EU i dagens aviser tirsdag den 21. februar 2023

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ruslandsekspert: Krigen svækker Rusland, men styrker Putins regime
Stefan Meister, der er en af Tysklands mest renommerede ruslandseksperter ved Tysk Selskab for Udenrigspolitik, ser ingen tegn på et russisk nederlag, men anbefaler, at EU snarest indtager rollen som geopolitisk aktør i Europas nabolag og det postsovjetiske rum. Det skriver Information i dagens avis, hvor de rapporterer fra den årlige sikkerhedskonference i München. "Vi mærker pludselig, at den multilaterale orden, som USA har skabt og opretholdt over årtier, allerede er væk," udtaler Stefan Meister og fortsætter: "På den ene side svækkes Rusland økonomisk af Vestens sanktioner, selv om den russiske energieksport til lande som Indien og Kina er taget til. På den anden side styrkes Putins regime." USA's vicepræsident, Kamala Harris, og udenrigsminister, Antony Blinken, deltog ligeledes i konferencen, og de advarede Kina mod at levere våben til Rusland. Stefan Meister vil ikke forholde sig til rygterne om Kinas rolle som neutral spiller, men siger: "Kina taler her meget om dialog og om økonomisk samarbejde. Det er klart en afledningsmanøvre, for i Beijing ved man udmærket godt, at den her krig for det første svækker USA og Europa. For det andet har Kina enorme interesser i det postsovjetiske rum. Og for det tredje kan en russisk sejr være med til at gennemtvinge en langt mere autoritær agenda på den globale scene. Den læsning understreges af, at USA støtter Europa i Europas østlige nabolag, men ikke selv vil engageres for meget. EU har bare stadig ikke rigtig afgjort, hvilken rolle vi europæere vil og kan indtage i de her regioner." Stefan Meister er skeptisk i forhold til Ukraines, Moldovas og Georgiens mulige optagelse i EU, primært fordi europæerne stadig ikke er suveræne nok i rollen som sikkerhedsaktør. "I Europa taler vi om samarbejde, om handel, om demokrati, men i sidste ende handler det jo om sikkerhed. Hvis det ikke lykkes os inden for de næste måske fem år at spille en større rolle og blive en fredsbevarende aktør i det postsovjetiske område - både med mere blød støtte til demokratiske processer og med mere hård, militær magt - så vil andre stater gøre det med helt andre politiske modeller og helt andre interesser. Med USA's og dermed NATO's svækkede rolle i regionen vil nye alliancer blive afgørende."

Kristeligt Dagblad bringer uddrag fra et essay i den tyske avis Süddeutsche Zeitung af den 93-årige tyske samfundsfilosof Jürgen Habermas, som blandt andet skriver: "”Hvis perspektivet nu er blevet, at sejren skal vindes for enhver pris, vil stigningen i kvaliteten af vores våbenforsyninger kunne udvikle sit eget momentum, der mere eller mindre ubemærket risikerer at drive os ud over tærsklen til en tredje verdenskrig.” Habermas er ikke alene om at opfordre til fredsforhandlinger i den tyske offentlighed. Den tyske publicist Alice Schwarzer og venstrefløjspolitikeren Sahra Wagenknecht offentliggjorde få dage inden Habermas's indlæg "Manifestet for freden" online, som bakkes op af knap en halv million mennesker, der har underskrevet opfordringen online, herunder tidligere næstformand for EU-Kommissionen, Günter Verheugen.

Flere af dagens aviser beretter om Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland. Politiken skriver, at Putin ofte hævder, at sanktionerne har slået fejl, men nøgletal viser, at de trods alt har haft en effekt. Ifølge Verdensbanken er Ruslands økonomi skrumpet med ca. 3,5% mod forventet 10%. Den russiske centralbank greb hurtigt ind, da Vesten afskar Rusland fra det internationale finansielle system. Samtidig øgede den russiske regering sit forbrug ved investeringer i militær og politi, så det nu står for 1/3 af den samlede BNP. Europa har skåret drastisk ned på import af olie og gas fra Rusland, til gengæld har Kina og Indien importeret mere derfra. Rusland har forsøgt at kompensere for importstoppet af teknologi fra Vesten ved at øge importen fra Kina, Tyrkiet og Kasakhstan. Heli Simola, seniorøkonom ved The Bank of Finland Institute for Emerging Economies, mener, at sanktionerne allerede har gjort Ruslands langsigtede økonomiske vækstperspektiver meget værre end før og hun vurderer, at på kort sigt kan sanktionernes effekt vokse, når de russiske lagre af vestlig teknologi er tomme, og på længere sigt vil det svække Ruslands i forvejen svage produktivitet.

Børsen skriver, at præsident Vladimir Putin og Rusland er sluppet langt lettere gennem de mest omfattende økonomiske sanktioner, end hvad der blev spået om for cirka et år siden. Her ved kanten af årsdagen for invasionen er læren, at den overordnede strategi kun opfyldes med tålmodighed og nye sanktioner, hvor Ruslands bnp “kun” faldt med ca. 2 pct. sidste år. Sergej Aleksasjenko, fhv. første viceformand i Ruslands centralbank, forklarede i januar på en konference i Washington, at der ikke er tale om hverken kollaps eller katastrofe for russisk økonomi. “I 2023 kan budgetunderskuddet blive større, end hvad Rusland selv hævder. De venter, at det bliver på 2 pct. af bnp, men det er med udgangspunkt i en oliepris for Uralolie på 70 dollar pr. tønde. Hvis den kun kan sælges til 60 dollar pr. tønde, bliver underskuddet nærmere på 4,5 pct. af bnp,” udtaler fire økonomer i en analyse for Atlantic Council.

Jyllands-Posten beretter også om sanktionerne og skriver blandt andet, at de omgås ved handel gennem tredjelande. EU arbejder på at et nyt forum og bedre koordinering vil kunne afhjælpe de udfordringer. Tænketanken European Policy Centre skrev allerede i efteråret, at "Rusland leder aktivt efter nye ruter til at importere og eksportere til EU og Vesten via venlige tredjelande, herunder Belarus, Armenien og de centralasiatiske lande." Det er i strid med EU's sanktioner at eksportere varer, men det har meget få konsekvenser for de virksomheder og lande uden for EU, der agerer mellemmænd og tjener penge på handlen. Den estiske udenrigsminister, Urmas Reinsalu, udtalte: "Det, vi har brug for, er, at vi tager hårdere fat på de lande, som omgår sanktionerne, og der er en lang række af dem." EU har indtil videre afholdt sig fra at gribe til hårdere tiltag, men forsøger sig i stedet med dialog. "Vores særlige repræsentant (for sanktioner, red.) David O'Sullivan rækker ud til tredjelande for at sikre en striks implementering af sanktioner og forhindre omgåelse," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig. Det ses bl.a. ved, at EU torsdag samler repræsentanter fra "en bred koalition af internationale allierede og ligesindede partnere" for at etablere en bedre koordinering af arbejdet med sanktionerne.

Børsen skriver, at mens der spekuleres i Vestens sanktioner mod Rusland, har flere store danske og udenlandske koncerner sikret sig muligheden for at vende tilbage til Rusland, hvis det på et tidspunkt skulle blive muligt igen. I forbindelse med at en række virksomheder trak sig ud af Rusland ved at frasælge deres aktiviteter, har mange fået en tilbagekøbsklausul skrevet ind i salgskontrakten. Det gælder bl.a. McDonald's, Mærsk, Renault, og Carlsberg overvejer samme mulighed. Indtil for få måneder siden skulle virksomhederne holde tungen lige i munden, når de bevægede sig rundt mellem russiske og europæiske sanktioner, reguleringer og godkendelsesprocesser. Ifølge EU's sanktioner var det ikke tilladt at videresælge sanktionerede produkter. Imidlertid har EU-Kommissionen besluttet at give tilladelse til at sælge sanktionerede produkter i forbindelse med salg af russiske aktiver fra januar til september.

Altinget skriver om nogle af de aktiviteter, der foregår i Bruxelles i denne uge for at markere årsdagen for invasionen i Ukraine. Fredag den 24. februar besøger EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen Estlands premierminister, Kaja Kallas, sammen med blandt andre Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, hvor årsdagen markeres. De 27 EU-lande arbejder på at få vedtagelsen af den 10. sanktionspakke mod det russiske regime klar til 24. februar.
Kilder: Information, s. 11; Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 6-7, 8; Kristeligt Dagblad, s. 9; Altinget, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU halser efter USA på grøn brint
Efter mere end et års forsinkelse, hvor særligt lobbyinteresser fra Tyskland og Frankrig har sløvet processen, er EU-Kommissionen klar med sit udspil til de tekniske definitioner på grøn brint, som er rammerne for, hvilke energiformer - vind, sol og atomkraft - der kan bruges til at producere brint, skriver Børsen. Therese Hermann, direktør for global public affairs i Topsoe, oplever, at USA kommer til at tiltrække investeringer, forsyningskæder og viden fra Europa takket være klimastøttepakken. Derfor mener hun, at et EU-modsvar til den amerikanske klimapakke både er nødvendigt og skal gå hurtigt. “Kommissionens definition på brint kan på ingen måde stå alene. IRA har jo vist, at det er en meget simpel form for støtte, der skal til, for at investeringer krydser Atlanten og bliver sat i USA i stedet. Så det bør komme på plads,” siger Therese Hermann. Hos erhvervsorganisationen Brintbranchen er direktør Tejs Laustsen Jensen grundlæggende enig: "Amerikanerne er rykket fire skridt frem, mens vi har stået og ventet. Nu er der massivt behov for at få økonomi og statsstøtte ind, hvis vi ikke skal sakke helt bagud,” siger han og henviser til den brintbank, EU planlægger at opbygge ved at købe op af bl.a. unionens producenter, og klimapakken Green Deal Industrial Plan, der arbejdes på i øjeblikket. Fra EU-Kommissionen blev den omdiskuterede energiform, atomkraft, også en del af det udspil, som Parlamentet og Ministerrådet nu skal godkende eller afvise uden mulighed for justeringer. Jacob Krogsgaard, stifter og direktør i det danske brintselskab Everfuel, frygter, at atomkraftinklusionen kan føre til vanskeligheder med at få EU-Kommissionens udspil stemt igennem. “Vi er allerede meget frustrerede over, at det har skullet tage to år at få udspillet på plads,” siger han. Det er nu op til Europa-Parlamentet og Ministerrådet at beslutte, om udspillet bliver en realitet.
Kilde: Børsen, s. 8,9

Retlige anliggender: Tyske jurister: Danmarks grænsekontrol er ulovlig
Den dansk-tyske EU-parlamentariker Rasmus Andresen har fået to tyske jurister til at vurdere, om den danske grænsekontrol er lovlig og de mener begge, at den er ulovlig. Derfor vil Rasmus Andresen nu prøve at få EU-Kommissionen til at gå ind i sagen for at stoppe ulovlighederne, skriver Information i dagens avis. "Vi vil konfrontere EU-Kommissionen og især Ursula von der Leyen med den her rapport og prøve at få presset dem til at gå ind i sagen," siger han. Udgangspunktet i Schengen-reglerne er, at grænsekontrol ved de indre grænser er ulovligt. Ikke desto mindre har Danmark haft grænsekontrol på grænsen mod Tyskland nonstop siden 2016 og mod Sverige siden 2019. Skiftende regeringer har retfærdiggjort dette med henvisning til en bestemmelse, der gør det muligt "undtagelsesvis" at indføre midlertidig grænsekontrol, hvis der foreligger en "alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed". Fra Anna Katharina Mangold, professor i EU-ret ved Europa-Universität Flensburg, som har udarbejdet notatet sammen med ph.d.stipendiat Anna Kompatscher, lyder det: "EU-Domstolen har fastslået, at for at grænsekontrol kan anses som proportional, skal regeringerne i deres notifikation til EU-Kommissionen komme med et underbygget ræsonnement. Og det har den danske regering ikke gjort, de samler bare en masse ord uden at komme med nogen dokumentation." Adspurgt siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at den aktuelle grænsekontrol er begrundet i "truslen mod Danmark fra militante islamisters side og organiserede kriminelles udnyttelse af den frie bevægelighed samt bekymring om større migrationsstrømme i lyset af blandt andet Ruslands invasion af Ukraine". Ifølge bestemmelsen må grænsekontrollen maksimalt indføres for en periode på seks måneder. Skiftende danske regeringer har dog omgået dette ved systematisk at forlænge grænsekontrollen for en ny seksmåneders periode, hver gang den udløb, og med enslydende begrundelse. Justitsminister Peter Hummelgaard henviser til et tidligere svar til Information, at "det i Danmarks seneste notifikation til EU-Kommissionen vurderes, at betingelserne for midlertidigt at genindføre grænsekontrol på ny er til stede".
Kilde: Information, s. 1, 7-9

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Skal Moldova frygte Putins næste invasion?
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Ligesom mange andre europæiske lande er Moldova afhængig af russisk gas, og konflikten mellem Moldova og Moskva er spidset til i 2022. Moldova søger nu total uafhængighed - en enorm omkostning for Europas fattigste land. En russisk militær aktion fra Moldova ind i Ukraine er ikke på tegnebrættet nu og bliver ikke en del af den russiske offensiv. Udviklingen i Moldova handler om noget andet. Strategi vil være så meget sagt, for så sofistikerede er planerne ikke. Men der er tre spor, som Rusland forfølger og vil forfølge længe i forhold til Europa. Det første spor er krigen i Ukraine. Rusland vil have de fire ukrainske regioner, som landet sidste år formelt annekterede, som en del af Rusland. Dette er vigtigere end en total krigssejr. Regionerne ligger i et bælte fra øst mod syd og Sortehavet. Russisk kontrol af dette bælte vil gøre Rusland til herre over strategisk infrastruktur, som er af betydning for Krim-halvøen. [...] Det andet spor er, at man målrettet går efter politisk destabilisering i svage stater i Europa, der ikke er medlem af EU og Nato. Det er det, der sker i Moldova og på Balkan. Det tredje spor er det mest bekymrende for EU-landene, inklusive Danmark: den usynlige krig. Cyberangreb, strategisk misinformation og målrettede angreb på kritisk infrastruktur. Den krig har længe kørt på vågeblus i det vestlige Europa, men er nu ved at blive eskaleret. Den usynlige krig er ureguleret af konventioner og ikke styret af krigens love, og den vil blive hovedfronten mellem Rusland og EU i mange år. [...] Transnistrien er en såkaldt ”frossen konflikt”, som også Sydossetien og Abkhasien i Georgien samt Luhansk og Donetsk i Ukraine er det. Det er Ruslands måde at eskalere konflikten med Vesten. For den dominerende fortælling i Rusland er nu, at man er i krig. Ikke med Ukraine, men med Nato og først og fremmest USA. Den amerikanske præsident Joe Bidens overraskelsesbesøg i går i Ukraine fodrer den fortælling, at Volodymyr Zelenskyj er Bidens marionet. Men den viser også, at Ukraine og USA er i stand til at garantere Bidens sikkerhed i Kyiv. At den vestlige alliance er garanten for Ukraines territoriale integritet og dermed beskytter FN's charter."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: EL: Fiskeriaftale med Rusland er et færøsk anliggende
Altinget bringer et debatindlæg af Søren Bo Søndergaard, MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU og Christian Juhl, fhv. MF (EL). De skriver blandt andet: "Efter Ruslands militære overfald på Ukraine sidste år har Færøerne bidraget til blokaden mod Rusland ved at begrænse russernes muligheder for at lande fisk på Færøerne. Fiskeeksportørerne har for eksempel stoppet eksporten af laks til Rusland. Færøerne har dog fastholdt en gensidig aftale fra 1977 om, at Rusland giver Færøerne en kvote til at fiske hovedsageligt torsk i Barentshavet, mens russiske skibe primært kan fiske blåhvilling i færøsk farvand. Russiske skibe har stadig mulighed for at lægge an, tage forsyninger med og omlaste fangsten i færøske havne. Den danske regering har opfordret til at stramme blokaden. Vi har også fra Enhedslisten opfordret færingerne til at opsige aftalen. Det er dog uklart, om en opsigelse af aftalen vil øge presset på Rusland eller ender med ensidigt at ramme Færøerne og reguleringen af fiskeriet i havene. Det færøske Lagting drøfter stadig, hvordan de kan bidrage til at øge presset mod Rusland. [...] Aftalen med russerne om gensidig fiskeri er et færøsk anliggende, selvom det spiller en vis udenrigspolitisk rolle i forhold til Rusland. De nævnte udfordringer understreger behovet for en modernisering af rigsfællesskabet - et rigsfællesskabet version 2.0, hvor der bliver mere plads og større indflydelse for Grønland og Færøerne på udenrigspolitikken. Den rigtige vej til aktuelt at løse disse udfordringer er at styrke dialogen i rigsfællesskabet gennem de eksisterende organer på regeringsplan. Men de understreger også behovet for oprettelsen af et fast dialogforum mellem parlamenterne i rigsfællesskabet, som Enhedslisten ved flere lejligheder har foreslået."
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Tænketanken Europa: Svar på USA's grønne statsstøtte er nødvendigt, ellers skaber vi nye afhængighedsforhold
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "I en kronik 11. februar fremlægger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen flere gode pointer om det uhensigtsmæssige ved, at EU indgår i et statsstøttekapløb med USA. Helt korrekt fremhæver Brøns-Petersen, at øget statsstøtte hverken er den billigste eller mest effektive måde at komme i mål med den grønne omstilling. Og derved er et statsstøttekapløb ikke noget, som er værd at stile efter. Problemet er bare, at det er en stadig mindre klub af lande, der fastholder det frie markeds principper, og derfor er det egentlige spørgsmål, om EU bliver ved med at fastholde en tankegang, som flere lande er på vej til at forlade. [...] EU risikerer ikke alene at tabe arbejdspladser ved at overlade den grønne industri til resten af verden - EU risikerer ydermere at ende i situation, hvor vi skaber nye afhængigheder ved at forlade os på udenlandske løsninger. EU ville givetvis godt kunne købe både kinesiske og amerikanske grønne løsninger i fremtiden, som Brøns-Petersen fremhæver, men er det en afhængighed, vi fra europæisk side ønsker? Krigen i Ukraine har om noget vist, at afhængigheder på energiområdet kan blive særdeles omkostningsfyldt. [...] Skal EU opbygge sin internationale konkurrenceevne, skal vi kunne mere selv, og corona og energikrisen har med al tydelighed vist, at vi har for mange strategiske afhængigheder. Skal EU ud af disse, vil det kræve massive investeringer af et ukendt omfang. Det offentlige vil her blive nødt til at komme på banen, for det er langt fra sikkert, at det frie marked vil kunne skabe de resultater, EU forventer. [...] Så hvor skal Danmark stille sig? På den ene side kommer vi ikke uden om, at EU skal kunne mere selv, og det koster penge. På den anden side tør vi ikke ende i en situation, hvor vi skal konkurrere med den tyske og franske statskasse. Det bliver en svær balancegang, og her bør Danmark blive langt skarpere på, hvad der skal ligge på den anden side af vægtskålen, hvis svaret ikke skal være fælles gæld, som flere sydeuropæiske lande har advokeret for."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Greenpeace: Magnus Heunicke skal lægge arm med landbruget for at løse krisen
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kristine Clement & Helene Hagel, kampagne leder og miljøpolitisk chef, Greenpeace. De skriver blandt andet: "Danmarks natur er i nødstilstand og kalder på øjeblikkelig og radikal handling fra vores nye miljøminister, Magnus Heunicke. [...] Vi jublede, da verdens regeringer i december aftalte et globalt mål om 30 procent beskyttet natur i 2030 ved FN's Konference for Biodiversitet COP15. Her ligger en utrolig vigtig opgave foran Magnus Heunicke. For som et af verdens rigeste lande bør Danmark vedtage en dansk biodiversitets-lov med et bindende mål om 30 procent beskyttet og 10 procent strengt beskyttet natur til lands og i vores farvande i 2030 i tråd med EU's biodiversitetsstrategi. Og loven bør være vedtaget i tide til, at den danske regering kan have den med til naturens COP16 i 2024 og sende et klart signal til resten af verden om, at vi i de rige lande selvfølgelig løfter vores del af ansvaret. [...] I år skal EU tage stilling til, om tilladelsen til landbrugets mest brugte sprøjtegift glyphosat skal fornyes. Her bør miljøministeren kæmpe for et dansk nej. [...] De nye grønne regnemetoder giver håb om, at naturen og miljøet fremover vil vægte tungere over for industriens økonomiske interesser, og at det vil styrke miljøministerens biceps i en grad, så han kommer til at vinde de afgørende armlægninger med Venstre og det traditionelt tungere landbrugsministerium. Den kamp må og skal Magnus Heunicke tage som miljøets minister."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Professor i vildtbiologi: Bly-ammunition er gift for miljøet - men forbuddene halter efter
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Niels Kanstrup, professor i vildtbiologi, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Næsten lige så længe har der været kendskab til stoffets giftighed, men det er først inden for det seneste halve århundrede, at samfundet af sundhedshensyn aktivt har søgt at udfase bly. Dette er sket, hvor det har været teknisk og politisk muligt - for eksempel ved ophør med bly-tilsætning til benzin og maling, men i mange tilfælde først efter omfattende forskning og kampagner mod industriinteresser og kommerciel lobbyisme. [...] Hovedparten af de europæiske lande har i dag gennemført regler for jagt med blyhagl i vådområder, men det generelle billede er, at reglerne kun kontrolleres og overholdes i begrænset omfang. Ligeledes adresserer de geografisk set isolerede regelsæt ikke problemet set i en større global kontekst. Senest har Europakommissionen besluttet udfasning af blyhagl til jagt i vådområder i alle medlemslande fra februar 2023, og kommissionen planlægger også restriktioner på blyhagl til jagt i andre økosystemer samt på bly i riffelammunition. Kun Tyskland har i dag omfattende regulering af blyholdig riffelammunition, men Danmark gennemfører som det første land forbud fra 1. april 2024. Forskning og erfaringer fra en række lande, der har gennemført regulering, har givet sikkert vidnesbyrd om de gode muligheder, der er for at udfase bly. [...] Lykkes en udfasning, vil det ikke blot eliminere et miljøproblem og de afledte omkostninger, som dette har for samfundet, men også demonstrere at natur- og vildtforvaltning har kapacitet til at tilpasse sig udfordringer, der opstår som følge af tendenser i et moderne samfund i hastig udvikling."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Biolog: Myter og landbrugsinteresser står i vejen for beskyttelse af ulven i Europa
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Alexander Holm, cand.scient. i biologi med speciale i naturbeskyttelse. Han skriver blandt andet: "Ulven er under pres i Europa. Europa-Parlamentet har netop stillet sig bag et forsøg på at nedgradere beskyttelsen af ulven, og årsagen til denne nedgradering er primært, at man vil tilgodese landbrugets interesser. Der er også politikere, der påstår, at ulven udgør en trussel mod mennesker. [...] Ulven er drønhamrende bange for mennesker. Det er en konsekvens af flere århundreders intens jagt på arten. Ulvebestanden i Europa er desuden vokset med ~1.871 procent siden 1960, og når der til trods for det ikke har været et eneste prædatorisk ulveangreb i Europa i 49 år, er der altså kun ekstremt spinkelt - eller ikke-eksisterende - belæg for at påstå, at ulven udgør en trussel mod mennesker i de europæiske lande. At der så stadig er danske og europæiske politikere, der plæderer for, at ulven skal udryddes, da den er farlig for mennesker, er dybt kritisabelt. At udrydde dyr er i sig selv kontroversielt, men at gøre det på et usagligt grundlagt, hører ikke hjemme i 2023 - og da slet ikke, når vi står midt i en biodiversitetskrise, der blandt andet er kommet til verden på grund af den slags naturfjendske tiltag."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Selv en lille klimaafgift kan banke landbrugets udslip af CO2 langt ned
Klimarådet fastslår i en ny analyse, at selv en beskeden klimaafgift giver en historisk reduktion i landbrugets udslip af drivhusgasser, skriver Politiken. Det vil dog samtidig gå hårdt ud over landets mælkeproducenter. Analysen konkluderer, at kun hver femte vil være i stand til overhovedet at udbetale løn til sig selv og resten vil få underskud. Derfor vil mange ejere blive tvunget til en mere klimavenlig produktion, for eksempel af planter eller svinekød. Professor Jette Bredahl Jacobsen, som er en af Klimarådets næstformænd, mener ikke, vi kan nå klimamålet, hvis vi fastholder den produktionsstruktur, vi har i dag og selvom tilskudsordninger kan afbøde nogle af de økonomiske konsekvenser, advarer Klimarådet skarpt mod tilskud, som fastholder en klimabelastende produktion i Danmark. Klimarådet er dog ikke bekymret for, at store dele af landbruget må lukke og slukke, da landmændene historisk set har været virkelig dygtige til at omstille sig.

Jyllands-Posten bringer en kronik af medlemmerne i Klimarådet, som blandt andet skriver: "Det er ikke nok med de kendte teknologiske løsninger, hvis landbruget skal nå sit klimamål i 2030. Der er også brug for, at der bliver udviklet nye klimateknologier, og at der sker en strukturel omstilling i landbruget. Det konkluderer vi i en ny analyse, hvor vi har undersøgt, hvilken effekt en drivhusgasafgift vil have på danske landbrugsbedrifters økonomi og udledning af drivhusgasser. Analysen er baseret på et omfattende datasæt fra bedrifter rundtom i Danmark. [...] Mange vil måske mene, at det ikke hjælper klimaet at indføre en afgift, der omstiller produktionen i Danmark, fordi produktionen blot vil flytte til udlandet i stedet. Vi er da også enige i, at der kan ske udflytning af produktion. Men det er primært et problem på kort sigt. På længere sigt må udflytningen og lækagen forventes at blive mindre. Det skyldes, at Danmark bestemt ikke er alene om at føre ambitiøs klimapolitik, og særligt i EU bevæger man sig i disse år i en markant grønnere retning. Det betyder også, at det bliver sværere for andre lande at overtage Danmarks klimabelastende produktion. [...] I Klimarådet er vi varsomme med at anbefale en bestemt pakke af understøttende politikker. Vi minder i stedet om, at landbruget historisk har været dygtig til at omstille sig, og at indførslen af en drivhusgasafgift vil være den seneste forandring i en lang række skiftende rammevilkår."
Kilder: Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 25

Klima: Sveriges atomkraft forvrider det fælles elmarked
Information bringer en kommentar af Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator ved miljøorganisationen Vedvarende Energi, som blandt andet skriver: "Hvis vi ønsker at tage klimaproblemerne alvorligt, skal vi reducere vores udledninger hurtigst muligt og omstille i alle sektorer. Der er derfor grund til at fejre, at Sverige i 2022 har haft ny rekord i opstilling af vindenergi med 2,4 GW vindkraft. Til gengæld skal vi ikke glæde os over de svenske atomkraftplaner, som blandt andet atomkraftfortaler Johan Christian Sollid gør i en kronik i Information den 2. februar. [...] Vi bør overveje, om vi vil acceptere de svenske planer om at støtte atomkraften med enorme statsgarantier, mens dansk vedvarende energi skal etableres på markedsvilkår. Det er i høj grad forvridning af det fælles elmarked, som vi bør anmelde til EU, hvis det realiseres. Samtidig bør vi overveje, om vi skal sikre, at uafhængige eksperter følger de svenske planer for atomkraft og atomaffald. Affaldsdepoterne skal ligge ved den svenske østersøkyst, så hvis svenskerne ikke har styr på depoterne, vil udslip med havstrømmene også nå de danske havområder. Det sker nok ikke i vores levetid, men ligesom med klimaindsatsen må vi også på det område tænke på vores efterkommere."
Kilde: Information, s. 17

Institutionelle anliggender: KRITIKER BLEV VM-AMBASSADØR
Nye oplysninger og navne dukker op i Qatargate i Europa-Parlamentet, hvor det nu viser sig, at der i fem år har været et ualmindeligt tæt samarbejde mellem en række socialdemokratiske europaparlamentarikere og VM-værterne fra Qatar, skriver Ekstra Bladet i dag. Flere af dem, som i dag sidder fængslet for at have modtaget bestikkelse, var fra 2018 og frem til VM til flere konferencer i Qatar, hvor flere af dem roste Qatar for at have indført diverse reformer fra talerstolen ved konferencerne. I sidste uge blev europaparlamentariker Marc Tarabella sat bag tremmer. Han gik fra i 2014 at holde en voldsom tale i parlamentet, hvor han angreb Qatar for brud på menneskerettighederne til at skamrose forholdene i landet. Tarabella er nu anklaget for at have modtaget mere end en million kroner i bestikkelse fra Qatar.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Finansielle anliggender: De store europæiske aktiemarkeder flirter med rekorder
De europæiske virksomheder har vist sig at stå imod den høje inflation og økonomiske usikkerhed langt bedre end ventet, og det har hjulpet til at skubbe regionens aktier tæt på rekorder, skriver Berlingske. Siden nytår er det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks steget knap ti procent og er dermed nu kun seks procent fra sin højeste kurs nogensinde. Det seneste halve år er euroen steget otte procent over for dollaren, ud fra en forventning om at Den Europæiske Centralbank (EBC) vil hæve renten mere end den amerikanske modpart, Federal Reserve. Den præmis fik i fredags yderligere vind i sejlene, da Isabel Schnabel, medlem af ECBs styringsråd, sagde i et interview med Bloomberg, at investorerne undervurderer risikoen ved den høje inflation og ikke er forberedt på centralbankens respons. "Hvad kan gå galt nu? ECB. Højere ECB-renter og en potentiel kovending i energipriserne er de største risici mod opturen i europæiske aktier," skriver Ipek Ozkardeskaya, markedsanalytiker hos Swissquote, i en kommentar.
Kilde: Berlingske, s. 2

Det digitale indre marked: Populær kunstig intelligens får lovgivere i EU og USA op på dupperne
Chatrobotten ChatGPT's store popularitet har fået myndighederne i både EU og USA til at se nærmere på behovet for regulering af hele området, skriver Berlingske. Siden der blev givet fri adgang til at benytte ChatGPT i november har den nået 100 millioner månedligt aktive brugere, og især softwaregiganten Microsoft har finansieret heftigt i den. For tre år siden fremlagde EU-Kommissionen en digital masterplan, "Europe fit for the digital age", som både skal sikre Europa en nøgleposition i den teknologiske kamp med USA og Kina og samtidig regulere brugen af blandt andet kunstig intelligens og beskytte privatlivets fred. EU arbejder på at få teksten til en aftale om regler for brug af kunstig intelligens på plads i begyndelsen af marts, således at aftalen senest kan godkendes af de 27 EU-lande sidst på året. "Det har taget lidt længere tid, end jeg oprindelig forestillede mig. Denne tekst har et niveau af kompleksitet, som er højere end i det typiske, komplekse maskineri i Bruxelles," siger europaparlamentariker Dragos Tudorache, som er medansvarlig hovedforfatter på den nye lovgivning. Tidligere har den franske EU-kommissær Thierry Breton, som har ansvaret for det indre marked, slået fast, at den nye regulering af kunstig intelligens skal tage hånd om de bekymringer, som blandt andet ChatGPT har givet.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: Den “grønne” regering bør have røde ører
Børsen bringer en kronik af Søren Pape Poulsen (K), formand og Mona Juul (K), klima- og erhvervsordfører. De skriver blandt andet: "Da vi forleden bad Mette Frederiksen forklare, hvorfor man spontant har sat den grønne omstilling på pause, svarede hun udenom og henviste i stedet med vanlig ansvarsfralæggelse til klimaminister Lars Aagaard (M). Sidstnævnte har dog heller ikke kunnet levere et tilfredsstillende svar endnu. Den umiddelbare forklaring lyder, at Energistyrelsen - ud af det blå og uden henvendelse fra EU - pludselig har vurderet, at ordningen kan være i strid med EU-regler om statsstøtte og derfor lige så pludseligt har sat ordningen på pause. Det er bare ikke godt nok. Man har lignende ordninger i andre lande, og det er ikke længe siden, at vi justerede den danske ordning i Folketinget. Hvorfor skulle den pludselig være i uoverensstemmelse med EU-lovgivning? Og hvorfor har man så handlet så overilet og kastet dansk erhvervsliv ud i limbo? [...] Sagt med andre ord - og helt uden omsvøb - er det en decideret katastrofe for den grønne omstilling og for dansk erhvervsliv, hvis vi ikke hurtigst muligt kommer til bunds i sagen. For ved pludselig at smække med døren til den grønne omstilling udfordrer regeringen alle de klimaambitioner, vi har for Danmark."
Kilde: Børsen, s. 30-31

Klima: Vigtige skridt mod en mere cirkulær økonomi og mindre madspild
Børsen bringer en kommentar af Alex Henriksen, adm. direktør, Tetra Pak, Nordeuropa. Han skriver blandt andet: "De nyeste tal fra FN viser, at 17 pct. af verdens fødevarer i dag går til spilde - og at en stor del går tabt, allerede inden varerne når til butikken. Effektiv emballage er en vigtig del af kampen mod madspild. Derfor er det helt afgørende, at vi som industri møder fremtidens stigende efterspørgsel på fødevareemballage med ansvarlige, klimaskånsomme løsninger. Det er en opgave, som stiller skarpt på to nøglefaktorer: Emballagen skal i sig selv levere så lavt et klimaaftryk som muligt, og samtidigt er det vigtigt at vurdere miljøpåvirkningen ud fra emballagens fulde livscyklus. [...] Løsninger i stor skala er nødvendige for at nå EU‘s mål for genanvendelse i 2030. Derfor er det vigtigt for producenter og leverandører at arbejde tæt sammen med regeringer, partnere og forbrugere - både i Danmark og internationalt - for at sikre, at genanvendelsessystemer fortsat udvikles og omfatter hele spektret af emballagetyper. Vi ser frem til at samarbejde på tværs af økosystemet af interessenter for at realisere de klimamål, vi har sat os som samfund."
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Nye tal: Danskere er en truet art i EU-hovedkvarteret
Finansministeriet har sendt nye tal til Folketinget, som viser, at Danmark ligger næsten helt i bunden, når det kommer til repræsentation i det europæiske maskinrums hjertekammer, Europa-Kommissionen. Det skriver Altinget. Regeringen mener, at der skal gøres noget ved det og finansminister Nicolai Wammen (S) har længe presset på for at få flere danskere til EU - både i den tidligere og i den nuværende regering.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Krigen mod Ukraine har på mange måder forandret Europa for altid
Altinget bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Da tyskeren Ursula von der Leyen i december 2019 som noget af det første i EU's chefstol gav sit nybagte hold navnet "den geopolitiske kommission" kunne hun umuligt forestille sig i hvor høj grad, hun skulle få ret. Godt tre år senere har Europa bevæget sig gennem en historisk pandemi frem til den farligste krig på dette kontinent siden Anden Verdenskrig. En krig, hvor Rusland nu i et år har hærget Ukraine, mens Europa og USA prøver at holde balancen i at give massiv støtte til ukrainerne uden selv at komme i krig med russerne. Først pandemien og dernæst krigen har testet EU som aldrig før på alt fra forsyningssikkerhed til energi, flygtningepolitik, forsvar og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor er Den Europæiske Union faktisk blevet meget mere "geopolitisk" i sin natur, ganske som Ursula von der Leyen forudsagde. [...] De fleste er enige i at give Ursula von der Leyen en hovedrolle i håndteringen, på godt og ondt. På den ene side er det ikke svært at finde folk, heller ikke internt i EU-Kommissionen, der er irriterede over hendes enevældige måde at lede på. [...] På den anden side er der ingen, der sår tvivl om Ursula von der Leyens usædvanlige arbejdsenergi og kommunikationstalent, for slet ikke at tale om hendes utrolig heldige blanding af kompetencer lige nu. For hvad er oddsene for, at lige præcis en person, der tidligere var både læge og forsvarsminister, skulle overtage EU's vigtigste chefjob lige før netop en sundhedskrise og en forsvarskrise? [...] Ikke mindst Tyskland er gået i gang med en nytænkning af forsvars- og sikkerhedspolitikken, som også kan få vidtrækkende konsekvenser for EU's militære udvikling. "Krigen har hjulpet EU til at vågne op og indse, at vi er nødt til at stå sammen for at forsvare os mod risikoen for russisk aggression. Vi blev advaret om det, da Putin annekterede Krimhalvøen i 2014, men dengang lyttede vi ikke. Det gør vi alle sammen nu," siger udenrigstjenestens cheftalsmand, Peter Stano. [...] Peter Stano påpeger ligesom andre kilder i EU-Kommissionen og diplomater, som Altinget har talt med, at de nu ti sanktionspakker mod Rusland er et varsel om en hårdere og mere udfarende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor er der allerede gang i en ny debat om, hvorvidt man bør afskaffe kravet om enstemmighed på området.”
Kilde: Altinget