EU i dagens aviser tirsdag den 23. juni 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Starmers afgang ryster britisk politik og EU-forhold
Berlingske skriver, at Storbritannien oplever politisk ustabilitet efter Keir Starmers afgang som premierminister, knap to år efter hans valgsejr i 2024. Starmer måtte bukke under for pres fra sit eget parti på grund af manglende store ideer, økonomisk håbløshed, ukontrolleret indvandring og selvskabte skandaler. Andy Burnham er favorit til at overtage posten som den syvende britiske premierminister på ti år. Artiklen fremhæver, at den nedadgående spiral siden Brexit har udhulet økonomien og briternes tålmodighed. Det kræver en politiker med en stærk vision at genopbygge økonomien og stabilisere landet, som i stigende grad læner sig mod EU. "Den endeløse række af udskiftninger i Downing Street fortæller en dysfunktionel historie, der kun er blevet værre siden Brexit."

Politiken skriver, at EU overvejer at udsætte et planlagt topmøde med Storbritannien efter premierminister Keir Starmers varslede afgang som Labour-leder. Samtidig takker Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj Starmer for støtten til Ukraine og Europa: "Storbritannien har været, er og vil fortsat være blandt denne verdens ledere." Flere britiske politikere reagerer på afgangen, mens Andy Burnham fremstår som favorit til at overtage ledelsen af Labour.

Ritzau skriver, at tiårsdagen for Brexit nærmer sig, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtrykker ønske om et stærkt forhold til Storbritannien. Hun udtaler: "Jeg ser frem til at genoptage et stærkt og stabilt forhold til Storbritanniens befolkning." Dette sker efter Keir Starmers afgang som premierminister, hvilket sandsynligvis udskyder et planlagt topmøde mellem EU og Storbritannien. En meningsmåling viser, at op til to tredjedele af britiske vælgere mener, at Brexit har haft en negativ effekt, og tre fjerdedele ønsker tættere bånd til EU.

Børsen skriver, at den britiske premierminister Keir Starmer har trukket sig efter ugers pres og intern kritik i Labour-partiet. De finansielle markeder har dog taget nyheden med ro, da afgangen var forventet. Chefstrateg Mikael Milhøj fra Sterna Capital Partners påpeger, at investorerne bør være opmærksomme på to forhold: en potentiel mere venstreorienteret økonomisk politik uden finansiering og et stærkere samarbejde med EU. Milhøj udtaler: “Hvis den nye Labour-regering ønsker et endnu stærkere samarbejde med EU her tæt på ti-årsdagen for brexit-afstemningen i 2016. Det kan trække i retning af et stærkere pund.”

Kilder: Berlingske, s. 2, tirsdag; Børsen.dk, mandag; Kristeligt-dagblad.dk, mandag; Weekendavisen.dk, mandag; Information.dk, mandag; Jyllands-posten.dk, mandag; Politiken.dk, mandag; B.T., mandag; Berlingske.dk, mandag

Udenrigspolitik: Ti år efter Brexit søger briterne tættere bånd til EU
Politiken skriver, at en ny analyse fra European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at et flertal af briterne nu ser Brexit som en fejl og ønsker et tættere forhold til EU. Især blandt unge ønsker 70 procent, at Storbritannien igen bliver en del af EU. Artiklen fremhæver, at briterne har genindmeldt sig i EU-programmer som Horizon og Erasmus, men at forhandlinger om unges mobilitet er en knast. Den afgåede premierminister Keir Starmer har desuden taget en lederrolle i forhold til Ukraine. EU presser på for, at Storbritannien sænker prisen for EU-borgere, der ønsker at studere i landet. Et planlagt topmøde mellem EU og Storbritannien den 22. juli er blevet udskudt på ubestemt tid.

I en leder i Politiken skriver redaktionen, at EU står stærkere end i mange år, ti år efter Brexit. Brexit har været en økonomisk katastrofe for Storbritannien, der har kostet omkring 6 procent af landets BNP, og har ført til politisk ustabilitet med syv premierministerskifter siden udmeldelsen. EU har derimod holdt sammen, støttet Ukraine som dets primære partner og allierede, og vedtaget 20 sanktionspakker mod Rusland. Derudover er migrationsudfordringen kommet under kontrol, og der er opnået europæisk konsensus om en kontant flygtninge- og migrationspolitik. Selvom der stadig er uenigheder om EU’s budget og fremtidige optagelse af Ukraine og landene på det vestlige Balkan, er det blevet tydeligt, at EU er svaret på Europas udfordringer. "Brexit viste sig at være en fatal og uhyre kostbar fejl," konkluderer redaktionen.

Kristeligt Dagblad skriver, at Brexit fortsat definerer britisk politik ti år efter folkeafstemningen, som sendte Storbritannien ud af EU. Ifølge statskundskabsprofessor Sara Hobolt fra London School of Economics har Brexit skabt to nye politiske stammer, 'remainers' og 'brexiteers', hvis identitet stadig er stærkt knyttet til deres holdning til EU. Hobolt udtaler: "Man kunne godt tænke: Okay, nu er der gået 10 år, og vi har forladt EU, og de politiske partier taler ikke så meget om Brexit. Faktisk prøver de at undgå det, og der er ikke nogen politiske initiativer, der fundamentalt vil ændre noget i forholdet til EU. Så ud fra det perspektiv er det ret interessant, hvordan Brexit stadig er en skillelinje i befolkningen." Nigel Farage har udfyldt et politisk tomrum, da de traditionelle partier ikke har indfriet løfterne fra Brexit, og hans parti Reform UK fører i meningsmålingerne. En demografisk ændring har ført til, at 59 procent nu ville stemme for at blive i EU.

Jyllands-Posten skriver, at ti år efter brexit-afstemningen er Storbritanniens politiske system i kaos, og vreden er stor. Landet har haft seks premierministre, og det traditionelle topartisystem er under pres. Mange vælgere har mistet tilliden til de gamle partier, og brexit har ikke leveret de lovede forbedringer. En YouGov-måling viser, at 55 procent af briterne nu ønsker at genindtræde i EU.

Kilder: Politiken, s. 1, 23, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 4, mandag; Altinget.dk, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 10-11, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflationsforventninger holder ECB på nuværende kurs
Børsen skriver, at Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, signalerer, at der er styr på inflationen, og at der ikke er behov for et 'kraftfuldt' svar på oliekrisen i Mellemøsten. Oliepriserne er faldet til 79 dollar per tønde, selvom våbenhvilen mellem USA og Iran er skrøbelig. Kerneinflationen i Europa er steget til 2,6 pct. i maj, og den overordnede inflation er 3,2 pct., hvilket er over ECB's mål på 2 pct. ECB hævede renten for halvanden uge siden. Lagarde udtaler: "Chokket var for stort til bare at ignorere uden at bringe vores mål i fare." Hun understreger, at inflationen vil nærme sig målet på mellemlangt sigt, og at der er styr på inflationsforventningerne. Lagarde tilføjer: "Vi ser ingen beviser endnu på løsrevne inflationsforventninger eller andenrundeeffekter, der vil kræve et mere kraftfuldt svar på nuværende tidspunkt."
Kilder: Børsen.dk, mandag

Andre EU-historier

Migration: Bosse forsvarer EU's migrationspagt mod nationalistisk kritik
I en kommentar i Politiken skriver Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, at Europas nationalistiske partier i årevis har kritiseret EU for ikke at håndtere migration effektivt. Hun påpeger, at EU nu har vedtaget en ny migrations- og asylpagt, styrker ydre grænser og indfører nye regler for hjemsendelser. Bosse undrer sig over, at de samme kræfter nu lancerer et manifest, 'Save Europe Act', der ikke handler om grænsekontrol eller fælles løsninger, men om 'demografisk kontinuitet' og 'replacement migration'. Hun advarer mod, at hvis migrationen kommer under kontrol, vil der blive fundet nye konflikter, og at historien viser, at politik sjældent bliver moderat, når den drives af frygt. Bosse fremhæver, at Europa står over for store udfordringer fra Rusland, Kina og USA, og at løsningen er mere samarbejde, ikke mindre. Hun konkluderer, at Europa bliver stærkere, når problemer løses i fællesskab, da det er den erkendelse, der har drevet Europas succes gennem generationer.
Kilder: Politiken, s. 6, mandag

Miljø: EU strammer grebet om fast fashion og tekstilaffald
I en klumme i Børsen skriver Rasmus Nordqvist (SF), medlem af EuropaParlamentet, at Europa oplever et enormt overforbrug af tøj, hvilket resulterer i 19 kilo tekstilaffald per person årligt i EU. Han kritiserer fast fashion-industrien, især kinesiske platforme som Shein og Temu, for at forværre problemet med overproduktion og manglende genanvendelse. EU har reageret ved at give Temu en bøde på 1,5 mia. kr. for salg af ulovlige varer og har indført udvidet producentansvar for tekstilvirksomheder. Nordqvist understreger behovet for yderligere regulering og for at EU får indført 'Green claims'-regler for at bekæmpe greenwashing.
Kilder: Børsen, s. 12, tirsdag

