Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information23 November 2021

EU i dagens aviser tirsdag den 23. november



Tophistorier

Voksende protester mod nye restriktioner og vaccinekrav
Flere af dagens aviser skriver, at en række vesteuropæiske lande er ramt af protester, uro og voldelige demonstrationer på grund af nye restriktioner og vaccinekrav. I Berlingske kan man læse, at erfaringerne fra Østrig ikke er opmuntrende. Den østrigske regering ser de benhårde coronarestriktioner som eneste mulighed for at dæmme op for en ekstrem voldsom smittespredning, der er ved at komme helt ud af kontrol. Oveni kommer så de meget aggressive protester fra dele af befolkningen over netop de restriktioner, der skal genskabe kontrol med situationen. Især et eksempel fra Linz, hvor en politibil, med to betjente i, blev sat i brand, får indenrigsminister Nehammer til at slå alarm. Situationen i Østrig viser dermed også dilemmaet, hvor protesterne i flere europæiske lande kan gøre situationen endnu værre end den nedlukkede vinter sidste år. Smittetallene vokser med alarmerende hast i mange europæiske lande. Flere steder har man nu travlt med at rulle løfter om 'freedom day' tilbage og i stedet genindføre restriktioner, som politikere egentlig havde sagt, at der ikke igen ville blive brug for. Reaktionerne i weekenden var voldsomme. Fra Holland kan man se på videoer lagt ud på Twitter, hvordan demonstrationer og voldelige optøjer har bredt sig til en række byer efter fredagens 'voldsorgie' i Rotterdam, hvor betjente så sig nødsaget til at skyde mod demonstranterne. I Bruxelles kan man se på sociale medier, hvordan tusindvis gik med i en demonstration i løbet af søndagen, der endte i plyndringer af butikker og voldelige konfrontationer med politiet.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag også læse, at kløften mellem tilhængere og modstandere af coronarestriktioner vokser. Europa lignede for blot få uger siden en vaccinesucces, men weekendens voldsomme demonstrationer i Østrig, Belgien og Holland tegner et andet billede. Mens smittetallene nu vokser med uforudset hast, og det ene land efter det andet finder nedlukning, udgangsforbud og andre coronarestriktioner frem igen, toppet af nye drastiske tiltag såsom indskrænkninger for uvaccinerede og vaccinepligt, eksploderer den vrede, som har ulmet under overfladen. Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om en femte coronabølge, som kan koste endnu en halv million menneskeliv i Europa. Men opbakningen til tiltag mod smittespredning eroderes, og protesterne har vakt bekymring blandt andet i EU's Center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, ECDC, hvor man frygter, at smertegrænsen for coronaindgreb er ved at være nået. Forskningsleder og ekspert i sociale oprørsbevægelser ved universitetet i Liège i Belgien, Bruno Frère, mener, at en særlig europæisk kløft er ved at åbne sig. "De europæiske velfærdssamfund har også udviklet en fobi mod risiko, hvor truslen om, at noget kan gå galt, er blevet uacceptabel. Vi er kommet så vidt, at vi har svært ved at acceptere døden som et livsvilkår. Og denne tendens støder sammen med en anden tendens til at sætte den individuelle frihed i højsædet. Det skaber en særlig europæisk konflikt, hvor frihed og beskyttelse kolliderer og udkrystalliseres i holdningen til coronarestriktioner," siger han.

I Jyllands-Postens Indblik af journalist Sofie Øgård Gøttler og korrespondent Marie Louise Albers kan man i dag blandt andet læse: "En ny omgang coronarestriktioner og stramme krav til vaccination har fået demonstranter til at gå på gaden i flere lande verden over. [...] Og ser man mod andre EU-lande såsom Østrig, Italien og Kroatien - eller længere væk mod steder som Australien eller det franske oversøiske territorium Guadeloupe - trækker lignende beretninger om omfattende demonstrationer som følge af regeringers nye coronatiltag overskrifter. [...] Cirka 35.000 mennesker marcherede søndag gennem hovedstaden Bruxelles. Det startede fredeligt, men udviklede sig efter nogle timer til sammenstød mellem demonstranter og politiet, der tyede til brug af vandkanoner og tåregas for at opløse folkemængderne. Belgien har en af de højeste vaccinationsrater i Europa med cirka 75 procent af befolkningen vaccineret. Men ikke desto mindre er smittetallene i de seneste uger skudt i vejret, hvilket i sidste uge fik landets regering til at indføre krav om hjemmearbejde fire dage om ugen, mens også brugen af mundbind både indenfor og udenfor er blevet skærpet. [...] I Danmark havde protestbevægelsen Men in Black lørdag indkaldt til den første demonstration i København, siden regeringen for nylig genindførte brugen af coronapas flere steder i samfundet. Omkring 1.000 mennesker mødte ifølge politiet op."
Berlingske, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 1; Jyllands-Posten, s. 18-19 (23.11.2021)

Prioriterede historier

Satellitfotos underminerer Arlas stort anlagte klimakampagne
Politiken skriver i dag, at Arla markedsfører mælk som CO2-neutralt, da koncernen støtter skovbevaring i udlandet. Dog er en væsentlig del af Arlas klimaskov brændt eller fældet. Derfor vurderer seks danske og internationale eksperter, at Arlas klimakampagne er baseret på "gætværk og usikre hypoteser". På satellitfotos kan man se, at 13 procent af Arlas beskyttede regnskov på Borneo er brændt ned på et enkelt år. Samtidig bliver en stor del af Arlas regnskov i Brasilien fældet. Bag undersøgelserne står professor Ole Mertz og ph.d.-stipendiat Scott Ford, begge fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. De vurderer, at Arla formentlig gør en positiv forskel for skovene og dyrelivet. Men når Arla bruger skovene til at kalde sin mælk CO2-neutral, er det baseret på antagelser, som ikke understøttes af de historiske satellitdata. "Det giver mig ikke ro i maven, at udledningerne fra Arlas produkter bliver kompenseret af de her skove. Arlas partnere kan påstå, at afskovningen havde været endnu større, hvis ikke de havde beskyttet skovene. Jeg kan ikke sige, at det er forkert. Men de kan heller ikke dokumentere, at det er rigtigt. Og det understøttes ikke af satellitanalyserne," siger Ole Mertz. Mange klimaprojekter kritiseres for ikke at holde, hvad de lover. Trods modstand fra EU blev brugen af kompensation for nylig godkendt ved klimatopmødet i Glasgow. Arla skal nu i retten i Sverige, hvor den svenske Konsumentombudsmand har stævnet mejerigiganten for at vildlede forbrugerne. "Det er ofte svært for almindelige forbrugere at forstå, hvor godt et produkt er, eller i så fald hvor meget mindre skadeligt det er, for klimaet. Konsumentombudsmanden mener ikke, at det lykkes Arla at vise, at mælkeproduktionen ikke har indflydelse på klimaet," lyder det fra Ida Nyström, procesrådgiver hos Konsumentombudsmanden, i en pressemeddelelse 11. november. I Danmark blåstemplede Fødevarestyrelsen i sommer Arlas kampagne, men efterspurgte samtidig klarere regler for klimamarkedsføring, som ikke er særskilt reguleret i hverken Danmark eller EU.

I Børsen kan man i dag læse, at virksomheder i stigende grad får sat klimapåstande under lup, men mangler en entydig definition på begrebet "greenwashing". Da Børsen i sidste uge kunne afsløre, at frugt- og grøntvirksomheden Freshland gentagne gange har oversolgt klimaeffekten af sine produkter, mente stifterne af selskabet imidlertid ikke, at der var tale om greenwashing. Holdningen deler vandene hos en række eksperter. Michael Minter, der er programchef i den grønne tænketank Concito, mener heller ikke, at der er tale om decideret greenwashing hos Freshland. Set med hans øjne er greenwashing, når virksomheder med et decideret klimaskadeligt produkt gør sig grønne med forkerte oplysninger. Jane Frederikke Land, advokat med speciale i markedsførings- og forbrugerret hos Liga Advokater, er enig. "Det er et udtryk, som er let at afkode for alle, og man skal huske på, at det handler om forbrugernes mulighed for at træffe grønne valg. Det er indiskutabelt, at man greenwasher ved at pynte på sine klimatal, uanset hvad man så sælger,” siger hun med henvisning til EU-Kommissionens definition," siger hun.
Politiken, s. 1, 5; Børsen, s. 6 (23.11.2021)

Advarsel til erhvervsledere: Pas på i Polen
Den hollandske professor og retsstatsekspert, John Morijn, mener, at der er blevet handlet for sent fra EU's side i striden om de polske dommeres uafhængighed, og blandt andet derfor er retstilstanden i Polen og Ungarn så svækket, at det har konkret effekt for danske og europæiske virksomheder. "Hvis en dansk virksomhed f.eks. har succes i Polen, og en lokal konkurrent har gode venner i regeringen, så har man ikke længere garanti for alle sine markedsrettigheder. Man har ikke længere sikkerhed for adgangen til en upartisk uafhængig domstol," siger han til Børsen. I EU raser debatten nu om, hvor hårdt der skal sættes ind for at få Polen og Ungarn til at rette ind og respektere retsstatens principper, f.eks. om uafhængige domstole og bekæmpelse af korruption. Status er, at de to landes adgang til milliardstøtte fra EU's krisefond, hhv. 36 mia. euro til Polen og 7 mia. euro til Ungarn, er blokeret indtil videre. Desuden kan EU tage en ny budgetmekanisme i brug, så snart den har været prøvet ved EU-Domstolen. Det vil betyde, at de to lande i løbet af 2022 kan risikere at miste adgang til alle EU's kasser.

Tidligere generaladvokat ved EU-Domstolen i Luxembourg, Henrik Øe, stillede for nyligt spørgsmålet, om danske virksomheder helt skal forsøge at undgå retslige slagsmål i Polen, til en konference hos Tænketanken Europa. Han svarede selv på spørgsmålet med: "Det kommer an på omstændighederne. Det må i hvert fald overvejes, hvis udviklingen fortsætter," og fortsatte: "Hvis man som virksomhed leverer varer eller tjenester til polske forbrugere, kommer i en strid om erstatning, fast ejendom eller ansættelser, eller hvis man har en filial i Polen, så hører det under polsk jurisdiktion. Man risikerer, at en polsk afgørelse også skal håndhæves i Danmark." Ole Toft, dansk ambassadør i Polen, tilføjer, at der er en yderligere økonomisk usikkerhed, fordi milliardstøtten fra EU's krisefond til Polen og Ungarn er blokeret. "Ligesom mange polske virksomheder står klar til at begynde at arbejde med de penge, så står også danske og andre europæiske virksomheder klar,” siger han.
Børsen, s. 14-15 (23.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Bare rolig, Ulrik Bie, vi trækker vejret roligt
Steen Müntzberg, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Hvis man læser Berlingskes erhvervskommentar af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, fra den 10. november, får man det indtryk, at den danske aftalemodel er under afvikling, og at arbejdsmarkedets parter agerer i panik over EU-direktiver og samfundsudviklinger. I grove træk argumenterer Ulrik Bie for, at arbejdsmarkedets parter skulle hyperventilere panisk over ufarlige forslag fra Bruxelles, imens den virkelige trussel er, at anderledes ansættelsesformer og nye krav om fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet er ved at sende den danske aftalemodel på pension. I Dansk Arbejdsgiverforening trækker vi vejret roligt, for virkeligheden ser heldigvis anderledes ud. [...] Ulrik Bie skriver, at udviklingen på arbejdsmarkedet vil nødvendiggøre, at meget af det, der i dag primært står i en overenskomst, skal flyttes til at blive fælles for alle ved lovgivning og universelle ordninger. Men hele tankegangen om at lovgive om forhold på arbejdsmarkedet er et grundlæggende brud med den fleksibilitet, som Ulrik Bie vist ellers ønsker at støtte. [...] For det andet mener Ulrik Bie, at arbejdsgiverne skulle deltage i et EU-kritisk 'kollektivt selvsving' over EUs mindstelønsdirektiv. Et direktiv, som vi ifølge Ulrik Bie nærmest selv skulle have bedt om. Heldigvis er virkeligheden også anderledes her. Vores skepsis ved EUs mindstelønsdirektiv bunder i en saglig og velbegrundet bekymring for unødvendig politisk indgriben, hvor EU går ud over de præmisser, som vi har aftalt i EUs grundlov, traktaten. [...] Tak for tanken, Ulrik Bie. Men den danske model er ikke under afvikling, og arbejdsmarkedet er ikke i opbrud. Vores modstand mod EUs mindsteløn bunder i, at vi gerne vil beholde vores velfungerende model."
Berlingske, s. 27 (23.11.2021)

Det digitale indre marked

TDC og Norlys: Nye borgmestre bør bidrage til forhandlingerne om ny bredbåndstrategi
Inge Hansen, senior vice president, Corporate Affairs, TDC NET, og Ulf Lund, direktør i Norlys, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Stort tillykke til landets mange nye og genvalgte borgmestre - hvad enten I er røde, blå eller grønne. I er borgmestre i et land, der netop har vundet Europamesterskaberne i digitalisering og digital infrastruktur. Det viste en opgørelse fra EU-Kommissionen i starten af november. Samtidig konkluderede en rapport i oktober, at man får verdens bedste mobiloplevelse i Danmark. Det skal vi være stolte af. [...] I TDC Net og Norlys er vi klar til at forsætte investeringslysten til glæde og gavn for borgere og erhvervsliv. Vi ønsker, at Danmark bliver ved med at stå øverst på podiet og være europamestre i digital infrastruktur. Men det kræver en hjælpende hånd fra jer i kommunerne. I spiller en vigtig rolle for den effektive udrulning af højhastighedsbredbånd og etablering af verdens bedste mobildækning. [... ] Lad os i fællesskab gøre det mere smidigt at rulle fiber ud til endnu flere adresser. Hver eneste gang en boligejer skal have etableret en fiberledning fra vejen til sit hus, skal der søges om gravetilladelse. [...] Lad os i fællesskab skabe endnu bedre mobildækning i alle dele af Danmark. Vi vil alle gerne kunne streame Netflix på busturen eller deltage i virtuelle Teams-møder på farten. [...] Vi skal sikre, at alle kommer med ind i den digitale fremtid, og at alle som minimum har adgang til højhastighedsbredbånd på 100/30 Mbit/s."
Altinget (23.11.2021)

Finansielle anliggender

Coronafrygt pressede ungarsk forint på retur
Børsen skriver, at den ungarske valuta, forint, mandag blev presset ned på et rekordlavt niveau over for euroen. Svækkelsen skete, på trods af at den ungarske centralbank har strammet pengepolitikken og hævet renten. Mandag eftermiddag skulle man betale 369,99 forint for en euro mod en pris på 367,87 ved dansk børslukketid fredag. For to uger siden skulle der bare 360,82 forint til at købe en euro. Niveauet mandag slår bundrekorden, der blev sat i begyndelsen af coronapandemien.
Børsen, s. 28 (23.11.2021)

Finansmarkederne ignorerer den nye coronabølge - indtil videre
Jyllands-Posten skriver i dag, at finansmarkederne ser positive ud på trods af nye restriktioner og nedlukninger i Europa. "Det er måske ikke lige nu, man bør skrue op for sin risiko og andel af aktier. Finansmarkederne virker fattede omkring situationen, men de er i fare for at blive ramt af de nye nedlukninger og restriktioner," siger Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, og fortsætter: "På den ene side er bekymringen, om restriktionerne kommer til at påvirke væksten negativt i Europa, hvor man også tvivler på, at Den Europæiske Centralbank kan holde renterne lave. På den anden side går det fremad i USA, hvor den amerikanske centralbank er mere aggressiv i forhold til at stramme pengepolitikken - og den divergens styrker dollaren."
Jyllands-Posten, s. 18 (23.11.2021)

Grundlæggende rettigheder

I flere lande er demokratiet under større og større pres
B.T. skriver, at en rapport viser, at der flere og flere steder i verden er tilbagegang på rettigheder, og at ytringsfrihed begrænses. Rapporten kommer fra organisationen Idea i Stockholm, og viser, at der sammenlagt aldrig tidligere har været så mange lande i demokratisk tilbagegang. USA er ifølge Idea stadig et demokrati på højt niveau, og landet fik endda højere karakter end året før i nogle af rapportens underkategorier. Men det går dårligere inden for eksempelvis borgerrettigheder og magtkontrol, mener Idea. USA nævnes også som eksempel på lande, hvor indgreb i forbindelse med coronapandemien har givet anledning til panderynker.
B.T., s. 14 (23.11.2021)

Institutionelle anliggender

Ballade i egne rækker
I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Det er en kendt faktor i EU-slagsmål, at de bliver kørt til stregen. Konflikter kan se kæmpestore og totalt uløselige ud - indtil de pludselig bliver løst alligevel, et kompromis bliver fundet, og livet går videre. Men der er også kampe, som hænger ved. Brexit har været undervejs siden 2016 og skaber stadig konflikt og uro, selvom briterne har forladt unionen. Polen og Ungarn er ikke på vej ud, men har alligevel gennem flere år har været på kollisionskurs med både Kommissionen, kredsen af EU-lande og Parlamentet. [...] Der er også andre lande i EU, som har den slags problemer. Men Polen og Ungarn er i en klasse for sig. Polakkerne og ungarerne har været medlemmer af EU-familien i snart 18 år. De har plads ved topmødebordet, og de har taletid og stemmeret som alle andre. Polen er tilmed et af EU's største lande og en vigtig spiller, for eksempel når det gælder den grønne omstilling og målet om at sætte EU i en global førerposition på klimadagsordenen. [...] Set fra Bruxelles og EU's hovedstader er best case-scenariet stadig, at Polen og Ungarn retter ind og får rettet op på retstilstanden hurtigst muligt. Evt. at vælgerne beslutter sig for en ny regering, så snart de har chancen."
Børsen, s. 15 (23.11.2021)

Godstog har igen fået travlt efter coronadvale
Jyllands-Posten skriver, at restriktioner og nedlukninger bremsede togtrafikken i EU-landene i 2020, hvor passagertrafikken gik tilbage med 74,1 procent i forhold til året før. Der tegnede sig dog et mere lyst billede af transport med fragttog. Dykket i fragttransporten via jernbanerne i EU var også højest i 2. kvartal af 2020, men faldet var langt mindre end for passagertransporten. Fragttransporten endte med at gå 15,1 procent tilbage i kvartalet, hvorefter den gradvist rettede sig op igen. Det land i EU, der mistede flest togpendlere i 2020, var Irland med en tilbagegang på hele 64,2 procent efterfulgt af Italien, som fik lidt mere end halveret sit antal af togpassagerer. Bulgarien var det land i EU med den mindste tilbagegang i 2020 med 21,2 procent. Danmark mistede ifølge Eurostats tal godt 35 procent af de passagerer, der tog toget i 2019, og de er ikke vendt fuldt tilbage indtil videre i 2021.
Jyllands-Posten, s. 2 (23.11.2021)

Klima

Avancerede data hjælper transportbranchen
I Børsen kan man læse, at vejtransporten i EU står for omkring 72 procent af de samlede transportrelaterede CO2-immissioner. Anette Schrøder Mikkelsen og Anders Kofod-Petersen, der er eksperter i henholdsvis advanced data analytics (ADA) og Internet of Things (IoT) hos IT Kartellet, har derfor undersøgt, hvordan ny teknologi som kunstig intelligens, ADA og IoT kan løse nogle af branchens udfordringer. "Det er skræmmende at tænke på, at næsten halvdelen af de lastvogne, der bevæger sig rundt på vejene, kører halvtomme rundt eller kører ad ruter, der nok er geografisk korrekt beregnet, men som desværre ikke er de smarteste med hensyn til hverken klima eller økonomi. Det er derimod interessant, og i særlig grad for klimaet, at langt de fleste vognmænd arbejder med et meget lavt dækningsbidrag. Det vil sige, at de nødvendigvis må være topmotiverede for at gennemføre tiltag, der kan optimere deres forretning og dermed løfte deres dækningsbidrag og dermed sikre dem en langt bedre forretning, " siger Anders Kofod-Petersen. Pakkegiganten Postnord er for eksempel allerede godt i gang med at teste transportløsninger, der baserer sig på kunstig intelligens, Machine Learning og IoT. "Når udfordringerne med tomme lastbiler og mere optimale ruter er løst, bør vi være fremme ved en situation med færre biler på vejene og dermed mindre kødannelser. Det betyder, at bilerne befinder sig i kortere tid på vejene og udleder dermed mindre CO2," siger Anette Schrøder Mikkelsen.
Børsen, s. 28 (23.11.2021)

Bosniske minearbejdere frygter den grønne revolution
I Berlingske kan man læse, at Bosnien står over for en grøn omstilling, som vil komme til at ramme landets kulminer hårdt. Nu truer det globale skift til grøn energi den gamle kulindustri i Bosnien. Kul regnes for en af verdens værste kilder til forurening og drivhusgasser. Eksperter vurderer, at Bosniens 11 tilbageværende kulminer vil lukke i de næste årtier. Det sker, samtidig med at det grønne pres stiger, og landet søger om at blive medlem af EU. Bosnien har dog allerede lovet EU at gå over til grøn energi fra 2050. "Kulsektoren vil formentlig forsvinde i de næste 10 eller 20 år. Det er realiteten. Det er ikke afhængigt af politik. Det er ren økonomi," siger Denis Zisko, analytiker i det bosniske Center for Økologi og Energi.
Berlingske, s. 13 (23.11.2021)

Den dag russerne tog klimahåbet fra mig
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "EU bør sætte vores økonomiske vægt ind på at presse de lande, der ikke handler. [...] Hvad skal vi stille op? Russerne tror, de kan løse klimakrisen ved at gå fra én fossil energikilde til en anden og så reparere deres rørledninger. Ligesom Rusland har Kina et mål om at blive klimaneutralt senest i 2060, og derudover forventer kineserne at øge deres udledninger frem mod 2030. Indien, der kæmpede hårdt mod den del af COP26-aftalen, der handler om at udfase subsidier til kulkraft, planlægger at blive klimaneutralt frem mod 2070. [...] Jeg er stadig mere overbevist om, at EU og også gerne USA, der begge har målsætninger for 2030, bør sætte deres økonomiske vægt ind på at presse de lande, der ikke handler. [...] Tilbage i Europa-Parlamentet i Bruxelles i forrige uge gik vi i gang med at diskutere et nyt forslag om en klimatold, som skal ramme varer fra lande, som ikke klimaregulerer deres industri. I EU har vi lagt en pris på CO2-udledning i den tunge industri og energisektoren via vores kvotehandelssystem. Prisen er i øjeblikket omkring 60 euro per ton CO2. Kina lancerede med stor fanfare sit eget CO2-kvotesystem i sommer. Forskellen er blot, at prisen i det kinesiske system er ca. en tiendedel, nemlig ca. 6 euro per ton, af den pris, EU kører med. Er det rimeligt? Nej. [...] Russerne, kineserne og inderne tog klimahåbet fra mig og mange andre i Glasgow."
Politiken, s. 7 (23.11.2021)

Direktør og MEP: Der findes ikke et scenarie, hvor vi producerer for meget grøn strøm
Jan Serup Hylleberg, administrerende direktør i Wind Denmark, og Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I denne uge stimler den globale vindmølleindustri sammen i Bella Center til WindEurope Electric City, der er årets største energievent på dansk og europæisk jord. Det finder ikke kun sted på dansk grund, fordi vi er hjem for nogle af verdens førende virksomheder inden for vind, men også fordi Danmark ligger i smørhullet for etablering af vindenergi i Nordeuropa. Faktisk ligger vi så godt placeret, at vi kan forsyne store dele af Europa med grøn strøm - navnlig fra havvind i Nordsøen. Og vi er da ganske godt i gang herhjemme, men sandheden er, at det kunne og burde gå bedre. [...] Senest i 2022 skal vi i Danmark og i resten af EU have trykket speederen helt i bund og sluppet markedet mere fri. Der findes ikke et scenarie, hvor vi producerer for meget vedvarende energi den dag, hvor el- og Power-to-X-infrastrukturen er mere udbygget. De byråd, folketingspolitikere og EU-parlamentarikere, der sidder på taburetterne i disse år, er de sidste med mulighed for at sætte fart på den grønne omstilling, hvis vi skal nå ambitionerne for 2030. De vindmøller, der opstilles nu, fortrænger også CO2 i 2050, og det er vigtigt at huske på."
Altinget (23.11.2021)

Edderfugle vinder over Danmarks første støttefrie havvindmøller
I Berlingske kan man læse, at den private danske energiudvikler European Energy i næsten ti år har arbejdet på at udvikle Danmarks første støttefrie vindmøllepark. Nu har projektet dog lidt et knæk, da det tidligere på året er kommet frem, at regeringen og myndighederne var ved at udpege området, hvor parken efter planen skal bygges, til et såkaldt fuglebeskyttelsesområde. European Energy får dermed ikke held med at overbevise regeringen om at trække stregerne en lille smule anderledes og på den måde undgå, at den planlagte havvindmøllepark og fuglebeskyttelsesområdet overlapper hinanden. "Enten er projektet dødt, eller også skal vi gå efter en godkendelse af en undtagelsesbestemmelse. Vores første analyse viser, at vi godt mener, at vi kan komme ind under sådan en undtagelsesbestemmelse. Men den juridiske vurdering er, at det kræver, at der er en politisk vilje til, at man gennemfører projektet. Hvis ikke ser det meget svært ud," siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy.
Berlingske, s. 4 (23.11.2021)

Om 39 dage forsvinder historisk milliardafgift
Jyllands-Posten skriver, at den grønne elafgift, som blev indført tilbage i 1998, nu skal udfases. I 2016 vedtog Folketinget hårdt presset af EU-regler og en rekordstor PSO-regning på godt 8 mia. kr. at udfase den grønne elafgift. Siden 2017 er PSO-afgiften blevet aftrappet år for år, og fra nytår er den helt væk fra elregningen. Udfasningen af PSO-afgiften fra 2022 betyder ikke, at støtten til grøn energi er fortid. PSO-afgiftens afskaffelse betyder blot, at milliardregningen i stedet er rykket over på finansloven, hvor det nu er skattekroner, som går til at støtte driften af især havmølleparker, solcelleanlæg og biogasanlæg.
Jyllands-Posten, s. 14 (23.11.2021)

Landbrug

SF inden afstemning om landbrugspolitik: Det vil direkte modarbejde EU's klima- og miljømål
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Margrete Auken, MEP, SF, Kira Marie Peter-Hansen, MEP, SF, Rasmus Nordqvist, MF, landbrugs- og naturordfører, SF, Carl Valentin, MF, fødevare- og miljøordfører, SF, Anne Valentina Berthelsen, MF, EU-ordfører, SF. De skriver blandt andet: "I EU bruger vi i år svimlende 414 milliarder kroner på landbrugsstøtten. Heraf går omkring tre fjerdedele til indkomststøtte til landmænd med meget svage miljøkrav tilknyttet. Landbrugsstøtten bliver kritiseret vidt og bredt for at bruge enorme mængder offentlige midler på et landbrug, der direkte modarbejder EU’s klima- og miljømål. Og vi har netop forspildt den bedste chance for at rette op på det i nylige forhandlinger om støttereglerne i EU. Suk. Tirsdag 23. november skal Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg stemme om netop dette forhandlingsresultat. Et resultat, der mildt sagt er en katastrofe for naturen, klimaet og vores folkesundhed og fuldstændig ude af trit med EU’s Grønne Pagt. Derfor stemmer SF (og De Grønne) i Europa-Parlamentet imod. [...] Meget kommer til at afhænge af afstemningen om EU’s landbrugsstøtte og af, hvordan vi i Danmark oversætter aftalen til danske regler. Et helt afgørende skridt bliver at skubbe balancen mellem produktionen af dyr og planter: Vi bliver simpelthen nødt til at producere markant færre dyr og i stedet bruge pladsen og ressourcerne på plantemad til mennesker og meget mere plads til naturen."
Altinget (23.11.2021)

Migration

Hul i hegnet - vil EU's nye grænsepolitik mindske afhængigheden af diktatorer?
Jyllands-Posten bringer en international kommentar af kommentator Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "De falder som dominobrikker. Politikere og debattører, som i årtier har holdt på, at et Europa omgivet af hegn og mure vil være utænkeligt. Blandt de seneste omvendte er EU-formand Charles Michel. Vi står over for et brutalt, hybridt angreb på vores EU-grænser, sagde han i en tale om ”Europas tilstand”, som blev holdt den 9. november, årsdagen for Berlinmurens fald. Charles Michel antydede, at EU skal bygge flere mure: 'Vi har indledt debatten om EU-finansiering af fysisk grænseinfrastruktur. Dette skal løses hurtigt, for de polske og baltiske grænser er EU-grænser. Én for alle og alle for én,' lød det fra EU-præsidenten, som tidligere har været premierminister i Belgien. [...] EU-lande har i årtier deponeret sin egen sikkerhed og EU's ydre grænsekontrol i nabolandene. Alle aftalers moder indgik Spanien i 1992 med Marokko, som patruljerer langs hegnene omkring de spanske enklaver Ceuta og Melilla. Marokkansk politi skal kort sagt sørge for, at illegale indvandrere ikke krydser de hegn, som er blevet forstærket adskillige gange. De høje hegn med solidt pigtråd for oven har dog ikke forhindret folk i at klatre over, og når det lykkes at forcere hegnet, så skyldes det ofte, at marokkansk politi vender ryggen til. [...] Også Italien har taget ved lære af den spanske model. Da Silvio Berlusconi var premierminister og dagligt kunne iagttage både, som bevægede sig mod den lille middelhavsø Lampedusa, tog han i 2008 til Tripoli for at indgå en handel med Gaddafi. Libyens hersker fik et klækkeligt beløb fra Italien til at opbygge infrastruktur, Berlusconi åbnede for libyske investeringer, som blandt andet kom fodboldklubben Juventus til gode. [...] At slå en handel af med Lukasjenko anses angiveligt ikke som en farbar vej. Derfor hegnet - om det så virker, er en anden snak."
Jyllands-Posten, s. 26 (23.11.2021)

Mattias Tesfaye: Vi udsender ikke folk til andre EU-lande
Ifølge Jyllands-Posten har den danske regering ikke været i dialog med europæiske regeringer om et nyt fænomen, hvor udviste flygtninge fra Syrien tager til andre EU-lande. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye mener, at de udviste syrere bør rejse tilbage til deres hjemland, hvis de ikke får asyl idet første EU-land, de søger i. "Jeg synes, at det ville være naturligt, at man genopbyggede sit eget land, hvis man ikke mere har behov for beskyttelse. Jeg kan ikke stille krav om, at man rejser til et bestemt land. Hvis de ønsker at tage til Holland eller Egypten, skal jeg og regeringen ikke blande os i det. Det er klart, at hvis hollænderne ikke ønsker at behandle en asylansøgning i Holland, kan de blive Dublin-overført til Danmark. Så er det vores ansvar at sørge for, at de bliver udsendt," siger han. 15 af de udviste syrere fra Danmark er efterfølgende taget til Holland. Fem er registreret Tyskland, fire i Finland og i alt fire i henholdsvis Østrig, Belgien, Sverige og Frankrig. Hjemrejsestyrelsen oplyser, at flere udviste syrere ”kan opholde sig eller have opholdt sig i et andet EU-land”, men uden at have været i kontakt med myndighederne der.
Jyllands-Posten, s. 9 (23.11.2021)

Retlige anliggender

Ny logning vil beskytte kriminelle bedre end ustraffede danskere
Berlingske skriver, at regeringen ikke alene forsøger at fortsætte den omfattende registrering af alle danskeres tale- og internettrafik, som EU-Domstolen tre gange har kendt ulovlig. De indsamlede data skal nu også udleveres fra tele- og internetselskaberne til politiet i langt flere tilfælde end før. Lovforslaget, der skal gælde fra årsskiftet, har udløst en flodbølge af protester fra erhvervs-, menneskerettigheds- og fagorganisationer, fordi den socialdemokratiske mindretalsregering agter at fortsætte med at samle data ind. "Der vurderes at være en væsentlig procesrisiko forbundet med, at der i lovforslaget lægges op til, at politiet og anklagemyndigheden vil kunne få adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret generelt og uddifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for politiets og anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet," kan man læse i lovbemærkningerne. Siden 2007 er alle danskeres tale- og internettrafik på både mobilnettet og faste forbindelser blevet registreret og data gemt i et år. EU-Domstolen har flere gange kendt indsamlingen ulovlig, fordi der er tale om masseovervågning. "Hvis politikerne mener, at dataene er vigtige for at bekæmpe grov kriminalitet og forhindre terrorisme, bør de betragte samtlige data som lige personfølsomme og derfor beskytte dem alle, for de viser lige meget om dig eller mig. Dataene, som logges, skal jo ikke bruges til at bekæmpe cykeltyverier men mod grov kriminalitet, så politiet mister ikke noget ved, at alle data beskyttes lige meget, men det gør en kæmpe forskel ved opsætningen af logningen," siger Jakob Willer, direktør for telebranchens organisation, Teleindustrien.
Berlingske, s. 6 (23.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Trine Bramsens forsinkede brigade
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Alle advarselslamper bør blinke rødt, når Forsvarskommandoen udsender en lakonisk formuleret pressemeddelelse, hvori det oplyses, at fem centrale elementer i det nuværende forsvarsforlig må udskydes. Blandt disse er det overhovedet vigtigste element: opstillingen af 1. Brigade - en moderne, kampklar militær enhed på 4.000 mand, der fra starten af 2024 skulle være klar til at rykke ud, når og hvor der måtte være behov for det. I hvert fald er det, hvad Danmark har lovet Nato. [...] Det giver mindelser om Jo Moore, spindoktor for den britiske transportminister, der den 11. september 2001, mens alles øjne var rettet mod terrorangrebene i USA, rundsendte en e-mail til sine kollegaer, hvori hun skrev, at dette var den perfekte dag, hvis de havde sager, der skulle ud uden at påkalde sig opmærksomhed. Det er samme fornemmelse, vi sidder tilbage med i forhold til pressemeddelelsen fra Forsvarskommandoen. [... ] Danmark savner ikke geopolitiske spændinger i nærområdet. Under præsident Vladimir Putin er Rusland slået ind på en kurs, der synes hentet direkte ud af manualen for Den Kolde Krig. Konstante lige ved og næsten-krænkelser af luftrum og territorialgrænser skaber unødige risici. Det samme gør den militære opmarch langs grænsen til Ukraine og den svulstige tale om, at 'vi er ét folk', uagtet at flertallet af ukrainere ser sig som en del af Europa og ikke en russisk vasalstat. Hvideruslands bevidste bestræbelser på at skabe en migrantkrise langs EU's ydre grænser mod øst er et andet eksempel på den destabiliserende adfærd, som Danmark bestandigt skal være klar til at reagere på. Forsvarsminister Trine Bramsen har et alvorligt forklaringsproblem, da økonomistyringen i hendes ministerium synes at sejle.

I Berlingskes leder kan man i dag også læse om forsvarsforliget. Avisen skriver blandt andet: "Vi modtager for øjeblikket forstemmende meldinger fra det danske forsvar. Løfte på løfte bliver brudt, og det efterlader Danmark i en sårbar position midt i de værste spændinger i Europa siden afslutningen på Den Kolde Krig. Forsvarschef Flemming Lentfer meddelte i sidste uge, at Forsvaret ikke kan opfylde fem centrale løfter fra det seneste forsvarsforlig. Materiel og mandskab mangler, og vi skal langt ind i næste forligsperiode, før initiativerne kan blive til noget. [...] For øjeblikket kan brigaden slet ikke forsvare sig mod luftangreb, og den kan derfor ikke indsættes uden støtte fra et andet NATO-land, hvis der bliver brug for at forsvare en del af alliancen eller for at afskrække en fjende. [...] Problemet er klart, at der mangler penge. Statsminister Mette Frederiksen holdt i oktober en god tale om, at Danmark skal være 'i hjertet af EU og i hjertet af NATO' - og at vi skal være 'til at stole på'. Men samtidig lader hun Danmark sakke bagud på vores løfte til NATO om at bringe det danske forsvarsbudget op på to procent af BNP i 2024. Vi kommer højst op på 1,44 procent i 2023, og de borgerlige partier har hidtil heller ikke leveret troværdige planer for at komme op på de to procent. [...] Det er de seneste aflysninger fra Forsvaret et godt eksempel på. Her havde Forsvaret altså lovet politikerne nogle konkrete forbedringer, som bare udskydes, og forsvarsminister Trine Bramsen siger, som vanligt når der er problemer, nej til at lade sig interviewe."
Jyllands-Posten, s. 26; Berlingske, s. 2 (23.11.2021)

Udenrigspolitik

Armenierne er de kristne, næsten ingen gider hjælpe
Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med Artak Beglaryan, premierminister for den armenske administration i Nagorno-Karabakh, om det internationale samfunds tøven og de fortsatte spændinger mellem Armenien og Aserbajdsjan. I interviewet udtaler han blandt andet: "Problemet er, at Aserbajdsjan fortsætter sit anti-armenske had, sine aggressive handlinger og sin xenofobiske politik, som omfatter anti-armensk retorik. Jeg ved ikke helt, hvad Aserbajdsjan ønsker, men ved, at de taler om at oprette en korridor gennem armensk territorium. Det kan naturligvis ikke komme på tale." På spørgmålet: "Under krigen opfordrede EU og andre vestlige lande til en våbenhvile, men de stod ikke side om side med det kristne Armenien. Er De skuffet over det?" svarer han: "Ja, vi forventede en anden slags reaktioner. Som for eksempel politiske, økonomiske og militære sanktioner mod både Aserbajdsjan og Tyrkiet, der begge er diktaturer. Indtil videre er det ikke sket, til trods for at vi har fremlagt uomtvistelige beviser for krigsforbrydelser, både før og efter krigen."

I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Der er ikke noget at sige til, at armenierne i Nagorno-Karabakh frygter det værste og føler sig svigtet af EU og Vesten. Som de seneste dages artikelserie her i avisen viser, er rædslen for at blive fordrevet en gang for alle og få udslettet et af verdens ældste kristne samfunds kulturarv allestedsnærværende hos de tilbageværende indbyggere i Nagorno-Karabakh. Det er dybt forstemmende, at det olierige Aserbajdsjan og Nato-medlemmet Tyrkiet nærmest får frit lejde til at udleve deres stormagtsdrømme. Og det er på høje tid, at ikke kun Frankrig, men også Danmark og de andre EU-lande begynder at interessere sig for og engagere sig i, hvad der foregår i kristendommens forpost på tærsklen til Europa. Det handler ikke kun om at sende nødhjælp, men om at gøre alvor af at prøve at løse en konflikt, som indbyggerne i området også rent folkeretsligt har arvet af Stalin, og som kun er blevet mere uforsonlig de senere årtier."
Kristeligt Dagblad, s. 5, 11 (23.11.2021)

Kurs mod katastrofe
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Vesten stod nærmest i kø for at rose og hylde Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, da han i 2019 formåede at afslutte den årtier lange krig med nabolandet Eritrea. Ahmed fik Nobels Fredspris, og Etiopien blev anset som et af Afrikas store demokratiske håb. Det holdt ikke stik. En væbnet opstand fra oprørsgruppen Tigray-folkets Befrielsesfront (TPLF) - den gruppe, der ledede Etiopien med hård og brutal hånd i 30 år, indtil Ahmed kom til magten - har bragt Etiopien på afgrundens rand. [...] USA presser på, men indtil videre har presset især været rettet mod regeringen og Abiy Ahmed. De har også deres store del af ansvaret. Abiy Ahmed undervurderede tydeligvis oprørernes styrke. [...] Løsningen på krisen er svær at se og bliver kun sværere, jo længere tid der går. Kan Den Afrikanske Union eller Kenya mægle, som bl.a. Danmark forsøger at overtale dem til, er det lykkeligt. Hvis ikke, bør EU og USA gøre forsøget. Ellers risikerer vi, at hele Afrikas Horn bliver et urocenter, og der kommer enorme flygtningestrømme fra landet."
Politiken, s. 1 (23.11.2021)

Lukasjenko venter på svar fra EU
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at han venter på svar fra EU, om unionen vil acceptere at tage imod 2.000 migranter, der sidder fast langs den hviderussiske grænse. Ifølge Jyllands-Posten kræver han, at Tyskland tager imod migranterne. Lukasjenko siger selv, at EU har ikke reageret på hans henvendelse.
Jyllands-Posten, s. 16; B.T., s. 8 (23.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
23 November 2021