EU i dagens aviser tirsdag den 2. april 2024

EU i dagens og Påskens aviser fra den 28. marts til 2. april 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Klapjagt på russiske spioner i Europa afslører, at EU-politikere har modtaget penge fra Kreml
Tidligere i år blev medlemmer af Europa-Parlamentet anklaget for i mange år at have virket som spioner for Rusland, og det skabte anledning til at undersøge, om der skulle være flere spioner i og omkring parlamentet. Nu, to måneder før Europa-Parlamentsvalget, viser det sig, at der er flere Europa-Parlamentarikere, som har modtaget penge fra Kreml for at sprede russisk propaganda. Det skriver Jyllands-Posten mandag. I sidste uge afslørede belgiske og tjekkiske efterretningstjenester et stort russiske påvirknings- og spionageforetagende, som har haft til formål at svække tilliden til EU og flytte den offentlige mening til Ruslands fordel. "Det er for eksempel kommet frem, at Rusland har henvendt sig til medlemmer af EU-Parlamentet, men også har betalt dem for at fremme russisk propaganda her," sagde Alexander De Croo, belgisk premierminister under en debat i det belgiske parlament. Navnene på de involverede politikere i spionage- og påvirkningssagen er ikke nævnt, men flere politiske grupper i Europa-Parlamentet kræver nu, at der indledes en undersøgelse af anklagerne. Politico skriver, ifølge Jyllands-Posten, at Europa-Parlamentets formand, Roberta Mesola, har iværksat en undersøgelse af anklagerne. Ifølge Tjekkiet udgør både nyhedssiden Voice of Europe og den russiske oligark, Viktor Medvedchuk, en del af den russiske operation. Viktor Medvedchuk er en af den russiske præsident, Vladmir Putins nære allierede. Tjekkiske medier skriver, at der er tale om både tyske, franske, polske, belgiske, hollandske og ungarske politikere, som er blevet betalt for at påvirke det kommende Europa-Parlamentsvalg. Også i Polen har landet sikkerhedstjeneste, som følge af efterforskningen, foretaget en aktion mod det russiske propaganda- og spionagenetværk. "Den interne sikkerhedstjenestes operationer var led i en efterforskning af spionage-aktiviteter til fordel for Rusland vendt mod EU-lande og EU-institutioner," udtalte Jack Dobrzynski, talsmand for den polske sikkerhedstjeneste, efterfølgende på de sociale medier. De nye afsløringer kommer to måneder efter, at den lettiske EU-parlamentariker, Tatjana Zdanoka, blev anklaget for at være russisk spion. Tatjana Zdanoka er fortsat beskyttet af sin parlamentariske immunitet fra Europa-Parlamentet. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), siger, at sagerne er eksempler på, at den russiske informationsindsamling er blevet mere aggressiv efter invasionen af Ukraine. "Krigen i Ukraine har gjort det meget mere akut for russerne at finde ud af, hvad der foregår med sanktioner og våbenleverancer i EU og Nato - og at forsøge at påvirke beslutningerne," siger Flemming Splidsboel og fortsætter: "Russerne er nødt til at være mere aggressive og kreative og tage flere chancer i deres forsøg på at skaffe informationer."

Berlingske fredag og Politiken fredag og søndag skriver, at Europa-Parlamentets tredjestørste gruppe, Renew, er et af de partier, som kræver en intern undersøgelse af spion- og påvirkningssagen. "Hvis nuværende parlamentsmedlemmer eller kandidater til det kommende europæiske valg har taget imod penge fra Ruslands regering eller dens stedfortrædere, skal de afsløres, og der skal handles på det," udtaler Valerie Hayer, Renew-gruppens leder. Som følge af en tidligere, lignende sag i Europa-Parlamentet, "Qatar-gate", har Europa-Parlamentet tidligere ændret flere interne regler for at sikre højere transparens vedrørende parlamentsmedlemmernes aktiviteter. Men, Transparency International, mener ikke, at der er blevet gjort nok for at rydde op. Transparency International kalder den nye sag for mere alvorlig end Qatar-gate. "Ikke alene bør parlamentet straks undersøge disse påstande, men det bør langt om længe gennemføre reelle reformer, der kan udrydde denne kultur af straffrihed, der har fået lov til at stå på alt for længe," udtaler lederen af Transparency Internationals europæiske afdeling, Nick Aiossa, i en pressemeddelelse. Transparency International mener, at der skal etableres et uafhængigt vagthundeorgan i Europa-Parlamentet, og at der skal indføres hårdere straffe overfor parlamentarikere, der bryder reglerne.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Berlingske, fredag; Politiken, fredag, søndag, s. 2

Landbrug: De er klar til at starte traktorerne: “Det er kommunisme. De vil landbruget til livs”
Agerskovgruppen, den mest yderligtgående landmandsgruppe, tror ikke på beregningerne fra miljøeksperter, og lægger op til demonstrationer mod en CO2-afgift. Det skriver Politiken søndag. "Hvis det går helt galt, og der kommer regler, som slet ikke er til at arbejde med, for eksempel en CO2-afgift, må vi samle os og demonstrere," siger Jens Peter Aggersen, formand for Agerskovsgruppen, som tæller 200 medlemmer. Men til gruppens møder deltager typisk mellem 280 - 800 landmænd. Agerskovgruppen er indædte modstandere af en CO2-afgift. "Den biologiske proces kan du ikke lægge en CO2-afgift på. Du kan ikke lave en afgift på noget, som du ikke kan måle," siger Holger Iversen, næstformand i Agerskovgruppen. "Hvorfor skal vi som det eneste land i EU og i verden have en CO2-afgift på landbruget? Hvad vil du så gøre med det kød, der kommer fra Polen og Rumænien? Så ligger vores danske kød i køledisken og er dyrere," siger Jens Peter Aggersen, som er vred over, at Danmark som eneste land, vil indføre en CO2-afgift. Flertalsbeslutter Folketinget at indføre en CO2-afgift, så vil man i Agerskovgruppen reagere på det. "Så demonstrerer vi, og staten får et sagsanlæg," siger Jens Peter Aggersen.

Ekstra Bladet skriver i en leder torsdag blandt andet: "I denne uge var Bruxelles' gader igen blokeret af parkerede traktorer og brændende halmballer, mens vrede landmænd lod det regne med kartofler og æg ned over tilkaldt politi. Og så vedtog EU's landbrugsministre nye lempelser for landmændene. EU har allerede givet landmændene lov at blive ved med at bruge gift, som kan give Parkinsons syge - vi skrev om det her på denne plads for bare et par dage siden. [...] Nu bliver det blandt andet gjort frivilligt for landmændene, om de vil braklægge en del af deres jord. Også på andre punkter kan udpiningen af naturen fortsætte, for ministrene har simpelt hen puttet hele EU's 'naturgenopretnings-lov' i syltekrukke. Den danske fødevare- og landbrugsminister, Jacob Jensen (V), stemte ifølge DR for. Jamen, så ved vi da, hvor vi har Venstre. Og hvor vi har resten af denne på papiret socialdemokratisk ledede regering: De er mere bange for vrede traktorførere end for ødelæggelsen af vores natur."

I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, blandt andet: "Verden står med to grundlæggende udfordringer: klimaforandringerne og et stigende befolkningsantal, som skal have mad i maven. Jeg påstår ikke, at dansk landbrug kan afhjælpe begge disse problemer. Men svarene på udfordringerne ligger bl.a. i dansk landbrug, som kan vise, hvordan der produceres flere fødevarer med lavere klimapåvirkning. [...] Derfor er jeg glad for, at der i SVM-regeringens grundlag står, at “landbruget skal udvikles - ikke afvikles”, [...] Det er ikke bare en floskel, da der i Folketinget på den yderste venstrefløj er partier, der mener, at store dele af landbrugsproduktionen skal nedlægges. Det er ikke et svar at give i en tid, hvor verdens befolkning stiger med deraf følgende stigende behov for fødevarer. Til gengæld er det heller ikke et svar at give, at der ikke skal gøres noget i forhold til klimaforandringerne, sådan som nogle på den yderste politiske højrefløj mener. Sidste år var både det vådeste i Danmark i de år, som nedbøren har været målt, og samtidig så tørt, at EU udbetalte tørkehjælp til landmændene, som fik afsvedet deres afgrøder. Klimaudfordringer er ikke fremtid. Det er nutid!"

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Tobias Pagh (LA), social- og sundhedsordfører, blandt andet: "I dag er det meget svært at forestille sig, men i fremtiden kan det meget vel vise sig muligt. For i lande som USA og Singapore har man allerede tilladt kommercialiseringen af kultiveret kød, som kan blive redningen for den grønne omstilling, når det handler om fremtidens madproduktion. [...] Modsat det traditionelle landbrug, som stadig står for mere end 30 pct. af Danmarks CO2-udledninger, så bliver vi nødt til at se ind i alternative måder at omstille vores fødevareproduktion. Her bliver kultiveret kød vores mulige løsning. [...] Det samme kan siges om det vækstende marked for vertikalt landbrug. Vertikalt landbrug er landbrugsproduktion i en industrilignende lagerhal, hvor man i langt højere grad kan optimere fødevareproduktionen. [...] Både i Danmark og EU ser vi desværre en stor modstand mod moderne fremskridt. I januar udtrykte 13 EU-lande sig således skeptisk over for kultiveret kød og kaldte det en trussel mod traditionelt landbrug og vores kultur. I Italien fik man yderligere forbudt ved lov, at man sælger kultiveret kød på markedet i kampen for at beskytte nationen, kulturen og befolkningen. Når lande i både Asien og USA har tilladt den kommercielle produktion af moderne fødevarer, ender investeringerne og dermed udviklingen også i disse lande. Det efterlader EU på perronen i den grønne omstilling, og grønne arbejdspladser ender på den anden side af Atlanten eller et sted i Fjernøsten. Og så holder vi stadig hånden under det traditionelle landbrug med en massiv milliardstøtte."
Kilder: Politiken, søndag, s. 11; Ekstra Bladet, torsdag, s. 28; Jyllands-Posten, mandag, s. 17, 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Tusk: Krigsfare i Europa er reel
Flere af påskens aviser skriver, at en ny æra er begyndt i Europa, hvor den polske leder, tidligere præsident for Det Europæiske Råd og nuværende polsk premierminister, Donald Tusk, fremhæver nødvendigheden af en mental tilvænning til den aktuelle sikkerhedssituation. Med reference til et familiebillede fra dagen før Anden Verdenskrigs udbrud, understreger Tusk alvoren i den nuværende geopolitiske situation ved at sige: "Krig er ikke længere et begreb fra fortiden. Det er reelt, og det startede for over to år siden," i henvisning til Ruslands invasion i Ukraine. Han beskriver Europa som værende i en "førkrigsæra" og bemærker, at "faren har aldrig været større siden Anden Verdenskrig". Tusk, der blev interviewet af mediegruppen Lena, repræsentant for prominente europæiske aviser som El Pais og Die Welt, udtrykker bekymring over, at "ethvert scenarie bogstaveligt talt er muligt" og opfordrer til mental tilpasning til denne nye virkelighed. Som en stærk støtte for Ukraine, både under sin nuværende proeuropæiske regering og den forrige nationalistiske regering, påpeger Tusk vigtigheden af at støtte Ukraine for at opretholde landets uafhængighed og sammenhæng. Han advarer om, at et nederlag for Ukraine vil medføre en sikkerhedsrisiko for hele Europa og understreger, at "ingen i Europa længere kan føle sig sikre" hvis Ukraine taber. Tusk fremhæver Europas ansvar for at afsætte minimum to procent af landenes økonomi til at styrke det fælles forsvar i Nato og forbedre det militære samarbejde. "Vi vil blive en mere attraktiv partner for USA, hvis vi er mere selvhjulpne i sager om forsvar," siger han og tilføjer, at det er essentielt at vedligeholde de transatlantiske relationer, uanset hvem der er præsident i USA.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet vil fremme en "negativ grundmyte" om europæisk historie: "De unge skal skamme sig over deres land"
I Berlingske lørdag kan man læse et debatinterview med den britiske akademiker Joanna Williams, der har undersøgt udviklingen i historiefagets pensum på tværs af de europæiske lande. Williams kritiserer en nyligt vedtaget resolution fra Europa-Parlamentet, som sigter mod at fremme en fælles historiebevidsthed i Europa, hvilket hun finder "totalitært". Resolutionen opfordrer til en skift fra et nationalt fokus i historieundervisningen til et mere europæisk og globalt perspektiv, med vægt på at adressere chauvinisme, kønsstereotyper, og strukturelle uligheder. "Tendensen er, at man udelukkende fokuserer på det dårlige ved fortiden," siger Williams. Williams, der har en baggrund som gymnasielærer og forsker ved University of Kent, og som nu leder sin egen tænketank, Cieo, fremhæver, hvordan historieundervisningen er skiftet fra en patriotisk tilgang til en, der understreger kollektiv skam over fortidens synder såsom imperialismen, kolonialismen, og slavehandlen. "Eleverne lærer nærmest kun om alt det dårlige fra vores historie," siger hun og påpeger, at det fører til en manglende national stolthed, som er nødvendig for at udvikle en fælles europæisk identitet. Williams kritiserer også den måde, historieundervisningen nu fokuserer mere på følelser end på faktuel viden, og hvordan eleverne opfordres til at forestille sig de følelsesmæssige oplevelser af fortidens ofre frem for at lære om politiske og militære forhold. Hun argumenterer for, at dette er et bevidst politisk projekt med det formål at erstatte den nationale fortælling med en europæisk identitet, som ikke naturligt eksisterer blandt medlemslandenes borgere. Europa-Parlamentets indblanding i medlemslandenes historieundervisning kritiseres også af danske politikere som Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der kalder det et anslag mod undervisningsfriheden og mener, at historien ikke bør forstås gennem et politisk konstrueret pensum. "Det er totalitært i sin grundform," siger Vistisen om resolutionen, som han ser som et forsøg på at politisere historieundervisningen for at støtte bestemte politiske synspunkter.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 1, 8-9

