
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Fjernstyrede angreb kan være en krigsforbrydelse, siger eksperter
Over de seneste dage er de væbnede konfrontationer mellem Israel og Hizbollah eskaleret imod nye kulminationspunkter og mandag iværksatte Israel det mest dødelige angreb i Libanon siden 1990, der kostede 274 mennesker livet, skriver flere aviser. Israels mål er Hizbollah-bevægelsens stillinger, hvorfra det nordlige Israel er blevet beskudt med missiler siden Gaza-krigen brød ud 7. oktober sidste år. En talsperson for Irans udenrigsministerie, Nasser Kanaani, kalder de israelske angreb for "vanvittige" og advarer mod "farlige konsekvenser af zionisternes nye eventyr". Samtidig opfordrer Israels premierminister Benjamin Netanyahu israelerne til at stå sammen. "Jeg lovede, at vi ville ændre magtbalancen nordpå, og det er præcis, hvad vi gør nu," udtaler Netanyahu. Fra EU's afgående udenrigschef, Josep Borrell, lyder det mandag i New York, hvor FN's Generalforsamling i øjeblikket mødes: "Hvis dette ikke er en krigssituation, så ved jeg ikke, hvad man ellers skal kalde det. Vi arbejder fortsat på at stoppe eskaleringen i Libanon, men vores værste bekymringer er ved at blive til virkelighed."
Information skriver, at sidste uges to fjerndirigerede masseangreb imod Libanons Hizbollah-milits, er blevet genstand for folkeretlig diskussion. Israels udenrigsefterretningstjeneste, Mossad, menes at stå bag, men der er ingen, som officielt har påtaget sig et ansvar, og i weekenden afviste Israels præsident, Isaac Herzog, at Israel står bag. Eksperter mener, at selv om sidste uges to angreb mod tusinder af Hizbollahmedlemmers kommunikationsenheder så ud til at være målrettet mod udpegede fjender, så kan de stadig udgøre en krigsforbrydelse. Marc Schack, lektor i international ret ved Københavns Universitet, siger til Information: "Det er ret tydeligt, at det altovervejende er Hizbollah-medlemmer, der har haft kommunikationsenhederne - men om det kun er de militante medlemmer, der har haft dem, det kan jeg ikke gennemskue." FN's menneskerettighedschef, Volker Türk, fordømmer klart detoneringen af enhederne som et brud på humanitær folkeret og Josep Borrell betvivler også angrebenes lovlighed. "Selv om angrebene så målrettede ud, fik de store, vilkårlige følgeskader blandt civile, herunder børn," siger Borrell.
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "En israelsk invasion i Libanon og dermed en landkrig truer. Så meget står klart efter weekendens gensidige luftangreb mellem Israel og den shiitiske terrororganisation Hizbollah. [...] Mandag viste Hizbollah, at man bl.a. var i stand til at ramme en israelsk producent af udstyr til Iron Dome - det højt berømmede luftforsvar - tæt på Haifa. Måske Hassan Nasrallah også vil føle sig tvunget til at demonstrere over for sine storsponsorer i Teheran, at der er pay off på deres hjælp med våben og penge. At han med sine mange velbevæbnede krigere - anslået mindst 30.000 og en reservestyrke i samme størrelse - rent faktisk kan kæmpe kvalificeret mod Israel. Det er den situation, USA gør meget for at undgå. Søndag siger den nationale sikkerhedsrådgiver John Kirby på ABC News, at det “ikke er i Israels bedste interesse at eskalere krigen,” og at der er andre og bedre metoder til at sikre, at de titusinder af civile israelere kan vende tilbage til deres hjem i det nordlige Israel - uden at Kirby dog præciserer hvordan. Et uofficielt svar kommer fra generalmajor Gershon Hacohen, der i Jerusalem Post forklarer, at når præsident Biden taler om en deeskalering, så er det, fordi amerikanerne er bange “for en konflikt, der kan destabilisere hele regionen og føre til en intervention fra Iran. De vil have os til at vise tilbageholdenhed. Vi respekterer amerikanske interesser, men hele Israel forventer en løsning.” I Israel undres Jerusalem Post på lederplads over “forfærdelsen” i det meste af verden trods det “stadigt utrolige elektroniske angreb, der sårede 3-4000 krigere og dræbte dusinvis".”
Kilder: Information, s. 11; Politiken, s. 1,2; Børsen, s. 8
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Interne anliggender: Nu drejer Frankrig til højre
Den 5. september udnævnte Emmanuel Macron den tidligere EU-kommissær Michel Barnier som ny premierminister, til trods for at både venstrefløjens Nye Folkefront (NFP) og Marine Le Pens National Samling havde klaret sig bedre ved valget. Regeringen består primært af repræsentanter fra Macrons parti og Republikanerne, som har fået vigtige ministerposter, bl.a. indenrigsministeriet. Regeringen er presset både fra venstrefløjen, som planlægger en mistillidsafstemning, og fra National Samling, som har magten til at vælte den. Marine Le Pen har udtrykt villighed til at give regeringen en chance, men kun så længe de leverer på emner som indvandring og sikkerhed. Derudover står regeringen over for pres fra EU-Kommissionen, som gør klar til at indlede en sag mod Frankrig på grund af en statsgæld og et underskud på de offentlige finanser i strid med EU's stabilitetsregler. Michel Barnier har signaleret vilje til at samarbejde med centrum-venstre og overvejer ændringer i pensionsreformen samt skatteforhøjelser for de rigeste. Dog er regeringens fremtid usikker, da den mangler et flertal i parlamentet, og til foråret kan præsident Macron udskrive nyvalg, hvilket kan afslutte både regeringens og Macrons tid ved magten.
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Der er egentlig ikke noget at sige til, at mange franskmænd føler sig snydt af den franske præsident. Først udskrev Emmanuel Macron et parlamentsvalg i utide med dramatiske advarsler mod såvel den ekstreme venstrefløj som den ekstreme højrefløj. Så viste første runde, at Marine Le Pens Rassemblement National var Frankrigs største parti med 33,15 procent af stemmerne, og Macron indgik nu en alliance med socialister og den yderste venstrefløj. [...] Resultatet blev et parlament, hvor det er uhyre svært at se et regeringsdueligt flertal, og derfor har det også taget lang tid at få udnævnt en premierminister, som ikke straks bliver mødt med et mistillidsvotum i Nationalforsamlingen. [...] De franske statsfinanser er kørt af sporet under Macron. EU-Kommissionen har allerede åbnet en procedure mod Frankrig for uorden i økonomien, og hvis der ikke bliver grebet hårdt ind i 2025-budgettet, kan underskuddet til næste år nå op på seks procent af det franske BNP. [...] Det bliver altså uhyre svært at få tallene til at gå op, men venstrefløjen kritik af Barniers ministerliste med navne fra både centrumpartier og Frankrigs engang dominerende borgerlige parti, Republikanerne, vidner om en alt for gennemskuelig mistænkeliggørelse af alt til højre for midten i fransk politik. […] Michel Barnier lovede i et tv-interview søndag aften at stå vagt om homoseksuelles rettigheder og adgangen til abort, som stemmer på venstrefløjen allerede har hans regering mistænkt for at ville angribe. Samtidig lagde han op til en ”hårdere kurs” på indvandringsområdet. Det er fornuftige signaler, som tyder på en god fornemmelse for, hvor et stort flertal af de franske vælgere står. Michel Barniers regering kan få en kort levetid, men der er ikke spor udemokratisk i den retning, han angiver."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 2
Andre EU-historier
Klima: Det danske vindmølleeventyr kan være foregået i strid med centrale miljøregler
Opstillingen af danske havvindmøller kan være foregået i strid med EU's miljøregler, som olie- og gasjagten har været det, vurderer flere førende eksperter, og kalder samtidig på en undersøgelse, skriver Altinget i dag. Kammeradvokaten har konkluderet, at i 34 år har den danske stat begået fejl i forbindelse med miljøvurderingerne af den danske olie- og gasjagt i Nordsøen og Østersøen. Energistyrelsen har nemlig ikke foretaget de nødvendige miljøkonsekvensvurderinger af de konkrete projekter, det såkaldte VVM-direktiv fra EU, men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se ud. "Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men det kan udmærket være, at det samme er sket med vindmøllerne. Det er samme myndighed, så vi må næsten gå ud fra, at praksissen for olie og gas også har været gældende for havvind," siger professor i energi- og forsyningsret ved Syddansk Universitet, Bent Ole Gram Mortensen. Energistyrelsen har, i forlængelse af Kammeradvokatens rapporter, informeret Folketinget om, at der nu vil blive gennemført en miljøundersøgelse for at vurdere, om den ulovlige praksis i forbindelse med olie- og gasudvinding har forårsaget skader på naturen. I et skriftligt svar oplyser styrelsen dog samtidig, at en tilsvarende undersøgelse af vindmølleparkernes potentielle konsekvenser "ikke er relevant."
Kilde: Altinget, tirsdag
Konkurrence: Hvis vi satser på en stærk industripolitik nu, kan Danmark føre an i EU's grønne omstilling
Altinget bringer mandag en kommentar af Poya Pakzad, chefkonsulent, Tænketanken Brundtland, jourhavende redaktør, Eftertryk. Han skriver blandt andet: "Den globale konkurrence om grøn teknologi spidser til, og flere af verdens største økonomier - som USA, Kina og Indien - sætter massivt ind med statsstøtte, skatterabatter og investeringsgarantier. De har et klart mål: at dominere deres industrielle rivaler ved at beherske de nøgleteknologier, råstoffer og værdikæder, der er nødvendige for den grønne omstilling. I Europa har den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, fløjtet afgang for fuld styrke med sin nye, opsigtsvækkende murstensrapport om kontinentets konkurrenceevne. Rekordsummer, svarende til fem procent af EU's BNP, eller 800 milliarder euro for at være præcis, skal der investeres i en ny industripolitik, hvis Europa vil være med til at forme den grønne fremtid. [...] Europas evne til at modstå amerikansk og kinesisk konkurrence er svækket af, at man ikke har fælles fodslag til at handle som en samlet blok. Danmark har muligheden for at tippe vægtskålen i EU og spille en central rolle i at forme en stærk europæisk industripolitik. Vi kan ikke hamle op med USA og Kina alene, men ved at samarbejde med resten af Europa kan vi styrke vores position. Det kræver, at vi tænker langsigtet, og helhjertet engagerer os i udviklingen af en samlet strategi, der understøtter vores grønne teknologi og industrisektor. [...] Hvis vi satser på en stærk industripolitik nu, kan vi sikre, at Danmark er blandt de lande, der ikke blot følger med, men leder an. Det er ikke for sent at vende modbør til medbør - men vi må handle nu, før toget kører fra os."
Kilde: Altinget, mandag
Beskæftigelse, vækst og investeringer: Selskaber tier om klimainvesteringer
I en ny rapport konkluderer det danske konsulent- og analysehus Position Green, at løfterne og ambitionerne er mange på klimadagsordenen, men det står ikke klart, om de kolde kontanter følger med, skriver Børsen. “Meget få fortæller, hvordan de investerer for at nå deres klimamål i dag,” siger Anders de Lichtenberg, der er ledende partner og medstifter af Position Green, hvilket han mener er opsigtsvækkende. Andreas Rasche, professor ved CBS og forsker i esg og bæredygtighed, mener, at det er “helt afgørende”, at virksomhederne er åbne omkring deres klimainvesteringer, hvis de gerne vil skabe tillid til f.eks. investorer, men understreger, at der kan være nogle virksomheder, som tilbageholder information om investeringer, fordi de frygter anklager om greenwashing. “Det er en strategi, vi har observeret, som vi kalder green-hushing,” fortæller Andreas Rasche. De investeringer, som virksomhederne offentliggør, maler et dystert billede. Kun 13 procent af de europæiske virksomheders investeringer er i overensstemmelse med EU's grønne taksonomi, mens andelen i Danmark kun er 8 procent. Desuden er det kun en lille del af både danske og europæiske virksomheders omsætning, der bliver klassificeret som grøn. Anders de Lichtenberg fra Position Green påpeger dog, at dette tal kan være højere i virkeligheden. Carlsberg er en af de virksomheder, som ikke fortæller om de grønne investeringer og fra bæredygtighedschef Simon Boas Hoffmeyer lyder det: "Det er ikke et nemt tal at komme op med. Vi skal være helt sikre på, at kriterierne er klare for, hvornår noget udgør en klimainvestering, og hvornår det ikke gør.”
Kilde: Børsen, s. 6-7
Konkurrence: Dyb krise hos svensk batterigigant kædes sammen med kinesisk udstyr
Northvolt, Europas store håb for at reducere afhængigheden af kinesiske elbilbatterier, er havnet i en økonomisk krise, der truer med at koste ATP's store investeringer i virksomheden. Kinesisk produktionsudstyr beskyldes for at have bidraget til Northvolts problemer, herunder forsinkelser i produktionen, som har ført til tabte ordrer og en fyringsrunde på 1600 medarbejdere. Virksomheden forklarer krisen med et faldende salg af elbiler og et hårdt finansielt marked. Northvolts produktionsproblemer har påvirket kunder som Scania, der har måttet neddrosle produktionen på grund af manglende batterileverancer. Europas udfordringer med at konkurrere med kinesiske industrigiganter blev understreget af Mario Draghi i en nylig rapport, som påpeger, at Europa er ved at tabe terræn til Kina og USA inden for teknologi og innovation. Kasper Ingeman Beck fra CBS forklarer, at Kina bevidst har opbygget kontrol over nøgleindustrier som batteriteknologi gennem statsstøttet industripolitik, hvilket nu rammer europæiske virksomheder. "Det har været en del af deres strategiske planlægning i mange år. De har sådan set sagt det meget åbent og tydeligt, men her i Europa har man ikke rigtig forstået, at de mente det. Indtil nu, hvor det begynder at ramme os," siger Kasper Ingeman Beck og understreger samtidig, at han ikke kommenterer på den konkrete situation i Northvolt, men peger på, at næsten alle virksomheder er afhængige af Kina - om man vil det eller ej.
Kilde: Berlingske, s. 10-11
Klima: Investeringerne i grøn energi er dobbelt så store som i fossile brændstoffer
Novonesis' topchef, Ester Baiget, har markeret sig som en ledende stemme på den internationale klimascene og deltager i FN's generalforsamling samt New York Climate Week, skriver Jyllands-Posten. Hun understreger, at den grønne omstilling går for langsomt i forhold til klimamålene, hvilket forværres af, at grønne projekter bliver skrottet på grund af økonomiske udfordringer. Selvom vedvarende energi nu udgør over halvdelen af energiproduktionen i EU ifølge tal fra Det Internationale Energiagentur, mener Baiget, at enhver investering i fossile brændstoffer er unødvendig. New York Climate Week handler i år om hastigheden i den grønne omstilling, hvor hele begivenheden har fået overskriften ”It's time”. "Den gode nyhed er, at vi rent faktisk gør det, der skal til, men vi gør det bare ikke hurtigt nok. Vi er ikke på den rette vej i forhold til at løse CO2-udviklingen, men vi er et bedre sted, end hvis vi ikke havde sat gang i omstillingen," siger Ester Baiget. Klimaminister Lars Aagaard deltager også i New York for første gang og vil diskutere globale udfordringer for den grønne omstilling, herunder målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. "Der er udfordringer nok at tage fat på, når jeg mødes med ministerkollegaer og samarbejdspartnere fra hele verden. Vejen til 1,5 grad kan synes snørklet, og det halter med at få det til at ske. Jeg ser fem til at løfte samtalen om de barrierer, der står i vejen for den grønne omstilling globalt, så vi sammen kan lægge sporene for mere konkret handling," siger Lars Aagaard i en skriftlig kommentar.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13
Konkurrence: Regelforenkling må ikke svække rettigheder og lige konkurrence i EU
Børsen bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand, Transportgruppen i 3F og Mads Samsing, næstformand, HK Danmark. De skriver blandt andet: "Arbejdsgiverorganisationerne har tydeligvis sat alle sejl ind for at få budskabet slået fast. Og i Bruxelles har Kommissionsformanden udpeget lettiske Valdis Dombrovskis som kommissær med ansvar for “forenkling” og bedt samtlige kommissærer om at gå til kamp mod administrative byrder og for regelforenkling. Nuvel. Det kan langt hen ad vejen være en god idé at tage den kamp. [...] Men kæden ryger af, når arbejdsgiverorganisationerne også går til kamp mod den arbejdsmarkedslovgivning, som har til formål at beskytte almindelige mennesker og deres arbejdsliv. De regler trænger ikke til at blive svækket. Tværtimod. Konkurrenceevne og ordnede vilkår er ikke hinandens modsætninger. EU skal gå forrest i konkurrencen med resten af verden, når det kommer til at sikre gode job og lige muligheder på arbejdsmarkedet. EU-lovgivning skal fortsat gå efter et højt bundniveau frem for laveste fællesnævner. Europa skal være foregangskontinent og forbedre vilkårene for mennesker, dyr og natur, så virksomhederne både kan konkurrere på lige vilkår i EU og skabe, tiltrække og bevare dygtige hoveder og hænder. Derfor arbejder vi for EU-lovgivning inden for alt fra ligeløn, bekæmpelse af social dumping, digitale teknologier, stress, asbestsanering, arbejdsmiljøbeskyttelse og retten til at holde fri, når man har fri. Både for at beskytte helt almindelige mennesker i en globaliseret verden. Og fordi en lige spilleplade gavner både arbejdsgivere og arbejdstagere i Europa."
Kilde: Børsen, s. 27
Landbrug: Høje priser på fødevarer kræver sikre vilkår for producenter
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine og dens betydning for forsyningskæder og dermed fødevareeksporten har medvirket til at sætte gang i inflationen. Med sin invasion af Ukraine gjorde Putin det tydeligt for alle, at fødevareproduktion er en direkte del af sikkerhedspolitikken. I Danmark er vi godt rustet, da vi producerer knap tre gange så mange fødevarer, som vi selv forbruger. Men generelt er EU-landene nødt til at være mindre afhængige af det globale marked. Det er vigtigt, at vi som regering fører en ansvarlig økonomisk politik og ikke puster unødigt til inflationen. Men vi kan og skal tænke langsigtet. Vi er nødt til at stå fast på, at den danske fødevareproduktion skal være konkurrencedygtig, og at producenterne skal have forudsigelige vilkår. Derfor mener jeg, at vi fra politisk hold skal rydde ud i barrierer og bureaukrati, og fødevaremyndighederne samtidig skal have lige så meget fokus på at rådgive som at kontrollere. [...] Her i år 2024 er den politiske opgave at sikre, at det faktisk godt kan lade sig gøre at udvikle fødevareproduktionen, så vi på én gang producerer produkter i verdensklasse, samtidig med at vores klima- og miljøaftryk bliver mindre. Hvis vi passer godt på producenternes vilkår, passer vi også godt på fødevarepriserne."
Kilde: Børsen, s. 27
Udenrigspolitik: Oliesmuglere på hestekærre holder folkedrabet kørende. De rædselsslagne ofre flygter over grænsen i modsat retning
Over 10 millioner mennesker er på flugt i Sudan som følge af en magtkamp mellem general Abdel Fattah al-Burhan og RSF-lederen Mohamed Hamdan Dagalo, også kendt som 'Hemedti', skriver Politiken. De to ledere var enige om, at RSF-militsen skulle integreres i den regulære hær, men kunne ikke enes om, hvem der skulle lede styrken, hvilket udløste en borgerkrig i april sidste år. Konflikten har ført til hungersnød, kolera og systematiske voldtægter. Flere internationale aktører, herunder USA, Kina, Rusland og Golfstaterne, holder konflikten i gang af egne interesser. Ifølge forskere, ngo'er, tænketanke og undersøgende medier har EU siden 2014 betalt RSF-militsen for at stoppe migranter på vej mod Libyen og Europa, men EU stoppede pludselig denne finansiering i 2019. RSF-lederen har tidligere pralet af at beskytte Europa mod migranter, men EU har længe benægtet, at milliarderne, der er gået til Sudan i et forsøg på at blokere migrationsruten, på nogen måde kunne havne i RSF. En højtstående sudansk embedsmand er glad for, at EU har stoppet støtten på milliarder af kroner, men kritiserer EU's rolle i at styrke RSF-militsen. "EU's mål var at bremse migranterne. Det, Europa har gjort, har imidlertid bidraget til at udløse verdens største flygtningekrise, som før eller siden bliver et endnu større migrationsproblem for Europa," siger han.
Kilde: Politiken, s. 6
Interne anliggender: Sejr til tysk kanslerparti er et blåt øje til kansleren
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Tobias Stern Johansen, som blandt andet skriver: "Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, kunne et øjeblik trække vejret dybt, da han søndag aften under et ophold i New York blev informeret om den gode nyhed: Hans socialdemokratiske SPD havde knebent vundet søndagens valg i den østtyske delstat Brandenburg, selvom det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) længe havde ligget forrest i meningsmålingerne. Efter et historisk dårligt valg til Europa-Parlamentet i juni og to lige så katastrofale valg i de østtyske delstater Thüringen og Sachsen i begyndelsen af september har SPD nu vundet en tiltrængt sejr i nabodelstaten Brandenburg. [...] Problemet for kansler Scholz er imidlertid, at valget i Brandenburg ikke blev vundet takket være ham, men snarere på trods af ham. SPD's sejr i delstaten er den socialdemokratiske ministerpræsident Dietmar Woidkes helt personlige triumf. For at redde SPD fra endnu et kollaps, måtte Dietmar Woidke, som har regeret Brandenburg i 11 år, lægge størst mulig afstand til kansler Scholz' regering, og Woidke frabad sig derfor kanslerens medvirken i valgkampen - til trods for at Scholz selv bor i Brandenburg. Woidke er suverænt den mest populære politiker i den østtyske delstat, men AfD, som strutter af selvtillid efter at have vundet store sejre i Thüringen og Sachsen, lå længe foran Woidkes SPD i meningsmålingerne. Ministerpræsidenten havde derfor sat alt på et bræt og svoret, at han ville trække sig, hvis AfD fik flere stemmer end SPD. Woidke stolede dermed helt og holdent på sin personlige popularitet, selv blandt ikke-SPD-tilhængere. Satsningen virkede, og SPD fik med næsten 31 procent af stemmerne et bedre resultat end ved det seneste delstatsvalg i 2019 - især på bekostning af stemmer fra det kristendemokratiske CDU. [...] På sigt kan de svære regeringsdannelser yderligere styrke partierne på de yderste fløje - ikke helt ulig situationen i Tyskland i mellemkrigsårene. Jo sværere det bliver at danne stabile og arbejdsduelige regeringer, desto større vil befolkningens utilfredshed blive, og desto mere vil partier som AfD og BSW vokse i de kommende år, lyder ræsonnementet blandt nogle iagttagere. Om det er den vej, Tyskland er på vej nedad, vil vise sig ved næste års valg til Forbundsdagen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5
Økonomi: Europa i tovene: Kan Super Mario redde os igen?
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Han skriver blandt andet: "Krisen kradser i EU, som sakker stadig længere efter USA og Kina i det store økonomiske kapløb. Nu har Mario Draghi fremlagt en plan, som måske kan redde situationen. [...] Det sker i form af en 400 sider lang rapport, hvori EU's skrantende konkurrenceevne bliver dissekeret til den mindste detalje. Rapporten blev offentliggjort for knap to uger siden og er ikke munter læsning. Faktisk maler den et særdeles dystert billede af udsigterne for den europæiske økonomi. Rapporten fremhæver således, at Europa er ved at sakke uhjælpeligt bagud i forhold til de to andre supermagter, USA og Kina. [...] Løsningen på problemerne skal ifølge Draghi-rapporten findes i at fremme produktivitetsvæksten betragteligt over de kommende år. Og det skal gøres på en måde, som sikrer, at både EU's fundamentale værdier og klimamålsætninger respekteres. [...] Planerne er ambitiøse og stiller store krav til en langt mere vidtgående koordinering af bl.a. industri- og handelspolitikken og til finansieringen af de vidtgående investeringsprojekter, som årligt vil beløbe sig til 750800 mia. euro. Det svarer i runde tal til det dobbelte af Danmarks BNP i 2023! Her foreslår supereuropæeren Draghi både, at det offentlige går forrest for at sikre, at den private sektor kommer til at bidrage i stor stil som medfinansieringskilde, og at der skaffes midler fra fælleseuropæiske fonde. Det sidste er kontroversielt, da det dybest set indebærer en udvidelse af det fælles EU-budget. [...] Rapporten er læseværdig, og de gode intentioner kan der ikke sættes en finger på. Men al erfaring viser, at der kan være milevidt fra forslag til handling i EU, og det er langt fra sikkert, at der på tværs af medlemslandene kan blive enighed om en så omfattende plan for en centraliseret industri-, handels- og finanspolitik, som der lægges op til. Om Draghi derfor også af den nye generation af europæere vil blive kendt som Super Mario, kan kun tiden vise."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. september 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark