Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 24. maj 2022



Tophistorier

Forsmag til valg og EU-afstemning
Flere af dagens aviser skriver om folkeafstemningen om det danske EU-forsvarsforbehold. I B.T. kan man læse, at der til gårsdagens afslutningsdebat i Folketinget blandt andet blev snakket om forsvarsforbeholdet og afstemningen. Faktisk indledte størstedelen af partilederne deres taler ved at tale om afstemningen. Statsminister Mette Frederiksen (S) indledte med at appellere til, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet 1. juni. "For mig at se er der ingen tvivl. Det vil gavne Danmark. Give os flere muligheder. Styrke vores sikkerhed. Når verden forandrer sig, kan vi ikke bare blive stående. Derfor anbefaler jeg helhjertet et ja 1. juni," sagde hun. Statsministeren afviste fra talerstolen, at der ikke kommer en EU-hær og slog fast, at det fremover er danske politikere, som kan sende danske politikere i krig. Også venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, indledte med at tale om krigen i Ukraine of forsvarsforbeholdet. "For mig handler det om, hvad det er for et land, Danmark ønsker at være. Skal Danmark stå sammen med den andre lande, eller skal vi overlade det til de andre og stå udenfor? Jeg er ikke i tvivl," sagde han.

Berlingske skriver, at Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har taget hul på de kommende forsvarsforhandlinger med konkrete krav til, hvordan milliarderne skal bruges. Han mener blandt andet, at to procent af forsvarsudgifterne skal bruges på forskning. "Vi er blevet enige om at bruge mange flere penge på Forsvaret, og det er der brug for i lyset af den situation, som verden står i. Vi skal prioritere en række områder, men vi skal ikke kun have mere muskel, vi skal også have mere hjerne. Vi har brug for både muskler og hjerne. Derfor vil vi bruge flere penge til forskning på forsvarsområdet," siger han. Venstres formand tager hul på diskussionen kort før næste uges folkeafstemning om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det skyldes ifølge Ellemann, at det er afgørende at få afskaffet forbeholdet for at kunne deltage fuldt ud i fælleseuropæiske forskningssamarbejder som Det Europæiske Forsvarsagentur og PESCO. "Vi kan ikke påvirke udviklingen, og vi risikerer at gå glip af de samarbejder, der er med andre lande. En afskaffelse af forbeholdet kan både styrke vores forsvarsevne og styrke vores virksomheders konkurrenceevne inden for forsvarsteknologi, så det kan samlet set styrke vores land. Det er et af de aspekter, man bør have med, når man stemmer i næste uge," siger han.

I et debatindlæg på Altinget af Kirstine Bukhave, konsulent i Lead Agency, kan man blandt andet læse: "Ifølge de nyeste målinger er hver tredje dansker i tvivl om, hvad de skal stemme, når vi 1. juni skal tage stilling til det danske forsvarsforbehold. Og selvom det er svært at indrømme, så er jeg én af dem. Jeg har en kandidatgrad i statskundskab, har undervist i meningsdannelse på Københavns Universitet, er nyhedsnarkoman og er som udgangspunkt EU-tilhænger helt ind til benet. Men på trods heraf er jeg langt fra sikker på, hvor jeg skal sætte mit kryds. Hvorfor er det så svært at vurdere, hvad man bør stemme 1. juni? [...] For mig at se er der særligt tre kommunikative benspænd – og dermed tre kommunikative behov – i den offentlige debat om forsvarsforbeholdet: definitionen af en hær, glidebaneargumentet samt spørgsmålet om tillid og risikovillighed. [...] Men hvorfor er det afgørende for vores – vælgernes – forståelse, hvilken betegnelse politikerne bruger? Det er det, fordi ord som ”hærenheder”, ”militærindsatser” og ”soldater” giver associationer til det voldsmonopol, som vi i vesten forbinder med nationalstatens suverænitet. En suverænitet som vi i Danmark særligt værner meget om, og som derfor kan blive afgørende for den måde, vi opfatter konsekvenserne af afstemningen om forsvarsforbeholdet. [...] Vi kan altså ikke regne med, at det, vi siger ja til i EU i dag, indebærer det samme i morgen. Et argument, regeringen dog efterfølgende har trukket gevaldigt i land på, som særligt gør sig gældende på nej-siden. Særligt Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ynder at fremhæve, hvordan vi gang på gang er blevet ”taget ved næsen” af EU og pludselig har befundet os i en situation, hvor vi ikke længere selv kunne bestemme over vores politik. [...] Danskerne har brug for klar tale, og lige nu er nej-sidens argumenter om risikoen for at miste kontrol langt stærkere end de lidt uigennemskuelige udsigter til gevinst ved en ophævelse af forbeholdet. Så altså, kære ja-side: Vi er mange, som hjertens gerne ville følge trop og holde EU-fanen højt – også, når det kommer til forsvarspolitikken. Men det er altså svært at forstå, hvad I siger, når I har så meget uld i munden."

Berlingske bringer en kommentar af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Debatten om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet går ind i sin sidste uge. Bølgerne går højt, og hvis man færdes meget på Twitter, kunne man få den tanke, at hele Danmark taler med om forsvarsforbeholdet, og at vi alle ved alt om forsvarspolitik. Men der er særligt én gruppe, som stadig er i tvivl om, hvad de vil stemme - nemlig os unge. [...] Vil det blåstemple oprustning og betyde et farvel til nedrustning? Vil vores politikere sende vores soldater ud på de forkerte missioner? Vil det skade forholdet til NATO? Vil det skubbe EUs forsvarspolitik i en retning af mere militær og mindre fredsopbygning? Vil verden opfatte os som asociale? [...] For mig at se, handler den her afstemning om, hvor og hvordan vi bedst mener, at Danmark kan bidrage til en fredelig og stabil verden, og om vi tror på, at det også kan ske gennem deltagelse i EUs forsvarssamarbejde. [...] Hvis vi ønsker, at vores prioriteringer og holdninger som ungdomsgeneration skal reflekteres i den førte politik, bliver vi nødt til at påtage os et større ansvar end tidligere generationer, når det gælder valgdeltagelse og samfundsengagement. Vi skal simpelthen have vores valgdeltagelse endnu højere op, hvis vi vil sikre vores generation indflydelse."