Miljø: Danmark udskyder indsats for rent vandmiljø trods EU-krav
Politiken skriver, at den danske regering har udskudt målet for at reducere landbrugets udledning af gødning til tidligst 2028, hvilket betyder, at Danmark ikke vil leve op til et 27 år gammelt EU-direktiv om rent vandmiljø med deadline i 2027. Danmarks Naturfredningsforening udtrykker skuffelse over udskydelsen, da den skærpede miljøgaranti skulle effektueres i 2027. Emma Sander Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforening udtaler: "Vandmiljøet kan ikke vente på, at vi får fedtet færdig og udskyder handling med endnu et år."
Kilder: Politiken, s. 7, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Europa-Parlamentet undersøger anklager om racistisk kommentar
Altinget skriver, at Europa-Parlamentets liberale gruppe Renew Europe ønsker sanktioner mod Danmarksdemokraternes medlem Kristoffer Storm efter en Instagram-kommentar rettet mod den svensk-irakiske politiker Abir Al-Sahlani. Gruppen kalder kommentaren racistisk og overvejer et sagsanlæg, samtidig med at den har bedt parlamentsformand Roberta Metsola undersøge sagen. Storm afviser anklagerne og siger, at han blot mente, at Al-Sahlani burde være gået hjem efter en ophedet debat. Europa-Parlamentet bekræfter, at sagen undersøges, og mulige sanktioner spænder fra en advarsel til midlertidig suspendering.
Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Indre anliggender: EU's nye grænsekontrol skaber pres i Københavns Lufthavn
Børsen skriver, at Storbritannien har opdateret sin rejsevejledning for Danmark med en advarsel om forsinkelser i paskontrollen i Københavns Lufthavn. Dette skyldes EU's nye digitale grænsekontrolsystem, EES, som kræver manuel registrering af britiske borgere. Norwegian's landechef, Sara Westphal Emborg Neergaard, udtaler: "Det er jo ekstremt, at UK er ude at advare mod at rejse til Danmark i sommerferien." Problemerne har været kendt længe, og der er uenighed om brugen af e-gates, som andre europæiske lande håndterer forskelligt. Københavns Politi har styrket bemandingen med ca. 60 årsværk for at afhjælpe situationen.

Børsen skriver, at SAS truede den danske regering med at flytte interkontinentale ruter fra Københavns Lufthavn til Stockholm, hvis ikke paskontrollen blev forbedret. Problemet var lange køer ved paskontrollen, som Politiet er ansvarlig for. SAS og Dansk Industri lagde massivt pres på Justitsministeriet, hvilket resulterede i, at omkring 60 ekstra politibetjente blev udstationeret i lufthavnen. Mads Brandstrup fra SAS udtalte: "Jeg vil ikke kalde det en trussel. Det var et forsøg på at få myndighederne til at forstå problemets alvor." Artiklen nævner også, at EU's nye digitale grænsekontrolsystem, EES, forventes at lægge yderligere pres på paskontrollen.
Kilder: Børsen, s. 6-8, tirsdag; Berlingske.dk, mandag; Kristeligt-dagblad.dk, mandag; Ekstrabladet.dk, mandag

Det digitale indre marked: Europas digitale suverænitet kræver stærk infrastruktur
I en kronik i Børsen skriver Camilla Ley Valentin, at debatten om datacentres strømforbrug overser spørgsmålet om Europas digitale infrastruktur og uafhængighed. Regeringen prioriterer elbiler og samfundskritiske behov foran datacentre i elnettet, men Valentin argumenterer for, at man bør skelne mere præcist og vurdere datacentres funktion og effektivitet. Hun understreger, at digital suverænitet omfatter kontrol over operationelle softwarelag, der sikrer effektiv og skalerbar infrastruktur. Valentin mener, at Danmark bør insistere på, at digital infrastruktur vurderes ud fra dens værdi i dag og dens evne til at opbygge fremtidig kapacitet. "Strøm er en fælles ressource. Når den er knap, bør den tildeles, hvor den samlet set skaber mest værdi for samfundet," skriver Valentin.
Kilder: Børsen, s. 21, tirsdag