Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 2. november 2021
  • 28 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 2. november


Dagens EU-tophistorier

Klima: Dan Jørgensen: Fire krav skal indfries før succes på klimatopmødet
I disse dage afholder FN sit 26. klimatopmøde, COP26, og op mod 30.000 mennesker fra knap 200 lande har indtaget Glasgow. Berlingske har talt med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), som har stået i spidsen for den diplomatiske indsats sammen med Grenadas klima-, miljø- og katastrofeminister Simon Stiell. Rollen som diplomatisk forhandler og mægler har betydet, at Dan Jørgensen holder sig lidt mere i baggrunden, end han plejer, men han giver gerne sit bud på, hvad der skal til for, at man kan kalde COP26-topmødet en succes. Han mener, at der specielt er fire områder, hvor der skal være opnået tydelige resultater: Der skal stadig være håb for at den globale opvarmning kan holdes nede omkring 1,5 grader, hvilket kræver højere klimamål og mere fokus på at gennemføre reduktioner. Derudover skal de rige lande finde alle de 100 milliarder dollar årligt i klimastøtte, som de har lovet verdens fattige lande fra 2020 og de knap 200 lande skal også blive enige om at investere mere i klimatilpasning og penge til tab og skader på grund af klimaforandringer. Sidst men ikke mindst skal de sidste regler på plads i Parisaftalen (kendt som Paris Rulebook). Det drejer sig om den såkaldte artikel 6 i aftalen, som handler om, at lande kan hjælpe hinanden med at reducere deres drivhusgasudledninger for eksempel gennem klimakreditter, men det skal ske på en åben måde, som ikke fører til snyd og greenwashing. Kulstop er et officielt punkt på topmødets dagsorden og den britiske premierminister Boris Johnson har sat sig for, at så mange lande som muligt skal skrive under på kulstoppet, inden topmødet er omme. "Boris Johnson vil have verdens rige lande til at stoppe med at bruge kul i 2030 og verdens udviklingslande til at stoppe i 2040. Det er måske ikke realistisk, at man kan få alle verdens lande til at skrive under, men det er et enormt stærkt signal at have sat på dagsordenen," siger Dan Jørgensen. Han er overbevist om, at den kunstigt anlagte energiø i Nordsøen vil tiltrække sig opmærksomhed på topmødet. Både EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur ser brintproduktion og såkaldt Power-to-X som en vigtig brik i den grønne omstilling, men det kræver store mængder strøm og herhjemme går diskussionen allerede på, at energiøen i Nordsøen slet ikke bliver nok, hvis planerne om elektrificering og produktion af grøn brint og andre grønne brændstoffer baseret på strøm skal blive virkelighed.

På COP26 er meget planlagt, men intet følger planen, skriver Berlingske. I Glasgow kan man møde EU-formand Ursula von der Leyen, der halvt løbende og noget utålmodig forsøger at bane sig gennem køen til kaffebaren og man kan støde ind Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, men hverken nordmanden eller EUs mest magtfulde politiker ved dybest set, hvad der skal ske på topmødet i Glasgow. Der er nemlig ingen, som ved, om USA, Kina, Indien eller et helt femte land om en time kaster noget på bordet, der kan udløse en kædereaktioner af fremskridt. Eller om topmødets dybeste kløft er lige så uoverkommelig i aften, som den var i formiddags. "Der er ikke en garanti for, at vi ville være nærmere end succes, hvis Putin, Xi Jinping og Bolsonaro var her. Det afgørende ved disse møder, fra København og Paris til Glasgow, det er, at vi skaber fremskridt, der er bindende for konkrete lande," siger Jonas Gahr Støre til Berlingske. Den danske statsminister Mette Frederiksen forsøgte at understrege en lignende pointe på et fælles pressemøde med den amerikanske klimaudsending, John Kerry: At stilstand er umulig, fordi de små skridts ustoppelige fremdrift kan ikke brydes.
Mette Frederiksen (S) lancerede på mødet en erklæring, der skal sikre opbakning til en klimaneutral shippingsektor inden 2050. "Vi skal alle bidrage. Alle lande, og alle sektorer," sagde hun.