I en analyse skrevet af Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, kan man i dag blandt andet læse: "Intet i Mette Frederiksens tale ved Folketingets afslutningsdebat tyder på, at et valg er lige om hjørnet. Få havde lyst til at tale om den EU-afstemning, der venter i næste uge. [...] Socialdemokraterne virkede lidt trætte, som nogen der glæder sig til ferie. I det hele taget var der ikke noget i statsminister Mette Frederiksens afslutningstale, der tydede på, at et valg er på trapperne. Formentlig i erkendelse af behovet for sammenhold på jasiden ved den forestående EU-afstemning holdt hun en meget forsonlig tale med fokus på emner som krigen i Ukraine, EU og klimaet. [...] To afgørende sager skal under alle omstændigheder overstås, før Mette Frederiksen er klar til valg. Den ene er Minkkommissionens rapport, som ventes i slutningen af juni og som kan ende med at hvirvle en masse støv op om den sag, der har presset Socialdemokratiet mest i denne valgperiode. Den anden er EU-folkeafstemningen i næste uge, hvor japartierne dog lige nu ser ud til at have et solidt tag i vælgerne. Mandagens afslutningsdebat kom til at handle forbavsende lidt om EU og forsvarssamarbejde, selvom Morten Messerschmidt (DF) gjorde, hvad han kunne. Til gengæld afslørede debatten et forbavsende fodslag i jakampagnen."

Ekstra Bladet bringer et debatindlæg af Willy Bjarnø, tidligere officer, som blandt andet skriver: "Tanken om Danmarks deltagelse i en glidebane til en EU-hær, hvor de største lande i EU vil sætte dagsordenen og bestemme, er skræmmende. [...] Som tidligere officer af reserven i det danske forsvar gennem mere end 20 år tillader jeg mig at nævne, at Danmark bør fastholde forsvarsforbeholdet i EU-regi og koncentrere os om Nato-samarbejdet. Til gengæld skal vi leve op til vores forpligtelse om betaling af to procent af bruttonationalproduktet til Forsvaret. [...] Så kære danskere: Stem nej 1. juni - vi har mistet rigelig selvbestemmelse til EU!"

Marianne Wagner, sognepræst og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Vi skal være med ved bordet, har det heddet sig, siden Danmark trådte ind i EF, og det er det samme 'argument', vi hører igen og igen ved afstemningen om forsvarsforbeholdet. Men at være med ved bordet i EU kræver dygtige, troværdige politikere, og dem har vi aldrig haft. [...] Samtidig er det uklart, hvad de egentlig vil med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Dog ved vi, hvad EU vil, for det har ligget i kortene siden Kul- og Stålunionen blev oprettet. Den økonomiske integration har hele tiden haft til formål at slutte medlemslandene sammen i en union med en militær alliance, sådan som Walter Hallstein formulerede det i sin afhandling ”Økonomisk integration som faktor for politisk enhed” fra 1961. Allerede nu er der planer om at øge EU's stående styrke fra 1.500 til 5.000 tropper, og den skal varetage EU's interesser, ikke medlemslandenes. [...] Vi ved også, at unionens mål er et 'fælles forsvar' (EU-traktatens art. 42, stk. 2). Vi ved, at medlemslandene er forpligtede til at stille tropper til rådighed for unionen (det er en af de 20 juridisk bindende forpligtelser i Pesco, EU's forsvarsorganisation). Vi ved, at når først en EU-mission er vedtaget, er tropperne under unionens kommando. Vi har gennem mange år erfaret, at politikerne ikke vil stille sig i vejen for noget, der kommer fra unionen. Derfor skal der stemmes nej den 1. juni."

I Politikens Signatur af seniorkorrespondent Anders Jerichow kan man blandt andet læse: "For bare fire måneder siden ville de fleste af os have postuleret, at Europa i det mindste var forskånet for krig. Det var en illusion, for ukrainske soldater har forsvaret sig i Donbas' skyttegrave mod russiskstøttet artilleri siden 2014. [...] En del af den tryghed, vi foretrak at se i Europa, byggede på ufrivillige fravalg af selvbestemmelse. Det var ikke noget, der holdt os vågne. Men i dag ved vi, at Europa fik krig i Ukraine, fordi en nation selv ville bestemme sit tilhørsforhold. [...] Nu skal vi så krydse af, hvordan vi ser os selv i Europa. For finner og svenskere har krigen løftet sløret for den ufrivillighed, deres mangeårige alliancefrihed har bygget på. For os andre var 'finlandisering' et hånligt udtryk for at underlægge sig russiske præferencer. For finner var det virkelighed. [...] For os I Danmark har tilvalget af Nato og EU givet en uhørt grad af velfærd og frihed og en globalt set enestående oplevelse af tryghed. Grænsemure er faldet omkring os. Vi kan rejse frit på tværs af grænserne i EU-Europa uden visum. Vi kan handle og uddanne os hjemme og ude. Vi kan få hjælp af læger og på hospitaler rundt i Europa. Vi har et fælles parlament med andre europæere i Strasbourg og Bruxelles. Vi har filtret os ind i hinandens vilkår og levevis. Ikke efter tvang, ikke ved underkastelse, alene ved et frit valg. [...] I EU betaler vi kontingent. Her har vi hjemme. Her hviler vores tryghed. Og det ville være underligt ikke at indtænke sikkerhed, energi, fødevarer. Det hænger sammen. Ikke indtænke i modsætning til Nato, men i tilknytning til Nato. Der vil være lande og forslag, vi ikke altid kan følge. Der vil også være lande, der ikke altid kan følge vores ideer om Europas udvikling. Men forbehold for fællesskabet? Giver ingen mening."

Altinget mandag skriver, at Thales er en af de største virksomheder inden for forsvarsindustrien i Europa. Alligevel har den danske afdeling af virksomheden oplevet at blive fravalgt til flere EU-projekter på grund af det danske forsvarsforbehold.
B.T., s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 4; Berlingske, s. 8, 27, 14-15; Ekstra Bladet, s. 16; Politiken, s. 7; Altinget, , mandag (24.05.2022)

Prioriterede historier

Efter tre måneders krig er ukrainsk sejr langtfra givet
Politiken skriver i dag om, hvordan det står til med krigen i Ukraine efter den begyndte for tre måneder siden. Desuden bringer avisen et interview med den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin. I avisens forsidehistorie kan man læse, at verdens ledere fra USA, EU og Nato taler om en sejr til Ukraine i krigen. Flere eksperter advarer dog, at det langtfra er givet. Danmarks tidligere forsvarsattache i Ukraine, Claus Mathiesen, i dag lektor på Forsvarsakademiet, understreger, at russerne klarede sig overraskende dårligt ved krigens start. "Men man skal passe på ikke at overfortolke den dårlige russiske performance, og man skal passe på med at tage det som udtryk for, at Rusland ikke kan vinde det her," siger han og fortsætter: "Det er lidt som om, russerne er begyndt at rette på nogle svagheder, blandt andet flyenes evne til at støtte kampene på jorden. Så vi kan måske godt få en stærkere russisk offensiv at se. Og så er det noget mere uvist, hvorvidt Ukraine vil være i stand til at yde effektiv modstand, så russerne ikke for alvor bryder igennem."Jørgen Medom Staun, forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik hos Forsvarsakademiet, siger, at historien rummer mange eksempler på krige, der er startet elendigt for Rusland og tidligere Sovjetunionen. Men ikke mindst viljen og evnen til blot at pumpe ressourcer og soldaterliv ind i krigen har stor betydning. "Jeg tror ikke, at Rusland kommer til at give op foreløbig. Men man har nedskaleret målet med krigen fra oprettelse af en slags ukrainsk lydstat til kontrol med hele Donetsk og Luhansk plus landtangen til Krim. Det bliver en langstrakt krig, og den kan nå at vende. Putinstyret vil have meget vanskeligt med at leve med et nederlag," siger han. Skal man tro Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har Rusland kurs mod sejr i krigen, der vil fortsætte længe endnu, før der så opstår en radikalt forandret sikkerhedsarkitektur i Europa. I et interview med Politiken utaler han blandt andet: "Det er hårdt på slagmarken, men det er en proxykrig mellem Rusland og Vesten. Det er svært for mig at vurdere holdningen i disse dage i Ukraine - især fordi kampene fortsætter. Folk dør, folks slægtninge dør, det er naturligvis meget følelsesladet. Det er korrekt, at det, vi ser, er et tektonisk skred i den internationale verdensorden. Det vil tage år, før noget nyt opstår, det sker først, når de internationale relationer er stabiliseret på en ny og anderledes måde. Der vil komme en slags ny verdensorden, når begivenhederne i Ukraine er overstået - ingen ved endnu for alvor, hvordan den vil se ud. Men historisk har der jo været flere store vendinger fra den westfalske fred, over Napoleons nederlag og til sejren over Nazityskland." I forhold til en fremtidig aftale om fred i Ukraine og hvordan man kan have tillid til Rusland i sådan en aftale, udtaler ambassadøren: "Tillid er naturligvis et vigtigt grundlag for aftaler, men aftaler holder kun, hvis de er en fordel for alle parter. Er de ikke det, virker det ikke. USA antog, at Rusland efter opløsningen af Sovjetunionen ikke længere var en militær magt, efter min mening er det grunden til, at USA forlod mange internationale sikkerhedsaftaler. Men hvis vi kan finde frem til aftaler, der er til gensidig fordel for alle parter - globalt, regionalt eller blot bilateralt mellem enkelte lande - så vil det også skabe gensidig tillid. Men hvis et land bliver snydt eller ignoreret, så bliver der ingen tillid. Jeg vil ikke tale om udvidelsen af Nato - den historie kender du. Men vi er blevet unfair behandlet."
Politiken, s. 1, 4 (24.05.2022)

ECB-chef: Farvel til negative renter til efteråret
Flere aviser skriver i dag, at det ifølge Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), kan være slut med negative renter i efteråret. Hun varslede i går, at der kan forventes rentestigninger, som burde løfte den ledende rente til nul eller over fra september. "Baseret på den nuværende udsigt er det sandsynligt, at vi er i en position til at forlade negative renter ved udgangen af tredje kvartal," lød det. Christine Lagarde skriver, at ECB forventer at hæve renten til juli. Det vil ikke kun påvirke de lande, der har euro. I Danmark følger Nationalbanken det, der kaldes fastkurspolitik. Dermed skal den danske krone gerne have en stabil værdi i forhold euroen. "Efter dagens udmelding fra Christine Lagarde ligger det nu i kortene, at ECB kommer med den første renteforhøjelse i enten juli eller september," skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en analyse. Jyllands-Posten skriver endvidere, at meldingen fra Lagarde sendte renterne op med 5 basispoint for den toneangivende 10-årige statsobligation til 1,34 procent mandag i forhold til fredag.

Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af Peter Lundgreen fra Lundgreen’s Capital. Her kan man blandt andet læse: "Nervøsiteten og volatiliteten er stadig stigende i finansmarkedet verden rundt, og det er et godt spørgsmål, om der overhovedet findes en bund i markedet. [...] Helt overordnet ser jeg, at retningen kan gå to veje, hvor den optimistiske tilgang er, at finansmarkederne lige nu gennemgår en ganske heftig korrektur, som fortsat vil være pinefuld en rum tid endnu. Den anden retning er, at den globale økonomi går helt i sort, og er man til den retning, er der stadig tid til at reducere sin investeringsportefølje. [...] Men den store og grundlæggende korrektur skyldes helt andre makroøkonomiske kræfter. Kort beskrevet ser jeg det stadig således, at inflationen er sluppet løs, fordi efterspørgslen er blevet holdt oppe gennem flere år, mens output/produktion er blevet reduceret. Jeg synes, at den sammenhæng er til at forstå, men endnu dybere i økonomierne finder man flere ubalancer. De er opstået som eftervirkninger af finanskrisen og findes primært i Europa. Den Europæiske Centralbank har f.eks. opereret med en signifikant for lav rente for bl.a. at skabe en billigere refinansiering af den italienske statsgæld. I en årrække før covid-19pandemien burde ECB's rente have været omkring 3 procent i stedet for negativ. Det har presset kurserne på værdipapirer alt for højt op, men har også skabt en unaturligt lav renteudgift for husholdninger og virksomheder i Europa."

I Kristeligt Dagblad kan man læse en analyse skrevet af Peter Nedergaard, professor i Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Efter årtier med lavinflation er priserne pludselig steget kraftigt. Det har skabt store politiske dilemmaer i både EU og Danmark. [...] Ifølge Danmarks Statistik er det især priserne på boliger, elektricitet, opvarmning, transport og fødevarer, som er steget. Der er flere årsager til, at priserne er steget ekstra kraftigt i det seneste år. En af dem er genåbningen i mange lande efter måneders nedlukning som følge af coranapandemien. [...] Hertil kommer Ruslands krig mod Ukraine. Det har mindsket udbuddet af olie, gas og korn. Det skyldes, at en betydelig del af verdens forbrug af olie og gas kommer fra Rusland, og at Ukraine traditionelt er storeksportør af hvede. Mindre udbud af disse varer er lig med højere priser, når forbruget er konstant eller stigende. [...] En god måde at bekæmpe inflationen på er ved, at nationalbankerne sætter renten på ind- og udlån op. Sådanne rentestigninger breder sig lynhurtigt til bankernes renter i forhold til virksomheder og privatkunder. Når renterne sættes op, er der færre, som låner, som optager lån i banken, og flere, som sætter penge ind. Dermed kommer der færre penge i omløb, og efterspørgslen efter varer og oplevelser falder. For Danmark er det i realiteten Den Europæiske Centralbank, som bestemmer Nationalbankens rentefastsættelse, fordi den danske krone er bundet til euroen. Den Europæiske Centralbank er imidlertid tøvende med at sætte renten op, selvom den sandsynligvis er tvunget til at gøre det senere på året. Når den er tøvende, skyldes det, at en renteforhøjelse nok ville passe på den økonomiske situation i Nordeuropa, men det ville omvendt ramme de sydeuropæiske EU-lande, som stadig oplever økonomisk lavkonjunktur, og som samtidig er langt mere gældsatte end EU-landene nordpå. Højere renter fra Den Europæiske Centralbanks side er for dem ensbetydende med en tungere gældsbyrde og færre nye jobs, som de ellers har brug for."
Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 19, 28; Kristeligt Dagblad, s. 4; Børsen, s. 25, 28 (24.05.2022)

Finansielle anliggender

Trods høj inflation vil EU udsætte budgetkrav et år mere
Børsen skriver, at EU vil udsætte budgetkravet endnu et år på trods af høj inflation. EU's budgetregler blev sat på pause da coronakrisen stod på i foråret 2020. EU-landene kunne uden påtale overskride kravene i den fælles Stabilitets- og Vækstpagt. Nu lyder det i et udspil fra EU-Kommissionen, at budgetreglerne fortsat skal være på pause frem til udgangen af 2023. "Øget usikkerhed og stærke nedadrettede risici, hidtil usete stigninger i energipriserne og fortsatte forstyrrelser i forsyningskæderne berettiger til en forlængelse," lyder det. Kommissærerne skriver dog, at finanspolitikken skal “designes omhyggeligt”, og at det er investeringer i grøn og digital omstilling og energisikkerhed, der skal prioriteres. I meddelelsen bliver det også nævnt, at inflationen er høj og stigende. Men ifølge EU's prognoser kan inflationen ventes at falde tilbage fra forventet 6,8 procent i 2022 til 3,2 procent i 2023.
Børsen, s. 18 (24.05.2022)

Handel

Gaspanikken rykker længere væk
Jyllands-Posten skriver, at selvom priserne på gas stadig er rødglødende, så er der godt nyt om Danmarks energiforsyningssikkerhed. Der er nemlig fuld fart på opfyldningen af de danske gaslagre. Forrige uge var meldingen fra klima- og energiminister Dan Jørgensen, at de danske gaslagre var 43 procent fyldte. Nu er meldingen at de er 50 procent fyldte. Dermed er der nok gas på lager til alle danske og svenske kunder svarende til forbruget i "mere end fire-fem måneder". Meldingen er især godt nyt for omkring 40 af Danmarks største industrikoncerner, der fra op mod 70 produktionssteder samlet står for omkring 25 procent af det hjemlige gasforbrug.
Jyllands-Posten, s. 2 (24.05.2022)

Institutionelle anliggender

Dansk tandlæge og Brexit-forkæmper: En dansk skatteyder føler ikke samhørighed med en græsk olivenbonde
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Henrik Overgaard-Nielsen, tandlæge og søn af Poul Overgaard Nielsen, det radikale folketingsmedlem og i flere år chefideologen i modstanden mod Fællesmarkedet og aktiv i nej-kampagnen op til folkeafstemningen om Danmarks indtræden i EF i 1972. Henrik Overgaard-Nielsen har siden ført kampen videre i Storbritannien, hvor han har boet siden 1996. "Min far advarede allerede for 60 år siden mod konsekvenserne af den stadig tættere økonomiske og politiske union. Det er et tema, der lige siden har præget alle afstemninger om EU. Jeg er imod EU, fordi der hele tiden bliver mere og mere union, og beslutningsprocessen flyttes væk fra befolkningen. Demokratiet er afhængigt af, at folk føler, de har en indflydelse. Idéen om, at man kan få indflydelse i et EU, hvor der bor 500 millioner mennesker og tales 24 forskellige sprog, holder ikke," siger han. Om hans tidligere tid i Europaparlamentet, som blev til syv måneder, siger han: "Afstemningerne var aftalt på forhånd i de politiske grupper, og der foregik en afstemning hvert femte sekund. Europa-Parlamentet har desuden tendens til at skulle vedtage resolutioner om alt muligt som for eksempel lemlæstelse af kvinder i Afrika. Uanset hvor sympatisk den sag er, så er det ikke noget, EU har indflydelse på. Derudover er der den konstante magtkamp mellem parlamentet, kommissionen og ministerrådet. Der er en bunke lobbyister, og det er utroligt så mange penge, politikerne har til rådighed til diæter og alt muligt andet."
Kristeligt Dagblad, s. 6 (24.05.2022)

EU-modstand begyndte som en kamp mod de riges klub
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om årenes modstand mod EU. For 50 år siden var modstanden mod Fællesmarkedet drevet af venstreorienterede, der nu omfavner EU. I dag kommer den mest markante EU-modstand fra de nationalkonservative. SF's rejse fra at være et inkarneret modstanderparti til at omfavne EU er ifølge professor i historie ved Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen et godt eksempel på den udvikling, der er sket i modstanden mod Den Europæiske Union. "Modstanden mod EU er især båret af miljøer omkring Enhedslisten på den ene side og Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservativ Ungdom på den anden side. SF er gået fra at være et hovedparti på modstandersiden til at være et hovedparti på tilhængersiden. Der er nogle stærkt nationale og EU-kritiske holdninger, som forbinder Dansk Folkeparti med Matteo Salvini fra det højreorienterede Lega Nord i Italien og Marine Le Pen i Frankrig," siger han. "Sidst i 90'erne var der en stor diskussion mellem tilhængere og modstandere i SF. Det var på mange måder den samme diskussion, som Enhedslisten har i dag. Mens Folkebevægelsen mod EU sagde nej til alt, hvad der havde med EU at gøre, så var vi mange i SF, der diskuterede, om ikke EU kunne bruges til at skabe større social retfærdighed. Vi besøgte venstreorienterede i Sydeuropa, der var helhjertede tilhængere af EU. Fattigdommen var udbredt, og i dag kan man se, hvordan de sydeuropæiske lande er blevet løftet takket være EU. Vi mente også, at EU kunne forbedre forholdene i Østeuropa efter Murens fald," fortæller Peter Wang, som er med i SF's landsledelse og har været aktiv i Europabevægelsen. Der har været otte folkeafstemninger om EU-spørgsmål i Danmark siden 1972. Ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 og afstemningen om euroen i 2000 samt afstemning om ændring af retsforbeholdet i 2015 stemte et flertal nej. Ved de øvrige folkeafstemninger var der flertal for ja.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (24.05.2022 06:00)

Klima

Hård kritik af EU-plan om kvotesalg og russisk energi
Dagens Børsen skriver, at EU-Kommissionen kritiseres kraftigt for forslaget om at sælge ekstra CO2-kvoter for 20 milliarder euro for at kunne investere i at gøre EU fri af Rusland. Ifølge planen "RepowerEU", som sidste uge blev lanceret af EU-Kommissionen, kan EU skrue ned for den russiske energi med to tredjedele allerede i år og være 100 procent uafhængig i 2027. Det kræver investeringer for 210 milliarder euro frem mod 2027, lyder vurderingen, og størstedelen skal komme fra "ubrugte" lån. Men 20 milliarder euro vil Kommissionen finde ved at sælge ekstra CO2-kvoter, som ellers var trukket ud af kvotesystemet - og de penge spiller en vigtig rolle, fordi de efter planen skal uddeles som direkte støtte. Markus Krebber, administrerende direktør for energigiganten RWE, advarer om, at Kommissionen er i gang med at “plyndre” kvotesystemet. Det skriver han i et fælles indlæg med økonom Felix Matthes fra tænketanken Öko-Institut i den tyske avis Handelsblatt. "Europa bliver frarøvet sit fungerende, markedsbaserede og effektive instrument til at reducere udledninger," skriver de og tilføjer, at det "er en illusion, at vi på denne måde undgår at optage ny gæld. Gælden vil blot opstå et sted, hvor det er meget sværere at modregne den: i klimabeskyttelsen." Jens Mattias Clausen, EU-chef i tænketanken Concito, er enig. "Der er mange positive ting i den nye energiplan, men man finansierer dem til dels ved at bryde ind på CO2-markedet på en måde, der vil få konsekvenser. Aktørerne på markedet bliver bekymrede, fordi systemet er lavet til at håndtere CO2priser. Hvis det pludselig bliver et pengetræ, der kan bruges ad hoc til andre formål, bliver det svært at stole på," siger han.
Børsen, s. 18 (24.05.2022)

Når vi taler om EU, er klimakamp og klassekamp ikke det samme
Berlingske bringer en kommentar af Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda, som blandt andet skriver: "Den yderste venstrefløj er ikke alene om at være klimakampens Robin Hood. Deres modstand mod EU viser, hvor forstokket dele af venstrefløjen er, når de ser sig selv som klimakæmpere uden blik for, at deres kobling mellem klimakamp og klassekamp nogle gange blokerer for reelle, bæredygtige forandringer med bredt ejerskab. Heldigvis stemte Enhedslisten for at ophæve principprogrammets mål om at kæmpe for udmeldelse af EU. Tak, Skipper og Dragsted. [...] EU udgør i disse år et hovedlokomotiv i kampen for reelle klimaforbedringer. Er det nok? Nej. Er det bedste, vi har? Ja, i den grad. Reelle forandringer kræver fælles forståelse af, hvad der skal til, og her er EU's Green Deal en monsterpagt, som allerede nu omsætter bæredygtighed til konkrete krav. [...] Alle os fra NGOer, virksomheder, uddannelser, startupmiljøer, impactinvestorer, myndigheder og borgergrupper, der dagligt kæmper for klimaforandringer, ser ikke klimakrisen gennem en politisk linse, men insisterer på at være fritænkere og løsningsorienterede."
Berlingske, tirsdag, s. 26 (24.05.2022)

Svarene blæser fortsat i vinden
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Elproduktionen fra havvindmøller i Nordsøen skal tidobles frem til 2050 er regeringerne i Tyskland, Holland, Belgien og Danmark netop blevet enige om med støtte fra EU-Kommissionen. Ambitionen er, at 230 millioner europæiske husstande skal kunne forsynes med strøm fra vindenergi. Udover investeringer hinsides én billion kroner skal Nordsøen bære 10.000 nye havvindmøller større end pylonerne på Storebæltsbroen. [...] Perspektiverne for at omdanne Nordsøen til verdens største kraftværk rummer lidt af det samme, da infrastrukturen dårligt nævnes. Hvordan skal de enorme mængder elektricitet distribueres til resten af Europa? Hvordan skal elektriciteten lagres i perioder med overproduktion? Hvad skal reservekapaciteten være i perioder, da elproduktion i Nordsøen ikke kan dække efterspørgslen? Hvad bliver konsekvenserne på klima og natur af at plastre Nordsøen til med kæmpevindmøller? Bliver der vindstille i Jylland? [... ] Ingen aner, hvilke konsekvenser 10.000 kæmpemøller vil få på dyrelivet i Nordsøen, eller klimapåvirkningerne på land. Følger regeringen sin nye modus operandi, vil ingen blive hørt - mindst af alle kompetente kritiske røster. Målet helliger midlet."
Jyllands-Posten, s. 22 (24.05.2022)

Vi må sanktionere lande, der ikke lever op til klimamålene
I et debatindlæg i dagens Politiken af forfatter Torben Mathiassen kan man blandt andet læse: "Når det handler om at overtræde demokratiets og frihedens grundregler, er Vesten bestemt ikke handlingslammet. FN, USA og EU udsteder sanktioner med rund hånd. Det handler om menneskerettigheder, verdensfred og sikkerhed. Men når det handler om klimasyndere, er det en helt anden sag. Her er de selvsamme aktører bemærkelsesværdigt handlingsfattige, til trods for at klimaets ofre i antal langt overstiger krigens. [...] Hvorfor kan Brasiliens Jair Bolsonaro uden omverdenens indgriben få lov til at øge rydningen af Amazonas-regnskoven, når nu man ved, at den har kæmpestor betydning for verdens klima, for ikke at tale om at den er hjemsted for millioner af mennesker og er i besiddelse af en enorm biodiversitet? Hvorfor bliver der af FN og EU ikke indført sanktioner mod de lande, der ikke overholder de klimamål, som de selv har været med til at vedtage i Paris-aftalen i 2015, og som skal sikre, at den globale gennemsnitstemperatur ikke overstiger de livstruende 1,5 grader celsius? [...] Er det, fordi flertallet i virkeligheden ikke tror på klimaforandringerne? Eller er det, fordi kapitalismen vejer tungere end omverdenens humanitære katastrofer? Måske er det, fordi klimaforandringerne ikke rigtig kommer til at ramme os selv - altså sådan for alvor? [...] Jeg vil gerne slå til lyd for, at klimaforandringerne står øverst på enhver dagsorden, uanset om det er global-, national- eller lokalpolitisk. At der bliver gennemført gennemgribende love, som forpligter virksomheder og borgere, og at der bliver indført sanktioner mod de lande, som ikke lever op til klimamålene. Det er da det mindste, vi kan gøre for os selv og vores efterkommere."
Politiken, s. 6 (24.05.2022)

Landbrug

Mængden af mest skadelige sprøjtegifte stiger i vores frugter og grøntsager
Politiken skriver i dag, at frugt og grønt dyrket i EU stadig indeholder flere særligt skadelige pesticider, som EU-landene har lovet at udfase. Organisationen PAN-Europe (Pesticide Action Network) offentliggør i dag en rapport, der afslører, hvordan EU's egne lande har skruet op for brugen af stoffer, som ifølge reglerne burde være på vej ud. "Det er chokerende og bekymrende for os forbrugere, at de stoffer ikke alene stadig er i brug, men at der ligefrem er en stigning. Vi taler om de mest skadelige pesticider, som blandt andet kan være hormonforstyrrende og mistænkes for at kunne skade vores immunforsvar," siger Salome Raynel fra PAN-Europe. Selvom stigningen harmonerer dårligt med EU's lovgivning er professor i human toksikologi ved Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen, ikke overrasket. "Desværre har der været mindre interesse for pesticider de seneste år, og så er der ikke nok fokus på at ændre, hvordan det bliver brugt. Der er helt klart basis for, at EU strammer op. Det er interessant, at det er en interesseorganisation, der skal påpege, at der er denne her udvikling," siger hun og henviser til, at PAN-Europes rapport bygger på EU-Kommissionens egen database. EU-Kommissionen ønsker ikke at kommentere resultaterne fra PAN-Europe.
Politiken, s. 8 (24.05.2022)

Sikkerhedspolitik

"Vi er nødt til at være mindre naive og beskytte vores mest følsomme teknologi imod Kina"
Politiken bringer et interview med David van Weel, Nato's assisterende generalsekretær for nye sikkerhedsudfordringer. Ifølge Nato vil kunstig intelligens, autonome våbensystemer, big data, bioteknologier og kvantevidenskaben komme til at ændre verden og måden hvorpå Nato arbejder. Derfor lancerede Nato i sidste måned en stor ny strategi med 47 testcentre, herunder 4 i Danmark, som skal sikre forsvarsalliancens teknologiske forspring over for især Kina. David van Weel fortæller, at perspektiverne er store. "Der er en grund til, at vi kalder det ny og forstyrrende teknologi. Ser du på autonome systemer, så ser vi allerede deres rolle i Ukraine, hvor små quadrokoptere (droner, red.) bevæbnes med sprængstoffer, mens de tyrkiske Bayraktar-droner har fået et næsten mytisk omdømme i konflikten. Autonomi er en meget billig og nem måde at føre moderne krig på, og det vil vi se meget mere af, med alle de moralske spørgsmål det rejser. Så er der kunstig intelligens, som vil gøre os i stand til at behandle meget større mængder information og træffe bedre beslutninger. Det vil gøre en forskel for efterretningsarbejde og for overvågning, og den forandring er allerede i gang," siger Nato-chefen og fortsætter: "Og så er der kvanteteknologien. Kvantecomputeren kan måske gøre os i stand til at foretage meget mere avancerede beregninger end nutidens computere, og det vil forandre alle dele af samfundet, men helt klart også forsvarsområdet. Kvantesensorer vil give os meget, meget præcise opmålinger af både vores egen og fjendens positioner, mens kvantekryptering kan revolutionere måden, vi kommunikerer med hinanden på." Han påpeger, at det fortsat er vigtigt, at forskere i Kina og Vesten fortsat kan samarbejde, selvom der har været gnidninger. "Min erfaring med Europa er, at vi altid vågner sent, men som regel når vi det i tide. I mit tidligere job som udenrigs- og forsvarsrådgiver for Hollands statsminister sendte vi handelsdelegationer til Kina på et niveau, som du ikke ser mere i dag. Det er for mig et tegn på, at tiderne skifter. Vi læser mere, diskuterer mere, om det er en god idé, at vi er så afhængige af Kina. Vi har set deres brug af økonomisk afpresning mod Australien og senest mod Litauen. Det skal vi tage meget alvorligt," siger han.
Politiken, s. 10 (24.05.2022)

Erdogan kræver konkrete skridt fra Sverige og Finland
Tyrkiets blokade overfor svensk og finsk optagelse i NATO kan føre til brud i Tyrkiets relation til Vesten, advarer ekspert. Det skriver Jyllands-Posten. "Tyrkiets berettigede forventninger - særligt, hvad angår sanktioner og støtte i kampen mod terror - må indfris," siger Tyrkiets præsident Erdogan, og henviser til våbeneksportforbud, som Sverige og Finland indførte efter Tyrkernes offensiv i det nordlige Syrien i 2019. Tyrkerne er også fortørnet over, at personer tilknyttet eller associeret til den tyrkisk-kurdiske militante gruppe PKK, frit opholder sig i Sverige og Finland. PKK står på både USA's og EU's terrorliste. I NATO kræves der tilslutning fra samtlige medlemslande, før nye lande kan optages i forsvarsalliancen. Men Tyrkiet kan umuligt få alle krav opfyldt, og deres stejle holdning kan ende med at føre til et brud i relationerne til Vesten, siger Sinan Ülgen, Tyrkiet ekspert ved tænketanken Carnegie Europe.
Jyllands-Posten, s. 12 (24.05.2022)

Putin har vist os, at magt er ret. Derfor gør vi det eneste rigtige
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jesper Beinov, administrerende direktør i Dansk Gartneri, tidl. pressechef, rådgiver og redaktør, blandt andet: "Udenrigsministeriet har i årevis stået venneløst tilbage, når det gælder bevillinger. Ingen takker diplomaterne, men en tak skal lyde herfra. Oven på Ruslands krig i Ukraine er diplomatiet yderst vigtigt for et lille land som Danmark. Derfor er fredagens aftale om at tilføre 110 millioner kroner ekstra til udenrigstjenesten de næste to år et godt signal. [...] Med et stærkt diplomati fremmer vi bedre Danmarks interesser. I dag er danske ambassader både steder for indsamling af oplysninger, formidlere af dansk erhvervsliv i udlandet og dansk kultur- og værdifremme. [...] Danske diplomater og udenrigspolitikere har arbejdet ihærdigt på at fremme den opfattelse, at landene frit skulle kunne vælge deres skæbne og deres vej. For små og mellemstore lande, der i høj grad ellers ville være overladt til de store landes velvilje, er det om muligt endnu mere vigtigt. Tænk bare på, hvor udsatte små lande som Danmark var i det meste af 1900-tallet. Ud fra den frihedsfilosofi er mange lande kommet med i Nato og EU. Men Rusland har knurret hver eneste gang og fra tid til anden stukket en kæp i hjulet, så det ikke har været muligt med Nato-medlemskab. Georgien, Ukraine og Moldova er eksempler på dette. Kunne de lande frit vælge, var de med. Og netop i den del af Europa sætter aftalen særligt ind med ekstra danske diplomater. [...] For alle os fra de små og mellemstore lande i Europa har læren af de seneste årtier været, at det er vigtigt, at frie lande står sammen - det er derfor, at vi er i Nato og EU. Begge steder gør diplomaterne et kæmpe arbejde. Vores ambassadører i Nato, EU og deres respektive stabe er simpelthen essentielle for at varetage vores nationale interesse, og det er klogt med det løft, Bruxelles-delen også får i aftalen."
Jyllands-Posten, s. 24 (24.05.2022)

Uenighed i Davos - er verden på vej mod en kold krig eller en varm krig?
Økonomiske sanktioner mod Rusland er utroligt effektive, siger flere eksperter. Det skriver Jyllands-Posten. På årsmødet i World Economic Forum i Davos er de centrale emner fremtiden for globaliseringen og de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine. Ivanna Klympush-Tsintsadze, formand for Komiteen til Ukraines integration i Den Europæiske Union, mener, at Rusland for længst har tabt den økonomiske del af krigen. Mere end 300.000 højtuddannede russere har forladt Rusland siden invasionen af Ukraine, og de vender næppe hjem igen, siger Ivanna Klympush-Tsintsadze. Men især erhverslivets reaktion på Ruslands invastion af Ukraine har haft en effekt. "Der findes næppe det regime i verden, som ikke har noteret sig, hvor hurtigt nogle af verdens største virksomheder har trukket sig fra Rusland, uanset hvor store tabene måtte være," siger Alexander Stubb, forhenværende. stats-, udenrigs- og finansminister i Finland, og fortsætter: "Alle lande gør sig attraktive for at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Invasionen af Rusland viser, at mange års arbejde kan gå tabt på få dage. Ikke som følge af regeringsbeslutninger i andre lande, men beslutninger truffet i erhvervslivets bestyrelseslokaler. Som lyn fra en klar himmel kan mange arbejdspladser og store værdier gå tabt."
Jyllands-Posten, s. 16-17 (24.05.2022)

Vladimir Putins krig kan udløse dommedag
I Børsens Indsigt, skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "En global fødevarekrise er undervejs, der kan føre til omfattende social uro, voldelige demonstrationer og derfor en global recession. [...] I London talte Andrew Bailey om såvel den tårnhøje britiske fødevareinflation, der har betydet, at anslået 10 millioner kun får ét måltid om dagen. Men også om konsekvenserne af krigen i Ukraine for fødevareforsyningen i store dele af verden. Der mangler ganske enkelt enorme mængder af basale fødevarer, og de, der er til rådighed, er blevet alt for kostbare for mange mennesker. [...] Epicentret for en truende, omfattende hungersnød er slagmarkederne i Ukraine. Fordi præsident Putin - i Vestens optik - har gjort fødevarer til våben i sin invasionskrig i Ukraine, der er gået i stå for ham. Beskyldningen om Putins weaponizing af den globale fødevareforsyning kommer blandt andet fra udenrigsminister Antony Blinken i USA. [... ] Men Blinken sagde på et møde i FN's Sikkerhedsråd i sidste uge, at russiske flådestyrker har lukket adgangen til de havne i Sortehavet og Azorhavet, der bruges til udskibning af hvede og andre af Ukraines store landbrugsprodukter. En bevidst strategi, der har reduceret de globale fødevareforsyninger, som har sendt priserne mod himlen og skabt fødevareusikkerhed for mange flere mennesker i hele verden. [...] Den russiske FN-ambassadør Vassaily Nebenzia er uenig. Ifølge AP siger han, at det er “fuldstændig forkert, at vi vil sulte alle ihjel,” som USA og andre vestlige lande hævder. Han siger, at der er over 10.000 sanktioner mod Rusland, der stopper den russiske eksport af hvede, majs og andre fødevarer. Med andre ord; hvis USA, EU og andre lande i Vesten fjerner sanktioner mod for eksempel russiske skibe og mod russiske banker, så man både kan transportere og betale for russisk hvede, vil verdens sultne få flere fødevarer. [...] . Indlysende er situationen langt værre i verdens fattigste lande. Egyptens finansminister Mohamed Maati har netop været i London, hvor han advarede om, at millioner af mennesker kan dø af sult. I Danmark og andre vestlige lande betyder de meget dyrere fødevarer, at kunderne går mere på tilbudsjagt og dropper mærkevarer frem for de store kæders egne white labelprodukter. Men i den anden ende af den globale indkomsttabel har det hårdere konsekvenser, at priserne på basale fødevarer - målt på FAO's Food Price Index - er steget med 30 procent på et år."
Børsen, s. 14 (24.05.2022)

Sundhed

Myndighederne tager dansk abekoppefund med ro
Flere af dagens aviser skriver, at det første tilfælde af abekopper i Danmark er fundet i en mand, der har været i Spanien. Myndigheder og forskere forventer dog ikke udbredt smitte. Tilfældet kommer efter en række europæiske lande har kunnet melde om tilfælde af abekopper. Sundhedsministeriet oplyser, at en mand er testet positiv og at han nu er i isolation i sit hjem. Desuden oplyser ministeriet, at sygdommen ikke er meget smitsom og kun giver milde forløb. "Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt," skriver de i en pressemeddelelse. Der er indtil den 20. maj konstateret 26 tilfælde af abekopper i EU-lande og Storbritannien. Det viser tal fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC).
Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T., s. 5; Børsen, s. 2 (24.05.2022)

Udenrigspolitik

Læren fra Georgien er, at en fredsaftale med Rusland ikke nødvendigvis betyder fred
Information bringer en analyse af journalist Lise Møller Schilder, som blandt andet skriver: "Man må håbe, at ukrainerne har læst op på fredsforhandlingerne mellem Georgien og Rusland efter krigen i Georgien i 2008. Forhandlingerne blev ledet af den franske præsident Nikolas Sarkozy med den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice i en mere tilbagetrukken rolle. For Georgien var det gode ved aftalen, at Rusland ikke fortsatte krigen ind i hovedstaden Tbilisi. Det dårlige var, at Georgien reelt mistede de to udbryderregioner Sydossetien og Abkhasien, og at de 300.000 georgiere, som var blevet fordrevet fra deres hjem, ikke umiddelbart kunne vende tilbage. Det var måske nok EU's og USA's hensigt, at parterne på sigt skulle finde en bedre løsning. Men faktum var, at Vesten lod Rusland gøre, hvad Rusland ville, så snart blækket på aftalen var tørt. [...] Ukraine er med sine 44 millioner indbyggere i en langt stærkere position end Georgien med sine knap fire millioner. Spørgsmålet er, om ukrainerne på den lange bane har ressourcerne til at modstå det russiske pres. Erfaringerne fra Georgien viser, at en fredsaftale med Rusland ikke er nogen garanti for fred og stabilitet."
Information, s. 7-8 (24.05.2022)

Ånden fra 89 ligger bag Ukraines frihedskamp
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: "Ukraines drøm og kamp er en videreførelse af ånden fra 89, som Putin og alle autoritære ledere vil have tilbage i flasken. At Danmark nu også har en regering, som går imod denne frihedsånd, siger ikke så lidt om frihedens trange kår i disse år. [...] Ukraine har afleveret sin ansøgning om medlemskab af EU. I juni kommer EU-Kommissionen med sin anbefaling til Det Europæiske Råd om at igangsætte optagelsesprocessen. Så vil det vise sig, om alle EU-landene står ved deres sympatierklæringer og stemmer for Ukraines optagelse eller om det var mundsvejr, der blot drejede sig om at få ukrainerne til at kæmpe for os til sidste russer - eller ukrainer. [...] I erkendelse af at krigen til sidst ender ved forhandlingsbordet, var det nok bedre at lade befolkningerne i de af Rusland besatte/befriede områder stemme om, hvor de vil være. Med den metode lykkedes det i 1920 at bringe krigene mellem Tyskland og Danmark om Nord- og Sydslesvig til ophør. Samtidig skal de tabende mindretal sikres retten til deres sprog, religion og kultur. Kun derved forhindres nye krige om områderne."
Berlingske, s. 23 (24.05.2022)

Økonomi

Investeringer i forskning er pengene værd
Børsen bringer en kronik af Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden og Peter Mogensen, direktør i Kraka Advisory. De skriver blandt andet: "Når røgen lægger sig fra Putins vanvittige krig i Ukraine, vil det foruden hårdt arbejde kræve solid viden at bygge samfundsinstitutioner og infrastruktur for at hjælpe landet op at stå igen. Viden og innovation er fællesnævnere for det, der følger efter alle de kriser, der har koncentreret sig i den periode, vi lever i nu; klimakrise, coronakrise, energikrise og krig i Europa. [...] Danmark er rig på viden, og forskningen trives - men der er potentiale til meget mere. Forskning leverer patenter, som fører til nye produkter, arbejdspladser og økonomisk vækst. Men ny viden, skabt i Danmark, er alligevel kun en mindre brik i samfundsudviklingen. [...] I marts 2002 besluttede EU's stats- og regeringschefer at opstille nationale mål for, hvordan de hver især ville komme op på 3 procent af bnp i forsknings- og udviklingsinvesteringer. Målsætningen førte til, at et samlet push for øget forskning blev gennemført i EU, som har sat Kraka Advisory i stand til statistisk at beregne gevinsten for EU-landene. Altså at udsondre gevinsten ved investeringer i forskning og udvikling, hvilket var vanskeligt, før Barcelona-målsætningen, idet gevinsterne ikke kunne føres specifikt til initiativerne på forskningsområdet. [...] Faktisk er det svært at se alternativer til solide investeringer i forskning, hvis vi vil tage vores del af ansvaret for, at Danmark og resten af verden kommer helskindet eller bedre ud af usædvanligt kompakte kriseår."
Børsen, s. 34-35 (24.05.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
24. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark