EU i dagens aviser tirsdag den 19. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Bidens missilbeslutning presser Putin
Efter lang tids tøven har USA's afgående præsident, Joe Biden, givet tilladelse til, at Ukraine må angribe Rusland med amerikanske ATACMS-missiler, skriver flere aviser i dag. Indtil videre er der dog en klar begrænsning på måludvælgelsen: Ukraine må kun slå til imod den russiske grænseregion Kursk, hvor 50.000 russiske og nordkoreanske soldater tilsyneladende er tæt på en stor modoffensiv. Washington har ikke officielt bekræftet kursændringen, men reaktioner fra allierede strømmer ind. Hovedparten af EU's udenrigsministre, som var forsamlet til topmøde i Bruxelles, har mandag hilst kursændringen velkommen, skriver Information. Ruslands præsident, Vladimir Putin, er endnu ikke kommet med en udtalelse, men mandag erklærede hans talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge det russiske nyhedsbureau TASS, at "hvis en sådan beslutning er truffet, betyder det en helt ny spændingsspiral og en helt ny situation med hensyn til USA's involvering i denne konflikt." Bidens kovending skal ses i lyset af den seneste eskalation fra Rusland. Denne eskalation omfatter blandt andet indsættelsen af nordkoreanske troppeenheder, der støtter de russiske styrker, samt en intensiveret offensiv på østfronten. Offensiven har resulteret i mindre, men vedvarende territoriale fremskridt for Rusland. Samtidig har Rusland både bombet Ukraines energiinfrastruktur, herunder det største angreb i månedsvis på Kyivs elnet, og der har også været russiske bombeangreb mod civile mål i ukrainske storbyer både søndag og mandag. For Trump kan der ligge en fordel i at lade Biden bære den kortsigtede politiske risiko for eskalation og samtidig selv stå med en større forhandlingsstyrke over for Putin, når han selv overtager magten den 20. januar 2025. Det vil sætte ham i stand til lettere at levere på sit løfte om en hurtig afslutning på krigen, men da Trump notorisk er uforudsigelig, så er det svært at sige, om det er en del af hans kalkule. Frankrig og Storbritannien, som også råder over langtrækkende missiler, har også givet Ukraine tilladelse til at bruge de langtrækkende missiltyper SCALP- og Storm Shadow, som de har leveret til Kyiv til at ramme mål i Rusland. Cyrille Bret, der forsker i geopolitiske spørgsmål ved Institut Jacques Delors, mener ifølge Politiken, at Europa groft sagt har to muligheder: "Enten vil EU gradvis forsøge at overtage USA's militære bistand og økonomiske bistand til Ukraine, hvilket vil kræve en betydelig indsats. Eller også vil EU forberede sig på at finde en hurtig løsning på krigen under amerikansk mægling." 

Kristeligt Dagblad bringer en sikkerhedspolitisk analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul. Han skriver blandt andet: "I søndags meddelte Joe Biden så, at Ukraine nu gerne må bruge langtrækkende våbensystemer, leveret af USA, inde i Rusland. Det har Ukraine bedt om i månedsvis. Biden er ude af kontoret for evigt om to måneder, når Trump overtager, og så vil den beslutning blive omgjort og ikke til Ukraines fordel. Det er ikke bare for sent og for lidt, det er udpræget en handling i desperation blandt de allervigtigste vestlige ledere - det kan man også godt læse i Kreml. De to handlinger er indlysende strategiske fejl. Det udstiller, at Washington og Berlin ikke taler sammen længere om de vigtigste spørgsmål i den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig. Det viser også, at Berlin ikke taler med Bruxelles - hverken med EU-Kommissionen eller med Natos generalsekretær. Det er et underløb af de vestlige institutioner, der holder Europa sammen og sikrer Europas sikkerhed. [...] En dansk kilde, der jævnligt er tæt på fronten i Ukraine, fortæller til Kristeligt Dagblad, at moralen blandt de ukrainske soldater var lav inden det amerikanske præsidentvalg for to uger siden og dalede yderligere med Trumps sejr. Vinderne efter weekendens udmeldinger er kritikerne af militær støtte til Ukraine: Ungarn og Slovakiet. Samt de tavse, hvis egne forsvarsbudgetter fortsat ligger under to procent af bnp - det løfte, alle Nato-lande har forpligtet sig på over for fællesskabet. […] Ukraine blev i weekenden ramt af et omfattende russisk luftangreb. Er Rusland afskrækket? Ikke det mindste. Landet bliver tiltagende bekræftet i, at Kyiv vil falde. Det skal tiden nok tage sig af, for Vestens vedholdenhed krakelerer, som tiden går.” 

Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "En desperat handling. En eskalering. En provokation. Ordene er mange i den internationale presse, efter at USA's præsident, Joe Biden, sent søndag gav Ukraine lov til at bruge langtrækkende Atams-raketter mod militære mål i Rusland. Og, som det indtil videre ser ud, til at bruge dem mere specifikt mod mål i den russiske Kursk-region, som Ukraine holder delvist besat, men hvor Vladimir Putin nu får støtte af op mod 11.000 nordkoreanske soldater. Med blot ni uger tilbage af Joe Bidens embedsperiode er det ikke en beslutning, der i sig selv vil ændre krigens gang. Beslutningen kommer for sent og har sine militære begrænsninger. Men den angiver et trin op ad eskaleringsstigen. Og den sender et signal, som er det stik modsatte af den tyske kansler Olaf Scholz', der fredag for første gang i to år ringede til Vladimir Putin for at lægge op til fredsforhandlinger. [...] Bidens træk er ikke ufarligt. Det er, i al fald formelt, et modsvar til Nordkoreas beslutning om at sende de i første omgang op mod 11.000 soldater til Rusland og tæt på EU's grænser. Biden ændrer ikke alene den situation, som Trump overtager, men også den situation, Europa arver og nu må forholde sig til. Og det sker i en situation, hvor der samtidig foregår en skyggekrig på europæisk jord, hvor russiske håndlangere beskyldes for at stå bag bl.a. en række brandattentater. Ligesom der i sommer blev afsløret russiske mordplaner mod ledere af Europas forsvarsindustri. Biden har lagt brædder ud til en fremtid, han ikke selv bliver en del af. Og de kommende ni uger kan blive mere dramatiske - militært såvel som storpolitisk - end de fleste nok var begyndt at indstille sig på."
Kilder: Information, s. 8; Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Klimatopmøde i baglås - beder G20-ledere om hjælp
Information bringer en analyse af journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "Det hører med til rutinerne på FN's klimatopmøder, at der efter den første af de to forhandlingsuger tales om krise i forhandlingerne, og at det spidser yderligere til frem mod afslutningen, altid sat til fredag i uge to og altid forlænget til lørdag eller ind i søndagen, fordi parterne ikke kan finde konsensus. Krisen er en nødvendig del af det udmattende spil om indrømmelser og kompromiser. Men på dette års klimamøde, COP29 i Baku, Aserbajdsjan, virker krisen dybere og bekymringen mere reel end set længe, måske ikke siden det traumatiske COP15 i København for nu 15 år siden. Den primære årsag er den enkle, at det handler om penge. At man nu for første gang siden København skal forpligte sig på nye og langt større beløb til klimabistand til sårbare udviklingslande. [...] Også derfor rettes verdens blik nu fra Baku til Rio de Janeiro, hvor lederne af verdens mægtigste økonomier søndag aften samledes til møde i G20-klubben. På dagsordenen for mødet, der slutter tirsdag, står blandt andet spørgsmålet om øget klimabistand fra velstående til fattigere lande, og chefen for FN's Klimasekretariat UNFCCC, Simon Stiell, sendte lørdag fra Baku en appel om hjælp til mødet i Rio. ”G20 blev skabt for at tackle problemer, som intet enkeltland, ingen gruppe af lande kan tackle alene. Med det grundlag bør den globale klimakrise være dagsordenspunkt nummer ét i Rio,” skriver Simon Stiell. […] Det er store beløb og store reformer, der er i spil. Et internationalt hold med 32 eksperter nedsat af FN og ledet af klimaøkonomen Nicholas Stern, London School of Economics, præsenterede forleden på COP29 sin tredje opdaterede rapport om behovene og mulighederne. [...] Ilandene forventes at afgive individuelle løfter om ny national klimabistand under COP29, men ingen tror på, at de kan eller vil levere hele beløbet på 1.000 milliarder dollar i form af bilateral bistand fra deres statskasser. I dag udgør denne del af klimabistanden således beskedne 43 milliarder dollar årligt - hvoraf meget er lån, som skal tilbagebetales, og meget er hentet fra den almene udviklingsbistand, altså ikke reelt nye penge. [...] Hvis ikke der tirsdag aften kommer et meget klart signal fra Rio-mødet, så vil det blive meget vanskeligt for klimamødet i Baku at skabe konsensus om et ambitiøst resultat."
Kilde: Information, s. 10-11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Mineselskab vil bruge grønlandsk guld til at stille EU's sult efter mineraler
Det islandske mineselskab Amaroq Minerals har ambitiøse planer i Grønland, hvor de vil genåbne en guldmine og bruge overskuddet til at bore efter kritiske råstoffer som kobber og nikkel, skriver Børsen. Disse råstoffer er essentielle for den grønne omstilling og kan gøre EU mindre afhængig af import fra Kina, som dominerer markedet. Guldminen Nalunaq, der er placeret i Sydgrønland, er genåbnet med støtte fra blandt andre Industriens Pension og Eifo. Projektet har kostet knap 700 mio. kr., men forventes at generere en årlig indtjening på næsten 1 mia. kr. En del af overskuddet skal bruges til at finde kritiske mineraler, mens resten skal gavne aktionærer og øge selskabets værdi. Amaroq Minerals, der er børsnoteret i Canada, London og Island, har sikret licenser til at undersøge den grønlandske undergrund, men åbning af nye miner kan tage 5-10 år. Direktør Eldur Ólafsson fremhæver selskabets fokus på miljø og sociale hensyn som et argument for deres bæredygtige tilgang. EU's nye plan for de kritiske råstoffer, Critical Raw Materials Act, skal sikre en mere stabil og bæredygtig forsyning af råstofferne og fra Theresa Anh Nguyen, chefkonsulent for global handel og investering i DI, lyder det, at det aldrig har været vigtigere for EU at skrue op for indsatsen. “Vi befinder os i en tid, hvor verden vakler, og hvor de geopolitiske spændinger - særligt i forhold til Kina - er blevet større. Samtidig forventer man, at efterspørgslen på de kritiske råstoffer bliver mangedoblet de kommende år. Så hvis de europæiske virksomheder bliver afskåret fra dem, så kommer det til at ramme økonomien og konkurrenceevnen hårdt.” EU’s Critical Raw Materials Act støtter initiativer som dette ved at lette adgangen til kapital og reducere afhængigheden af ikke-europæiske leverandører. Målet er, at EU i 2030 selv udvinder 10 procent, forarbejder 40 procent og genanvender 25 procent af de strategiske råstoffer, samtidig med at import fra ét land som Kina holdes under 65 procent.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Forsker: En potentiel tech-krig mod Trump og Musk kan være et kærkomment los bag i til EU
Altinget bringer et debatindlæg af Adam Moe Fejerskov, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han skriver blandt andet: "Allerede inden Tesla-milliardær Elon Musk meldte sig under fanerne, fastholdt Trump en ekstremt kritisk holdning til EU's "indblanding" i amerikanske affærer og "undertrykkelse" af amerikanske virksomheder. Men med Musk som de facto kampagnemakker og nu central personage i Trump 2.0, sættes det i forvejen betændte forhold mellem USA og EU inden for tech kun endnu mere på spidsen. [...] Et af de store slagsmål bliver utvivlsomt de bøder til en række techgiganter, som Margrethe Vestager i stor stil blev personificeret med under hendes kommissærskab, ledt an af blandt andet EU's Retsakt om digitale markeder (DMA) fra 2022. [...] Musk's selvbestaltede kamp mod EU, og specielt tidligere kommissær Thierry Breton, er veldokumenteret, fordi en del af den er foregået for åben skærm på X. Her har Musk blandt andet har reageret på Bretons påmindelse om, at X skal overholde loven med det relativt markante svar: "Take a big step back and literally fuck your own face". [...] En kommende tech-handelskrig må derfor ikke bare handle om at bekæmpe USA på dets egen tech-bane eller med dets egen medicin, men om at forsøge at skabe nye rammer for, hvordan og på hvad der konkurreres. EU må bruge den store transatlantiske uenighed til at mobilisere støtte og ressourcer til europæiske techvirksomheder, så man kan sætte fart på det lange seje træk, der kræves for at nå til et sted, hvor man kan begynde at stå på sine egne "tech-ben." Der er ikke noget som udefrakommende "fjender," der kan samle tropperne indadtil - lad os se om det bliver tilfældet for EU."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: G20 går i gang uden argentinsk opbakning til stort initiativ
Brasilien som er værtsland for G20 topmødet, oplyser, at Argentina er det eneste G20-land, der ikke har underskrevet Brasiliens initiativ om global bekæmpelse af sult, skriver flere aviser mandag. Den argentinske præsident, Javier Milei, der har en hård sparepolitik og prioriterer økonomiske reformer, er skeptisk over for det brasilianske forslag, som ledes af Brasiliens venstreorienterede præsident Lula da Silva. Javier Milei har opnået en vis økonomisk fremgang med faldende inflation, men over halvdelen af Argentinas befolkning lever stadig under fattigdomsgrænsen. Samtidig har hans politiske linje og støtte til tidligere amerikansk præsident Donald Trump yderligere markeret forskellene mellem Argentina og nabolandet Brasilien. Lula har samlet støtte til initiativet, der nu bakkes op af 81 lande, EU, Den Afrikanske Union og flere NGO'er. Alliancen mod sult sigter mod at adressere fattigdom og fødevareusikkerhed globalt, men Argentinas deltagelse er fortsat under forhandling. G20 består af de mest betydningsfulde avancerede og fremvoksende økonomier, herunder USA, Kina, Tyskland, Rusland og flere andre lande. EU er ligeledes repræsenteret i gruppen.
Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag

Handel: En handelskrig vil gå værst ud over os selv
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Line Andersen, økonom, Cepos. Hun skriver blandt andet: "Ifølge Donald Trump er told det smukkeste ord i ordbogen. Ordet er da også blevet flittigt brugt. I sin kampagne har Trump varslet 60 pct. told på kinesiske varer og 10-20 pct. på varer fra alle andre lande. [...] Så hvordan bør EU forholde sig til USA's protektionistiske politik? Da Trump i 2018 indførte told på stål og aluminium fra EU, kvitterede EU med en gengældelsestold på en række amerikanske varer. En ny told kan igen udløse en handelskrig over Atlanten. Men det vil være den forkerte vej at gå. Det er generende for de europæiske virksomheder, der påvirkes af den amerikanske politik, men en straftold på amerikanske varer vil blot gøre det endnu dyrere at være europæer. Og det er kun de kortsigtede effekter. [...] EU er heller ikke ligefrem en duks, når det kommer til frihandel. Ud over den almene told på varer uden for EU er der netop indført en straftold på op til 35,3 pct. på kinesisk producerede elbiler. Konsekvensen er, at den grønne omstilling i EU bliver dyrere. Overvejes gengældelsestold af strategiske årsager, kan EU i stedet tilbyde at nedsætte de europæiske toldsatser mod, at USA ikke indfører øvrig told på europæiske varer. På den måde har EU noget at forhandle med, hvor både de amerikanske og europæiske forbrugere vinder frem for at tabe. [...] Er nogle europæiske industrier ikke konkurrencedygtige, tilpasser de europæiske markeder sig. Man skal altså være varsom med at vægte eksisterende industrier over forbrugernes og den grønne omstillings interesser. En decideret handelskrig vil nemlig gå værst ud over os selv."
Kilde: Børsen, s. 26

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Europa mangler sjældne materialer til batterierne
Børsen bringer et debatindlæg af Mark Meier, managing director & vice president Nordic, Baltic. Han skriver blandt andet: "Europa mangler de sjældne nøglematerialer til produktionen af batterier. Løsningen har mange sider. Et eksempel er vores fabrik i Schwarzheide i Tyskland, der fra næste år skal kunne udvinde 15.000 ton materiale fra elektriske bilbatterier. Men vi lykkes ikke med at etablere en ny industri med enkeltstående initiativer. Der er behov for EU-standarder, der sikrer, at producenter og importører i EU er ligestillet i værdikæden for batterimaterialer, ligesom vi har brug for tydelig lovgivning og en mindre administrativ byrde. Standarder, der fremmer handlen med globale partnere og giver bedre betingelser for investering og finansiering for de store projekter, der skal muliggøre forarbejdning, produktion og genanvendelse. Endelig bør de samme standarder også give myndigheder og private forbrugere et større incitament til at vælge batterier, der overholder miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige standarder på EU-niveau. [...] I industrien løfter vi allerede opgaven, men vi har brug for, at EU sætter rammerne, så vi kan bygge en business case for genanvendelse af batterimaterialet. Det er en nødvendig katalysator for at skabe den industri, der skal gøre den grønne omstilling af transporten til en gevinst for både klima og bundlinjer."
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: EU straffer Iran for støtte til Ruslands krig
EU har indført nye sanktioner mod iranske havne, skibe og rederier som reaktion på Irans støtte til Ruslands krig i Ukraine, skriver flere aviser i dag. Udvidelsen af sanktionerne skyldes informationer om, at Iran har overført ballistiske missiler til Rusland, hvilket EU kraftigt har fordømt. Allerede den 13. september meddelte EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU ville komme med yderligere tiltag rettet mod Iran. I den anledning lød det fra Borrell, at iranske ballistiske missiler nu kan bruges til at skabe yderligere lidelse og ødelæggelse i Ukraine. Sanktionerne omfatter blandt andet rederiet Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL), der er involveret i transport af iranskproducerede droner, missiler og komponenter, som bruges af Rusland i konflikten. Derudover er tre russiske rederier – MG Flot, VTS Broker og Arapax – også blevet ramt af sanktioner. De er anklaget for at have transporteret iranske våben gennem Det Kaspiske Hav til russiske styrker i Ukraine. Iranske Shahed-droner har været hyppigt anvendt i angreb mod mål i Ukraine.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 21; Politiken, s. 9

Finansielle anliggender: Renter steg på dag med fokus på taler
Det danske obligationsmarked oplevede mandag en mindre rentestigning, hvor den tiårige statsobligation steg til 2,08 procent, skriver Jyllands-Posten. Dagen var præget af fokus på taler fra centrale aktører i Den Europæiske Centralbank (ECB) og andre centralbanker, selvom der ikke blev offentliggjort væsentlige nøgletal. ECB's vicedirektør Luis de Guindos advarede om risici ved høj statsgæld, som kan begrænse handlefriheden i forhold til klimaændringer, forsvar, digitalisering og produktivitet. Han påpegede, at store budgetunderskud kan føre til højere statsgældspriser og gøre det vanskeligere at håndtere økonomiske chok. "De nuværende store primære underskud vil også gøre det sværere for regeringerne at støtte økonomien, hvis der opstår negative chok," lyder advarslen fra ECB-vicedirektøren. Yannis Stournaras, centralbankchef i Grækenland og styrelsesrådsmedlem i ECB, udtalte, at ECB sandsynligvis vil sænke renten med 25 basispoint ved næste møde den 12. december, hvilket vil være årets fjerde nedsættelse og bringe indskudsrenten ned på 3 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Migration: Storbritannien vil kopiere Melonis migrantaftaler
At få has på den illegale tilstrømning af migranter er et af den britiske Labour-regerings største politiske prioriteter og nu søger Labour-regeringen at kopiere Italien, skriver Jyllands-Posten. Den populære italienske premierminister, Georgia Meloni, har givet millioner af euro til lande som Tunesien og Libyen for at få deres hjælp til at stoppe illegal migration mod de italienske kyster, og nu påtænker Labour-regeringen at bruge samme strategi over for lande som Vietnam, Tyrkiet og den halvautonome region Kurdistan i Irak. Ifølge The Times har indenrigsminister Yvette Cooper indledt forhandlinger om "samarbejds- og sikkerhedsaftaler" med de ovenstående lande og Kurdistan, og regering er villig til at betale millioner af pund for til gengæld at få deres hjælp til at stoppe menneskesmuglerne og den illegale migration mod Storbritannien. I de seneste år har EU sporet sig ind på samme strategi, omend det er blevet stærkt kritiseret af menneskerettighedsorganisationer. Den britiske regering forsøger at få aftalerne på plads inden årets udgang, men fra David Suber, ph.d. i menneskesmugling og grænsepoliti, University College London, lyder det, at der er meget lidt bevis for, at disse aftaler vil reducere nettomigrationen til Storbritannien. I år er der indtil videre knap 33.000 illegale migranter, som er nået frem til de britiske kyster, hvilket er lidt mere end sidste år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Sikkerhedspolitik: Vi skal stoppe med at eksportere våben uden for EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard, MF, EU-ordfører, (EL) og Tobias Clausen, Folketingskandidat, (EL). De skriver blandt andet: "Det ukrainske forsvar mangler desperat ammunition. Glæden var derfor stor, da EU i 2023 lovede at levere en million stykker artilleriammunition til Ukraine inden udgangen af marts 2024. I starten af september - fem måneder efter fristens udløb - havde EU dog kun leveret omkring 650.000 stk. ammunition. En helt uacceptabel situation. Særligt fordi produktionskapaciteten, der kunne sikre, at EU lever op til sit løfte, længe har været til stede hos de europæiske våbenproducenter. Oprindeligt blev de langsomme leverancer undskyldt med flaskehalse i produktionen og manglende investeringer. Men som EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, har forklaret, er produktionskapacitet ikke længere nogen hindring: Det, der hæmmer leverancerne til Ukraine, er det forhold, at europæiske våbenfabrikanter eksporterer våben til kunder uden for EU, der ikke er i krig. Det vurderes, at 40-60 pct. af al den ammunition, der produceres i EU, eksporteres til lande uden for EU. [...] Det, som kan overraske, er, at EU ikke griber ind over for denne grådige og skrupelløse adfærd hos de europæiske våbenproducenter med henblik på at sikre leveringen af våben og ammunition til Ukraine. I stedet foreslår EU-Kommissionen med et nyt forsvarsindustrielt program at kaste milliarder af skattekroner i selvsamme våbenindustri. EU er allerede i dag verdens næststørste våbeneksportør. Mere end 25 pct. af alle våben, som sælges på verdensmarkedet, er produceret i EU. Frankrig alene står for 11 pct. af al våbeneksport kun overgået af USA. Investeringer i produktion af meget specifikke forsvarskapabiliteter, som EU ikke i dag kan forsyne sig selv med, kan give god mening. Det samme kan fælles indkøb af militærudstyr og investeringer i opbygningen af Ukraines egen forsvarsindustri. Det støtter Enhedslisten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Danske Rederier: Her er vores ønskeliste til den nye EU-Kommission
