EU i dagens aviser tirsdag den 21. april 2026

Dagens EU-tophistorier

Energi: EU overvejer hjemmearbejde og krisetiltag mod energipriser

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen overvejer tiltag som obligatorisk hjemmearbejde mindst én gang om ugen for at imødegå stigende energipriser forårsaget af konflikten i Mellemøsten. Forslagene, der også inkluderer billigere offentlig transport og lavere afgifter på grøn teknologi, skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. EU-kommissær Valdis Dombrovskis udtaler: "Det eneste, der er sikkert, er, at alle sektorer i vores økonomi fra vores tungeste industri til vores mindste små og mellemstore virksomheder nu bliver konfronteret med højere energipriser." Tiltagene er anbefalinger, ikke påbud.

Berlingske skriver, at EU forbereder en nødplan for flytrafikken på grund af brændstofmangel og stigende energipriser. Europa-Kommissionen vil foreslå at optimere distributionen af flybrændstof mellem medlemslandene og finde alternative ressourcer, især da Hormuzstrædet er lukket. Planen vil også adressere 'tankering' og vejlede medlemslandene om lovgivning ved aflysninger. EU-kommissær Valdis Dombrovskis udtaler, at konsekvenserne af krisen vil mærkes i nogen tid endnu, og at alle sektorer konfronteres med højere energipriser. Kommissionen fremlægger sit samlede forslag på energiområdet i morgen.

Ritzau skriver, at EU-Kommissionen varsler tiltag for at afhjælpe høje energipriser, som nu rammer alle europæiske virksomheder, forårsaget af krisen i Mellemøsten. EU-kommissær Valdis Dombrovskis udtaler, at "alle sektorer i vores økonomi fra vores tungeste industri til vores mindste små og mellemstore virksomheder nu bliver konfronteret med højere energipriser." Kommissionen arbejder på forslag, der inkluderer lavere beskatning på elektricitet og modernisering af emissionshandelssystemet, men advarer mod at slippe den økonomiske håndbremse fuldstændigt.

Ritzau skriver, at EU-Kommissionen er på vej med forslag om øget statsstøtte til energitunge virksomheder som landbrug og søfart som følge af krisen i Mellemøsten. Udspillet, der ventes præsenteret onsdag, peger på store prisstigninger på råolie og naturgas. Kommissionen vil bruge artikel 107, stykke tre i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde til at godkende støtten. DI Energi-direktør Troels Ranis udtaler: "Det er helt essentielt at holde fokus på det langsigtede mål om at gøre EU uafhængigt af importeret fossil energi ved hjælp af energieffektivitet, elektrificering og vedvarende energi." Forslagene inkluderer også styrket koordinering af gas- og olielagre og modernisering af EU's emissionshandelssystem.

I en leder i Information beskrives et tankeeksperiment, hvor en krig i Mellemøsten, udløst af USA og Israel mod Iran, fører til globale konsekvenser som stigende oliepriser og inflation. Dette skaber folkelige protester, organiseret som 'De Grønne Veste', der kræver en accelereret grøn omstilling og økonomisk omfordeling. EU-Kommissionen overvejer massiv økonomisk støtte til industrier ramt af høje energiregninger, og fem EU-lande – Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Portugal – foreslår en ekstraskat på fossile selskabers 'overnormale' profitter. Aktivisterne argumenterer for, at en sådan skat "vil sende et klart signal om, at de, der profiterer af krigen, må yde deres for at lette byrden for den brede befolkning."

Kilder: B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Information, tirsdag, s. 20; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 2 ; Berlingske, tirsdag, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Nabopolitik: EU presser Ungarn om Ukraine mens olierørledning genåbnes
Ritzau skriver, at driften af Druzjba-rørledningen, der forsyner Ungarn og Slovakiet med russisk olie, forventes genoptaget denne uge. EU-kommissær Marta Kos meddelte dette til Europa-Parlamentet. Rørledningen har været lukket siden januar efter et russisk droneangreb, hvilket har skabt strid mellem Ukraine og Ungarns afgående premierminister Viktor Orbán. Orbán har blokeret et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, men EU har tilbudt teknisk og økonomisk bistand til reparationer. Den ungarske valgvinder Peter Magyar vil dog heller ikke støtte lånet. "EU har i den forbindelse indvilliget i at sende tekniske eksperter og økonomisk bistand til Ukraine for at få repareret rørledningen."

Ritzau skriver, at EU's udenrigsministre mødes for at teste Ungarns vilje til at støtte Ukraine efter Viktor Orbáns valgnederlag. På dagsordenen er den 20. sanktionspakke mod Rusland, som Ungarn tidligere har blokeret. En højtstående EU-embedsmand udtaler: "Kaja Kallas vil fokusere på at øge presset på Rusland på alle områder og søge opbakning til den mest ambitiøse støtte til Ukraine." EU-Kommissionen har sendt embedsmænd til Ungarn for at samarbejde med Peter Magyars hold om reformer, der kan frigive 17 milliarder euro i indefrosne EU-midler.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB i tvivl om rente
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for usikkerhed på grund af krigen mellem USA, Israel og Iran, hvilket gør det svært at fastlægge pengepolitikken. ECB-chef Christine Lagarde signalerer en fortsat rentepause i april og udtaler: "Denne dobbelte usikkerhed om chokkets varighed og bredden af gennemslaget taler for at indsamle mere information, før vi drager faste konklusioner for vores pengepolitik." Investorer forventer dog renteforhøjelser senere på året, selvom Lagarde endnu ikke er klar til at signalere dette for eurozonen.
Børsen skriver, at den danske krone er rekordlav over for euroen, det svageste niveau siden euroens indførelse. Chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank udtaler, at Nationalbanken kan overveje intervention, hvis svækkelsespresset fortsætter, men forventer ikke en selvstændig dansk renteforhøjelse. Han forudser dog, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten to gange i år på grund af inflationspres fra energikrisen i Mellemøsten, hvilket vil påvirke danske boligejere. "Nationalbanken har ikke interveneret i valutamarkedet, men det kan bestemt komme på tale, hvis svækkelsespresset fortsætter," siger Jens Nærvig Pedersen.
Kilder: Børsen.dk, mandag

Finansielle anliggender: Kamp om posten som ny ECB-chef efter Lagarde
Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal finde en ny leder senest i oktober 2027, når Christine Lagardes embedsperiode udløber. En undersøgelse fra tænketanken OMFIF peger på spanieren Pablo Hernández de Cos som den mest sandsynlige kandidat. Han er nuværende direktør for Bank for International Settlements og tidligere leder af Bank of Spain. Andre kandidater inkluderer Joachim Nagel, Klaas Knot og François Villeroy de Galhau. Lagarde har udtalt, at hun ikke vil forlade posten, når der er 'store skyer i horisonten', med henvisning til konflikten i Mellemøsten.
Kilder: Børsen.dk, mandag

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark halter efter på kvinder i ledelse trods EU-krav
I en kommentar i Børsen skriver Mona Persson, head of privacy & ethical compliance, TDC Net, at Danmarks lave andel af kvinder i erhvervsledelser er pinlig, da den ligger markant under lande som Polen og EU's gennemsnit på 35,2 pct. Hun påpeger, at nye EU-regler fra næste år kræver 40 pct. kvinder i bestyrelser for de største virksomheder. Persson mener, at Danmark bør hjælpe kvinder med at indfri deres ledelsespotentiale, f.eks. ved at modernisere rekrutteringsprocessen. Hun udtaler: "Det bør være et politisk mål for det nye Folketing at udarbejde løsninger, der faciliterer, at vi i Danmark får flere kvinder på ledelsesposter og i bestyrelser."
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 20

Interne anliggender: Rusland hilser Bulgariens nye kurs velkommen
Reuters skriver, at Ruslands regering finder det opmuntrende, at den bulgarske valgvinder, Rumen Radev, ønsker et bedre forhold til Rusland. Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, udtaler: "Vi er naturligvis opmuntrede af ordene fra hr. Radev, som vandt valget, samt ord fra andre europæiske ledere angående deres parathed til at løse problemer gennem dialog." Radev har kritiseret militær støtte til Ukraine og talt om at fortsætte strømmen af olie og gas fra Rusland til Europa. Han har også sagt, at Bulgarien er det eneste EU-medlem, som er både slavisk og østligt ortodokst, og at landet med tiden vil rykke tættere på Rusland igen.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, tirsdag

Forbrugerpolitik: Kritik af EU-krav om udskiftelige batterier i elektronik
I en analyse i Berlingske skriver Jonas Herby, at EUs nye batterikrav, der fra februar 2027 kræver udskiftelige batterier i elektronik, mangler en kvantitativ costbenefit-analyse. Han argumenterer for, at selvom fælles EU-regler kan være fornuftige, er harmonisering af dårlig regulering ikke nødvendigvis bedre. Herby påpeger, at kravene kan føre til dårligere design og funktionalitet samt potentielt øge miljøaftrykket. Han foreslår, at fokus bør være på proportionale og evidensbaserede regler frem for ensretning, og minder om princippet om gensidig anerkendelse i EUs indre marked. "Men harmonisering af dårlig regulering er ikke nødvendigvis bedre end fragmenteret dårlig regulering, det er bare mere ensartet dårlig regulering," skriver Herby.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 19