Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. juli 2024Repræsentationen i Danmark22 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 2. juli 2024

2. juli 2024

Tophistorier

Macron får skylden for højrefløjens fremmarch
Flere aviser skriver om resultatet i søndagens første runde af parlamentsvalget i Frankrig. Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jørgen Ullerup, som blandt andet skriver: "Vinderen hedder Marine Le Pen. Skurken er Emmanuel Macron. Men intet er endnu afgjort ved det franske parlamentsvalg, der frem til den afgørende runde på søndag vil fastholde Frankrig og franskmændene i åndeløs spænding. Tallene taler deres eget tydelige sprog, som selv den udskældte præsident Macron ikke længere kan ignorere. Søndag stemte 10,6 mio. vælgere på RN. Det er mere end en fordobling af resultatet på godt fire mio. ved parlamentsvalget i 2022. Det svarer til, at 33 pct. af vælgerne nu foretrækker en regering ledet af Le Pens 28-årige kronprins, Jordan Bardella. [...] Med 28 pct. blev en ny folkefront af venstrefløjspartier nummer to ved valget, men resultatet giver ikke blokken større håb om at opnå flertal i parlamentet. Macrons midtergruppe, der har regeret Frankrig siden 2017, blev nummer tre. Under sit nye navn Ensemble oplevede midten i fransk politik en regulær nedsmeltning. Præsidenten selv ligner nu mest en magtesløs og isoleret parentes i Frankrigs politiske historie. [...] Allerede da tallene fra de første exitpolls spredte sig som chokbølger hos alle andre end festende tilhængere af Rassemblement National, stod politikere i kø for at opfordre til at danne en republikansk front mod højrepartiet, der beskyldes for at være racistisk. Helt lavpraktisk vil det ske ved, at mange af de kandidater, der har kvalificeret sig som nummer tre til anden og afgørende runde, vil trække sig. Det vil betragteligt reducere antallet af såkaldte trekantsvalg fra de 307, som det franske indenrigsministerium talte søndag aften. [...] Dramatiseringen af valget sikrede den største valgdeltagelse i 40 år. 67,5 pct. af de 49 mio. potentielle vælgere stemte, 20 procentpoint flere end i 2022."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Valgresultatet er en revolution - en dyb forandring af det politiske landskab i Frankrig, hvor Macrons centrister står magtesløse tilbage, mens kampen om landets politiske fremtid udkæmpes mellem Marine Le Pens hårde højrefløj og venstrealliancen i den nye folkefront NFP. Venstrefløjen synes nu at være eneste mulighed for at stoppe Le Pen og hendes allierede fra at få regeringsmagten. Men dermed ikke sagt, at centristerne er uden indflydelse på resultatet, for i mange valgkredse vil deres valg og anbefalinger blive afgørende for, hvordan det endelige resultat i søndagens anden valgrunde falder ud. De kan altså stadig blive den afgørende vægt - selv om de har tabt magten. [...] Et klart resultat af søndagens første runde er nemlig, at den nuværende regering er færdig - og at Macrons tropper umuligt kan blive størst i parlamentet. Macron satsede stort ved at udskrive nyvalg efter nederlaget ved valget til Europa-Parlamentet. Hans gamble viste sig at medføre et gigantisk nederlag. [...] De næste dage vil vise, om centrumpolitikerne og centrumhøjres vælgere er parat til at leve op til Frankrigs historiske republikanske front for at forhindre, at Rassemblement Nationals Jordan Bardella, Le Pens 28-årige bud på en ny premierminister, skal sidde i Matignon - eller de vil forsøge at redde så mange sæder som muligt til sig selv for at forblive politisk relevante på det nye politiske landkort. Venstrefløjens melding var krystalklar, mens de borgerlige i Les Républicains søndag aften afviste at vælge mellem RN og NFP - og betonede, at de ser en trussel fra venstrefløjen mod Frankrig. [...] Frankrig står ved en historisk skillevej, og franskmændene har nu en uge til at finde ud af, om de virkelig ønsker at give regeringsmagten til det hårde højre. For mange franskmænd vil det endnu engang være et fravalg, fremfor et tilvalg. Men ikke desto mindre et ufatteligt afgørende ét. Konsekvenserne af det valg vil kunne mærkes i hele Europa. Deadline for at trække sig fra anden valgrunde er tirsdag, så her vil man kunne se, hvordan kandidatfeltet til anden valgrunde ser ud."

