Tophistorier
EU’s vaccinationsprogram har overhalet USA
I EU glæder politiske ledere sig over, at deres vaccinationsprogram for coronavirus er nået ud til en proportionalt større del af befolkningen end det amerikanske program, skriver flere af dagens aviser. ”Vi lovede, at det ville gå sådan, og nu er det en kendsgerning. EU har i denne uge overhalet USA som det kontinent, der har flest vaccinerede med den første dosis,” skriver EU-kommissær Thierry Breton i et tweet. EU har nu vaccineret 55,5 procent af befolkningen med den første dose, hvor tallet i USA er på 55, 4 procent, fastslår Frankrigs europaminister, Clement Beaune. Tidligere i år blev strategien i EU for udrulning af vaccineprogrammerne stærkt kritiseret, da EU-landene kom langt efter både Storbritannien og USA på grund af mangel på forsyninger, skriver Jyllands-Posten. Men Breton, som leder en gruppe, der arbejder for at få accelereret vaccineproduktionen og udbuddet af vacciner, hylder EU for ”effektivitet og solidaritet”. I februar, da problemerne virkede størst, erkendte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU havde begået fejl, men hun insisterede også på, at det var vigtigt at have fokus på det lange, seje træk. ”Kampen mod pandemien er ikke en sprint, men et maraton,” sagde hun.
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 4; Børsen, s. 30 (20.07.2021)
Prioriterede historier
Taleban-sejre øger presset på EU, som vil sende flygtninge retur
Den pludselige amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan og talebanernes erobring af store byer og vigtige distrikter overalt i landet på mindre end tre uger skaber voldsom nervøsitet i Bruxelles og i flere europæiske hovedstæder, skriver Politiken. ”Vi ved, at tusinder allerede er på vej ud af landet, og det er kun et spørgsmål om tid, før presset på nabolandene og derefter Europa bliver mærkbart,” siger en ansat i EU-Kommissionen, som opfordrer medlemslandene til at tage forholdsregler. Allerede i sidste måned kom Italiens regeringschef, Mario Draghi, med det samme budskab, hvor han krævede EU-solidaritet med de lande, som står først for at mærke konsekvenserne af de ændrede magtforhold i Afghanistan. Der er indtil videre mindre end ti af EU's medlemslande, som har forpligtet sig til at tage imod flygtninge og migranter, som bliver reddet på Middelhavet af fartøjer som 'Ocean Viking' fra den franske organisation SOS Méditerranée. Fra Afghanistan og FN lyder det, at lige netop nu bør EU indstille hjemsendelserne, men efter EU-mødet den 15. juli er der fortsat divergerende holdninger til systemet. Alle kan blive enige om en styrkelse af kontrollen med EU's ydre grænser, som presset på Litauen viser behovet for ifølge EU's kommissær for asylpolitik, Ylva Johansson. Men de central- og østeuropæiske lande siger kategorisk nej, hvad angår modtagelse af asylansøgere, og de vil næppe deltage i finansieringen af en ny asylpolitik. ”De terroristiske talebangruppers optrapning af volden samt tredje bølge af covid-19 har skabt økonomisk og social uro, som øger bekymringer og udfordringerne for folket,” hed det i en erklæring forrige uge fra Afghanistans flygtningeministerium. Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lyder det, at appellen er modtaget og er under overvejelse.
Politiken, s. 9 (20.07.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Carlsberg: Vi lever fuldt op til etiske standarder i udskældt Kina-provins
Efter oplysninger om tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins skærper den amerikanske regering tonen over for virksomheder og samtidig er EU på vej med større krav til virksomhederne. Carlsberg, som har flere bryggerier i regionen, oplyser, at virksomheden lever op til høje etiske standarder. ”Hos Carlsberg følger vi international praksis og sørger for, at vi selv og vores forretningspartnere altid lever op til høje etiske standarder, der bygger på vores globale arbejds- og menneskerettighedspolitik. Det gælder også vores bryggerier i Vestkina, som vi har haft fuldt ejerskab over siden 2015,” lyder det i et skriftligt svar fra Nina Brønden Jakobsen, presseansvarlig i Carlsberg. Alligevel vurderer Jacob Dahl Rendtorff, der forsker i virksomhedsetik ved RUC, at virksomheder løber en risiko ved at have aktiviteter i Xinjiang, da der kommer stadig mere viden om, hvad der foregår i regionen. ”I takt med dette kan man forestille sig, at offentlighedens syn på Carlsbergs bryggerier kan ændre sig,” siger han. Lige nu er EU-Kommissionen på vej med et forslag, som vil vende bevisbyrden for europæiske virksomheder, så de i langt højere grad skal dokumentere, at virksomheden selv og alle underleverandører overholder blandt andet menneskerettighederne. Den danske regering har erklæret sin støtte til tiltaget. ”Virksomheder, som benytter underleverandører, vil i stigende grad skulle fokusere på due diligence. Der kommer muligvis også et lovgivningsmæssigt krav fra EU herom, og det kan få betydning for især mindre danske virksomheder,” siger seniorchefkonsulent for global handel og investering i Dansk Industri, Peter Bay Kirkegaard.
Berlingske, s. 4-5 (20.07.2021)
Finansielle anliggender
Centralbankerne er allerede magtfulde. Skal de også have magt i klimakampen?
I Informations sommerserie stiller avisen spørgsmålet: Bør centralbankerne udstyres med et 'grønt mandat', så de ikke kun skal bekæmpe inflation, men aktivt bruge pengepolitikken til at bekæmpe klimaforandringerne? Økonom Jeppe Druedahl og Enhedslistens Pelle Dragsted er ikke enige, Dragsted mener ja, hvorimod Druedahl mener nej. Hos Den Europæiske Centralbank, ECB, siger formanden Christine Lagarde ja. ECB's styrelsesråd har netop offentliggjort en handlingsplan for bankens klimaindsats, hvor ECB vil skrue op for udviklingen af nye makroøkonomiske modeller, der kan belyse klimaændringernes og klimapolitikkens konsekvenser for økonomien. Derudover vil man udvikle indikatorer for bankers CO2-fodaftryk og sårbarhed over for klimaændringer samt klimaindikatorer for sårbarheden af eurozonens økonomi. Forleden betonede Christine Lagarde i en tale vigtigheden af en ”effektiv CO2-pris, der afspejler den sande pris” for fossil energi.
Information, s. 8-9 (20.07.2021)
Den danske rente fortsætter nedad
I forhold til mængden af økonomiske nøgletal var mandagen ganske sløj, og der var som ventet rentefald på det danske obligationsmarked, skriver Børsen. Den Europæiske Centralbank, ECB, oplyste, at eftermiddagens offentliggørelse af ECB's PEPP-opkøb viste, at centralbanken i sidste uge købte obligationer for 22,1 mia. euro, hvilket er præcis samme størrelse som ugen før.
Børsen, s. 21 (20.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Europas fremtid afhænger af, at vi forsvarer de grundlæggende værdier
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Othmar Karas, næstformand for Europa-Parlamentet og Katarina Barley, næstformand for Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”I juni igangsatte EU-institutionerne Konferencen om Europas Fremtid. En øvelse i direkte demokrati med aktiv deltagelse af borgere fra hele Europa og deres valgte repræsentanter. I mellemtiden fik Ungarns premierminister, Viktor Orbán, placeret en annonce i aviser i mere end 10 EU-lande, herunder i Jyllands-Posten, hvori han nedgør EU og især Europa-Parlamentet. En sådan disinformationskampagne skal ikke have lov at stå ubesvaret. […] Som det lød fra Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, for nylig: ”For autoritære regimer er de europæiske værdier skræmmende, da frihedsrettighederne er forudsætningen for lighed, retfærdighed, gennemsigtighed, lige muligheder og fred.” Hvis EU har brug for reformer, er det ikke, fordi de grundlæggende principper er blevet forældede, men tværtimod fordi der er brug for at styrke dem i konfrontationen med dem, der truer dem. […] Det, der er brug for i en tid, hvor demokratiet og retsstaten er truet både internt i EU og udefra, er en fælles indsats for at forsvare de grundlæggende værdier - fra borgerne, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, Europa-Kommissionen - traktatens vogter - og EU-landenes regeringer. Kun hvis vi handler sammen og med EU-fællesskabet for øje, kan vi blive ved med at leve i frihed og velstand i vores værdifællesskab.”
Jyllands-Posten, s. 21 (20.07.2021)
Retten til abort er gidsel i en ny europæisk værdikamp
I en kommentar i Politiken skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: ”Det polske abortforbud skriver sig ind i en tid, hvor Polen sammen med Ungarn er bannerfører i en stadig mere dramatisk værdikamp, der både retter sig mod retsstaten som sådan og mod en modernitet, der med sin støtte til både fri abort og etnisk, religiøs og seksuel mangfoldighed findes at være i strid med konservative kristne værdier. Retten til abort er taget som gidsel i den værdikamp, der også omfatter EU-landet Malta, hvor abort er totalt forbudt. 24. juni vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der klart fastslog, at enhver indblanding i adgangen til prævention, fertilitetsbehandling og abort ”udgør brud på menneskerettighederne”. Resolutionen er uden retsvirkning. Men dens forfatter, kroaten Predrag Fred Matic fra parlamentets socialistiske gruppe, mente alligevel, at den varsler en ”ny æra”, fordi EU-systemet for første gang i nyere tid er gået til reelt modangreb på tilbagerulningen af kvinders rettigheder i Europa. Et stort flertal i den konservative EPP-gruppe stemte imidlertid imod. ”Abort er ikke en menneskeret,” mente spanieren Rosa Estaras Ferragut. […] På den måde rummer værdikampen også en anden frontlinje: Hvor går grænsen mellem det, vi opfatter som europæiske værdier og rettigheder, og det, der er nationale anliggender? Den sag er langtfra afgjort. Men for et par uger siden gik Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ind i sagen, da den efter at have modtaget mere end 1.000 klager fra polakker bad den polske regering forholde sig til i første omgang 12 konkrete sager. […] Og sådan fortsætter klagerne: Ønsket om at stifte familie er for mange afløst af frygt for, at statens hensyn til religion sættes over hensynet til kvindernes liv.”
Politiken, s. 7 (20.07.2021)
Interne anliggender
Flere partier vil lade polske kvinder få abort i Danmark
Enhedslisten, Radikale og Venstre vil have den danske stat til at afsætte 20 millioner kroner fordelt over fire år til at hjælpe polske kvinder til at få en abort i Danmark, skriver Politiken. Sundhedsordfører Stinus Lindgren (R) henviser til, at hans parti har haft fokus på problemstillingen i længere tid, både i Danmark og i Europa-Parlamentet, og han håber, at det konkrete forslag vil kunne hjælp polske gravide over en årrække. ”Og så må vi håbe på, at der kommer et skifte i Polen; altså at de giver de her basale rettigheder tilbage til deres befolkning, så det ikke længere er nødvendigt,” siger Stinus Lindgren. Dansk Folkeparti bakker ikke op om forslaget. ”I Dansk Folkeparti mener vi, at vi har mange opgaver inden for vores sundhedsvæsen, der har brug for mere økonomi. Det mener vi ikke skal gå til andre landes borgere,” siger sundhedsordfører Liselott Blixt.
Politiken, s. 1 (20.07.2021)
Klima
Ny EU-klimapakke sætter motoren for det grønne marked i højere gear
Børsen bringer et debatindlæg af Ulrich Bang, markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: ”Nu er EU-Kommissionen kommet med den ambitiøse klimalovpakke “Fit for 55”. Lovpakken indeholder 13 initiativer til at reducere CO2-udledningen med 55 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Pakken er mere ambitiøs end tidligere udspil fra Kommissionen og viser, at det er muligt at opnå en klimaneutral europæisk fremtid. I Dansk Erhverv mener vi, at forureneren skal betale. Derfor er Kommissionens klimapakke godt nyt, fordi den sætter motoren for det grønne marked i gear, udbreder EU's CO2-kvotesystem til flere sektorer og fikser en række af systemets problemer. […] I Dansk Erhverv glæder vi os over, at EU-Kommissionen sætter klimaomstillingen i Europa i et endnu højere gear, og at det er med markedet som en smidig rugbrødsmotor. Det er godt nyt for dansk eksport af grøn teknologi af alt fra vindmøller til enzymer og andet biotek - og for de tusindvis af medarbejdere, som hver dag går på arbejde i disse virksomheder.”
Børsen, s. 31 (20.07.2021)
Migration
Asylpolitikken har ramt et nyt lavpunkt
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Tue Magnussen, cand. mag., som blandt andet skriver: ”JP bragte forleden et interview med lederen af den borgerlige gruppe i Europa-Parlamentet, den tyske politiker Manfred Weber, som mener, at den danske asyllov skal vurderes med samme alvor og kritiske tilgang, som der bruges i tilgangen til Ungarns lovgivning og de overgreb på og krænkelser af den ungarske retsstat, som premierminister Viktor Orbán har gjort sig synonym med. I en tale til Europa-Parlamentet sagde Manfred Weber: ”For nylig så vi i Danmark en afstemning om asylloven. Den betyder i praksis, at i Danmark har de afskaffet asylretten. Tænk lige over et øjeblik, hvad I ville sige, hvis sådan en afstemning fandt sted i Slovenien eller i Ungarn.” […] I stedet for at lytte til de kritiske advarsler fra både en ledende EU-politiker og fra FN vælger ordførerne fra De Konservative og Venstre at spille fornærmede og afviser at genoverveje, om loven ikke netop er en underminering af FN's flygtningekonvention, som om få uger fylder 70 år. […] Danmark var et foregangsland, da FN's flygtningekonvention blev underskrevet. Siden da er det gået kraftigt ned ad bakke, men lavpunktet synes at være nået nu, når politiske ordførere helt afviser at lytte til den stigende internationale kritik af den nuværende danske inhumane flygtningepolitik.”
Jyllands-Posten, s. 22 (20.07.2021)
Udenrigspolitik
EU fordømmer cyberangreb fra Kina
Fra EU lyder det, at et cyberangreb fra Kina har kompromitteret en Microsoft Exchange-server og påvirket tusindvis af computere og netværk verden over, skriver Børsen. EU henviser til hackergrupperne Advanced Persistent Threat 40 og Advanced Persistent Threat 31 og ifølge EU’s udenrigschef har angrebene haft en “betydelig” påvirkning på økonomien, sikkerheden, demokratiet og samfundet. EU fordømmer angrebene og kommer med en opfordring til den kinesiske regering om at tage hånd om problemet. Derudover nævner unionen, at den vil øge samarbejdet med internationale partnere for at bekæmpe angrebene.
Børsen, s. 10 (20.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. juli 2021