EU i dagens aviser tirsdag den 25. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Europa navigerer mellem Ukraine-støtte, sanktioner og Trump-effekt
Ifølge en artikel fra Ritzau diskuterer EU og dens medlemslande muligheden for at beslaglægge indefrosne russiske midler for at støtte Ukraine. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at det er en kompleks juridisk udfordring at beslaglægge disse midler. "Det er desværre bare ikke lige på den flade hånd at tage pengene," siger Løkke. EU's medlemsstater har allerede besluttet at anvende renteindtægter fra de indefrosne midler til at støtte Ukraine, men selve aktiverne er en anden sag. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger, at "vores skatteydere ikke skal betale for genopbygningen. Pengene bør komme fra det land, der ødelægger Ukraine, og det er Rusland." Danmark har besluttet at donere yderligere to milliarder kroner til Ukraine på treårsdagen for Ruslands invasion. Midlerne skal bruges til ammunition og opbygning af en ukrainsk brigade i samarbejde med nordiske og baltiske lande. Frederiksen udtaler: "Ukraine kæmper for hele Europa. Vi skal stille Ukraine i den stærkest mulige position." Ifølge Reuters har den franske præsident Emmanuel Macron under et besøg hos USA's præsident Donald Trump udtrykt, at Europa er klar til at spille en fredsbevarende rolle i Ukraine. Macron nævnte, at EU-lande er villige til at bidrage med soldater til en fredsbevarende styrke, når en våbenhvile og fredsaftale er på plads. Han understregede vigtigheden af et "stærkt" amerikansk engagement i fredsprocessen. Trump udtalte, at Rusland muligvis vil acceptere europæiske soldater som garant for en aftale. Macron sagde: "Europa er klar til at yde sikkerhedsgarantier til Ukraine og til at øge forsvarsudgifterne." Ifølge en artikel fra Ritzau har europæiske lande vundet en strid med USA i FN vedrørende en Ukraine-resolution. På treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine stemte et flertal af FN's medlemslande for en resolution fremlagt af Ukraine og dets europæiske allierede. Resolutionen kræver, at Ukraine får de fire regioner tilbage, som Rusland har gjort krav på, og fordømmer invasionen. Alle EU-lande støttede teksten. USA's egen resolution blev vedtaget efter europæiske ændringer, der blandt andet henviste til Ruslands invasion. Ifølge en artikel fra Ritzau diskuterer EU-landene sikkerhedsgarantier til Ukraine, men der er uenighed om at sende soldater som en del af en fredsbevarende styrke. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler, at "der skal først være fred. Og indtil videre vil Rusland og Putin ikke have fred." Diskussionerne om sikkerhedsgarantier er dog i gang. EU's udenrigsministre forventes at vedtage den 16. sanktionspakke mod Rusland, men Ungarn modsætter sig forlængelse af sanktionerne og yderligere våbenstøtte til Ukraine.Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten står EU over for en potentiel krise i forbindelse med sanktionerne mod Rusland. EU kan blive tvunget til at fjerne Vladimir Putin og over 2.400 andre fra sin sorte liste, hvilket kan resultere i, at Rusland får adgang til 1.500 milliarder kroner, som EU planlægger at bruge til at støtte Ukraine. Donald Trumps økonomiske samarbejde med Rusland kan svække de amerikanske sanktioner og dermed også de europæiske. 

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer kløften mellem Trump og Europa i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Artiklen fremhæver, at præsident Donald Trump har skabt en dyb kløft mellem Europa og USA, hvilket gør fredsbestræbelserne tvivlsomme. "Fordi præsident Donald Trump og hans nærmeste har skabt en dyb kløft mellem Europa og USA, er fredsbestræbelserne tvivlsomme." EU og USA er uenige om Ruslands status, hvilket truer Ukraines sikkerhed. EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, opfordrer EU-lande til at styrke forsvarskapaciteterne, mens USA og Rusland har en fælles, men uacceptabel, fredsplan for Ukraine. Macron og Starmer forsøger at påvirke Trump, men USA's kapaciteter er afgørende for forsvaret af Ukraine og Europa.

En analyse i Berlingske viser, at den franske præsident Emmanuel Macron har en unik evne til at navigere i det komplekse forhold mellem Europa og USA under Trumps ledelse. Macron har formået at opretholde en dialog med Trump, selv når deres synspunkter divergerer, især omkring Ukraine-konflikten. Macron understregede, at "vi har betalt 60 procent af den samlede indsats," hvilket viser hans vilje til at korrigere Trump offentligt. Macron har en strategi, der bygger på at vise respekt og forståelse for Trumps behov for anerkendelse, hvilket har givet ham en særlig position blandt europæiske ledere. Macron advarer dog også om, at en dårlig aftale mellem Ukraine og Rusland kan føre til yderligere russisk aggression, og understreger behovet for amerikansk støtte som en del af sikkerhedsgarantierne.

Julie Schneider, i sin analyse i Berlingske, fremhæver Europas udfordringer med at opretholde relevans for USA, især i lyset af manglende udbetaling af lovet støtte til Ukraine. "Hvis Europa træder i karakter, bliver vi også en stærkere partner for USA," skrev Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og understregede behovet for øgede investeringer i forsvar. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har også lovet støtte, men handling mangler. Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, foreslår en uafhængig europæisk forsvarskapacitet, hvilket kan signalere et skift væk fra USA-afhængighed. Løkke ser Merz' udmeldinger som positive, men understreger behovet for at fastholde NATO-alliancen. Europas fremtidige retning kræver betydelige investeringer og en afklaring af kontinentets sikkerhedsstrategi.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Jyllands-Posten, mandag, tirsdag; s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Europa presser på for hurtig regeringsdannelse i Tyskland
Ifølge Jyllands-Posten er Europa ivrig efter, at Tyskland hurtigt får dannet en ny regering efter valget, så EU's største økonomi igen kan træffe store beslutninger. Friedrich Merz fra CDU er i centrum, og der forventes hårde forhandlinger for at danne en koalitionsregering. Merz har udtrykt ønske om at danne regering inden påske og advaret mod "langvarige koalitionsforhandlinger". En mulig storkoalition med SPD kan være på vej, da de to partier tilsammen kan opnå flertal. Mads Jedzini fra tænketanken Europa bemærker, at "det bliver vanskeligt" at finde enighed om finansiering af store dagsordener som forsvarsoprustning og grøn omstilling. Ifølge Børsen har Friedrich Merz, leder af CDU og kanslerfavorit, udtrykt et ønske om at gøre Europa mere uafhængigt af USA. Han udtalte: "Det må være en absolut prioritet at styrke Europa så hurtigt som muligt, så vi skridt for skridt opnår uafhængighed af USA." Dette har skabt opmærksomhed i EU, da Merz traditionelt har været en stærk tilhænger af det transatlantiske samarbejde. EU-institutioner og økonomer følger nøje med i, hvordan en potentiel Merz-regering vil håndtere Tysklands gældsbremse og finansiere nødvendige investeringer i forsvar, klima og digitalisering. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten ser Bent Jensen fra Linak positivt på Friedrich Merz som potentiel ny tysk kansler, hvilket kan styrke både Tyskland og Danmark. Tyskland, som er EU's største land, har oplevet økonomisk stilstand, men Merz forventes at danne en ny regering inden påske. Bent Jensen mener, at Merz kan bringe Tyskland ud af sin økonomiske dvale: "Friedrich Merz fremtræder som en mand, der vil være god for Tyskland, og dermed vil han også være god for Danmark og for os, der driver forretning i og med Tyskland." Danmarks ambassadør i Tyskland, Thomas Østrup Møller, understreger behovet for en stærk tysk regering, der kan tackle recessionen og styrke EU's position globalt. Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad er den tyske regeringsdannelse efter valget en kritisk proces for Europa, der har brug for stærkt lederskab. CDU/CSU vandt valget, men regeringsdannelsen kan tage tid, hvilket er problematisk for EU, der står over for geopolitiske udfordringer. Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet bemærker: "Tyskland er - også hvad angår regeringsdannelse - et meget grundigt land. Det kan være fint, men lige nu har Europa dårlig tid til at vente på det." EU har brug for et stabilt Tyskland til at understøtte europæisk handlekraft, især i lyset af den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

En leder i Berlingske analyserer de potentielle konsekvenser af det tyske valg, der har skabt frygt for politisk handlingslammelse i Europa. Valget er historisk, da CDU/CSU og SPD for første gang ikke er de to største partier. AfD har vundet frem, men ingen ønsker dem i regeringen. Friedrich Merz forventes at blive kansler og skal navigere i en kompleks politisk situation. Henriksen fremhæver behovet for stærkt lederskab i EU, især med Ursula von der Leyen som EU-kommissionsformand. "Vi er heldige, at der allerede sidder en stærk og handlekraftig tysk EU-kommissionsformand i skikkelse af Ursula von der Leyen." Merz står over for udfordringer med indvandring, økonomi og forsvar, og skal sikre europæisk sammenhold i en tid, hvor USA har trukket sig tilbage.

I en leder i Jyllands-Posten analyserer Jette Elbæk Maressa den politiske splittelse i Tyskland, hvor AfD og Die Linke vinder frem blandt yngre og østtyske vælgere, mens CDU/CSU og SPD dominerer blandt ældre. Artiklen fremhæver, hvordan Tysklands historie og Angela Merkels migrationspolitik har påvirket den nuværende politiske situation. "Tyskland skal være stort, Tyskland skal være stolt, og Tyskland skal være rigt," sagde AfD's leder, Alice Weidel, hvilket understreger den nationalistiske retorik, der vinder frem. Artiklen diskuterer også, hvordan Tysklands fremtidige politiske retning kan påvirke dets rolle i EU og det internationale samarbejde, og hvordan den nye leder, Merz, står over for udfordringen med at genoprette tilliden til det liberale demokrati i et presset Europa.

I en analyse i Børsen diskuterer Bjarne Corydon Friedrich Merz' potentielle rolle som tysk forbundskansler og Europas håb. Artiklen fremhæver, at Merz står over for en monumental opgave i et polariseret samfund under pres. "Han gjorde gældende, at Tyskland og Europa ikke længere kan 'regne med' USA," hvilket understreger behovet for europæisk uafhængighed. Artiklen kritiserer manglen på stærke ledere i EU og påpeger, at Merz' projekt kan føre til enten en fiasko eller en historisk transformation. Udfordringerne inkluderer massiv oprustning og økonomisk omstilling, mens Europa står over for pres fra USA, Rusland og interne politiske kræfter. Artiklen konkluderer, at Merz' åbenhed om nødvendige forandringer er et fremskridt for Europa.

Kilder: Berlingske, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 6,7,8,9,16; Børsen, tirsdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 1

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU suspenderer yderligere sanktioner mod Syrien
Ifølge en pressemeddelelse fra ministerrådet, rapporteret af Ritzau, har EU besluttet at suspendere yderligere sanktioner mod Syrien. Dette skridt er en del af EU's bestræbelser på at støtte en inklusiv politisk overgang samt en hurtig økonomisk genopretning og stabilisering i landet efter Assad-styrets fald. De suspenderede sanktioner omfatter sektorer som banker, olie, gas, elektricitet og transport. EU's mål er at "lette engagementet med Syrien, dets befolkning og virksomheder." Dette initiativ viser EU's vilje til at støtte det nye styre og den syriske befolkning i deres bestræbelser på at genopbygge landet.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 7

Klima: Grønne organisationer klager til EU over Danmarks vandmiljø
Ifølge Ritzau har en række grønne organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, indgivet en klage til EU-Kommissionen over Danmarks manglende overholdelse af EU's vandrammedirektiv. Direktivet, der blev vedtaget for 25 år siden, kræver, at medlemslandene sikrer sunde vandmiljøer senest i 2027, men Danmark forventer først at opfylde målene i 2033 eller senere. Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening udtaler: "Det her er et brud på de fælles EU-regler, som alle EU-landene skal leve op til." Organisationerne håber på en skarp reaktion fra EU, som kan føre til en sag mod Danmark. Trepartsminister Jeppe Bruus forventer en "struktureret dialog" med EU-Kommissionen.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Sikkerhedspolitik: EU præsenterer plan for forsvarsinvesteringer og mindre afhængighed af USA
Ifølge Ritzau vil EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsentere en plan for forsvarsinvesteringer på det kommende EU-topmøde i Bruxelles. Planen sigter mod at styrke den europæiske forsvarsevne og støtte Ukraines forsvarsindustri. Von der Leyen udtaler: "På det særlige EU-topmøde vil jeg fremlægge en omfattende plan for forsvarsinvesteringer. Det sker for at opskalere vores europæiske våbenproduktion." Planen skal også gøre Europa mindre afhængigt af USA's militærhjælp. Mens nogle EU-lande, som Tyskland og Frankrig, står over for økonomiske udfordringer, er der enighed om nødvendigheden af at styrke Europas forsvar. Danmark har foreslået fælles gæld for at finansiere initiativet, men Tyskland har tidligere afvist dette.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Økonomi: Trump i samtaler med Putin om økonomiske aftaler
Ifølge en artikel fra Ritzau har Donald Trump diskuteret økonomiske aftaler med Rusland og præsident Vladimir Putin. Donald Trump meddeler på Truth Social, at han fører seriøse diskussioner med Vladimir Putin om at afslutte krigen samt om store økonomiske transaktioner mellem USA og Rusland. Han uddyber dog ikke detaljerne. Ruslands nyudnævnte udsending, Kirill Dmitriev, har reageret positivt og erklærer, at Rusland er åben for økonomisk samarbejde, hvilket ifølge ham vil styrke den globale økonomi.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Konkurrence: Bæredygtighed og konkurrenceevne: En balancegang for EU
I en klumme i Børsen diskuterer Mette Thygesen og Elin Wrzoncki forholdet mellem EU's konkurrenceevne og bæredygtighedsagendaen. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har tidligere udtalt, at "konkurrenceevne og bæredygtighed skal gå hånd i hånd". EU-Kommissionen planlægger at reducere administrative byrder for virksomheder for at styrke konkurrenceevnen, men der er bekymring for, at dette kan kompromittere EU's grønne og sociale ambitioner. Den danske regering ønsker at reducere rapporteringsreglerne, men forfatteren advarer mod at sænke ambitionerne. EU's bæredygtighedslove har skabt en positiv sammenhæng mellem grøn omstilling og konkurrencekraft, og der er behov for praktisk vejledning for at implementere bæredygtighedskrav effektivt.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 7

Klima: Lækket EU-forslag kan fritage 2000 danske virksomheder fra klimakrav
Ifølge en artikel i Børsen er et nyt EU-forslag blevet lækket, hvilket kan fritage op til 2000 danske virksomheder fra klimakrav. Forslaget, der præsenteres af Ursula von der Leyen, sigter mod at forenkle bæredygtighedsdirektiverne og reducere rapporteringsbyrden for mindre virksomheder. "Vi synes, det er vigtigt at fastholde krav til bæredygtighedsrapportering, men al forenkling vil blive imødekommet," udtaler Jeudans adm. direktør Per W. Hallgren. Forslaget vil hæve grænsen for, hvilke virksomheder der skal rapportere, og det forventes, at kun 130-150 danske virksomheder vil være omfattet af kravene fra næste år. Dansk Industri udtrykker forsigtig optimisme, men understreger, at det stadig er et lækket forslag og ikke en officiel EU-rettesnor.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 4,5

Udenrigspolitik: Europa-Parlamentet vedtager sanktioner mod Rwanda for støtte til M23
Ekstra Bladet skriver, at Europa-Parlamentet har stemt for at indføre sanktioner mod Rwanda på grund af landets støtte til militsen M23 i Congo. Sanktionerne inkluderer en fastfrysning af militær- og sikkerhedsbistand samt en opfordring til at aflyse verdensmesterskaberne i landevejscykling, der er planlagt til september i Kigali. Formanden for Europa-Parlamentets Afrika-delegation, Hilde Vautmans, udtaler: "Parlamentet kræver fastfrysning af militær- og sikkerhedsbistand til rwandiske væbnede styrker. Vi ønsker en fuldstændig fastfrysning af al europæisk bistand til Rwanda og aflysning af verdensmesterskaberne." Sanktionerne blev vedtaget med et overvældende flertal på 443 stemmer for og kun fire imod.

Kilder: Ekstra Bladet, mandag