EU i dagens aviser tirsdag den 19. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Migration: Mens Italien kæmper mod en bølge af migranter fra Afrika, lover EU-chef hurtig hjælp
Hundredvis af små, skrøbelige både med desperate migranter fra Afrika ankommer fortsat i en tilsyneladende ustoppelig strøm til den lille italienske ø, Lampedusa, skriver Jyllands-Posten og Politiken. Søndag besøgte Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Lampedusa sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, og kommissær Ylva Johansson. Før weekenden havde Giorgia Meloni slået alarm og gentaget et omstridt italiensk krav om, at EU skal indføre en flådeblokade i Middelhavet for at bremse migrantstrømmen fra Nordafrika og i særlig grad fra Tunesien. Søndag fremlagde von der Leyen 10 tiltag mod en voksende bølge af migranter. "Uregelmæssig migration er en europæisk udfordring, og det kræver et europæisk svar," sagde Ursula von der Leyen på et fælles pressemøde med den italienske premierminister, Giorgia Meloni. EU vil bl.a. styrke grænsekontrollen og registreringen af de mange migranter, som ankommer. Derudover skal EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, hjælpe Italien med at transportere migranterne væk fra Lampedusa. De skal enten videre til andre EU-lande eller til deres hjemlande, hvis de ikke lever op til vilkårene for at få asyl, sagde EU-chefen. På Lampedusa forsikrede Ursula von der Leyen Meloni om, at "Italien kan regne med EU". "Det er os, der beslutter, hvem der kommer til EU, og under hvilke omstændigheder. Ikke menneskesmuglerne," sagde EU-chefen efter en rundtur på øen. Den alvorlige situation i Italien har også genåbnet et betændt slagsmål mellem EU-landene om, hvem der har ansvaret for de mange migranter, skriver Jyllands-Posten. Italien har været meget utilfredse med, at den tyske regering har truet med at suspendere en aftale om at modtage migranter fra Italien og at Frankrig angiveligt overvejer samme skridt. Men noget tyder på, at den pludselige stigning i migranttrafikken til Italien i højere grad anskues som et fælleseuropæisk problem, skriver Politiken. I weekenden mødtes indenrigsministrene fra Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland med EU-kommissær Ylva Johansson, hvor både Tyskland og Frankrig indikerede, at de vil hjælpe Italien med at øge grænsebevogtningen i Middelhavet. "Ellers får vi ikke situationen med migration under kontrol," sagde Tysklands indenrigsminister, Nancy Fraeser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Midt i en droneregn vil Rumænien styrke sin ukrainske kornkorridor
I havnen i Constanta ankommer der masser af korn fra Rumænien, Moldova og Ukraine. Korridoren er et alternativ til ruten via Sortehavet, som kollapsede, da Rusland trak sin støtte, men nu angriber Rusland også her, skriver Jyllands-Posten. "Hvis russerne bliver ved og jævner alt med jorden, vil det også standse trafikken hertil," siger Dan Dolghin, direktør for Comvex, som er en af de store operatører på havnen, der omlader korn til skibe. Trods bombardementerne fortsætter den rumænske regering med at arbejde på den ukrainske korridor ufortrødent. De øger kapaciteten til at tage imod flere korntog fra Ukraine. Der er blevet investeret i flydende kraner, og der er også planer om at grave Sulina-kanalen dybere, så der er plads til større pramme. Det er store investeringer, specielt set i lyset af at den såkaldte kornaftales kollaps faktisk ikke har påvirket verdenspriserne nævneværdigt. Når verdens nationer i denne uge mødes ved FN's generalforsamling i New York har FN's generalsekretær, Antonio Guterres, gjort en genoprettelse af kornaftalen til en prioritet. Hvis kornaftalen ikke kommer op at stå igen, øger det risikoen for en eskalering af kampene i Sortehavsområdet, hvor Rusland står alene for omkring en femtedel