EU i dagens aviser tirsdag den 22. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: "Vesten har vundet denne styrkeprøve med Rusland"
Efter en dramatisk folkeafstemning har et spinkelt flertal på knap 14.000 stemmer i Moldova sagt ja til, at ambitionerne om et EU-medlemskab skal skrives ind i landets forfatning, skriver flere aviser. "Moldova har nu vundet det første svære slag i bestræbelserne på at blive medlem af Den Europæiske Union," sagde Maia Sandu, landets EU-venlige præsident, mandag på et pressemøde. Sandu sagde desuden, at myndighederne har "klare beviser" for, at kriminelle grupper skulle have forsøgt at købe 300.000 stemmer - og ifølge myndighederne har man dokumenteret, at det er lykkedes at købe 150.000. På pressekonferencen erkendte Maia Sandu, at "der er vælgere, som ikke forstår, hvad EU handler om, og hvad EU kan gøre for Moldova, men der er også folk, som har solgt deres stemmer for penge til kriminelle, og det er ikke normalt i et demokrati". Information har blandt andet talt med buschauffør Nicolai Repesco, som selv har oplevet at blive tilbudt penge for at stemme nej. "Alle kender til det. De fleste har fået tilbudt penge," siger han og tilføjer: "Resultatet er et rigtig dårligt tegn for vores samfund - det viser, hvor opdelte vi er." Fra Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, lyder det ifølge Jyllands-Posten, at Vesten har vundet denne styrkeprøve med Rusland, hvor det for Rusland har handlet om at fastholde kontrollen over ikke bare det tidligere Sovjetunionen, men det tidligere russiske imperium.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Da Ukraine i sin tid blev invaderet, frygtede alle, at Moldova ville blive næste offer for de russiske soldater. Men i de seneste måneder er det en helt anden "invasion", de har set fra Moskva: Kuffert efter kuffert fyldt med eurosedler. […] Moldova er et af de fattigste lande i Europa. En stemme kan købes forholdsvis billigt. Og med en befolkning på blot 2,5 millioner mennesker, skal man ikke købe specielt mange for at påvirke et valg. [...] I EU venter der omvendt en fremtid med homoparader og krig, lyder nogle af de mere klassiske propagandapåstande, der bliver spredt i Moldova på millioner af illegale flyvesedler og i lydbeskeder, sendt direkte til titusinder af vælgere. Nogle af budskaberne har klart en klangbund i et land, hvor 15 procent af befolkningen betragter russisk som deres modersmål. Men dertil kommer så det massive opkøb af stemmer. I maj begyndte moldaviske toldere i lufthavnen at finde de første kufferter med kontanter, og i august havde de i alt konfiskeret mere end 15 millioner kroner fordelt på flere hundrede kufferter - alle hos rejsende fra Moskva. [...] Selvom det ikke lykkedes at få stemt nej til EU, vil det smalle resultat gøre det svært for den moldaviske præsident at argumentere for, at der er bred opbakning til landets kurs mod EU. Samtidig frygter regeringen, at den massive valgsvindel blot er en forsmag på, hvad der venter til næste års parlamentsvalg. Anden valgrunde af præsidentvalget skal afholdes inden for to uger."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg. Han skriver blandt andet: "Ved søndagens folkeafstemning i Moldova om EU-sporet, hvor der også var præsidentvalg, endte resultatet med et spinkelt flertal for at skrive landets EU-ambitioner ind i forfatningen. [...] Moldova er født splittet. Der tales rumænsk (knap 80 procent af befolkningen), russisk og ukrainsk. Geografisk er man i sin nuværende form klemt inde mellem Ukraine og Rumænien. Med udfaldet af folkeafstemningen kan Sandu og befolkningen se frem mod yderligere intern strid og politisk ustabilitet. At der har været russisk indblanding ved valget, er nærmest en naturlov - Moskva har altid ønsket indflydelse og helst dominans af landet. Men splittelsen stikker dybere end ”blot” udenlandsk indblanding. Man skulle tro, at kursen mod EU var et let valg, for med EU's omfordelingsmekanismer, der favoriserer fattigere og tilbagestående lande, ville Moldova stå til at modtage betydelige EU-midler i mange år frem. […] Men EU-kærligheden i den del af Europa er ikke så stærk længere som umiddelbart efter Berlin-murens fald for 35 år siden, hvor de central- og østeuropæiske lande stillede sig velvilligt i kø til et EU-medlemskab. National identitet spiller sin egen rolle i det spørgsmål, det samme gør sikkerhed. [...] Det virker sandsynligt, at Maia Sandu genvinder præsidentposten i Moldova om knap to uger. Ambitionen med folkeafstemningen var at samle landet med kurs mod Europa. Den øvelse kan ikke karakteriseres som vellykket. I stedet ser det ud til, at hendes opgave bliver at finde et fodfæste for det lille land mellem Øst og Vest, hvilket alle dage har været Moldovas faste dilemma."

Politiken bringer en analyse af Europa-korrespondent Kjeld Hybel, som blandt andet skriver: "En folkeafstemning skulle indkapsle Moldovas EU-ambition i beton, men russisksindede nej-sigere var tæt på at forpurre planen. Og om to uger kan landets proeuropæiske præsident miste posten. [...] Da Rusland i februar 2022 indledte sin fuldtonede angrebskrig mod Ukraine, tippede stemningen for alvor til fordel for EU. Og EU udnævnte både Moldova og Ukraine som kandidater til at blive optaget i unionen. Det var den kurs, Maia Sandu ville indkapsle i beton med de to valg. [...] Da præsidenten gik på talerstolen natten til mandag, nævnte hun ikke Rusland ved navn, men sagde, at det dårlige resultat skyldtes, at kriminelle grupper og en udenlandsk magt forsøgte at destabilisere Moldova. [...] Også USA og EU har forsøgt at påvirke afstemningerne ved at tilbyde økonomisk støtte til Moldova. Kort før valget lovede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under en visit i Chisinau en hjælpepakke på rundt regnet 14 milliarder kroner. Ruslands forsøg på at sikre indflydelsen i Moldova er mindre gennemsigtig. [...] Det er især ældre moldovere, typisk i landdistrikterne, der foretrækker Rusland frem for Den Europæiske Union. [..] Derimod er yngre moldovere og moldovere i udlandet, som stadig har stemmeret i hjemlandet, klart mere orienteret mod Vesten. Uanset den sandsynlige russiske indblanding ved de to afstemninger er moldoverne dybt splittet, når det gælder valget mellem Rusland og Vesten. Søndag endte dysten mellem de to lejre i realiteten uafgjort. Men hvis Maia Sandu taber 3. november, er det ikke alene en sejr for udfordreren Aleksandr Stoianoglo. Det vil i høj grad være en sejr for Vladimir Putin."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Ekstra Bladet, s. 22; Information, s. 10-11; Berlingske, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Italiens migrantplan er i limbo
Italiens plan om asylbehandling på centre i Albanien møder modstand fra landets domstole og de første migranter er allerede blevet sendt retur til Italien, skriver Kristeligt Dagblad. Inden sidste uges EU-topmøde inviterede den italienske premierminister, Giorgia Meloni, regeringslederne fra en række andre medlemslande til et møde om, hvordan Italien som det første EU-land har realiseret visionen om asylbehandling i et tredjeland, hvor også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen deltog. 16 mænd fra Egypten og Bangladesh, som var blevet reddet på Middelhavet, blev i sidste uge sendt til et nyopført modtagecenter i Shengjin i Albanien, men fire ud af de 16 måtte straks sendes retur til Italien, fordi de enten viste sig at være mindreårige eller at have helbredsproblemer. Dernæst vurderede retten i Rom, at de resterende 12 migranter ikke kan hjemsendes til deres oprindelseslande, men har ret til normal sagsbehandling i Italien. Grunden til, at retten har underkendt asylbehandlingen i Albanien, er en nylig afgørelse fra Den Europæiske Domstol i Luxembourg. For to uger siden fastslog EU-domstolen, at et land kun kan anses som tilstrækkeligt sikkert til hjemsendelse, hvis det er "generelt og ensartet sikkert". Blandt de 22 lande, som den italienske regering efter planen ville gennemføre hjemsendelser til fra centrene i Albanien, er der kun en håndfuld, som lever op til EU-domstolens kriterier. For at redde ordningen med Albanien ønsker regeringen at gøre landelisten, som tidligere var et ministerielt dekret, til egentlig lovgivning, i håb om at det vil gøre det sværere for domstole at udfordre dens gyldighed. Derudover fjernes Nigeria, Colombia og Cameroun fra listen, hvor der er bekymringer for sikkerhedssituationen. Republikkens præsident, Sergio Mattarella, advarer om, at en optrappet konflikt mellem domstole og politikere kan blive ødelæggende for det italienske demokrati og fra vicepremierminister Matteo Salvini, lyder det, at ansvaret for det næste drab eller den næste voldtægt begået af en migrant i Italien nu påhviler domstolene.

Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, der blandt andet skriver: "På et EU-topmøde i sidste uge var asylpolitikken øverst på dagsordenen, og der blev der blandt andet udtrykt bred opbakning til, at Polen indfører et asylstop for asylansøgere fra Rusland. Danmark er med i en gruppe på 15 lande, som presser på for strammere asylpolitik. […] I lande som Tyskland og Sverige har man ændret signaler, og kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte i sidste uge, at EU bør overveje at ændre EU-lovgivningen, så det åbner for den model, som Italien har etableret med modtagecentre for flygtninge i Albanien. […] Der er dog lang vej igen. I sidste uge blev den albanske model, som den danske regering har rost til skyerne, underkendt af en italiensk domstol, så 12 udsendte migranter, der var sendt af sted til de nye modtagecentre, fik lov til at rejse tilbage til Italien. [...] Umiddelbart før valget til Europa-Parlamentet i juni blev EU-landene efter mange års tovtrækkeri endelig enige om en ny ”migrationspagt”, der skulle erstatte den asyllovgivning, der reelt var brudt sammen. Det er svært at forestille sig, at der bredt set er appetit i EU-landene på at åbne de følsomme kompromisser i pagten i den nærmeste fremtid. Den mest omstridte del indebærer, at der skal oprettes grænsefaciliteter i EU til at modtage asylansøgere. Her skal asylansøgerne screenes og hurtigt sendes tilbage, hvis de ikke opfylder betingelserne for ophold. Et system, som endnu ikke er kommet på benene."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 5

Sundhed: Hård kritik af EU-Kommissionen: Lader farlige kemikalier cirkulere i årevis
Mandag i Bruxelles præsenterede EU's ombudsmand Emily O'Reillys en 17 sider lange redegørelse, som kritiserer EU-Kommissionen for i alvorlig grad at have forsømt sin forpligtelse til at beskytte den europæiske befolkning mod farlige kemiske stoffer. "Ombudsmanden finder, at EU-Kommissionens hårdnakkede svigt, når det gælder at efterleve lovfæstede tidsfrister for forberedelse af autoriseringsbeslutninger om farlige kemiske stoffer, udgør mislighed i embedsførelse," hedder det i EU-ombudsmandens redegørelse. Emily O'Reilly fastslår desuden, at det i gennemsnit tager EU-Kommissionen 14,5 måneder at forberede beslutningsforslag, selv om tidsfristen herfor er tre måneder og disse forsinkelser udgør en trussel mod menneskelig sundhed og miljøet. EU-Kommissionen kalder det "urealistisk" at leve op til tremåneders-reglen i lyset af antallet af ansøgninger fra kemiindustrien om nye stoffer samt selve sagernes kompleksitet, men her lyder svaret fra EU-ombudsmanden til Kommissionen, at den må ændre sine arbejdsgange, så tremåneders-reglen kan overholdes. Xenia Trier, der i en årrække har været Det Europæiske Miljøagenturs ekspert på kemiske stoffer, miljø og sundhed og i dag forsker i miljøkemi, mener, at en af årsagerne til forsømmelserne af tidsfristen er den meget langsommelige proces i ECHA, der leverer indstilling til Kommissionen. "Ét trin i både ECHA's og Kommissionens processer er de såkaldt socioøkonomiske vurderinger, som med årene er kommet til at fylde mere og mere. De skal belyse, om et indgreb mod et kemisk stof indebærer større tab for økonomien end gevinsten ved forbuddet," siger Xenia Trier. De europæiske miljøorganisationers sammenslutning, European Environmental Bureau (EEB), slog allerede i 2022 alarm med en rapport om den manglende beskyttelse af befolkningens sundhed og miljø. "En businessvenlig feber har hærget Bruxelles de seneste måneder med deregulering og konkurrencedygtighed som det nye mantra. Krav, der først blev foreslået af den kemiske lobby, gennemtrænger præsident Ursula von der Leyens plan for den nye kommission, alt mens EU's Green Deal er sygnet hen," skriver EEB i en pressemeddelelse. Ved avisens deadline havde EU-Kommissionen ikke givet nogen kommentarer til Emily O'Reillys kritik.