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Forsvarsministeriet: Ingen planer om danske soldater i Ukraine
Ifølge Forsvarsministeriet, så er der ingen planer om danske soldater i Ukraine. Det skriver Berlingske mandag. "Danmarks og Vestens støtte til Ukraine har udviklet sig betydeligt siden invasionen. Vi er gået fra panserværnsvåben til kampvogne og til kampfly," skriver Forsvarsministeriet i et svar til Berlingske om, hvorvidt der har været danske soldater i Ukraine for at deltage i - eller støtte den ukrainske, militære indsats. Forsvarsministeriet svarer altså ikke direkte på spørgsmålet, men fortsætter: "Danmark har flere forsvarsattachéer udsendt til Ukraine, som blandt andet bidrager til håndteringen af donationen af F-16-kampfly." Ministeriet svarer videre: "Der er ingen overvejelser om at sende danske soldater til Ukraine." "Lige nu sidder der nogle mennesker og skubber rundt på nogle excelark og projektplanlægger i Ukraine. På det svar, du har fået fra Forsvarsministeriet, kan jeg forstå, at vi har én på forsvarsattachékontoret, der beskæftiger sig med donationen af F-16-leverancer,” siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og tilføjer: “Der er andre vestlige soldater, som hjælper med træning af ukrainerne i visse våbensystemer. Men de er jo så ud fra det svar, du har fået fra ministeriet, ikke fra Danmark." Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, har tidligere åbnet for muligheden af NATO-soldater i Ukraine. Forud for et EU-møde har Slovakiets premierminister, Robert Fico, utalt, at flere NATO- og EU-lande overvejer at sende soldater til Ukraine. I slutningen af februar afkræftede den tyske vicekansler, Robert Hack, at det kunne komme på tale at sende tyske soldater til Ukraine. Europæiske og ukrainske diplomatiske kilder kalder det en offentlig hemmelighed, at der er vestlige specialstyrker i Ukraine. Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, sagde i marts, at der er NATO-soldater i Ukraine. "NATO-soldater er allerede i Ukraine. Jeg vil gerne takke alle de lande, der løber denne risiko. I ved, hvem I er," sagde Radoslaw Sikorski dengang.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: “Handel skal foregå på klodens, menneskers og dyrs betingelser”
Berlingske stiller de danske spidskandidater til sommerens Europaparlamentsvalg en række faste spørgsmål. mandag var det så blevet Alternativets Jan Kristoffersens tur til at svare. "Europas største udfordring er - sammen med resten af verden - at finde en verdensorden, hvor vi producerer inden for klodens bæreevne. Vi udleder nemlig stadig for meget CO 2, samtidig med at vi ødelægger vores miljø og natur. Det indebærer et nyt globalt sæt spilleregler for produktion af varer, services og tjenesteydelser, der skal fastsættes i fremtidens handelsaftaler," svarer Jan Kristoffersen på spørgsmålet om, hvad han ser som værende Europas største udfordring. På spørgsmålet om, hvad han håber at opnå, hvis han vælges ind, svarer Jan Kristoffersen: "At få sat skub på udviklingen af bæredygtige handelsaftaler, som er lavet på klodens, menneskers og dyrs betingelser. Aftaler mellem EU, USA, Kina og Indien. Fra free trade til fair trade." Jan Kristoffersen svarer også, at han ser landbruget som værende en undervurderet spiller, når det gælder magt i europæisk politik. Jan Kristoffersen tror, at Ursula von der Leyen genvælges som EU-Kommissionsformand efter valget, og at statsminister Mette Frederiksen (S) vælges som formand for Det Europæiske Råd.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 11

Klima: Virksomheder udfordrede på vigtigt fremtidigt krav
En ny analyse fra Center for Strategisk csrd viser, at selvom virksomheder rapporterer mere på biodiversitet og forurening, så er rapportering vedrørende især biodiversitet stadig en udfordring. Det skriver Børsen tirsdag. Fra 2024 skal de største danske virksomheder leve op til de såkaldte csrd-krav fra EU. Kravene beskrives som en uoverkommelig regeljungle for erhvervslivet, men et nødvendigt værktøj for omstillingen. Når det kommer til "klimaforandringer" i rapporteringskravene, så er de danske virksomheder godt med, viser analysen. "Det er noget, man har rapporteret på i lang tid, og derfor er området langt mere modent," forklarer Christina Kjær, forskningschef i Axcelfuture og leder af Center for Strategisk csrd. Til gengæld har virksomhederne meget lidt erfaring når det gælder rapportering vedrørende biodiversitet. "Klima blev adresseret for år tilbage, så derfor er virksomhederne modne til at rapportere på det. Det viser analysen også. Men på biodiversitet er det early days. Der mangler standarder og guidance, som virksomhederne længes efter," forklarer Birgitte Mogensen, esg-rapporteringsrådgiver.

I en kommentar i Børsen skriver Jesper Illum, danske landedirektør, IFS, blandt andet: "En bølge af nye rapporteringskrav skyller ind over dansk erhvervsliv. EU trykker på speederen i bæredygtighedens navn med den nye csrd-rapportering, som alle børsnoterede selskaber nu skal udfylde. Allerede i år skal de 80 største danske selskaber opfylde de nye rapporteringskrav. Fra næste år bliver yderligere 2300 virksomheder omfattet, og mon ikke reglerne efterfølgende bredes yderligere ud. [...] Indberetningen består af tæt ved 1200 datapunkter, og ifølge Dansk Erhvervs beregninger vil det årligt koste virksomhederne 7,5 mia. kr. i løbende omkostninger at opfylde rapporteringskravene. [...] Jeg forstår godt, at man som berørt virksomhed må ty til assistance fra eksterne specialister, men man begår efter min mening en strategisk fejl, hvis csrd reduceres til et spørgsmål om regeloverholdelse og lægger ansvaret i hænderne på andre. [...] Indrømmet, det er en enorm mundfuld at skulle indsamle og forholde sig til data fra nær og fjern for at kunne opfylde rapporteringskravene, og derfor er det fristende at outsource opgaven. Men der er guld gemt i de data, som kun afdækkes og får værdi, når de lever og cirkulerer i virksomheden. [...] Processen kan føre til, at man på et oplyst, faktuelt grundlag kan træffe balancerede beslutninger, som både tilgodeser forretningen og klimaet. [...] Endnu væsentligere er det dog, at man også forstår, hvordan man bliver mere bæredygtig samt kommercialiserer den viden, der skabes. [...] Da kunderne også har et klimaregnskab, de skal stå på mål for, vil de alt andet lige vælge den mindst forurenende løsning, som derfor kan prissættes højere."
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 10-11, 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark skal være internationalt knudepunkt for biosolutions
I en kronik i Børsen tirsdag skriver Charlotte Bagge Hansen (M), erhvervsordfører, blandt andet: "Danmark har en klar styrkeposition inden for de såkaldte biosolutions. [...] Det er ikke kun i Danmark, vi har set potentialet inden for biosolutions. USA og Kina investerer mange offentlige midler i området, så Danmarks styrkeposition er i fare. Det er min og regeringens ambition, at Danmark skal være et førende internationalt knudepunkt for biosolutions, hvor både europæiske og ikkeeuropæiske virksomheder søger hen for at teste løsninger; ansøge om godkendelser og i sidste ende etablering af produktionen på grund af vores unikke og førende biosolutionsmiljø, gode rammevilkår, adgang til dygtige medarbejdere og stærke velfærdssamfund. Danmark bør derfor aktivt indtage rollen som primus motor for godkendelser af nye biosolutions i EU. Det forudsætter, at vi etablerer et “centre of excellence”, der sikrer hurtige godkendelsesprocesser for biosolutions, som gør det nemt for virksomhederne at få hurtigt ud på markedet. I USA tager det to-tre år at få godkendt et biologisk alternativ til pesticider, mens det i EU tager seks-otte år. To-tre år af den enormt lange ventetid i EU skyldes kø hos nationale myndigheder. [...] Samtidig bør vi arbejde for etableringen af såkaldte regulatoriske sandkasser, hvor virksomhederne inden for afgrænsede rammer kan få deres bæredygtige løsninger hurtigere på markedet. Det skal hjælpe til, at fremtidens løsninger får en kortere vej til markedet og afprøves under forretningsmæssigt, attraktive vilkår. Det er afgørende, at vi får opprioriteret denne opgave hos de danske myndigheder. Det vil jeg arbejde for den kommende tid. Det er inden for rækkevidde. Vi behøver ikke at kigge længere væk end til Nederlandene for inspiration. De har besluttet at promovere biologisk plantebeskyttelse og arbejder pr. 19. marts 2024 på et fasttrack for godkendelser, så de biologiske produkter kan komme hurtigt på markedet. Hvis ikke vi sætter handling bag ambitionerne, risikerer vi, at vores danske styrkeposition smuldrer, og at de grønne ildsjæle flytter hjemmefra til andre dele af verden, hvor rammevilkårene for grøn teknologi er mere favorable."
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 26-27

