EU i dagens aviser tirsdag den 24. juni 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU splittet før NATO-topmøde og ny forsvarsstrategi
Ifølge Ritzau skriver European Council on Foreign Relations, at danske vælgere støtter en stigning i forsvarsudgifterne, mens sydeuropæere er mere skeptiske. 70 procent af danskerne ønsker øgede forsvarsudgifter, hvilket placerer Danmark i toppen i Europa. Lykke Friis fra Tænketanken Europa siger: "Der er spændinger mellem EU-landene." Målingen viser også, at 78 procent af danskerne ønsker at fortsætte støtten til Ukraine, selvom USA stopper sin militære hjælp. Ifølge Politiken arbejder NATO tæt sammen med EU om en ny strategi for hybridkrig, der skal beskytte medlemslandene mod usynlige trusler som hackerangreb og sabotage. Jean Ellermann-Kingombe, assisterende generalsekretær i NATO, siger: "Vi skal have ændret opfattelsen af, at det er omkostningsfrit at udføre hybride aktiviteter mod os." Strategien indebærer øget investering i cybersikkerhed og tættere samarbejde med EU og den private sektor for at beskytte kritisk infrastruktur som undersøiske kabler. Ifølge en artikel i Information diskuterer NATO-landene at øge forsvarsudgifterne til fem procent af BNP, men Spanien har sikret sig en undtagelse. Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, udtalte: "Spanien vil derfor ikke bruge fem procent af sit BNP på forsvar, men dets deltagelse, vægt og legitimitet i NATO forbliver intakt." NATO's generalsekretær, Mark Rutte, bekræftede, at alliancen vil tage modige beslutninger om at øge investeringerne i forsvar. Diskussionerne omfatter også, om Rusland skal identificeres som en hovedtrussel.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson og Jakob H. Beim, at EU-landene står over for udfordringer i forbindelse med NATO-topmødet, hvor Donald Trumps krav om øgede forsvarsbudgetter skaber spændinger. "Jeg føler mig egentlig ret overbevist om, at Nato-topmødet vil være en stor understregning af, at det transatlantiske forhold består," sagde Lars Løkke Rasmussen. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt EU kan opfylde Trumps krav, og om der er enighed om at styrke europæisk forsvarskapacitet.

I en kronik i Berlingske skriver Robert Ellis, at EU står over for store udfordringer i forhold til at styrke sit forsvar uden USA's støtte. EU-Kommissionen har fremlagt planen "Readiness 2030" for at øge forsvarsudgifterne med næsten 650 milliarder euro. Ellis fremhæver, at "for EU ligger udfordringen i at finde en balance mellem strategiske mål og demokratiske værdier" før Fatih Yurtsever. Med Danmarks overtagelse af EU-formandskabet vil landet spille en central rolle i Europas fremtidige forsvarsstrategi.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Vibe Klarup, Amnesty International Danmark, at EU's medlemslande bør styrke deres engagement i internationale traktater, der beskytter civilbefolkninger i krig, som Ottawa-traktaten og konventionen mod klyngebomber. Amnesty udtrykker bekymring over, at flere EU-lande har trukket sig fra disse aftaler. "Vi beklager dybt, at Litauen trak sig fra konventionen om klyngebomber i marts," skriver Amnesty, og opfordrer EU-lande til at støtte Den Internationale Straffedomstol og overholde EU's regler om våbenoverførsler.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag, tirsdag, s. 19; Politiken, tirsdag, s. 1,2; Information, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Kallas advarer mod farlig optrapning i Hormuz – EU som tilskuer i konflikten mellem USA og Iran
Ifølge Ritzau skriver EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at lukning af Hormuzstrædet af Iran kan blive "ekstremt farligt" og "ikke være godt for nogen". EU's udenrigsministre mødes i Bruxelles for at diskutere Mellemøsten, Ukraine og Kina. Kallas understreger vigtigheden af at bibeholde presset på Rusland og nævner, at "80 procent af ammunitionsinitiativet allerede er opnået". Ministrene skal også vurdere, om Israel overholder EU's associeringsaftale, især artikel to om menneskerettigheder.  Ifølge Ritzau skriver Lars Løkke Rasmussen, at Irans angreb på amerikanske militærbaser i Qatar er "fuldkommen uacceptabelt". Løkke opfordrer Iran til at vende tilbage til forhandlingsbordet. EU befinder sig i en tilskuerrolle i konflikten mellem USA og Iran, og Løkke bemærker, at "EU ikke kan gøre andet end at notere, at USA har udført angrebet". Han tilføjer, at EU kan fungere som mægler på grund af sine relationer til både Israel, Iran og USA. Ifølge Ritzau har Rusland tilbudt at mægle i konflikten mellem Israel og Iran, men EU har afvist dette forslag, da de ikke ser Rusland som en neutral mægler. Vladimir Putin udtaler, at Rusland har et "langvarigt, godt og pålideligt forhold til Iran" og ønsker at hjælpe det iranske folk. Mødet mellem Putin og Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, fandt sted i Moskva, hvor Araghchi takkede Rusland for at fordømme USA's angreb på Iran. Ifølge Ritzau skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at USA's angreb på Iran har efterladt EU som tilskuer i konflikten. Rasmussen udtaler, at "uanset, at vores vurdering nok var, at der skulle gøres et forsøg ved forhandlingsbordet, så valgte den amerikanske præsident at udføre et angreb." EU har gode relationer til både Israel og Iran og kunne fungere som mægler, men må også øge presset på Israel for at forhindre en forværring af den humanitære krise i Gaza.

