EU i dagens aviser tirsdag den 26. juli

Tophistorier

Sydeuropæere nægter at spare på gassen
I en række sydeuropæiske lande spørger regeringerne om, hvorfor de skal lide med Putin-afhængige tyskere og hollændere, når de har gjort sit hjemmearbejde og samtidig kan hjælpe til på anden vis, skriver Berlingske. "Modsat andre har spanierne ikke levet energimæssigt over evne," lød det spydigt fra den spanske miljø- og energiminister, Teresa Ribera, da hun forleden afviste en nødplan for, hvad EU stiller op, hvis Rusland lukker for gassen. Op til tirsdagens vigtige EU-energiministermøde er EU-Kommissionen og det tjekkiske formandskab da også i fuld gang med at file på udspillet, som lød på, at EU-landene skal skære 15 procent af deres gasforbrug, hvorefter eventuelle overskud skulle fordeles blandt værdigt trængende. Mediet Politico har set en række ændringer til udspillet, blandt andet skal fem lande - mod først tre - være enige, før mekanismen kan udløses. Derudover kan visse lande undslå sig med henvisning til blandt andet "særlig beliggenhed" - en indrømmelse til Spanien og Portugal.

Politiken bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "Den europæiske gaskrise nærmer sig med hastige skridt, og det kommer snart til at gøre alvorligt ondt på Europa og europæiske virksomheder og borgere, at vi så eftertrykkeligt har gjort os afhængige af Putins gas og først for sent har opdaget, hvilket jerngreb vi befinder os i. [...] Løsningen er europæisk sammenhold og solidaritet. Den russiske trussel er et fælles anliggende, for hvis det gør ondt på den tyske økonomi, kommer det også til at gøre ondt på Danmark. Så enkelt er det. Vi kan godt pege fingre ad eksempelvis Tyskland, hvis enorme nuværende afhængighed af russisk gas er blevet det mest omtalte symbol på energikrisen - men hvilken nytte skulle vi have af det? EU-landene står og falder sammen, og derfor er den tyske krise også Danmarks, selv om vi som udgangspunkt er langt bedre stillet end tyskerne. [...] EU-Kommissionen har netop sendt et forslag ud om en 15-procents reduktion af EU's samlede gasforbrug, som i første omgang er frivillig, men kan gøres obligatorisk. For mig var det skuffende, at kommissionens forslag ikke indeholdt konkrete incitamenter til, at europæerne sparer på gassen. [...] Den gravalvorlige situation taget i betragtning er det imidlertid nødvendigt, og i Danmark bør vi bruge vores velpolstrede position til at demonstrere solidaritet med vores europæiske allierede."
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 6 (26.07.2022)

Viktor Orbán vækker forargelse med angreb på såkaldt 'raceblanding' i Europa
I en tale i lørdags gik Ungarns højrenationalistiske premierminister, Viktor Orbán, til angreb på blandingen af europæiske og ikkeeuropæiske racer, hvilket har vakt forargelse hos landets opposition og hos europæiske politikere, skriver Information og Politiken. Katalin Cseh, der er medlem af Europa-Parlamentet for oppositionspartiet Momentum, er rystet over talen. "Hans udtalelser minder om en tid, jeg tror, vi alle gerne vil glemme. De viser virkelig regimets sande farver," siger hun. Rumænske Alin Mituta, medlem af Europa-Parlamentet, har også reageret med vrede på Viktor Orbáns udtalelser. "At tale om race eller etnisk 'renhed', især i en så blandet region som Central- og Østeuropa, er virkelighedsfjernt og farligt. Og det er hr. Orban også," skrev han på Twitter. I sin tale tog Orbán også skarpt afstand fra EU's ønske om, at hans land skal tage imod flere flygtninge, skriver Politiken. I talen afviste han det "internationale venstres" påstand om, at befolkningen i Europa er en blandet race. "Det er et historisk og semantisk fupnummer. Folk, der bor i Europa, rejser rundt, arbejder, men de er ikke et blandet folk. Vi er villige til at blande os med hinanden, men vi er ikke villige til at blive en blandet race," sagde han. Det er ikke første gang, at Orbán advarer mod den stigende immigration fra særligt Afrika og Mellemøsten. I 2018 kaldte han flygtninge for "muslimske invasionsstyrker", hvor han samtidig afviste at deltage i EU's program, der skulle fordele flygtninge mellem medlemslandene.

Information skriver, at Europa-Kommissionen i øjeblikket sagsøger Ungarn for at indføre en anti-LGBTQ+-lov, der er en kopi af Ruslands lov om 'homoseksuel propaganda' og derudover har EU indefrosset adskillige milliarder euro, der var øremærket som genopretningsmidler til Ungarn. Det skyldes, at EU er bekymret over problemerne med korruption og overholdelse af retsstatsprincipper i landet. Orbáns hårde tale kan ses som et tegn på, at den ungarske regering nu har opgivet at modtage pengene fra EU.

Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Lørdag holdt Viktor Orbán igen en tale, der fik hele Vesteuropa til at slå korsets tegn. Men set fra Ungarn ser tingene anderledes ud. Og det er alt, der tæller i Budapest. Talen var på ungarsk, og den blev holdt i rumænske Băile Tuşnad. Alligevel har reaktionerne i vores del af verden været usædvanligt talrige og stærke. [...] Flere mener, Ungarn hverken bør være medlem af EU eller NATO længere. En af de mest kritiserede passager handler om det krigsramte Ukraine, som Rusland invaderede den 24. februar. Her gentog Viktor Orbán den "forklaring", som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet på invasionen: Det er NATO og Vestens skyld, at der er krig, fordi man ikke gav efter for Ruslands krav om, at Ukraine ikke måtte komme med i NATO. [...] Det er ikke nyt, at Orbán er Putins nærmeste allierede i EU. Og mange - også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj - har åbent og direkte kritiseret Viktor Orbán for hans position i forhold til krigen. Men sådan ser hans vælgere ikke på det. De priser sig lykkelige, når han siger, at det ikke er "deres krig". Samtidig ved de, at Ungarn ligesom flere andre EU-lande er dybt afhængig af russisk gas og olie: 65 procent af olien og 85 procent af gassen kommer fra Rusland. Derfor er mange vælgere godt tilfredse med, at Orbán nok holder dem på EUs og NATOs side, men ikke lægger sig lige så direkte ud med Rusland som flertallet af EUs medlemslande gør det. [...] Det andet dybt kritiserede punkt i Viktor Orbáns tale handler om racer. Her gør premierministeren meget ud af at skelne mellem europæere og ikke-europæere. Den sidste gruppe skal primært tolkes som "muslimer". Orbán taler også om "den islamiske civilisation som konstant bevæger sig tættere på Europa". [...] Der er ingen tvivl om, at Viktor Orbán nyder en reel popularitet i sit hjemland. Så sent som i april vandt han igen et absolut flertal. I Vesten vil de fleste se udviklingen som hårrejsende. For mange af Orbáns vælgere er alternativet værre."
Information, s. 10-11; Politiken, s. 5; Berlingske, s. 8 (26.07.2022)

Prioriterede historier

EU's ønske om at producere flere fødevarer vil gå ud over biodiversiteten
For at bremse den globale fødevarekrise, som krigen i Ukraine har udløst, vil EU-Kommissionen forsøge at imødegå ved at lade europæiske landmænd opdyrke brakmarker for at producere flere fødevarer, skriver Information og Jyllands-Posten. I en pressemeddelelse skriver EU-Kommissionen, at forslaget nu vil blive sendt ud til alle EU's medlemslande. "Det globale fødevaresystem står over for alvorlige risici og usikkerheder som følge af især krigen i Ukraine," fastslår EU-Kommissionen i pressemeddelelsen. EU-Kommissionen er særligt bekymret for forsyningerne af hvede og derfor ønsker kommissionen at gøre det muligt at øge produktionen af de mest kritiske afgrøder - herunder hvede - ved at lempe kravene om afgrøderotation. "Vi er glade for, at EU-Kommissionen nu foreslår at udskyde krav om afgrøderotation og 4 pct. brak. I lyset af den truende fødevarekrise giver det ikke mening, at danske landmænd skal ud og braklægge marker, som de hidtil har kunnet dyrke," mener Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge Information advarer Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, om, at det, at tage brakmarker i brug, vil gå hårdt ud over biodiversiteten. "Sult er vi nødt til at gøre noget ved, det er indlysende. Men EU har altså også en strategi om at skabe mere biodiversitet, og den går EU-Kommissionen nu på kompromis med," siger hun og fortsætter: "Vi ved, at der er stor biodiversitet på netop brakmarkerne, som ikke har været dyrket i mange år, og selvfølgelig kan de arealer pløjes og sås, så man kan høste afgrøder næste år, men den tabte biodiversitet er ikke let at få tilbage. Det vil igen tage mange år." Hun mener, at det at tage brakmarkerne i brug virker både forhastet og uigennemtænkt.
Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 5 (26.07.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

EU's mindsteløn gavner ikke de lavestlønnede
I en kommentar i Børsen skriver Jonas Herby, specialkonsulent, Cepos, blandt andet: "EU vil indføre mindstelønninger i alle medlemslande. Hvordan og hvor meget Danmark vil blive påvirket af de nye regler, er endnu uklart. Mere klart er det, at mindstelønningerne - i modsætning til hvad mange tror -vil skade de lavestlønnede. [...] Nogle økonomer mener, at mindstelønninger reducerer beskæftigelsen, mens andre mener, at mindstelønninger ikke har nogen effekt. Lige netop i forhold til mindstelønninger er økonomerne altså uenige om, hvorvidt højere priser reducerer efterspørgslen. Men i en ny opgørelse af litteraturen forsøger David Neumark og Peter Shirley fra University of California at præcisere debatten. Det gør de bl.a. ved at fokusere på de estimater af effekten, som forfatterne bag hvert af de 70 inkluderede studier selv vurderer som de bedste og mest centrale. [...] Når alt kommer til alt, dokumenterer Neumark og Shirley altså det, alle økonomer er enige om på næsten alle markeder: Højere priser på en vare fører til lavere efterspørgsel efter varen. Og dette gælder også på arbejdsmarkedet. Men studiet fra Californien fanger næppe alle konsekvenser af mindstelønninger. Forskerne ser nemlig udelukkende på beskæftigelsen og medtager derfor ikke konsekvenser i form af f.eks. dårligere arbejdsforhold (løn er kun én af de parametre, en arbejdsgiver kan skrue på for at tiltrække arbejdskraft. Er arbejdsgiveren tvunget til at sætte lønnen op, kan han kompensere ved at skære ned på andre goder i ansættelsesforholdet). Resultaterne viser, at et samlet folketing - med opbakning fra bl.a. fagbevægelsen - har gjort ret i at bekæmpe EU's ønske om mindstelønninger."
Børsen, s. 26 (26.07.2022)

Kræver temperaturloft
Tre arbejdere i Madrid har mistet livet som følge af den ekstreme varme i løbet af den seneste uges hedebølge i landet og det har fået flere fagforeninger til at opfordre EU-Kommissionen til at indføre temperaturgrænser for folk, der arbejder udendørs. En undersøgelse fra analyseinstituttet Eurofund viser, at omkring 23 procent af alle arbejdere er blevet udsat for høje temperaturer en fjerdedel af den tid, de har været på arbejde. Sammenslutningen af Europæiske Fagforeninger (ETUC) oplyser, at det er et fåtal af EU-lande, som har lovgivning om maksimumtemperaturer på arbejdspladser. "Arbejdere står på frontlinjen i klimakrisen hver dag, og de har brug for beskyttelse, der matcher den konstant stigende fare fra ekstreme temperaturer," siger Claes-Mikael Ståhl, der er vicegeneralsekretær i ETUC.
B.T., s. 10 (26.07.2022)

Det digitale indre marked

EU-forslag bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen
Berlingske bringer en kommentar af Claes Kirkeby Theilgaard, redaktør på Panoptikon.dk og medlem af Dataetisk Ungeråd, som blandt andet skriver: "Til september skal EU-Parlamentet behandle et lovforslag fra EU-Kommissionen om at gøre det obligatorisk for alle udbydere af chat- og mailtjenester at scanne brugernes beskeder. Bliver lovforslaget vedtaget, vil der være tale om et endog meget vidtgående indgreb i alle EU-borgeres privatliv. Formålet med den foreslåede overvågning er entydigt godt: At opdage og forhindre børneporno samt seksuelt misbrug af børn. Men selv overvågning med et godt formål kan gå for vidt, og det viser dette forslag tydeligt. [...] Herhjemme har kun få bemærket det opsigtsvækkende forslag fra EU-Kommissionen. Men i udlandet er forslaget blevet genstand for hård kritik og dyb bekymring. For eksempel er hele 99 menneskerettigheds- og privatlivsorganisationer gået sammen om en fælles erklæring imod forslaget. "I løbet af de seneste år har EU skabt en ny global standard ved at markere sig som frontkæmper for retten til privatliv og databeskyttelse. Men med dette lovforslag foretager EU-Kommissionen en U-vending mod autoritære forhold præget af kontrol og mindre digital frihed. Dette vil skabe en farlig præcedens for masseovervågning verden over," skriver organisationerne i denne erklæring. Det er bekymrende, at EU, der for blot få år siden foretog en sand landvinding i privatlivets tegn med databeskyttelsesforordningen gdpr, nu slår ind på en helt anderledes kurs, hvor borgernes ret til privatliv undergraves. Møder vi dette kursskifte med ligegyldighed, baner vi blot vejen for stadigt mere overvågning i fremtiden."
Berlingske, s. 23 (26.07.2022)

Institutionelle anliggender

Har vi mistet chancen for at finde den rette kurs?
I et debatindlæg skriver Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S), blandt andet: "Overalt lurer nye vælgeroprør mod den traditionelle politiske elite. De gamle toneangivende politiske kræfter har en fælles forpligtelse til at bremse populisterne og forhindre, at endnu flere lande bliver umulige at regere i den måske værste krisetid siden Anden Verdenskrig. [...] Lige nu er det afgørende, at Europa holder sammen, uanset at krigen bliver en økonomisk nedtur med eksploderende energi- og fødevarepriser og måske rationering af gas til vinter. Samtidig er der brug for en enorm kraftanstrengelse for at fremskynde den grønne omstilling, så krigen ikke bliver til øget kulforbrug, men hurtig rejsning af solcellefarme og vindmøller på land og til havs. Klima- og krigsmålene er reelt sammenfaldende, men tempokrav og afsavn undervejs er større, end vi havde forestillet os bare ved nytårstid i 2022. [... ] Ungarns statsminister Orbán kurtiserer allerede Putin for at få gas, selvom der lukkes for andre. Den nye skræk er, at de kommende italienske valg vil udløse flertal for Trump-lignende højreradikale populister i Sydeuropas mest folkerige nation. I de italienske meningsmålinger fører dem, der er kendt som Putins gode venner og modstandere af stort set alle andre fremmede. De er også stærkt kritiske over for EU, selvom europæisk budgetstøtte og opbakningen fra Den Europæiske Centralbank er Italiens bedste værn mod en ny dyb krise. Vi må håbe, at Europa trods alt forskånes for øget opbakning til politiske bevægelser, som appellerer til frygt og frustrationer uden at have noget, der bare ligner effektive svar på den afmagt og de udfordringer, folk møder i hverdagen."
Berlingske, s. 19 (26.07.2022)

Interne anliggender

Tilliden til at Italien kan håndtere EU's coronamilliarder svinder
Information bringer en analyse af korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Mario Draghi blev set som garant for en effektiv udnyttelse af de 1.500 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond. Men hans regering er kollapset, og der er udskrevet valg. Frygten vokser nu for, at et Italien plaget af politisk tumult vil forspilde den unikke mulighed, som EU-pengene udgør. Sker det, er både den solidariske EU-model og tilliden til hele systemet i fare. [...] Pengene i genopretningsfonden er sikret ved, at EU's medlemslande som noget nyt hæfter kollektivt for de nødvendige lån. Så hvis italienerne ikke formår at anvende milliarderne ansvarligt, kan det give alvorligt bagslag for både tilliden til Italien, viljen til solidarisk hæftning på EU-plan og den folkelige opbakning til fællesskabet. Rigtig meget står altså også på spil for hele EU. Det store spørgsmål er, hvor godt de italienske politikere har lyttet til Draghis formaninger. For nu er han selv væk. Manden, som Bruxelles så som garant for en succesfuld implementering af genopretningsfonden. Europa stolede på, at unionens fælles penge var sikre i hans hænder. [...] I Bruxelles lød det fra EU's økonomikommissær Paolo Gentiloni, at Draghis afgang "kan skabe den perfekte storm", og Italiens præsident, Sergio Mattarella, advarer om, at der skal holdes fokus på at holde genopretningsplanerne på sporet, så pengeforsendelserne fra EU ikke stopper. "I den periode, vi går ind i nu, er der ikke tid til pauser," formanede han om behovet for at fastholde de nødvendige reformer. Hidtil har Italien fået udbetalt 45,9 milliarder euro fra EU's genopretningsfond, svarende til 342 milliarder kroner. Italien mangler altså at få udbetalt omtrent tre fjerdedele af de i alt 1.500 milliarder kroner, som efter planen skal være sat ind på kontoen inden slutningen af 2026. [...] Meningsmålingerne peger på, at Italiens næste regering bliver en højrefløjsregering, der blandt andet vil bestå af Lega og det højreekstreme Italiens Brødre - to partier, der har haft en højtråbende EU-skeptisk og eurofjendtlig retorik. Efter den yderst EU- begejstrede Mario Draghi kommer Roms syn på Bruxelles derfor formentlig til at ændre sig dramatisk - og Bruxelles syn på Rom ligeså. Det kan gøre dialogen om de mange EU-milliarder stadigt mere konfliktfyldt, da Italien vil blive en mere uforudsigelig og ustabil samarbejdspartner."
Information, s. 1, 8, 9 (26.07.2022)

Klima

Vindmøller i eventyrskov møder hård modstand
EU satser stort på grøn energi for at blive fri af Rusland. Men i en tysk eventyrskov kæmper aktivister mod vindmøllerne, skriver Børsen. EU-Kommissionen har lanceret forslag om, at landene skal udpege særlige forhåndsgodkendte områder, hvor udviklere skal kunne regne med godkendelser inden for 12 måneder. Fra de tyske aktivister lyder det, at der vil komme flere møller, hvis ikke kampen fortsætter. På de sociale medier deles også billeder og video af træfældning i skovene. I øjeblikket foregår der en kamp mellem klimaforkæmpere og natur- og dyrevenner, og udfaldet af den kamp kan få stor betydning.
Børsen, s. 6 (26.07.2022)

Naboskabspolitik

Nabohjælp i stor skala har givet Polen stærke moralske muskler
I Krakow i Polen har krigen vendt op og ned på meget, men den enorme humanitære og militære hjælp til nabolandet Ukraine har fået Polen til at vokse kraftigt i statur, skriver Jyllands-Posten. Med hjælp fra officielle kanaler er der tale om en gigantisk humanitær indsats for et land, som fortsat er et af de fattigste i EU målt på indkomsten per indbygger. Krakow har omkring 800.000 indbyggere og byens kommunale myndigheder vurderer, at der i de seneste fire måneder er mindst 200.000 flygtninge, som har gjort ophold i byen, og omkring 50.000 af dem er der stadig. Ifølge tal fra FN's Højkommissariat for Flygtninge har Polen ca. fire gange så mange flygtninge per 100.000 indbyggere som gennemsnittet for EU-lande, og det lægger et stort pres på både byen Krakow og landet Polen, som huser mindst 1,2 mio. ukrainske flygtninge. Økonomien er ramt og fem måneder inde i krigen er der stor bekymring for, hvordan tingene skal holde sammen, hvis krigen trækker ud i endnu mange måneder og måske år. Før krigen blev der mest talt om den polske regerings anstrengte forhold til pressefriheden og diverse trakasserier i forhold til EU i Bruxelles, men nu viser landet sig fra en helt anden side. "Den polsk-ukrainske historie er meget vanskelig, ligesom den polsk-tyske historie, men vi er naboer. Vi er i gang med at skabe en ny historie sammen med nye venner," siger lederen af flygtningecenteret, Agnieszka Pers og tilføjer: "Krig er forfærdelig, men den rydder også grunden for noget nyt."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (26.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Nu vil Rusland igen gå efter at fjerne Ukraines regering
Fra Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov lyder det nu, at Ruslands mål med krigen også er at fjerne regeringen i Kyiv, anført af præsident Volodymyr Zelenskyj. "Vi vil under alle omstændigheder hjælpe det ukrainske folk med at blive befriet for det folke- og historiefjendtlige regime (i Kyiv, red.)," sagde Lavrov under et besøg i Egypten i weekenden. Meldingen kommer oven på andre udtalelser fra Lavrov i sidste uge, hvor han varslede, at det ikke kun er Luhansk og Donetsk i Donbas-regionen, som Rusland går efter at annektere men også andre områder af Ukraine. Begrundelsen lyder, at de mange vestlige leverancer til Ukraine af langtrækkende missiler og granater har gjort det nødvendigt for Rusland at trænge de ukrainske styrker længere mod vest, væk fra Donbas. I den senere tid er avancerede våbensystemer fra mange Nato-lande for alvor begyndt at gøre ondt på de russiske styrker, hvor det ifølge det britiske forsvarsministerium har betydet, at den russiske fremrykning "har tabt pusten". "Rusland finder hele tiden på nye argumenter. Denne gang siger de så, at krigen skal udvides på grund af Vestens militære hjælp (til Ukraine)," siger Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, som ikke står alene med den udmelding, da flere af hendes EU- og Nato-kolleger er kommet med tilsvarende udmeldinger.
Jyllands-Posten, s. 10 (26.07.2022)

Udenrigspolitik

Gazprom halverer leverancer via Nord Stream 1
Fra onsdag bliver gasforsyningen via gasledningen Nord Stream 1 fra Rusland til Europa reduceret til 20 procent af den maksimale kapacitet, skriver B.T. og Berlingske. Ifølge selskabet er årsagen vedligehold af en gasturbine og det fremgår ikke, hvor længe den yderligt reducerede forsyning af gas vil stå på. Stormagter i Europa har anklaget Rusland for at bruge gas som et afpresningsmiddel over for Europas sanktioner og fra Tyskland lyder det, at der "ingen tekniske grunde" er til den reducerede gasforsyning fra Nord Stream 1, som Gazprom ellers hævder.
Berlingske, s. 9; B.T., s. 9 (26.07.2022)

Åbn døren for Taiwan
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Intet ville være nemmere for Xi Jinping-styret i Kina end at dulme eller afmontere Taiwans frygt for en kinesisk invasion. Præsident Xi Jinping kunne hurtigt slå fast, at Kina - 'Fastlandskina' - ikke kunne drømme om at invadere Taiwan. Og aldrig ville bruge vold for at indlemme Taiwan 130 kilometer fra fastlandet. Eller han kunne i det mindste acceptere, at Taiwans fremtid må afklares demokratisk af øens 24 millioner indbyggere ved en folkeafstemning. I stedet står Xi Jinping og hans partidiktatur fast på, at Taiwan skal tilhøre eller "genforenes med" fastlandet, om nødvendigt med magt. [...] Det er en ubærlig og komplet urimelig trussel at have hængende over hovedet. Og den forværres kun af, at Taiwan aldrig har levet under det kinesiske kommunistpartis diktatur, og at intet tyder på, det er en styreform eller et fjernstyre, som taiwanerne ønsker. Mens Xi Jinping og partibosserne i Beijing før ham har undertrykt fastlandets kinesere i en sump af censur og overvågning samt politisk og økonomisk kontrol, har Taiwan bevist, at der ikke er nogen iboende modsætning mellem demokratisk og kinesisk. [...] Vi i EU og den øvrige omverden skylder på én gang at betrygge Beijing ved vores uomgængelige anerkendelse af Fastlandskina, uanset vores ubehag ved dets interne undertrykkelse, og at betrygge taiwanerne ved at samarbejde med dem og afvise, at kinesisk vold kan afgøre deres fremtid."
Politiken, s. 1 (26.07.2022)

Økonomi

Tyskland er hastigt på vej ned i et økonomisk hul
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Tyske virksomheder har klemt sig ned i kulkælderen sammen med de tyske forbrugere. Få andre lande har oplevet et så bredt funderet kollaps i økonomisk optimisme som Tyskland. Der er al mulig grund til bekymringen, for det tyske samfund er fanget i en vækstmodel, der skal laves helt om. [...] Der skal være overenskomstforhandlinger i Tyskland til efteråret, hvor industriarbejderne kræver otte procent mere i løn. Kansler Olaf Scholz (SPD) har foreslået en bonus i stedet for store lønstigninger for at bevare virksomhedernes konkurrenceevne. De tyske vækstudsigter er mildt sagt dystre. I den seneste prognose fra EU-Kommissionen er der ikke udsigt til fald i aktiviteten i Tyskland de kommende to år, medmindre Rusland helt lukker for gassen. Det forekommer særdeles optimistisk i lyset af sindstilstanden på tværs af økonomien og de enorme udfordringer med at sikre energiforsyninger til både industri og husholdninger. Ikke mindst den kemiske industri lider under de nuværende høje priser på olie og naturgas. Til gengæld vil en massiv genopbygning af det tyske forsvar bidrage med højere militærinvesteringer. [...] Den eneste grund til, at Tyskland ikke fortjener prædikatet som Europas syge økonomi, er, at Italien har det endnu værre. Over 100.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af eksport til Tyskland, så økonomisk dysfunktionalitet syd for grænsen rammer også dansk økonomi."
Berlingske, s. 7 (26.07.2022)