Altinget bringer et debatindlæg af Bjarne Løf Henriksen, EU-chef, Danske Rederier, Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Ganske som budskabet er til børn op til jul, så kan søfarten ikke forvente at få alt det, som vi har ønsket af en ny Europa-Kommission. Men de vigtigste ønsker ser nu ud til at blive opfyldt. [...] Kommissærernes to-do-liste fremgår først og fremmest af det missionsbrev, som Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udformet for hver kommissær. [...] EU har på det nærmeste stået stille siden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. Den 1. december trækker Kommissionen endelig i arbejdstøjet efter grundig hørings- og godkendelsesproces i Parlamentet. Julekalenderen består af et længe ventet arbejdsprogram for de næste fem år. [...] Helt centralt står trioen med kommissærerne med ansvar for konkurrence, Teresa Ribera Rodriguez, industristrategi, Stéphane Séjourné og klima, Wopke Hoekstra. Sammen skal de lancere en Clean Industrial Deal, der forventeligt vil have link til 2040-delmålene for at nå nuludledning i 2050 samt det nye initiativ Decarbonisation Accelerator Act. Med andre ord skal der sættes skub på den grønne omstilling. [...] Dette er ønske nummer et i Danske Rederiers ønsker til EU. Nøglen til skibsfartens grønne omstilling er tilstrækkelige mængder af alternative brændstoffer og nye løsninger på energieffektivisering. Ellers kan ambitionen om klimaneutral skibsfart i 2050 ganske enkelt ikke lade sig gøre. [...] EU stempler i høringerne tydeligt ind på en aktiv europæisk handels- og industripolitik med udenrigschef Kaja Kallas, handelskommissær Maroš Šefčovič og ansvarlig for internationale partnerskaber Jozef Síkela. Der vil være falkeøjne rettet mod geopolitiske brændpunkter som Kina og Rusland samt udbygning af båndene til lande som USA, Indien, Australien og andre relevante markeder og lande. [...] Det lover godt, ikke mindst for den grønne omstilling af skibsfarten. Og alt dette er selvfølgelig med forbehold for, at vi endnu ikke kender det endelige resultat af høringsprocessen. Men den politiske kurs for Von der Leyens nye Kommission er sat. Nu handler det om at komme i arbejdstøjet."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Tænketanken Europa: Orbán spiller et risikabelt dobbeltspil ved at bejle til både Trump og Xi Jinping
Altinget bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Da den ungarske premierminister Viktor Orbán tre dage efter USA's præsidentvalg tog imod de europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Budapest, solede han sig i Trumps sejr. Mens mange af Orbans kolleger nok havde håbet på en sejr til Kamala Harris, stråler han som den europæiske vinder – Trumps mand i EU. Af de 27 EU-ledere har Orbán de tætteste bånd til Trump – en alliance, der går tilbage til før Trumps første sejr i 2016. Begge udtrykker åbent beundring for hinanden. [...] Orbán har længe forsøgt at ruste Ungarn til denne virkelighed ved at positionere sig som Europas bro til Kina og bejle til Xi Jinping. Allerede ved sin indsættelse i 2010 introducerede Orbán en strategi om at åbne for investeringer fra Asien. Kina bruger gerne Orbán til at øge sin indflydelse i Europa. Mens kinesiske investeringer i EU samlet er faldet til det laveste niveau siden 2010, udgjorde Ungarn alene 44 procent af summen sidste år. [...] I de europæiske hovedstæder simrer spekulationerne om, hvor længe Orbán kan gå sin balancegang mellem Kina og USA, der ser hinanden som systematiske rivaler. Om man kan lide ham eller ej, skal man dog huske, at Orbán er en eminent realpolitisk håndværker. Hans politiske kalkule lader netop til at være, at Trump vil anlægge en pragmatisk tilgang til europæiske lande: Så længe Ungarn kan fremme Trumps strategiske interesser, satser Orbán på, at Trump ser igennem fingrene med kinesiske investeringer, der i det store billede er småpenge – og som næppe fremmer den teknologiske udvikling i Kina, som Trump vil standse. Hvis nogen kan navigere i krydsfeltet mellem EU, USA og Kina og få sin vilje, er det måske netop Orbán."
Kilde: Altinget, tirsdag