EU i dagens aviser tirsdag den 20. december 2022

Dagens EU-tophistorier

Klima: Stor FN-aftale skal bremse tab af biodiversitet
Efter et maratonmøde blev en historisk FN-aftale vedtaget, der skal begrænse tabet af biodiversitet, skriver flere af dagens aviser. Mandag formiddag dansk tid i Montreal kunne Kinas miljøminister, Huang Runqiu, endelig slå i bordet og vedtage en ny FN-aftale til store klapsalver fra salen. Der var dog også afrikanske lande, som prøvede at protestere – uden held. Uden at give nogle i salen chance for faktisk at kommentere på indholdet eller gøre indsigelser mod proceduren sagde Huang Runqiu: ”Jeg ser ingen protester, aftalen er vedtaget”. Som konsekvens af den kinesiske lynmanøvre sluttede COP15 før tid, hvilket er en meget sjælden hændelse i FN-systemets COP-historie. Efter aftalen var vedtaget, lød det også fra Huang Rungiu ifølge Jyllands-Posten: ”Vi har i vores hænder en pakke, som jeg tror kan guide os til at arbejde sammen for at fastholde og vende tabet af biodiversitet og sætte den på vejen mod genopretning til gavn for alle i verden.” Aftalen, der hedder Kunming-Montreal-aftalen, blev godkendt af 196 lande og den består af 23 mål, hvor et af dem blandt andet er at beskytte mindst 30 procent af verdens land- og havområder inden 2030. I en skriftlig kommentar siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: ”Det globale samfund har nu en køreplan mod at beskytte og genoprette naturen og bruge den bæredygtigt - for nuværende og fremtidige generationer.”

Flere af dagens aviser skriver også, at aftalen får betinget ros fra grønne organisationer og fra Greenpeace lyder det, at 30-procentmålet stadig bare er et "tomt tal" og endnu kun beskyttelse på papir. Flere mener, at problemet er, at aftalen ikke præciserer, hvordan konkrete skadelige aktiviteter skal forhindres i at ødelægge beskyttelsen. "Samlet set formår COP15 ikke at levere de ambitioner, værktøjer eller den finansiering, der er nødvendig for at stoppe masseudryddelsen," lyder det fra An Lambrechts, der stod i spidsen for Greenpeaces delegation ved mødet, i en pressemeddelelse. Fra Inger Andersen, danskfødt chef for FNs miljøprogram UNEP, lyder det ifølge Berlingske, at aftalen er et "første skridt mod at nulstille vores forhold til naturen", men hun understreger samtidig, at dens succes er afhængig af, hvor hurtigt og effektivt verden rent faktisk kan gennemføre, hvad man er blevet enige om. Verdensnaturfonden WWF er glad for, at aftalen nu er på plads, men mener, at der mangler en obligatorisk mekanisme, som kan holde landene ansvarlige for at øge indsatsen, hvis ikke målene nås. "Landene har valgt den rigtige side af historien i Montreal. Men historien vil dømme os alle hårdt, hvis vi ikke leverer på de løfter, der er givet," siger generaldirektør i WWF Marco Lambertini i en skriftlig kommentar.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har fået Aarhus Universitet til at regne på, hvad der skal til, når Danmark skal gå til 30 procent natur inden 2030, skriver Politiken. DN mener, at det er realistisk, at Danmark når det mål om 30 procent beskyttet natur, som vi har tilsluttet os i EU, og som mandag morgen på biodiversitetstopmødet COP15 i Montreal i Canada blev vedtaget i 'naturens Paris-aftale'. "Hvis vi tager det alvorligt, kan vi løse mange problemer på en gang. Mere natur vil beskytte mod forurening af vores drikkevand, iltsvind i vores farvande og binde kvælstof og på den måde være et klimavirkemiddel," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN, som mener, at det er en kæmpe gave, at FN-aftalen nu er på plads.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 8-9; Berlingske, s. 8; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-lande er enige om indgreb i gaspriser