af den globale hvedeeksport. Den rumænske regering med opbakning fra EU forbereder sig på, at Kreml af taktiske årsager kunne vælge at begrænse sin korneksport. "Vi har lært vores lektie i forhold til Rusland," sagde Rumæniens premierminister Marcel Ciolacu i august til avisen Financial Times og fortsætter: "Vi vil have nul afhængighed af Ruslands energi eller ressourcer. Vores støtte til Ukraine er betingelsesløs." Rumænien er en af fem østeuropæiske EU-lande, som efter Ruslands invasion sammen med Bulgarien, Ungarn, Polen og Slovakiet så en stor stigning i importen fra Ukraine og der er mange landmænd, som mener, at det er årsagen til de lave råvarepriser. Det fik tidligere på året EU-Kommissionen til at indføre et importforbud, som dog udløb i sidste uge. EU-Kommissionen har meldt ud, at den ikke har planer om forny den, og derfor har Polen, Ungarn og Slovakiet valgt at gøre det uden om EU, hvilket i mandags fik Ukraines handelsrepræsentant til at meddele, at Ukraine vil sagsøge de tre lande.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Handel: EU frygter afhængighed af kinesiske batterier - ligesom russisk energi
EU-landene står til at blive lige så afhængige af batterier og brændselsceller fra Kina i 2030, som man var af leverancerne af energi fra Rusland før krigen i Ukraine, medmindre der nu bliver skredet hårdt ind, skriver Berlingske. Det fremgår af oplægget til EU-topmødet i Granada i Spanien den 5. oktober, hvor stats- og regeringschefer skal forholde sig til, hvordan man slipper væk fra at være afhængig af Kina på afgørende områder. Satsningen på grønne energikilder som sol- og vindenergi, for at nå målet om en nuludledning af CO2 i 2050, betyder ifølge dokumentet, at den flygtige energi skal kunne lagres. "Det vil få vores efterspørgsel på litium-ionbatterier, brændselsceller og elektrolyseapparater til at skyde i vejret. Efterspørgslen forventes at blive mellem 10 og 30 gange større i de kommende år," hedder det i oplægget fra det spanske formandskab for EU. I weekenden slog den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, fast, at EU skal mindske sin afhængighed af Kina, hvorfor hun støtter den nye EU-undersøgelse af, om kinesiske elbiler produceres med så stor statsstøtte i hjemlandet, at de bør pålægges ekstra afgifter, når de sælges i Europa. EU forventer, at der i 2030 vil køre omkring 30 millioner elbiler rundt i Europa, og har fra 2035 forbudt salget af benzin- og dieselbiler. I juni i år advarede Den Europæiske Revisionsret om i en rapport, at "EU må ikke ende med at stå med samme afhængighed, når det gælder batterier, som man gjorde med naturgas fra Rusland". Der er allerede mange tiltag i gang for at udvide batteriproduktionskapaciteten i EU, ligesom man konstant forsøger at finde muligheder for at skaffe råstoffer inden for EUs egne grænser, men rapporten konstaterer, at der vil gå mindst 12-16 år fra opdagelse af reserver til egentlig produktion. Det spanske EU-formandskab skriver desuden i sit topmødedokument, at efterspørgslen fremover også vil stige kraftigt, når det kommer til sensorer, droner, dataservere, datalagringsplads og hurtige transmissionsnet, hvor det kun er på datanettene, at EU ligger godt.
Kilde: Berlingske, s. 1,8-9

Andre EU-historier

Interne anliggender: Efter tre års nøleri: Danmark er endelig en del af centralt EU-samarbejde mod korruption
Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, har siden 2020 forsøgt at få et samarbejde med Danmark om bekæmpelse af svindel med EU-midler, der har tråde til Danmark og nu er det endelig lykkedes, skriver Altinget. Men det er "tåkrummende pinligt", at der skulle gå så længe, mener formanden for Transparency International. Den ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, skal sikre at det fremover bliver sværere at svindle med EU-penge i Danmark.
Kilde: Altinget

Landbrug: Biolog: Kommissionsformanden råber ulv, og landbruget henter høtyven
Altinget bringer et debatindlæg af biolog Alexander Holm, som blandt andet skriver: "Ulvedebatten er endnu engang oppe og vende, nu efter at Ursula Von der Leyen har meldt ud, at hun ikke ligefrem er venligt stemt overfor denne nøgleart, der er hjemmehørende i EU. Vi ser så et skift i EU-Kommissionens retorik, der i tiltagende grad beskriver ulven som et problem. Som en del af debatten, bruges argumentet om, at ulven kan være farlig for mennesker. Men er der egentlig hold i dette? Er der noget der viser os, at ulven udgør en fare for mennesker i Europa? [...] Tidligere i år skrev jeg et debatindlæg til Altinget om dette, hvortil Asger Christensen (V) skrev et modsvar. I hans modsvar henviser han til ulveangreb i perioden 2002 - 2020, men det er gået ham forbi, at ingen af disse angreb kan kategoriseres som prædatoriske. Snarere er der tale om andre typer af angreb. Ulve nemlig kan sagtens gå til modangreb, hvis man angriber dem. Hvis man fodrer dem eller holder dem i fangenskab, hvorved de vænner sig til mennesker og mister deres skyhed, kan de også finde på at komme så tæt på os, at det kan ende i konflikt - hvilket vi for eksempel så i Polen i 2018. Men her bør fornuften måske råde, og løsningen er ikke at skyde ulvene, men at lade være med at forsøge at lokke dem til sig. [...] Faktum er nok snarere, at ulven er til gene for de landmænd, der ikke hegner deres dyr ordentligt ind, og derfor vil man gerne (igen, igen, igen) fjerne en del af naturen for landbrugets skyld. Men lad os nu være bedre end det. Vores hidtidige handlinger har givet os en biodiversitetskrise på hænderne, så det kunne være vi skulle prøve noget nyt."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Ungarsk toppolitiker antyder mulig svensk NATO-udsættelse
Det er "ikke sikkert", at Ungarn "behøver" at godkende Sveriges ansøgning til militæralliancen NATO, siger landets parlamentsformand til lokalt tv søndag ifølge flere aviser. Udmeldingen bidrager til at skabe fortsat usikkerhed om NATO-processen, hvor Sverige stadig mangler grønt lys fra Ungarn og Tyrkiet. Både Ungarn og Tyrkiet har udtalt, at de koordinerer deres holdning til det svenske NATO-spørgsmål. "Det er ikke sikkert, at vi behøver at godkende denne ansøgning," siger parlamentsformand László Kövér fra det regerende Fidesz-parti med henvisning til Sverige. Ungarn er utilfredse over svensk kritik af det ungarske demokratis tilstand og parlamentsformandens udtalelser kommer, efter at Ungarns udenrigsminister skrev et brev til sit svenske modstykke i sidste uge. I brevet kaldte han de beskyldninger, som nogle svenske politikere er kommet med mod Ungarns regering, for "partiske og unfair". Senere på måneden skal det ungarske parlament igen samles, men det er uklart, hvornår der kommer en debat og afstemning om den svenske ansøgning.
Kilder: Berlingske; Politiken; Jyllands-Posten; B.T.; Kristeligt Dagblad; Ekstra Bladet

Udenrigspolitik: Rusland trækker sig fra råd efter 30 års medlemskab
Mandag oplyste Ruslands udenrigsministerium, at Rusland har valgt at trække sig fra det euroarktiske Barentsråd, der har alle de nordiske lande - herunder Danmark - blandt medlemmerne. Det skriver flere aviser. Barentsrådet blev etableret i 1993 og det består af Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og EU-Kommissionen. Formandskabet går hvert andet år på tur mellem Finland, Norge, Rusland og Sverige, og Ruslands farvel skyldes, at russerne nægter at overtage formandskabet, hvilket var planen, at de skulle have gjort 24. oktober. "Vi er overbeviste om, at den nuværende politiske situation ikke hænger sammen med de langsigtede interesser for indbyggerne i Arktis," lyder det i udtalelsen fra det russiske udenrigsministerium.
