EU i dagens aviser tirsdag den 23. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-milliarder strømmer ind i Putins krigskasse
En hjemmeside fra den finske tænketank Center for Research on Energy and Clean Air, Crea, overvåger nøje de russiske energiindtægter og den viser, at der stadig tikker godt 53 mio. euro ind for olie og gas fra EU, skriver Børsen i dag. Crea har konstant målt de russiske energiindtægter siden 24. februar 2022, da Ukraine blev invaderet, og betalingerne skæpper stadig godt i Putins krigskasse. Nu forsøger EU med den 14. sanktionspakke at stramme den økonomiske løkke om russisk økonomi endnu mere, hvor der sigtes direkte mod Ruslands eksport af flydende naturgas. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver på X, at den nye “hårdtslående pakke” vil ramme de russiske indtægter og skyggeflåden, samt et “netværk af udenlandske skyggebanker”. Dette indebærer bl.a. et forbud mod, at europæiske banker, som opererer uden for EU, har forbindelse med Ruslands clearingsystem, SPFS, der blev oprettet, fordi Rusland er udelukket fra det globale Swift-system. Desuden vil EU-virksomheder blive forhindret i at handle med børsnoterede banker, der er involveret i handel med varer, som anvendes i den russiske våbenproduktion, med særligt fokus på kinesiske banker. Udfordringen er dog betydelig. Ursula von der Leyens udtalelser mødes på X af hånlige kommentarer om sanktionernes manglende effektivitet over for de russiske indtægter. Aaron Forsberg, direktør for sanktioner i USA's udenrigsministerium, udtaler til nyhedsbureauet AP: "Vi må være meget ærlige over for os selv. Putin er en dygtig modstander, som er villig til at tilpasse sig og finde samarbejdspartnere."

Berlingske skriver, at der er tegn på, at Rusland udvider sin berygtede skyggeflåde. En række hidtil ukendte selskaber, hovedsageligt registreret i De Forenede Arabiske Emirater, har i løbet af det seneste år hurtigt opkøbt tankskibe, der kan transportere flydende naturgas. Dette har ført til stigende markedspriser, især for de ældste skibe, rapporterer den britiske finansavis Financial Times. Dette opkøb anses som et tegn på, at det russiske regime forbereder sig på skærpede internationale sanktioner. Analysegruppen Kpler ser opkøbene som tegn på "et kompliceret netværk af maritime operationer, der potentielt kan kobles sammen med russiske interesser". Russisk naturgas har ikke hidtil været underlagt så strenge restriktioner som russisk olie, og der er derfor stadig et stort marked i Europa og Asien, men i juni vedtog EU sanktioner, der forbyder losning af flydende, russisk naturgas fra store skibe til mindre fartøjer i EU-havne, hvilket forventes at begrænse Ruslands distributionsmuligheder betydeligt.

Flere aviser skriver mandag, at EU-lande vil sanktionere Rusland for hybridangreb. Flere EU-landes udenrigsministre fortæller på vej ind til ministermøde i Bruxelles mandag, at EU-landene nærmer sig enighed om nye sanktioner mod Rusland. "Vi har arbejdet på sanktioner for Ruslands hybridaktiviteter. Vi håber, at det bliver bekræftet i dag," siger Letlands udenrigsminister, Baiba Braze og tilføjer: "Det vil ikke være ordentligt at tale om indholdet i sanktionerne, før det er aftalt. Men der vil være substantielle tiltag." Der har længe været mistanke om, at Rusland står bag flere sabotageaktioner i Europa. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har direkte erklæret, at Rusland har udført en række hybridangreb på NATO-territorium. Ifølge Stoltenberg omfatter disse angreb sabotage, brandattentater, vold, cyberangreb og desinformation. Derudover skulle den russiske regering i Tyskland have planlagt at myrde topchefen for Rheinmetall, en af Europas største våbenproducenter, som leverer våben til Ukraine. På mandagens møde mellem EU's udenrigsministre er der to centrale punkter - Ukraine og situationen i Mellemøsten. EU's udenrigschef, Josep Borrell, fortæller, at Ukraine har to akutte behov, som vil blive diskuteret på mødet. "Rusland angriber Ukraines elektricitetssystem. Derfor er der behov for mere støtte til at oprette elproduktion. Ukraine har også brug for mere luftforsvar. Det er det, medlemslandene opfordres til at bidrage med," siger Borrell.
Kilder: Børsen, s. 16, mandag; Berlingske, s. 11, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Jyllands-Posten, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Tyskland skal ikke så tvivl om støtten til Ukraine
Både Berlingske og Information kommenterer i sine ledere på Tysklands beslutning om at halvere bidragene til Ukraine i 2025.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Tyskland skiller sig endnu engang ud i forbindelse med krigen i Ukraine ved at have planer om at halvere bidragene til landet i 2025. Begrundelsen er tynd, og timingen er elendig. Den tyske regering håber, at Ukraine klarer sig med de midler, som G7-landene har stillet til rådighed for det krigsførende land - midler, der kommer fra indefrossen russisk kapital. Den tyske finansminister, Christian Lindner, siger, at "Ukraines finanser er sikret i den umiddelbare fremtid takket være EUs midler, penge fra den vestlige forsvarsalliance NATO og G7-lån". De EU-midler, der tales om, er dem, der blev vedtaget på det seneste rådsmøde, og som skulle sikre Ukraine penge i fremtiden fra EUs medlemslande. Beløbet er 50 milliarder euro. Tyskland har i forbindelse med Ukrainekrigen haft en elendig timing. For det første tøvede tyskerne med at levere militært udstyr til Ukraine. Dernæst satte man restriktioner på, hvad det leverede materiel måtte bruges til. Nu står vi i en situation, hvor tyskerne vælger lige præcis dette tidspunkt til at meddele, at man halverer bidragene til Ukraine fra næste år, selvom tyskerne selvfølgelig også kommer til at levere midler til EUs og NATOs Ukrainepuljer. [...] Det er rigtigt, at ukrainerne er sikret betydelige midler fra EU, fra NATO og fra indefrossen russisk kapital, og at Tyskland også bidrager til EU og NATO. Men det er i lige så høj grad vigtigt, at enkelte lande viser, at de individuelt vil støtte Ukraine i kampen mod et aggressivt Rusland. Det handler ikke kun om penge. Det handler i lige så høj grad om at signalere villighed til at betale, og at de europæiske lande står sammen med ukrainerne om at slå russernes angreb tilbage. [...] Én ting har vi lært de sidste godt to år. Det er, at Rusland vil bruge næsten ubegrænsede midler for at tvinge Ukraine til overgivelse. Og Rusland må ikke slippe afsted med sit erobringstogt."

Information skriver blandt andet i sin leder: "I sidste uge kunne flere medier melde om en mystisk beslutning fra den tyske regering: I dens budget for næste år, 2025, er midlerne, der skal hjælpe Ukraine i kampen mod Rusland, blevet reduceret drastisk med intet mindre end fire milliarder euro. Det er en halvering af den økonomiske hjælp, som Tyskland siden 2022 har støttet det krigshærgede land med årligt. Landets kansler, Olaf Scholz, har ellers igen og igen understreget vigtigheden af EU's støtte til Ukraine - så sent som på NATO-topmødet denne måned talte han i høje vendinger om Tysklands ”konsekvente” holdning til krigen: Vi står bag Ukraine, så længe det er nødvendigt, gentog kansleren foran et stort antal af verdens ledere. I det lys virker det mildest talt besynderligt, at Tyskland - Europas største land og økonomi - nu skærer i Ukraine-støtten. Og dét blot et par måneder før det amerikanske præsidentvalg, som kan munde ud i, at USA's præsident igen hedder Donald Trump. Og at Europa så kan risikere at være alene hjemme i forhold til at opretholde den økonomiske og militære støtte til Ukraine. [...] Tilbage står alligevel, at Tyskland - som vel at mærke er den næststørste leverandør af økonomisk støtte til Ukraine - ikke for alvor formår at træde i karakter som Europas fakkelbærer i disse afgørende år. Men med en haltende regering, en højrefløj på fremmarch og rod i økonomien er det måske også for meget at forlange."
Kilder: Berlingske, s. 2; Information, s. 2