Politiken bringer en analyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff, som blandt andet skriver: "Mette Frederiksen havde som en af de første sat sig på et af de små lokaler i det konferencecenter i Glasgow, hvor FN's 26. klimatopmøde for alvor åbnede mandag. På talerstolen med verdens spotlys rettet mod sig i hovedsalen udstillede lederne af nogle af verdens største nationer deres retoriske gaver og talte dunder for klimaet. Mette Frederiksen viste derimod, hvad klimatopmødet også går ud på. Nemlig at indgå alliancer og aftaler, som når ud i alle de hjørner af verden, der udleder drivhusgasser. Det var lykkedes hende at få USA's klimaudsending, tidligere udenrigsminister John Kerry, ved sin side, da hun talte om grøn skibsfart. Sammen med blandt andre Marshalløerne, som har et af verdens største skibsregistre, forsøger Danmark og USA at finde alliancepartnere til at bakke op om, at hele verdens flåde af fragtskibe skal sejle på grønt brændstof senest i 2050. [...] Regulering af skibsfarten hører slet ikke hjemme på klimatop-mødet, men i FN-organisationen for søfart, IMO. Dér skal der opnås enighed, hvis for eksempel fossilt brændstof skal beskattes på verdensplan for at gøre de bæredygtige alternativer mere attraktive. Det har hidtil knebet gevaldigt, hvorfor EU-Kommissionen er gået foran med forslag om både brændstofskat for skibsfart, og at ejerne skal anskaffe sig kvoter for at få lov til at udlede CO2 til atmosfæren. "Vi har brug for, at IMO handler nu," sagde Mette Frederiksen. [...] Om gårsdagens pressemøde og alliancen med John Kerry og Marshalløerne giver resultater, kender vi først svaret på, længe efter at klimaforhandlerne har forladt Glasgow, når deres udsendinge mødes i IMO. Men Mette Frederiksen og John Kerry forsøgte at spille en presbold. Derefter hastede de videre for at jonglere med andre bolde. Tirsdag gælder det for Mette Frederiksen om at få pensionsbranchens milliarder i spil til grønne investeringer."

Børsen skriver, at PFA Pension efterlyser flere energiøer uden for danske farvande og det er lobbyarbejde på COP26, som skal gøde jorden. "Den forandring, der sker i Europa lige nu, er meget tydelig. Det er bare ikke så konkret endnu. Derfor er der meget at hente i de danske øer som et pilotprojekt," siger topchef i PFA Allan Polack og peger på, at en tredjedel af EU's 750 mia. kroner store rescue-plan eksempelvis skal gå til grøn omstilling. Allan Polack mener, at COP26kan blive anledningen til at gøre udenlandske politikere og virksomheder opmærksomme på potentialet, hvor pensionssektoren er repræsenteret ved Pensiondanmark, PFA og Danica Pension. "Vi har et dansk projekt på vej, som er helt konkret. Det er ikke fantasier - det kan faktisk lade sig gøre. Det vil være med til at åbne op for dialoger om, hvorvidt det kan gøres i andre lande, og her kan COP26 blive en afgørende begivenhed," vurderer han.

Børsen skriver også, at 90 multinationale virksomheder vil presse stats- og regeringsledere på COP26 til at fjerne subsidier til fossile brændstoffer og vedtage en “markedsbaseret skat” på udledning af CO2 og andre drivhusgasser. I et fælles brev fra Alliance of CEO Climate Leaders, i regi af World Economic Forum, opfordrer topcheferne “verdens ledere på COP26 til at blive enige om at nå vejen frem mod 1,5 grader,” så den globale temperaturstigning ikke overstiger 1,5 grader mere end det præindustrielle niveau. Der er ni danske CEO underskrivere: Søren Skou (A.P. Møller-Mærsk), Cees ‘t Hart (Carlsberg), Kim Fausing (Danfoss), Poul Due Jensen (Grundfos), Lars Fruergaard Jørgensen (Novo Nordisk), Ester Baiget (Novozymes), Mads Nipper (Ørsted), Torben Möger Pedersen, (Pensiondanmark) og Henrik Andersen (Vestas). I brevet peger de multinationale virksomheder på, at de selv har forpligtiget sig til at opfylde FN's klimamål, men at “vi kan ikke gøre det alene” - der er brug for “modige beslutninger på COP26.”
Kilder: Politiken, s. 7; Børsen, s. 6, 21; Berlingske, s. 8-9, s. 12-13; Altinget

Institutionelle anliggender: Boris Johnson skal både håndtere fiskekutterkrise og klimakrise
Samtidig med at den britiske premierminister forsøger at overbevise alverdens regeringsledere om at forpligte sig på at bremse klimaforandringerne, bruger Boris Johnson i disse dage også en del energi på en fiskestrid med Frankrig, skriver Politiken. Storbritannien vil ikke give fiskeritilladelser til et lille antal små franske kuttere i britisk farvand, da disse ifølge briterne ikke kan bevise, at de historisk har fisket i farvandet, sådan som Brexit-aftalen kræver. Omvendt mener Frankrig, at briterne bryder Brexit-aftalen, og truer derfor med sanktioner. "Han skal til at huse dette århundredes vigtigste møde for at tackle klimanødsituationen og foretrækker alligevel at lege politik med fiskekuttere. Det er på tide, at premierministeren lader indenrigspolitikken glide i baggrunden og træder ind på verdensscenen," siger John Sauven, direktør for Greenpeace i Storbritannien, til The Observer.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jørgen Ullerup, som blandt andet skriver: "Brevet fra den franske premierminister til EU-Kommissionen satte ord på det, som mange allerede havde gættet: at en bitter strid mellem Frankrig og Storbritannien handler om meget mere end fisk. Striden skal vise briterne, at omkostningerne ved at forlade unionen er større end ved at forblive medlem, lød salutten fredag fra Jean Castex, der ifølge BBC opfordrede Ursula von der Leyen til at vise »total beslutsomhed« over for briterne. Brevet fik den britiske premierminister, Boris Johnson, til at udtrykke forundring over, at en fransk leder åbent opfordrer til at straffe Storbritannien for brexit, og det virkede næppe som en icebreaker, da Johnson søndag under G20-mødet i Rom mødtes med den franske præsident, Emmanuel Macron. En halv times samtale under fire øjne og uden tolke banede ikke vej for en løsning af striden. Den risikerer derimod at blive optrappet i de kommende dage, hvis de to ledere ikke under klimatopmødet i Glasgow beslutter at træde et skridt tilbage og nå et kompromis. [...] I begge lande har medierne pustet til ilden. Mens konservative britiske medier forsøger at latterliggøre Macron som en jaloux og tøvende Napoleon, der er sur over at have tabt en ubådskontrakt til Australien til USA og Storbritannien, portrætteres Johnson i nogle franske medier som en inkarneret løgner. I fiskerikonflikten har især Macron buldret på trommerne. Allerede fra tirsdag truer Frankrig med at udelukke britiske kuttere fra visse nordfranske havne, hvis London ikke straks giver sig og udsteder flere licenser til franske kuttere. [...] Storbritannien hævder at have givet fiskeritilladelser til 98 pct. af de europæiske kuttere, der har ansøgt. Ifølge Frankrig er det kun 90 pct. De resterende 10 pct. er stort set alle franske. 738 franske kuttere har ifølge Le Figaro fået tilladelse til at fiske i britisk farvand. 108 franske kuttere, der fisker omkring Jersey, venter stadig på en afgørelse. Ifølge EU-Kommissionen handler striden om 31 franske kuttere."
Kilder: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Efter næsten ti års forhandlinger er EU's bankunion en stol der kun har to ben
I Perspektiv i Børsen skriver redaktionschef David Bentow blandt andet: "Et centralt EU-projekt, der skulle sikre, at store banker ikke igen kan skabe økonomisk kaos i et enkelt land, er gået helt i stå. Og der er ingen, der har en løsning på, hvordan det kan fuldføres. Projektet hedder bankunionen. [...] Bankernes mest følsomme kreditorer, indlånerne, skulle kunne reddes af en fælles indskydergarantifond. Men for at det skulle kunne fungere, så skulle der også skabes et fælles banktilsyn og også et fælles finansielt skraldespandsselskab - som Danmarks Finansiel Stabilitet - der kunne håndtere selv de største nødlidende banker. Og endelig krævede det fælles regler for, hvordan banker skulle drives. Det var teknisk set en elegant løsning. Men det vigtigste tandhjul i projektet, nemlig den fælles indskydergarantifond, er end ikke tæt på at blive en realitet, selvom Europa-Kommissionen præsenterede en model for den for godt seks år siden. “Bankunionen mangler nu momentum og er fortsat ufuldstændig. Lad os være ærlige: Projektet er gået helt i stå. Mens den oprindelige ambition var at skabe et fælles område, hvor europæiske banker kunne drives effektivt, så kæmper vi stadig med nationale grænser. Den europæiske banksektor er for fragmenteret,” sagde den franske centralbankchef, Francois Villeroy de Galhau, på den toneangivende Eurofi-finanskonference i midten af september. [...] “Et af problemerne er, at vi ikke i dag reelt har et system, der gør det muligt for banker at fusionere på tværs af landegrænserne,” sagde formanden for det fælles banktilsyn under Den Europæiske Centralbank, Andrea Enria, på EBA's jubilæumskonference. [...] For EU er det et stort problem, at bankunionen er gået i stå. Det fastslår både finanskommissæren irske Mairead McGuinness fra Europa-Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentets udvalg for økonomi- og pengeforhold, italienske Irene Tinagli. [...] Men på EBA-konferencen fastslog finanskommissær Mairead McGuinness, at noget måtte ske. “Vi er nødt til at få bankunionen færdiggjort og sikre en sund banksektor. Vi må have modet til at håndtere udfordringerne,” sagde hun. Hvordan det konkret skal ske, er der dog ingen bud på. Så i dag er bankunionen en stol med kun to ben. Og den slags er som bekendt nok mulige at sidde på, men ikke specielt stabile."
Kilde: Børsen, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Polen er ikke på vej væk fra Europa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mateusz Morawiecki, premierminister, Polen. Han skriver blandt andet: "EU er i en vanskelig situation i øjeblikket. Vi kæmper stadig med nye bølger af pandemien. Vi er først lige begyndt på det økonomiske genopbygningsarbejde efter krisen, der blev udløst af et behov for at lægge en dæmper på det økonomiske liv. Genopbygningsfonden er endnu ikke for alvor begyndt at fungere, og samtidig kan vi se en lurende energikrise ude i horisonten. [...] Rusland bruger gas som afpresningsmiddel for at tvinge andre lande til at træffe beslutninger, der gavner russiske interesser. Ved EU's østgrænse må Polen, Litauen og Letland håndtere daglige provokationer fra Belarus' side samt en voksende bølge af ulovlig migration. Derudover oplever vi forskydninger på det globale skakbræt - USA fraviger sin hidtidige strategi, og andre stater står på spring for at overtage rollen som supermagt. De mange kriser bør mane til ansvarlighed. Men alligevel ofrer EU i dag mere opmærksomhed på imaginære problemer end på de reelle. Man fokuserer på selvskabte problemer snarere end eksterne udfordringer. [...] Det er svært at finde et folkeslag, der er tættere knyttet til idéerne om frihed og demokrati og til selve den europæiske idé end polakkerne. Både det polske parlament og det offentlige liv er domineret af proeuropæiske kræfter. Alligevel forsøger både medier og politikere at fremmane et propagandaslogan om ”polexit”. Sandheden er indlysende. Polen er ikke på vej væk fra Europa. Polen er og bliver medlem af EU. Vi er en integreret del af Den Europæiske Union. En union, som bør afholde sig fra at chikanere, afpresse og straffe dem, der har deres egen mening. Vi er nødt til at kæmpe med argumenter, også selv om det er en lang og vanskelig kamp. Og vi bør altid gøre det i en ånd af respekt og søgen efter enhed. Kun på denne måde kan vi i fællesskab komme tilbage på sporet. [...] Jeg vil gerne udtrykke mig endnu klarere her. Princippet om de nationale forfatningers forrang er i praksis et princip om, at medlemsstaternes demokrati har forrang frem for EU-institutionerne. Vi skal i dag tage stilling til, om den europæiske suverænitet skal varetages af nationerne og borgerne eller af institutionerne. Institutionerne i Bruxelles og Luxembourg, som er præget af demokratisk underskud. Vores fælles fremtid afhænger af, hvad vi svarer på dette spørgsmål."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Interne anliggender: Polsk EU-politiker: I en vis forstand kan man allerede tale om et Polexit
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet for det liberale polske oppositionsparti Borgerplatformen (PO). Den 73-årige Danuta Hübner spillede en nøglerolle i Polens optagelse i EU i 2004 og siden blev hun landets første EU-kommissær. Siden PiS kom til magten i 2015, har Polen gennemført en række retsreformer, som beskyldes for at underminere retsstaten ved at indskrænke domstolenes uafhængighed og sagen har udviklet sig til en åben konflikt mellem EU og Polen, hvor mange frygter, at det er en udvikling, som kan undergrave EU. ”Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan vi kunne komme hertil. Jeg kan ikke finde ordene, når jeg skal forsøge at forklare, hvordan det føles,” siger Danuta Hübner over telefonen fra Bruxelles, hvor hun er medlem af Europa-Parlamentet og fortsætter: "Efter de år, hvor jeg arbejdede med at forberede Polen på at komme ind i EU. Efter alle de forhåbninger, polakkerne dengang havde om, at Polen skulle integreres i Europa. Og så kommer disse politikere til magten, disse uromagere, som ingen rolle spillede, da polakkerne stemte ja til EU, og ødelægger alt det, vi har bygget op,” siger hun. I sidste uge afgjorde EU-Domstolen, at Polen skal betale dagbøder på en million euro til EU. ”Polen vil aldrig officielt indrømme det, men landet er stadig afhængig af EU's penge. Den polske regering er virkelig bange for økonomiske sanktioner. Men tilbageholdelse af penge rammer desværre også hårdt tiltrængte projekter og investeringer i regioner og kommuner i hele Polen,” siger hun og understreger, at hun ikke mener, at situationen for alvor vil ændre sig, før Polen får en ny regering. Danuta Hübner mener, at Donald Tusk, den tidligere EU-præsident, som er vendt tilbage til politik i sit hjemland, kan blive den samlende kraft. For en uge siden blev han valgt som leder af Borgerplatformen og hans erklærede mål er at vælte PiS.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Pernille Weiss til Energistyrelsen: Erkend, at I har taget fejl om PSO-ordningerne
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), MEP. Hun skriver blandt andet: "Et gammelt ordsprog, der betyder, at man nødtvunget går til bekendelse. Det er lige nøjagtig, hvad regeringen bør gøre, når det kommer til udfasningen af udligningsordningen - også kaldet PSO-afgiften. [...] Beslutningen om udfasningen blev truffet i 2016, på baggrund af at Energistyrelsen vurderede, at udligningsordningen sandsynligvis stred mod EU's statsstøtteregler. Men som en aktindsigt fra EnergiWatch viser og af svarene på spørgsmål, jeg har stillet EU-Kommissionen, er der intet, der tyder på, at udligningsordningen strider mod statsstøttereglerne. [...] Tværtimod skriver Kommissionen, at ordningen heller ikke i de nye retningslinjer for statsstøtte, der træder i kraft ved årsskiftet, vil være imod reglerne for statsstøtte. Det interessante er derfor, hvorfor den danske beslutning om at fjerne udligningsordningen overhovedet er blevet truffet? [...] Helt ærligt. Styrelser skal ikke tale sort, når en beslutning, vi politikere tager, efterfølgende viser sig ikke at være så genial, som vi troede. Det er meget bedre, at der fra politisk hold 'krybes til korset' ved at sige det, som det er: Udligningsordningens funktion skal finde sin afløser, så udrulningen af grøn energi ikke forsinkes unødvendigt."

Altinget bringer et debatindlæg af Claus Peter Hansen, kontorchef, Energistyrelsen, som blandt andet skriver til Pernille Weiss: "Udligningsordningen har været genstand for en grundig juridisk vurdering i Energistyrelsen som led i udfasningen af de PSO-finansierede støtteordninger. Det er Energistyrelsens klare opfattelse, at en videreførelse af ordningen vil kunne udgøre statsstøtte, og at der er risiko for, at Kommissionen ikke vil kunne godkende ordningen. Kommissionens seneste svar ændrer ikke ved denne vurdering. Kommissionen har således ikke foretaget en konkret vurdering af den danske udligningsordnings forenelighed med EU-retten, men alene udtalt sig i generelle vendinger om visse muligheder for at støtte elinfrastruktur uden om statsstøttereglerne. [...] Det er Energistyrelsens vurdering, at udligningsordningen og de omkostninger, som ordningen dækker, ikke med sikkerhed lever op til disse kriterier. Det vil derfor være forbundet med risiko - navnlig for støttemodtagerne - at videreføre ordningen under henvisning til, at ordningen falder helt uden for statsstøttereglerne. Det er samtidig Energistyrelsens vurdering, at Kommissionens udkast til nye retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, ikke udvider mulighederne for at få godkendt statsstøtte til elinfrastruktur eller de omkostninger, som udligningsordningen dækker, og der er ikke noget i Kommissionens seneste svar, der giver Energistyrelsen anledning til at ændre denne vurdering."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Folkebevægelsen mod EU forsøger igen at stille op til EP-valget
I en pressemeddelelse skriver Folkebevægelsen mod EU, at de vil stille op til EU-parlamentsvalget i 2024, hvis de kan indsamle de fornødne 70.000 underskrifter. "Der er er brug for en saglig og handlekraftig EU-modstand. Det mener jeg, vi har bedre mulighed for at yde, hvis vi også sidder i EU-parlamentet. Hvis vi er tæt på beslutningsprocesserne i Bruxelles, kan vi bedre oplyse danskerne og råbe vagt i gevær over for EU og derfor stiller vi op i 2024," lyder det fra Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU, i pressemeddelelsen ifølge Altinget.
Kilde: Altinget

Migration: V: Fælles EU-midler skal betale for pigtråde og murer langs EU's ydre grænse
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører. Han skriver blandt andet: "I øjeblikket har vi en meget alvorlig situation ved EU's ydre grænse i Polen og Litauen, hvilket i høj grad skyldes Hvideruslands præsident Lukasjenko, som bruger migranter til at presse Europa. Det er fuldstændig uacceptabelt, at Hviderusland forsøger at destabilisere EU ved at sende migranter over grænsen som hævn overfor EU's sanktioner mod landet. Hvideruslands ageren medfører et enormt pres på grænsen til Litauen og Polen, og derfor er det helt afgørende, at vi får styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser. Problemerne ved EU's ydre grænse kræver løsninger. Derfor mener Venstre grundlæggende, at opførelsen af grænsehegn og andre fysiske barrierer ved EU's ydre grænse er en del af løsningen. Migrantkrisen kan ikke alene løses med diplomati og udviklingsbistand. Der er behov for at tage andre værktøjer i brug, og hertil hører fysiske barrierer ved de ydre grænser. Samtidig er vi nødt til at give Frontex de bedst mulige forudsætninger for at bevogte EU's ydre grænse. Det betyder også, at vi skal have flere grænsevagter hurtigere, end der er lagt op til i EU's nuværende budget. [...] I dag er det de enkelte lande, der selv skal betale for mure og hegn langs deres grænser. Ifølge EU-kommissionen er sådanne mure og hegn ikke "det mest effektive redskab" til at kontrollere EU's ydre grænser. EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, udtalte under det sidste EU-topmøde, at EU ikke vil finansiere pigtråde og murer ved EU's ydre grænse. Det giver ingen mening og strider også imod fællesskabets ånd, hvor man sammen tager fat om fælles europæiske udfordringer."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Store muligheder i Europas Silicon Valley
I en kronik i Børsen skriver Maria Nilaus Tarp, ambassadør, den danske ambassade i Portugal, blandt andet: "Portugal drømmer om at blive Europas Silicon Valley med grønne og digitale ambitioner på højde med de bølger, vovelystne surfere kaster sig over langs landets smukke Atlanterhavskyst. De seneste ti år har Portugal investeret massivt i at gøre Lissabon til Europas foretrukne TechHub - for de portugisiske frontsurfere på techbølgen. Ligeledes foretages der under EU's genopretningsfond i øjeblikket historisk store investeringer inden for digitalisering, vedvarende energi, vand og sundhed - alle områder, der rimer godt på danske styrkepositioner. [...] Den årlige tech-konference Web Summit, der afholdes i Lissabon i denne uge, er Europas største techevent og måske det mest synlige vidne om Portugals digitale ambitioner. Her kan flere end 40.000 deltagere fra mere end 1300 techvirksomheder fra omkring 160 lande høre over 1000 talere, fra blandt andre Amazons teknologichef Werner Vogels, Microsofts præsident Brad Smith, EU-ministre og kommissærer. [...] De virksomheder, som vi fra ambassaden bistår med at finde fodfæste på det portugisiske marked, bliver ofte positivt overrasket over det relativt lettilgængelige og centraliserede portugisiske marked. De fleste danske virksomheder giver udtryk for, at de både trives med og ser stort vækstpotentiale i samarbejdet med “Sydeuropas skandinaver” i dette - i erhvervskredse - måske lidt oversete hjørne af Europa."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Klima: Mere grøn og vedvarende energi er løsningen på forsyningskrisen
Børsen bringer et debatindlæg af Carsten Kissmeyer (V), energiordfører og Kim Valentin (V), EU-ordfører. De skriver blandt andet: "Manglen på energi betyder, at Danmark og resten af Europa i højere grad er afhængig af import af naturgas fra Rusland. Det er ikke holdbart. I fremtiden skal Danmark ikke bare være fri for russisk naturgas - vi skal levere vedvarende energi til resten af verden. [...] Prisstigningerne på gas og el ser kun ud til at fortsætte, mens regeringen blot sidder på hænderne uden at komme med konkrete løsninger. Og hvem kommer i sidste ende til at betale regningen? Det gør forbrugerne og erhvervslivet. Regeringens nøleri er dybt uansvarligt over for både virksomheder, borgere og de kommende generationer. Desværre er udbygningen af vedvarende energi i Danmark i praksis gået helt i stå, og regeringen gør intet for at få sat gang i byggeriet. [...] Tiden er inde til at få sat gang i udbygningen af den vedvarende energi, så vi i fremtiden kan forsyne os selv og eksportere grøn energi til resten af verden. Til gavn for både dansk erhvervsliv og jordklodens klimaregnskab."
Kilde: Børsen, s. 39

Arbejdsmarkedspolitik: Der er brug for at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår i platformsøkonomien
Politiken bringer et debatindlæg af Anja C. Jensen og Marianne Vind, hhv. formand for HK og medlem af EU-Parlamentet (S). De skriver blandt andet: "På europæisk plan er over en million arbejdstagere fuldtidsbeskæftiget gennem digitale platforme. Der er desværre fortsat alt for mange platformsvirksomheder, der bliver endog meget kreative, når det kommer til at undvige deres ansvar som arbejdsgivere. Nogle underbetaler og snyder endda deres medarbejdere. Heldigvis er kampen mod platformsvirkomhedernes beskidte forretningsmodeller startet i retssale og parlamenter rundt om i Europa. Det er en kamp, som er både faglig og politisk, og som bedst løses i fællesskab. Nu skal vi have fulgt den til dørs - også i Danmark. [...] I DANMARK har beskæftigelsesministeren foreslået at vende bevisbyrden, så det er platformsvirksomhederne, der skal bevise, at deres medarbejdere er selvstændige - og ikke medarbejderen selv, der skal bevise, at de er ansatte. Og i EU-Parlamentet vedtog et flertal i september, at vi ikke vil oprette en tredje kategori på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er ellers platformsvirksomhedernes hedeste drøm, så de kan fortsætte med at undvige deres arbejdsgiveransvar. Og selv om der er fremskridt og stigende faglig og politisk opmærksomhed på problemerne med digitale daglejere i platformsbranchen, så er kampen langtfra vundet. [...] Derfor er det på tide, at vi sætter foden ned. At vi sætter rammer og regler for en industri, der mest af alt minder om det vilde vesten. Det er på tide, at vi intensiverer den faglige og politiske kamp i både Danmark og Europa."
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Hvorfor er danske politikere så ligeglade med FN?
I Kroniken i Politiken i dag skriver Kristoffer Nilaus Tarp, head of sustainability practice, Nordic Region i NTT Data, blandt andet: "Fra klimakrise til coronapandemi. Talrige af vores allerstørste udfordringer kan kun løses med internationalt samarbejde. Alligevel er interessen blandt danske politikere for internationale forhold minimal. [...] Der er ingen tvivl om, at de internationale institutioners historiske succesrate i relation til at løse disse udfordringer er blandet. Klimaforandringer er kommet højt på den globale agenda til dels anført af FN's lederskab og analyser samt EU's beslutningskompetence og økonomiske muskel. WHO's respons på coronakrisen var derimod både sløv og måske endda initialt fejlkalibreret, men kom forholdsvis hurtigt op i gear. FN arbejder på at adressere terrortruslens rodårsager, men står magtesløse over for den globale terrorismes evne til at omgruppere sig globalt og finde nye måder at finansiere sig selv på. Det samme kan i og for sig siges om den globale migration, hvor både EU og FN prøver at adressere rodårsager og gøre selv migration ordnet og mere sikker. FN har begrænset mandat til at håndtere finansielle kriser, men har ganske gode analytiske tilgange til at dokumentere deres følgevirkninger. Her har EU modsat enorme muskler, som de økonomiske hjælpepakker i kølvandet på coronakrisen har vist. [...] På trods af en tendens til 'EU-bashing' fra de folkevalgtes side er danskerne i den seneste Eurobarometer-undersøgelse faktisk den 6.-mest EU-begejstrede befolkning med svenskerne helt nede på en 11.-plads. Det er således ikke en naturlov, at et samfund småt, men stort af berømmelse forholder sig skeptisk til internationale forhold og institutioner. Men de folkevalgtes italesættelse af disse er selvsagt helt central. Kigger vi fremad et årti eller tre, er det svært at pege på områder, hvor det internationale samfund ikke fortsat vil være ekstremt vigtigt for varetagelsen af danske interesser. Coronapandemien har unægtelig illustreret et par vigtige pointer i denne sammenhæng."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Retlige anliggender: Eksperter ser god sag mod Lynetteholmen
B.T. København er i besiddelse af en 39 sider lang stævning mod Transportministeriet, der anklages for ikke have undersøgt de fulde miljømæssige konsekvenser af den gigantiske kunstige ø Lynetteholmen i Øresund ud for København, skriver B.T. "Efter min opfattelse er det i strid med den måde, EU-Domstolen i flere afgørelser har tolket VVM-direktivet. Og stævningen henviser meget fint til de relevante domme," siger Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, der har læst stævningen. Hun vurderer, at selvom Klimabevægelsen har stærke argumenter for, at loven er brudt, kan det blive vanskeligt at vinde sagen ved de danske domstole. "Klimabevægelsen burde stå med en velargumenteret sag, men de danske domstole er meget tilbageholdende, når Folketinget har vedtaget en lov, fordi grundloven giver domstolene mulighed for at kontrollere ”øvrighedsmyndighedens grænser” - altså blandt andet forvaltningen i ministerierne - men ikke lovgiverne i Folketinget," siger hun og tilføjer: "Hvis EU-Kommissionen vil rejse en sag ved EU-Domstolen, vil Klimabevægelsen stå stærkere. For Folketinget må ikke vedtage en lov, der er i strid med EU-lovgivningen."
Kilde: B.T., s. 10-11

Interne anliggender: Polsk tv gjorde Netflix-serie til svensk virkelighed
I et indslag, der blev sendt lørdag aften på Polens svar på DR, TVP, under overskriften "Illegale indvandrere lammer Europa", blev der vist et skyderi, hvor speakeren konstaterede: "Scener som denne finder sted i mange byer rundt om i Europa og er nærmest blevet en del af hverdagen." Skyderiet var dog iscenesat, da det var en del af den nye sæson af Netflix-serien "Snabba Cash." Men på de sociale medier har klippet floreret i højreorienterede miljøer i Sverige, som om skyderiet havde fundet sted i virkeligheden og i Polen var klippet gået viralt på Twitter, godt hjulpet på vej af en højreorienteret tv-ekspert og tidligere kriminalkommissær. Den polsk-amerikanske journalist og forfatter Anne Applebaum mener, at det er det seneste eksempel på, hvordan de regeringskontrollerede polske statsmedier spreder falske nyheder om EU. "Polens højreradikale regering bruger hundredvis af millioner på anti-EU propaganda, alt imens de kræver subsidier fra EU," skriver hun på Twitter. TVP afviser, at der var noget galt med tv-indslaget: "I materialet om kriminalbølgen i Sverige blev der brugt et iscenesat skud. Journalisten bag materialet sagde ikke, at det repræsenterer en virkelig begivenhed, men at situationen er den samme i mange svenske og europæiske byer og lande. Dette udsagn er sandt," skriver TVP i et tweet.
Kilde: Berlingske, s. 6

Udenrigspolitik: Nordafrikansk gas-diplomati kan give kold vinter i Spanien
Natten til mandag lukkede Algeriet for gasledningen Maghreb-Europa, som de seneste år via har leveret enorme mængder af naturgas til Spanien og Portugal, skriver Berlingske. Gasledningen går gennem Marokko, som aftager en mindre del af gassen og derudover får landet betaling for at lægge territorium til. Når algerierne har drejet nøglen om, er det for at straffe nabolandet som led i de seneste måneders farlige forværring forholdet mellem to afgørende vigtige naboer for ikke blot Sydeuropa, men for hele EU. En væbnet konflikt er endnu usandsynlig, men hvis den skulle komme, ville det være katastrofalt for Europa. Dette gælder ikke kun i forhold til energiforsyningen, for da både Marokko og Algeriet er nære allierede i bestræbelserne på af bremse illegale migranter og bekæmpe islamistiske terrorgrupper, vil begge parter være hurtige til at udnytte kaos i forbindelse med en konflikt.
Kilde: Berlingske, s. 18

Detaljer

Publikationsdato
2. november 2021