EU i dagens aviser tirsdag den 22. august 2023

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ambassadør: Donation af F-16-fly er en “eskalering”
På de sociale medier X og Telegram meddeler Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, at Danmarks og Hollands donation af F-16-kampfly til Ukraine er en “eskalering af konflikten”. Det skriver Børsen i dag. Efter at det i torsdags kom frem, at USA, som producerer F-16-flyene, havde givet sin accept af donationen meldte både den danske og hollandske regering i weekenden ud, at begge lande er klar til at donere kampfly til Ukraine. Danmark og Hollan  d er de første lande, der tager dette markante skridt, men der er flere lande, som er gået med i en koalition for at træne piloter og teknisk personale. "Ved at skjule sig bag en præmis om, at Ukraine selv skal bestemme betingelserne for fred, søger Danmark med sine gerninger og ord at efterlade Ukraine intet andet valg end at fortsætte den militære konfrontation med Rusland,” lyder det fra ambassadøren. Præsident Zelenskyj afsluttede mandag sit besøg i Danmark og rejste videre til Grækenland, hvor han ifølge det ukrainske medie Ukrainska Pravda skal møde den græske premierminister Mitsotakis, ledere fra flere Balkanlande og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er der ingen tvivl hos russerne om, at beslutningen om at donere kampfly kommer fra amerikanerne. "Set fra russisk perspektiv er Danmark som en marionetdukke under amerikansk kontrol, der næsten hopper på kommando, inden amerikanerne overhovedet siger 'hop'. Dette har været nøje og omhyggeligt koordineret med amerikanerne." Han fremhæver, at de lande, der træder frem med de første donationer af F-16-fly, vil tiltrække mere opmærksomhed fra Rusland, men samtidig påpeger han, at "risikoen ved at være i front er minimal, for russerne er klar over, hvem der leder dette show - det er amerikanerne."

Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, som blandt andet skriver: "Med løftet om at levere 19 F-16fly til Ukraine har Danmark understreget sin rolle som en diplomatisk frontlinjestat i opgøret med Rusland. For én ting er, at de danske fly ikke i sig selv kommer til at afgøre krigen i Ukraine. Men med leverancerne stiller Danmark og Holland sig nu helt frem i forreste geled af EU- og Nato-lande, der presser på for at få flyttet de såkaldte røde linjer for de våbentyper, Vesten vil forsyne Ukraine med. [...] Og konsekvensen? Ud over den, som danske virksomheder lige nu betaler - og den allerede store risiko for russiske cyberangreb - er det ikke sikkert, at der her og nu kommer andet end en diplomatisk russisk reaktion. Men det er naivt at tro, at de danske beslutninger ikke kan få betydning på længere sigt. Det gælder ikke mindst i Arktis, hvor danske og russiske grænsedragningskrav støder imod hinanden. Ambitionen om at bevare området som lavspændingsområde er i forvejen udfordret. Rusland har for længst iværksat en militær oprustning, og mere er på vej. [...] Lægger man det hele sammen, får man et Danmark, der i forhold til Ukraine har lagt sig tættere op ad USA end ad EU's gamle stormagter. Og som i Arktis kan se frem til at blive endnu mere afhængig af amerikansk støtte. Er det trygt? Om 440 dage er der præsidentvalg i USA, hvor Donald Trump kan gå hen at vinde. Lad os se ... Det er næppe for meget at sige, at Danmark har gjort sig til en diplomatisk frontlinjestat i et stormagtsspil med blind makker."
Kilder: Børsen, s. 6-7; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Algoritmernes herrer: I mange af techselskaberne har én mand ekstremt meget magt
Mange af de techselskaber, der har mest magt på globalt plan, er styret fuldstændigt af én eller to personer, skriver Jyllands-Posten. Et eksempel er Elon Musk, som foruden X/Twitter også har kontrol over Tesla og SpaceX, og sidstnævnte har udover rumraketter også satellittjenesten Starlink på hylden, som er den, som sørger for internetforbindelse fra rummet, og som er blevet en vigtig del af Ukraines krigsindsats. Washington Post afslørede for nylig, at X tilsyneladende med vilje havde lagt en forhindring ind på fem sekunder, når man klikkede ind på en række andre websider, især konkurrenter til X. På internettet er fem sekunder en betydelig tidsramme, hvor tidligere eksempler fra Google har vist, at mere end halvdelen af brugerne opgiver at besøge en mobilvenlig webside, hvis det tager mere end tre sekunder. Kort efter at historien blev offentliggjort, blev forsinkelsen fjernet, men eksemplet viser, at de store techselskaber har magt, og at det kan være svært at opdage, hvis de bruger den slags tricks. Politikerne i Europa har forsøgt at lovgive sig til mere kontrol over de store digitale platforme, netop fordi det nu står klart, at det kan have store konsekvenser for samfundet. "Vi har fået Digital Services Act i EU, hvor man forsøger at afhjælpe det ved at forlange gennemsigtighed om algoritmen. Generelt virker det som om, at politikerne nu forsøger at få magten tilbage, både i Europa og USA. Og de begynder at forstå det bedre," siger André Ken Jakobsson, forsker og adjunkt ved Syddansk Universitet med speciale i teknologiens rolle i sikkerheds- og geopolitik. I mange år lå magten hos disse techselskaber næsten udelukkende hos deres grundlæggere, men samfundet forsøger nu at etablere visse begrænsninger. "Fremover ligger kampen mellem den ene meget magtfulde mand som Elon Musk eller Mark Zuckerberg og så politikerne og deres regulering. Og jeg tror, at det bliver Elon Musk og de andre, som taber. For politikerne har indset, at de ikke kan overlade den magt til én mand," siger André Ken Jakobsson.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Frygt ikke inflation, men kilden til den
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen's Capital, som blandt andet skriver: "Wall Street var begyndt at se enden på den høje inflation, men så kom den amerikanske centralbank med endnu en advarsel. [...] Vender man blikket mod eurozonen, siger ”høgene” i Den Europæiske Centralbanks monetære komité det samme: at inflationen fortsat er alarmerende høj. Udfordringen med inflationen kan investorerne tydeligvis ikke lægge helt til side endnu. Mit primære scenarie er dog stadig, at inflationen i USA kommer så langt ned i efteråret, at Fed aflyser den største frygt. Men jeg lytter naturligvis til, hvad der bliver sagt fra øverste sted hos Fed, og dermed får temaet ”inflation” en større opmærksomhed end tiltænkt. [...] Inflationen i eurozonen er i sig selv bekymrende, og den er så høj, at det gør eurozonen mindre attraktiv i allokeringen. Men hvis der ikke tages initiativer hos kilden til inflationen, altså på det politiske niveau, er det virkelig bekymrende. I eurozonen skal man derfor sænke de offentlige udgifter i en periode med økonomisk nulvækst - det taler også for en mindre allokering til eurozonen i investeringsporteføljen, men de situationer opstår, når kilden til inflation ikke forstår inflation - det giver mening, hvis investorer frygter dette."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Klima: DI: Den industrielle biorevolution er en enestående mulighed for Europa
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Sofie Carsten Nielsen, EU Bio Project Director, Dansk Industri som blandt andet skriver: "Hvad hvis vi om ti år er på vej til en verden fuldstændig fri for forurenende fossile materialer, har rent drikkevand og et miljø fri for kemiske pesticider i Europa? Det er muligt, hvis vi erstatter de skadelige produkter med naturens egne mikrobiologiske løsninger. [...] I 2050 runder vi 9,5 milliarder mennesker på kloden, så der skal ske forandringer, for at det kan ske bæredygtigt. For at nå EU's klimamål skal EU levere endnu flere CO2 reduktioner frem mod 2030, end EU har leveret i de foregående 30 år. Og EU skal benytte sig af alle de eksisterende løsninger der findes, ligesom EU er nødt til at opfinde, udvikle og anvende en masse nye løsninger og teknologier. Ellers når vi ikke målene. [...] Både Danmark, Europa og EU har alle muligheder for at være verdens førende på biosolutions. Vi har en lang forskningsbaseret tradition, stærke faglige miljøer, veletablerede virksomheder og masser af start-ups og iværksættere er kommet til i de senere år. Men vi er lige nu ved at tabe mulighederne på gulvet i EU og forsinke den grønne omstilling. [...] Europæisk regulering på bioløsninger er nemlig et forældet kludetæppe af lovgivning, der ikke tillader at der tænkes på tværs og i nye løsninger. Der mangler generelt forståelse for og viden om, hvad bioløsninger er og kan blandt beslutningstagere og embedsværk. Systemerne til opdatering af lovgivning er meget langsommere i EU end i andre regioner i verden - derfor søger virksomheder med nye grønne løsninger ud af Europa. [...] Derfor er der brug for en europæisk koalition. At alle os der kan se det kæmpe potentiale i bioløsninger, og ikke vil acceptere at den grønne omstilling udskydes, går sammen for at lægge pres på for handling og fart i arbejdet i EU. [...] Målet med koalitionen er, at den næste EU-Kommissions arbejdsprogram medtager bioløsninger som indsatsområde."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Regeringens energipolitik hænger fast i fortidens fossiler
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, som blandt andet skriver: "Regeringen ser desværre ud til at have mistet pusten i klima- og energipolitikken. Og det er dybt bekymrende, at Lars Aagaard som ansvarlig minister smider ekstra stopklodser ind med krav om, at mindst 80 procent af befolkningen skal bakke op bag politikken. [...] I EU bør regeringen lægge maksimalt pres på Kommissionen og de andre medlemslande for at sætte turbo på opstillingen af solceller og vindmøller på land, for det er er i dag den absolut billigste energi målt på livslange omkostninger. Lav gerne en energikriselov i Danmark og EU, der for eksempel forpligter alle kommuner til at fordoble den lokale energiproduktion med vedvarende energi indenfor en kort årrække. Få alle fjernvarmeselskaber og kraftværker på en hurtig detox-kurs væk fra fossile brændsler og afbrænding af træbiomasse. [...] Men i øjeblikket knytter regeringen alt for store forhåbninger til nye teknologiske fix, der er usikre, langsomme og næppe kan levere til tiden. Der er for eksempel afsat over 37 milliarder kroner til CO2-fangst og lagring i et håb, om at man frem mod 2030 kan fjerne 3,2 millioner tons CO2. Det er højest tvivlsomt. [...] I stedet for at bruge så mange offentlige midler på at fange CO2 for enden af skorstenene, burde vi gøre noget ved årsagerne - det store energispild og afbrændingen af fossile brændsler og fast træbiomasse. Det kan kun få for langsomt med at spare på energien, at sætte strøm til alle sektorer, at installere varmepumper og opskalere hurtig med rene vedvarende energikilder, så vi kan frigøre os fra den fossile afhængighed."
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Kriseskatter bliver mere og mere normalt
Børsen bringer et debatindlæg af Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "På knap et år er skat på ekstraordinære profitter blevet et populært værktøj i europæisk politik. I disse uger kæmper Italiens premierminister Giorgia Meloni stålsat for at indføre en engangsskat på 40 pct. af bankers ekstraordinære indtjeninger som følge af høje renter (dog max 0.1 pct. af aktiver). Tendensen til kriseskatter udspringer fra EU. I oktober 2022 indførte Rådet af energiministre et tvungent, midlertidigt “solidaritetsbidrag” på energisektoren for at lade statskasserne få del i branchens overnormale profitter i kølvandet på Ukrainekrigen. Fire EU-lande, herunder Spanien, har allerede forlænget tiltaget ud over den påkrævede periode. Kroatien og Bulgarien har udfoldet den ekstraordinære skat til hele økonomien. Ungarn har inkluderet farma og finansielle institutioner, mens Portugal ekstrabeskatter fødevarebranchen. [...] Industrien og flere lande frygter, at kriseskatter skader konkurrenceevnen, skaber usikkerhed og dæmper investeringslysten. Det har senest fået dele af IMF til at argumentere for, at det kan være at foretrække at indføre kriseskatter som en permanent del af skattesystemerne. Dilemmaerne er mange. Men der begynder at tegne sig et billede af en europæisk trend mod kriseskatter, der i Danmark ofte anses som utænkelige."
Kilde: Børsen, s. 27

Udenrigspolitik: En konflikt ved Taiwan kan få en stor konsekvens for Danmark, lyder advarsel
Sikkerhedssituationen i Taiwanstrædet er alvorlig og nu advarer den forhenværende diplomat og Kina-kender, Jonas Parello-Plesner, om de omfattende konsekvenser, en militærkonflikt om øen bl.a. kan få for dansk økonomi. Parello-Plesner er i dag direktør for fonden Alliance of Democracies Foundation og han mener, at Taiwankonflikten ændrede sig fundamentalt, da Rusland invaderede Ukraine. "Xi Jinping (Kinas præsident, red.) siger, at Taiwan skal blive en del af Kina ved hjælp af alle midler, inklusive militære," fortæller Parello-Plesner. Han mener, at Kinas kommunistparti entydigt er vores modstander og fjende og regeringen bør handle, før det er for sent. "USA står sammen med taiwanerne for den militære afskrækkelse, men europæerne kan bidrage med en økonomisk," siger Parello-Plesner og uddyber, at kontinentets politikere bør gøre det soleklart, at europæiske virksomheder trækker sig fra Kina i tilfælde af en militærkonflikt, hvilket vil være et hårdt slag mod det danske erhvervsliv. "Jeg vil råde regeringen til at fortælle erhvervslivet, at risikopræmien for at handle med Kina er steget," siger han. I weekenden iværksatte Kinas militær nye militærøvelser i farvandet omkring Taiwan. Kina kaldte det en "seriøs advarsel" til separatiststyrker i Taiwan, og øvelserne var samtidig et svar på, at Taiwans vicepræsident, William Lai, netop har været på visit i USA.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Danmark skal genåbne ambassade i Zimbabwe
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidl. landsformand, Europabevægelsen, udsendt som diplomat til Zimbabwe. Han skriver blandt andet: "Den 23. august går Zimbabwes 16 millioner indbyggere til valg; både præsident-, parlaments- og lokalvalg. [...] Det fundamentale problem i dagens Zimbabwe er dårlig regeringsførelse. Problemet er ikke jordreformer eller forholdet mellem sorte og hvide. Problemet er et regeringsparti, der bruger alle metoder til at undertrykke befolkningen for at fastholde den politiske magt. Det politiske råderum er indsnævret gennem lov, vold og trusler. Ingen andre end regeringen har gavn af statsapparatet, som systematisk bruges til at undertrykke politiske modstandere. Det er umuligt som planlagt at gennemføre et frit og fair valg, idet frygten for at udtrykke sig kritisk over for regeringens politik hindrer en reel demokratisk valgproces. [...] USA har fortsat økonomiske sanktioner og rejserestriktioner imod Zimbabwe, og EU fastholder en våbenembargo. Næppe overraskende har Zimbabwe tætte bånd til Rusland og Kina. Og har netop i sidste måned rullet den røde løber ud for Irans præsident. [...] Danmark bør derfor snarest genetablere sin ambassade i hovedstaden, Harare. Ikke for at yde ulandshjælp, som risikerer at gå til en lille korrupt elite, men en repræsentation, der opmuntrer og støtter individer og bevægelser, som arbejder for demokrati og menneskerettigheder. Selvfølgelig vil et sådant utraditionelt diplomatisk arbejde være vanskeligt - men så meget desto vigtigere er det."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Handel: Overse ikke de baltiske lande
Jyllands-Posten bringer en risikoanalyse af Holger Sandte, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Han skriver blandt andet: "Hvor går eksporten typisk hen? For det første til store lande, fordi efterspørgslen fra disse lande er stor, og for det andet til nærliggende lande, selv om de er små. [...] Dansk eksport til Estland, Letland og Litauen er et godt eksempel. Her eksporterede Danmark i 2022 varer for 10 mia. kr. Det er godt 1 pct. af den samlede danske eksport, og mere end hvad der eksporteres til langt større men fjernere lande som Tyrkiet eller Canada. [...] De baltiske lande handler meget med hinanden og med EU-landene, mens Ruslands betydning har været aftagende i mange år. Gasimporten fra Rusland blev helt stoppet i 2022, og der er planer om at bygge flere terminaler ved kysten til import og lagring af flydende naturgas. [...] Politisk spiller naboskabet til Rusland selvfølgelig en stor rolle. Målt i forhold til bnp er der ingen andre lande, der yder mere økonomisk støtte til Ukraine, og udover det finansielle er solidariteten med Ukraine stor. De baltiske landes medlemskabet i Nato og EU har aldrig været vigtigere end nu."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Hvis juntaen i Niger fortsætter sin kurs, kan alle andre styrer i regionen være på lånt tid
For snart en måned siden annoncerede officerer fra Nigers nationalgarde på nationalt tv, at de havde kuppet sig til magten og afsat landets demokratisk valgte præsident Mohamed Bazoum og situationen er fortsat omgivet af uvished samtidig med, at angreb fra islamistiske grupper tager til, skriver Information. Både den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS, Den Afrikanske Union og det internationale samfund har presset på med sanktioner, trusler om militær intervention og forsøg på dialog, men der er fortsat ikke kommet en diplomatisk løsning. "Situationen i Niger er virkelig farlig for stabiliteten i regionen. Hvis juntaen fortsætter sin kurs, kan alle andre styrer i regionen være på lånt tid. Så kan alt ske. Kombinationen af en meget dårlig sikkerhedssituation og politisk ustabilitet kan skabe enorme problemer," siger Bakary Sambe, forsker og direktør for tænketanken The Timbuktu Institute, African Center for Peacebuilding og fortsætter: "Kun terroristerne kan drage fordel af situationen. Alle andre står tilbage som tabere. Enhver ustabilitet i Niger vil få enorme konsekvenser for kampen mod terrorisme, fordi landet var centrum for USA's og EU's globale strategi mod terrorgrupperne." Han mener, at især Frankrig har undervurderet eller været blind over for den antifranske og antivestlige stemning, der har ulmet i dele af samfundene i både Mali og Niger og problemet for EU er, at man har "mistet sin lokomotivfører". "EU havde en mester i regionen, men mesteren er blevet afvist. Spørgsmålet er, hvordan man nu kan tilpasse sig situationen og ændre strategi uden Frankrig som den ledende aktør," siger Bakary Sambe og fortsætter: "Frankrig, USA og EU skal forstå, at man ikke kan tvinge nogle strategier og demokratiske modeller udarbejdet i Europa og USA ned over nogle lande og befolkninger uden at tage hensyn til de lokale realiteter og opfattelser af livet og verden. Det kommer man ingen vegne med."
Kilde: Information, s. 10-11

Udenrigspolitik: Løkkes grønne pragmatisme
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Tre år tog det for Danmark og Kina at enes om en forlængelse af landenes officielle omfavnelse i det såkaldte omfattende strategiske partnerskab fra 2008. [...] Danske politikere - og politikere i de fleste andre demokratiske lande - holder i dag en armslængde til det kinesiske styre. Kinas Kommunistiske Parti har drejet landet i en retning, der både økonomisk, sikkerhedspolitisk og værdimæssigt går danske interesser imod. [...] På den baggrund vendte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sidste uge hjem fra Beijing med et decimeret partnerskab. Det nye treårige arbejdsprogram er på fire sider mod 47 sider i den seneste version for perioden 2017 til 2020. Det nye program er med Løkkes ord grønt, fokuseret og godt nyt for både klimaet og for dansk eksport. [...] Officielt hedder det i både EU og Danmark, at Kina er såvel en partner som en konkurrent og systemisk rival. Nu har partnerdelen fået et løft og en grøn indpakning. Regeringen bør ligeledes styrke og udbygge de dele af relationerne, der tager højde for konkurrencen og rivaliseringen. Kina og Danmark har langtfra kun fælles interesser på det grønne område. At tro andet ville være naivt."
Kilde: Information, tirsdag, s. 20