Migration: Sådan håndterer EU fremtidens migrationsstrømme
I et debatindlæg i Børsen tirsdag skriver Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "I sidste uge kunne Egyptens præsident, al-Sisi, gnide sig i hænderne over, at han netop har landet en aftale med Den Europæiske Union. I fremtiden vil EU nemlig sende 55 mia. kr. til al-Sisis autoritære regime i bytte for bedre grænsekontrol, som skal begrænse tilstrømningen af illegale immigranter fra Egypten til Europa. Aftalen med Egypten er et fint skridt i den rigtige retning mod en mere holdbar situation for Europas migrationsudfordringer. Men det er ikke tilstrækkeligt. [...] Alene sidste år var der 1,14 mio. flygtninge, der søgte asyl i Europa, hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til året forinden. Derfor bliver EU nødt til at få etableret nogle mere langvarige løsninger, hvor vi ikke gør os afhængige af utilregnelige lande som Egypten eller Tyrkiet. Et godt sted at starte er ved at etablere flere modtagecentre i nærområderne. [...] Hvis EU udruller et omfattende netværk af modtagecentre i nærområderne, vil vi ikke blot kunne forhindre, at Europa oversvømmes af illegale immigranter, som koster de europæiske lande dyrt både økonomisk, kulturelt og i forhold til kriminalitet. Vi vil ligeledes kunne hjælpe flest mulige flygtninge med behov for hjælp, fordi det i sagens natur er mere omkostningseffektivt at hjælpe i nærområderne, end hvis asylansøgerne først skal til Europa. Sidste gang Europa blev ramt af en flygtningekrise, var vi ikke i stand til at håndtere udfordringen. En af de vigtigste opgaver for det kommende Europa-Parlament bliver at indhente efterslæbet, så vi kan håndtere fremtidens migrationsstrømmene og hjælpe flest mulige flygtninge med behov for hjælp. For hvis EU's indre grænser fortsat skal kunne holdes åbne, er det en forudsætning, at der kommer styr på de ydre grænser."
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 27

Sikkerhedspolitik: Giv os en mere kompetent forberedelse på krigstruslen fra Rusland
Børsen skriver i en leder tirsdag blandt andet: "Da vores egen statsminister, Mette Frederiksen, skruede op for advarslerne om krigstruslen fra Rusland, blev hun underløbet af sin egen udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, som her i Børsen tog afstand fra “voldsomme skræmmebilleder”. Det lignede en smålig skærmydsel mellem regeringens to tungeste lederskikkelser. Men op til og hen over påsken bredte den samme debat sig til hele Europa. Tiden er inde til at tage den alvorligt. Polens nyvalgte premierminister, Donald Tusk, gjorde i et interview med BBC gældende, at vi nu lever en i “førkrigstid”, hvor “bogstaveligt talt ethvert scenarie er muligt”. Han afslørede samtidig, at Frederiksens socialdemokratiske partifælle, Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, i kredsen af EU-stats- og regeringschefer havde talt for at undlade brugen af ordet “krig” i topmødeerklæringer, fordi EU's befolkning efter hans vurdering ikke vil skræmmes. [...] Vi har hverken brug for politikere, der vil skåne os for den barske sikkerhedspolitiske sandhed, eller for ledere, der overdriver for at fremme forståelsen. De nye trusler og den nye geopolitiske spilleplade må adresseres strategisk. For ja: Når Ruslands angreb på Ukraine overraskede så mange politiske ledere og iagttagere, vidnede det om en udbredt naivitet i forhold til situationens alvor. Og nej: Når Rusland ikke som frygtet har evnet at løbe Ukraine over ende, så er det nok overdrevet at gisne om et russisk angreb på Nato. Vi kommer ikke videre ved at råbe de to versioner af sandheder i hovedet på hinanden. [...] I stedet må vi forvente en kølig, strategisk analyse. Af risikoen for videre aggression fra et svagt, men militært hypermobiliseret Rusland med klart fascistiske træk. Med stor offervilje i offensiven mod Ukraine og potentielle udfordringer af tidligere sovjetstater som Georgien og Moldova. Med risiko for højspændt provokation af de baltiske stater. Det trusselsbillede er mere alvorligt for Europa end for resten af verden. Vi “ejer” problemet med Putins Rusland. [...] Derfor må EU opruste, omstille til militær produktion og udvide medlemskredsen. Sporene fra vores håndtering af klimakrisen skræmmer. Til trods for en overflod af alvorsord er vi stadig milevidt fra en effektiv, langsigtet, nøgtern, samordnet, rettidig og tilstrækkelig omstillingsplan. Meget tyder tilmed på et tilbageslag. Hvor omstillingsvinduet lukker, fordi offentligheden aldrig blev seriøst overbevist om at bære og fordele prisen for bæredygtighed. Nu overdøves klimaangst af råb om, at “krigen kommer”. Med alt for sandsynlig udsigt til en lige så ineffektiv, ukoordineret og halvhjertet håndtering."
Kilde: Børsen, tirsdag, s. 28

Interne anliggender: Øretæve til Erdogan
Politiken skriver i en leder tirsdag blandt andet: "Lokalvalget i Tyrkiet er godt nyt for Vesten. [...] Budskabet til landets stærke mand, præsident Recep Erdogan, og hans AKP-parti var krystalklart: nej tak. [...] AKP led et massivt nederlag og tabte stort i alle landets store byer. Istanbul, Ankara, Izmir, Bursa og Antalya - i dem alle besejrede oppositionen det regerende parti. I Ankara, hovedstaden, fik oppositionen næsten dobbelt så mange stemmer som AKP. Og det var ikke kun i byerne, også i mange af de landdistrikter - hvor der traditionelt har været størst opbakning til Erdogan - tabte AKP. [...] Den syngende lussing til Erdogan er godt nyt for både Tyrkiet og Europa. Erdogan har undergravet demokratiet i Tyrkiet og ført landet mere og mere på kollisionskurs med Vesten. Han afpressede Sverige i forbindelse med landets Nato-ansøgning - som heldigvis endeligt er gået igennem - besøgt Putin og nægtet at støtte op om Ukraines kamp. Han har udnyttet migrationskrisen til at få EU til at betale milliarder af euro for at holde grænserne lukket og udnyttet til den syriske borgerkrig til at kæmpe mod kurderne. Det har været kynisk og effektivt udført, men gjort Erdogan og Tyrkiet til en slags lokal gangster snarere end en loyal vestlig allieret og en demokratisk forpost i en urolig region. Tyrkiet kan og bør være mere. Det var vælgernes budskab."
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 1

Sikkerhedspolitik: Putins russiske propaganda er mere sofistikeret, end vi tror
Politiken skriver tirsdag, at den russiske propagandamaskine er mere sofistikeret end, de fleste antager. Blandt andet har Rusland udvidet deres informationskrigsindsats i Sydamerika, Afrika og Mellemøsten. Men også i Vesten oplever man, at russerne har skruet op for propagandaintensiteten. Det er blandt andet lykkedes russerne at få den amerikanske talkshowvært Tucker Carlson til at interview Ruslands præsident, Vladimir Putin. Interviewet er set mere end 120 millioner gange på Youtube og det sociale medie X. I Tyskland har man afsløret en russisk misinformationskampagne, som involverede over 50.000 falske konti på de sociale medier. Over en million tysksprogede opslag er blevet delt fra og af de falske konti. Russerne udnytter Vestens regler og syn på fri debat og ytringsfrihed.
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 4

Interne anliggender: Mange russiske Putin-kritikere har bosat sig i Serbien. De bliver nu smidt ud
Russiske Putin-kritikere udnytter de frie indrejseregler til Serbien for russere. Men nu bedes mange af dem om af forlade Serbien igen. De udgør en trussel mod den nationale sikkerhed, lyder begrundelsen. Det skriver Politiken tirsdag. Mindst 100.000 russere har bosat sig i Serbien siden Ukraine-Rusland-krigens begyndelse. "Langt de fleste russere i Serbien er kritiske over for Putin," fortæller Vuk Vuksanovic, seniorresearcher i tænketanken Belgrade Centre for Security Policy. "Det er en afskrækkelseskampagne, der er i gang. Og det gør mig nervøs," siger Konstantin, en 26-årig, russisk Putin-kritiker, som er flygte til Serbien. Han frygter nu at blive sendt retur til Rusland af de serbiske myndigheder. En bølge af udvisningssager vedrørende russere i Serbien har alle det til fællles, at de udviste har ytret sig kritisk overfor Putin-regimet i Rusland. Ifølge Vuk Vuksanovic, så er det den tidligere serbiske efterretningsmand Aleksander Vulin, som står bag bølgen af udvisninger. Vulin trak sig fra posten som efterretningschef i november, efter USA og EU havde føjet ham til sanktionslisten for at støtte Rusland i at fremme russisk indflydelse i Balkan-regionen. Serbien er afhængig af russisk gas og køber også militært udstyr fra Rusland, ligesom man i februar indgik en aftale om vidensdeling på sundhedsområdet med Rusland. "Vi har varmere følelser for Rusland, for Rusland var ikke Nato," siger Lazar Simic, statskundskabstuderende, på spørgsmålet om hvorfor mange serbere er prorussiske. Tidligere på måneden kom det frem, at "vestlig efterretning" har taget formanden for Serbiens militære fagforening i at være russisk spion. Fagforeningsformanden har videregivet information til Rusland fra EU-Parlamentarikere.
Kilde: Politiken, tirsdag, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Præster i Frankrig og Tyskland skal ikke tælle timer. I Danmark får de et Outlook-program
En dom har gjort registrering af daglig arbejdstid lovpligtig i alle EU-lande. Men i Frankrig og Tyskland undtages landets præster fra reglen om registrering af arbejdstid. Præsteforeningen i Danmark ser tiden an og venter på en afklaring. Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag. Præsteforeningen har ikke noget imod, at deres præster skal efterleve EU-reglerne, men vil gerne vide, hvordan det skal foregå, og det er der endnu ikke kommet klart svar på, forklarer Pernille Vigsø Bagge, formand Præsteforeningen. Alle lønmodtagere i EU er fra d. 1. juli omfattet af det nye EU-krav om registrering af daglig arbejdstid. Men reglen vækker forundring blandt de ansatte i Folkekirken. Reglen vil medføre en ekstra arbejdsbyrde, og arbejdstiden kan være svær at opgøre præcist for præsterne," forklarer Pernille Vigsø Bagge: "Er det arbejdstid, når man som præst møder fru Jensen ved køledisken og benytter lejligheden til at spørge ind til hendes mands død i sidste uge. Vi vil gerne vide præcist, hvad vi skal indberette, til hvem og hvor ofte. Men det eneste, vi har hørt fra Kirkeministeriet, er, at det skal ske i et Outlook-system [Microsofts e-mail- og kalendersystem], som præsterne, men ikke nødvendigvis alle andre kirkelige medarbejdere, har," forklarer Pernille Vigsø Bagge. EU-Domstolen anerkender undtagelse fra reglen for "arbejdstagere, hvis arbejde knytter sig til kirkers og trossamfunds religiøse handlinger," men i det danske lovforslag vedrørende reglen, er der ingen undtagelsesbestemmelser, og præster og kirkeansatte er derfor omfattet af reglerne på lige fod med andre lønmodtagere. Både i Tyskland og Frankrig har man valgt at undtage præster fra de nye regler.
Kilde: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1

Arbejdsmarkedspolitik: Omfattende lønkrav rammer de største selskaber
Hvis ikke landets store virksomheder formår at leve op til nye regler om lønåbenhed, så riskerer de bøder fra EU. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Derfor har landets store virksomheder travlt. Men kun fem ud af 23 virksomheder i eliteindekset C25 er klar til at møde de vidtrækkende krav, viser en rundspørge. "Det bliver en meget stor opgave. Det er en omfattende transparens, der kræves i 2026. Det kan i en vis udstrækning sammenlignes med det store ressourcetræk, vi oplevede omkring GDPR," lyder det fra servicevirksomheden ISS. "Det kræver yderligere ressourcer, primært i form af tid og nye kompetencer, og sandsynligvis også yderligere omkostninger til software. Men vi skal nok blive klar," skriver Carsten Nees, HR-chef hos Rockwool i et skriftligt svar. De nye EU-krav er resultatet af en aftale mellem EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet fra 2022. Aftalen betyder, at de største virksomheder, med mere end 250 ansatte, skal være klar til at rapportere om ligeløn fra 2026. Formålet er at reducere lønforskellen mellem mænd og kvinder. På EU-plan er forskellen på 13 procent. Er lønforskellene på mere end fem procent, og kan virksomhederne ikke begrunde disse med objektive, kønsneutrale årsager, skal virksomhederne gøre en indsats for at mindske lønforskellen. Sker dette ikke kan der blive tale om bøder til virksomhederne og erstatning til ofrene for den lønmæssige forskelsbehandling.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 16

Udenrigspolitik: “Vores politik er, at vi må forhindre en krig”
Der advares om høj risiko for krig mellem de to tidligere sovjetstater, Armenien og Aserbajdsjan. For at undgå krig melder Armenien sig villig til at afgive territorium. Armeniens premierminister søger sideløbende at bryde med Rusland og vender sig i stigende grad mod Vesten. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Rusland har i årtier været Armeniens sikkerhedsgarant overfor aggression fra Aserbajdsjan og Tyrkiet. Men nu søger Armenien i stedet alliancer i Vesten. Det skyldes manglende støtte fra Rusland i den verserende konflikt med Aserbajdsjan, forklarer Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og cand.mag i østeuropastudier. "Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, at der ikke var nogen russisk beskyttelse overhovedet, da Aserbajdsjan indtog Nagorno-Karabakh," fortæller Charlotte Flindt Pedersen. Armenien er ellers medlem af CSTO, en forsvarsunion med Rusland og andre forhenværende sovjetstater. Landet er også medlem af Den Euroasiatiske Økonomiske Union. Rusland har flere militærbaser i Armeninen og stod indtil for nylig også for sikkerheden ved mange af landets grænseovergange og lufthavne. Men, Armenien besluttede i februar at trække sig fra CSTO. I stedet vil Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan søge optagelse i EU, spår flere armenske medier. Pashinyan har allerede underskrevet samarbejdsaftaler om sikkerhed med blandt andet Frankrig og Grækenland. I næste møde deltager Nikolaj Pahinyan i et krisemøde i Bruxelles, hvor også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og USA´s udenrigsminister, Antony Blinken, deltager. Her menes det, at man blandt andet vil drøfte Armeniens modstandsdygtighed i forhold til militærtruslen fra Aserbajdsjan.
Kilde: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 4

Interne anliggender: Den store udskifter
Information bringer tirsdag et portræt af Jordan Bardella, lederen af det franske højreparti Rassemblement National. Frem mod Europa-Parlamentsvalget til sommer er Jordan Bardella blevet en af Frankrigs mest populære politikere. Således står Bardella og hans parti til at vinde op mod en tredjedel af de franske europaparlamentsvalgsstemmer. Sker dette vil Rassemblement National være Frankrigs største parti. Udover at være leder for sit parti, så er Jordan Bardella også medlem af Europa-Parlamentet. Joel Bardella har fået vind i sejlene de seneste år, takket være blandt andet den voksende inflation og franskmændenes utilfredshed med siddende præsident, Emmanuel Macron. Og selvom Europa-Parlamentsvalget i princippet handler om europæiske forhold, så viser en undersøgelse, at de fleste franskmænd vil stemme i henhold til nationale, politiske emner, såsom arbejdsløshed, det offentlige system og sociale udfordringer. Når det gælder EU-emner, så er Bardella tilhænger af EU´s uddannelsesprogram Erasmus og samarbejder om større, økonomiske og industrielle projekter. Han mener også, at EU-landene i fællesskab bør styrke forskning og udvikling. Til gengæld ønsker Jordan Bardella at indskrænke Schengen-samarbejdet, og han ønsker et opgør med EU´s konkurrencelovgivning, som han mener står i vejen for statsstøtte til landes egne virksomheder. Helt op i det vrede felt kommer Jordan Bardella, når det gælder EU´s indvandringspolitik. Den skal håndteres individuelt af EU-medlemsslandene selv, mener Bardella. Det er heller ikke EU, men medlemslandene selv, som skal håndtere egen energisuverænitet, diplomati og forsvar, mener lederen af Rassemblement National. Bardella er også kritisk overfor EU´s udvidelsesplaner, men han afviser Emmanuel Macrons beskyldninger om, at Rassemblement Nationals EU-politik er en de facto plan for et fransk EU-exit. Bardella siger selv, at han ikke er "imod Europa", men "imod den Europæiske Union."
Kilde: Information, tirsdag, s. 10-11

Institutionelle anliggender: De europæiske vælgere forlanger at blive mødt med respekt fra et radikaliseret EU
I en kommentar i Berlingske skriver Mark Brolin, geopolitisk strateg, økonom og forfatter, blandt andet: "Er det politikerne eller vælgerne, som bedst har bemærket, at noget stinker? Præcis, det er vælgerne. Alligevel mener utallige politikere som en art 1800-tals patriarker, at kritiske vælgere er for uuddannede til at forstå noget. Stærkest er den paternalistiske dunst, der hænger om den konstante overførsel af vælgermagt til en fjern og ikke-folkevalgt Europa-Kommission. Selvfølgelig holder EUs pr-team af at tale om valg til Europa-Parlamentet. Bare uden at nævne, at valget i modsætning til i ægte demokratier ikke afgør, hvordan Kommissionen (regeringen) bliver dannet. I stedet er indstillingsprocessen en intern sag for administrationsklassen. Tag den aldrig folkevalgte formand, Ursula von der Leyen. Af tysk aristokratisk industrifamilie. Hendes far var en af de første generaldirektører i Bruxelles. Er det muligt at blive mere insider? [...] Når den bureaukratiske elite frem for folket bestemmer regeringsdannelsen, garanterer det yderligere en indgroet midtsøgende mentalitet. Højrefløjen blokerer for venstrefløjens indstillinger - og omvendt. Derfor har midterpartierne ikke blot en strukturel fordel, men også tilskyndelsen til altid at foreslå endnu mere EU. [...] Det er med til at forklare, hvorfor Europa-Parlamentets medlemmer sjældent får lov at stemme på noget som helst andet end ekspansive lovforslag. Det forklarer også, hvorfor de nuværende midterpartier har været mest ivrige efter at annullere frem for (som formodet) at balancere mellem konkurrerende tankesæt. Det er en nærmest komisk illustration af, hvor lidt Europa-Kommissionen afspejler holdningerne blandt de stadig mere desillusionerede europæiske vælgere. Altså har magtoverførslen til Bruxelles stillet det demokratiske ur tilbage. Det har samtidig undergravet Nordens fremmeste karaktertræk: Det traditionelt tætte samarbejde mellem lederne og folket. Og hvilket alternativt samarbejde prioriterer EU-apparatet så? Ja netop, samarbejdet mellem Europas teknokrater. Denne topstyring garanterer også en korporatistisk økonomisk orden, som kvæler væksten. [...] Bruxelles' bureaukrater vil pænt levere. Indtil de små og mellemstore virksomheder - de ægte iværksættere, som ikke har ressourcerne til at deltage i det lobbyistiske cirkus i Bruxelles - må give op. Det forklarer, hvorfor Europa, der nu går mere ind for store virksomheder end for frie markeder, er begyndt at ligne et økonomisk museum, især set i forhold til USA. [...] Selvfølgelig er det kun et spørgsmål om tid, før vælgerne også prikker hul i EU-myterne. Her kan de stærkt forrådte yngre generationer forventes at spille en ledende rolle. Ganske vist holder EU-apologeterne af at pege på, at der er bred tilslutning til EU blandt unge mennesker, men de glemmer at nævne, at denne tilslutning fuldstændig afhænger af, at myter som EUs demokratiske myte forbliver intakte. [...] Mange unge vælgere er allerede begyndt at regne ud, at de i årevis er blevet tvangsfodret oppefra med fabler forklædt som kendsgerninger. En modreaktion kan næppe være langt væk."
Kilde: Berlingske, tirsdag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: EU har rod i regnskaberne: Er 8 milliarder euro forsvundet op i røg?
I et debatindlæg i Berlingske onsdag skriver Anders Orris, Broager, blandt andet: "EUs årlige budget er i underkanten af 200 milliarder euro. Der kan typisk ikke redegøres tilfredsstillende for fire procent af udgifterne, det vil sige otte milliarder euro. Tallene kan løseligt og proportionalt sammenlignes med Danmarks samlede, offentlige udgifter, det vil sige, at man skal forestille sig, at danske myndigheder hvert år ikke kunne redegøre for, hvad 60 milliarder kroner blev brugt på. Der er tale om tal fra den europæiske revisionsret. [...] EU-kernelandene er fælles om euroen. I den sammenhæng har Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien oparbejdet et gældsbjerg på samlet ti millioner euro. Der er tale om afrundede tal fra 2022. Ved EP-valget vil en række partier, der ønsker yderligere dansk integration i EU, med stor sikkerhed vinde mindst 12 af de 15 danske mandater. Disse partier skylder et svar på, hvorfor vi skal overlade myndighed over Danmark til fremmede, der er så uduelige."
Kilde: Berlingske, onsdag, s. 25

Landbrug: Regeringen holder fast: Der skal skrælles en etage af lastbilerne
I påskens Jyllands-Posten kan man læse, at danske politikere har besluttet, at indføre skærpede krav til etagehøjde på smågrisetransporter, hvilket indebærer, at millioner af danske smågrise fremover skal transporteres med højere til loftet i lastbilerne. Beslutningen kommer på trods af, at et omfattende dansk forsøg udført af Aarhus Universitet ikke har kunnet påvise, at en højere etagehøjde gavner grisenes velfærd. Forsøget, som involverede 12.000 grise, viste kun sporadiske og ubetydelige effekter af etagehøjde på ventilation og grisenes naturlige bevægelser. Ida Auken, landbrugsordfører for Socialdemokratiet, understreger, at etagehøjde spiller en rolle for dyrevelfærd og forsvarede beslutningen om at indføre kravet om højere etagehøjde ved at henvise til en aftale fra 2018. "Vi har en gammel aftale fra 2018, som fastslår, at der skal indføres krav for loftshøjde på smågrisetransporter. Selvfølgelig spiller etagehøjde en rolle. Det behøver man ikke teste, hvis du spørger mig," siger hun. Den nye regel vil medføre, at lastbiler skal ombygges eller udskiftes for at overholde de nye særregler, hvilket øger antallet af nødvendige transporter og dermed også omkostningerne forbundet med disse. Til trods for forskningens resultater insisterer regeringen, anført af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), på at fortsætte med at skærpe kravene. Ministeriets presseafdeling har dog ikke givet en direkte forklaring på beslutningen. Auken argumenterer for, at det er til grisenes gavn at forbedre deres forhold under transport og hævder, at dyrevelfærd ikke er en eksakt videnskab, hvilket begrundes med, at tidligere studier og EFSA-rapporter har vist, at etagehøjden har betydning for dyrevelfærden. Kritikere, herunder Lisbet Hommelhoff, sekretariatschef i Sammark, som repræsenterer vognmænd og andre virksomheder inden for dyretransport, påpeger, at forsøget fra Aarhus Universitet ikke afspejler de reelle forhold, da det blev gennemført med grise, der var mindre end dem, der typisk transporteres. Hun finder det ubegribeligt og mystisk, at et forsøg, der ikke kunne påvise en forskel eller nødvendigheden af ændringen, alligevel bruges som grundlag for at ændre lovgivningen.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 16, 18, mandag, s. 10

Klima: Hverken kloden eller vi selv kan holde til det overforbrug, som tøjindustrien genererer
I et debatindlæg i Politiken mandag af Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent, Concito og Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening, kan man blandt andet læse: "Vi køber mere og mere tøj online. Ofte bestiller vi samme model i forskellige størrelser; prøver det derhjemme og returnerer så det, som ikke passer. Samtidig tilskyndes til merkøb, med gratis fragt ved storindkøb; rabatter med nedtælling eller 3 for 2's pris. Endelig er returfragten ofte gratis, hvilket gør returnering nemt. Men nu viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, at mellem 22 og 43 procent af det tøj, vi køber online, bliver destrueret, når det returneres. [...] Concito er netop udkommet med hotspotanalysen 'Fremme af et klimarigtigt tøjforbrug', der præsenterer det forbrugsbaserede klimaaftryk fra tøjindustrien, samt et overblik over, hvem der kan og bør bidrage til en reduktion af klimabelastningen herfra. Analysen viser, at Danmarks bidrag til globale forbrugsudledninger fra tekstiler medfører en samlet årlig udledning på godt 2 mio. tons CO2e, svarende til 400 kg CO2e per dansker. Den andel er høj, både i et EU- og et globalt perspektiv. Ud over et stort klimaaftryk er tekstilindustrien også forbundet med et stort forbrug af ressourcer, vand og kemikalier, mikroplastforurening og ikke mindst et betydeligt arealforbrug, som er med til at lægge pres på miljøet og biodiversiteten verden over. [...] Vi bør i Danmark derfor se på, om vi kan begrænse eller stille krav til tøjreklamer i det offentlige rum, og her kan vi blandt andet kigge til lande som Holland, Frankrig og Sverige, der allerede har taget skridt i den retning på andre områder. [...] Derfor bliver vi nødt til i langt højere grad at se tidens kriser i sammenhæng, og her skal vi turde tage fat i problemernes rod og se på de økonomiske strukturer, som fastholder os i en uhensigtsmæssig forbrugsspiral, som hverken klode eller mennesker kan holde til."
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Institutionelle anliggender: Forening vil have sommertid ind i EU-valgkamp
I forbindelse med weekendens skifte fra vintertid til sommertid skriver Berlingske lørdag og søndag om EU's politik på området. Ved det kommende EU-valg i juni sættes sommertidsdebatten muligvis på dagsordenen, hvilket er målet for Landsforeningen mod sommertid. Foreningens formand, Jørgen Bak, fremhæver vigtigheden af, at EU-Parlamentets påbegyndte proces vedrørende sommertid ikke falder til jorden, men i stedet bliver et centralt tema i valgkampen. Bak og foreningen planlægger at kontakte alle kandidater, der stiller op til valget, for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. Siden 1980 har Danmark og resten af EU skiftet mellem sommertid og normaltid, også kendt som vintertid, hvert halvår. Et flertal i Europa-Parlamentet besluttede i 2019, at EU-landene inden april 2020 skulle beslutte sig for enten permanent sommertid eller permanent normaltid med henblik på at ophøre med tidsskiftet i 2021. Trods denne beslutning fortsætter skiftet mellem sommertid og normaltid. Meningsforskelle mellem EU's medlemslande har forhindret en fælles beslutning om, hvilken tid der skal være den nye standard. Ifølge Folketingets hjemmeside favoriserer flere lande permanent sommertid, mens der i Danmark har været størst opbakning til permanent normaltid. Dette skyldes bekymringer om mørkere vintermorgener, hvis sommertid gøres permanent. Både Jørgen Bak og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet, påpeger de sundhedsmæssige ulemper ved at miste en times søvn ved overgangen til sommertid. Rahbek Kornum understreger, at selvom en enkelt times søvnunderskud ikke umiddelbart er bekymrende, kan langvarig søvnmangel have negative konsekvenser for helbredet.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, søndag, s. 7

Udvidelse: En lysende idé i en usikker verden
Berlingske søndag bringer et debatindlæg af Frederik Plank, Odense. Han skriver blandt andet: "'Vi bliver nødt til at forholde os til verden, som den er - ikke som vi ønsker, den er.' Ordene stammer fra Lars Løkke og regeringens udenrigspolitiske strategi. En strategi, som EU nu er ved at lytte til. EU skal nemlig fremover kunne optage nye medlemslande via en gradvis integration i unionen, der kan rulles tilbage, hvis der ikke sker nødvendige politiske reformer, lyder det fra EU-Kommissionen. [...] I onsdags blev der fremlagt et udspil, der kan vende op og ned på optagelsesprocessen til EU. Det kommer i sammenhæng med, at EU står over for en ny østudvidelse, hvor en række lande på Vestbalkan spejder mod EU-medlemskab. [...] Ideen om indførelsen af et gradvist EU-medlemskab er logisk, når vi ser på de sikkerhedspolitiske forhold. Hvis EU forbliver en lukket klub, hvor kun lande på lige fod med os andre har adgang, så er alternativet en russificering af landene i Vestbalkan og de tidligere sovjetstater. Modsat er der ingen tvivl om, at alle lande skal opfylde københavnskriterierne for at blive fuldt indlemmet i EU."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32

Institutionelle anliggender: Socialdemokratiets spidskandidat langer ud efter magtfuld industri
I et interview med Berlingske søndag udtaler Socialdemokratiets spidskandidat til sommerens europaparlamentsvalg, Christel Schaldemose, at Europas største udfordring, udover den forandrede sikkerhedspolitiske situation grundet krigen i Ukraine, er klimaforandringerne. Hun understreger, hvordan disse påvirker vores produktion, landbrug og dagligdag, og fremhæver behovet for både tilpasning og indsats for at begrænse forandringerne. Migrationen til Europa, som vil øge som følge heraf, ses som en yderligere udfordring EU må adressere, siger hun. Schaldemose er særligt stolt over sin rolle som chefforhandler på den nye Digital Services Act, der regulerer techplatforme som Facebook, hvilket hun ser som et opgør med "det vilde vesten" i digital regulering. Hun påpeger bilindustriens magtfulde position i europæisk politik som en væsentlig hindring for grøn omstilling, kritiserer industriens træk til at forsinke nødvendige miljøkrav og fremhæver behovet for politisk handling. Hun betoner vigtigheden af parlamentarisk arbejde, især lovgivningsmæssigt arbejde, som har bredere konsekvenser end national lovgivning, hvilket giver europaparlamentarikere, ifølge Schaldemose, en stor indflydelse. Hun ser sig selv som Danmarks forbindelse til EU og ønsker at ændre verden til gavn for Danmark og dets borgere. Vedrørende posten som EU's kommissionsformand og formand for Det Europæiske Råd efter valget, mener Schaldemose, at en balance mellem politiske grupper er essentiel, og forventer at den socialdemokratiske gruppe vil sigte efter rådsposten, hvis den nuværende fordeling af magt fortsætter. Schaldemose udtrykker skepsis over for en hurtig udvidelse af EU med de nuværende kandidatlande, idet hun pointerer, at det mere handler om kandidatlandenes egne fremskridt end om EU's ønsker.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 21

Udenrigspolitik: Det abnorme er ved at være normen
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent, som blandt andet skriver: "Påsken fortæller om forræderi og død, men også om genopstandelsens mirakel. Påsken giver håb, og mens Rusland bekriger Europa i skikkelse af Ukraine, gør vi klar til sommerstranden, til fest og almindelig løsagtighed. Det ligner 1914, da Europa søvngængeragtigt nærmede sig Første Verdenskrig. [...] Det myldrer med hackerangreb, falsknerier og provokationer, sat i værk af demokratiets fjender, blandt dem Rusland, Nordkorea og Iran, bistået af politiske narrehatte, som også findes i Danmark, selv på Christiansborg. Jeg siger gerne, at statsministeren - meget klogere end for blot få år siden - gør ret i at opfordre til mere seriøsitet, herunder en øget arbejdsindsats med det for øje at styrke rigets forsvar. [...] Truslen fra islamistiske kræfter i Rusland, Centralasien og Mellemøsten blev forsømt. Da USA i marts advarede Kreml om et nært forestående terroranslag, blev det afvist som værende amerikansk propaganda. Det skulle hævne sig så vidt, at langt over 100 russere mistede livet i det blodigste angreb på russisk territorium igennem 20 år. Putin har siden - efter et svindelvalg, der genindsatte ham i præsidentembedet med 87 pct. af de afgivne stemmer - vanartet og kynisk manipulerende ledt den nationale tragedie i retning af Ukraine, det fjendebillede, hvormed han har solgt sig til en befolkning, hvis store flertal synes at foretrække løgne og illusioner for en sandfærdig omgang med sig selv og sine ledere. I USA truer en anden politisk vanskabning, Putin-beundreren Donald Trump, med et blodbad (intet mindre), hvis han skulle tabe præsidentvalget om syv måneder. [...] Mange er bange, andre føler sig forurettet eller glemt eller overset. Vi forventer af velfærdsstaten, at den forsyner os med brød og underholdning og sikkerhed, men tøver ofte med at påtage os de pligter og det ansvar, som velfærdsstaten kræver af os. Påsken er fortællingen om forræderi og angst og død. Derefter om genopstandelsens mirakel. Påsken giver håb, påsken viser vej."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Handel: Dumpingpriser og statsstøtte hjælper Kina med at skrue op for eksporten
Ifølge Politiken søndag oplever verdenshandlen store forandringer, hvor Kinas voksende industrieksport truer arbejdspladser globalt og presser økonomierne i andre lande. I EU reagerer man på udviklingen ved at forberede told på elbiler fra Kina, da der er fundet "betydelige beviser" på ulovlige subsidier fra de kinesiske myndigheders side, hvilket Kina dog afviser. Toldafgifterne, der vil gælde fra og med 7. marts, er endnu ikke fastsat i størrelse. EU overvejer desuden importrestriktioner på vindmøller og solpaneler fra Kina, mens både Indien og Tyrkiet har indført eller udtrykt bekymring over deres handelsbalance med Kina. USA har opretholdt og udvidet restriktioner mod Kina, med præsident Joe Biden, der i sin State-of-the-Union-tale udtalte, at han har sikret, at avanceret amerikansk teknologi ikke kan anvendes i Kina. Kinas eksport er steget med 7 procent i de første måneder af året, men en overproduktion presser priserne ned, hvilket øger landets globale markedsandel. Kina har også fundet veje til at omgå eksisterende toldafgifter ved at sende komponenter til tredjelande, hvorfra de endelige produkter eksporteres til EU og USA med lav eller ingen told. Dette har vakt bekymring i både USA og EU. EU planlægger en CO2-baseret skat på import, som vil ramme Kina hårdt. Samtidig trues de langvarige økonomiske relationer mellem Europa, USA og udviklingslandene, da disse lande i stigende grad vælger billigere kinesiske varer.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Morten Løkkegaard: "Mange aner ikke, hvor meget indflydelse vi rent faktisk har"
Berlingske bringer lørdag et interview med Morten Løkkegaard, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Venstre, hvor han diskuterer Europas største udfordringer, hans stoltheder fra den forgangne periode og synspunkter på EU's fremtidige retning. Løkkegaard påpeger, at de sikkerhedspolitiske konsekvenser af krigen i Ukraine udgør Europas største udfordring, hvilket påvirker en bred vifte af politiske områder. Han fremhæver sit arbejde med opdateringen af EU's cybersikkerhedsregler, NIS2-direktivet, som et af sine vigtigste bidrag, der øger beskyttelsen mod hackere i hele EU. Løkkegaard kritiserer den manglende dækning af Europa-Parlamentets indflydelse i danske medier og betoner parlamentets voksende magt inden for blandt andet pandemiberedskaber, energipolitik og forsvarspolitik. Han påpeger, at den digitale revolution er et centralt, men overset, indsatsområde i parlamentet, som vil have langvarig betydning for europæerne. Han spekulerer i, at den nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sandsynligvis bliver genvalgt, og at Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), muligvis kan overtage posten som formand for Det Europæiske Råd. Løkkegaard tvivler på, at EU vil udvide inden for de næste fem år, men nævner Ukraine og Moldova som sandsynlige kandidater til først at blive medlemmer.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 34-35

Udenrigspolitik: TikTok er lige så meget en trussel som Huawei
I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "TikTok er en sjov og afhængighedsskabende app, men det er også en kinesisk-kontrolleret virksomhed, som er forpligtet til at bidrage med data, hvis den kommunistiske diktaturstat beder om det. Derfor er problemet med TikTok ikke kun, at platformen er fyldt med indhold, som inspirerer til selvskade og selvmord. TikTok er dårlig til at passe på sårbare børn og unge, men andre sociale medier har samme problem. [...] I USA er der ved at tegne sig konsensus om et indgreb, som vil tvinge TikTok til at frasælge sine amerikanske aktiviteter for at blive ved med at operere i USA, og tiltaget kan naturligvis angribes ud fra hensyn til ytringsfriheden. Vi har på denne plads argumenteret mod at indføre et forbud mod TikTok i Danmark. Berlingske går heller ikke ind for EU’s forbud mod de to russiske propagandaorganer, RT og Sputnik. Der er i den amerikanske debat en overdreven frygt for, hvordan TikTok kan bruges til at manipulere med valg. Udenlandske påvirkningsforsøg kan som bekendt også foregå på amerikanskejede platforme, som vi så det med russiske operationer på Facebook og Twitter forud for det amerikanske præsidentvalg i 2016. [...] TikToks kinesiske ejerskab gør sagen til et spørgsmål om national sikkerhed. Der er en reel risiko for, at private data kan blive brugt til spionage og påvirkningsforsøg. Sidste år advarede Center for Cybersikkerhed også mod TikTok, fordi platformen er underlagt kinesisk sikkerhedslovgivning. Derfor er der gode argumenter for et forsøg på at fremtvinge et ejerskifte for TikToks amerikanske del. Vi kan heller ikke have kinesiske Huawei til at sætte sig på vestlige 5G-netværk eller kinesiske producenter af overvågningskameraer til at forsyne danske kommuner. TikToks størrelse betyder, at vi må forholde os til, om vi fortsat vil have kinesisk ejerskab til en vigtig del af vores demokratiske infrastruktur med private oplysninger om millioner af amerikanere og europæere."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Hun kæmper mod Frankrigs fascination af Rusland. Nu giver Macron Elsa Vidal ret
I Frankrig har debatten om landets forhold til Rusland vakt stor opmærksomhed, særligt med udgivelsen af Elsa Vidals bog, der kritisk undersøger den franske fascination af Rusland. Det skriver Berlingske lørdag. Vidal, der leder Radio France Internationals russisksprogede redaktion, udtrykker dyb frustration over den franske debats tendens til at undervurdere truslen fra Rusland og overvurdere betydningen af et historisk fransk-russisk forhold. "Min bog er skrevet på en dyb frustration over debatten her i Frankrig," siger hun. Vidal analyserer den historiske baggrund for den franske tiltrækning mod Rusland, som spænder fra zarina Katarina den Stores brug af franske filosoffer til Charles de Gaulles efterkrigstidens diplomati. Hun argumenterer for, at den nuværende fascination er rodfæstet i et ønske om at genskabe Frankrigs storhed og uafhængighed, men kritiserer denne tilgang for at overse de reelle geopolitiske og menneskelige omkostninger ved et tættere forhold til Putins Rusland. På trods af historiske alliancer og kulturelle forbindelser mellem Frankrig og Rusland, påpeger Vidal de problematiske aspekter ved denne fascination, herunder dens potentielle for at underminere europæisk sikkerhed og solidaritet. Hun stiller spørgsmål ved, om Macrons nylige kursændring vil holde efter Europa-Parlamentsvalget, og om Frankrig vil fortsætte med at nærme sig Rusland, eller om der vil ske en reel politisk forandring. Vidal reflekterer også over de almindelige russere, deres forhold til Putin og krigen i Ukraine. Hun citerer Stings sang "Russians" for at illustrere skellet mellem det russiske folk og deres regering, udtrykkende håb om, at fremtiden kan bringe en genopblussen af dialog og forståelse mellem Rusland og resten af Europa. "Om nogle år vil det russiske regime måske åbne sig igen, så 'vi kan mødes i Moskva'," siger Vidal..
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Marlene Wind efter NATO-udvidelse: Hvad stiller vi op med sikkerhedspolitiske "free-riders"?
Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: "For giver det i dag mening for et EU-medlemsland at være neutral i en krig, som kommer tættere og tættere på, og som i bund og grund handler om forsvaret for vores vestlige, demokratiske levevis? EU-lande som Østrig, Irland og Malta tilhører (sammen med Cypern) 'restgruppen' af såkaldt neutrale EU- lande, efter at Finland og Sverige er blevet medlemmer af NATO. Ifølge Franz-Stefan Gady, senior fellow ved Institute for Strategic Studies i Washington, er Østrig, Irland og Malta dog i virkeligheden slet ikke særligt neutrale, men bør rettere betegnes som sikkerhedspolitiske 'free-riders'. [...] Ruslands invasion af Ukraine i 2014 og 2022 viste med al tydelighed, at neutralitet bestemt ikke er en garanti imod at blive angrebet. Og endnu vigtigere er, hvorvidt man overhovedet kan skelne militær fra økonomisk og politisk neutralitet i en tid og en krig, hvor en sådan adskillelse ikke længere giver nogen mening? [...] I flere af de såkaldt neutrale EU-lande er neutralitetstanken imidlertid både stærk, vedholdende og snæver. Visse steder er neutraliteten ikke bare skrevet ind i forfatningen, men også en del af den nationale identitet og selvforståelse. Det gør den vanskelig at ændre. Alligevel skete det i Finland og Sverige, fordi de erfarede at stå i en ny virkelighed. Spørgsmålet er derfor, hvor meget længere det klassiske neutralitets-argument kan holde? I lyset af udviklingen af krigen i Ukraine giver 'neutralitet' mindre og mindre mening. [...] Sanktionspakkerne og energipolitikken har hele tiden haft samme mål som den militære politik, nemlig at afskære Ruslands profitable gassalg til Vesten, så krigsmaskinen hurtigst muligt kunne stoppes. Alligevel har et såkaldt neutralt land som Østrig fortsat massive økonomiske aktiviteter i Rusland, og er sammen med Ungarn det land i EU, som (stadig) får næsten samme gasforsyning fra krigsforbryderstaten Rusland som før krigen (cirka 70 procent). Også de velkendte stærke økonomiske (og venskabelige) bånd mellem Østrig og Rusland er stort set upåvirkede af krigen og ingen regner med, at det vil ændre sig, når/ hvis det yderliggående Frihedsparti, som står til knap 30 procent i meningsmålingerne, vinder parlamentsvalget til efteråret. [...] Er det virkelig i orden at trække neutralitetskortet, når det gælder våbenleverancer, men fint med fuld speed når det drejer sig om gas, økonomi og bankaktiviteter i Rusland?"
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Klima: Din smartphone skal holde i flere år
En ny EU-lov, der træder i kraft den 20. juni 2025, vil med stor sandsynlighed ændre landskabet for mobiltelefoner markant, specielt med hensyn til de allerbilligste modeller. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Lovgivningen sigter mod at bekæmpe brug-og-smid-væk-kulturen ved at indføre krav om længere levetid for telefoner gennem forbedret mulighed for reparation og opdatering. De billigste telefoner, ofte kritiseret for deres dårlige kvalitet, herunder utilstrækkelig RAM, begrænset lagerplads, dårlig skærm og kamera samt forældede processorer, kan blive faset ud. EU-loven vil kræve, at telefoner skal kunne opdateres i mindst fem år efter de er taget af markedet, hvilket effektivt vil forhindre producenter i at negligere deres produkter efter salg. Ydermere skal producenterne sørge for, at kritiske reservedele er tilgængelige i op til syv år, og kan leveres til værksteder inden for fem til ti arbejdsdage. Dette krav om tilgængelighed af reservedele vil sandsynligvis medføre øgede omkostninger for producenterne, hvilket kan lede til enten dyrere telefoner eller et mere begrænset udvalg af modeller.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 2

Det digitale indre marked: Sociale medier som Tiktok og X er med rette landet i søgelyset
I Jyllands-Postens leder kan man lørdag blandt andet læse: "Søde dyr, karaokevideoer og underlige stunts er andre storsællerter på TikTok - alt sammen kan det fremstå lidt småfjollet og harmløst. Men er det nu virkelig også tilfældet? Tjenesten med de korte videoer, der blev lanceret i 2016, har haft sin andel af kontroverser: Fra historier om brugere, der er blevet så afhængige af 30 sekunder lange videobagateller, at de må indlægges til afvænning, til klager over, at et stort antal videoer på platformen skulle have hyldet terrorisme med udspring i f.eks. Gaza. [...] Flere kontroverser om mulig misinformation på TikTok, der særligt blandt yngre brugere også anvendes som en kilde til politisk stof i maggiterning-format, har fået beslutningstagere i Bruxelles og Washington til at vågne op. [...] At det kalder på en grad af regulering, hvis et sådant selskab skal spille en rolle i den frie verdens kommunikative infrastruktur, har man indset i Bruxelles, der sidste måned indledte en formel undersøgelse af TikTok, og i Washington, hvor et forslag lyder, at TikTok skal tvinges til at udskille sine amerikanske aktiviteter i en helt separat operation eller risikere en decideret lukning i USA. [...] I øjeblikket er fokus mest rettet mod TikTok, men også andre sociale medier spiller en kontroversiel og potentielt destabiliserende rolle i Vestens informationsmæssige økosystem. Det gælder f.eks. milliardæren Elon Musks X (det tidligere Twitter), som i tilspidsede situationer kan være en veritabel rotterede af misinformation og skøre konspirationsteorier. [...] 'Tiden, hvor store online platforme kunne opføre sig, som om de var for store til at bryde sig om reglerne, er forbi,' sagde EU-kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, dengang."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Våben er pludselig blevet en velkommen investering
Statsminister Mette Frederiksen (S) har opfordret pensionsbranchen til at genoverveje deres investeringer i forsvarsindustrien, idet behovet for oprustning i Europa er steget markant som følge af den russiske invasion i Ukraine. Dette har skabt en diskussion om pensionsfondenes rolle i at støtte Danmarks og Europas forsvarsevne gennem investeringer. Pensionsselskaber som AP Pension og ATP har allerede udtrykt vilje til at øge deres investeringer i våbenindustrien, forudsat at det kan sikre et godt afkast for medlemmerne. Mikkel Svenstrup fra ATP påpeger, at "investeringer i Europas sikkerhed er samfundsansvar på højeste plan," hvilket indikerer en skiftende holdning til forsvarsrelaterede investeringer. Statsministeren understreger, at mens regeringen planlægger at afsætte yderligere midler til Forsvaret, kan offentlige investeringer alene ikke dække behovet, hvilket gør det essentielt for pensionsbranchen at bidrage. Forsikring & Pension (F&P) anerkender denne opfordring og bemærker en stigende interesse blandt pensionskunder for at investere i forsvaret. Dog fremhæver F&P også, at der findes dilemmaer med sådanne investeringer, især når det kommer til potentialet for at investere i virksomheder, der producerer kontroversielle våben. Flere pensionsselskaber, heriblandt AkademikerPension og PensionDanmark, har allerede taget skridt til at støtte forsvarsindustrien gennem investeringer, mens de navigerer i de etiske overvejelser, der følger med. Jens Munch Holst fra AkademikerPension pointerer, at deres nuværende investeringspolitik, der udelukker visse typer våben, ikke vil ændre sig, mens PensionDanmark ser nye muligheder for at styrke Danmarks og Europas forsvar inden for rammerne af deres afkastmål.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7

Institutionelle anliggender: DF-spidskandidat: Jeg bliver konsekvent sat uden for indflydelse
I påskens Berlingske og Jyllands-Posten kan man læse om Anders Vistisen, medlem af, og spidskandidat til det kommende Europa-Parlamentsvalg for Dansk Folkeparti (DF). Berlingske torsdag bringer et interview med Vistisen. Her kan man blandt andet læse, at EU-skeptikeren oplever at blive sat udenfor indflydelse, netop fordi han er kritisk over for EU. "Jeg kommer fra den EU-kritiske gruppe i Europa-Parlamentet, og derfor bliver jeg konsekvent sat uden for indflydelse på mange områder af de etablerede politikere. Fordi jeg vil en anden retning for EU, end det aktuelle flertal ønsker," siger han til Berlingske torsdag og fortsætter: "Derfor har jeg personligt ikke den store “magt” i Europa-Parlamentet. Ikke desto mindre har politikerne fra de etablerede magtpartier på midten - dem, der styrer slagets gang - enorm stor indflydelse, da lovgivningen rammer hele Europa og ikke bare deres egne hjemlande." På spørgsmålet "Hvem tror du er det bedste bud på EU’s kommissionsformand og formand for Det Europæiske Råd efter valget?," svarer han: "Kommissionsformanden bliver sandsynligvis Ursula von der Leyen. Præsidenten for Det Europæiske Råd bliver efter alt at dømme Mette Frederiksen, som tydeligvis er på vej væk fra Danmark - hvis hun altså får tilbudt stillingen." Han mener desuden, at EU's magthavere har brugt deres seneste periode på at udvide EU's magt over medlemslandene og indskrænke magten til national selvbestemmelse.

I lørdagens Berlingske kan man læse, at Anders Vistisen har lanceret en ny podcast med navnet "Pest over Europa," der fokuserer på kriminalsager i Europa, specifikt dem begået af mænd med indvandrerbaggrund. Podcasten, som er inspireret af den populære "true crime"-genre, sigter mod at belyse de menneskelige konsekvenser af disse sager. Vistisen udtaler, "Ideen er, at vi hver gang dykker ned i en kriminalsag eller en terrorsag og prøver at belyse den ud fra de helt konkrete menneskelige konsekvenser, sagen har," siger han. Morten Reimar, selvstændig rådgiver i politisk kommunikation ved Reimers Bureau, pointerer, at Vistisen rammer en nutidig trend ved at bruge "true crime" som et middel til politisk kommunikation. Han mener, at politikere i stigende grad søger alternative kommunikationskanaler for at nå vælgerne direkte uden om de traditionelle medier. Dette ses i forbindelse med at både Donald Trump og Mette Frederiksen har anvendt sociale medier til at formidle deres budskaber. Podcastens første afsnit omhandler en gruppevoldtægt i Hamburg, hvor en 15-årig pige blev offer for ti mænd, heraf ni med migrantbaggrund, hvilket har skabt debat. Reimar understreger, at debatten om podcastens titel og indhold er en del af Vistisens strategi for at skabe opmærksomhed omkring sig selv og sit politiske standpunkt, især forud for det kommende europaparlamentsvalg.

I Jyllands-Posten søndag kan man læse et debatindlæg under overskriften "Det er kvalmende, Anders Vistisen," skrevet af Marianne Lynghøj Pedersen, EP-kandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: "Seks minutter og seks sekunder. Det var så længe, jeg kunne holde ud at høre på Anders Vistisens nye podcast, 'Pest over Europa.' [...] Det, jeg ikke kunne holde ud at høre på, var Anders Vistisen og hans medværts påtagede og kvalmende omsorg over for det - i denne podcast - kvindelige offer for social kontrol, vold og mishandling i sin egen familie. Jeg tog mig sammen og lyttede episoden færdig. Og hele vejen gennem podcasten hører man de to værter tale med kvalmende omsorg over for denne unge pige og hendes frygtelige oplevelser med sin familie i Afrika. [...] Titlen ”Pest over Europa” er ikke et udtryk for originalitet fra Vistisens side. Tværtimod er den taget direkte fra socialdemokraten Hartvig Frischs bog med samme titel, der analyserede den politiske situation og fascismens fremfærd i Europa i 1930'erne. [...] Jeg er dybt bekymret for social kontrol i Danmark. Jeg er dybt bekymret for den illegale migration til EU, og jeg er meget optaget af at sikre EU's ydre grænser. Men at tro, at vi bliver bedre til at håndtere social kontrol og illegal migration ved at omtale mennesker som en sygdom, er misforstået og vil kun skabe endnu dybere kløfter i vores samfund. [...] Står man på Vistisens lave fællesnævner, har man kun ét formål, og det er at grave grøfter dybere, skabe splid og had mellem befolkningsgrupper. Politisk er det jo et standpunkt, man kan vælge at tage. Og det er tydeligt, at det er det standpunkt, som DF mener, at det krampagtigt kan holde fast i et mandat i Europa-Parlamentet med."
Kilder: Berlingske, torsdag, s. 11, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, søndag, s. 39

Sundhed: Politikerne på Christiansborg er vildt uenige om lav moms på frugt og grønt
I Danmark udfordres den fastsatte moms på 25 procent af både forbrugere og eksperter, særligt når det gælder fødevarer som frugt og grønt. Det skriver Politiken lørdag. En række initiativer, herunder Lidl og Coops 365discounts nulmoms-kampagner på frugt og grønt, har vist signifikante salgsstigninger. Professor Ulla Toft, chef for Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet ved Steno Diabetes Center Copenhagen, understreger vigtigheden af at forebygge sundhedsproblemer fremfor blot at behandle dem. Hun påpeger, at en prisjustering på sundere fødevarer kunne have stor betydning, især for dem med usunde kostvaner, og refererer til forskning, der viser en salgsstigning på 22 procent på frugt og grønt ved fjernelse af momsen. Dette bakkes op af data fra De Samvirkende Købmænd, der estimerer et årligt tab på 4 milliarder kroner for statskassen ved afskaffelse af momsen på disse varer uden justering af andre afgifter. De sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af danskernes spisevaner er markante, med en voksende ulighed i sundhed og en mulig besparelse på 12,3 milliarder kroner årligt i sundhedsvæsenet, hvis alle fulgte de officielle kostråd. Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, foreslår specifikke afgifter på klimabelastende varer som oksekød for at fremme klimavenlige forbrugervalg. Derudover peger flere eksperter på, at en justering af moms og afgifter skal være velovervejet for ikke at forstærke sociale uligheder eller utilsigtede effekter på forbrugsmønstre.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1,4

Sikkerhedspolitik: Nato fejrer 75 års jubilæum i skyggen af Putins invasion
Børsen fredag skriver, at Danmark, som et af de oprindelige 12 medlemslande, markerer 75-års jubilæet for Nato i en tid, hvor alliancen står over for betydelige udfordringer, særligt med Rusland som en åbenlys trussel mod Europa. Den igangværende konflikt i Ukraine og landets ønske om at blive en del af Nato understreger denne udfordring. Forsvarsudgifterne er steget betydeligt, især blandt landene tæt på Rusland. Polen leder denne opjustering med 3,9 procent af sit BNP anvendt på forsvar, efterfulgt af USA, Estland, Litauen og Finland. Det forestående Nato-topmøde i juli vil sætte fokus på Ukraines ambitioner om medlemskab og hvordan alliancen kan navigere i denne situation uden at udløse artikel 5, der forpligter NATO-landene til kollektivt forsvar. Situationen i Ukraine, efter skuffelsen over ikke at modtage en officiel invitation til optagelsesforhandlinger ved det seneste topmøde i Vilnius, og den efterfølgende reducerede militære og økonomiske støtte fra EU og USA, er blevet væsentligt mere kompliceret. "Der var i Kyiv en betydelig skuffelse over ikke at få en officiel invitation til at indlede optagelsesforhandlinger efter det seneste topmøde i Vilnius," rapporterer en unavngiven kilde. Observatører spekulerer i, om langvarige optagelsesforhandlinger kan være en vej frem, der undgår direkte konflikt med Rusland.
Kilde: Børsen, fredag, s. 18

Institutionelle anliggender: SF-spidskandidat udpeger oversete magthavere i Europa: "De er gigantiske og har enorm indflydelse - især på højrefløjen"
Jyllands-Posten fredag, har talt med SF’s Kira Marie Peter-Hansen, som er kåret til den mest indflydelsesrige danske EU-politiker. Her deler hun sine tanker om EU's udfordringer og politiske resultater. Hun understreger klima- og naturkrisen som Europas største problem, og kritiserer den europæiske højrefløjs modstand mod grønne initiativer. Samtidig fremhæver hun sin stolthed over at have været chefforhandler på loven om lønåbenhed samt naturgenopretningsloven. "Europas største problem er klima- og naturkrisen - og modstanden mod alt, hvad der hjælper klimaet og naturen," siger hun. Peter-Hansen påpeger lobbyisters store indflydelse i EU, særligt inden for kemi- og techbrancherne, og fremhæver betydningen af arbejdet med EU's indre marked for at styrke europæisk konkurrenceevne og forbrugerrettigheder. Hun betragter sig selv som havende mere magt end et gennemsnitligt folketingsmedlem, da EU-lovgivningen påvirker knap 500 millioner mennesker og danner grundlag for størstedelen af dansk lovgivning. Hun forudsiger, at Ursula von der Leyen og Mette Frederiksen er de bedste bud på henholdsvis kommissionsformand for EU og formand for Det Europæiske Råd efter valget. Hun tror på en udvidelse af EU med Balkan-landene og betragter Jacques Delors som sit største politiske forbillede for hans bidrag til det europæiske fællesskab. Hvis hun skulle flytte til et andet europæisk land, ville hun vælge Holland eller Sverige på grund af deres kulturer og velfærdssamfund, der ligner Danmarks.
Kilde: Berlingske, fredag

Handel: Polen og Ukraine nærmer sig aftale om salg af korn
Jyllands-Posten skriver fredag, at Polen og Ukraine har gjort væsentlige fremskridt i forhandlingerne vedrørende konflikten om billig fødevareimport fra Ukraine. Den polske premierminister, Donald Tusk, understreger efter møder med den ukrainske premierminister, Denys Sjmyhal i Warszawa, at der arbejdes på at finde gode løsninger, som gavner begge landes landbrugssektorer. "Vi ser på gode løsninger for begge sider omkring landbruget. Vi er rykket et skridt tættere," siger han. Forhandlingerne drejer sig blandt andet om mængden af landbrugsprodukter, der kan importeres til Polen fra Ukraine. Baggrunden for disse forhandlinger er de seneste demonstrationer fra polske landmænd, som har udtrykt deres frustration over den ukontrollerede tilstrømning af ukrainske varer ved at blokere veje med traktorer og bannere med budskaber som "Stop den ukontrollerede tilstrømning af ukrainske varer" og "landbruget dør lidt efter lidt."
Kilde: Berlingske, fredag, s. 6

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Første Kina-producent Vil lave biler i Polen
I Jyllands-Posten fredag kan man læse, at den kinesiske elbilproducent Leapmotors udvider sin tilstedeværelse i Europa gennem et samarbejde med bilgiganten Stellantis. De planlægger at starte produktionen af Leapmotor T03, en elektrisk bybil, i Stellantis' fabrik i Tychy, Polen. Dette gør Leapmotors til et af de første kinesiske bilfirmaer, der starter produktion i Europa. Samarbejdet er en strategisk respons på EU's overvejelser om højere toldsatser på importerede kinesiske elbiler, hvilket gør lokal produktion til en attraktiv løsning for at undgå potentielle prisstigninger.
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 2

Interne anliggender: Et højt offentligt underskud og en galopperende gæld truer fransk økonomi
I Jyllands-Posten torsdag kan man læse, at der i Frankrig, få måneder før EU-valget, spreder sig bekymring over landets økonomi. Nye tal fra l'Insee, Frankrigs statistiske kontor, viser, at Frankrigs statsunderskud for 2023 er på 5,5 procent af BNP, hvilket overstiger både EU's grænse og Frankrigs egne forventninger. Olivier Marleix, lederen af det republikanske parti, kritiserer Macron for at dække over landets økonomiske realiteter og anklager ham for at have tilføjet betydeligt til landets gæld, som nu beløber sig til over 3.000 milliarder euro, hvilket gør Frankrig til et af EU's mest forgældede lande. Med et underskud, der langt overstiger det tilladte, står Frankrig overfor potentielle nedjusteringer af sin kreditvurdering, hvilket kan medføre højere renteudgifter. Situationen skiller sig markant ud i EU-sammenhæng, hvor lande som Grækenland og Portugal holder sig under de tilladte 3 procent. Macron har forpligtet Frankrig til at begrænse sit årlige underskud til 2,7 procent inden 2027, men skøn peger ikke på en realisering af dette mål inden næste præsidentvalg. Macron afviser nye skattestigninger, hvilket efterlader økonomisk vækst og besparelser som de eneste veje frem. Finansminister Bruno Le Maire forbereder Frankrig på betydelige besparelser og en transformation af det franske velfærdssamfund. Med referencer til OECD's karakteristik af Frankrigs sociale system som et af verdens mest generøse, står landet overfor svære valg omkring nedskæringer i de offentlige udgifter, der blandt andet omfatter pensioner, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 17

Sikkerhedspolitik: USA og Storbritannien anklager Kina for cyberangreb
I Jyllands-Posten torsdag kan man læse, at USA og Storbritannien offentligt anklager Kina for at stå bag omfattende cyberspionage mod vestlige mål, herunder millioner af politikere, journalister, akademikere, og almindelige borgere i både USA og Storbritannien. Nu overvejer landene sanktioner og juridiske sigtelser mod de personer og grupper, som anklages for at være bag disse angreb - personer og grupper, der menes at have forbindelse til den kinesiske stat. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Center for Cybersikkerhed (CFCS) i Danmark bekræfter det trusselsbillede, der skitseres af USA og Storbritannien, og understreger, at cyberspionage, især fra Rusland og Kina, udgør en høj trussel mod organisationer globalt, inklusive i Danmark. De vestlige lande anklager specifikt en hackergruppe benævnt APT31, som ifølge anklagerne er styret af Kinas ministerium for statslig sikkerhed, for at have foretaget disse angreb over en periode på mindst 14 år. Lisa Monaco, USA's vicejustitsminister, beskriver APT31's aktiviteter som en del af Kinas forsøg på at undertrykke kritikere og stjæle forretningshemmeligheder. APT31 mistænkes for at have adgang til millioner af amerikaneres personlige data og har også været anklaget for forsøg på at hacke personer tilknyttet Joe Bidens præsidentvalgkamp i 2020. Ligeledes mener Storbritannien, at APT31 har stjålet oplysninger om cirka 40 millioner britiske vælgere og rutinemæssigt har overvåget britiske politikere, som er kritiske over for Kina. CFCS bekræfter over for Jyllands-Posten, at EU tidligere har knyttet cyberspionageaktiviteter fra APT31 til Kina, og derfor følger centret denne samt andre grupper, der anses for at udgøre en trussel mod Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, torsdag, s. 4

Udenrigspolitik: Alene kan musen Danmark ikke gungre, så det kan høres i Afrika
Politiken bringer torsdag et debatindlæg af Klaus Winkel, forhenværende kontorchef i Udenrigsministeriet. Han skriver blandt andet: "Politiken har på det seneste bragt store artikler om Afrika, og det er al ære værd. Desværre er interviewet med Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, skæmmet af dennes nedladende holdning til dansk bistand til Afrika. [...] Lars Sandahl Sørensen efterlyser en dansk indsats, som kan to ting: skabe jobs og øge Vestens indflydelse. Mht. indflydelse kan Danmarks direkte bidrag kun være beskedent. Sutsko eller ej, alene kan musen Danmark ikke gungre, så det kan høres. Som en del af en EU-optræden kan vi gøre en forskel, men det modvirkes, hvis vores bistand gennem EU reduceres som ønsket af Sandahl. [...] Udenrigsminister Lars Lykke Rasmussen (M) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) har blandet sig i debatten med en Kronik. Også de er forbeholdne over for, at vi yder noget af vores bistand gennem EU, da det gør os mindre synlige, end vi er i den direkte, bilaterale bistand. Det er en pris, vi må betale, for at vi med EU kan opnå den ønskede indflydelse. Vi kunne imidlertid nok opnå større synlighed i vores bilaterale bistand, hvis dette aspekt blev opprioriteret. [...] Kronikken rummer den vigtige oplysning, at 80.000 afrikanere læser på asiatiske (kinesiske?) universiteter. Det er en udfordring, vi må tage op, og den egner sig godt for en dansk indsats."
Kilde: Politiken, torsdag, s. 7

Retlige anliggender: Professorer: Danmark udviser udlændinge på tyndt grundlag
Politiken skriver torsdag, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol søger svar fra Danmark vedrørende praksissen for udvisning af kriminelle udlændinge med tidsbegrænset indrejseforbud. Anklagere og Justitsministeriet argumenterer for, at en tidsbegrænset udvisning er mere skånsom end en permanent udvisning, hvilket ifølge domstolen i Strasbourg gør det lettere at retfærdiggøre overfor både danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Imidlertid udtrykker to førende danske professorer, Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet og Louise Halleskov fra Aarhus Universitet, bekymring over denne praksis. De påpeger, at selvom udvisningerne er tidsbegrænsede på papiret, kan konsekvenserne for de udviste ofte være de samme som en permanent udvisning - de kan reelt forhindres i nogensinde at bo i Danmark igen. Louise Halleskov fremhæver, at mens domstolen har accepteret tidsbegrænsede udvisninger som værende mere humane, har den ikke taget højde for, hvor realistisk det er for de udviste at vende tilbage til Danmark efter indrejseforbuddets udløb. Jens Elo Rytter kritiserer antagelsen om, at tidsbegrænsede udvisninger er mindre indgribende, idet den ofte bygger på en illusion, givet at det i praksis kan være næsten umuligt for en tidligere udvist person at opnå en ny opholdstilladelse. Disse bekymringer er blevet forstærket af sager, hvor Menneskerettighedsdomstolen har bedt den danske regering om at oplyse, hvilke kriterier der skal opfyldes for, at en udvist person kan opnå visum til Danmark efter et tidsbegrænset indrejseforbud. Tilsvarende har Udlændingestyrelsen svaret, at der kun er få eksempler på, at personer fra visse hovedgrupper har fået lov til genindtræde i Danmark efter et tidsbegrænset indrejseforbud. Eddie Khawaja, udlændingeadvokat, har fremhævet problematikken over for domstolen og finder Udlændingestyrelsens respons bekræftende for den realitet, at muligheden for at genindtræde ofte er teoretisk.
Kilde: Politiken, torsdag, s. 6

Handel: Medlemslande vil forlænge toldfri handel for Ukraine i EU
Børsen skriver onsdag, at EU's medlemslande er nået enighed om et kompromis, der forlænger perioden med toldfri handel for Ukraine i yderligere et år. Beslutningen blev truffet på baggrund af protester fra bønder i østblokken mod importen af fødevarer fra Ukraine. Skridtet bygger på en tidligere foreløbig aftale med Europa-Parlamentet, som foreslår at genindføre told på visse fødevarer ved overproduktion for at beskytte EU's landbrugsmarked. Forlængelsen sikrer Kyiv næsten ubegrænset adgang til EU's marked efter den oprindelige udløbsdato den 5. juni, forudsat at Europa-Parlamentet godkender det. Selvom der er bred støtte til forlængelsen af den toldfri handel blandt EU's medlemslande, har nogle lande udtrykt behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger for visse følsomme produkter, herunder majs, fjerkræ, sukker og æg.
Kilde: Børsen, onsdag