I Indsigt i Børsen skriver korrespondent Louise With blandt andet: "Det er aldrig sket før, at det yderste højre har vundet første valgrunde i Frankrig - EU's næststørste økonomi og næststørste befolkning. På venstrefløjen er flere partier gået sammen i alliancen Nouveau Front Populaire, som står til ca. 28 pct. af stemmerne, mens Macrons midterbevægelse kommer ind på en tredjeplads med ca. 21 pct. Da Macron lige var blevet præsident for første gang i 2017, vandt hans bevægelse et absolut flertal i Nationalforsamlingen og 32 pct. af stemmerne i første runde. Ved valget for to år siden mistede de flertallet, men var stadig største parti med 26 pct. i første runde. Denne gang må Macron og hans allierede se sig slået af begge fløje - og står nu i et åbenlyst dilemma. [...] Macrons beslutning om at udskrive et lynvalg efter EU-valget 9. juni har altså sat ham i en dobbelt risiko for at skulle regere sammen med en stærk venstrefløj eller en stærk højrefløj - og formentlig begge dele. Som Børsen har beskrevet, har usikkerheden om valget gjort investorer nervøse og givet negative markedsreaktioner, aktier er faldet, og renter steget. [...] Partiernes kandidater har 48 timer til at trække sig fra anden valgrunde, dvs. frem til tirsdag. Uanset om det ender med en højreregering eller et uklart resultat uden flertal, kan Macron først udskrive valg til Nationalforsamlingen igen om 12 måneder."

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Selvom gamblingen fra Frankrigs præsident Macron ved valget søndag endte med flest stemmer til Marine Le Pens Rassemblement Nationale (RN), så afhænger det af næste valgrunde på søndag, om de højreradikale får flertal til at danne regering. Men det siger alt om situationens alvor, at det bedste, man nu sammen med markedet kan håbe på, er handlingslammelse med et parlament uden operativt flertal. I den situation er eftertanken lige så vigtig som udfaldet. Med eftertanke følger længere hukommelse og bredere perspektiv, end markedsreaktionen afspejler. Og selvom analogien er sprængfarlig, så minder tilstanden i Frankrig (og dermed EU) mere og mere om den forbandelse, der hvilede over den tyske Weimarrepublik i 1920'erne og starten af 1930'erne: Truslen fra de uansvarlige yderfløje vokser, fordi midten fejler. Og midten fejler ikke mindst på grund af afgrundsdybe dilemmaer, som historikere med særlig indsigt i den tids skæbnesvangre begivenheder stadig forgæves forsøger at forstå til bunds. [...] Der er ingen gode optioner tilbage. Og danske beslutningstagere bør akut og ultrapragmatisk forberede sig på risikoen for, at Vestens to stærkeste og tættest allierede politikere efter nytår er premierminister Jordan Bardella i Frankrig og præsident Donald Trump i USA. Midten er mere trængt end nogensinde siden efterkrigstiden. Den vil nu blive klemt yderligere af røster, der helt vil underkende dens eksistensberettigelse, og som længes mod en ultimativ værdikrig mellem højre og venstre. Men sporene fra Weimar skræmmer. Det er, når midten er mest trængt, at dens tanke- og handlekraft er mest historisk afgørende."
Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 8-9; Børsen, s. 13, 24 (02.07.2024)

Prioriterede historier

EU-Kommissionen: Facebook bryder nye konkurrenceregler
Mandag har EU-Kommissionen advaret Facebooks moderselskab Meta om, at virksomheden i Kommissionens øjne bryder EU's forordning om digitale markeder. Det skriver Politiken i dag og flere aviser mandag. Techgiganten Meta har indført en ny privatlivsfunktion på Facebook og Instagram, som EU-Kommissionen vurderer, er et brud på en af de to nye store stykker lovgivning, Digital Markets Act. EU-Kommissionen mener, at Meta bør sikre, at de brugere, der afviser at godkende deling af deres data, får en tilsvarende oplevelse på Facebook og Instagram som dem, der godkender deling af data, hvilket ifølge EU-kommissionen ikke er tilfældet i dag. "Vores syn på sagen er, at Meta's reklamemodel ikke lever op til Digital Markets Act. Vi vil give borgerne kontrollen over deres data tilbage og give dem muligheden for at vælge en oplevelse med færre målrettede reklamer," siger Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen i en pressemeddelelse ifølge Altinget mandag. Meta er blevet informeret om EU-Kommissionens syn på sagen, men mener ikke selv, at det har brudt EU's regler. "Vi ser frem til yderligere konstruktiv dialog med EU-Kommissionen, så denne efterforskning kan blive afsluttet," siger en talsperson for Meta til AFP. Kommissionens undersøgelse af det påståede lovbrud skal være færdiggjort senest den 25. marts 2025, og i sidste ende kan Kommissionen idømme Meta bøder på ti procent af selskabets årlige, verdensomspændende indtjening, stigende til tyve procent ved gentagne overtrædelser.
Politiken, s. 5; Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Børsen, mandag (02.07.2024)

Administration

DF og deres europæiske venner går til EU's ombudsmand efter udelukkelse fra tv-debat
Efter uafhængige valgobservatører har konstateret, at det var problematisk at udelukke politiske partier fra en stor debat arrangeret af de europæiske public service-medier, vil Dansk Folkepartis europæiske gruppefæller i Parlamentet, Identitet og Demokrati (ID), klage til EU's Ombudsmand, skriver Altinget. "Vi synes, at det er rimeligt, at få ombudsmanden til at prøve det," siger DF's Anders Vistisen og tilføjer: "Man må ikke lave en uens medieadgang strukturelt set, og det er det, de kritiserer, at man har gjort ved debatten i Bruxelles. Også officielle valgobservatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har løftet pegefingeren over manglen på inklusion i den største politiske debat i valgkampen og i rapporten fra OSCE fremgår det, at EBU har forklaret valgobservatørerne, at det var Europa-Parlamentet selv, der opstillede kravene til kandidaterne.
Altinget, tirsdag (02.07.2024)

Grundlæggende rettigheder

UEFA indgår sponsorater med firmaer sat i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser
Det vækker hård kritik, at UEFA indgår EM-sponsorater med kinesiske firmaer, der er involveret i penible sager på kant med menneskerettighederne, til trods for at de har indgået en aftale med Europa-Kommissionen tilbage i 2022, hvor de forpligter sig til at fremme europæiske værdier og sikre menneskerettigheder, skriver Berlingske. Seks ud af 13 globale hovedsponsorer kommer fra lande, der er på kant med menneskerettighederne - blandt andet Kina og Qatar. "Der tegner sig et klart billede af, at UEFA kigger meget mere på profit end etik," siger Stanis Elsborg, senioranalytiker i organisationen Play the Game, og fortsætter: "Det er særligt tydeligt, fordi to af de her kinesiske virksomheder henholdsvis er blevet og er ved at blive undersøgt af EU-Kommissionen. Samtidig er nogle af virksomhederne i søgelyset på grund af menneskerettighedskrænkelser. Det illustrerer, at etiske overvejelser ikke har fyldt meget i lokalerne, hvor aftalerne er blevet lavet. " Luke Patey, seniorforsker hos DIIS, mener, at de europæiske politikere bør være opmærksomme på udviklingen. Han siger desuden, at det viser, at denne type samarbejdsaftaler med EU-Kommissionen ikke har særlig høj prioritet. Fra UEFA lyder det, at de fuldt ud accepterer deres sociale ansvar, men siger samtidig: "Vi er dog en union af fodboldforbund og ikke en politisk aktør."
Berlingske, s. 10 (02.07.2024)

Institutionelle anliggender

Hvor meget ravage kan Orbán lave under sit EU-formandskab?
Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Mandag morgen rykkede Ungarn ind i EU's formandskabsstol, hvor de sidder de næste seks måneder, fordi det ganske enkelt er deres tur. I måneder har EU-diplomater diskuteret, hvad et ungarsk EU-formandskab vil føre med sig, og flere EU-parlamentarikere har foreslået helt at tage det fra dem. Blandt de øvrige lande har appetitten på så drastisk et skridt dog været lille. Måske fordi formandskabet alligevel falder så heldigt, at ungarernes indflydelse de næste seks måneder er begrænset. Et formandskab handler først og fremmest om at drive lovgivningsprocessen fremad og hjælpe med til at finde kompromiser. Men lige nu er al lovgivning mere eller mindre sat på pause, fordi der er store skiftedag i Bruxelles. [...] Viktor Orbán har ellers store planer for sit formandskab. Under det Trump-inspirerede slogan 'Make Europe great again' har han svoret blandt andet at tage lederskabet tilbage, få styr på den illegale migration, landbrugsstøtten og Europas forsvar. "Det ungarske formandskab for EU bliver ikke et almindeligt formandskab. Det handler ikke kun om at køre maskineriet. Vi er nødt til at styre skibet, for Europa er ikke på vej i den rigtige retning," lød det mandag fra Ungarns europaminister, Janos Boka. Men hvis man skal blive i skibsverdenen, har de andre sørget for at smide et anker ud, inden Ungarn overtog roret. Belgien, som netop har siddet i formandskabsstolen, har været under et stort pres for at få lukket en lang række sager, som ingen ønskede at lade stå åbne til et nyt EU-Parlament og et ungarsk formandskab. Det handler blandt andet om klimakrav til tunge køretøjer, naturgenopretningsloven og en række andre grønne sager samt om sanktioner mod Rusland og Belarus og at få åbnet optagelsesforhandlinger med Ukraine. [...] I EU-Parlamentet findes de største Ungarn-kritikere, og her lover blandt andre lederen af de liberale, Valérie Hayer, at holde øje: "Vi forventer, at Ungarn er en europæisk muliggører, ikke en euroskeptisk bremsemand. Vi vil være på vagt og gøre det til vores mission altid at slå til lyd for, at den proeuropæiske og centrale vej fastholdes". Som EU-formand skal Orbán holde tale i EU-Parlamentet. Det kan sagtens blive højlydt."
Politiken, s. 5 (02.07.2024)

Orbán vil "køre sit show" i spidsen for EU, men hvor meget skade kan han gøre?
Fra første juli har Ungarn og dermed EU’s ballademager, skeptiker og autokrat nummer ét, Viktor Orbán, overtaget formandskabet, hvilket tegner til at blive en balancegang mellem pragmatisme og provokation på et tidspunkt med opbrud i Europa, skriver Altinget. Uafhængige eksperter vurderer, at selv om Ungarn overtager roret på et ret dødt tidspunkt lovgivningsmæssigt, så vil Orbán ikke undlade at lave ballade. "Hans slogan sætter virkelig tonen for, hvad resten af EU kan forvente i den kommende tid. Der vil komme mange af den type provokationer," siger den ungarske forsker Zselyke Csaky, ekspert i europæisk politik ved Centre for European Reform (CER) i London og fortsætter: "Men samtidig har de ungarske diplomater travlt med at sige, at det bliver et helt normalt og pragmatisk gennemført formandskab. De prøver bare at gøre deres arbejde. Det bliver ikke nemt for dem." Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa, forklarer, at selvom det er korrekt, at det bliver et overgangsformandskab, hvor der ikke kommer nye lovforslag, så er det jo ikke det eneste, et formandsland laver. "Under alle halvårlige formandskaber opstår der uventede kriser, som skal håndteres, eller udefrakommende begivenheder, som et EU-formandskab skal reagere på som repræsentant for alle. Og der er det jo ikke ligegyldigt, hvordan Ungarns regering opfører sig," siger Rasmus Foss.
Altinget, tirsdag (02.07.2024)

Per Clausen: Her er mine fem krav til von der Leyen
Altinget bringer en kronik af Per Clausen, kommende MEP (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension. Han skriver blandt andet: "Vil vi, eller vil vi ikke, godkende den næste formand for EU-Kommissionen? Det er et spørgsmål, der efter alt at dømme afgøres ved en enkelt afstemning i juli, hvor mindst 361 af EU-Parlamentets 720 medlemmer skal stemme for. [...] Det er en afstemning som, ikke mindst når man tænker på hvor stor magt EU-Kommissionen, herunder ikke mindst dens formand har, og hvordan det på godt og ondt har formet EU's politikker de seneste knap fem år, ikke er noget, jeg mener, vi skal tage for let på. Vi har set, hvordan en formand for EU-Kommissionen både kan presse store ændringer igennem, og samtidigt kan henvise andre, og højt lovede tiltag, til syltekrukken. [...] De fem krav er som følger: Sikre at vi når klimamålene […] Reform af EU’s udbudsregler […] Beskyt borgerne mod farlige kemikalier […] Dyrevelfærdsreform […] EU skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat […] Derfor kunne jeg godt tænke mig at opfordre de andre danske partier og politikere i EU-Parlamentet til, inden vi i juli skal stemme om kandidaten, også at gøre klart hvor de rent faktisk står. På den måde kan vi få en klar og åben debat om, hvorvidt - og eventuelt hvordan - vi mener, at Ursula von der Leyen, eller en hvilken som helst anden kandidat hvis det bliver aktuelt, rent faktisk vil håndtere nogle af de kerneudfordringer, vi står overfor. Endeligt vil jeg sige, at det også er en opfordring, jeg kommer med, fordi jeg synes posten som formand for EU-Kommissionen er alt for vigtig til kun at lade handle om navn, partibog eller nationalitet - i stedet for det, der bør være i fokus: nemlig den konkrete politik."
Altinget, tirsdag (02.07.2024)

Tidligere S-parlamentariker: Trods skandaler får Portugals António Costa endelig sin EU-drømmepost
Altinget bringer en kronik af Britta Thomsen, fhv. MEP (S) 2004-2014, i bestyrelsen for EU's agentur for energi (ACER). Hun skriver blandt andet: "Portugals tidligere statsminister António Costa er blevet formand for Det Europæiske Råd, og dermed får han ifølge de portugisiske aviser indfriet sin store drøm. António Costa er da heller ikke nogen fremmed fugl i EU-sammenhæng. Siden han blev statsminister i Portugal i november 2015, har det europæiske samarbejde haft høj prioritet. Hans topprioritet har været at få indført en økonomisk hjælpemekanisme til lande, som blev ramt af økonomiske kriser. [...] Politik er ofte uforudsigelig, og det var også tilfældet for António Costas regering, så da Costas ellers trofaste samarbejdspartnere nedstemte finansloven i efteråret 2020, måtte der udskrives valg i utide. Et valg som Costa vandt med absolut flertal. Igen kom debatten op om hans mulige karriere i EU, og præsidenten Marcelo Rebelo de Sousa anerkendte, at Costa var en af Europas tunge drenge, men hvis han forlod Portugal, ville præsidenten udskrive nyvalg, fordi Socialisternes succes ved valget udelukkende skyldtes Costas person. En tredje regering med Costa i spidsen blev dannet i 2022. Men tirsdag 7. november 2023 vendte op og ned på Costas liv, som dog også banede vejen til drømmeposten som formand for Det Europæiske Råd. Både Portugals præsident og siddende regering bakker Costa op og mener, at han vil være en gevinst for Europa, for som en journalist skriver i de portugisiske medier i dag: "Når man både kan lave forlig med den benhårde portugisiske kommunist Jéromino de Sousa og Ungarns Victor Orbán, så har man vist, at man er gjort af det rette stof.""
Altinget, tirsdag (02.07.2024)

Viktor Orbán besøger Kyiv for første gang siden invasion
Ungarns premierminister Viktor Orbán skal tirsdag besøge Kyiv for første gang siden Ruslands invasion af Ukraine, skriver flere aviser mandag. Besøget kommer, dagen efter at Ungarn har overtaget formandskabet for Det Europæiske Råd, hvor det i teorien er Orbán, som i løbet af sit halve år som formand for Det Europæiske Råd skal drive forhandlingerne med Ukraine frem. Órban har adskillige gange lagt sig på tværs af de andre EU-ledere under forhandlinger om alt fra migration til støtte til Ukraine og Ungarn er Ruslands tætteste kontakt i EU. Selv om Órban før har truet med at nedlægge veto mod økonomisk hjælp og optagelsesforhandlinger til Ukraine, er der tegn på et beskedent ungarsk kursskifte, hvor Orbán i juni bakkede op om at udnævne den afgående hollandske premierminister, Mark Rutte, til posten som Nato-generalsekretær, efter at Rutte gav grønt lys til en aftale, der betyder, at Ungarn ikke skal indgå i militære operationer som følge af Ukraine-krigen. Som en del af aftalen lovede Orbán til gengæld, at Ungarn fremover ikke vil spænde ben for beslutninger i forsvarsalliancen om at sende støtte til Ukraine i forbindelse med krigen mod Rusland og senest har Ungarn også givet grønt lys til EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine.
Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (02.07.2024)

Konkurrence

Koncentration af kunstig intelligens kommer under EUs lup
EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indleder nu en større undersøgelse om konkurrencen inden for kunstig intelligens bliver skadet af giganternes aftaler, skriver Berlingske. Microsofts tætte forhold til ChatGPT-ejeren, OpenAI, og internetgiganten Googles flerårige aftale med mobilkongen Samsung, kan være til skade for konkurrencen. Derfor har EU sendt en lang række spørgsmål til Microsoft og flere teknologiselskaber for at få kortlagt situationen på markedet for kunstig intelligens, som har oplevet en voldsom popularitet, siden OpenAI i november 2022 åbnede for almindelig adgang til ChatGPT. Margrethe Vestager er også bekymret for, at de store teknologiselskaber blokerer for, at mindre udviklere af kunstig intelligens kan komme ud til brugere og virksomheder og derfor har EU-Kommissionen sendt en masse spørgsmål ud om oplysninger for bedre at kunne forstå effekterne af Googles aftale med Samsung om at forudinstallere den lille udgave af Gemini Nano på visse Samsung-telefoner. Samtidig undersøger EUs konkurrencemyndighed de stadig flere opkøb, hvor en virksomhed køber en anden for at få fat i talentmassen. "Vi vil sikre os, at de ikke slipper gennem vores kontrol af opkøb, hvis de rent faktisk fører til en koncentration," fastslår Vestager.
Berlingske, s. 7 (02.07.2024)

