Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. april 2023Repræsentationen i Danmark37 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 25. april 2023



Tophistorier

Tidligere NATO-chef advarer: Ammunition kan komme for sent
Flere af dagens aviser bringer artikler og kommentarer om situationen i Ukraine og udviklingen af krigen samt dens konsekvenser.En tidligere topchef i NATO, Camille Grand, advarer i et interview med Berlingske om, at EU halter efter USA med hensyn til at levere den million artillerigranater, man har lovet Ukraine. Krigen i Ukraine har ændret karakter til artillerikrig, og ukrainske styrker må, hver eneste dag, affyre i tusindvis af artillerigranater for at forsvare sig. Mens USA allerede har leveret den million artillerigranater, de havde lovet, er den million, som EU har lovet, stadig på vej. "De er begyndt at levere, men vi mangler stadig størstedelen af EU-løftet," lyder det fra Camille Grand. EU går for langsomt med at levere de granater og ammunitionstyper, som Ukraine har brug for, og selvom der er lykkes at skaffe en del granater fra lagre i Bulgarien og andre tidligere østbloklande, passer disse granater kun til de gamle artilleripjecer fra sovjettiden. Ukraines styrker har brug for at fordoble mængden af artillerigranater, hvis de skal rykke på balancen. Der er stadig stor mangel på 155-millimeter granater til de moderne våbentyper, som nu bliver leveret fra Vesten. EU-landene burde i teorien kunne producere 650.000 nye artillerigranater om året, men landene kæmper internt om finansiering og om ordlyden i de nye aftaler.

Børsen skriver i dag om en fabrik i det nordlige Ukraine, der producerer redningskøretøjer. Fabrikken, der hedder Pozhmashina, mangler hver femte medarbejder på grund af hærens krav om, at de skal deltage i tjeneste. På trods af dette vil fabrikken fortsat producere mineryddere, som Ukraine mangler, for at bane vej for tilsåning af markederne. Ukrainske fabriksejere ønsker at samarbejde med den danske virksomhed Hydrema, som også producerer mineryddere. “Vi ved, vi vinder krigen. Russerne kan ikke ødelægge nationen. Den er samlet som aldrig før, ikke delt i øst og vest. Og nu er tiden til at tænke på, hvad vi gør med økonomien. Vi har brug for en strategi til at forbedre landet. Vore EU-partnere må ikke bare se os som et kornland med råvarer, selvom vi har meget god jord. Ukraine har også mange kloge, dygtige, veluddannede mennesker og gode it-specialister, der kan lave helt nye produkter," lyder det fra direktør og fabriksejer Oleg Averyanov. Fabrikken i Ukraine vil gerne producere disse sammen med Hydrema og skabe mange nye job i Ukraines økonomi. Der er dog stadig mange farer, og det vil tage mange år at fjerne minerne, som russerne har efterladt i Ukraine. Derfor kan minerydning i Ukraine blive en god forretning. Der har været besøg af repræsentanter fra bl.a. Eifo, IFU og DSIF i Kiev for at undersøge mulighederne for danske investeringer i Ukraine. Der er også blevet oprettet en Ukraine-fond med 170 mio. kr. til støtte for danske investeringer i Ukraine.

Altinget bringer mandag en kommentar af Morten Helveg Petersen, MEP, De Radikale. Han skriver blandt andet: "For nylig bragte et af verdens førende geopolitiske tidsskrifter, Foreign Affairs, en længere energipolitisk analyse under overskriften "Energiusikkerhedens tidsalder". Energisikkerhed er ikke et forhistorisk fænomen, lød analysen, som desuden konkluderede, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik fra øverste hylde, den nye verdensorden - og helt afgørende for de vestlige demokratiers fremtid. Vi skal derfor fjerne handelsbarrierer og understøtte markedet for vedvarende energi og samtidig designe energisystemerne, så vi kan beskytte dem mod angreb, fysiske såvel som digitale. [...] Siden efteråret har EU-landene i fællesskab sparet i omegnen af 20 procent af vores gasforbrug sammenlignet med året før. Det er en imponerende bedrift, og det er afgørende, at vi fortsætter bestræbelserne på at spare på energien, for det er, hvad det kræver, at komme ud af den gasafhængighed vi har opbygget til Putin gennem årtier. De barske realiteter er, at EU stadig er dybt afhængig af gas og mere end 10 procent af gassen importeres fra Rusland. [...] Det kan ikke udelukkes at energiafgifter, altså penge direkte i statskasserne rundtomkring i EU's medlemslande, er en medvirkende årsag til, at energieffektivisering stadig hænger i bremsen som politisk værktøj. Men fagligt set kan implementeringen af energieffektivitet ikke diskuteres: Vi opnår hverken grøn omstilling eller europæisk energisikkerhed, med mindre vi prioriterer energieffektivisering. [...] I EU bliver energieffektivisering adresseret i to nye direktiver. Det drejer sig om energieffektiviseringsdirektivet, som forpligter medlemslandene til at spare 11,7 procent af det samlede energiforbrug i 2030 sammenlignet med 2020. Det andet direktiv, bygningsdirektivet, har jeg selv haft fornøjelsen af at forhandle med udgangspunkt i, at vores bygninger står bag godt og vel en tredjedel af EU's samlede energiforbrug. [...] Vores energi-import trækker blodspor til krigen i Ukraine, mens de kolde tal skriger på den politiske prioritering af energieffektivisering i EU, som kan forvandle Putins energivåben til en sløv kniv og give diktatoren søvnløse nætter."
Berlingske, s. 9; Altinget, mandag; Børsen, s. 18-19 (25.04.2023)

Prioriterede historier

Pres på økonomien trods aftagende prisstigninger
Flere af dagens aviser bringer artikler om den økonomiske udvikling i Europa.Børsen skriver i dag, at euroen steg mandag i værdi i forhold til både dollar og yen. Euroen nåede det højeste niveau i forhold til yen siden 2014 og overgik toppen fra oktober i 148,38 yen. Markedsdeltagerne ser frem til rentemøderne hos Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank i starten af maj samt inflationstallene fra Tyskland og Frankrig. Valutavolatiliteten er faldet markant i denne uge, og dette kan skyldes den ro på markedet, der forventes før rentemøderne.
Børsen, s. 32; Berlingske, s. 5; Politiken, s. 2; Ekstra Bladet, s. 10 (25.04.2023)

EU ville slå hårdt ned på skadelig kemi. Efter et år dumper ngo'er indsatsen
En rapport udarbejdet af ClientEarth og European Environmental Bureau kritiserer EU-Kommissionens indsats i forhold til at eliminere sundhedsskadelige kemikalier i vores daglige liv. For et år siden fremlagde EU en køreplan, den såkaldte Restrictions Roadmap, der skulle forbyde tusindvis af de mest sundheds- og miljøskadelige kemikalier, men ifølge rapporten er indsatsen langsom og for lempelig, og EU risikerer at gentage historiens fejl. Ngo'er og forbrugerorganisationer er kritiske over for den indsats, der er blevet lavet i EU-Kommissionen, og mener, at deadlines skrider og for mange undtagelser bliver gjort. "Der er stor forskel på, hvad der blev lovet og ønsket om en grundlæggende ændret tilgang til kemikaliebekæmpelse, og så hvad vi kan observere, faktisk er sket. Det viser, at problemet ikke bliver håndteret, men at vi bare lader historien gentage sig," lyder det fra Hélène Duguy, som er juridisk- og policyrådgiver i ClientEarth. Cirka 70 procent af de 200. 000 forskellige kemikalier, der anvendes i Europa, anses for at være skadelige for sundhed eller miljø. Europæiske Miljøagentur har for nylig udstedt en advarsel om, at den udbredte brug af hverdagskemi i EU har en negativ indvirkning på befolkningens helbred. EU-Kommissionens køreplan, der blev lanceret i april sidste år, havde til formål at tackle den stærke kemilobbys typiske strategi, hvor de forsøger at få ét skadeligt stof forbudt ad gangen i stedet for at fokusere på hele grupper af stoffer. Desværre har det kun haft begrænset succes ifølge den nye rapport. Tusindvis af ton giftige kemikalier kan stadig undslippe de indførte forbud, og kun fem af de i alt 148 skadelige bispenolstoffer vil blive forbudt. EU-Kommissionen har ikke ønsket at kommentere på sagen.
Information, s. 7 (25.04.2023)

Det digitale indre marked

Ministeren for kunstig intelligens forudser en svær balancegang
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) mener ikke, at man skal sætte udviklingen af kunstig intelligens på pause, da udviklingen går så hurtigt lige nu, at det kan være svært at forudse, hvad man vil bruge kunstig intelligens til om blot et par år. Det skriver Jyllands-Posten. Der er store muligheder i systemer baseret på kunstig intelligens, og de kan både effektivisere arbejdsgangen og skabe store økonomiske gevinster. Dog skal der også være den rette regulering, så man undgår at bremse udviklingen. Det er vigtigt at tage debatten om, hvad vi vil med den kunstige intelligens og, hvad vi ikke vil, da der kan opstå situationer, hvor systemerne bliver langt mere intelligente end os og vil noget andet. EU lægger op til en lovgivning, hvor man vurderer risikoen i de forskellige typer af systemer og lægger bånd på de potentielt mest skadelige. Marie Bjerre regner dog først med, at den endelige lovgivning er på plads ved udgangen af 2025.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (25.04.2023)

»Udgangspunktet er, at sociale medier ved alt om os, men vi ved intet om dem«
En rapport fra Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati advarer om, at Big Tech gemmer på hemmeligheder, som kan have skadelige konsekvenser for samfundet. Det skriver Jyllands-Posten. Eksperterne bag rapporten frygter, at techgiganterne vil gøre det besværligt at få adgang til deres skjulte oplysninger. Professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School forklarer, at digitale platforme manipulerer og har forskellige former for negative konsekvenser for sårbare grupper som børn og unge. I rapporten er der 11 anbefalinger til, hvordan de nordiske regeringer skal tackle problemerne med techgiganterne, herunder at etablere et nordisk center for tech og demokrati, kræve aldersverificering og forældrefunktioner samt at fremme innovation og implementering af teknologi, der kan udgøre alternativer til de store onlineplatforme. Ét af rådene gemmer også på en advarsel om, at Big Tech har en hemmelighed, som kan have ødelæggende konsekvenser for samfundet. Og hvorfor er der så ikke nogen, der afslører den? Mange har faktisk forsøgt. Sidste år lancerede EU en ny lov kaldet Digital Service Act, som skulle tvinge tech-giganterne til at åbne op for deres teknologiske rum i alle medlemslande.
Jyllands-Posten, s. 18 (25.04.2023)

Grundlæggende rettigheder

Rana Plaza styrtede sammen for ti år siden. Men tøjbranchens ekstreme ulighed kræver stadig handling
I en kronik mandag i Altinget skriver Tanja Gotthardsen, rådgiver og foredragsholder, Continual og Julie Bundgaard, p.d.-studerende, Syddansk Universitet, forfatter, blandt andet: "På trods af, at vi i dag markerer tiåret for Rana Plaza-kollapset, der kostede mindst 1134 tekstilarbejdere livet, risikerer mange fortsat liv og lemmer, når de træder ind på fabrikken. Løsningen skal imidlertid findes der, hvor branchen nægter at kigge. [...] Siden FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv blev etableret i 2011 har der været skærpet fokus på virksomheders ansvar for at auditere - eller monitorere - forholdene gennem hele deres værdikæde, samt at påtage sig ansvaret for løbende forbedringer. At ansvaret på den måde tilfalder virksomhederne, i hvert fald i teorien, understreger blot det styrkeforhold, der præger samhandlen mellem globalt nord og syd. Den, der har mønten, har magten. [... ] Men skaber audits egentlig forbedringer? Desværre ser vi i forskningen, at auditeringer af tøjfabrikker sjældent leder til reelle og fortsatte forbedringer af sociale forhold på tøjfabrikker. [...] Der er flere årsager til, at auditeringer i ringe grad skaber forbedringer, som matcher de enorme pengebeløb, der kastes efter dem. Korruption, dårlig træning og lav gennemsigtighed er blot nogle af dem. [...] Derfor er det mindste, vi kan gøre, også at arbejde os hen imod en retfærdig fordelingsnøgle, hvor vi ikke på en og samme tid lukrerer på mistrivsel eller sågar tvangsarbejde samtidigt med, at vi overlader vores medmennesker til de klima- og miljømæssige konsekvenser ved vores færden. [...] Fra politisk hold kan man eksempelvis sørge for, at levelønninger kommer til at indgå som et udspecificeret krav i kommende lovgivning. Selvom der er tale om en basal menneskerettighed, er der nemlig et godt stykke vej til, at det indfinder sig i såvel national som EU-lovgivning. Med EU's Corporate Due Diligence Directive (CDDD), der i øjeblikket er under formulering, har vi dog en enestående mulighed for at få det integreret der, hvor der i forvejen stilles krav til virksomheder om rettidig omhu ift. miljø og menneskerettigheder. På den måde får vi også skabt den jævne spillebane, som både virksomheder og leverandører efterspørger. [...] Som borger kan man lade sin stemme blive hørt ved at skrive under på det europæiske borgerinitiativ Good Clothes Fair Pay, der såfremt det lykkes at indsamle de nødvendige underskrifter, vil blive forelagt EU-Kommissionen."
Altinget, mandag (25.04.2023)

Interne anliggender

Forgængerne kom ikke i mål. Mon Løkke lykkes med europaaftalen?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, avisens korrespondent, blandt andet: "Alene navnet ”europaaftale” må få embedsmænd til at kigge trætte op fra dyngerne af udkast. I årevis har skiftende ministre i Udenrigsministeriet kastet håndklædet i ringen og opgivet at få en bred aftale på plads om Danmarks EU-politik. Nu står Lars Løkke Rasmussen (M) for tur. [...] "Jeg har ingen tidsplan for det lige nu," lød det i sidste uge, da han deltog i en debat hos Altinget om en ny udenrigspolitisk strategi. Nærmest rituelt har hver ny regering konstateret, at der er behov for en ny europaaftale, og det har ikke skortet på debatter, temamøder, hvidbøger og EU-arrangementer, som so oder so skal få danskerne til at engagere sig i EU. [...] Uanset om det er Socialdemokratiet eller Venstre, der har haft regeringsmagten, så har en del af det parlamentariske grundlag været EU-skeptisk. [...] Skiftevis er EU holdt ud i strakt arm eller fremhævet som nødvendigt. Gakgak den ene dag, godt den anden. Dagen efter at Lars Løkke Rasmussen havde talt om EU ved Altingets debat, rullede Italiens premierminister, Giorgia Meloni, den røde løber ud for statsminister Mette Frederiksen (S) i Rom. [...] Af Giorgia Melonis pressemeddelelse fremgår det, at de to var enige om, at man skal have "en pragmatisk tilgang" til EU. På mange måder har det danske nationale kompromis fra 1992/93 sat standarden for EU-politikken: Man vil gerne være med, men kun med forbehold og på egne betingelser. Med kompromiset blev de fire EU-forbehold født. Et er væk: forsvarsforbeholdet. [...] En intern undersøgelse i Udenrigsministeriet fra 2021 har afdækket, at den diplomatiske EU-bemanding er så ringe, at Danmark ikke har tilstrækkelig muskelkraft til at gøre sig gældende. Hverken i Bruxelles eller i EU's medlemslande. Men omvendt kan man også sige: Det er svært at træde i karakter, når man ikke ved, hvad man vil."
Jyllands-Posten, s. 22 (25.04.2023)

Giv de unge en politisk saltvandsindsprøjtning og lad 16-årige stemme til europaparlamentsvalget
Altinget bringer mandag en kommentar af Jakob Wind, landsformand, Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: "År 2023 vil markere et betydeligt jubilæum i vores demokrati: det er 45 år siden, at 18-årige opnåede stemmeret. [...] I Europæisk Ungdom mener vi nemlig, at vi skal gøre det, som så mange andre europæiske lande også har gjort: sænke valgretsalderen til 16 år ved Europa-Parlamentsvalget. Det vil ikke alene styrke legitimiteten af og engagementet i EU, men også fremtidssikre EU-systemets politiske output. Tilliden til Europa-Parlamentet hænger naturligvis sammen med, om man faktisk deltager i valgene. [...] I bunden alle aldersgrupper finder vi nemlig de 16/18-25-årige og 25-39-årige. Ved en Eurobarometerundersøgelse om europaparlamentsvalget i 2019 svarede henholdsvis 42 procent og 47 procent i disse to aldersgrupper, at de gik til stemmeurnerne. [...] Over årene har vi dog valg efter valg i langt størstedelen af EU-landene haft problemer med at mobilisere folk. Især de unge. Når unges valgdeltagelse ligger lavest, kan man kun betegne det som en demokratisk katastrofe, som vi slet ikke gør nok ved. [...] For det første kan det skabe et engagement i det europæiske politiske system, når man som ung faktisk får indflydelse. Politikerne vil blive nødt til at lytte, hvis også de 16- og 17-årige kan vælte en fra den politiske taburet. Også Europa-Parlamentet vil sandsynligvis gå i brechen for en mere fremtidsorienteret politik, hvis unge helt ned til 16 år kan stemme. Alt dette vil klart presse valgdeltagelsen op. For det andet kan vi give unge en tidlig politisk saltvandsindsprøjtning og bemyndige dem til at tage beslutninger."
Altinget, mandag (25.04.2023)

Radikal EP-kandidat: Lad os få nu retsforbeholdet til folkeafstemning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af David Munis Zepernick, kandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, head of Member Engagement & Communication, Medicon Valley Alliance, bestyrelsesformand, Fonden Safe and Alive. Han skriver blandt andet: "Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993 blev også fødselsdatoen for Danmarks retsforbehold. Siden dengang har Danmark frasagt sig stort set al indflydelse på et af Unionens væsentligste politikområder. [...] De første årtier spillede retsforbeholdet kun en mindre og mere symbolsk rolle, da samarbejdet var overvejende mellemstatsligt. Men ligesom verdenen ændrede sig i perioden 1993 til 2015, så har verden efterfølgende ændret sig dramatisk fra 2015 til 2023. [...] Som konsekvens af nej'et i 2015 er Folketinget på lange stræk sat helt uden for indflydelse, når det gælder EU's retspolitik. Tilvalgsordningen, som var til afstemning i 2015, har ellers givet et flertal i Folketinget mulighed for at tilvælge de retsakter, som det ønsker, at Danmark skal være med i. [...] Her præcis 30 år efter Edinburgh-afstemningen og cirka otte år efter folkeafstemningen i 2015 var det måske på tide med en ny afstemning? Med den nye forbrødring hen over midten i dansk politik og en venstrefløj, som klogeligt har opgivet tidligere tiders dogmatiske "Nej til EU-position", burde der igen være grobund for en god debat!"
Altinget, mandag (25.04.2023)

Skipper ønskejob: »Der skal være rene linjer«
Jyllands-Posten bringer i dag et portræt af Magnus Barsøe, som er debatredaktør og lederskribent på Politiken, men har sagt sit job op, efter han annoncerede sit kandidatur for Socialdemokratiet ved Europa-Parlamentsvalget næste sommer. At være aktiv politiker er uforeneligt med at være debatredaktør på landets største avis. "Der skal være rene linjer, så jeg skipper mit drømmejob for at forfølge mit politiske engagement," siger han.
Jyllands-Posten, s. 32 (25.04.2023)

Klima

Enviva-direktør: Lad os værne om vores krav til biomasse - uden protester
I et debatindlæg i Altinget skriver Jens Price Wolf, direktør, Enviva Europe, blandt andet: "Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, har vi ikke råd til at sidde på hænderne. Vi har akut behov for at mindske vores forbrug af fossile brændsler, og vi er nødt til at fjerne store mængder CO2 fra atmosfæren for at nå vores klimamål. Biomasse spiller en central rolle i begge tilfælde, og Danmark er med sin kombination af sol, vind og biomasse godt i gang med at omstille fra kul og olie til en vedvarende energiforsyning. [...] Danmark har i dag nogle af de mest ambitiøse lovkrav til bæredygtigheden af biomassen, herunder strikse krav til dokumentation. [...] Faktisk står de danske lovkrav til bæredygtig biomasse på skuldrene af den seneste udgave af EU's vedvarende energi-direktiv (REDII). [...] Men Danmark valgte at gå endnu længere på den grønne front, end der blev lagt op til fra EU - blandt andet med strengere krav om at der ikke importeres biomasse fra lande med faldende kulstoflagre, medmindre der er tale om træ fra skovcertificerede skove eller restprodukter. [...] Knap nok havde Danmark vedtaget og implementeret de foregående bæredygtighedskriterier for biomasse, før EU rykkede hegnspælene op og genåbnede forhandlingerne om endnu en opdatering af kriterierne (REDIII), på trods af at REDII knap nok var blevet implementeret og deres effekt derfor ikke engang evalueret. [...] Den endelige forhandling mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet blev heldigvis en sejr for videnskaben, hvor Parlamentets mest ekstreme forslag ikke blev en del af den endelige aftale. Det er derfor nemt at konkludere, at der hverken blev tabt eller vundet meget i processen. Men det ville være forkert. Vi har tabt halvandet års potentiel klimafremgang, hvor den regulatoriske usikkerhed har afholdt Europa fra at investere i bioenergi, som ifølge EU-Kommissionen ellers skal vokse med 69 procent frem mod 2050 for, at vi når vores klimamål. [...] Både FN's Klimapanel, Det Internationale Energiagentur og Europa-Kommissionen slår fast, at vi har brug for bæredygtig biomasse for at opnå vores klimamål. De kan ikke nås uden. For vi har ikke kapaciteten til både at levere grøn strøm og varme, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, og vi har ikke materialerne til at producere de innovative grønne brændsler, som er afgørende i både skibsfart og luftfart uden biomasse."
Altinget (25.04.2023)

Modegigant lægger lineær forretning bag sig
Børsen skriver i dag om H&M's mål om at halvere sin CO2-udledning, samtidig med at fordoble sin omsætning og blive CO2-neutral i 2040. For at nå dette mål planlægger modevirksomheden at skifte til cirkulære forretningsmodeller, hvor tøjstykker genanvendes, genbruges og repareres i stedet for at bruge nye materialer. Ifølge en nylig undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er mængden af tøjaffald, som Europa eksporterer, tredoblet på 20 år og nu oppe på 1,7 mia. tons. Dette tøj ender på forskellige strande i Afrika, og en lokal i Ghana har for nylig rapporteret til Information, at størstedelen af tøjaffaldet på stranden bar "H&M" mærket i nakken. EU har lanceret en tekstilstrategi kaldet "Fast fashion is out of fashion", som har til formål at tackle den enorme overproduktion af tøj, der er alt for billigt, i forhold til dens negative miljøpåvirkning. Selvom tøjmærkerne ikke sender tøjet direkte til Afrika, er det stadig tøjaffaldet, der ender på strande i Afrika, og det er det, som EU ønsker at bekæmpe gennem sin strategi. H&M er en af de tøjvirksomheder, der hilser reguleringen velkommen, da de mener, at det er vigtigt at skabe en ensartet spillebane for alle aktører i EU. Selvom EU ønsker at komme af med fast fashion og have en mindre produktion, vil de gerne have, at virksomheder som H&M fordobler deres omsætning. "Den er relevant og vigtig, for vi er kun interesserede i, at der er en ensartet spillebane i EU. Vi prøver at skubbe på udviklingen, men vi vil også sikre os den samme spillebane for alle aktører. Så vi er glade for forslagene, der skubber på en udvikling,” siger Marcus Hartmann, nordisk bæredygtighedschef i H&M.
Børsen, s. 4-6 (25.04.2023)

Nordsølande vil øge sikkerheden på havbunden: "Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt man kan lamme Europa"
Ni europæiske lande med store vindambitioner har forpligtet sig til at øge sikkerheden omkring de mange søkabler, rørledninger og vindmølleparker i Nordsøen og Atlanterhavet. Det skriver flere af dagens aviser. Dette sker i lyset af sidste års sprængninger af Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen tæt på Bornholm og rapporter om russiske forskningsskibe, der kortlægger infrastrukturen ud for flere af landenes kyster. EU-lederne mødtes i Oostende for at underskrive en ny aftale om hastig udbygning af havvindenergi i Nordsøen, mens Wind Europe's årlige vindenergikonference i København kan give ekstra opmærksomhed om de danske vindenergiselskaber som Vestas og Ørsted.
Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 28; Altinget (25.04.2023)

Pernille Weiss: I EU er vores affald en guldgrube, vi stadig ikke udnytter godt nok
I et debatindlæg mandag i Altinget skriver Pernille Weiss, MEP (K), blandt andet: ""Der er penge i lortet", siger man. Det gælder også affald. Blandt andet i affaldstransport. I et år har jeg arbejdet som chefforhandler på revideringen af EU's affaldstransportforordning. Den skal blive et værktøj i den cirkulære økonomi, og det kan skabe meget værdi i vores samfund og spare os for rigtig mange ærgerlige penge til oprydning og reparation af de miljø- og sundhedsskader, vi ellers ser tårne sig op foran os. Det kan også spare os for miljø- og sundhedsskader hos dem, der tager imod vores affald ude omkring i verden. [...] Der er rigtig mange grunde til at få meget mere gang i EU's egne markedskræfter til den grønne omstilling mod en virkelighed, hvor klimaet igen er i balance, og hvor samfundet fungerer bæredygtigt. [...] De mest innovative affaldsbehandlingsvirksomheder må vi ikke skræmme væk med fjollede regler, tunge procedurer og benspænd for forskning og udvikling. Dem må vi ikke forhindre i nemt at kunne finde finansiering og plads på markedet. Markedet har i alt for mange år været præget af alt for bureaukratiske papirgange, nationale særregler uden sund fornuft og har manglet øje for alt det gode, vi kan opnå, hvis hele EU går sammen om at lave et vaske ægte cirkulært indre marked for affald. [...] I mange tilfælde vil kravene være så store, at de lande, vi før sendte affald til, ikke længere egner sig til at modtage vores affald. Derfor får vi mere affald i EU. Også selvom vi naturligvis skal reducere, hvor vi kan og skal. [...] Vi har også brug for at harmonisere vores regler og teknologier på tværs af EU-lande og industrielle grænser, så de bedste affaldskoncepter får de bedste vilkår til bære- og konkurrencedygtighed. Som chefforhandler for revideringen af EU's lov for affaldstransport står jeg med et solidt flertal i Europa-Parlamentet for ovenstående strategi. Nu venter vi på at komme i gang med trilogforhandlingerne med Rådet. [...] Papirjunglen af administrative byrder skal brændes ned af digitalisering og mere fleksible tidsrammer for myndighedsgodkendelser. [...] Og så vil vi lave partnerskaber med industriens mange forskellige aktører. Store som små. Sektorspecifikke. På tværs af økosystemer og landegrænser."
Altinget, mandag (25.04.2023)

SF i EU: Det koster milliarder, hvis regeringen ikke investerer i biodiversitet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF), som blandt andet skriver: "Da EU-Kommissionen i juni 2022 præsenterede sit forslag til en ny lov om naturgenopretning, var vi mange, der havde armene i vejret. Men da regeringen for nylig fremlagde sin holdning til det, faldt vores arme hurtigt ned igen. [...] Den danske regering støtter ikke op om EU's forslag til naturgenopretning. Regeringen mener, at EU-forslaget vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen, erhvervslivet og flere andre områder, hvis det gennemføres, som det er lagt frem af Kommissionen. Det har vagt undren hos miljø- og biodiversitetseksperter, hvorfor vi i denne temadebat spørger en række aktører, om Danmark er på rette natur-kurs i EU? [...] I regeringens holdning lægger de op til at udvande EU-Kommissionens forslag om at beskytte natur til fordel for det industrielle landbrug og fiskeris kortsigtede økonomiske interesser. Det er helt sort! I SF og De Grønne i EU-Parlamentet kunne vi ikke være mere uenige i regeringen prioritering. Og videnskaben er med os. [...] I Danmark har vi 257 EU-beskyttede Natura 2000-områder. Det lyder jo fint, men nærmest ingen af områderne er 100 procent beskyttede fra landbrug, skovbrug eller fiskeri. [...] Regeringen henviser til EU-Kommissionens udregninger, der viser, at dens forslag til en naturgenopretningslov vil koste statskassen 1,3 milliarder kroner årligt. Men regeringen forholder sig ikke til de enorme gevinster, der er ved genetablering af natur og økosystemer. Det virker sært, da Kommissionen har regnet sig frem til, at de danske gevinster ved naturgenopretning vil være op mod 23,6 milliarder kroner årligt."
Altinget, mandag (25.04.2023)

Migration

Der er en sætning, europæiske politikere ikke tør sige
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Kristian Østergaard, sognepræst, blandt andet: "Drengen på fotoet er identisk med den, der skriver disse linjer, og mere end fem årtier senere kan vi fortsat konstatere, at migrantstrømmen går mod Italien. Og dette er netop emnet for en klumme i avisen Il Tempo, hvori skribenten Riccardo Mazzoni ærgrer sig over EU-landenes egoisme. Dublinforordningen dikterer, at asylansøgere skal tage opholde i det første EU-land, de registreres i. Her bliver geografi til skæbne, eftersom 80 procent af de nordafrikanske migrantbåde strander på de italienske kyster. [...] Fra højre til venstre ønsker italienerne, at EU-landene påtager sig et større ansvar for migranterne. Mazzoni henviser til, at artikel 80 i EU-traktaten, der er forudsætningen for EU-samarbejdet, reelt er sat ud af kraft. Heri hedder det nemlig, at EU-landene er forpligtet på ”solidaritet og rimelig ansvarsfordeling”. [... ] Ifølge den østrigske avis Die Presse er Mazzonis konklusion hverken skæv eller skeløjet. Avisen nævner, at den italienske premierminister ihærdigt har søgt støtte i migrantkrisen hos andre EU-lande. [...] Det fremtrædende tyske medlem af EU-parlamentet, Martin Weber (CSU), argumenterer for at indgå en migrationsaftale med Tunesien finansieret af EU-midler. Han mener, det er ved at være sidste udkald. [...] ”EU er på søvngængeragtig vis på vej mod en ny migrationskrise. Italien er allerede i undtagelsestilstand - alt imens andre EU-stater kigger væk.” [...] I stedet har centrum-venstre-fløjen i EU skabt flertal for en erklæring, der understreger nødvendigheden af fortsat at bjerge menneskesmuglerbåde i Middelhavet. Men hvordan forestiller EU-toppen sig, at Europa kan løse migrantkrisen ved alene at redde migranter i havsnød? [...] Ét er vist. Den store folkevandring vil kun tage til i styrke og omfang, hvis ikke de europæiske politikere behjertet bremser den."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (25.04.2023)

Sikkerhedspolitik

Forsker: Østersøen er Danmarks nye sikkerhedspolitiske mulighedsvindue
Altinget bringer mandag en kronik af Iben Bjørnsson, adjunkt, Forsvarsakademiet. Hun skriver blandt andet: "Selvom spændingerne mellem Rusland og Vesten er blusset op, er Den Kolde Krigs bipolære verdensorden ikke aktuel på ny og i Danmarks nærområde, Østersøen, er alt forandret. [...] Politisk stod Danmark for en linje i Nato, der lagde vægt på afspænding og brobygning. Noget der eksplicit blev gjort til en Nato-prioritet i 1967 anført af en række mindre europæiske Nato-lande. Nato fik derefter et dobbelt formål: afskrækkelse og afspænding. Med ophøret af Den Kolde Krig mistede Danmarks 'kort' - Grønland og Bornholm - betydning. Danmark måtte søge en ny rolle i Nato. Ud over deltagelse på Balkan, spillede Danmark i 1990'erne en ledende rolle i forhold til de baltiske lande både politisk og militært med oprettelsen af nye bi- og multilaterale samarbejder, herunder Østersørådet, som Danmark sammen med Tyskland tog initiativ til. [... ] Efter fuldbyrdelsen af denne integrationsproces med indlemmelsen af de baltiske lande i EU og Nato, rettede Danmark dog fokus helt væk fra sit nærområde. [...] Nu står vi så igen i en situation, hvor Rusland er blevet udpeget som hovedfjenden. Danmark er ikke længere frontlinjestat - den tvivlsomme ære tilfalder nu de baltiske lande. Hvor Danmark under Den Kolde Krig skulle have hjælp vestfra, er Danmark nu en del af denne hjælp, særligt som forbindelsesled - et såkaldt 'staging area' - for øvrige Nato-kapaciteter. [...] Nu skal vi vænne os til at se blå pile, der går østpå. Eller, med dansk sikkerhedspolitiks grand old man, Bertel Heurlins ord: Danmark er gået fra at være konsument til producent af sikkerhed i Nato. [...] I fremtiden for denne region, og hvordan den skal se ud, har Danmark en potentielt væsentlig rolle at spille, og vinduet for det initiativ står lige nu helt åbent."
Altinget, mandag (25.04.2023)

Sundhed

Novo Nordisk erkender ansvar: Vil samarbejde om spiseforstyrrelser
Novo Nordisk vil undersøge mulighederne for at støtte behandling af spiseforstyrrelser efter at have taget afstand fra læger, der udskriver vægttabsmedicin til patienter med en historik med spiseforstyrrelse. Det skriver Berlingske i dag. Det danske firma vil have sin medicin ordineret til de rigtige patienter og tager sit ansvar som producent ekstremt alvorligt. Novo Nordisk tilbyder et omfattende program af klinisk træning til sundhedspersonale, der bruger medicinen som en del af deres arbejde med patienterne. Sophie Løhde (V), som er både indenrigs- og sundhedsminister, er tvunget til at se på uden at kunne tage handling, mens EU-regler tillader apoteker i EU-lande at udlevere recepter, der er ordineret af udenlandske læger, så længe de har en autorisation i et EU- eller EØS-land. "Læger både herhjemme og i udlandet har et særligt ansvar over for de patienter, som de behandler, og jeg forventer, at de lever op til det ansvar. Og det gælder også, når de udskriver receptpligtig medicin, som er godkendt til en særlig patientgruppe," fortæller ministeren til Berlingske.
Berlingske, s. 8-9 (25.04.2023)

Udenrigspolitik

Den politiske naivitet er dansk, ikke færøsk
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "DR har med udsendelsen, ”Skyggekrigen”, sat spot på russisk maritim spionage mod rigsfællesskabet. De politiske citater om Færøerne fra et par partiformænd til dr.dk lyder blandt andet: ”helt vildt”, ”får nærmest kuldegysninger” og ”det er helt oplagt uholdbart”. Den slags citater efterlader indtryk af, at dokumentaren og dens indhold kommer bag på de danske politikere. [...] Støder man på russiske fiskerifartøjer i internationalt eller fremmed farvand, så er grundantagelsen altid, at de kan have lytteudstyr, der kan mere end at finde ud af, hvor der er torsk og kuller. Det vidste vi før DR-dokumentaren - det er ingen nyhed eller overraskelse. [...] Politikerne burde ikke være chokerede, men roligt kunne sige, at de hele tiden har kendt til problematikkerne og handlet ansvarligt i forhold til dem, i stedet for at udstille inkompetence, manglende indsigt og uansvarlig passivitet. I stedet forærer man det russiske udenrigsministerium en gratis propagandagevinst. Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, vil have det stoppet og siger, at han er ”fuldkommen ligeglad med fiskeriaftaler, når det gælder det her”. [...] Hvorfor er dilemmaet opstået? Det kræver en rejse fra 2014 til 2022. 2014: Rusland annekterer Krim, og EU vedtager den første pakke økonomiske sanktioner mod Moskva - Moskvas modsvar er en fødevareembargo mod EU, så al fødevareimport fra EU med ét stopper. Rusland var EU's næststørste eksportmarked for fødevarer. Det skabte ikke ét, men to åbne vinduer for Færøerne. For det første var og er Færøerne ikke medlem af EU og var dermed ikke omfattet af fødevareembargoen. Det førte til et eksportboom fra Færøerne til Rusland. [...] Ruslands annektering af Krim skabte en højspændt, sikkerhedspolitisk konflikt mellem EU og Rusland. Men i den politiske mainstream-debat var positionen i forhold til Arktis, at det aktivt skulle fastholdes som lavspændingsområde - i EU såvel som i den officielle danske udenrigspolitik, støttet af skiftende danske regeringer fra 2014 til den 24. februar 2022, hvor Rusland gik i krig i Ukraine. Færøerne lå med andre ord i et lavspændingsområde, som vi aktivt ønskede fasthold som sådan. [...] Søren Pape Poulsen er ligeglad med fiskeriaftalen - det burde han ikke være. [...] Havde han dengang bedt om en tilbundsgående analyse af problematikkerne, så ville han vide, at det ikke begyndte med Krim i 2014, men med EU-handelssanktioner i 2013 - mod Færøerne. Det har siden skabt en handelsmur for forædlede fiskerivarer fra Færøerne, der begrænser den nordatlantiske eksport til EU's indre marked. [...] Fiskeriaftalerne burde interessere os alle, og de danske politikere skal i gang med at passe deres hjemmearbejde - de er åbenlyst bagud - fremfor i medieudtalelser at være ”chokerede”, når de bliver oplyst om fakta, der burde være dem velbekendt."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (25.04.2023)

Der er gået fisk i udenrigspolitikken
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Kurt Strand, journalist, blandt andet: "Den konservative partileder Søren Pape Poulsen havde skruet op for den skarpe retorik, da han mandag i ”P1 Morgen” forklarede, hvorfor Færøerne efter hans opfattelse ikke selv synes at være i stand til at håndtere konflikten mellem på den ene side økonomiske og på den anden side udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. [...] Dokumentarserien med titlen ”Skyggekrigen” - første afsnit blev sendt onsdag i sidste uge, andet afsnit kan ses i morgen på DR 1 og DRTV - sandsynliggør, at russerne bruger civile skibe til spionage, og det er forståeligt, at ansvarlige politikere rynker panden, når de ser og hører, hvad der foregår. Men netop Søren Pape Poulsen (K) ville nok gøre klogt i at være mindre konfrontatorisk i en sag, der inkluderer Færøerne. For dér huskes han stadig for sin kritik af, at de i alt fire nordatlantiske folketingsmedlemmer efter valget i november sidste år var med til at sikre flertallet bag SVM-regeringen. [...] Og en løsning trænger sig på, for uanset om de russiske skibe spionerer eller ej, er det selvfølgelig uholdbart, at de kan anløbe en del af rigsfællesskabet, udelukkende fordi Færøerne ikke er med i EU og dermed sanktionerne mod Rusland. [...] At færingerne ikke uden videre opgiver en gældende fiskeriaftale med russerne, er umiddelbart forståeligt, for fiskeriet er altafgørende for øernes i øvrigt bugnende økonomi. [...] Men selvom færingerne formelt set har ret i, at fiskeripolitik er et internt anliggende, er de også en del af den vestlige verden og et fællesskab, som lige nu forsøger at få stoppet den russiske angrebskrig i Ukraine med både militære og handelspolitiske midler. Intet hindrer styret i Tórshavn i ikke at forlænge den nuværende fiskeriaftale med Rusland, når den udløber senere i år. Tilmed vil det nok være klogt at vise en vis imødekommenhed i holdningen til Rusland."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (25.04.2023)

Elitetroppers hemmelige evakuering udfoldede sig i ly af mørket
I et indblik i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, Jørgen Ullerup Korrespondent og Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondenter, blandt andet: "Mens alle øjne er rettet mod præsident Vladimir Putins invasionskrig i Ukraine, deltager brutale russiske lejesoldater fra hans omstridte russiske paramilitære Wagnergruppe nemlig aktivt i urolighederne i Sudan. Wagner-militsen slæber angiveligt også store mængder guld ud af Sudan for at finansiere Kremls krig i Ukraine. [...] Den britiske vicepremierminister, Oliver Dowden, sagde søndag til Sky News, at situationen var ekstra "kompleks", fordi "vi bare ikke har den slags ressourcer på stedet, som vi havde i Afghanistan". [...] Over 420 mennesker er ifølge FN blevet dræbt og tusindvis såret under det totale kollaps i et af Afrikas største og fattigste lande. Opgøret kan trække andre lande i regionen med ind i konflikten og udløse en humanitær katastrofe, hvilket kan føre til nye flygtningestrømme. [... ] De danske statsborgere forlod Sudan om bord på et fransk militærfly, mens både Holland, Spanien, Sverige og Tyskland igangsatte egne evakueringsmissioner over weekenden. Da EU's udenrigsministre mandag morgen ankom til et længe planlagt møde i Luxembourg, fløj taksigelserne derfor afsted på kryds og tværs. En irsk minister takkede Frankrig og Spanien for at have reddet 50 af hans landsmænd, en rumæner bifaldt fransk hjælp, Østrig fremhævede Tyskland for at have fløjet 27 ud, og Finland roste "det fremragende europæiske samarbejde". Med evakueringerne lukker de fleste vestlige ambassader i landet med enkelte bemærkelsesværdige undtagelser. Forrige mandag angreb ukendte gerningsmænd EU's ambassadør i Sudan, ireren Aidan O'Hara, men en uge efter forlyder det nu, at han modsat sine 21 evakuerede ansatte bliver i landet. "Kaptajnen er den sidste, der går fra borde," siger EU's udenrigschef, Josep Borrell. Hvem, der garanterer for ambassadørens sikkerhed, står ikke klart, men det er tydeligt, at EU forsøger at påtage sig en meget aktiv rolle for at skabe en fredelig løsning."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (25.04.2023)

Kina er uegnet som fredsmægler
Information skriver blandt andet i sin leder: "Den kinesiske ambassadør i Frankrig, Lu Shaye, er kendt som en af det kinesiske diplomatis såkaldte 'ulvekrigere', den type diplomat, som de seneste år har slået hårdt på Kinas nationalistiske brystkasse og ført sig aggressivt frem på den internationale scene med en lind strøm af indignation, vrede og trusler. [...] I et interview fredag på den franske tv-station LCI, der blandt andet omhandlede Ruslands angrebskrig mod Ukraine, såede Lu Shaye tvivl om, hvorvidt tidligere sovjetrepublikker, der har været selvstændige nationer siden Sovjetunionens fald, i kinesisk optik overhovedet anses for at være suveræne stater. Det inkluderer nationer som Ukraine, Moldova, Georgien, Kasakhstan og de tre baltiske EU-medlemmer. Implikationen af den tankegang er, at Ruslands forsøg på at erobre og indlemme Ukraine kan retfærdiggøres. [...] Men at underminere eksempelvis Ukraines legitimitet som nation er selvfølgelig sød musik i Moskvas ører. Estland, Letland og Litauen er rasende og har indkaldt de kinesiske ambassadører i deres lande for at få en forklaring. [...] Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, mente, at interviewet med den kinesiske diplomat viser, hvorfor de baltiske lande ingen tillid har til Kina som fredsmægler i Ukraine. [...] EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, kritiserede ligeledes Lu Shayes ord, men tilføjede: "EU kan blot gå ud fra, at disse erklæringer ikke repræsenterer Kinas officielle linje." Udenrigsministeriet i Beijing har mandag forsøgt at mindske skaden ved fredagens interview. [...] Men spørgsmålet er, om det er nok til at formilde de EU-lande, der er oprørte og bekymrede over ambassadørens kommentarer - for har diplomaten blot talt i vildelse, eller repræsenterer hans ord den reelle tænkning i Beijing?"
Information, s. 20 (25.04.2023)

LGBT Asylum: Ugandas kriminalisering af homoseksuelle bør få konsekvenser
Altinget bringer i dag en kronik af Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, generalsekretær, LGBT Asylum, næstforperson for bestyrelsen, Aids-Fondet og Mads Ted Drud-Jensen, talsperson, LGBT Asylum, seniorrådgiver, DRC Dansk Flygtningehjælp. De skriver blandt andet: "Mange har holdt vejret siden 21. marts, hvor parlamentet i Uganda godkendte den kritisable lov. [...] I torsdags kom så meldingen, at han har sendt loven tilbage til parlamentet for at få den 'forbedret', inden han vil underskrive den. Tirsdag er det Emergency Global Day of Action imod anti-LGBTQI-loven i Uganda. Den globale aktionsdag er initieret af aktivister i Uganda og er et forsøg på at få lagt pres på den ugandiske regering for at få rullet loven tilbage. [...] Den nye lovgivning i Uganda, som den ligger nu, kriminaliserer sex mellem personer af samme køn med op til livstid for lovovertrædelser og dødsstraf for gentagne overtrædelser. [... ] For humanitære organisationer gælder det, at deres politiske neutralitet er afgørende for deres mulighed for at operere i lande som Uganda, og at det ikke er ønskværdigt for LGBT+ personer, hvis de skulle miste denne mulighed. [...] Rent politisk trumfes LGBT+ solidariteten yderligere af stærke dagsordner - ikke mindst på det europæiske kontinent - om at forhindre mennesker udsat for forfølgelse i at opnå international beskyttelse. Der er ikke nogen lette løsninger eller entydige svar, når det kommer til, hvad man skal gøre for at sikre menneskerettigheder - eller slet og ret overlevelse - for LGBT+ personer i sådanne situationer. [...] Fra Uganda lyder opfordringer fra menneskerettighedsaktivister, at der skal lægges stærkere politisk pres på Uganda. Dette kan blandt andet ske ved, at EU og andre donorer skærer i udviklingsbistanden til regeringen - et værktøj man undlod at bruge i 2014, da en lignende lov var tæt på at blive gennemført. Desuden opfordres der til, at man støtter civile kræfter i landet og regionen, der arbejder for at styrke menneskerettigheder - også for LGBT+ personer - og til, at man finder måder at give beskyttelse til dem, der aktuelt er i fare."
Altinget (25.04.2023)

Moldova får støtte i kamp mod hybridkrig
Jyllands-Posten skriver i dag, at EU-landenes udenrigsministre har godkendt en civil mission i Moldova, som skal hjælpe landet med at bygge et bedre bolværk mod russisk indflydelse og stå imod den hybridkrig, som Rusland fører for at destabilisere landet. Missionen går ud på at give rådgivning til, hvordan Moldova kan øge sin kapacitet til at holde stand mod hybridangreb, som kan være hackerangreb og spredning af vildledende nyheder på nettet. "Moldova er et af de lande, der påvirkes mest af konsekvenserne af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. Vi er vidne til øgede og fortsatte russiske forsøg på at destabilisere Moldova med hybridhandlinger," lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.
Jyllands-Posten, s. 15 (25.04.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
25. april 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark