EU i dagens aviser tirsdag den 24. marts 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU hilser pause i Iran-angreb velkommen midt i energikrise
Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, hilser Donald Trumps udmelding om at udsætte angreb på Irans energiinfrastruktur i fem dage velkommen. Kallas udtaler: "Den nye melding om, at der ikke vil komme angreb på energiinfrastruktur, er en meget velkommen udvikling." Dette sker efter Trumps advarsel om at udslette iranske kraftværker, hvis Hormuzstrædet ikke blev genåbnet. EU-landenes stats- og regeringschefer fastslog på et topmøde i sidste uge, at de ønsker en deeskalering af krigen og støtter tiltag for at sænke energipriserne i Europa. Børsen skriver, at ifølge FN’s internationale energiagentur (IEA) er den nuværende forsyningskrise for olie og gas fra Mellemøsten værre end oliechokket i 1973. IEA anbefaler medlemslande som Danmark at overveje indgreb som delvist forbud mod privat bilkørsel for at dæmpe olieforbruget. Konflikten i Mellemøsten har skabt den største forstyrrelse i forsyningen nogensinde på oliemarkedet. Europa er hårdt ramt på olieprodukter, og ca. 8 pct. af EU’s import af flydende naturgas kommer fra Qatar, hvis gasfelt er blevet beskadiget. Ekstra Bladet skriver, at den globale økonomi oplevede voldsom turbulens, da Trump midlertidigt trak sine trusler mod Iran tilbage, hvilket fik finansmarkederne til at reagere positivt. Dette fænomen, kaldet en 'TACO' (Trumps Always Chickens Out), har tidligere påvirket markederne, som da han trak toldtrusler tilbage. Aktiechefen i Sampension, Philip Jagd, påpeger, at det er uklart, om der er en reel aftale med Iran, eller om Trump blot tester markedets reaktion. Jyllands-Posten skriver, at Donald Trump hævder, at USA og Iran er enige om vigtige punkter efter forhandlinger, som han kalder “perfekte”, og at en aftale kan være tæt på. Iran afviser dog, at der har fundet samtaler sted og kalder det falske nyheder. Trump truer samtidig med fortsatte angreb, hvis ingen aftale nås. Situationen ledsages af spændinger med anklager om iransk overvågning i Storbritannien og ukrainske påstande om russisk støtte til Iran.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 29; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 16-17; Jyllands-Posten, mandag

Handel: EU presser på for handelsaftaler med Australien og Mercosur
Ritzau skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, håber at indgå en handelsaftale med Australien for at øge EU's eksport med en tredjedel og sikre import af kritiske råmaterialer. Talsmand for EU-Kommissionen, Olof Gill, udtaler: "Hvis det lykkes at indgå aftalen, vil den bringe substantielle fordele for EU-eksportører, for EU-forbrugere og styrke vores relationer med en ligesindet partner." Aftalen kræver ratificering fra EU-landene og EU-Parlamentet, hvilket tidligere har vist sig vanskeligt. Børsen skriver, at EU's store handelsaftale med fire sydamerikanske lande, de såkaldte Mercosur-lande, træder midlertidigt i kraft den 1. maj. Dette oplyser EU-Kommissionen, efter at formand Ursula von der Leyen har valgt at fremskynde aftalen, selvom EU-Parlamentet ønskede en undersøgelse af dens overholdelse af EU's traktater. Kommissionen udtaler: “En midlertidig anvendelse sikrer fjernelse af told på udvalgte produkter fra dag ét.” EU forventer at importere landbrugsvarer og sjældne jordarter og eksportere industrivarer. Von der Leyen forhandler også en handelsaftale med Australien. Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen lader frihandelsaftalen med Mercosur træde foreløbigt i kraft 1. maj, selv om Europa-Parlamentet endnu ikke har godkendt den. Aftalen skaber et marked for over 700 millioner mennesker og ventes især at gavne europæisk bilindustri, mens landbrugslande i EU er kritiske. Handelskommissær Maroš Šefčovič siger: “Dette er et vigtigt skridt i at demonstrere vores troværdighed som en stor handelspartner.”

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU bekymret over påstået ungarsk læk til Rusland
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen er "alvorligt bekymret" over en historie i The Washington Post om, at Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, angiveligt har lækket information om EU-drøftelser til Rusland. Talsmand for EU-Kommissionen Anitta Hipper udtaler: "Vi forventer, at den ungarske regering kommer med en klarlæggelse af sagen." Ungarns udenrigsminister og europaminister afviser historien som falske nyheder. Ungarn blokerer i øjeblikket for et lån på 90 milliarder euro til Ukraine og den 20. sanktionspakke mod Rusland.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Politiken, mandag

Konkurrence: EU-Kommissionen vil begrænse nationale blokeringer af store fusioner
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen foreslår at begrænse nationale myndigheders magt til at blokere store opkøb og fusioner. Dette skal gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige globalt. Planerne, der drøftes den 25. og 26. marts, skal skabe større europæiske selskaber, som kan konkurrere med amerikanske og kinesiske giganter. EU's konkurrencekommissær, Teresa Ribera, har peget på, at fusioner alene ikke løser problemet, men EU-Kommissionen vil fortsat slå hårdt ned på konkurrenceforvridning. Et internt udkast fra EU-Kommissionen udtaler: "De reviderede retningslinjer vil derfor kunne klargøre omstændighederne, hvorunder sådanne interventioner er berettigede, og dermed skabe større vished for virksomhederne."

Kilder: Berlingske, mandag

Andre EU-historier

Energi: Energichok fra Mellemøsten presser Europa og genstarter inflationsfrygt
Børsen skriver, at krigen i Mellemøsten har skabt et stort udbudschok på energimarkederne, hvor både olie- og gasudbuddet er faldet markant. Spørgsmålet er, om europæiske producenter kan kompensere for tabet. Danmark er med Tyra II-anlægget selvforsynende med naturgas og er en del af EU’s indre energimarked, hvor gas distribueres videre ud i Europa. Ole Hansen fra Total Energies Olie & Gas Danmark udtaler: “Anlægget har siden efteråret kørt tæt på maksimal kapacitet, så det vil være meget begrænset, hvad vi kan gøre for at øge produktionen på den helt korte bane.”

I en kommentar på Altinget.dk skriver Connie Hedegaard, at krigen i Mellemøsten tydeligt viser, hvor risikabel afhængigheden af fossile brændsler er, da den skaber økonomisk usikkerhed, stigende energipriser og geopolitisk ustabilitet. Hun opfordrer til at accelerere den grønne omstilling gennem mere vedvarende energi, elektrificering og energieffektivisering samt investeringer i energinet og innovation. Samtidig bør EU styrke samarbejdet om energipolitik og bruge kommende budgetter målrettet til grøn omstilling frem for fortsat fossil afhængighed.

I en analyse i Berlingske skriver Morten Toft Rasmussen, at stigende priser er et politisk problem, især med krigen i Iran, der får energipriserne til at stige igen, og Den Europæiske Centralbank (ECB) advarer om en ny inflationsbølge. Han argumenterer for, at den seneste inflation, kaldet "chokflation", skyldes prisstød i energisektoren og ikke overefterspørgsel. Europa-Parlamentet, ECB og flere forskere peger på dette. Rasmussen foreslår politisk intervention, herunder beskatning af overnormale profitter, som IMF også anbefaler.

Kilder: Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Altinget.dk, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU-uge præget af handel, sikkerhed og dansk valgpause
Altinget.dk skriver, at ugen i EU er præget af handel, sikkerhed og dansk valgfravær. Ursula von der Leyen besøger Australien for at færdiggøre en frihandelsaftale, mens Europa-Parlamentet ventes at godkende en kontroversiel toldaftale med USA med nye EU-betingelser. Samtidig diskuteres energisikkerhed, Mellemøstkrisens følger og risikoen for en ny flygtningekrise. EU arbejder også på bedre katastrofeberedskab, styrket toldunion og støtte til forsvarsinvesteringer. Parlamentet stemmer desuden om asylregler og bankunion, mens internationale handelsforhold drøftes i WTO.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Kronik: Mindre rapporteringskrav svækker ikke klimarisici for virksomheder
I en kronik i Børsen skriver Andreas Rasche, at selvom klima og grøn omstilling er gledet ud af den danske valgkamp, forsvinder klimaproblematikken ikke. EU's beslutning om at revidere direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) har reduceret antallet af virksomheder, der er forpligtet til at rapportere, markant. I Danmark betyder det, at ca. 90 pct. af de tidligere omfattede virksomheder ikke længere har et lovmæssigt krav. Andreas Rasche, professor og forsker i bæredygtighed, CBS, argumenterer for, at rapportering er en forudsætning for bæredygtighedseffekt, og at virksomheder ikke har råd til at lade være, da juridisk fritagelse ikke giver immunitet over for miljømæssige eller sociale risici.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Kronik: EU må ruste sig til sikkerhed uden USA
I en kronik i Information skriver Minna Ålander og Andreas Umland, at Europa skal være forberedt på åbent at modsætte sig Trump og tage en mere beslutsom tilgang til kontinentets sikkerhed. De argumenterer for, at EU bør udvikle en omfattende europæisk selvforsvarsstrategi og -struktur, der kræver ringe eller ingen indblanding fra USA. Kronikken fremhæver, at EU's rolle i forhandlingerne om Ukrainekrigen er afgørende, og at 'EU må gå foran med større beslutsomhed, da USA ikke længere er parat til at udøve tilstrækkeligt pres på Moskva.'

Kilder: Information, tirsdag, s. 16-17

Klima: Debat: Danmark skal skrue op for klimaambitionerne
I et debatindlæg i Politiken skriver en bred kreds af forskere, erhvervsledere og ngo’er og appellerer for højere klimaambitioner i Danmark, da verden er på kurs mod tre graders global opvarmning. En offensiv klimapolitik er afgørende for Danmarks og Europas konkurrenceevne. Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard er blandt underskriverne, der understreger, at Danmark har en vigtig rolle i at trække EU og resten af verden i en grøn retning. De fremhæver, at Danmark er bagud på visse områder, som affaldsproduktion, hvor EU-gennemsnittet er 12 pct. cirkulært, mens Danmark kun er 4 pct.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 5

Energi: EU godkender 38 mia. kr. i dansk støtte til havvind
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har godkendt Danmarks planer om at støtte havvind med 38 mia. kr. Dette tiltag skal bidrage til omstillingen mod en nettonuløkonomi og nå EU's mål for vedvarende energi i 2030. Ordningen, der løber over 20 år, skal støtte to havvindmølleprojekter, Hesselø og North Sea I Middle. Teresa Ribera, chef for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling i kommissionen, udtaler: "Med denne ordning på 5 mia. euro vil Danmark kunne udbygge havvindkapacitet hurtigere i tråd med Clean Industrial Deal."

Kilder: Børsen, mandag