Margrethe Vestager er meget lidt populær hos techgiganterne - og nu skyder hun igen med skarpt
Jyllands-Posten bringer en analyse af journalist Jesper Kildebogaard, som blandt andet skriver: "Hun er på vej ud - og hun vil ikke blive savnet. I hvert fald ikke hvis man spørger hos verdens helt store techselskaber fra den amerikanske vestkyst. Margrethe Vestagers tid som konkurrencekommissær for EU er ved at være slut. Kabalen med at udnævne den næste danske kommissær er sat i gang, efter valget til Europa-Parlamentet er overstået, og de politiske analytikere forventer ikke, at Vestager får lov at fortsætte efter to perioder, altså 10 år i stolen. Men som en slags afskedssalut skød hun igen med skarpt, denne gang mod både Apple og Microsoft. Og dermed bekræftede hun det billede, som er skabt af hende på den anden side af dammen. I USA blev Margrethe Vestager et skræmmebillede. En smilende og høflig kvinde, der var kendt for at strikke og drikke te. Men en politiker, der iskoldt og uden skrupler uddelte milliardbøder til de store, amerikanske selskaber. [... ] Margrethe Vestager er selvfølgelig ikke den eneste forklaring på, at der nu er landet en hel stribe gigantiske bøder i postkassen hos Google, Meta, Apple og til dels Microsoft. Alene Google har fået bøder for 60 mia. kr. Men hun blev ansigtet på det store skifte, der skete hos EU og konkurrencemyndighederne. For det har krævet nye øjne på de gamle love at kunne uddele den slags bøder. [...] Mens Margrethe Vestager ikke har været populær hos techgiganterne, fik den nye, hårdtslående stil overfor de magtfulde selskaber mange andre tilhængere i USA. Og siden Vestager begyndte som konkurrencekommissær, har USA da også - langsomt - taget tråden op. Flere sager er nu sat i gang med samme omdrejningspunkt om misbrug af en markedsposition. Nu kommer der snart en ny konkurrencekommissær. I Silicon Valley kan de finde et nyt skræmmebillede, ansigtet på at Europa ikke kan finde ud af innovation, men kun kan finde ud af at ramme de amerikanske succeser med bøder og regler. Og hvad der nu ellers er blevet sagt og ment. Men når historien om den digitale økonomis ekstreme udvikling siden år 2000 bliver gjort op engang om 50 eller 100 år, vil Vestagers 10 år som bidsk vagthund stå klart som en retning, resten af verden også begyndte at dreje mod."
Jyllands-Posten, s. 8 (02.07.2024)

Udenrigspolitik

I 2022 lukkede EU for præsident Putins "mediemaskiner". Men der er stadig åben adgang fra Danmark
Det er mere end to år siden, at EU besluttede, at der skulle lukkes for adgangen til to russiske statsmedier, Sputnik og RT, fordi de spreder misinformation og propaganda i Europa. Dengang bebudede EU's magtfulde kommissionsformand, Ursula von der Leyen, et hidtil uset skridt om at man i EU ville forbyde Kremls mediemaskine. De to statsmedier skulle "ikke længere være i stand til at sprede deres løgne for at retfærdiggøre Putins krig og så splittelse i vores union," sagde von der Leyen. Men selvom kravet om blokering også gælder i Danmark, er der fortsat adgang til medierne, skriver Jyllands-Posten, som har lavet en research, der viser, at det er muligt at tilgå et eller begge statsmedier fra flere danske netudbydere, og det er endda uden brug af såkaldte VPN-tuneller eller andre omgåelsesmetoder. I et skriftligt svar forklarer Kulturministeriet, at EU-forordningen om at blokere de russiske medier fra 2022 har "direkte virkning i Danmark". "Det vil sige, at den gælder umiddelbart for både myndigheder og private aktører. Forordningens forbud mod at udsende indhold fra de russiske medier er målrettet operatørerne. Teleindustrien har tidligere gjort Kulturministeriet opmærksom på, at der knytter sig praktiske udfordringer i den forbindelse. Det har Kulturministeriet viderebragt til Kommissionen," står der i svaret og der tilføjes, at det ikke ændrer på, at det er operatørernes ansvar at sikre, at forordningen overholdes ved at blokere indhold fra de omfattede russiske medier. Samtidig oplyser ministeriet, at det har kontaktet EU-Kommissionen flere gange om problemerne - senest for et år siden. Fra talsperson ved EU-Kommissionen, Francesca Dalboni, lyder det i en skriftlig kommentar: "Overordnet set har gennemførelsen af disse restriktive foranstaltninger været effektiv, og distributionen af de målrettede afsætningsmuligheder er blevet stoppet i EU," udtaler Dalboni, men medgiver dog, at der er huller, blandt andet fordi de russiske medier skifter webadresser. Hun understreger dog, at det primære ansvar for at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU's sanktioner ligger hos medlemsstaterne.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (02.07.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. juli 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark