Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 22. marts 2022


Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU vil have udrykningsstyrke på 5000 mand
EU's udenrigs- og forsvarsministre offentliggjorde mandag aften en ny fælles sikkerheds- og forsvarsstrategi, kaldet EU's 'strategiske kompas', skriver flere aviser. EU vil have en europæisk udrykningsstyrke på op til 5000 mand. Den nye fælles EU-styrke bliver baseret på frivillighed, men der bliver ikke tale om en stående styrke, hvor de 5000 soldater altid sidder klar. Men hvis der bliver behov for at udsende EU-styrker, så skal de kunne rykke ud med kort varsel. Derudover vil EU inden for hybridkrig have flere hold af eksperter, som skal kunne udsendes til enten EU- eller tredjelande, der f.eks. rammes af cyberangreb. Det er en politisk aftale, som senere skal udmøntes i konkret handling og juridiske tekster, og sidst på ugen skal planen også godkendes på et EU-topmøde. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lød det efter vedtagelsen: "Truslerne mod Europa stiger, og omkostningerne ved ikke at gøre noget er klare."

Politiken skriver, at Danmark ser forskelligt på EU's forsvarssamarbejde. Enhedslistens EU-parlamentariker, Nikolaj Villumsen, mener ikke, at militarisering af EU-samarbejdet er en god idé og han bryder sig ikke om ideen om en EU-indsatsstyrke på op mod 5.000 mand. "Jeg ser hellere, at Danmark prioriterer FN-operationer frem for EU, og der er en lang række FN-missioner i Afrika, som mangler mandskab og styrker, hvor der er rig mulighed for, at Danmark kan bidrage," siger han. Til gengæld ser SF's EU-parlamentariker Kira Peter-Hansen fornuften i at opgradere de kampgrupper EU har i dag til en egentlig udrykningsstyrke og hun kalder det en rigtig god forsvarspakke: "Det er dejligt og tiltrængt, at EU begynder at diskutere forsvar for alvor, uagtet om Danmark er med eller ej. Det giver eksempelvis mening at købe ind sammen og investere i systemer, der kan tale sammen. Det kan man gøre bedre på EU-niveau. Der, hvor jeg synes, man rigtig har rykket sig, er på den nye dimension om cyberforsvar og med at beskrive, hvad der er af nye trusler mod EU, og hvordan man kan skabe et rigtig godt supplement til Nato," siger hun.

Da udenrigsminister Jeppe Kofod ankom til Bruxelles mandag, lød det fra ham, at Danmark bør afskaffe forbeholdet ved den afstemning, der holdes 1. juni - fordi det er vigtigt at “stå endnu stærkere sammen både i Europa og over Atlanten”, skriver Børsen. “Vi må ikke tage vores sikkerhed for givet mere. Ruslands aggression viser, at vi alle skal rykke sammen for at forsvare vores frihed og sikkerhed og de værdier, vi står for,” sagde han og fortsatte: “Alt, hvad der skal til for at cementere det europæiske samarbejde blandt frie demokratiske lande - både i EU og Nato, det støtter vi. Og derfor skal Danmark også være helt og fuldt med. Vi skal ikke være det eneste land af de 27, som står udenfor.”

Information skriver, at EU kan enes om mere forsvar, men ikke om mindre russisk energi. EU-Kommissionens plan er at skære to tredjedele af den europæiske gasimport væk allerede i år og indkøbene af gas skal spredes, og der skal satses stærkere på brintenergi. Men både Tyskland, Italien, Bulgarien og Ungarn er dybe afhængighed af russisk gas. I weekenden tog den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck fra De Grønne, til Qatar for at skabe et samarbejde om gas, hvilket var en åbenlyst smertefuld pragmatisme for en grøn politker, men Habeck forsvarede sig med logikken: "Hellere købe gas fra en autokratisk stat, der bryder menneskerettighederne, end fra en totalitær stat, der fører krig mod sit naboland." Derudover fastholder han, at en komplet energiembargo ville medføre "alvorlige skader" på både økonomi, industri og samfund i såvel Tyskland som Europa.

Berlingske skriver, at ifølge Financial Times har Tyskland indgået en langsigtet aftale om leverancer af flydende gas med Qatar. Søndag lød det fra Robert Habeck, at en aftale med Qatar vil være en døråbner for Tysklands økonomi, fordi den vil reducere den tyske afhængighed af importeret russisk gas. Han ville ikke udtale sig om prisen, men ifølge det tyske erhvervsministerium er det op til individuelle tyske energiselskaber at indgå de konkrete importaftaler med Qatar. Robert Hack sagde desuden, at der måske fortsat er brug for russisk gas i år, men ikke i fremtiden. "Det begynder sådan her - så de, som har ører, bør lytte," sagde Robert Habeck med slet skjult henvisning til Kreml og den russiske præsident, Vladimir Putin.

Jyllands-Posten skriver, at EU-kommissær Margrethe Vestager ser flydende gas som en vej ud af den russiske klemme. "Vores vurdering er, at LNG kan gøre mere, end vi umiddelbart vil tro. Vi tror, at LNG kan spille en stor rolle," siger hun til Jyllands-Posten. I forslaget til den store EU-uafhængighedsplan, RepowerEU fremhæver EU-Kommissionen, at stigende import af den flydende gas, LNG, fra andre lande end Rusland er én måde at gøre det på. Planen er, at LNG skal sejles til Europa fra eksempelvis Golfstaterne, som omfatter Saudi-Arabien, Qatar og Kuwait. Problemet er, at gassen skal modtages på specialbyggede LNG-terminaler og de mangler i Europa. En kæmpeterminal i nordtyske Brunsbüttel vest for Hamborg blev dog for nylig hastegodkendt og går alt efter planen, står den færdig tre et halvt år efter første spadestik, som forventes at blive taget i slutningen af 2022. Fra Margrethe Vestager lyder det, at det er en besværlig balancegang, når man fokuserer på LNG-importen. "Det er et supersvært marked med virtuelle bookninger, og det er svært at have det fulde overblik over, hvad er egentlig booket, og hvad er kapaciteten på de skibe, der sejler med LNG. Det er megakomplekst," siger hun og fortsætter: "Hele håndteringen af LNG skal være et meget mere fælleseuropæisk projekt." Vestager understreger samtidig, at selv om LNG ifølge RepowerEU-planen får en central rolle i at vriste energiforsyningen ud af russiske hænder, er det ikke den langsigtede løsning på hverken energiforsyningskrisen eller klimakrisen.

Jyllands-Posten skriver, at Saudi-Arabien kræver stop for iranskstøttede angreb, hvis produktionen skal sættes op. Mandag kunne der igen ses ganske iøjnefaldende prisstigninger på olie og det skyldes blandt andet voksende forventninger til, at præsident Biden, når han senere på ugen i Bruxelles mødes med de europæiske stats- og regeringschefer, vil øge presset for en europæisk embargo mod russisk olie. At drøftelserne i Bruxelles vil være centreret omkring olien, blev kommenteret af Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml mandag: "En olieembargo vil ramme alle. Amerikanerne vil ikke mærke så meget, men en sådan beslutning vil ramme europæerne hårdt." Warren Patterson, råvarechefstrateg i hollandske ING, forklarer, at oliemarkedet har svært ved at genfinde balancen som følge af selvsanktioneringen mod olie fra Rusland samt det potentielle tab af efterspørgsel fra Kina på grund af den seneste coronasmittebølge i landet. "Som om dette ikke er nok, har Houthi-oprørere i Yemen i weekenden rettet endnu et droneangreb mod Saudi-Arabien, herunder også energiinfrastruktur. Ganske vist rammer det ikke eksporten, da Saudi-Arabien kan dække det via sine lagerbeholdninger, men det blotlægger sårbarheden i oliemarkedet," siger han. Saudi-Arabien har lavet en direkte kobling mellem kongedømmets engagement i borgerkrigen i Yemen med evnen og viljen til at øge olieproduktionen for at forhindre energiprischokket i at eskalere til en energikrise. Uden Saudi-Arabien vil det reelt være umuligt at erstatte olien fra Rusland, der måtte blive omfattet af en embargo.
Kilder: Børsen, s. 10; Information, s. 8; Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 10, 17; Berlingske, s. 9; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Wammen: Uden russisk gas får vi recession
I går blev der holdt pressemøde i Finansministeriet om dansk økonomi og budskabet var klart: Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine og krigens afledte effekter på dansk økonomi kan blive meget store. Det skriver flere aviser. I en ny økonomisk prognose optegner ministeriet tre scenarier, hvoraf det hårdeste går på, at der bliver lukket for den russiske gas. “Det hårde scenarie har som forudsætning, at konflikten fører til et totalt stop for russisk gas i Europa. Det vil i så fald betyde yderligere stigninger i råvare- og energipriser, og det vil have større negativ effekt på vores eksport,” fortalte finansminister Nicolai Wammen (S), som præsenterede scenarierne sammen med klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S). Nicolai Wammen understregede samtidig, at regeringen på ingen måde vil anbefale konkrete sanktioner offentligt, for det er en fælles beslutning blandt EU-landene. “Vi ser gerne fra dansk side, at der kommer yderligere sanktioner. Men allerede de sanktioner, der er iværksat, har heldigvis en effekt, og vi bliver ved med at presse på. Vi er hardlinere på det spørgsmål,” sagde Wammen.

Børsen bringer et interview med afdelingschef Mads Kieler, Finansministeriets ansvarlige for økonomiske planer. Mads Kieler vil gerne starte med at gå i rette med en ting først: At det skulle være løsslupne politikere, der har presset budgetbisserne i Finansministeriet til at slække på styringen af dansk økonomi, fordi politikerne ikke selv kunne finde pengene. “Man kan ikke sige, at det er noget, som vi er gået med til. Det er tværtimod noget, som vi har anbefalet. Det har været vores interne vurdering igennem mere end et par år nu,” siger Mads Kieler. Aftalen er at lempe budgetloven og tillade et underskud på de offentlige budgetter i 2030, men ændringen har rejst spørgsmål om konsekvenserne for det økonomiske råderum frem til 2030 og om udviklingen i statens gæld og om dansk økonomis holdbarhed på lang sigt. Mads Kieler medgiver, at de kommende år bliver stramme i finanspolitisk henseende. “Det giver den udfordring, at der vil være stramme rammer for, hvad der vil være råd til udover det demografiske træk og forsvar,” siger han.

Berlingske bringer en kommentar af erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, som blandt andet skriver. "Finansministeriet advarer om dramatiske større negative effekter af krigen i Ukraine i deres mest negative scenario i forhold til, hvad Nationalbanken vurderede for blot få dage siden. Regeringen spår således, at ledigheden i det mest dystre scenario vil stige med 39.000 personer i 2023 i forhold til, hvad regeringen forventede i december. [...] Fortsætter tendensen til stigende lange renter, og hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) senere på året begynder at hæve de korte renter, så er det opskriften på faldende boligpriser. Og falder boligpriserne, vil det ramme forbruget, væksten og arbejdsmarkedet. En analyse fra Nationalbanken efter finanskrisen viser, at en rentestigning på blot en procent på tværs af alle løbetider, kapper op mod fire procent af forbruget efter fem år. Formueeffekten på forbruget fra boligpriserne er særdeles kraftig i dansk økonomi. [...] Hvad vi ved, vi ikke ved, er, om en russisk gasembargo bliver langvarig, eller om krigen i Ukraine udløser en konflikt mellem eksempelvis Kina og Vesten i sanktionspolitikken, hvilket kan udløse en endnu større nedgang i den globale vækst med væsentlig betydning for en lille, åben økonomi som den danske. Så sig tak til Finansministeriet for at levere indsigt i konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det eneste, økonomerne og vi andre skal holde øje med herfra, er, om regeringens forudsætninger og præmisser for krigens omkostninger holder. Vi skal måske faktisk håbe, at de holder, for det er næsten bedre end et endnu grimmere alternativ."
Kilder: Børsen, s. 12-13, 16-17; Berlingske, s. 8-9, 16; Jyllands-Posten, s. 4

Landbrug: EU træffer krisebeslutning om at dyrke braklagt jord
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og EU's andre landbrugsministre mødtes mandag i Bruxelles for at diskutere fødevareproblemer set i lyset af krigen i Ukraine, hvor Rusland og Ukraine tilsammen står for 30 procent af verdens kornproduktion. Her blev der besluttet af et flertal i EU-Ministerrådet, at medlemslandene skal kunne dyrke afgrøder på braklagt jord, skriver Altinget mandag og Børsen. Rasmus Prehn kalder EU's krisebeslutning om at dyrke braklagt jord for “symbolpolitik” og han mener, at det er den forkerte vej at gå. “I forhold til udbyttet fødevaremæssigt er det symbolpolitik. Men symbolpolitik med sørgelige sideeffekter. Hvis du pløjer marken op, får du større CO2-udslip, og når du bruger pesticider, er det dårligt for miljøet,” siger Rasmus Prehn ifølge Børsen. Den grønne tænketank Concito advarer også om at gå videre med EU-forslaget. “Det er en helt skør vej at gå. Der peges nok på den, fordi man ikke kan forestille sig at gøre op med den store animalske produktion. Men en stor del af den animalske produktion er en form for frås, der ikke er livsnødvendig,” siger Michael Minter, programchef og fødevareekspert, og fortsætter: “FN's Klimapanel peger på, at fødevaresystemet er under pres på grund af klimaforandringerne. Vi står med en akut krise, der vil være dum at løse ved at forværre fødevaresituation på længere sigt, når vi har mere planterig kost som en løsning, der tager hånd om begge problemer.”
Kilder: Børsen, s. 2, 4-5; Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Pres for flere sanktioner: Havne og olie er i fokus
På torsdag er der gået en måned, siden Rusland indledte invasionen i Ukraine 24. februar og samme dag samles EU's stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles, hvor de får selskab af USA's præsident Biden, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Indtil videre har EU-landene enstemmigt vedtaget fire pakker af sanktioner på få uger, men en række baltiske og østeuropæiske lande presser på for at stramme sanktionsgrebet yderligere. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lød det, da han mandag ankom til ministermødet, at man også fra dansk side er klar til flere sanktioner. Mellem de ivrige og de tøvende lande er der en stor mellemgruppe og på en baggrundsbriefing sagde en EU-diplomat fra et centralt placeret land fredag, at det både handler om “tempo og kvalitet” i sanktionerne, hvor det er vigtigt at smuthuller lukkes. “Det er nemt at tale om olie eller havne, men tænk over, hvad det kræver. Det er nemt at tale om flere sanktioner, men vi har allerede mange oligarker på listerne, og vi kan se, at der bliver gjort forsøg på at undvige. Der ligger et stort arbejde bag hvert eneste tiltag,” sagde EU-diplomaten ifølge Børsen.

Jyllands-Posten skriver, at Polen presser på for stop for handel med Rusland. "Polen foreslår at tilføje en handelsblokade til sanktionerne så hurtigt som muligt, både for havne i form af et adgangsforbud mod skibe under russisk flag med russiske varer og et forbud mod handel over land," sagde Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, på et pressemøde og tilføjede: "Det vil tvinge Rusland til at overveje, om det ikke vil være bedre at stoppe denne onde krig." Fra Jeppe Kofod lød det: "Vi er tilhængere af de hårdest mulige sanktioner, som vi kan blive enige om i EU-kredsen. Det er vigtigt, at vi gør det i fællesskab, de 27 EU-lande sammen med vores partnere USA, Storbritannien, Canada og andre, når vi laver sanktioner. For det er på den måde, vi for alvor får ramt Ruslands krigsmaskine og Putins økonomi. Vi vil drøfte alle forslag, der kommer på bordet."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Rusland begår krigsforbrydelser. Det er efterhånden svært at finde nogen vestlig politisk leder, som kan være i tvivl. [...] Fire sanktionspakker er det foreløbig blevet til, men bemærk, at de endnu ikke omfatter helt centrale varer som energi og de fleste fødevarer. Som Kristeligt Dagblad kunne fortælle lørdag, eksporterer Færøerne fortsat fisk for milliarder til Putin. Her otte år efter hans annektering af Krim, ender en femtedel af færingernes eksport fortsat i Rusland. Det er forargeligt nok, men tag lige en dyb indånding, inden udskamningen af vore venner i rigsfællesskabet føres til ende. For fiskeeksporten spejler i virkeligheden hele den vestlige verdens svage stilling over for Rusland. [...] Det er et billede på, at sanktioner kræver omtanke. Regeringen har bramfrit erklæret, at den er tilhænger af de hårdeste sanktioner, EU kan enes om. Taget for pålydende må det for eksempel betyde, at den er klar til at lukke for russisk gas og olie, hvis de øvrige EU-lande vil. Det ville øjeblikkeligt mangedoble russernes økonomiske problemer - dog forudsat, at de ikke kunne afsætte energiressourcerne på verdensmarkedet til andre kunder, for eksempel kineserne, måske endda til endnu højere pris. [...] Så ja, det ville være skønt at kunne ribbe Putins middagstallerken for færøsk laks, men den svære kunst er at fjerne den uden at skade de langsigtede muligheder for at stoppe hans vanvid."
Kilder: Børsen, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 11

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Giv Putin fingeren ved at bekende kulør: Væk med forsvarsforbehold
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Iben Krog, folketingskandidat for Venstre, Sjællands Storkreds, som blandt andet skriver: "At se mennesker på flugt, hvor civile både bombes og skydes, blot fordi en diktator vil udvide sit territorium, er så meningsløst, som noget overhovedet kan være. Det er til gengæld positivt, at vi ser Vesten, der for første gang i min levetid rykker frem i bussen i takt. Det gælder både Nato, EU og vores sanktioner. [...] Derfor er det for mig at se også helt naturligt og på sin plads, at Danmark melder sig endnu mere ind i Vesten og afskaffer sit EU-forbehold. Forsvarsforbeholdet handler udelukkende om dansk deltagelse i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. [...] Jeg kommer til at stemme ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni - og jeg er euforisk for muligheden for at få en stol ved bordet og at give Putin en mellemfinger ved endelig at bekende kulør. Og ligesom der ikke findes nogen Nato-hær, så findes der ikke nogen EU-hær - og der kommer heller ikke nogen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Interne anliggender: Øberg er igen på vildspor
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Det er svært at tage Jan Øberg alvorligt. Desværre er der stadig nogle, som gør det, og derfor kan man ikke tillade sig blot at trække på skuldrene, når den såkaldte fredsforsker udbreder sine teorier. Og da slet ikke, når nogen bruger ham i den aktuelle højspændte konflikt. [...] Øberg påstår, at Nato presser Ukraine til medlemskab og lokker med guld og grønne skove. Samme påstand fremsætter Øberg om Sverige: ”For at fortsætte med at vise sin overmagt, tryne og tirre Rusland, som man særdeles godt véd vil blive stiktosset over dette også,” skriver han. Øberg mener ikke overraskende, at Nato burde have været opløst efter Warszawapagtens opløsning. Putin må sidde for enden af sit langbord og klappe. Øberg sår de mistroens frø, som andre samler op og dyrker i egen have. [...] Øberg kender sin værktøjskasse og behersker sit konspirative ordforråd til fuldkommenhed. Han kalder sig fredsforsker, men lever af at så splid og mistillid. Han går ikke fredens, men diktatoriske herskeres ærinde. Trist, at nogen stadig lytter til ham."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Jo ondere Putin bliver, jo "godere" bliver alle vi andre
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: "Krig skaber ”moralsk klarhed” mellem de krigende, det er krigens natur, men udenforstående kan med fordel bevare en forståelsesmæssig distance. Men hvis en situation bliver erklæret for ”moralsk entydig”, er implikationen, at kun den umoralske kan huse den mindste tvivl. Verden er blevet opdelt i godt og ondt, der er ikke længere plads til skepsis. Og er nogen blevet erklæret for onde, så retfærdiggør det alt, hvad man kan sige dem på - og i længden gøre ved dem. Der er vist ingen grund til at anføre historiske paralleller. Putin skal bekæmpes med alle midler, ikke bare militære, men også økonomiske. Sanktioner af russiske oligarker, selvfølgelig. [...] Man ved af erfaring, at det er meget vanskeligt at standse den slags lige på den rette side af moralsk panik. Må man snart snige sig hjem fra biblioteket, fordi man har lånt bøger af Dostojevskij eller Tolstoj? Er det ikke omvendt sådan, at nu er et godt tidspunkt at sætte sig mere ind i, hvad russisk kultur og samfund er? Det betyder også, at EU-Kommissionens nedlukning af russiske statsmedier er en ufatteligt dum idé. [...] Hvis vi tror på ytringsfrihed og demokrati, er vi afhængige af legitime kultur- og meningsforskelle og bør ikke havne i en lukkethed, der mest af alt bringer tankerne hen på totalitære regimer som det Sovjetunionen, Putin vist nok beundrer så stærkt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Interne anliggender: Adfærdsforsker: Følelser vækket af krigen kan påvirke folkeafstemning
Når danskerne den 1. juni skal til folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, så kan situationen i Ukraine få betydning, vurderer Michael Bang Petersen, politisk adfærdsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. "Givet den måde, det her er lanceret på, er det svært for vælgerne ikke at tolke afstemningen ind i det, der lige nu foregår i Ukraine," siger Michael Bang Petersen og fortsætter: "Der er ikke data på det. Men på baggrund af det, vi ved, om hvordan folk reagerer på den type konflikter, må vi antage, at der er folk, der er vrede over det, der sker, og at der er folk, der er bange for, hvad det kan ende med." Han mener, at den store joker er folks generelle holdning til EU, og hvad kommer den til at betyde ift. de følelser, som er blevet aktiveret nu. "Selv de, der mener, at vi står over for en væsentlig trussel fra Rusland, og at vi bliver nødt til at beskytte os mod den, vil måske alligevel stemme ”nej”, hvis de har en oplevelse af, at et styrket forsvar i EU vil svække Natos rolle," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Udenrigspolitik: Vestens sanktioner: Kan Kina give Rusland en økonomisk faldskærm?
Kina er Ruslands største handelspartner, og de to lande har længe understreget deres gode samarbejde, men det betyder ikke nødvendigvis, at den kinesiske økonomi blot kan træde i stedet for Ruslands nu tabte markeder, skriver Jyllands-Posten. For Rusland udgør kun 2,7 pct. af Kinas samlede handel, hvorimod EU's og USA's handel udgør henholdsvis 14,1 og 12,7 pct. Sanktionerne mod Rusland rammer både landets handelssektor samt tilgang til internationale finanser, og Kinas mulighed for at hjælpe er i begge tilfælde begrænsede. Det er endnu ikke klart, om kinesiske virksomheder på nuværende tidspunkt vil risikere sanktioner ved at sælge selv mindre avancerede produkter til det russiske marked, men det kan blive en dyr fornøjelse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Krigen i Ukraine kan blive et gensyn med bilfrie søndage
Stigende olie- og gaspriser har sendt Europas lande ud i en ny energikrise og den 18. marts præsenterede Det Internationale Energiagentur (IEA) en plan for, hvordan europæiske lande kan reducere deres oliebehov og undgå import fra Rusland. Planen består af 10 oliebesparende tiltag, hvor der specielt er fokus på transporten. Her opfordres EU til blandt andet at nedsætte hastigheden på motorvejene, flere hjemmearbejdsdage, billigere offentlig transport og bilfrie søndage. I en skriftlig kommentar skriver transportminister Trine Bramsen (S), at ”stort set alle forslagene fra IEA er noget, vi på den ene eller anden måde arbejder med,” og hun uddyber: ”Jeg er også meget optaget af, at vi får flere ind i togene og op på cyklerne, for det er på alle måder det grønne og kloge valg - det er noget af det, jeg vil sætte fokus på. I forhold til at sænke fartgrænserne er det et spændende forslag, og jeg vil snarest tage en drøftelse med partierne bag infrastrukturaftalen om mulighederne for at kigge på fartgrænsen på dele af vejnettet.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Landbrug: Landbrugsstyrelsen får igen hård kritik af Statsrevisionen
Sidste år blev Landbrugsstyrelsens forvaltning af EU-støtte til landmænd kritiseret hårdt af Statsrevisionen, men igen mandag måtte Statsrevisorerne finde den store hammer frem over for styrelsen, skriver Kristeligt Dagblad. Det viser sig, at Landbrugsstyrelsen har nølet med sagsbehandlingen af de mulige svindelsager og samtidig undladt at politianmelde omkring halvdelen af de sager, Kammeradvokaten har indstillet. ”Brud på rigsrevisorloven er virkelig ikke noget, der sker tit. Den gennemgang, vi har fået i dag, har ikke direkte givet bevis på, at det er gjort bevidst. Men der er ting i tidsforløbet, der indikerer, at det er sket bevidst. Og det er selvfølgelig helt, helt uacceptabelt,” sagde formand for Statsrevisorerne, Klaus Frandsen, mandag.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Arbejdsmarkedspolitik: Dystre økonomiske udsigter skaber ny debat om reformer
Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil krigen i Ukraine betyde højere inflation, lavere vækst og ramme Danmark på både beskæftigelse og arbejdsløshed. Berlingske skriver, at det nu får støttepartiet Enhedslisten til at pande regeringens ”skæve” reformplaner ned. "Nu har vi hørt så meget om, at der er mangel på arbejdskraft. Hvis Finansministeriets prognoser holder stik, er det problem alt andet lige blevet mindre," udtaler Rune Lund, finansordfører i Enhedslisten. Han mener, at det nu må være arbejdsgiverne, som må yde en ekstra indsats for at hjælpe de mennesker, der måtte blive ledige. "Det her er endnu et argument for, at virksomhederne bør koncentrere sig mere om at finde arbejdskraft i Danmark og tage ansvar for de mennesker, som bliver ledige i vores land, frem for at bruge deres kræfter og ressourcer på at lede efter arbejdskraft langt væk fra Danmark og Europa," siger Lund. Det sidste er med henvisning til et forslag om at sænke beløbsgrænsen, som borgere uden for EU skal tjene årligt i Danmark for at få opholds- og arbejdstilladelse. Hverken Rune Lund eller cheføkonom i 3F, Frederik Imer Pedersen, ser ikke nogen grund til at hente flere arbejdere uden for EU.
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Morten Messerschmidt: Bruxelles misbruger sin enorme corona-pengetank til at straffe Polen
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Over to millioner ukrainske kvinder og børn har søgt tilflugt i Polen, og de bliver modtaget med ægte europæisk solidaritet og gæstfrihed, som ægte flygtninge fortjener det. Alligevel straffer EU polakkerne økonomisk. [...] Jeg mener, det er både skammeligt og skræmmende. Skammeligt, fordi EU-apparatet har den frækhed at sætte tommelskruer på en nation, som uden at kny byder to millioner ukrainske flygtninge velkommen. Skræmmende, fordi EU-apparatet, beruset af sine billionlån og sin styrkede rolle som godgørende, planøkonomisk mastodont, tiltager sig magt til at diktere et land sine ”EU-værdier” og omstøde de folkevalgtes beslutninger. Jeg vil minde om, at den krigstilstand, som Europa nu befinder sig i, har polakkerne i årevis advaret imod som en alvorlig risiko. Den, der har haft skoen på, ved, hvor den trykker. Polen tilhører også den gruppe af Natomedlemmer, som hæderligt betaler over to procent af sit bruttonationalprodukt til sit militær. Derfor er der respekt om Polen i Nato og i USA. Men ikke i Bruxelles. Dernede, blandt EU-kommissærerne, EU-fanatikerne og i EU-medierne, er Polen en paria. Så til sidst et spørgsmål: Har du lyst til at overføre endnu flere penge og mere magt til Bruxelles den 1. juni?”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Sikkerhedspolitik: Slå to fluer med et smæk - sikkerhed og gode arbejdspladser hænger sammen
Børsen bringer et debatindlæg af Claus Jensen, formand, Dansk Metal, som blandt andet skriver: "I ly af den forfærdelige krise på Europas østfront har danske politikere lavet et historisk nationalt kompromis om forsvarspolitikken. Det fortjener ros. [...] I dag er vi det eneste land i EU, der frivilligt har valgt at liste uden for døren, når de vigtige beslutninger skal træffes. Selvfølgelig giver det mening, at vi danskere stemmer os tilbage til bordet, hvor de andre europæiske lande sidder. Derfor skal der lyde fuldtonet opbakning til det politiske flertals valg om at styrke forsvaret og sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. I Dansk Metal opfordrer vi danskerne til at stemme “ja” til at afskaffe forbeholdet, og samtidig opfordrer vi danske politikere til at sige “ja tak” til at lade sikkerhedspolitik og arbejdspladser gå hånd i hånd, når vi de kommende år skal investere i forsvaret."
Kilde: Børsen, s. 35

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Detaljerigt EU-regelsæt kan bremse investeringer
Børsen bringer et debatindlæg af Jyrki Laurikainen, ceo, Rakli, Tone Hellevik Dahl, ceo, Norsk Eiendom, Anders Holmestig, ceo, Svenska Fastighetsägarna og Lena Hartmann, legal director, Ejendom Danmark. De skriver blandt andet: "Klimapolitik er ejendomspolitik, og derfor har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag til et nyt bygningsdirektiv med krav til både gamle og nye bygninger. Så hvis du bor eller arbejder i en bygning - og det gør du jo nok - vil de nye regler få betydning for dig. I de nordiske ejendomsbrancher deler vi ambitionerne - og vi ved derfor, at det er vigtigt, at direktivet udformes ordentligt. [...] En alt for detaljeret regulering og politisk styring af en så kompleks situation er ganske enkelt ikke klogt. Desværre har Europa-Kommissionen ikke helt noteret sig det. Vi står derfor foran en risiko for et nyt regelsæt med en unødvendig høj detaljerigdom, hvilket vil holde de grønne investeringer tilbage frem for at opmuntre dem. En ”one size fits all”-tilgang er ikke vejen frem her."
Kilde: Børsen, s. 35

Finansielle anliggender: Renteløft og fokus på Federal Reserve
Et indledende renteløft på 2 basispoint mandag morgen blev hen over dagen udbygget til 7 basispoint, og ved børslukningen mandag eftermiddag var renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation steget til 0,68 pct., skriver Børsen og Jyllands-Posten. I de kommende dage vil en strøm af taler fra topfolk i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholde handlernes opmærksomhed på centralbanken og dens planer. Mandag var det topchefen, Jerome Powell, selv, som talte i National Association for Business Economics, og fokus var på centralbankens betragtning om den rekordhøje amerikanske inflation vejet op mod den usikkerhed, der udspringer fra krigen i Ukraine og de massive sanktioner mod Rusland. Via Bloomberg News kom der fra Den Europæiske Centralbank en udtalelse fra topchef Christine Lagarde om, at banken ikke ser tegn på stagflation i eurozonen, selv om Ruslands invasion af Ukraine er begyndt at tynge den økonomiske vækst og hæve forbrugerpriserne.
Kilder: Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Flygtningestrøm i Tyskland er ti gange så stor som i 2015
I weekenden rundede Tyskland 200.000 registrerede flygtninge, men det reelle antal antages at være langt højere, skriver Berlingske. Hver dag ankommer omkring 200 ukrainere med tog fra Tyskland til Danmark og på hovedbanegården i Berlin ankommer der 10.000 flygtninge pr. dag. På Twitter meddelte FNs flygtningechef, Filippo Grandi, at ti millioner personer har forladt deres hjem siden krigens begyndelse, hvilket er knap hver fjerde indbygger. Flere instanser advarer om, at sådanne kaotiske situationer med mange sårbare mennesker også tiltrækker menneskehandlere og EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, lufter samme bekymringer. "Der er en kæmpe risiko for, at sårbare børn bliver ofre for menneskehandel," siger hun mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Hun kan desuden fortælle, at der endnu kun har været få konkrete meldinger om forsøg på menneskehandel, men sporene fra tidligere flygtningestrømme skræmmer, og politi, aktivister og kvindeorganisationer i Ukraine har set "foruroligende" tilfælde, siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 6

Sikkerhedspolitik: Angreb er massiv krigsforbrydelse
Mariupol er en havneby, der ligger i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine og den er en strategisk vigtig by i kampen om Ukraine, skriver Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. På et udenrigsministermøde i går i Bruxelles kalder EU's udenrigschef, Josep Borrell, Ruslands omfattende angreb mod den ukrainske kystby Mariupol er en 'massiv krigsforbrydelse' og bør fordømmes på det kraftigste. "Det er en tilintetgørelse af et folk, der lider utrolig meget," siger han. De seneste uger har de russiske styrker blandt andet bombet et børnehospital, et stort teater og en kunstskole i Mariupol. Jyllands-Posten skriver, at det sønderbombede Mariupol giver et fingerpeg om Putins planer. Mandag morgen afviste myndighederne i Mariupol et ultimatum fra de russiske styrker, der krævede, at byens forsvarere skulle nedlægge våbnene.
Rusland har før brugt denne taktik med at parre trusler om voldsomme angreb med et ultimatum om overgivelse - blandt andet i Tjetjenien, hvor den blev efterfulgt af den totale ødelæggelse af Groznij, en by nogenlunde på størrelse med Mariupol. "Når der ikke kommer information ud fra en by, ingen billeder af ødelagte bygninger og døende børn, så kunne de russiske styrker gøre, hvad de har lyst til," skriver journalisten Mstyslav Tjernov, som for det amerikanske nyhedsbureau AP bl.a. dokumenterede den russiske bombning af en fødeklinik i havnebyen.
Kilder: Ekstra Bladet, s. 18; Jyllands-Posten, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Fra uspiselig alliance til nødvendigt onde: Sådan deler Enhedslisten sig i spørgsmålet om NATO
Enhedslistens hovedbestyrelse fastslog enstemmigt på et ekstraordinært møde i marts, at partiet arbejder for dansk udmeldelse af NATO. Men her hører enigheden om NATO-medlemskab op. Ifølge Information bliver Enhedslisten med krigen i Ukraine for første gang i partiets historie stillet til ansvar for sin position som den eneste tilbageværende NATO-modstander i dansk politik. Og det ser ud til, at sætningen om NATO fra principprogrammet ikke er blevet diskuteret ordentligt igennem blandt partiets medlemmer. Der er nemlig store uenigheder i partiet, både når det kommer til, hvornår Danmark skal meldes ud af alliancen, og i det hele taget troen på militære løsninger. Den ene fløj mener, at Danmark skal forblive en del af NATO, indtil der er et alternativt forsvars- og sikkerhedssamarbejde, mens den anden fløj mener, at Danmark skal meldes ud af NATO hurtigst muligt for i stedet at indtage en position som alliancefrit land ligesom Sverige. Medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten og tidligere folketingsmedlem, Nikolaj Villumsen, er en af dem, som argumenterer for, at Danmark først skal ud af NATO, når der er et alternativ. ”Jeg er forundret over, at der er nogle, som mener, at vi skal ud uden et alternativ, for det har ikke været den førte politik. Vi har ikke stillet forslag om, at Danmark skulle ud af NATO nu og her, men arbejdet for et stærkt, nordisk forsvarssamarbejde, så man havde et reelt alternativ,” udtaler han.
Kilde: Information, s. 1, 4-5

Udenrigspolitik: Biden besøger Polen i kølvandet på flyafvisning
USAs præsident, Joe Biden, rejser fredag til Warszawa for at drøfte krisen i Ukraine med den polske præsident, Andrzej Duda. Ifølge Henrik Larsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik, sender det et stærkt signal. "Du kan næsten ikke sende et stærkere signal end at sende den amerikanske præsident," siger han ifølge Berlingske. Mødet mellem de to præsidenter finder sted, kort tid efter USA afviste et tilbud fra Polen om at overdrage sine kampfly til Ukraine via en amerikansk luftbase i Tyskland. Henrik Larsen vurderer, at det ikke er helt tilfældigt, at Bidens rejse til Polen planlægges i kølvandet på den beslutning. "Det er indlysende, at man fra amerikansk side forsøger at sikre sine allierede. Når Biden tager til Polen, viser han, at Polen er et vigtigt land," forklarer han. Polen grænser op til Ukraine og har taget langt størstedelen af de millioner af mennesker, der er flygtet fra de russiske invasionsstyrker. Ifølge Det Hvide Hus vil den amerikanske præsident på mødet ”diskutere, hvordan USA sammen med vores allierede og partnere reagerer på den humanitære- og menneskerettighedskrise, som Ruslands uberettigede og uprovokerede krig mod Ukraine har skabt”. Ifølge professor Henrik Larsen er det uvist, hvad diskussionen om den humanitære- og menneskerettighedskrise konkret skal gå på, da de ukrainske flygtninge i første omgang er et ”EU-spørgsmål” og ikke et ”NATO-spørgsmål”. "Jeg kan ikke rigtig se, hvad USA konkret kan gøre andet end at tilbyde sin moralske støtte, med mindre de vil lade nogle af de ukrainske flygtninge komme med tilbage til USA. Ellers kan jeg ikke se, hvad den humanitære opbakning skulle gå på," forklarer han.
Kilde: Berlingske, s. 16

Interne anliggender: Boris Johnson: Ukrainernes kamp er som Brexit
Den britiske premierminister Boris Johnson holdt i weekenden en tale, hvor han over for konservative partifæller ved en partikonference sammenlignede ukrainernes kamp mod den russiske invasion med britiske EU-modstanderes kamp for Brexit. "Jeg ved, at befolkningen i dette land, ligesom den ukrainske befolkning, instinktivt altid vil gå efter frihed," sagde han ifølge Berlingske og fortsatte sin tale med at ”give et par meget kendte eksempler”. Den konservative formand for Underhusets forsvarsudvalg, Tobias Ellwood, mener, at det ikke er at udvise politisk format at sammenligne en britisk folkeafstemning med ukraineres kamp på liv og død. Også to af Johnsons mest fremtrædende politiske modstandere i Bruxelles gennem mange år har været ude og kritisere premierministeren. Donald Tusk, som er tidligere EU-præsident, skriver sarkastisk, at han ”stadig kan huske begejstringen hos Putin og Trump” efter Brexit-folkeafstemningen. Guy Verhofstadt, medlem af EU-Parlamentet, skriver, at det er en ”vanvittig” sammenligning og konstaterer: ”Ukrainerne ønsker at få større frihed og tilslutte sig EU!”.
Kilde: Berlingske, s. 17

Sikkerhedspolitik: Nu vil Søren Gade af med det danske forsvarsforbehold: ”Jeg har ikke skiftet holdning”
I Berlingske kan man læse et interview med Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet og tidligere minister. Krigen i Ukraine har fået den tidligere forsvarsminister til at springe ud som fuldblodstilhænger af at ophæve det danske forsvarsforbehold. "Jeg bekender mig nu til, at vi skal have ophævet forsvarsforbeholdet. Men vi må ikke sige til borgerne i Danmark, at deres sikkerhed afhænger af, om vi får fjernet forsvarsforbeholdet eller ej. Vores sikkerhed er dybt forankret i NATO. Når vi forhåbentlig ophæver forsvarsforbeholdet, er det ikke i konkurrence med NATO, der forbliver grundstenen for vores sikkerhed," siger han. Til spørgsmålet: "Ingen påstår vel, at EU-samarbejde står i modstrid til NATO-samarbejdet?" svarer Gade: "Jojo, men nu er det bare for at sige, at jeg godt ved, hvordan afstemninger kommer til at gå. Man bliver på ja-siden fanget af stemningen, og så kommer man til at sige til folk, hvor vigtigt det er." I januar lagde Søren Gade afstand til sin partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, som ønskede at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Ifølge Søren Gade var det utidigt. "En afstemning om forsvarsforbeholdet har ingen betydning, for EUs forsvar er stærkt underfinansieret,” sagde han dengang til Berlingske. "Hvis du læser de klummer, jeg har skrevet, så har jeg bare sagt, at forudsætningerne for at ophæve forbeholdet er flere penge. Det er jo indfriet nu. Samtidig får man sagt, at det ikke er i konkurrence med NATO," siger den tidligere forsvarsminister.
Kilde: Berlingske, s. 25

Institutionelle anliggender: Presset russisk oligark: ”At modsige Putin om krigen vil være selvmord”
Den russiske multimilliardær Mikhail Fridman, som er ramt af sanktioner fra både EU og Storbritannien, forstår ikke sanktionerne - og kalder det i øvrigt en udbredt misforståelse, at oligarker som ham selv kan få Vladimir Putin til at stoppe krigen i Ukraine. Det skriver Berlingske. Ifølge EU skyldes sanktionerne, at den 57-årige russiske forretningsmand er en del af inderkredsen omkring den russiske præsident Vladmir Putin, som har været med til at muliggøre Ruslands invasion af nabolandet Ukraine. "Vi går efter at ramme alle, som spiller en betydelig økonomisk rolle i forhold til at støtte Putins regime og drager finansiel nytte af systemet," lød det fra EU, da Fridman kom med på EUs sanktionsliste i slutningen af februar. "Jeg forstår ikke logikken i at straffe mig. Den generelle opfattelse blandt vesterlændinge er, at 'åh, de grådige oligarker kan bare tage kontakt til Putin og bede ham stoppe krigen'," siger oligarken, som blankt afviser, at han selv eller andre har indflydelse på det, som den russiske præsident beslutter. "Magtdistancen mellem Putin og nogen som helst andre er lige som distancen mellem Jorden og kosmos. At modsige Putin i forhold til krigen vil for alle være en slags selvmord," udtaler han i et interview med Bloomberg. Men EU mener, at der er tætte bånd mellem Mikhail Fridman og Kreml. "Han har formået at skabe stærke bånd til Vladimir Putins administration og er blevet kaldt en stor, russisk finansieringspartner og katalysator for Putins inderkreds. Han har formået at erhverve statslige aktiver gennem statslige forbindelser," skriver EU om forretningsmanden.
Kilde: Berlingske, s. 3

Klima: Greenpeace: Olien er den elefant i rummet, der finansierer Putins krig i Ukraine
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden. Han skriver blandt andet: "Vi har stået her før. Det er ikke første gang, at krige og konflikter har olie og gas som omdrejningspunkt. Vi så det med Iran-Irak krigen i 1980-1988, Golfkrigen i 1990’erne og den sudanske borgerkrig, der varede mere end 20 år fra 1980'erne og til 2005. Vi må bruge anledningen nu og her til at sikre, at det her bliver sidste gang. Og det må vi gøre ved at skille os af med kul, olie og gas. [...] Kommissionen fremlagde for godt en uge siden en plan til, hvordan Europa kan blive mere uafhængig af russisk gas og samtidig sikre den grønne omstilling. Planen havde mange gode ting, men satser også på at fortsætte vores forbrug af fossil gas, nu bare fra andre kilder end Putin. Men Kommissionen og danske politikere har glemt elefanten i rummet: Mens vi alle snakker om uafhængighed af russisk gas, bliver olie og kul glemt i regnestykket. Og det er faktisk olien, der er Putins allerstørste indtægtskilde. [...] Det er ikke, fordi vi mangler oplagte tiltag, der kan reducere vores forbrug af olie - også på kort sigt. Vi kan forbyde flyruter, som kan nås med nattog eller med bus eller tog på under seks timer. Vi kan stoppe salg af fossilbiler og andre fossile produkter allerede om et par år. Vi kan sætte hastighedsgrænserne ned på motorvejene. For bare at nævne nogle få no-brainers."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark