EU i dagens aviser tirsdag den 22. februar 2022

Tophistorier

Putin vil anerkende udbryderes selvstændighed
Den russiske præsidents kontor oplyser i en erklæring mandag aften, at Rusland vil anerkende Lugansk og Donetsk, de to udbryderrepublikker i det østlige Ukraine, som uafhængige, skriver flere af dagens aviser. I erklæringen står der, at den russiske præsident, Vladimir Putin, i nær fremtid vil underskrive et dekret, hvor beslutningen gøres helt officiel. Tidligere mandag holdte Putin møde i det russiske sikkerhedsråd, hvor blandt andre ministre og højtstående sikkerhedsfolk opfordrede Putin til at anerkende de to områder som uafhængige. Den samme opfordring lød fra et flertal i det russiske Parlament i sidste uge, efter at separatistlederne i de to selverklærede republikker havde bedt Putin om at anerkende dem som uafhængige. Siden 2014 har Rusland støttet separatisterne i områderne, som erklærede sig uafhængige, efter at Ukraine i 2014 begyndte at rykke sig nærmere EU. Forinden havde Putin orienteret Tysklands kansler Olaf Scholz og Frankrigs præsident Emmanuel Macron om sin beslutning. Når Rusland officielt har anerkendt dem som uafhængige, så kan landet bruge argumentet om, at det griber ind for at hjælpe med at beskytte en allieret mod Ukraine.

Politiken skriver, at EU's udenrigsministre nu skal tage stilling til, om Ruslands angivelige anerkendelse udløser sanktioner. "Hvis Rusland anerkender, vil jeg lægge sanktioner på bordet og ministrene vil tage stilling," sagde EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrel, efter udenrigsministrenes møde mandag. Tidligere mandag deltog den ukrainske udenrigsminister Dmitro Kuleba i et møde mellem EU's udenrigsministre og han bad kollegaerne om at iværksætte sanktioner allerede før en eventuel invasion. "Vi mener, at der er gode og legitime grunde til at indføre i det mindste nogle af sanktionerne nu for at vise, at Den Europæiske Union ikke kun snakker om sanktioner, men også mener det," sagde den ukrainske udenrigsminister. Men det blev afvist af EU, hvor det fra Josep Borell lød, at EU ikke på forhånd vil indføre sanktioner mod Rusland, men at han i stedet vil indkalde et ekstraordinært udenrigsministermøde, "når tiden er inde". Også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at EU skal vente: "Vi har forberedt en kæmpe sanktionshammer i fællesskab i EU, men også med vores partnere USA, Canada og Storbritannien. Det betyder, at den ligger på bordet. Og vi har klar til at bruge den, når omstændighederne er til det," sagde Kofod. Den ukrainske udenrigsminister kom dog ikke helt tomhændet hjem, da EU's udenrigsministre sagde ja til at sende en rådgivende militær træningsstyrke til Ukraine. "Det er ikke kampsoldater. Det er et element i samarbejdet mellem Ukraine og Den Europæiske Union," sagde Dmitro Kuleba.

Børsen skriver, at anerkendelsen af Donetsk og Luhansk som selvstændige, sandsynligvis vil udløse krig og omfattende økonomiske sanktioner fra Vesten. På CNN lyder det fra general Wesley Clark, at han frygter, at Putin ikke stopper ved Donetsk og Luhansk: “Vi kender ikke hans gameplan, men jeg vil ikke være overrasket, hvis Putin går efter the Big Bang, at han vil knække Vesten.“ Wesley Clark var øverstbefalende for Natos militære styrker indtil 2000 og han siger også, at russerne vil møde intens og hårdnakket modstand i Ukraine. “De kan og vil slås,” siger den højt dekorerede general. Andre iagttagere tror, at Putin forsøger at give sig selv den bedst mulige udgangsposition til at forhindre at Ukraine nogensinde kommer med i Nato, når og hvis han skal sætte sig ned og forhandle med Vesten og med Nato.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Jørgen Ullerup, Poul Funder Larsen og Martin Kaae blandt andet: "Konflikten om Ukraine eskalerede mandag aften dramatisk, da Ruslands præsident Vladimir Putin orienterede europæiske regeringschefer om, at han vil anerkende to russisk-støttede udbryderrepublikker i det østlige Ukraine som selvstændige. [...] Russisk anerkendelse af de to republikker vil være et direkte brud på den Minsk-fredsaftale, der blev indgået mellem Rusland og Ukraine i 2015. Aftalen er siden løbende blevet krænket, men en officiel direkte russisk anerkendelse af dele af ukrainsk territorium som selvstændige områder har potentiale til at eskalere striden. [...] Kort før meldingen fra Moskva om anerkendelse, blev EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borell, spurgt, hvad EU vil gøre, hvis Rusland tager præcis det skridt. "Hvis der er besættelse, kommer der sanktioner, og hvis der er anerkendelse, vil jeg lægge sanktionerne på bordet, og ministrene vil bestemme," sagde Borell om de forslag til sanktioner, der de seneste måneder er forberedt i samarbejde mellem bl.a. EU, USA og Storbritannien. Sanktionerne skal i givet fald godkendes af EU's ministerråd. Før krisen eskalerede yderligere, var der næsten surrealistisk og iskold ro i Ukraines hovedstad, Kiev. [...] På et møde torsdag skal den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, forsøge at nå til enighed om en dagsorden for mødet, hvis det overhovedet bliver til noget. Indtil da vil planerne om en invasion og en lynkrig formentlig blive i skuffen, lød forventningen. Men det er usikkert, om Putins beslutning mandag aften umiddelbart vil føre til, at russiske tropper sendes ind i de to oprørske republikker."