Det tjekkiske EU-formandskab oplyser, at EU-landene er blevet enige om et indgreb, der skal bremse udsving i gaspriserne, skriver flere af dagens aviser. Detaljerne er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Ritzaus oplysninger endte loftet i forslaget på 180 euro per megawatt-time, hvilket er lavere, end det EU-Kommissionen oprindeligt havde spillet ud med, som var 275 euro per megawatt-time. Efter at indgrebet i ugevis har splittet EU-landene blev beslutningen, ifølge en EU-kilde, taget med kvalificeret flertal. På vej ind på mødet lød det fra Danmarks nye klima- og energiminister, Lars Aagaard (M), at han vil kæmpe for et indgreb, der ikke går ud over sikkerheden for gasforsyning til EU. ”Det er rigtig vigtigt, at vi står sammen i Europa for at håndtere den uro, der er i gasmarkederne. Det svære er, at vi skal finde en balance mellem at tage toppen af de ekstreme priser, men vi skal også sørge for, at der er nogle, der har lyst til at distribuere den gas, vi alle sammen har brug for i Europa,” sagde Lars Aagaard og tilføjede, at han dog håbede på, at det ville lykkes landene at indgå en aftale. Efter mødet lød det fra Lars Aagaard ifølge Børsen, at han håbede, det er en ordning, som aldrig skal i brug. “Ligesom med vores indbrudsforsikring derhjemme: Vi har den, men vi håber, den aldrig bliver brugt. Mit håb er, at vi vil se en effekt i gasmarkedet, der gør, at vi ikke kommer op og møder de priser,” siger han og påpegede igen, hvor vigtigt det er, at “Europa står samlet”. I en skriftlig kommentar lyder det fra Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, at det er “yderst problematisk at lægge et loft på gasprisen. EU rykker ved nogle grundlæggende mekanismer på gasmarkedet, der kan give bagslag”. Han mener, at EU gambler med markedet og påpeger samtidig, at “vi står i en energikrise, fordi der er mangel på gas” - og at det er takket været markedet og prisdannelsen, at “vi har afværget et nedbrud i gasforsyningen og har kunnet fylde vores lagre op”.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 3; Information, s. 9; B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 5; Børsen, s. 4; Altinget

Institutionelle anliggender: EU har landet en unik aftale om CO2-beskatning
Efter 30 timers forhandlinger landede repræsentanter fra EU-Rådet og Europa-Parlamentet i weekenden en opdateret udgave af EU's CO2-kvotesystem til stor jubel, skriver Information og Børsen. Aftalen kom oven på sidste uges aftale om CBAM, der som verdens første CO2-grænsetold kan kaldes ETS-systemets mere udadvendte tvilling. "Vi er lige blevet enige om den største klimalov, der nogensinde er forhandlet i Europa," udtalte den triumferende chefforhandler fra Europa-Parlamentet, tyskeren Peter Liese, søndag. Fra den franske leder af parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin, var der også stor glæde: "Vi har talt om det i over to årtier, nu bliver det virkelighed." EU's CO2-kvotesystem har fungeret siden 2005, men nu er ETS-systemet blevet skærpet, og fundamentet blev lagt for ETS 2, der skal indfases i 2027. "EU har landet en stor aftale om effektiv energipolitik. Modsat EU's amerikanske partnere satser EU på en markedsbaseret løsning gennem emissionshandel, som handler om at undgå emissionen der, hvor det er billigst," siger Wilfried Rickels, direktør for klimapolitik ved Institute for World Economy i Kiel. Shipping branchen bliver også omfattet af de nye CO2-kvoter og fra Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed hos lobbyorganisationen Danske Rederier, lyder det ifølge Børsen: “Vi hilser det velkomment, at skibsfarten bliver en del af kvotehandelssystemet. Vi har en målsætning om, at dansk skibsfart skal være klimaneutral i 2050, og det kræver reguleringsmekanismer, der kan lukke prisgabet mellem fossile og grønne brændsler.”
Kilder: Børsen, s. 15; Information, s. 11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Dansk EP-chef: EU's kerneopgave blev i 2022 igen at beskytte demokratiet
Altinget bringer et debatindlæg af Sune Olofsson Hansen, kontorchef, Europa-Parlamentet i Danmark. Han skriver blandt andet: "Der var engang, hvor Europa-Parlamentet var til for at gøre hverdagen mere bekvemmelig for europæerne. Alle EU-borgere skulle have fri adgang til roaming i andre EU-lande, og en overgang til normaltid for alle EU-lande skulle sikre større sammenhængskraft og længere sommeraftener. Men i dag er bekvemmelighedernes tid ovre. I dag står vi med krig på europæisk jord og medlemslande, der ikke overholder retsstatsprincipperne. I dag er det selve demokratiet, vi skal beskytte. Både uden for EU's grænser og i medlemslandene - og helt inde i EU's parlamentsbygninger. [...] Det er afgørende, at EU tager truslen fra autokratiske tredjelande alvorligt og ikke lader dem infiltrere vores demokrati. Her må Parlamentet vise sig modstandsdygtigt. Og vi må lade korruptionssagen være en påmindelse om, at vores beskyttelse af demokratiet rækker langt ud over EU's grænser. [...] Ukraine i krig, truet energiforsyning, cyberangreb og klimakrise - udfordringer er der nok af i EU i dag. Men de mange initiativer og aftaler, som Europa-Parlamentets medlemmer har landet i årets løb, vidner om, at udfordringer i så stor en skala kan og skal løses i fællesskab i det EU, vi har bygget på Europas demokratiske værdier. Værdier, der kun kan forsvares, hvis vi alle står sammen om dem."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Lektor: Georgien har foretaget et politisk kursskifte væk fra EU og Ukraine
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Matthiesen, lektor, Københavns Professionshøjskole. Han skriver blandt andet: "Georgien og Ukraine har i mange år stået sammen i en proeuropæisk alliance mod Rusland. Georgien har tiltrådt internationale finansielle sanktioner mod Rusland som følge af angrebet på Ukraine. Begge lande ønsker optagelse i Nato, og begge lande afleverede i marts 2022 ansøgninger om at blive medlemmer af EU. Men noget nyt er ved at ske. Alliancen med Ukraine knirker, og Georgiens medlemskab af EU er nu betydeligere længere væk, end det var tidligere på året. [...] Ukraines sanktionsunderstøttede udskamning af den diskret magtfulde Ivanishvili er ikke et vildskud. Når årsagen til Georgiens aktuelle udenrigspolitiske kurs skal findes - også den, der peger væk fra EU - peger pilen på den 66-årige oligark Bidzina Ivanishvili, som grundlagde det regerende parti, Georgiens Drøm, i 2012, og som siden har trukket sig ud af politik, men som stadig har stor, men nu uformel, indflydelse på georgisk politik. Ivanishvili er da også blevet hårdt kritiseret af EU. I resolutionen fra EU-parlamentet fra 9. juni nævnes Ivanshvili for sin skadelige indflydelse på Georgiens politiske liv, som i resolutionen kædes sammen med hans personlige og økonomiske forbindelser til Kreml. Og som om det ikke kunne være nok, lykkedes det i sommer Ivanishvili at trække den georgiske regering ind i en sag, som har skabt bekymring i NATO. [...] Det ligner, at planen er at fortsætte med at gøre det, som EU kritiserer, og at beskylde både Ukraine og USA for illegitimt at presse landet til en krig med Rusland, som de fleste mener vil være fatal for Georgien. Spørgsmålet er, hvor denne udenrigspolitiske kurs fører Georgien hen. Rusland kan være tilfreds med den vej tingene lige nu går i Georgien, men det er befolkningen næppe. Selv om Georgiens Drøm fører en hård undertrykkende praksis mod både oppositionen og den kritiske presse, så kan det blive svært i længden at modstå presset fra en befolkning, der er mere orienteret mod Vesten end de nuværende magthavere."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Vi kunne sagtens have undgået krigen i Ukraine
I Kroniken i Politiken skriver journalist Hugo Gaarden blandt andet: "Vladimir Putins krig er ikke kun en tragedie for Ukraine, men også for Europa. Europæerne yder en enestående hjælp til ukrainerne. Ikke desto mindre går ukrainerne en hård vinter i møde med mangel på el og varme for millioner, mens kampene på deres østfront kan blive lige så fastlåste og ødelæggende som på vestfronten under Første Verdenskrig. Kunne det have været undgået? Det er det mest vitale spørgsmål. Det diskuterer vi blot ikke i Europa - i hvert fald ikke særligt indgående - omend svaret er temmelig klart: Ja. Vi kunne utvivlsomt have undgået krigen. Sagen er den enkle, at europæerne - og i særdeleshed tyskerne - ikke skabte en holdbar sikkerhedspolitisk orden efter Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, og det skyldtes først og fremmest en dyb uenighed mellem USA og Tyskland og enkelte andre europæiske lande. Det er dokumenteret. [...] Vi risikerer, at Putin får dét, han kunne have fået uden krigen, nemlig det østlige Ukraine og Krim, måske uden en fredsaftale og uden en europæisk sikkerhedsordning. Med et sønderknust Ukraine og voldsomme økonomiske omkostninger for Europa. Det håbets Europa, der kom efter Murens fald og Østeuropas frihed, er afløst af 'Tårernes Europa', som Lykke Friis rammende skriver i sin bog af samme navn. […] Det er for tidligt at opstille scenarier for krigens afslutning eller Europas langsigtede forhold til Rusland, mener hun. Det slående er, at hun på dette punkt er på linje med stort set alle analytikere og eksperter i Europa. Jeg mener, at alle går galt i byen, når de ikke vil fastlægge en årsag og opstille nogle principper for fremtiden. Vi er alt for forsigtige, fordi vi ikke er vant til at vurdere Europa ud fra egne præmisser. […] Europa har affundet sig med sin underordnede rolle, selv om EU er blevet en økonomisk gigant med en unik politisk samarbejdskonstruktion. Europa kunne have arbejdet energisk for at få en sikkerhedsaftale med Rusland og kunne af egen kraft have skabt sikkerhed for Ukraine. Europa har ikke turdet tage en konfrontation med både Rusland og USA. Europæerne har ikke turdet tro på, at de kan selv, både militært og geopolitisk. Det bør uvægerligt få den konsekvens, at EU-landene én gang for alle beslutter sig for, at Europa skal turde udøve den magt, Europa har, dvs. at forsvare sig selv og at optræde som en selvstændig magt. For at det kan lade sig gøre, er det efter min vurdering nødvendigt, at EU-landene træffer to klare beslutninger: At Tyskland skal kunne optræde som den stærkeste magt i Europa, også med atomvåben, og at der i EU skal træffes beslutninger med flertalsafstemninger, evt. i form af alliancer blandt 'de villige'. Det er forudsætningen for, at EU kan træffe beslutninger i eksistentielle kriser. [...] Den store udfordring er, om europæerne vil finde en struktur, der giver Tyskland mulighed for at optræde som Europas førstemand med sit eget atomvåben. Det bliver en ekstremt svær øvelse for EU-landene, men det er vigtigt at få truffet en principiel beslutning. Ellers er der risiko for, at Tyskland går egne veje, og at det fører til en spaltning mellem pro-amerikanske og pro-tyske lande. Realpolitikken er endelig kommet på banen. Europa må rejse sig og vifte tårerne af sig, så der atter kan blive håb om en europæisk selvstændighed med en aktiv rolle i verden."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Migration: Asylspørgsmål afgør Europas fremtid
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder i dag: "EU er på mange måder blevet den historiske succes, som stifterne i sin tid drømte om. Et tværeuropæisk samarbejde, der har sikret mere end 400 millioner EU-borgere fred og øget velstand. Men vil man forstå, hvor skrøbeligt samarbejdet også er, skal man bare se tilbage på sommeren 2015. Mere end en million flygtninge og migranter - mange flygtede fra krigen i Syrien, andre kom fra blandt andet Afrika og Pakistan med drømmen om et bedre liv - bevægede sig mod EU. [...] 2015-krisen førte til en studehandel med Tyrkiet, som EU i dag betaler for at holde flygtninge og migranter væk fra unionen. Men også denne aftale er uholdbar, ikke mindst på grund af den tyrkiske præsident, Erdogan, der flere gange har truet EU med at lade flygtninge og migranter rejse videre, hvis ikke unionen imødekommer hans skiftende krav. Asylpolitik er kort sagt EU's store akilleshæl, og som beskrevet i Kristeligt Dagblad mandag, opleves netop nu et voksende antal asylansøgere, hvilket i værste fald kan føre til nye ukontrollable migrantstrømme. [...] I sit regeringsgrundlag lægger den danske regering da også op til, at et modtagecenter skal realiseres enten i EU-regi eller i et tværnationalt samarbejde. Under alle omstændigheder bør EU engagere sig i at skabe et system, der på samme tid beskytter reelle flygtninge og forhindrer, at 2015-krisen gentages. Formår det europæiske fællesskab ikke dette, vil resultatet blive en splittet og polariseret union - til skade for både europæerne og for mennesker på flugt."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Presset iransk regime er begyndt at henrette demonstranter
Præstestyret i Iran har henrettet den anden dødsdømte i forbindelse med opstanden og menneskerettighedsorganisationer frygter, at det kun er begyndelsen, skriver Information. "De iranske myndigheder har ikke engang bevaret facaden ved disse retssager. Den uretfærdige retssag mod Rahnavard bestod af kun én session. Normalt tager retssager af denne art meget længere tid. Retssagen blev hurtigt gennemført af Irans retssystem uden at give de nu henrettede chancen for en meningsfuld retssag eller en rigtig appelproces," siger Nassim Papayianni, som er tilknyttet Iran-afdelingen ved Amnesty International. 15.000 iranere er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne og indtil videre er mindst 26 andre mennesker blevet dømt til døden og risikerer at blive henrettet. Fra Nassim Papayianni lyder det: "Vi bekymrer os, fordi regimet selv har sagt, at de vil gennemføre en hurtig beslutningsprocedure under retssagerne." På få dage er Teheran blevet ramt af yderligere sanktioner fra USA, EU, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand og samtidig er Iran blevet smidt ud af FN's Kvindekommission. Amnesty International påpeger, at det er meget vigtigt, at omverdenen fastholder presset på Iran. "Vi er som sagt meget bekymrede for, at regimet begynder at henrette flere, særligt fordi mange steder i verden i øjeblikket ikke længere interesserer sig for opstanden på samme måde som i begyndelsen," siger Nassim Papayianni.
Kilde: Information, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Dronerne sværmer over Kyiv
Tidligt mandag morgen kunne borgere i og omkring den ukrainske hovedstad, Kyiv, igen vågne til lyden af brag, skriver Berlingske. Ukrainske myndigheder kunne fortælle, at forsvarssystemet havde skudt 15 droner ned, som blev brugt til at angribe hovedstaden, hvilket indikerer, at de nye, vestlige forsvarssystemer, som er blevet leveret til Ukraine, fungerer efter hensigten. Fredag sendte Rusland en regn af missiler ned over Ukraine og selvom det angiveligt lykkedes det ukrainske forsvar at skyde flere missiler ned, men så gav angrebet alligevel store ødelæggelser. Blandt andet infrastruktur blev hårdt ramt og fra EU har det lydt, at angrebene mod civilinfrastruktur er en form for krigsforbrydelse. I en tale søndag aften sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har brug for mere hjælp fra Vesten til at forsvare sig mod angreb fra luften. Han mener, at Vesten bør sende flere og bedre luftværnsvåben til Ukraine, fordi det er en af de bedste måder at bekæmpe den russiske invasion på.
Kilde: Berlingske, s. 5

Institutionelle anliggender: Jul under bomber
I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), blandt andet: "Intet forhindrer Putin i at sønderbombe de ukrainske byer juleaften, så ukrainerne kan fejre den i mørke og isnende kolde ruiner. Og skulle nogen forsøge at hjælpe Ukraine med mere, end Putin bryder sig om, truer han med at sende a-våben mod dem. Rusland må ødelægge alle mål i Ukraine, men Ukraine må ikke ramme mål i Rusland. Vi er tilskuere til, at en bølle gennemtæver et uskyldigt offer, og vi hjælper det kun med plastre, varme omslag og et enkelt knojern. Direkte at fjerne voldsmanden tør vi ikke af frygt for, at han så straks går i gang med at slå løs på os. Vil Finland, Moldova og Georgien ind i NATO, truer Putin os alle med alverdens ulykker. End ikke USA vover derfor at hjælpe Ukraine med de fly, der for alvor kunne beskytte befolkningen og ramme russerne. Så længe Putin ser, at han med sin atomtrussel kan skræmme os, vil han i fremtiden bruge den endnu mere til at få sin vilje. Men får han det, prisgiver vi Europa. [...] At mange lande er begyndt at tvivle på Vesten, viser for eksempel Saudi-Arabien, der hjælper Putin og indgår stort anlagte samarbejdsaftaler med Kina. I Afrika skifter flere lande de vestlige hjælpetropper ud med Wagnergruppens, og Kina er nu en større samarbejdspartner for dem end Europa. Det er derfor på høje tid, at EU får styrket det økonomiske, politiske og handelsmæssige samarbejde med de afrikanske lande. 2022 blev et ondt år. Hvis 2023 ikke skal blive endnu værre, må Vesten gentænke sin geopolitiske situation og gå i gang med samarbejdet om en ny verdensorden. Den kan indledes med, at Putins storhedsdrømme standses i Ukraine, ligesom den svenske krigerkonge Karl XII's blev i 1709. Lad vores nytårsønske være, at 2023 bliver året, hvor verden kommer til fornuft og lægger grunden til en ny verdensorden, i hvilken krigerisk konfrontation afløses af fredelig kappestrid, så børnene atter kan holde jul uden bomber."
Kilde: Berlingske, s. 19

Finansielle anliggender: Stilhed efter uge med storm
Flere aviser skriver i dag, at oven på sidste uges rentestigninger i den amerikanske centralbank (Federal Reserve) og Den Europæiske Centralbank (ECB) er frygten for en recession vokset. "Vi er blevet nervøse for, at centralbankerne vil være på den sikre side i forhold til at tæmme inflationen, så de kaster verden ud i en recession, mens investorerne håbede, at svage nøgletal ville få dem til at ”rotere”," fastslår Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i HC Andersen Capital. Fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, lyder det i en analyse ifølge Jyllands-Posten: "Centralbankernes kommentarer i sidste uge styrker vores vurdering af, at de seneste måneders aktieoptur ikke er holdbar. Det varsler en svær aktiestart på 2023. Aktieinvestorerne undervurderer simpelthen, hvor langt centralbankerne vil (og skal) gå for at slå inflationen ned i første forsøg. 2023 bliver derfor et år med recession, indtjeningsskuffelser, stigende styringsrenter i begyndelsen af året - og i øvrigt fravær af pengepolitiske lempelser fra ECB og Fed." Jyllands-Posten og Børsen skriver også, at der var roligt på obligationsmarkedet mandag efter en heftig uge med store renteudsving som reaktion på inflationsdata og centralbankmøder i Washington og i Frankfurt. Fra Peter Kazimir, slovakisk centralbankchef og ECB-medlem, lød det til flere medier, at det er nødvendigt at løfte renterne i eurozonen til et restriktivt territorium og holde dem i længere tid.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13, 20; Børsen, s. 25, 28; Berlingske, s. 9

Migration: Domstol blåstempler Rwanda-plan
En domstol i London slår fast, at der ikke er noget juridisk til hinder for den britiske regerings planer om at sende asylansøgere til Rwanda og det bemærkes i Danmark, skriver flere af dagens aviser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har ellers i en kort afgørelse slået fast, at det britiske retsvæsen skulle granske Rwandaaftalen for fejl og mangler, inden man kunne sende folk til Afrika. Fra Jesper Lindholm, lektor i flygtningeret på Aalborg Universitet, lyder det, at nyheden fra Storbritannien dermed giver de danske Rwanda-planer "mere juridisk medvind på cykelstien". "Det slås fast i dommen, at det i princippet er lovligt at udlicitere sine asylforpligtelser til et andet land, hvis en række betingelser formelt set er opfyldt. Dette er ikke nyt," siger han og fortsætter: "Det er flere gange set, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har underkendt nationale domstole. Det skal man selvfølgelig have i baghovedet." Ifølge Jesper Lindholm bliver det afgørende, om Rwanda rent faktisk lever op til sine internationale forpligtelser, når flygtningene først har sat deres fødder på rwandisk territorium. Kristeligt Dagblad skriver, at Martin Lemberg-Pedersen, som er chef for politik og dokumentation i Amnesty International Danmark, følger sagen med bekymring. Han finder det også lige nu uklart, hvilken rolle den britiske dom kan spille for de danske planer. ”Nogle af de diskussioner, vi har haft om Rwanda-planen i Danmark, handler om, hvorvidt det kan gøres i forhold til Dublin-forordningen, som er lavet for at sikre, at en asylansøgning kun behandles i ét land, og at alle medlemslande påtager sig dette ansvar,” siger han og påpeger, at man også må afvente at se, hvordan dommen falder ud, når den sandsynligvis appelleres til højere instans i det britiske retssystem.
Kilder: Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Pas på med sortsynet på europæisk økonomi
I en kronik i Børsen skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow, Peterson Institute for International Economics, og senior fellow, German Marshall Fund of the United States, blandt andet: "Der er allerede - og nye vil givet komme til -masser af ting at bekymre sig over for beslutningstagere, investorer og forbrugere i det kommende år. Men vi skal passe på med pessimismen, polykrisen er ikke altoverskyggende, og den europæiske økonomi kommer med meget stor sikkerhed bedre ud af end ind i 2023. [...] Flydende naturgas (LNG) vil fortsat være langt dyrere end russisk rørledningsgas, men stigningen i Europas energiinflation er slut, og den generelle europæiske inflation vil begynde at falde relativt hurtigt næste år. Europas primære makroøkonomiske problem i 2023 vil derfor blive, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i sin forfejlede iver for at “virke troværdig nu” i kampen mod en allerede faldende inflation næste år hæver renterne med mindst et ekstra procentpoint. ECB's seneste makroøkonomiske prognose viser et uforklarligt nyt hop i inflationen i 2024, ligesom det antages, at lønningerne i hele eurozonen stiger med 4,5 pct. det år. [...] Det er vanskeligt at se datakonsistensen i ECB's prognose, hvilket mildt sagt gør den til en problematisk basis for en fortsat rentestigning i 2023. [...] ECB er på vej til at lave den største økonomiske fejl i Europa i 2023. Faktisk har den europæiske økonomi til dato og vil fortsat i 2023 klare gasprischokket langt bedre, end mange frygtede. En række topchefer malede fanden på væggen efter Putins invasion, for, ganske som under coronapandemien, at sikre deres virksomheder statslige subsidier. Data viser imidlertid, at den europæiske fremstillingsindustri overordnet nu producerer lidt mere, men bruger langt mindre gas i processen. Det er ikke primært, fordi man nu bruger mere olie og kul, men fordi stigningen i gaspriserne, ganske som mange uafhængige økonomer forudså, har gjort virksomhederne mere energieffektive. Frygten for europæiske deindustrialisering i 2023 er derfor skudt helt forbi skiven, selvom man må forvente, at de mest fossil energiintensive virksomheder i Europa fortsat vil trappe ned i 2023. [...] Alt i alt skal ECB slappe af, og Europa fortsætte sit politiske og økonomiske fokus på dekarbonisering næste år. Resten skal nok gå."
Kilde: Børsen, s. 34

Institutionelle anliggender: En 67-årig bag en obskur ngo indtager hovedrollen i EU-korruptionsskandale
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Det tog Francesco Giorgi mere end 10 timer at forklare de belgiske myndigheder, hvad der er op og ned i den korruptionsskandale, som siden forrige fredag har rystet EU-systemet. Giorgi mistænkes selv for korruption og hvidvask, og under en ransagning af hans hjem i Bruxelles fandt politiet mere end 1 mio. kr. i kontanter - hans svigerfar forsøgte at forlade et nærliggende hotel med yderligere 4 mio. kr. i en rejsetaske. I offentligheden kender ingen den 35-årige politiske assistent til en italiensk parlamentariker, men hans samlever, grækeren Eva Kaili, bestred indtil i tirsdags posten som næstformand i Europa-Parlamentet. Billedet af Kaili er i dag selve symbolet på korruption i EU. Under sin afhøring erkendte Giorgio ifølge Corriere della Sera sig skyldig i sagen, der handler om at varetage fremmede magters interesse mod betaling, men han fortalte samtidig, at samleveren intet kendte til hans indbringende nebengesjæft. ”Jeg ønsker kun, at hun skal være på fri fod, så hun kan tage vare på vores 22 måneder gamle datter,” sagde han. Om myndighederne deler opfattelsen afgøres torsdag, når Eva Kaili for første gang skal for en dommer. At Kaili, til trods for at være den mest prominente af de fire anholdte, ikke er sagens hovedperson, fremstår dog mere og mere klart. I løbet af den 10 timer lange afhøring flød Giorgi over med navne på andre implicerede, og særligt én mistænkes nu for at være edderkoppen i midten af det sindrige spind: den 67-årige italiener Pier Antonio Panzeri. Panzeri, en veteran på den socialdemokratiske venstrefløj, tabte i 2019 sit sæde i Europa-Parlamentet og stiftede i stedet ngo'en Fight Impunity - bekæmp straffrihed. Udadtil en succesfuld organisation med en modtager af Nobels fredspris, to tidligere EU-kommissærer, EU's forrige udenrigschef og en fransk premierminister i bestyrelsen. Alt er bare ikke, som det ser ud. I sommer brød agenter fra Belgiens efterretningstjeneste, La Sûreté de l'Etat, i al hemmelighed ind i hans bolig i Bruxelles. Her mødte de et chokerende syn. Bundter af nytrykte eurosedler Italieneren, der kæmpede for at udrydde staffefrihed på verdensplan, opbevarede 4,9 mio. kr. i kontanter - bl.a. bundter af nytrykte 50-euro sedler, som ikke tidligere havde været i cirkulation. I stedet for at beslaglægge pengene og anholde Panzeri, ryddede agenterne pænt op, forlod huset og overgav efterforskningen til de belgiske myndigheder. Med ngo'en som dække gav udenlandske regimer Panzeri pengene for at købe sig til. [...] Selv om skandalen indtil videre kun drejer sig om fem af Europa-Parlamentets 705 medlemmer, rummer den ifølge flere statsog regeringsledere en risiko for at underminere tilliden til hele EU. Under et topmøde torsdag fik de politiske spidser en opdatering på sagen af Europa-Parlamentets formand, malteseren Roberta Metsola, før hun gav en forsmag på en "reformpakke", der skal "rette op på fejlene". Den handler bl.a. om at kaste et dybdegående blik på interaktionen med tredje land, styrke beskyttelsen af whistleblowere, forbyde uofficielle venskabsgrupper med tredjelande og evaluere håndhævelsen af parlamentets etiske regler. "Lad mig forsikre jer om, at intet bliver fejet ind under gulvtæppet," sagde hun. For nu må kritikerne stole på hendes ord. Arbejdet går først i gang efter årsskiftet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Qatar i trussel mod Belgien
Qatar advarer om, at korruptionsskandale i Bruxelles kan true samarbejdet om energi, skriver Politiken. En unavngiven diplomat fra Qatar lod søndag forstå, at man var yderst utilfreds med Belgiens håndtering af korruptionsskandalen omkring EU-Parlamentet, og at det kunne få følger for det fremtidige energisamarbejde. Sheikstyret i Qatar følte sig nemlig urimeligt angrebet -først og fremmest fordi styret ikke har været involveret i skandalen, og dernæst fordi skandalen også har tråde til Marokko, så hvorfor overhovedet benævne den Qatargate? Derudover er oliestaten skuffet over, at EU-Parlamentet har frosset alle forbindelser til Qatar. "Beslutningen om at indføre sådanne diskriminerende restriktioner påvirker negativt det regionale og globale samarbejde om sikkerhed samt de nuværende diskussioner om energifattigdom- og sikkerhed," sagde diplomaten ifølge flere internationale medier. Qatar står kun for små 5 procent af EU's samlede gasforsyning, tallet er dog noget højere i Belgien. Forventningen har været, at det gas som EU ikke kan få fra Rusland, skulle Qatar fremover levere noget af. Fra Helle Malmvig, seniorforsker på DIIS, lyder det, at det er overraskende, at Qatar reagerer på korruptionssagen ved direkte at true energisamarbejdet. "Det er nye toner i forhold til tidligere, men det er måske en kombination af, at de har set, at det godt kan virke at skyde igen, og at de føler sig i en stærkere position nu end nogensinde før, fordi de sidder med et energikort på hånden, som Europa utrolig gerne vil have," siger hun.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Intet er bevist, intet har været for en dommer. Men hvis det er rigtigt, at Qatar - eller repræsentanter for landets regerende familie - har bestukket EU-politikere og medarbejdere i Europa-Parlamentet med rejser og kufferter fulde af kontanter, er den rivende gal. Det er uantageligt for parlamentet og bør også være det for Qatar. Og Qatar bestyrker ikke ligefrem sin sag ved at minde om, at emiratet "er en vigtig leverandør af naturgas til Belgien". Hvis Hans Kongelige Højhed Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani tror, at han vil få særbehandling på grund af sin enevældige magt i Doha og sin enorme produktion af gas, forveksler han vist Europa med Qatar. Men det er måske netop problemet. [...] Det, der duer, er, at Europa-Parlamentet tager sine egne regler om modtagelse og opgivelse af rejser og gaver alvorligt og måske også op til revision. Parlamentet og dets politikere er nødt til at have fuld offentlighed om både rejser og allehånde gaver - lige fra fede flybilletter til tvivlsom keramik og hele vejen til sedler i store bundter. Og det, der også duer eller rettere er pinedød nødvendigt i den aktuelle sag, er, at belgisk politi rubber neglene, afslutter sin efterforskning og får prøvet sin sag ved retten. Europa-Parlamentet kan ikke leve med tvivl om sine medlemmers og deres ansattes rygrad. Hvis Qatar vil have respekt, må emiratet selv gå konstruktivt ind i sagens efterforskning for at manifestere, at det aldrig vil og kan mistænkes for korruption. Ikke sandt, hr. emir?"
Kilde: Politiken, s. 1, 7