Kilder: Berlingske; B.T.; Kristeligt Dagblad

Klima: Debat: Politikerne bør stille krav til skibsfartens dokumentation
Børsen bringer en kommentar af Morten Brandborg, adm. direktør, Green Instruments, som blandt andet skriver: "Hedebølger rammer Sydeuropa, USA og Asien med stor kraft. Usædvanligt kraftigt nedbør ødelægger huse og infrastruktur. Denne sommer har igen vist, at klimaændringerne har store konsekvenser, og der er bred enighed om, at alle bør spille en rolle i den grønne omstilling - herunder skibsfarten. Selv om FN´s søfartsorganisation IMO for ganske nylig har strammet kravene til skibsfarten for at reducere CO2-udledningerne, har FN og EU desværre undladt at stille krav om, at udledninger fra skibe skal dokumenteres ved hjælp af præcise data i stedet for usikre beregninger, som det er tilfældet i dag. [...] Når beslutningerne skal tages i internationale fora, går det forholdsvis langsomt, men det understreger blot betydningen af at komme i gang hurtigst muligt. Jeg håber derfor, at danske politikere vil tage emnet op og sætte skub i debatten. [...] Lad os nu plukke de lavthængende frugter og stille krav om præcis dokumentation i stedet for estimerede beregninger, hvis skibsfarten for alvor skal melde sig ind i klimakampen."
Kilde: Børsen, s. 14

Sikkerhedspolitik: Nyt mini-Nato i Afrika er en gave til Putin
Jyllands-Posten bringer en analyse af international korrespondent Henrik Thomsen, som blandt andet skriver: "Demokratiet i Vestafrika led endnu et tilbageslag i weekenden, da militærregeringerne i Mali, Burkina Faso og Niger underskrev en forsvarspagt, som vil cementere generalernes magt yderligere. Aftalen mellem de tre lande i Sahel minder om Nato-pagtens musketér-ed: Angreb på et af landene skal betragtes som et angreb på dem alle. Pagten blev indgået få dage efter, at lederne i Niger igen beskyldte den tidligere kolonimagt Frankrig for at planlægge et militærindgreb i landet for at genindsætte den demokratisk valgte præsident Mohamed Bazoum. Han blev afsat ved et militærkup i slutningen af juli. [...] FN, USA, Frankrig og EU - herunder Danmark - har forsøgt at bistå landene i området med at stabilisere situationen og dermed indirekte forebygge nye flygtningestrømme mod Europa, men de seneste års bølge af militærkup i regionen har indtil videre sat Vesten ud på et sidespor. [...] Den store ubekendte i spillet er Rusland, som spøger i kulissen. Wagnermilitsen har i de senere år sendt russiske lejesoldater til en stribe lande i Sahel som led i diverse tågede sikkerhedsaftaler. [...] Men indtil videre tyder intet tyder på, at præsident Vladimir Putin vil give afkald på Ruslands indflydelse i Sahellandene. Han bejler i forvejen til det globale syd, og de politiske bånd til Afrika bliver vigtigere og vigtigere for ham under konflikten med Vesten, vurderer iagttagere. Weekendens militær aftale mellem Mali, Burkina Faso og Niger er derfor en gave til Kreml. [...] Medlemmerne af den nye forsvarspagt i Sahel er med andre ord alle på særdeles god fod med Rusland, som nu har fået nye muligheder for at konsolidere sin strategiske indflydelse og adgang til vigtige råstoffer i Sahel. Og ingen siger, at den militære alliance ikke kan vokse."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Sikkerhedspolitik: Øget samarbejde i sager om terror
EU vil have, at det skal være lettere at opdage forbindelser i terrorsager på tværs af grænserne, skriver Jyllands-Posten. En ny EU-lov skal derfor styrke udvekslingen af digitale informationer mellem nationale myndigheder og Eurojust, der koordinerer samarbejdet mellem nationale myndigheder i sager om terror og alvorlig organiseret kriminalitet. EU-landene skal ifølge aftalen give Eurojust oplysninger om alle strafferetlige efterforskninger af terrorhandlinger, så snart sagerne henvises til myndighederne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12