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: "Så længe man taler sammen, skyder man ikke på hinanden, står der på side 1 i håndbogen for diplomater. Men om Ruslands varslede anerkendelse af de to udbryderrepublikker i Ukraine gennemhuller meldingen tidligere mandag om, at USA og Ruslands præsidenter muligvis skal mødes til et nyt topmøde, var i aftes uafklaret. Joe Biden og Vladimir Putin har ifølge Paris ellers begge sagt ja til et forslag fra præsident Macron om at mødes direkte. Senere trak Kreml i land igen, men afviser ikke et topmøde. Kremls reaktion har metode: Det gælder om at holde Vesten i usikkerhed om sine motiver og hensigter. Biden opstiller dog den klare betingelse, at Rusland afstår fra en indmarch i Ukraine. Denne del har Kreml ikke svaret på. Foreløbig mødes de to landes udenrigsministre, Antony Blinken og Sergej Lavrov, på torsdag til endnu en holmgang. Her ventes der en endelig afgørelse på spørgsmålet om et topmøde mellem deres chefer. [...] Også på weekendens sikkerhedskonference i München, hvor Rusland glimrede ved sit fravær, skruede alle vestlige stormagter de dystre forudsigelser om, at en storkrig i Europa er umiddelbart forestående, op til et nyt niveau. Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg lagde sig uden forbehold ind i slipstrømmen af præsident Biden, der forudser et russisk storangreb på Ukraines hovedstad, Kiev, med 2,8 mio. indbyggere. [...] I forrige uge mødtes Putin i Moskva med både Macron og den tyske kansler, Olaf Scholz. Møderne efterlod et indtryk af, at det værste måske var overstået i Ukraine-krisen. Men kort efter øgede Putin igen det militære pres på nabolandet og demonstrerede dermed igen, hvor svær han er at læse for vestlige ledere. Derfor er et nyt topmøde med Biden ingen garanti for, at Ukraine-krisen er ved at dampe af. Men det vinder tid til at give diplomatiet endnu en chance, også til at se på, hvad fremtidige konferenceforløb kunne handle om: nedrustning, våbenkontrol osv. Spørgsmålet er, om Putin overhovedet er interesseret i det."
Berlingske, s. 8; B.T., s. 13; Børsen, s. 1,10; Jyllands-Posten, s. 12, 13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 4; Ekstra Bladet, s. 20-21 (22.02.2022)

Europa truer Rusland med at afskære landet fra hele finansverdenen
Både EU-Kommissionens formand og Storbritanniens premierminister har sat flere ord på sanktionstruslerne mod Rusland, hvis han invaderer Ukraine, skriver Jyllands-Posten. I månedsvis har EU sammen med USA forberedt sanktioner, der ifølge de vestlige regeringer vil blive de hårdeste, der nogensinde er set. En del af strategien er, at det konkrete indhold af sanktionerne skal holdes hemmeligt, således at Ruslands præsident Vladimir Putin ikke skal vide sig sikker på, hvad der vil ramme ham. Men EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen åbnede lidt op, da hun til den tyske tv-station ARD sagde: "Rusland bliver i princippet afskåret fra de internationale finansielle markeder." Ifølge Ursula von der Leyen vil de vestlige tiltag ramme "varer, som vi laver, som Rusland indtrængende har brug for til at modernisere og udbrede sin økonomi, hvor vi er dominerende i verden og de ikke kan finde erstatninger". EU's sanktioner forsøges også koordineret med blandt andre Storbritannien, hvor premierminister Boris Johnson i weekenden slog fast, at sanktionerne vil gå ud over Putin selv og personer tæt på ham og omfatte "alle selskaber og organisationer med strategisk vigtighed for Rusland". "Vi kommer til at standse russiske selskabers mulighed for at rejse penge på britiske markeder, og vi kommer endda, sammen med vore amerikanske venner, til at standse deres handler i pund og dollars. Det vil ramme meget, meget hårdt," siger Boris Johnson.

Berlingske bringer en kommentar af Jan Kristoffersen, EU-kandidat for Alternativet, og Allan Lindemark, politisk chef i Alternativet. De skriver blandt andet: "Konsensus mellem de borgerlige partier, Socialdemokratiet og det militærindustrielle kompleks i Danmark er, at vi bruger for få penge på krudt og kugler. At truslen fra Rusland kræver øjeblikkelig og markant oprustning. [...] EU bruger samlet næsten 1.500 milliarder kroner årligt på militæret - dvs. over tre gange så meget som Rusland. Et samlet EU vil være en frygtindgydende militær og økonomisk modstander, der kan reducere den russiske bjørn til en papirtiger. Et samlet EU vil også være funderet på en stærk demokratisk tradition og værdier. Samtidig vil der være fokus på et reelt forsvar af vores nærområde, og ikke en aktivistisk og militaristisk angrebspolitik, der har martret vores historie siden Irak-krigen. I vores optik burde regeringens svar på en russisk militær optrapning først og fremmest være en øjeblikkelig folkeafstemning om vores forsvarsforbehold. Dernæst burde regeringen kaste alle kræfter ind for at sikre intern fodslag og enighed i EU. Rusland skal vide, at EU taler med én samlet, udenrigspolitisk stemme og vil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre et fredeligt og stabilt Østeuropa. Med den rigtige udenrigspolitiske satsning, kan Danmark spille en afgørende rolle i opbygningen af dette EU-samarbejde - og samtidig lave et opgør med de seneste danske militære aktivisme."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: "Det vælter med udmeldinger fra øst og vest, så almindelige danskere må bevæge hovedet endeløst fra side til side, som tilskuere til en tenniskamp. Almindelige danskere er vist ellers temmelig ligeglade med Ukraine, undtagen hvis ukrainerne pludselig kommer her. [...] Putin har taget rollen som den stærke i skolegården, som ingen gider lege med, og som læner sig truende op ad den svage for at få opmærksomhed. Den svage? Det er Ukraine, men det er også Europa. Hvad Ukraine angår, er det sandsynligvis i alles interesse, at det vedbliver med at ligge, hvor det er, og som det er: en buffer mellem Vesten og Østen. [...] Den anden svage part er Europa. Krisen har endnu engang vist, at Europa er for rigt til at ligge så ubeskyttet hen. Det ligger der bare helt åbent, som Rom i det femte århundrede. Efter Anden Verdenskrig har velfærdsstaternes sociale budgetter ædt forsvarsbudgetterne, som ikke længere blev betragtet som nødvendige, for krig var jo afskaffet på disse breddegrader. En fatal fejltænkning. Det forekommer at være sandt, at der efter Murens fald var en forståelse mellem Rusland og Vesten om, at EU og Nato ikke skulle brede sig østover. Men EU og Nato har siden ikke bestilt andet, så meget mere som Rusland længe forekom medgørligt. Det er Rusland ikke længere. Nu er det umedgørligt. Europa er til gengæld spillet ud af banen. Her breder en undergangsstemning sig. Ukrainekrisen er en farce. Men for Europa er det en farlig farce. Putin har for alvor fået bevis for, at hans anselige våbenarsenaler kan bruges til noget, især når de ikke bliver brugt. Han får opmærksomhed, han kan føle sig anerkendt. Derfor skal han nok holde sig fra at starte den krig. Så taber han alt."
Jyllands-Posten, s. 12,13; Berlingske, s. 26 (22.02.2022)

Prioriterede historier

Politisk kovending: Nu vil regeringen ved lov sikre flere kvinder i ledelser og bestyrelser
Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) har fremsat et lovforslag, som skal sikre en mere ligelig fordeling af kønnene i ledelserne og tirsdag begynder behandlingen af lovforslaget, skriver flere af dagens aviser. Ifølge Ligestillingsministeriet vil EU-direktivet omfatte 40-45 af de største børsnoterede danske virksomheder, hvorimod regeringens forslag omfatter omkring 2400 private virksomheder og cirka 1100 offentlige myndigheder. Det betyder samtidig, at regeringen nu har droppet en årelang modstand fra dansk side mod et EU-direktiv, der blev fremlagt i 2012, men som endnu ikke er vedtaget, da det er blevet blokeret af et mindretal af EU-lande. Men senest har Holland og Tyskland droppet modstanden og nu følger Danmark trop. "Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område," siger Trine Bramsen (S).

Information skriver, at Trine Bramsen mener, at det er nødvendigt at motivere virksomhederne til at sikre en fødekæde af kvindelige ledere. "Vi har jo regler for mange ting, når det handler om virksomheder. Så jeg synes sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi også er med til at sætte retningslinjer for, hvordan vi inddrager begge køn," siger Trine Bramsen. Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, er enig med ligestillingsministeren i, at det er gået for langsomt og hun peger på, at virksomhederne i lang tid har haft mulighed for selv at skubbe til balancen i fordelingen af mænd og kvinder i ledelsen. "Jeg synes jo også selv, at det havde været bedst, hvis virksomhederne selv havde løst det her," siger hun. Kristeligt Dagblad skriver, at både Venstre og Konservative er imod forslaget og fra De Konservative lyder det, at de er ”voldsomt skuffede over, at regeringen er vendt på en tallerken.” ”Vi oplever en regering, der blander sig mere og mere i virksomhedernes ledelsesret. Det er ikke hensigtsmæssigt,” siger politisk ordfører Mette Abildgaard. Fra Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, lyder det: ”Ingen vil vælges på baggrund af køn, og derfor mener vi ikke, at det her er den rigtige vej at gå.”

Jyllands-Posten skriver, at i Dansk Industri og Dansk Erhverv ser man positivt på regeringens ønske om at lave lovgivning for at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i danske bestyrelser og ledelser, men de understreger samtidig, at det skal gøres på den rigtige måde. "Vi læser EU's forslag til at få flere kvinder i bestyrelser i de europæiske børsnoterede selskaber med meget stor interesse og er enige i målet om flere kvinder i bestyrelseslokalerne. Direktivet kom på tegnebrættet i EU for 10 år siden, og forslaget har ændret sig i årenes løb. Nu omfatter det snarere målsætninger og udnævnelseskriterier end kønskvoter samt en undtagelsesbestemmelse, hvilket vi i samarbejde med europæiske kolleger er ved at få svar på, hvad konkret betyder for virksomhederne," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar. Fra Dansk Erhverv lyder det, at de foretrækker regeringens lovforslag fremfor EU's. I en skriftlig kommentar siger underdirektør i Dansk Erhverv, Stine Pilegaard Jespersen, at lovforslaget om skærpede måltal og politikker er langt mere fornuftigt, fordi det "respekterer ledelsesretten i virksomhederne og de særlige betingelser, der gør sig gældende i individuelle brancher".

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Efter at have ligget på is i små 10 år er et direktivforslag fra EU-Kommissionen igen aktuelt, og det giver sammen med regeringens lovforslag om måltal for kønssammensætningen i de øvre offentlige ledelseslag ny anledning til at pudse positionerne af. Venstrefløjen har været der før og er der igen med argumentet om, at kvoter er nødvendige, hvis ligestillingen skal rykke. [...] Kvoter har for det første den kedelige sideeffekt, at kvalifikationer risikerer at måtte vige for køn, og for det andet, at de skaber en nidkærhed, hvor der vogtes over en matematisk retfærdighed. [...] Mens kvoter ikke er vejen frem, så kan målsætninger være et fint redskab til at fremme ligestillingen. I det øjeblik, man skal forklare, hvorfor forholdet ser ud, som det gør, vil man alt andet lige blive tvunget til at gennemtænke rutiner og automatik og helt ideelt også forholde sig til, hvordan de kan brydes. Og det gælder naturligvis ikke kun for virksomheder med mere end 50 eller 250 medarbejdere eller tungere børsnoterede selskaber. Antal må ikke være en undskyldning for ikke at handle. Kvindekamp er ikke kvotekamp. Hvis mentaliteten skal ændres, og det skal den, så skal der netop tages fat helt i det små."

B.T. skriver blandt andet i sin leder: "KVOTERNE I BESTYRELSER har længe været en heftig diskussion i Danmark, og med en ny minister på ligestillingsposten kan det måske blive til virkelighed. EU VIL NEMLIG tvinge medlemslandene til at indføre tiltag eller lovgivning, som sikrer, at der altid er mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i børsnoterede bestyrelser. DERMED SER DET ud til, at kønskvoter i Danmark bliver tvunget igennem nede fra Bruxelles. Noget, som S-regeringen hilser velkommen, selvom Socialdemokratiet ellers har været imod et EU-indgreb på kønskvoter. [...] I DEBATTEN KAN det hurtigt komme til at virke, som om kønskvoterne er den eneste mulige løsning og dermed en, der bør bakkes op af alle, der ønsker ligestilling. Også selvom det kolliderer med selskabernes selvbestemmelsesret. MEN DET ER faktisk muligt at ønske flere kvinder i bestyrelser uden at gå ind for at indføre det med tvang."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "SOCIALDEMOKRATER VED, hvad der er bedst for landets virksomheder. Det ved virksomhederne ikke selv, må man antage. Og vi har jo alle set, hvor ypperlig kvindelig ledelse kan være, da Trine Bramsen dirigerede Forsvaret. ELLER ER dette sidste bare for tarvelig en ironi? DET ER det vel ikke, hvis man skal fremhæve, hvad der er galt med det socialdemokratiske forslag - som i øvrigt er et EU-initiativ, som Socialdemokratiet før har kæmpet imod, men nu går ind for. Der er det galt, at hverken talent, evne, interesse eller kvalifikationer er kønsbestemte. [...] DET ER vist heldigt, at den socialdemokratiske regering har under 50 ansatte. Af 20 ministre er seks kvinder. De sidste to nye ministre er i øvrigt begge mænd, Jesper Petersen som uddannelses- og forskningsminister og Jeppe Bruus som skatteminister. VI SER med andre ord igen en regering, der flotter sig med holdning mere end med handling."
Information, s. 4; Jyllands-Posten, s. 4, 20; Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 5; Politiken, s. 5; B.T., s. 2; Ekstra Bladet, s. 28 (22.02.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Set med menneskeretsbriller: Seks forudsætninger for en stærk EU-lov om virksomhedsansvar
Onsdag præsenterer EU-Kommissionen, efter adskillige forsinkelser, et forslag til en lov, der skal gøre virksomheder ansvarlige for menneskeretskrænkelser i værdikæden, skriver Altinget. Hvis man spørger folk, der arbejder med menneskerettigheder, så kan loven kun gøre en reel forskel, hvis det ikke går hen og bliver en papirøvelse. Det er derfor nødvendigt, at loven lever op til en række krav, hvis den skal være i stand til at gøre en forskel for eksempelvis arbejdere i et udviklingsland for enden af værdikæden.
Altinget (22.02.2022)

Finansielle anliggender

En krig rammer i første omgang aktiemarkederne hårdt
Både pensionsselskabet PFA og fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed vurderer, at skulle Rusland indlede en krig med et militært angreb på Ukraine, vil det globale aktiemarked falde med 5 procent. “Enhver krig har sin egen historie og sin egen økonomiske kontekst. Vi er ret overbeviste om, at kommer der en krigsudmelding, vil aktiemarkedet tage et dyk. Det kan blive 5 procent,” siger Lone Kjærgaard, adm. direktør i Investering & Tryghed. Hun mener, at det er de europæiske aktier, som er mest udsat, fordi Europas økonomier og selskaber har langt mere samhandel med og eksponering mod Rusland. “Markedet ved endnu ikke, hvad det er for en krig, hvor voldsom bliver den, og i hvilket omfang bliver den udkæmpet. Stiller Vesten udelukkende med sanktioner? De kan jo ramme Vesten som en boomerang på væksten. På den måde kan man ikke være så skråsikker,” siger Lone Kjærgaard. Chefstrateg i PFA Tine Choi ser med alvor på den geopolitiske usikkerhed og holder alle risikoscenarierne åbne. “Forskellen på 2014 og nu er, at Nato denne gang er mere involveret. Det er ikke længere Rusland over for Ukraine, men Rusland også over for Nato og USA. Det gør det hele værre, det er ikke så småt. Jeg forestiller mig et 5 procents dyk herfra, hvis det kommer til en invasion,” siger Tine Choi. Fra Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, lyder det: "Markedet har været surt i år, men europæiske bankaktier har gjort det godt. Vi har gået og ventet på medvind til bankaktierne, der skulle få gavn af stigende renter, og det har vi i den grad set nu, hvor finanssektoren virkelig har performet godt. Renteforventningerne er steget kraftigt i USA, og det er smittet af i Europa. Samtidig er vi begyndt at indprise renteforhøjelser fra ECB (Den Europæiske Centralbank, red.), hvilket især har drevet bankaktierne."
Børsen, s. 14-15, 18 (22.02.2022)

Institutionelle anliggender

Brug for mange flere kvindelige iværksættere - vores udvikling afhænger af det
Børsen bringer et debatindlæg af Mia Wagner, co-founder og ceo, Nordic Female Founders og Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Danmark ligger foran de fleste lande i så meget. Men ikke i andel af kvinder som iværksættere. Faktisk ligger andelen af nye iværksættere kun på 4 pct. i Danmark, hvor OECD-gennemsnittet er på 9,2 pct. Det må vi kunne gøre bedre. [...] Vi er i EU i gang med en enorm transformation af vores samfund til en klimaneutral fremtid senest i 2050, ligesom den digitale omstilling sammen med vores behov for at passe bedre på vores sundhed og trivsel. Begge dele kræver enorme investeringer. [...] Kommissionen bør lave et EU-netværk for kønsbevidste investorer. Det er ét af de forslag, Pernille Weiss netop har stillet i Europa-Parlamentet. Det bakker Nordic Female Founders op om. Et kønsbevidst investornetværk kan inspirere, øge viden om fakta og best practice, og det vil kunne gøre det nemmere for kvindelige iværksættere at finde de investorer, som går målrettet efter kvinders og mangfoldigt sammensatte teams' forretningsidéer. [...] Med de globale udfordringer, der hober sig op omkring EU, har vi ikke tid til se 27 forskellige initiativer, som måske vil vise sig over et spand af tid, vi ikke har. Det skal vi have Kommissionen til at få øjnene op for. Nu."
Børsen, s. 31 (22.02.2022)

Hvorfor vil ingen lære sprog?
Berlingske bringer en kommentar af Hans Hauge, lektor emeritus og dr.phil., som blandt andet skriver: "Hvorfor vil de unge eller alle andre ikke lære andre sprog end engelsk? Fordi der ikke er brug for det. [...] I EU er sproget blevet engelsk, selvom England er ude af EU. Ursula von der Leyen hører vi oftest på engelsk, og hvem har hørt Margrethe Vestager tale på fransk? Der er med andre ord ikke brug for at lære tysk og fransk og andre sprog, ganske som der ikke er for at lære latin eller græsk. Så de to er stort set væk. Snart kommer turen til de to andre. [...] Det er ikke nødvendigt at lære latin, tysk og fransk, men hvorfor lærte vi det før i tiden? Fordi de var dannelsesfag. Det var ikke, fordi de var nyttige. Dannelse forudsatte kendskab til latin, og det er ganske unyttigt. [...] Sprogfagene er med andre ord ikke længere dannelsesfag. Det er engelsk heller ikke. Det er et rent nyttefag, for det er et engelsk uden tilknytning til England og engelsk kultur. Engelsk er ikke dannelse, men uddannelse. Skønt alle danskere undervises i engelsk, er der stort set ingen, der for eksempel ville kunne nævne de vigtigste engelske lyrikere efter krigen. Engelsk er blevet til globish eller danglish."
Berlingske, s. 27 (22.02.2022)

Morten Jarlbæk: Er du på vej på ferie, så tikker der nok en ny høring ind
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver, EjendomDanmark, medlem, evalueringspanelet vedr. høringssvar. Han skriver blandt andet: "Flere ugers høringsfrist er ikke meget værd, hvis høringer sendes ud lige inden sommerferien, og en nøglemedarbejder eller ekspert på området er væk. [...] En fireugers høringsfrist er ikke meget værd, hvis den nøglemedarbejder, der er ekspert på høringens område, er væk meget af tiden. Og det må man forvente, når man sender høringer ud lige op til ferien. [...] Et andet godt eksempel er arbejdet med EU's såkaldte "fit for 55"-pakke. Her er tale om et gigantisk lovkompleks, der skal gøre EU mere klimavenlig. EU-høringer har generelt en kortere frist end andre høringer. Den officielle forklaring herpå er, at høringen skal bruges til at fastlægge regeringens holdning til EU-udspillet, og at der derfor er flere led i kæden og også en EU-frist at tage højde for. Det tager tid, som altså ryger fra høringsfristen. Men dette gigantiske udspil - 15 separate høringer - blev sendt ud 14. og 15. juli med frist den anden uge af august. Altså en kæmpehøring af forslag med vidtrækkende betydning sendt ud i uge 28 med frist i uge 32. [...] Der bliver i Danmark årligt sendt langt over 4.000 høringssvar til nye love - dertil kommer alt det, der bliver skrevet til bekendtgørelser og alt det andet, der flyder i lind strøm ud fra Slotsholmens regelmaskineri. Dette omfattende arbejde er afgørende for sikre reglernes kvalitet, hvorfor det må og skal tages (mere) seriøst."
Altinget (22.02.2022)

Interne anliggender

Macron risikerer Putins ydmygelse og hån. Men han har en plan
Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Igen og igen svarer et massivt flertal af franskmændene, at det går tilbage for Frankrig. Derfor spærrer franskmændene øjnene op, når deres præsident uden at tøve kaster sig ind i det diplomatiske kapløb for at undgå krig i Europa, som Emmanuel Macron har gjort det på det seneste. Søndag aften ringede præsidenten på kryds og tværs af kontinenterne for at sikre, at hans russiske og amerikanske kolleger mødes endnu en gang - og dermed vinde tid, så Rusland ikke angriber Ukraine i mellemtiden. Den slags betyder noget i Frankrig. Ikke mindst når præsidentvalget kun er to måneder væk. Dermed forsøger Macron at løse et af de problemer, samtlige franske præsidenter står over for: Fordums tabte storhed. [...] Siden Tyskland gik fra at være EUs syge mand til kontinentets økonomiske sværvægter, har Frankrig end ikke været dominerende på sin europæiske hjemmebane. Det gør ondt i Paris og omegn. Lettere bliver det ikke af, at skolebørnene i historietimerne - det er stadig et vigtigt fag i Frankrig - får tudet ørerne fulde om dengang, Frankrig var blandt de vigtigste lande i verden. I hvert fald i vores del af verden. [...] Derfor var stoltheden også nærmest til at tage og føle på, da franske medier mandag morgen kunne berette, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, havde fået et møde i stand mellem de to gamle ærkefjender, USA og Rusland. Og så kan det godt være, at Putin igen har hældt ham ned af brættet og ikke står ved, det han har lovet Macron på telefonen - sådan ser det ud i skrivende stund. [...] Det kan godt være, Putin iskoldt nægter alt, han og Macron er blevet enige om. Så Macron fremstår som en letvægter på verdensscenen. Så længe Frankrig i det mindste forsøger at påvirke verdens gang, sover franskmændene bedre om natten."
Berlingske, s. 9 (22.02.2022)

Klima

Dansk Erhverv: Nu sætter EU fart på miljøinitiativer, som har stort potentiale for dansk erhvervsliv
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Hvis 2021 skal huskes for noget, så var det et år, hvor EU for alvor satte initiativer i gang for klimaet og vores natur. Nu træder vi ind i 2022, og EU sætter fart på den grønne omstilling med initiativer, der skal fremme cirkulær økonomi og bæredygtige produkter. [...] Derfor kommer der en række EU-krav til marts. For blot at nævne noget af det, der kommer til at ske med hensyn grønne produktkrav, så skal ecodesign-direktivet revideres og indføre skærpede krav, der styrker genbrug og genanvendelse, herunder også for tekstiler. EU ønsker også at indføre en reparationsrettighed til forbrugerne og så kommer der sandsynligvis også flere producentansvar blandt andet for tekstiler og andre produktmaterialer med betydning for den cirkulære økonomi. [...] EU ønsker, der skal gøres noget ved greenwashing. Dels i det videre arbejde med EU's grønne taksonomi, men der er også forslag på vej til at gøre noget ved greenwashing på produkter blandt andet med den nye PEF deklaration. [...] Europa er selvfølgelig ikke hele verden, men har et ansvar for at skubbe til den, så der kommer til at ske noget ved de globale miljøudfordringer."
Altinget (22.02.2022)

Hvem kan erstatte Putin? Ingen nemme løsninger på Europas gasudfordringer
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fat, hvor det gør rigtig ondt, når det gælder europæisk økonomis afhængig af russisk naturgas. Men har vi alternativer? Der er mange andre naturgasproducenter i verden, og nogle af dem ligger også tæt på Europa. Der er dog et stort problem. Og det har vi selv skabt. [...] Fælles for alle muligheder om alternative forsyningskanaler er, at de kræver store fysiske investeringer. Det gælder både udvikling af felter, rørledninger og LNG-anlæg. Det er dyrt, og sådanne projekter skal derfor have en lang levetid for at kunne betale sig. Det gælder også, hvis Europa skulle vende sig mod USA, hvor skifergassen ligger i den nordøstlige del af landet og dermed forholdsvis tæt på det europæiske marked. Derfor er langsigtede leveringskontrakter det bedste for producenterne. Det er her, EUs egen klima- og energipolitik bliver en alvorlig økonomisk og sikkerhedspolitisk udfordring. EU har en plan om klimaneutralitet i 2050, og selvom naturgas (og atomkraft) har fået EUs stempel som 'grøn' teknologi i en overgangsfase, er det usikkert, hvor meget naturgas EU-landene vil købe om ti, 20 eller 30 år. Hvis vi ikke kan garantere en efterspørgsel, vil mange projekter ikke være økonomisk rentable. [...] Der er ingen nemme løsninger, og der vil helt sikkert skulle sluges store kameler i EU-landene. Mere gasuafhængighed fra Rusland i det kommende årti kan derfor komme til at stå i modstrid med ønsker om ikke at investere yderligere i udvinding og forsyningen af fossile brændstoffer."
Berlingske, s. 8-9 (22.02.2022)

Politikere frygter atomkraft og naturgas
Hvis EU skal nå i mål med sine ambitioner for vedvarende energi, kræver det kolossale investeringer, men flere politikere, forskere og miljøorganisationer mener, at det kan bremse udviklingen, hvis Kommissionen inkluderer atomkraft i EU's taksonomi, skriver Børsen. Morten Helveg Petersen (R), som har været chefforhandler på EU's netop vedtagne strategi for havvind, frygter, at investeringer, som kunne være gået til vindmøller, nu risikerer at lande i nye naturgas- og atomkraftværker. “Derfor er jeg kritisk over for forslaget. Lad dog for guds skyld de eksisterende værker køre, men vi kan ikke nå 2030-målet med ny atomkraft. Der skal vi have mere vind og sol,” siger han. Også brancheorganisationen Wind Europe, der repræsenterer mere end 400 medlemmer i vindsektoren, er bekymret. “Det er en forspildt chance at inkludere atomkraft og naturgas i taksonomien. Det er vigtigt, at EU forklarer lande udenfor unionen, at taksonomireglerne ikke betyder, at de skal prioritere naturgas over vedvarende energi,” skriver Christoph Zipf, presse- og kommunikationsleder i Wind Europe.
Børsen, s. 4 (22.02.2022)

Vi kan ikke se bort fra atomkraft
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K) og Volker Naulin, professor, DTU. De skriver blandt andet: "Det er vigtigt, at diskussionen om fremtidens energiforsyning bliver så åben og fordomsfri som muligt. Det skylder vi også de kommende generationer. Og a-kraft er en af de muligheder, vi hverken kan eller skal afskrive, selv i en ophedet og følelsesladet debat. [...] Men debatten om atomkraft har det stadigvæk med at dele vandene. Mest iøjnefaldende er i den forbindelse de mange forskere og eksperter, som i overraskende grad postulerer imod fakta om atomkraft - og får lov til at stå uimodsagt. Derfor er det glædeligt at se, at Europa-Kommissionen nu anerkender atomkraft (og naturgas) i EU's taksonomi for bæredygtige investeringer. For der er behov for, at vi får videreudviklet og aktiveret alle grønne og rene energiteknologier, hvis vi skal leve op til vores klimamål. Læg dertil, at hvis vi afviser atomkraft, fastholder vi os selv i importafhængighed af sort energi fra lande uden for EU. Og dermed gør vi det umuligt at lukke kulkraftværkerne og olieudvindingen rundtom i EU. [...] Om man så går ind for atomkraft eller ej, må være op til en politisk vurdering. Vi synes, at det politisk ansvarlige i den forbindelse først og fremmest må handle om at sikre de kommende generationer en europæisk energiunion for ren, grøn, rigelig og billig energi. En energiunion, som står som rollemodel for resten af verden, og som tager energipolitik ud af det sikkerhedspolitiske spændingsrum, som i disse år igen går i en bekymrende retning. En energiunion, som hele tiden skaber nytænkning og støtter udviklingen af alle teknologier, som hjælper med at bringe CO2-udslippet ned."
Jyllands-Posten, s. 22 (22.02.2022)

Vindkæmper bekymrede for EU's storstilede plan
Europa står foran en gigantisk udbygning af havvind med 30.000 møller, men både Ørsted og Vestas mener, at politiske rammer udfordrer planerne og det samme gør skyhøje priser på materialer. “Målet er absolut realistisk, men vi er udfordret i Europa. Problemerne, vi står foran, er internationale mere end nationale. Og de handler i høj grad om politiske rammer,” siger Rasmus Errboe, Ørsteds regionsdirektør for Kontinentaleuropa. Morten Helveg Petersen, Europa-Parlamentsmedlem (R), har stået i spidsen for forhandlingerne mellem medlemslandene i EU's havvindstrategi og han fortæller, at arbejdet kræver et hidtil uset samarbejde mellem EU's lande. “Tiderne er forbi, hvor hvert enkelt land skal planlægge sin energipolitik på egen hånd. Vi har sindssygt travlt med at finde et fælles ståsted og acceptere det areal, der skal bruges på havvind. Det skal hverken gå ud over natur eller miljø, men det nytter ikke noget, at du stikker en spade i jorden, og så kommer der 27 klager fra alle sider, ” siger han. EU's nye strategi for havvind kan sætte endnu hårdere pres på forsyningen af materialer og vindmøllesektoren har løbende fået kritik for, at selve produktionen af vindmøller belaster klimaet unødigt meget. Derfor har EU-Parlamentet blandt andet foreslået at sætte bæredygtighedskrav til de metaller og råvarer, der bruges i vindmøllerne. Fra Fleming Voetmann, vicedirektør i FLSchmidt, lyder det: “Indtil videre har mindre klimabelastende minedrift og materialer til energiproduktion været relativt overset. Men nu får du et par dilemmaer. Mange køber f.eks. stål i Kina, fordi det alt andet lige er billigst, og de har den langt største produktion.” USA's regering vurderer, at Kina i øjeblikket sidder på ca. 87 procent af verdensmarkedet af de såkaldte "sjældne jordarter" og det kan betyde, at afhængighedsforholdet til Kina kan vokse sig endnu kraftigere.
Børsen, s. 4, 5 (22.02.2022)

Retlige anliggender

Logning handler ikke om politik, men om at styrke politiet og øge trygheden
Berlingske bringer en kommentar af Bjørn Brandenborg, retsordfører for Socialdemokratiet, som blandt andet skriver: "Debatten om logning er en kompliceret størrelse, så lad os få styr på fakta først. For det har Berlingskes skribent Amalie Lyhne desværre ikke, når hun her i avisen kritiserer regeringen, fordi den ønsker at sikre, at politi og anklagemyndighed har de bedste betingelser for at efterforske og retsforfølge kriminelle. I indlægget "Derfor har Nick Hækkerup frit spil til at fortsætte ulovlig masseovervågning", går Lyhne allerede galt i byen i overskriften. Det er rigtigt, at EU-Domstolen har afsagt en række afgørelser, som gør det nødvendigt at ændre de danske logningsregler. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved, og derfor har regeringen da også - ikke af lyst, men fordi den skal - fremsat et lovforslag, som skal ændre reglerne. [...] Men det er forkert, når Lyhne påstår, at regeringen har fremsat et lovforslag med ulovligt indhold. Naturligvis fremsætter Justitsministeriet ikke et lovforslag, som er ulovligt, og det er da også Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ligger inden for rammerne af EU-retten. [...] I Socialdemokratiet ønsker vi at give politi og anklagemyndighed de bedste vilkår for at opklare kriminalitet. Her er logning et afgørende værktøj til at sikre bedre efterforskningsmuligheder for politiet, så borgerne kan leve i tryghed og frihed. Det er det, det handler om."
Berlingske, s. 26 (22.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Debattør: Stjernerne står godt for Putins og hans kinesiske allieredes opgør med Vesten
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe P. Trautner, Phd i Europæiske Studier ved Aalborg universitet, som blandt andet skriver: "Al relevant viden findes på Nato's forsvars offentlige hjemmesider. Derfor ved Putin og hans generaler, at Rusland har strategisk handlefrihed. Det er Nato's militære svaghed, der er baggrunden for, at Putin kræver de baltiske lande ud af Nato og amerikanerne ud af Europa. Efter Ukraine følger russisk pres nye steder. Højst sandsynligt bliver det Baltikum og Polen. [...] Uden for Danmark og i alt fald i Rusland er det forstået, at USA ikke konkret er en nær dansk eller europæisk allieret. Omkring 90 procent af USA's styrker befinder sig i USA, måneders transport fra Europa, og landet er i øvrigt i en kold borgerkrig og desuden optaget af Kina. Samtidig er EU splittet i synet på Rusland, militær magt og demokrati. Stjernerne står godt for Putins og hans kinesiske allieredes opgør med Vesten. [... ] Jeg ved, at jeg sætter sagen på spidsen, men det er der behov for. Dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, og ikke bare regeringens, er fanget i en fortids-boble, og som Tyskland er Danmark ude af trit med truslerne, naboerne og Nato. Håbet her er at anspore især uenige læsere til nysgerrighed. Det er ikke svært at undersøge, hvad Rusland, Nato og vores nabolande kan militært og mener politisk. Derefter kan man overveje, hvad specielt Forsvaret, FE og Udenrigsministeriet kan opnå og hvordan. Det må være vejen til en reelt ny sikkerhedsstrategi, der samordner mål og midler og gør en forskel."
Altinget (22.02.2022)

Udenrigspolitik

Afrikanske ledere er færdige med at være eksotiske indslag for europæiske kolleger
Berlingske bringer et debatindlæg af Anne Sofie Allarp, som blandt andet skriver: "Der var en ny generation af afrikanske ledere, der trådte op i Bruxelles til det sjette topmøde mellem EU og den afrikanske Union i sidste uge. En generation af ledere, der kender deres værd, og som er færdige med at sætte gode miner op til europæiske kollegaers photo-ops og skåltaler. [...] De afrikanske politikere virker oven på de seneste to års epidemi mere forbandede og pas på forholdet til EU, end de har været længe. Den sydafrikanske præsident Ramaphosa har ikke lagt fingre imellem i sin kritik af EU. I The Economist i efteråret efterlyste han en afslutning på det, han kaldte vaccineapartheid, og mindede verden om, at denne værste sundhedskrise i dette århundrede havde afsporet bestræbelserne på at sætte en stopper for fattigdom. [...] De diplomatiske optrin i Bruxelles følges tæt efter en anden meget offentlig batalje mellem Europa og Afrika, da Frankrig og Danmark meget demonstrativt blev sendt ud af Mali ledsaget af en regn af veloplagtheder fra en regeringstalsperson, såsom at den franske forsvarsminister burde se "storheden i stilheden", og at Frankrig burde holde sine "rygmarvsreflekser fra kolonitiden for sig selv". De afrikanske ledere er langt mere bevidste om deres globale værd, de ved, at der er andre samarbejdspartnere end Europa, de ved også, at vi er mindst lige så afhængige af dem, som de er af os. De afrikanske ledere har typisk et cv, der får europæiske ledere til at ligne et hold forpjuskede praktikanter. Og her, to år inde i pandemien, hvor Europa har demonstreret, at vi i den grad er os selv nærmest, er fløjlshandskerne kommet af på de bonede gulve. Det er en velkommen udvikling, for det er måske den eneste vej til at omdanne et forhold, der hidtil har været præget af fortiden, til et partnerskab, der peger ind i fremtiden."
Berlingske, s. 23 (22.02.2022)

Det drejer sig ikke om Putin, men om kampen om verdensordenen
Jyllands-Posten bringer en kronik af Bertel Heurlin, professor i statskundskab, Københavns Universitet, leder af China Security Studies, Center for Militære Studier, UCPH. Han skriver blandt andet: "Det vigtigste er kampen om verdensordenen. Den udspilles nu mellem USA, Europa og Kina. Men fordi Putin er i fokus, ser vi den ikke. [...] Præsident Biden har introduceret USA's strategiske mål: Verden skal styres af demokrati, åbenhed og frihed, og midlet skal være diplomati. Sanktionerne skal være afskrækkelse. [...] Kina og Rusland har brug for hinanden. Men magtmæssigt er Rusland - med en tredjeverdens råstof-eksportøkonomi på størrelse med Italien - i forhold til Kina, som er verdens andenstørste økonomi, den klart svage part. Hvor Kina på flere områder har mulighed for at overgå USA på det militær-teknologiske område, er Rusland fjernt fra Kinas udviklingsmæssige udfoldelse i informationstidsalderen til det, der kunne kaldes intelligenstidsalderen, byggende på kunstig intelligens, AI, big data og quantum-computere. [...] USA står nu lige over for at offentliggøre sin nationale sikkerhedsstrategi NSS-2022. Den vil klart vise, at USA vil fastholde sin globale politiske, militære, økonomiske og teknologiske overlegenhed. Kina er den største udfordrer - som både skal være konkurrent og samarbejdspartner, men primært er modstander. Rusland vil komme i anden række. […] Afgørende er, at når USA har demonstreret sin markante politik over for Rusland i Ukrainekrigen, sin absolutte binding til Nato-alliancen og sin vilje til at spille rollen som den absolutte forkæmper for europæisk sikkerhed, er der en pris at betale for Europa. Den hedder en klar opslutning fra Europa om det amerikansk ledede projekt om en verdensorden baseret på liberal markedsøkonomi, demokrati, frihedsrettigheder, menneskerettigheder og global lov og orden. Det er centralt, at en sådan opslutning utvetydigt vil være rettet mod Kina. Det betyder også krav om, at Nato og EU engageres i Asien sammen med de nye alliancelignende grupperinger som Aukus og Quad. Det store spørgsmål er, om det vil lykkes for USA at fastholde den gældende verdensorden ved at skabe en anti-kinesisk front omfattende Europa og de store asiatiske magter baseret på militære alliancer og demokrati. Eller om det lykkes for Kina globalt at fremstå med en økonomiske tyngde og stabilitet forbundet med tilnærmelsen til universelle værdier, som kan gøre landet til en attraktiv partner for flere og flere af verdens lande. Kort sagt, at det 21. århundrede kan blive Kinas."
Jyllands-Posten, s. 23 (22.02.2022)

Lenins gamle læresætning er værd at huske i Ukraine-krisen
I Europæisk Set i Kristeligt Dagblad skriver journalist Michael Kuttner blandt andet: "REJSENDE TIL ANDRE LANDE er ofte ude for forbløffende oplevelser. I Bulgarien og Indien for eksempel ryster man på hovedet, hvis man vil bekræfte noget. I Amerika siger man badeværelse, selvom man mener toilet. I nogle lande kører man i venstre side af vejen. På den baggrund er der måske ikke meget at sige til, at vestlige lande for tiden har vanskeligt ved at kommunikere med Ruslands præsident. Vladimir Putin lover noget den ene dag - for eksempel at trække tropper tilbage - for næste dag at gøre det præcist modsatte. Han har også lovet ikke at gå i krig, med mindre, naturligvis, at han bliver nødt til det. Han har sagt, at hans land ikke står bag hackerangreb, smædekampagner og forsøg på at påvirke valget i USA, selvom beviserne tårner sig op. Putin er med andre ord fuld af løgn, eller, for at sige det på en pænere måde, tilhænger af alternative måder at betragte tingene på. Og da han har styr på de fleste medier derhjemme, er det virkeligheden i Rusland. Noget tyder på, at en del russere ikke tror på den virkelighed, eller medierne i det hele taget, men det er næppe et stort problem for ham. [...] Naturligvis er der en forskel på at ryste med hovedet, når man siger ja, og til at anbringe efterhånden 180.000 soldater tæt på grænsen til Ukraine. Men det hænger alligevel sammen. For når vestlige ledere, som i disse dage, søger at overbevise Putin om, at krig er en dårlig idé, taler de ikke nødvendigvis samme sprog. Putin tænker et, Macron eller Scholz eller Biden noget andet. [...] Det korte af det lange: Tillid er godt, kontrol er bedre, som Lenin sagde. Tro ikke på modparten, hvis der ikke er grund til det. Krigen kan komme, før vi aner det, eller ikke. Det er Putins projekt. Vi skal være forvirrede, men ingen siger, at vi skal være det mere end højst nødvendigt."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.02.2022)