Kilde: Information, s. 8-9

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vestager i bog: Jeg har ingen planer om at være på valg
I bogen "Vestagers verden" slår Margrethe Vestager fast, at når hun stopper som Danmarks EU-kommissær efter ti år på posten, bliver det også et farvel til politik for nu, skriver flere aviser mandag. Som afgående kommissær er det i den første tid ikke tilladt at blive f.eks. direktør i en privat virksomhed eller organisation og hvis Vestager er interesseret i et andet job, skal hun spørge om lov, så længe hun modtager en del af sin tidligere løn fra EU. "Det er et godt system, som forhindrer os i at udnytte insiderviden for egen vindings skyld, men det sætter også grænser for mit arbejdsliv i de næste par år," siger Vestager. Der er dog dele af fremtiden, som er på plads. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) annoncerede i september, at Vestager fra årsskiftet bliver bestyrelsesformand for DTU. Derudover fortæller hun i bogen, at der også er et udenlandsk universitet har tilbudt hende et job, hvor hun både skal forske, undervise og muligvis også på skolebænken selv. "Jeg har længe været i tvivl om, hvad jeg skulle svare universitetet, men jeg kan mærke, at jeg både har lyst til at lære fra mig og til selv at lære nyt. Min erfaring fra politik kan jeg kun holde i live og bringe i spil, hvis jeg bliver ved med at interessere mig for, hvordan verden forandrer sig," siger Vestager uden at nævne universitetets navn.
Kilder: Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Klima: Det danske energisystem bliver ikke grønt, så længe EU's er sort
Altinget bringer mandag en kommentar af Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi. Hun skriver blandt andet: "De fleste har tændt for varmen i radiatorerne, og efterspørgslen og prisen på energi stiger. […] Og danskerne har tilsyneladende lagt de gode sparevaner fra energikrisen i 2022 på hylden. Det på trods af, vi fortsat fodrer Putins krigsmaskine og henter 18 procent af vores europæiske gasforbrug fra Rusland. Når man begiver sig rundt i de danske energi- og klimapolitiske cirkler, støder man fortsat ofte på postulatet om, at man bare skal bruge løs af energien, for den er alligevel grøn. Ræsonnementet synes at være, at det danske energisystem er grønt, og derfor er det ikke så vigtigt at bruge energien effektivt. Men intet kunne være mere forkert. [...] Der er altså lang vej hjem til et fuldt grønt energisystem for både Danmark og EU. [...] Danmark er en del af det fælleseuropæiske gasmarked, og derfor er ingen EU-lande fri af Putins energi, før alle er. Det vil sige, at vi fortsætter med at sende penge til Putins krigsmaskine i Ukraine, når vi fyrer løs herhjemme og i resten af EU. I det lys alene er regeringens nølen på udfasningen af naturgas til boligopvarmning helt uforståelig. Der er brug for et klart politisk signal til danskerne om, at fremtidens varmekilder ikke er gas og olie, men grønne og uafhængige kilder som varmepumper og fjernvarme."
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Revisionsret advarer: Ser risiko for at EU-penge udbetales to gange
I en beretning, som Den Europæiske Revisionsret offentliggør mandag, konkluderes der, at EU's enorme genopretningsfond efter corona øger risikoen for, at EU's penge går til det samme projekt to gange, skriver flere aviser mandag. Annemie Turtelboom, medlem af Revisionsretten og ansvarlig for beretningen, udtrykker bekymring over, at fondens udbetalinger ikke er knyttet til faktiske omkostninger, hvilket øger risikoen for fejl. Den Europæiske Revisionsret holder til i Luxembourg og har til opgave at holde øje med, om EU bruger skatteborgernes penge korrekt og ifølge revisionsretten har EU-Kommissionen allerede identificeret de to første potentielle tilfælde af dobbeltfinansiering, hvilket i begge tilfælde var i samme medlemsstat. Annemie Turtelboom mener, at de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger i det store hele er utilstrækkelige og hun opfordrer til bedre kontrolværktøjer.
Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag

Klima: Danmark er sent på den i muligt milliardeventyr
Når klimaminister Lars Aagaard (M) taler om teknologien bag fangst- og lagring af CO2 (CCS), bruger han store ord. “Det er et fuldstændig afgørende instrument for Danmark og Europas klimamål,” lød det på dagen, hvor Energistyrelsen netop har åbnet for en milliardstor støttepulje til løsningen. “Det er ikke småpenge. Det er ikke hver dag, at der åbner en tilskudspulje med 28 mia. kr.,” siger Lars Aagaard. Både FN's klimapanel, Det Internationale Energiagentur (IEA) og eksperter vurderer, at løsningen, hvor CO2 suges fra industrivirksomhedernes skorstene og lagres under jorden eller på havbunden, spiller en central rolle, hvis Danmark og Europa skal nå klimaneutralitet, men det går langsomt med at udvikle projekterne i hele verden, mener Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet. “Både globalt og i Danmark har man måske ikke haft teknologien øverst på prioriteringslisten, men i stedet fokuseret på andre tiltag for at reducere udledningerne,” siger han. Klimaministeren synes, at Danmark står et godt sted, selvom vi ikke har været hurtige nok til at satse på fangst og lagring af CO2. "Vi har landet en grøn trepart før sommer. Vi kan se vejen til at nå 70-procentsmålet. Og det synes jeg, er fantastisk. Så jeg synes, det går godt. Men det skal man ikke misforstå. The job ain't over,” siger Lars Aagaard.
Kilde: Børsen, s. 8-9

Klima: Ledere i mindre virksomheder skal også rustes til csrd
Børsen bringer en kommentar af Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne. Han skriver blandt andet: "Med EU's rapporteringsdirektiv csrd har vi endelig fået et universelt sprog for bæredygtighed, som vi har savnet i mange år, og som kan tales på tværs af lande, virksomheder og brancher. [...] For at smv'erne får de bedst mulige rammer for også at rapportere inden for csrd, er EU ved at udarbejde en række anbefalinger til unoterede smv'er, kaldet “Voluntary esrs for non-listed small- and medium-sized enterprises” (VSME). EU har løftet lidt af sløret for anbefalingerne i det udkast, der blev offentliggjort i januar 2024. Udkastet er p.t. i en høringsfase, hvorefter de endelige anbefalinger skulle ligge klar i førstekvartal af 2025, så smv'erne kan forberede sig på dem, inden de officielt træder i kraft fra 2026. Anbefalingerne sikrer, at smv'erne kan tale samme sprog som de store, som er omfattet af csrd. [...] Det er positivt, at regeringen har fået afsat 40 mio. kr. til at imødekomme de store virksomheders vanskeligheder ved arbejdet med csrd, men vi må ikke glemme de mange tusinde smv-ledere, der med csrd og de kommende smv-anbefalinger skal til at lære et nyt og komplekst sprog. Dette bør tænkes med i ligningen i den danske implementering af csrd i erhvervslivet."
Kilde: Børsen, s. 15

Udenrigspolitik: Det nytter ikke at likvidere andre - heller ikke ledere, vi ikke kan lide
Jyllands-Posten bringer er debatindlæg af Ole Olsen, specialkonsulent i Roskilde, som blandt andet skriver: "Jeg vil gerne kvittere for chefredaktør Marchen Neel Gjertsens eftertanke efter det israelske drab på Hamas-lederen Sinwar - at det er forkert at fryde sig, når mennesker bliver slået ihjel, også når det gælder personer med alvorlige forbrydelser på samvittigheden. [...] Der er også grund til at huske, at voldelige handlinger mellem lande og befolkninger sjældent er uden nuancer og forhistorie. Det synes jeg FN's generalsekretær, Antonio Guterres, fik formuleret ret præcist på FN-dagen i fjor, da han fordømte Hamas' omfattende drab på civile og samtidig mindede om, at angrebet ikke skete i et vakuum - men at der var gået 56 års kvælende israelsk besættelse forud. Jeg har også positivt noteret mig, at mange politikere, måske mest klart EU's udenrigschef, Joseph Borell, har kaldt det et internationalt moralsk svigt at lade en konflikt med besættelse og undertrykkelse fortsætte i årevis uden at få en løsning på plads - især da opskriften, to stater til to folk, har ligget på tegnebrættet i FN i nu 77 år. [...] FN er faktisk ikke tænkt som en kampplads for politiske alfahanner og -hunner, men som et forum, hvor der skal søges løsninger ud fra FN-pagten, hvad der er udviklet af folkeret siden, og hvad der overvejende er enighed i verden om. I den forbindelse er det forstemmende at erfare, at især USA og Rusland synes ret ligeglade med, hvad der rører sig i ”det globale syd” - en betegnelse, der dækker flertallet af både lande og mennesker i verden. Vreden blandt disse ”ikkevestlige” lande (og deres befolkninger) var stor under corona, hvor vaccine-egoismen blomstrende i USA og Europa, og den er bestemt ikke blevet mindre med Gaza, hvor de oplever, at især Vesten sætter kammerateri før folkeret og menneskerettigheder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Handel: Europas bilfabrikker slår alarm over elbilsalget
Salget af elbiler i EU har slet ikke ramt det gear, som regler med CO2-krav og milliardbøder har sigtet efter siden 2015 og det har fået Europas bilfabrikker til at slå alarm, skriver Jyllands-Posten. Bilfabrikkerne ønsker en ændring af klimamålene og fra Mads Rørvig, adm- direktør i Mobility Denmark, tidligere De Danske Bilimportører, lyder det: "Vi står ved, at målet er at producere nulemissionsbiler i 2035. Det er i sig selv en kæmpe udfordring. Derfor spørger vi nu politikerne, om vi ikke godt må hjælpe os selv derhen, så vi kan gøre det mest effektivt. Ellers er frygten, at vi i 2035 står et sted, hvor operationen er lykkedes, men hvor patienten (EU's bilindustri, red.) desværre døde undervejs." Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM, mener dog, at bilproducenterne har haft rigelig tid til at omstille sig og han mener ikke, at det giver mening, hvis man piller ved klimamålene, da det kan skabe en masse usikkerhed. Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen, forstår godt, at bilfabrikanterne råber op og siger, at der er behov for at se på, om man kan gøre omstillingen til nulemissionsbiler smartere, end hvad der oprindeligt er lagt op til. "Kan vi f.eks. bruge eventuelle bøder til bilproducenter til at finansiere ladeinfrastruktur, eller kan vi investere midlerne i forskning og udvikling af f.eks. batteriteknologi," spørger han og tilføjer: "I Nordeuropa har vi været dygtige til at knække nøden og få gang i elbilsalget. Derimod står Sydeuropa i stampe. Det er derfor, at der er brug for en indsats på EU-niveau." Indtil videre er bilbranchens opråb prellet af på EU-Kommissionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,4

Konkurrence: Konkurrenceunionen
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Den svenske batterivirksomhed Northvolt kunne give os det hele: grøn omstilling, økonomisk vækst, nye industriarbejdspladser og europæisk energi- og teknologiuafhængighed i forhold til USA og Kina. [...] Men Northvolt kunne ikke levere. Store ordrer blev annulleret og givet til en konkurrent i Sydkorea, udvidelsesplaner blev erstattet af nedskæringer, og i sidste uge undgik virksomheden med nød og næppe en konkurs. [...] De seneste ti år har Kina investeret ti gange mere i udviklingen og produktionen af solceller end EU-landene tilsammen, og landet sidder på 85 procent af verdens batteriforsyningskæder. USA har reageret med told på kinesiske elbiler og Bidens industriplan Inflation Reduction Act. Det presser Europa fra vest. Europæiske regeringsledere har erkendt, at vi skal producere mere selv, og Kommissionen har et mål: 40 procent af Europas vindmøller, bilbatterier og solceller skal produceres på kontinentet i 2030. [...] EU har forsøgt sig med støtteprogrammer, som virksomheder kan søge, hvis de kan finde rundt i de lange ansøgningsskemaer og har tid til at vente i månedsvis, mens sagerne bliver behandlet. Imens har flere store virksomheder opgivet at ekspandere i Europa og opfører i stedet fabrikker i USA og Asien. Et andet EU-forsøg er at undtage udvalgte grønne industrier fra unionens statsstøtteregler. Problemet er, at det kan skabe et statsstøttekapløb mellem landene: Hvis tyske vindmøllevirksomheder bruger tysk statsstøtte til at udkonkurrere danske, ender Europa med at udkonkurrere sig selv. Historisk har EU tænkt konkurrencepolitik som et middel til at opnå et frit indre marked. Nu har vi brug for en ny slags grøn konkurrencepolitik med det mål at gøre Europa konkurrencedygtigt globalt: En samlet plan for, hvordan Europa vil støtte europæiske virksomheder, så vi ikke ender som USA og Kinas tvangskunder i den grønne omstilling."
Kilde: Information, s. 2