I en analyse i Politiken skriver Jacob Fuglsang, at konflikten med Iran kan overskygge kriserne i Gaza og Ukraine. Han udtrykker ærgrelse over USA's militære angreb og understreger behovet for diplomati. EU's udenrigsministre, herunder Kaja Kallas, opfordrer til deeskalering og forhandlinger med Iran. "Hvis konflikten breder sig til Hormuzstrædet vil det være en ekstremt farlig situation," siger Kallas. Jean-Noël Barrot understreger, at en forhandlet løsning er nødvendig for fred i Mellemøsten.

I en analyse i Information skriver Rune Lykkeberg, at EU's ledere, herunder Frankrigs præsident og Tysklands forbundskansler, har ændret holdning siden Irakkrigen i 2003. Dengang udfordrede de USA's begrundelse for invasionen, men nu har de sammen med Storbritanniens premierminister udtalt, at "Iran aldrig må få et atomvåben". De nævner ikke folkeretten eller FN's charter, hvilket indikerer en accept af USA's handlinger uden hensyn til international lov. Dette signalerer en "lovløs verden", hvor magt trumfer regler.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Information, mandag

Udenrigspolitik: Lækket EU-rapport: Israel krænker menneskerettigheder i Gaza
Ifølge Ritzau vil EU's udenrigschef, Kaja Kallas, præsentere Israel for en rapport, der undersøger, om Israel bryder EU's associeringsaftale. EU's udenrigstjeneste har fundet indikationer på, at Israel har overtrådt menneskerettigheder. Kallas siger: "I dag er starten på debatten og ikke afslutningen." Målet er at presse Israel til at tillade humanitær hjælp til Gaza. 17 EU-lande, inklusiv Danmark, har efterspurgt undersøgelsen. Tyskland og Italien er kritiske over for en revidering af aftalen. Ifølge Politiken fastslår et lækket EU-dokument, at Israel krænker menneskerettighederne i Gaza. Rapporten, bestilt af flere EU-lande, kritiserer Israels blokade af Gaza og brugen af tunge våben mod civile. EU's udenrigschef Kaja Kallas vil præsentere Israel for rapportens konklusioner for at fremme humanitær hjælp. Lars Løkke Rasmussen udtaler: "Vi er nødt til at lægge et større pres på Israel for at have en anden tilgang til situationen i Gaza." EU's sanktioner mod Israel er dog usikre på grund af interne uenigheder og situationen med Iran.

I et debatindlæg i Politiken skriver Abelone Koppel og andre danske filmarbejdere, at EU bør tage mere ansvar i konflikten i Mellemøsten. De kritiserer EU's passivitet og opfordrer til handling, herunder at "aktivt arbejde for en ophævelse af EU's associeringsaftale med Israel, indtil krigsforbrydelserne stopper." De mener, at EU har en unik mulighed for at påvirke situationen, især når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025. Filmarbejderne understreger, at handling er nødvendig for at beskytte internationale konventioner og sikre en fredelig fremtid.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag, tiirsdag, s. 7

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ungarn og Slovakiet blokerer ny Rusland-sanktionspakke
Ifølge Ritzau har Ungarn og Slovakiet valgt at blokere for den 18. sanktionspakke mod Rusland. Dette skyldes EU-Kommissionens plan om at forbyde import af russisk gas fra 2028, en del af RepowerEU-planen ledet af Dan Jørgensen. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, udtaler: "Vi kan ikke støtte en plan, der truer vores energiforsyning." Forslaget kræver kvalificeret flertal, mens sanktioner kræver enstemmighed blandt medlemslandene.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 5; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11

Landbrugspolitik: Danmark vil sætte grøn teknologi og landbrugsreform på dagsordenen under EU-formandskab
Ifølge Ritzau vil Danmark, når det overtager EU-formandskabet i juli 2025, fokusere på at fremme grønne teknologier og effektivisere landbrugsstøtten i EU. Minister Jacob Jensen udtaler, at "hvis ikke vi gør det i Europa, så er der andre, der gør det – ikke mindst USA. Og så mister det danske og europæiske landbrug konkurrenceevnen." Jensen vil prioritere regelforenkling og brugen af nye genomteknikker, trods bekymringer i andre EU-lande. Forhandlinger om EU's landbrugsstøtte vil også være centrale under det danske formandskab.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Klima: EU-Kommissionen vil trække greenwashing-regler tilbage
Ifølge Politico foreslår EU-Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen at trække de nye greenwashing-regler tilbage. Forslaget møder modstand i EU-Parlamentet, hvor liberale og socialdemokrater er imod. Direktivet, der skulle træde i kraft i 2027, kræver, at virksomheder dokumenterer grønne påstande med verificering fra godkendte institutioner. Stefan De Keersmaecker fra Kommissionen udtaler: “Vores mål har været at nå til enighed om et forslag, der vil reducere den administrative byrde og kompleksitet for virksomheder.”

Kilder: Børsen, mandag

Klima: EU-regler kan spænde ben for CO2-afgift på fiskeri
Ifølge Altinget.dk er den danske regering i dialog med EU-Kommissionen om lovligheden af en CO2-afgift på fiskeri. EU's energibeskatningsdirektiv kan muligvis forhindre afgiften, hvilket kan kræve en genforhandling af fiskeriaftalen. Aftaleudkastet nævner, at "der er en igangværende dialog med EU-Kommissionen om, hvilke muligheder energibeskatningsdirektivet giver for at pålægge energiafgifter på fiskeribranchen." Regeringen har tidligere vurderet, at der ingen problemer var med EU-lovgivningen, men dette kan ændre sig.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Energi: Dan Jørgensen advarer Norge: Følg EU’s energiregler for at nyde godt af samarbejdet
Ifølge Altinget.dk advarer EU-kommissær Dan Jørgensen Norge mod at slække på energisamarbejdet med EU. Jørgensen understreger vigtigheden af at følge EU's energiregler for at drage fordel af samarbejdet: "Regler er regler, og dem skal man leve op til, hvis man ønsker at få fordelene af samarbejdet." Han påpeger, at Norge er en vigtig partner for EU, især efter Ruslands invasion af Ukraine. Den norske energiminister Terje Aasland efterlyser dog garantier fra EU for stabilitet i energisystemet, før Norge kan forpligte sig yderligere.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag