EU i dagens aviser tirsdag den 2. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: KLAR MED NØDPLANER For at andre EU-lande kan få gas til boliger og hospitaler, kan det blive nødvendigt at lukke for gassen til danske virksomheder
Flere af dagens aviser skriver om EUs nye planer for EU-medlemslandene om at spare 15 procent på deres gasforbrug for at undgå en mulig gaskrise. Danmark er godt rustet, skulle en gaskrise opstå. I dag er cirka 86 % af gaslagrene i Danmark nemlig fyldt op, skriver B.T. og Information. Og det er gode nyheder for de lande, som ikke står lige så godt stillet. Med EU's nye forslag er der nemlig også diskuteret et solidarisk samarbejde, hvor medlemslandene skal hjælpe de lande, som ikke kan få fyldt deres gaslagre op og som mangler gas til vigtige samfundsfunktioner. Sker det kan det dog betyde, at nogle af de største danske virksomheder får lukket for gassen. Et nødvendigt tiltag som Dansk Industri bakker op om. "De fælles EU-regler er afgørende for, at vi kan håndtere en gaskrise trygt og sikkert, så både danskere og europæere får varme i boligerne. Og så forudsætningerne for, at virksomhederne kan producere i Europa, er mest muligt til stede," siger Troels Ranis, direktør for Dansk Industri, ifølge B.T. Dog mener Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, at vi bør være endnu mere solidariske med de øvrige EU-lande og forsøge at reducere med yderligere 15 procent det næste halve år. "Det gælder jo stadig om at få naturgasforbruget mest muligt ned og hurtigst muligt - også af hensyn til klimaet - så det taler for, at Danmark skal forpligte sig på et mere ambitiøst mål end de 15 procent, som er gratis at leve op til," siger Tarjei Haaland ifølge Information.

Børsen skriver i dag, at Letland nu har fået lukket for forsyningerne af russisk gas. Det meddelte Gazprom i weekenden. Dermed er Letland det sjette land i rækken, som har fået lukket for gashanerne fra Rusland. Den lettiske regering siger dog, at det ikke gør den store forskel, da de allerede havde planer om at udfase russisk gas fra januar 2023.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Netop nu betaler Europa prisen for en grotesk afhængighed af importeret energi, først og fremmest fra Rusland. Det er tankevækkende, at Det Europæiske Fællesskab og siden Den Europæiske Union i årtier har haft fokus på at være selvforsynende med fødevarer, men ikke med energi. Frem til invasionen af Ukraine mente mange i fuld alvor, at der burde indføres et omgående stop for alle nye investeringer i virksomheder, der befatter sig med fossile brændsler. Nogle mener det endda fortsat, selv om millioner af europæiske familier stirrer ind i en vinter med mangel på naturgas. [...] Hvad kritikere af olie- og gasindustrien i Europa aldrig har fattet, er værdien af at have produktion af fossil energi i demokratiske nationer med stabile politiske forhold. [...] Kritikerne, der kræver stop for alle investeringer i såkaldt "fossile virksomheder", har aldrig beregnet eller præsenteret de samfundsøkonomiske konsekvenser af et sådant skridt, herunder ikke mindst de sociale konsekvenser. Energikrisen i Europa og det globale energiprischok er i vidt omfang resultatet af års underinvesteringer og politisk undsigelse af olie- og gasindustrien, hvilket er udtryk for en rystende naivitet. [...] Ingen tvivl om, at fremtidens behov skal dækkes via vedvarende energikilder, men omstillingen er så enorm, at den vil tage tid og kræve omfattende investeringer - også i fossil energi, hvis det skal ske uden velstandstab."
Kilder: B.T., s. 4; Information, s. 1; Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 10, 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Danske eliteaktier slog rekord i juli - men kan opturen fortsætte?
Berlingske skriver i dag, at det danske eliteaktieindeks havde sin bedste måned i juli måned. Det skyldes blandt andet, at renterne er faldet meget. Efter at Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve i juli lavede rentestigningerne er renterne på statsobligationer og boliglån nemlig faldet. Renten på fastforrentede 30-årige lån med afdrag er i Danmark faldet til 3,5 procent. I USA er de tiårige statsobligationer nu nede i 2,7 procent, hvor de for blot halvanden måned siden lå i 3,5 procent.

Børsen skriver blandt andet i deres leder: "Som vi kunne redegøre for i Børsen fredag, holder under halvdelen af landets banker fast i de negative indlånsrenter over for privatkunder, efter at den Europæiske Centralbank valgte at hæve renten med et halvt procentpoint. [...] Det betyder dog ikke, at de store banker har ignoreret renteforhøjelsen fra Den Europæiske Centralbank - de har blot alene valgt at hæve indlånsrenten svarende til centralbankens renteforhøjelse - og det er også værd at bemærke, at Danmarks Nationalbank, bankernes bank, fortsætter med negative renter en tid endnu. [...] At de store banker holder fast i de negative indlånsrenter, har mødt kritik fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk. [...] Meget tyder på, at centralbankrenterne i Europa atter vil blive sat op om lidt over en måned. Her må de banker, der fortsat opkræver negative renter, forventes at sætte indlånsrenten op, så negative indlånsrenter afskaffes helt. [...] At så forholdsvis mange banker og særligt de store stædigt holder fast i de svært forståelige negative indlånsrenter, synes at afspejle en fortsat mangel på forståelse for kunderne."

Børsen bringer en kommentar af Jeppe Christensen, administrerende direktør for Maj Invest-koncernen, som blandt andet skriver: "Der har, lige siden USA strammede pengepolitikken, og Rusland invaderede Ukraine, været aktieuro. [...] Det kursfald, vi oplever nu, er anderledes. Det har en længere varighed, fordi Ukraine-krigen har udløst en energikrise, som tager årevis at løsne op for. Hertil kommer, at både pengepolitik og finanspolitik næsten er brugt op i forvejen. Politikere og centralbankdirektører står derfor lidt på sidelinjen og kan ikke levere økonomiske politiske løsninger på kort sigt. [...] Europa kommer til at mangle energi i flere år, og en økonomisk recession kan næppe undgås. [...] Når hertil lægges, at energimangel vil skabe en industriel opbremsning i Centraleuropa, og at de stigende renter vil dæmpe boligbyggeriet, så betyder det, at EU rammes af økonomisk stagnation i en periode - en meget alvorlig situation, som yderligere sættes under pres af regeringskriserne i Italien og Storbritannien. [...] Råvarekrisen og særligt den europæiske energikrise er langtfra løst. Europa er i en større krise, end vi har gjort os klart. [...] De stigende energipriser er kommet på et tidspunkt, hvor Europa og det meste af verden i forvejen er presset af mangel på arbejdskraft og stigende råvarepriser. Derfor slår det ekstra hårdt igennem. Netop derfor kan pengepolitikken ikke bruges til at løse krisen. Vi havde i forvejen et inflationspres, som har nødvendiggjort en vis stramning af pengepolitikken. Senest har ECB hævet styringsrenten med 0,5 procentpoint, så den nu er 0 pct. og dermed ikke længere negativ. [...] Nu skal vi vænne os til, at Europa i en periode må gennemgå en hård økonomisk tilpasning. Hovedårsagen hertil er en forfejlet energipolitik. Vi skal have en helt anden klima- og energipolitik."
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 12-13, 32

Migration: Syrere flygter fra Danmark for at undgå udvisning til Assads styre
Politiken skriver i dag, at nye tal viser, at Danmark siden 2019 har modtaget 593 anmodninger fra andre lande om at tilbagetage syriske flygtninge. "Det er jo vanvittigt. Så mange har der slet ikke været i Flygtningenævnet. Det er mange, mange flere end det antal, som har fået endeligt afslag i Flygtningenævnet", siger forsvarsadvokat Niels-Erik Hansen, som er advokat for mange af syrerne i Flygtningenævnet. Flere syriske flygtninge forlader nemlig Danmark for at søge asyl i andre europæiske lande, som konsekvens af den danske regerings stramme hjemsendelsespolitik. Danmark er nemlig det eneste land i EU, som fortsat sender syriske flygtninge tilbage til Syrien i Damaskus. Derfor flygter flere syrere fra Danmark til andre Europæiske lande. De bliver dog blot sendt tilbage til Danmark grundet Dublin-forordningen. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) fortæller i et skriftligt svar, at det er fornuftigt, at syrere kan blive sendt tilbage til Danmark via Dublin-systemet, da det "hjælper os med at undgå, at personer, som allerede har fået afvist deres asylansøgning et sted, kan rejse videre til andre EU-lande og få asylansøgningen behandlet igen. Danmark skal selvfølgelig give udlændinge beskyttelse, så længe de har behov for det. Men når forholdene i hjemlandet eller det tidligere opholdsland forbedres, og der ikke længere er et behov for beskyttelse, så skal man rejse tilbage og genetablere en tilværelse der. Det er et afgørende princip for regeringen". Flere eksperter mener, at der er grund til bekymring for Danmarks fremtidige samarbejde i Dublin-forordningen. Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fremhæver blandt andet, at Hollands øverste forvaltningsdomstol i juli måned klargjorde, at det fremover "ikke automatisk kan antages for sikkert at tilbagesende syrere til Danmark", efter at der blev truffet en afgørelse i to sager om to syriske statsborgere, der søgte asyl i Holland efter at have mistet deres opholdstilladelse i Danmark. "Det kan vel kun forstås som et første led i, hvad der kan udvikle sig til en egentlig udfordring af Danmarks deltagelse i Dublin-systemet i sådanne sager", siger Jens Vedsted-Hansen.
Kilde: Politiken, s. 1, 8, 9

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Virksomheder indfører ens barsel i ligestillingens navn
Børsen skriver i dag, at flere store danske virksomheder ligestiller begge forældre med 24 ugers fuld løn under barsel. De nye barselsregler sker blandt andet efter et EU-direktiv er blevet indført, der skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Eksperter håber, at det vil skabe en dominoeffekt blandt virksomhederne, da det vil blive et vigtigt konkurrenceparameter for at kunne tiltrække nye medarbejdere.
Kilde: Børsen, s. 2

Interne anliggender: Grænsen er nået
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Grænsekontrollen er i strid med Schengen-samarbejdets aftale om fri bevægelighed, men reglerne giver mulighed for midlertidig dispensation, "hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat", som det er beskrevet af politiet. Sådan en trussel har nu været rettet mod nationen siden 4. januar 2016, da den midlertidige grænsekontrol blev indført "med henvisning til den alvorlige terrortrussel mod Danmark i lyset af migrantsituationen". [...] Indsatsen for at forhindre terror er vigtig. Det er effekten af fysisk grænsekontrol i den sammenhæng til gengæld ikke. [...] I dag er 'en stram udlændingepolitik' så gennemtrængende et mantra for alle partier med regeringsambitioner, at ingen af dem vil risikere at miste stemmer ved at lempe på kontrollen, hvor meningsløs ressourceforbruget selv i det perspektiv end måtte forekomme. [...] De seneste års udlændingepolitik har med grænsekontrollen som et tydeligt signal ført til, at Danmark er styrtdykket til en plads som nummer 20 på den europæiske rangliste over asylansøgere pr. indbygger. [...] Derfor giver det ingen mening at fastholde den grænsekontrol."
Kilde: Politiken, s. 1

Interne anliggender: Grise får en godnatsang ved aftenstid
Kristeligt Dagblad skriver, at belgiske forskere er i gang med at undersøge om musik har en indflydelse på, hvordan grise opfører sig. Derfor har forskerne modtaget 75.000 euro fra EU og den belgiske region Flandern til at undersøge grisene nærmere.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Udenrigspolitik: Ukrainsk majs er på vej til Afrika. Det er næppe nok til at inddæmme krisen
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at mandag sejlede det første skib sikkert ud af Odesas havn. Det skal kunne afhjælpe den store fødevarekrise man ser i Afrika, men flere eksperter siger, at sultkatastrofen stadig vil true i Østafrika. "I dag tager Ukraine sammen med sine partnere endnu et skridt for at forhindre sult i verden," meddelte den ukrainske minister for infrastruktur, Oleksandr Kubrakov mandag. I følge FN står 7,7 millioner børn under fem år på randen af underernæring i Sahel. Og i Østafrika vil omkring 50 millioner mennesker risikere at mangle mad i år. Det viser en rapport fra Det Globale Netværk mod Fødevarekriser, et netværk af humanitære organisationer, som er oprettet på initiativ af EU, FN's landbrugsorganisation (FAO) og WFP. Dansk Røde Kors' regionschef for Afrika, Nelima Lassen, mener ikke, at hungerkrisen i Afrika er løst selvom eksporten fra Ukraine nu er i gang. "Østafrika oplever den værste tørke i 40 år, der har reduceret landbrugsproduktionen med 50-70 procent. Det er klimaforandringer og tørke, der er de væsentligste årsager til sultkatastrofen, sammen med væbnet konflikt i Nordetiopien og Somalia. Stigende olie- og benzinpriser er også en del af forklaringen på, at fødevarerne bliver dyrere," udtaler Lassen og fortsætter: "Og jeg tror ikke, aftalen får en voldsom effekt i Etiopien, hvor man mange steder foretrækker lokale kornsorter. Kenya vil formentlig få betydeligt mere ud af aftalen, men på længere sigt handler det ikke om øget import, men om at skabe robuste lokalsamfund og støtte en landbrugsproduktion, der er tilpasset klimaforandringerne," siger hun.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, udenrigskommentator, som blandt andet skriver: "Aftalen om udskibning af ukrainsk korn mellem Rusland og Ukraine, som kom i stand bistået af FN og Tyrkiet, tjener til at øge Ruslands troværdighed på et kontinent, der trues af hungersnød, og hvor autoritære ledere har brug for russiske våben for at afstive deres magt. [...] Kornaftalen viser, at Rusland nu er i gang med at nyorientere sig i verden diplomatisk, og at Putin igen lytter til sine diplomater. [...] Aftalens fremtid afhænger af magtbalancen mellem det russiske udenrigsministerium og de russiske sikkerhedsstyrker - af, hvem Putin lytter til, og lige nu ser det ud til, at præsidenten har erkendt, at landets internationale relationer skal styrkes i venligtsindede regioner og lande. Men sabotage af aftalen er fortsat et potent våben, for de fyldte ukrainske kornsiloer skal udskibes, så de kan fyldes op af dette års høst, der dermed fortsat ikke er sikker. Og Rusland har intet problem med at fabrikere en årsag; eksempelvis at skibene returnerer med vestlige våben og derfor må stoppes. Kornaftalen er en spinkel diplomatisk sejr - for Ukraine, FN, Tyrkiet og det russiske udenrigsministerium - men på ingen måde et nybrud på vej mod en varig fred. [...] For nu har Putin besluttet at lade kornaftalen virke. Det samme gælder ikke for naturgasleverancerne til Europa, hvor man først yderligere reducerede de mængder, der tilgår Europa, og i lørdags stoppede helt for eksporten til Letland. [...] Zelenskyjs opgivelse af Donetsk, der sikkert er den mest ansvarlige beslutning humanitært set, er også en sejr for Putin - ikke, fordi Rusland gør voldsomme fremskridt der heller, men fordi ødelæggelse tjener Rusland og ingen andre. Det bliver en lang vinter."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4

Klima: Finanstilsynet vil holde øje med greenwashing
Jyllands-Posten skriver i dag, at Finanstilsynet har oprettet en ny afdeling, som skal have fokus på kontrol af bæredygtige investeringer. "Vi kommer til at offentliggøre tilsynsrapporter med navns nævnelse på de virksomheder, hvor vi har været på inspektion; nøjagtigt, som vi gør på andre områder i dag. Vi vil sætte vores ressourcer ind efter en risikobaseret betragtning af, hvor vi tror, at vi kan finde mest," siger vicedirektør Karen Dortea Abelskov, som er ansvarlig for tilsyn med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG) i Finanstilsynets direktion. Bæredygtige investeringsfonde er i dag inddelt i to forskellige sektioner. En lysegrøn sektion, bestående af de meget talrige artikel 8-fonde, der ifølge en EU-definition skal inddrage bæredygtighed i selve udvælgelsesprocessen af aktier. Og en mørkegrøn sektion med de ikke særligt talstærke artikel 9-fonde, der ifølge EU skal have et bæredygtigt investeringsmål. "Artikel 8 er et meget bredt univers, der er et tilsynsområde i udvikling, hvor der endnu mangler at komme en del på plads. Men hvis man kalder sig en artikel 9-fond, skal man allerede i dag kunne fortælle os, hvad der gør, at alle de underliggende investeringer er bæredygtige. Og her vil der blive screenet for forskellige ting i selskabernes udvælgelsesproces, hvor de regulatoriske kriterier, der indgår i processen, vil blive forfinet med tiden," siger Karen Dortea Abelskov.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Klima: Formindsk spild i fødevareproduktionen
Information bringer et læserbrev af Lene Lange Ph.d., dr.scient. og tidligere professor, forskningsdekan og -direktør, nu selvstændig. Hun skriver blandt andet: "Global fødevaremangel og sult er en realitet og en hastigt voksende trussel. Som Information kunne berette den 26. juli, har EU foreslået at producere mere mad ved at opdyrke braklagte marker og slække på afgrøderotationen - to ting, som hæmmer biodiversiteten. Den gode nyhed er, at der findes en farbar vej til at producere mere mad uden at presse biodiversitet og jordkvalitet yderligere. Vi kan med kendte teknologier producere sund og næringsrig mad og foder fra den store andel af fødevareproduktionen, der lige nu går til spilde eller omdannes til bioenergi. [...] Store dele af madspild fra eksempelvis supermarkeder og ikke mindst bi- og restprodukter fra fødevareindustrien er rene og kan ved hjælp af bioprocessering, enzymbehandling og bakterie- eller svampefermentering opgraderes til velsmagende og næringsrig mad og foder. [...] Opgradering af spild er således den hurtigste vej til øget fødevareproduktion og samtidig skånsom for både biodiversitet, jordkvalitet og klima. [...] En sådan klima- og biodiversitetsskånsom fødevareproduktion baseret på, hvad der lige nu går til spilde, er relevant langt ud over Danmark og EU's grænser; ikke mindst i de store biomasseproducerende lande som Indien, Kina og Brasilien."
Kilde: Information, s. 18

Arbejdsmarkedspolitik: Italienske kvinder tabte stort i coronakrisen. Milliardstøtte fra EU kan forværre situationen
Information bringer et interview med Azzurra Rinaldi, økonomiprofessor fra universitetet Unitelma Sapienza i Rom, hvor hun leder fakultetet for kønsøkonomi. Hun mener blandt andet, at det italienske arbejdsmarked ikke er indrettet til kvinder, som det ser ud nu. En undersøgelse viser, at det kun er 49 procent af alle italienske kvinder, der er på arbejdsmarkedet, og det er den laveste beskæftigelsesprocent for kvinder noget sted i EU. Hun fremhæver blandt andet, at flere kvinder end mænd mistede deres job i starten af coronapandemien. I alt mistede 132.000 mænd deres job, hvorimod hele 312.000 italienske kvinder mistede deres job. "Italiens kvinder har lidt mest under pandemien, og det er dem, der nu har brug for mest hjælp," siger Azzurra Rinaldi. Premierminister Mario Draghi har også udtalt, at Italien står med et enormt strukturelt problem med "langvarige uligheder" mellem kønnene, og at det har "tynget Italiens økonomi og samfund i årtier". Sidste år udtalte Draghi blandt andet i sine planer for, hvordan Italien skal investere pengene fra EU's genopretningsfond efter COVID-19 krisen, at han ønskede et "stærkt fokus" på indsatsen for at mindske uligheden mellem kønnene og give kvinderne bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Dermed blev der afsat 3 milliarder kroner til at støtte kvindelige iværksættere. "Jeg er ikke tilfreds. Det vil selvfølgelig gøre en forskel, men det er ikke nok til at forbedre kvinders situation i tilstrækkelig grad, især ikke på længere sigt," siger Azzurra Rinaldi og fortsætter: "Så konklusionen er: Italien får et gigantisk milliardbeløb fra EU, som specifikt har som mål at hjælpe dem, der er blevet ramt hårdest af coronakrisen. Men det kunne altså ikke blive til mere til de italienske kvinder, som netop er dem, der er hårdest ramt". Hun mener til gengæld, at "Draghis genopretningsplan vil gøre kvinder endnu mere usynlige", eftersom at de sektorer, som vil få mest ud af pengene fra genopretningsplanen er i de områder, hvor flest mænd arbejder. Eksempelvis i digitalisering og grøn omstilling. "Så dem, der allerede har mest, vil få endnu mere fra EU's genopretningsfond, mens dem, der har været hårdest ramt og har mindst, igen vil trække en nitte. Uligheden mellem kønnene vil vokse som konsekvens," udtaler Rinaldi.
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: Vestens hurlumhejhusspejl
Information skriver blandt andet i sin leder: "EU-kandidatlandet Serbien har udenrigspolitisk længe forsøgt at finde en balancegang mellem EU, Kina og Rusland. [...] Serbien og det aktuelt invaderende Rusland har i lidt over et århundrede haft et stærkt on/off-broderskab. [...] Under krigen i Ukraine er broderskabet dog falmet en smule, i takt med at EU - som Serbien gennem sin kandidatstatus er dybt økonomisk afhængig af - er begyndt at udtrykke klare forventninger til, at Serbien tilpasser sin udenrigspolitik til unionens og indfører sanktioner. [...] Blandt flere serbiske udenrigspolitiske eksperter får EU kritik for noget så basalt som dårlig branding. I Serbien investerer EU kun i hospitaler og infrastrukturprojekter uden større armbevægelser, mens Rusland lejer reklametavler og kommer på storladede statsbesøg, lyder det lidt forsimplet. Dertil begår EU geopolitiske begynderfejl, når man for eksempel glemmer at fritage Serbien for sanktioner målrettet russiske virksomheder, der opererer uden for EU, selv om landet i øvrigt betragtes som en del af den bredere EU-sfære. [...] Men EU er nødt til at tænke i geopolitiske baner. [...] Problemerne i Serbien begrænser sig imidlertid ikke kun til det demokratiske dyk og det tætte bånd til Rusland, men indbefatter også Kina, hvis tilstedeværelse i Vestbalkan - og særligt i Serbien - kun stiger. [...] Når det er så bidende nødvendigt, at Vesten kommer op med et alternativ til Silkevejen, handler det altså ikke kun om det geopolitiske kapløb mellem Vesten og den kinesisk-russiske blok, men om menneskeskæbner."
Kilde: Information, s. 20

Landbrug: Er et dansk bondeoprør på trapperne? Måske et stille et af slagsen
Information skriver, at de danske landmænd også snart står til at demonstrere mod nye klimakrav. Det sker efter, at godt 40.000 hollandske landmænd har demonstreret mod nye krav fra den hollandske regering, som drejede sig om et reduktionskrav om landbrugets udledning af kvælstof. Det skete som et led i EU's vandrammedirektiv, som betyder, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 50 procent inden 2030. I Danmark er man bekymret for en mulig CO2-afgift, som kommer på landbruget. Peter Kiær, der er formand i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, mener allerede, at landbruget er rigeligt reguleret, da regeringen allerede sidste år indgik en bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, og hvis man tilføjer CO2-afgift oven i bliver det med alvorlige konsekvenser for landmændene. "Det gør man, fordi de danske landmænd er i konkurrence med EU-landene. Hvis de får flere byrder, så flytter produktionen af fødevarer til udlandet, hvor man ikke har tilsvarende afgifter, og klimapåvirkningen er større. Og det på et tidspunkt, hvor mange mennesker står til at blive påvirket af fødevaremangel," siger Peter Kiær.
Kilde: Information, s. 4-5

Udenrigspolitik: Rusland har tabt
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Randahl Fink Isaksen, kommentator, som blandt andet skriver: "‘Kinas relation med Rusland er ikke en alliance.' Med disse ord knuste Kinas amerikanske ambassadør Qin Gang eftertrykkeligt Vladimir Putins håb om Kinas hjælp. [...] Kinas præsident Xi Jinping har nemlig rigeligt at slås med på hjemmefronten. Kinas bruttonationalprodukt forventes kun at vokse med 3,3 procent i år, hvilket er deres næstlaveste vækst i 40 år. Kineserne lever af at producere varer, og da borgerne i EU og USA gennemsnitligt tjener 5 gange mere end kineserne, er Kinas fremgang afhængig af, at Europa og USA fortsat vil købe Kinas varer. [...] Vestens strategi har været at gøre Putins Rusland til en pariastat. Det er lykkedes, og resultatet er en katastrofe for russerne. [...] Endeligt er den russiske økonomi under markant pres, og Ruslands økonomiministerium forventer et fald i bruttonationalproduktet på svimlende 7,8 procent i år, mens arbejdsløsheden vokser. [...] Jovist, Putin kan stadig forvolde stor skade i Ukraine, men Ruslands økonomi er ødelagt, Ruslands indflydelse i verdenssamfundet er væk, og Rusland har pådraget sig et uafrysteligt image som noget, der ligner et moderne Nazityskland - en udstødt nation med et kuet folk og en vanvittig diktator, som hele verden allierer sig mod. Så uanset udfaldet af kampene på slagmarken, bliver slutresultatet det samme: Rusland har tabt."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 10