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ungarn blokerer for udenrigsministermøde i Ukraine
Ungarn stemte som det eneste land imod, at EU-landenes udenrigsministre mødes i Ukraine, skriver flere aviser mandag. Afstemningen fandt sted på mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor et af emnerne var Ungarns formandskab for EU. Den ungarske premierminister Viktor Orbán er blevet kraftigt kritiseret for sin beslutning om at tage på en selverklæret "fredsmission" til Kyiv, Moska og Beijing og flere EU-lande ønsker ikke at sende ministre til uformelle møder i Ungarn. Derfor rejser der sig spørgsmålet, om der skal arrangeres et andet møde i eksempelvis Ukraine eller alternativt i Bruxelles. "Udenrigsministrene har før holdt møde i Ukraine. Så det kunne være en mulighed at samles der igen. Forslaget kom til afstemning, men der var ét land, Ungarn, der stemte imod," siger Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski. EU's udenrigschef, Josep Borrell, har varslet, at han snarest træffer en beslutning om det kommende særlige udenrigsministermøde i august, som har et længere og mere uformelt format. Her får udenrigsministrene lejlighed til at føre diskussioner, som ikke skal munde ud i beslutninger.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag; Jyllands-Posten, mandag

Institutionelle anliggender: Hvorfor skal det være så svært at købe en togbillet til udlandet?
Mens der findes et utal af flyportaler, der kan sammenligne priser fra alle flyselskaber, står det skidt til, når det kommer til togrejser, skriver Politiken. Ifølge Nick Brooks, generalsekretær i Allrail, en europæisk nonprofitorganisation af selvstændige passagertogsselskaber og billetudbydere, skyldes det, at der er en vigtig forskel på fly- og togtransport. Det er, at det ikke er muligt at tage direkte fra sted til sted med tog, fordi der i Europa er forskellige signalsystemer. Han mener, at det kræver en anden politik på togområdet, men en fælles togbilletportal bremses dog af, at flere nationale togselskaber i Europa ikke ønsker at dele deres data om afgange og priser. Derudover har flere af selskaberne heller ikke et umiddelbart ønske om at sælge andre selskabers billetter. Samme konklusion er man nået til i rapporten 'Forenkling af europæisk billetsalg', som det svenske EU-parlamentsmedlem Jakop Dalunde bestilte i efteråret 2023. For nogle år siden var Dalunde med til at stille et forslag til EU-Kommissionen om passagerrettigheder, der netop indeholdt, at alle togselskaber skulle give data til tredjepart, men han mødte modstand fra EU's ministerråd, hvor alle medlemslandenes regeringer sagde nej, bortset fra den svenske. I efteråret 2021 blev et nyt forslag fremsat af blandt andre vicepræsidenten for EU-Kommissionen, hollandske Frans Timmermans, men siden han stoppede i efteråret 2023, har forslaget bare samlet støv. Jakop Dalundes periode i Europa-Parlamentet udløb i juni, men genvalget af Ursula von der Leyen til kommissionsformand i sidste uge, hvor hun efterfølgende meldte ud, at hun vil gøre togrejser nemmere ved at oprette et fælles europæisk billetsystem, har gjort ham mere håbefuld end nogensinde. Derudover oplever Dalunde, at flere europæiske togselskaber er begyndt at se potentialet i cross border-trafik.
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Kampvalg, kaos og millioner af dollars: Her er svarene på fem centrale spørgsmål
På én uge har Trump været udsat for mordforsøg, og Biden har trukket sig fra valgkampen og nu rejses der en række spørgsmål om det opsigtsvækkende præsidentvalg - ikke mindst om Kamala Harris' chancer, skriver Jyllands-Posten. Fra Harris lød det i en erklæring: "Jeg vil gøre alt i min magt for at samle Det Demokratiske Parti og forene vores nation ved at besejre Donald Trump og hans ekstreme program for 2025. Vi har 107 dage til valgdagen. Vi vil kæmpe sammen, og vi vil vinde sammen." Harris kan dog endnu ikke være sikker på kroning på partikonventet, hvor 4.700 demokratiske delegerede i Chicago fra den 19. til den 22. august skal nominere partiets kandidater til præsidentvalget i november. Hun er dog storfavorit og næsten sikret nominering, men enhver demokrat, der kan samle 300 underskrifter fra delegerede, har ret til at stille op. Harris kan dog håbe på, at det hele afgøres flere uger før konventet, da det demokratiske partis nationalkomite endnu ikke har skrottet planerne om at gennemføre en virtuel nominering, der skal være på plads den 6. august. Søndag aften viste friske meningsmålinger, at kampen mod Trump vil blive op ad bakke for Harris i vigtige svingstater. I 11 meningsmålinger fra store amerikanske medier om styrkeforholdet mellem Harris og Trump, er Trump vinder af otte svingstater, Harris kun af to, mens en er endt uafgjort, viser en opstilling i Washington Post. Og på popularitetsbarometret fører Trump efter det republikanske partikonvent i Milwaukee med 40 pct. mod 35 pct. til Harris.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5

Udenrigspolitik: Ungarn fortsætter blokade af penge 
Ungarn fortsætter med at blokere for EU's udbetaling af midler fra Den Europæiske Fredsfacilitet, som skal støtte EU-lande, der sender militærudstyr til Ukraine. Midlerne har været blokeret i et år og vil fortsat være det, udtalte EU's udenrigschef, Josep Borrell, efter mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles. "Desværre blokerer et land stadig. Både for udbetalingerne fra Den Europæiske Fredsfacilitet og for åbningen af Ukraine Assistance Fund," sagde Josep Borrell, uden direkte at nævne Ungarn. Det er dog Ungarn, der har modsat sig de øvrige 26 EU-lande i flere beslutninger om Ukraine i månedsvis. Ungarns blokade forhindrer ikke EU-landene i at hjælpe Ukraine, men det betyder, at de ikke kan modtage de lovede midler fra Den Europæiske Fredsfacilitet bagefter. "Det er skammeligt. Rent ud sagt skammeligt. Det er ikke fordi, vi ikke sender militær støtte til Ukraine. Pengene skal gå til medlemslande, der allerede har sendt militært udstyr til Ukraine. Men de får ikke pengene. Vil de så fortsætte støtten?" spørger Josep Borrell.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Konkurrence: Danske virksomheder er bagud på grøn konkurrenceevne
Information bringer en kronik af folketingsmedlem Theresa Scavenius, som blandt andet skriver: "For nylig blev der afholdt EU-rådsmøde om EU's indre marked og konkurrenceevne. Der er et par ting, som er vigtige for dansk erhvervsliv at være opmærksom på. Vicepræsident for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, opsummerede mødet med, at man i Bruxelles nu ikke længere ser en modsætning mellem grøn omstilling og konkurrenceevne. I de nævnte rådskonklusioner bliver det mere tydeligt, at fremtidige forslag fra Kommissionen nu i endnu højere grad vil betragte grøn omstilling som et konkurrenceparameter. Det var blandt andet Vestagers budskab, men det står også at læse i Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne samt Enrico Lettas rapport om fremtidens indre marked. […] Jorder af dårlig kvalitet sænker direkte landbrugets konkurrenceevne og EU's fødevaresikkerhed. Det, der er situationen i dag, er, at EU mister markedsandele til resten af verden. Set fra et dansk perspektiv har vi grund til at være bekymrede. De seneste regeringers ensidige fokus på at skabe økonomisk vækst og gode betingelser for erhvervslivet er ved at save den gren, som vi selv sidder på, over. [...] Set i et globalt perspektiv har Danmark været god til at kræve af danske virksomheder, at deres konkurrencedygtighed ikke skal baseres på overudnyttelse af menneskelige ressourcer, men vi er ikke kommet så langt, at det samme gør sig gældende med naturressourcer. Derfor hviler danske virksomheder i øjeblikket på laurbærrene og er ikke tvunget til innovation og nytænkning. Det vil sætte dem bagerst i det 21. århundredes globale konkurrence. Derfor bør vi i Danmark gøre to ting: For det første skifte hest og gå fra, at miljø- og klimapolitik betragtes som en byrde for erhvervslivet, til at betragte det som et globalt konkurrenceparameter. [...] For det andet skal vi kraftigt stemple ind i dagsordenen om forskning, innovation og uddannelse som Europas femte frihed, der er grundlaget for det indre marked på linje med fri bevægelse for varer, arbejdstagere, penge og servicer, som Letta-rapporten foreslår."
Kilde: Information, s. 16-17

Handel: Overvismanden går i rette med den gængse opfattelse af krigen i Ukraine
Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, vurderer, at årsagen til krigen i Ukraine kan være, at vi ikke var integreret nok med russerne rent økonomisk, skriver Berlingske i dag. Dalgaard mener, at mere frihandel også er et plus rent sikkerhedspolitisk. "Jeg har en fornemmelse af, at man nogle steder tænker, at tankegangen med, at mere fri handel giver en mere fredelig verden, er beviselig forkert. For vi handlede jo med Rusland, og vi var meget afhængige af Rusland, og alligevel er det gået galt," siger Carl-Johan Dalgaard, men pointerer, at der kan være en helt anden tolkning af, hvorfor krigen kunne bryde ud. "Det er klart, at der også foreligger den mulighed, at vi slet og ret ikke var nok integreret med Rusland rent økonomisk. Og i særdeleshed, at Rusland ikke var nok afhængig af os. Dermed blev de omkostninger, der var for det russiske samfund i at bryde sikkerhedspolitisk med Europa, anset for at være tilstrækkeligt lave," siger han. Svend Roed Nielsen, senior rådgiver i Tænketanken Europa, mener ikke, at man skal overdrive betydningen af, hvordan mere frihandel kan skabe en mere fredelig verden, men han er enig i, at man på trods af krigen i Ukraine ikke skal lægge sammenhængen på hylden. "Det at vi har samhandel skaber en løbende dialog og fælles interesse. Jeg vil stadig mene, at der er nogle værdier ved, at vi har med hinanden at gøre handelsmæssigt, diplomatisk og sportsligt. Der er mulighed for at fjerne nogle konflikter, der ellers ville kunne have udviklet sig til noget meget større," siger Svend Roed Nielsen. Han påpeger samtidig, at der fremover kan opstå problemer, hvis vi bliver for afhængige af leverandører fra Kina på strategisk vigtige områder. Dette gælder f.eks. den aktuelle konflikt mellem Kina på den ene side og USA og Europa på den anden omkring elbiler. EU-Kommissionen har indført en midlertidig told på kinesisk producerede elbiler, da EU mener, at de bliver fremstillet med statsstøtte. "I den situation kan ensidig handel blive et risikoelement og ikke en styrke," siger Svend Roed Nielsen.
Kilde: Berlingske, s. 9.

Det digitale indre marked: Meta dropper avanceret kunstig intelligens i Europa
Facebook-koncernens nye Llama-sprogmodel, der arbejder med tekst, billeder, video og lyd, bliver i løbet af de kommende måneder frigivet til brugerne, men den vil ikke kunne bruges i Europa, skriver Berlingske. Ifølge en talsmand for Meta skyldes det, at EUs regulering på teknologiområdet er ”uforudsigelig”. Det nyeste tiltag er verdens første lovgivning om kunstig intelligens, som nu træder i kraft og indfører yderligere krav til teknologigiganterne ud over de nyligt indførte regler i forordningen om digitale markeder (DMA). Meta-koncernens beslutning om at undgå Europa med Llama-sprogmodellen skyldes dog den seks år gamle opstramning af EU's databeskyttelsesregler (GDPR). Meta er blevet beordret til at stoppe med at træne sin kunstige intelligens med opslag fra Facebook- og Instagram-brugere i EU, da denne træning kan overtræde databeskyttelsesreglerne. Teknologi-giganterne har ofte beklaget sig offentligt over de mange opstramninger, men EU-Kommissionen har igen og igen slået fast, at alle er velkomne til at være på det europæiske marked, så længe de overholder lovgivningen.
Kilde: Berlingske, s. 7

Udenrigspolitik: Billedet fortæller om et europæisk mareridt. Drømmen er hende den anden
Tanken om at Donald Trump igen bliver præsident i USA, er det mareridt, som europæiske lande forbereder sig på og Kamala Harris er drømmen, fordi hun ikke er ham, skriver Berlingske. Men EU-politikeren fra tyske AfD, Maximilian Krah er ikke bekymret for, at Trump ikke genvinder magten. "Heller ikke det vil stoppe Trump," skrev Krah på X, efter nyheden om Bidens tilbagetrækning i valgkampen. En anden europæer og erklæret ven af Trump er manden bag Brexit, britiske Nigel Farage, som triumferede på X med kommentaren: "Jeg forudså i september 2023, at det her ville ske. Uanset hvem de vælger, vil Trump vinde i november." Mediet Bloomberg beskriver udsigten til Harris som ny præsidentkandidat: "For nogle var det bare for lidt og for sent, mens frygten er, at verden styrer mod Trump 2.0, som Europa for dets egen skyld hellere må forberede sig på." Fra den tyske kansler, Olaf Scholz, lyder det i en kommentar: "Det transatlantiske samarbejde er tæt. NATO er stærk, og USA er en god og troværdig partner for os. Hans beslutning om ikke at stille op igen fortjener respekt." Hvis Trump vender tilbage som USAs præsident, kan det få store konsekvenser for Europa og imens bliver der krydset fingre for Harris, som indtil videre bliver set som bærer af en politisk agenda, der vil være en videreførelse af præsident Bidens forhold til Europa.
Kilde: Berlingske, s. 8