EU i dagens aviser tirsdag den 25. januar 2022

Tophistorier

Hvad vil Putin - hvad gør Vesten?
Mandag holdte de 27 europæiske udenrigsministre og deres amerikanske kollega, Antony Blinken, krisemøde, hvor det helt store mål var at vise fælles støtte til Ukraine og fælles fodslag mod Putin, skriver flere aviser. Præsident Biden talte også sent mandag med en række af de europæiske ledere, hvor formålet var det samme: En fælles front fra Vesten mod Ruslands ageren. Information skriver, at forsvarsekspert og snarlig dekan ved Forsvarsakademiet, Henrik Breitenbauch, vurderer, at det suverænt vigtigste ved det her møde var at afspejle enighed i Europa og mellem Europa og USA, fordi det er Ruslands åbenlyse mål at splitte de europæiske lande. Forskeren Marie Dumoulin fra tænketanken European Council on Foreign Relations mener ikke, man skal afskrive EU's ikkemilitære metoder som uvirksomme. "Russerne ved, at de vil tabe ved en offensiv, fordi alle de ting, som er på bordet, og kan interessere dem, per definition bliver fjernet, hvis de går ind i Ukraine. Så vil alt det, som eksisterer i relationen til EU og alt det, som man kunne gøre oveni, forsvinde," siger hun ifølge Information.

Flere aviser skriver, at i disse dage sender USA og en række EU-lande våben til Ukraine, hvis militære formåen slet ikke kan måle sig mod Ruslands. Derudover har flere Nato-lande besluttet at forstærke deres militære tilstedeværelse i Østeuropa, oplyser forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg. "Nato vil fortsat tage alle de nødvendige forholdsregler," siger Stoltenberg. I Bruxelles meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ifølge Kristeligt Dagblad, at EU vil støtte Ukraine med en finansiel hjælpepakke på 1,2 milliarder euro, hvilket svarer til cirka ni milliarder kroner.

Politiken og Jyllands-Posten skriver, at det har udløst raseri i Ukraine, efter at den tyske viceadmiral og flådechef Kay-Achim Schönbach har opfordret Vesten til at respektere præsident Putin. Presset forstærkes på Tyskland, som virker fodslæbende, når det gælder om at skabe en fælles front mod Ruslands mulige invasion af Ukraine. Ukrainerne er heller ikke tilfredse med, at den nye tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, hidtil har udtrykt sig i svævende vendinger, når han bliver spurgt, hvordan Tyskland vil reagere, hvis Putin rent faktisk giver ordre til at angribe Ukraine. "I givet fald vil vi reagere klogt. Vi vil vælge de metoder, der har den største effekt. Samtidig er vi nødt til at tænke på, hvilke følger det har for os selv," lød det fra Scholz i weekenden til Siddeutsche Zeitung. Jyllands-Posten skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke ønskede at tage stilling til Tysklands ageren. "Det må du spørge tyskerne om. Jeg synes, vi alle 27 EU-lande fik sendt et klart og fælles budskab om sammenhold og afvisning af Ruslands provokationer," sagde han efter krisemødet. Børsen skriver, at fra Boris Johnson, den konservative britiske premierminister, lyder det, at russerne planlægger en lynkrig for at indtage Kiev. “Jeg tror ikke, at det overhovedet er uundgåeligt nu. Jeg tror, at den opfattelse er fremherskende,” siger Johnson og han henviser til, at “efterretningerne viser, at der er 60 russiske kampgrupper, der truer Ukraines grænser.”

Jyllands-Posten skriver, at i weekenden oplyste det britiske udenrigsministerium, at den pro-russisk mediemagnat, Jevgenij Murajev, skulle være tiltænkt rollen som leder af en russisk marionetregering efter en invasion i Ukraine, men det afviser han. Ifølge flere ukrainske medier har Murajev bånd til landets rigeste mand, Donetsk-matadoren Rinat Akhmetov, og han er et velkendt navn i det østlige Ukraine. Daniel Szeligowski, en Ukraine-ekspert ved Polish Institute of International Affairs i Warszawa, vurderer, at der vil være tale om en regering af kollaboratører med opbakning fra den russiske hær og ikke demokratisk valgt. Det skriver han på Twitter.
Information, s. 1, 6, 7; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 14-15, 16; Børsen, s. 16 (25.01.2022)

Prioriterede historier

Ny atom- og gaspolitik hegles ned: Værre end dieselgate
Flere eksperter advarer om, at hvis atomkraft og naturgas bliver inkluderet i EU's grønne opslagsværk, så kan det potentielt undergrave både den grønne omstilling og EU-taksonomiens troværdighed, skriver Børsen. I sidste uge holdt WWF Verdensnaturfonden pressekonference for at diskutere den nyeste udvikling i EU-Kommissionens arbejde med sin såkaldte taksonomi og kritikken var kras fra en række internationale eksperter. “Ny naturgas er ikke grønt. Det overstiger med længder Volkswagens dieselgate, når vi taler om at give op mod 1,4 mio. ton ny CO2-udledning et grønt stempel,” sagde Andreas Hoepner, professor i driftsrisici for finanssektoren ved University College Dublin. Fra Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, lyder der også skæld ud. “Jeg kan ikke se, hvordan man kan kalde fortsat afbrænding af naturressourcer for bæredygtigt. Jeg er med på, at der er nuancer i, at man ikke bare kan udfase alle kulværker direkte til vedvarende energi, men vi må alligevel trække grænsen ved naturgas. Jeg synes bestemt, det rokker ved tilliden til EU's taksonomi,” siger han. Hos brancheorganisationen Finans Danmark mener Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing, at taksonomien er et essentielt vigtigt værktøj for kapitalforvaltere. “For os er det vigtigste bare, at der kommer en endelig afklaring. Jeg er ikke bekendt med, at nogle af vores medlemmer bruger andre taksonomier,” siger hun.
Børsen, s. 8 (25.01.2022)

Det digitale indre marked

Cecilia Bonefeld-Dahl taler på vegne af 36.000 europæiske tech-virksomheder
På fredag fylder Cecilia Bonefeld-Dahl, der er generalsekretær i Digital Europe, 50 år, skriver Jyllands-Posten. Digital Europe repræsenterer 36.000 europæiske techvirksomheder og som professionel lobbyist på vegne af hele den europæiske it-branche er det hendes job at få taletid og bruge den godt. "Vi er en partner for EU-Kommissionen og hjælper med, hvordan man skal lovgive, og hvordan man skal investere i digitalisering," siger hun. Familien bor på en gård uden for Roskilde, hvor der er plads til, at hun kan dyrke sin passion for heste. Det er en passion, hun deler med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som hun holder møder med i Bruxelles. Men det er småt med timer på hesten med en arbejdsplads i Bruxelles, til gengæld er der en anden stor interesse, som hun nemmere kan dyrke: cybersikkerhed. "Det er en kæmpe interesse for mig, en slags nørdet sidebeskæftigelse. Måske er det et lidt skræmmende eller kedeligt emne for folk, men det er virkelig et samfundsproblem, og for mig er det en passion. Lidt nørd er man jo altid," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 28 (25.01.2022)

Finansielle anliggender

Hiv hårdt i bremsen, stands inflationen og red opsvinget
Inflationen udvikler sig langt kraftigere end forventet, og det øger presset på Federal Reserve Bank, skriver Jyllands-Posten. "Tydeligvis betragter Federal Reserve Bank ikke længere inflationen som forbigående, men der er tale om en historisk fejlvurdering. Aktuelt er der et råderum til at afværge en kombination af høj inflation, økonomisk opbremsning og uro på de finansielle markeder, men dette råderum er beskedent og forbundet med betydelig risiko," siger Mohamed El-Erian, der gennem syv år var adm. direktør for Pimco, verdens største obligationsforvalter, og i dag bl.a. rådgiver for den tyske forsikringsmastodont Allianz. Den Europæiske Centralbank (ECB) har i sine servitutter indskrevet, at inflationen skal holdes "tæt på, men under 2 procent", men udfordringen er, at inflationen denne gang er begyndt som en fortælling om stigende priser på energi og logistik, men den har ikke bare spredt sig til mange lande; den har også ramt de fleste varer. "Centralbankernes vigtigste opgave i de kommende år er at forhindre en længerevarende overophedning. Dette kan de gøre via moderat stigende renter, men det er vigtigt at forhindre så kraftige rentestigninger, at det fejer benene væk under boligmarkedet," siger Holger Schmieding, cheføkonom i Joh. Berenberg, Gossler & Co. og fortsætter: "Da såvel Federal Reserve Bank som ECB udfaser deres obligationsopkøb i år, kan pludselige spring i renten ikke udelukkes. Hvis finansieringsomkostningerne stiger, og aktiekurserne dykker i en sådan grad, at centralbankerne mener, at det kan true opsvinget og beskæftigelsen, er det nødvendigt at reagere anderledes hurtigt, end tilfældet har været med inflationen."
Jyllands-Posten, s. 14-15 (25.01.2022)

Interne anliggender

Det trækker op til ny ballade med EUs evige problembarn
Berlingske bringer en analyse af korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, som blandt andet skriver: "Det gik ellers lige så godt, og vi havde næsten glemt, at Italien stadigvæk udgør en tikkende bombe under Europa. Et års national samlingsregering under den tidligere ECB-chef Mario Draghis myndige og kyndige ledelse har leveret hårdt tiltrængt fodslag i kampen mod pandemien. Nu trækker det dog op til ny turbulens på et tidspunkt, hvor både EU og NATO mere end nogensinde har brug for stabilitet i egne rækker. I forhold til den ulmende konflikt i Ukraine, eksempelvis, er der stærkt delte meninger i Italien. Flere af landets vigtigste politiske ledere har flirtet skjult og åbenlyst med Vladimir Putins Rusland. De vil næppe støtte en hård kurs mod Moskva, hvis den aktuelle borgfred under atlantisten Draghi bryder sammen. [...] Derfor blev der fulgt nervøst med fra Bruxelles og andre europæiske hovedstæder, da det italienske parlament sent mandag eftermiddag indledte en række af afstemninger for at vælge en ny præsident. [...] Under normale omstændigheder ville Mario Draghi være det oplagte valg. Han er internationalt anerkendt. Han rækker hen over midten. Og han har den rette alder, 74 år. Der er bare et problem. Han kan ikke samtidig være premierminister i samlingsregeringen. Såvel Silvio Berlusconis Forza Italia som Matteo Salvinis Lega har truet med at forlade den, hvis Draghi bliver præsident. Samtidig vækker jobskiftet international bekymring: Hvordan skal det gå med at bruge Italiens 200 milliarder euro fra EUs genopretningsfond uden den tidligere centralbankchef for bordenden? Man kan - som nogle Draghi-tilhængere vil indvende - påpege, at han alligevel kun har et år tilbage som premierminister, inden valgperioden udløber, og der skal udskrives valg. Samt at han stadig vil have stor indflydelse som præsident - og det i syv år i stedet for kun et enkelt."
Berlingske, s. 18 (25.01.2022)

Hvorfor tror de, at han kan slå Macron?
Den 70-årige Venstrefløjsveteran, Jean-Luc Mélenchon, går til valg på at være mest anti-Macron blandt kandidaterne ved det franske præsidentvalg. Information har været med til vælgermøde i Strasbourg, og Mélenchons mål er at omforme Frankrig ved at rulle årtiers reformer af pensionssystemet og arbejdsmarkedet tilbage, resolut udtræden af NATO, lukning af de franske atomkraftværker, et farvel til EU's økonomiske rammebetingelser og et grundlæggende opgør med kapitalismen. Mélenchon angriber den tyske ordoliberale styring af Europas økonomi med gældsloft og regler for budgetunderskud: "Vi kan intet gøre ved gælden. Det vil tage 150 år at betale den tilbage. Det kan ikke lade sig gøre," siger han og foreslår blandt andet, at Den Europæiske Centralbank skal indefryse de franske obligationer, som den ejer, og som svarer til godt 20 procent af Frankrigs statsgæld. En af Mélenchons mere kontroversielle forslag er, at Frankrig skal genskabe sin egen suverænitet i forhold til EU og NATO, for han har kun foragt tilovers for NATO: "NATO er en maskine, der skaber krig. Vi vil ikke mere med NATO. Vi vil have et Frankrig, der bærer budskabet om, at vi ikke er på linje med NATO. Ja, vi skal have muligheden for at kunne forsvare os selv. Men vi har ikke et ønske om at angribe nogen. Vi skal være det Frankrig, som bærer oplysningens flamme. Hvis jeg bliver præsident, vil vi deeskalere," siger Mélenchon.
Information, s. 8-9 (25.01.2022)

Truslen mod Messerschmidt
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det er ikke utænkeligt, at Morten Messerschmidt kunne blive en god formand for Dansk Folkeparti. Den forfinede nationalkonservative populisme, han gennem årene er blevet en stadigt mere dreven eksponent for, har en bred appel. [...] Den altoverskyggende trussel imod Dansk Folkepartis nye formandskab og dermed også partiet er imidlertid den ventede retssag mod Morten Messerschmidt. I sig selv er det et episk paradoks, at de to, der fremstod som de mest realistiske bud på en kommende formand for lov og orden-partiet DF, og som begge fik partistifter Pia Kjærsgaards opbakning, er blevet dømt skyldige i hver sin straffesag. Mens Rigsrettens dom mod Inger Støjberg ikke står til at ændre, er dommen i sagen mod Morten Messerschmidts om dokumentfalsk og svindel med EU-midler dog som bekendt blevet ophævet og skal gå om, efter at dommeren i sagen blev erklæret inhabil. [... ] I årevis har Dansk Folkeparti banket løs på kriminelle udlændinge og blandt andet krævet, at selv betingede fængselsdomme skal føre til udelukkelse fra dansk statsborgerskab på livstid. Samtidig har partiet kritiseret EU i hårde vendinger for misbrug af unionsborgernes skattepenge. Selv har Morten Messerschmidt ligefrem skrevet en hel bog om "EU-svindel og frås med skattepenge" i et omfang, som ifølge bogen burde have ført til, at der var "rullet hoveder". Det er vanskeligt at se, hvordan den nyvalgte DF-formand troværdigt skal kunne fastholde kursen på to så centrale politikområder for partiet, mens der verserer en retssag om EU-svindel imod ham. Og hvis han bliver dømt, går det helt galt."
Information, s. 20 (25.01.2022)

Klima

Fransk atomkraftgigant skærer kraftigt ned midt i den værste energikrise
På grund af tekniske problemer har den franske producent af atomkraft Electricite de France (EDF) måtte lukke flere reaktorer ned midt i den alvorligste energikrise siden 1970erne, skriver Berlingske. "Det generiske problem med EDFs reaktorer fører til et hidtil uset fald i produktionen, som begynder at være bekymrende. VI vil se højere priser på det europæiske marked i et stykke tid. Alle kommer til at betale," siger Nicolas Goldberg, der er chef for energi hos Columbus Consulting i Paris. Fra Johannes Pretal, chef for Tyskland hos den schweiziske energiproducent Axo Holding AG, lyder det, at afhængigheden af Frankrig sandsynligvis vil stige i takt med, at Tyskland forlader kul og atomkraft. "Denne vinter har vi stadig al vores kapacitet, men næste vinter har vi den ikke længere, fordi det sidste atomkraftværk vil lukke," siger Johannes Pretal. Imens fortsætter debatten for og imod atomkraft i Danmark i kølvandet på, at EU stadig overvejer, om atomkraft skal kategoriseres som en grøn energiform.
Berlingske, s. 11 (25.01.2022)

Radikale i EU: Vi skal stille høje krav til naturgas og kernekraft, hvis vi skal betragte dem som grønne
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, næstformand i EU-Parlamentets energiudvalg. Han skriver blandt andet: "I den bedste af alle verdener ville det være enkelt. Grønne energiformer er for mig at se de vedvarende energiformer, som kører på naturens egne uendelige ressourcer: sol, vind, vand og geotermisk varme. I virkelighedens verden forholder det sig imidlertid sådan, at der ikke produceres vedvarende energi nok til at dække vores energibehov - og sådan vil det være en rum tid endnu. Derfor er det i praksis nødvendigt med andre energiformer i en overgangsperiode, og de mest berømte i forbindelse med EU's taksonomi er gas og atomkraft. Af forskellige årsager er jeg ganske skeptisk over for begge. [...] Det står allerede klart, at naturgas i taksonomien kun vil få mærkatet "bæredygtig" i en overgangsperiode, men djævlen findes som bekendt i detaljen, og detaljerne kender vi ikke på nuværende tidspunkt, fordi EU-Kommissionen endnu ikke har offentliggjort sit endelige forslag. [...] Ligesom naturgas spiller atomkraft en nødvendig rolle i energiomstillingen, men en eventuel plads i den grønne taksonomi bør betinges af stærke krav til sikkerhed, affaldshåndtering og ressourceudvinding."
Altinget (25.01.2022)

Udenrigspolitik

Bosnierne må selv tage ansvar for at få deres dysfunktionelle land til at fungere
I en kronik i Berlingske skriver Carl Bildt, medformand for tænketanken European Council on Foreign Relations, blandt andet: "Den russiske trussel mod Ukraine er ikke den eneste potentielle krise i Østeuropa i år. Bosnien-Hercegovina er gået ind i en periode med dyb politisk uro forud for et afgørende valg i oktober. [...] Selvom international bistand har forvandlet landet og dækket de fleste spor af krigen, er den politiske situation fortsat dybt dysfunktionel og domineret af nationalistiske partier. Derfor er der stadigt dårligere udsigter til, at Bosnien kommer ind i EU. I sin årlige vurdering af Bosnien for 2021 skrev EU-Kommissionen: "De politiske ledere benytter sig stadig af splittende retorik og ukonstruktive politiske stridigheder." Der er stort set ikke sket fremskridt med at opfylde de 14 kriterier for at begynde forhandlinger om optagelse i EU. Og "under pandemien har de negative konsekvenser af omfattende korruption og tegn på politisk dominans fortsat vist sig markante". Hverken retssystemet eller de politiske ledere har formået at tackle disse problemer. [...] For at trække sig, bør det internationale samfund stille to hårde betingelser: Bosniens territoriale integritet skal bevares, og EUs lille militærmission i landet skal blive, fordi den har kapacitet til at tilkalde hurtige NATO-forstærkninger, hvis det bliver nødvendigt. [...] Denne politiske krise er bestemt ikke den første i Bosnien og bliver ikke den sidste. Opråbene om endnu en massiv international intervention er ikke overraskende, men heller ikke velovervejede. Bosnien bør ikke længere blive behandlet som et protektorat. Selvom EU og USA stadig står klar til at hjælpe, må bosnierne i sidste ende selv tage ansvaret for Bosnien."
Berlingske, s. 24-25 (25.01.2022)

DUMPER PÅ SLAGMARKEN
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "DANMARK DUER IKKE som krigsførende nation. Det er sat på spidsen, javist. Og det skyldes ingenlunde de gæve soldater, som gang på gang har blødt på slagmarken. Nej, det skyldes groft sagt de krigsglade skrivebordsgeneraler på Christiansborg, der for at virke handlekraftige sender fædre og mødre til grumsede krige, som vi gang på gang taber. TAG NU I GÅR. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tropper med alvorstung mine op i EU. Krigen i Mali er kørt totalt fast i ørkensandet. Og Danmark går nu 'benhårdt' efter at indføre sanktioner mod styret, som har overtrådt Kofods 'røde linje' ved at købe hjælp hos lejesoldaterne i Putins skyggehær Wagner-gruppen, må vi forstå. [...] For blot et halvt år siden trak selvsamme Kofod kaotisk og amatøristisk Danmark ud af Afghanistan, da Vesten efter 20 års krig havde tabt til Talibans pjaltehær. Ligesom pirat-missionen i Guineabugten sejler totalt på grund af uklart mandat og talentløs politisk forberedelse. [...] MÅSKE ER DET TID til at gentænke den danske doktrin for 'aktivistisk udenrigspolitik'? Og indtil den dag kommer, kunne de ædelmodige politikerne passende selv gå i krig."
Ekstra Bladet, s. 28 (25.01.2022)

EU varsler sanktioner mod styret i Mali
Mandag var der på et møde i Bruxelles for EU-landenes udenrigsministre politisk enighed om at tage sanktioner i brug, hvis ikke styret i Mali skifter kurs, skriver Politiken. "Der er enighed i EU-kredsen om at arbejde videre med sanktioner, der rammer personer, som forhaler overgangen til demokrati. Eller som truer Malis fred, sikkerhed og stabilitet," siger udenrigsminister Jeppe Kofod. På onsdag skal G5 Sahel-gruppen, som arbejder for at øge sikkerheden og skabe udvikling i Sahel-regionen, mødes, og hvis ikke Malis militære overgangsstyre på mødet kommer med en plan for overgang til demokrati, så kan EU-sanktionerne blive udløst.
Politiken, s. 9 (25.01.2022)

Kritikken hagler ned: Hvad laver terrorister i Norge?
Anas Haqqani er på USAs sorte liste for at have forbindelse til terroraktiviteter, men søndag ankom han til Oslo sammen med 14 andre afghanske mænd for at forhandle med repræsentanter fra Norge, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og EU og det har udløst kritik verden over, skriver Berlingske. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, kalder det et "granatchok" og "hån", mens udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har understreget, at Danmark slet ikke ønsker "at mødes bilateralt med Taleban". Ingen lande har anerkendt Talebanregeringen, og Norges regering har understreget, at møderne hverken er en "blåstempling eller anerkendelse af Taleban", men derimod et forsøg på at afværge en humanitær katastrofe og presse på for forandringer i landet. "Til det bliver vi nødt til at udfordre dem, som faktisk leder Afghanistan. Og det er Taleban, hvad enten man kan lide det eller ej," siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, til Aftenposten. Der er programsat tre dage - søndag, mandag og tirsdag - og møderne i Oslo foregår bag lukkede døre.
Berlingske, s. 16 (25.01.2022)