EU i dagens aviser tirsdag den 26. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: USA og EU taler åbent om at splitte Apple og Google op
Dagens Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at tre techgiganter - Alphabet (selskabet bag Google), Meta og Apple - nu undersøges nærmere af EU for muligt magtmisbrug. I lyset af disse overvejelser udtaler den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at "kun et tvunget frasalg fra Google af dele af dets tjenester vil kunne løse bekymringerne for konkurrencen." Dette fremhæver den alvor, hvormed EU nu betragter de markedsdominerende positioner, som nogle teknologigiganter har opnået. Yderligere bliver det fra amerikansk side meddelt, at en opsplitning af Apple kunne blive en realitet, som en del af en bredere indsats for at genskabe konkurrence på markedet. EU følger trop med undersøgelser, som kunne føre til lignende tiltag over for Apple, Meta og Google under den nye Digital Markets Act (DMA), der trådte i kraft for nyligt. Andreas Schwab, den tyske kristendemokratiske europaparlamentariker, der har været en nøglefigur i udformningen af DMA-lovgivningen, understreger vigtigheden af disse tiltag: "Hvis de ikke overholder DMA, kan man selv forestille sig, hvad parlamentet vil kræve. Opsplitning. Det ultimative mål er at gøre markederne åbne, fair og tillade større innovation," siger han. EU har taget skridt til yderligere at regulere techgiganternes magt ved at iværksætte fem nye sager mod virksomheder som Apple, Google og Facebook. Dette initiativ, præsenteret af Margrethe Vestager og Thierry Breton, kommissær for det indre marked, tjener som en direkte konsekvens af de pågældende firmaers eksisterende forretningsmetoder. Vestager fremhæver alvoren af denne situation ved at beordre selskaberne til at bevare relevante dokumenter for undersøgelserne, og siger: "Det skal forhindre, at beviser forsvinder." Disse skridt illustrerer en klar intention fra EU's side om at tage kraftigt fat om de digitale markedsledere for at sikre fair konkurrence og innovation.
Kilder: Berlingske, s. 10, 11; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU vil indføre verdens skrappeste styring af kunstig intelligens
Berlingske skriver, at Europa-Parlamentet for nylig har stemt for indførelsen af verdens første lovgivning om kunstig intelligens, hvilket vil påvirke Danmark og de øvrige 26 EU-lande markant. Det sker for at begrænse potentielt misbrug af teknologien og samtidig fremme innovation og udvikling inden for ansvarlige rammer. Lovgivningen, som snart kan træde i kraft, stiller krav om nøjagtighed, risikovurdering, menneskelig kontrol og identificerbar brug af kunstig intelligens i højrisikoområder såsom kritisk infrastruktur, uddannelse, sundhed, og bankvæsen. Loven omfatter et forbud mod systemer, der anses for at udgøre en uacceptabel risiko, som for eksempel manipulation af mennesker eller overvågning af følelser, men undtager anvendelse inden for militær og national sikkerhed. Videnskabelig forskning og innovation er ligeledes fritaget for de strammeste regler. Desuden skal udviklere af kunstig intelligens mærke indhold, der er kunstigt skabt, for at sikre gennemsigtighed og tillid. Tjenester som ChatGPT vil fortsætte med at være tilgængelige, med krav om at overholde EU's ophavsretslove og indrapportere eventuelle alvorlige problemer. Overtrædelser af lovgivningen kan medføre bøder på op til 35 millioner euro eller syv procent af en virksomheds årsomsætning. Desuden vil et nyt EU-kontor for kunstig intelligens vil blive etableret for at overvåge overholdelsen af loven, hvilket afspejler EU's ambition om at lede an i reguleringen af teknologigiganter og ny teknologi på globalt plan.
Kilde: Berlingske, s. 1, 6-7

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark har behov for en ambitiøs life science-strategi
I et debatindlæg i dagens Børsen af Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef, DI Life Science, kan man blandt andet læse: "Den danske life science-industri er en kæmpe succeshistorie. Mere end 50.000 tusinde arbejdspladser i Danmark, over 175 mia. kr. i eksport og årsagen til, at den dansk økonomi ikke er i recession. Det kan og skal vi være både glade og stolte over. Det er imidlertid ikke en succes, som vi kan tage for givet. [...] Selvom vi i disse år ser store investeringer inden for især lægemiddelproduktion, kan vi ikke være sikre på, at Danmark også vil blive valgt til fremover. Særligt ikke når industriens investeringer i udvikling af fremtidens sundhedsløsninger i stigende grad lægges uden for Danmark og det øvrige Europa. Der skal derfor være attraktive vilkår i Danmark og EU, når virksomhederne skal beslutte, hvor de vil investere i nye produktionsfaciliteter og forsknings- og udviklingsmiljøer. [...] Derudover skal vi fra dansk side arbejde hård for at sikre, at EU-reguleringen understøtter og ikke hæmmer udviklingen i den europæiske life science-industri. Hvis vi ikke har blik for Europas konkurrenceevne, vil vi meget hurtigt miste vores aktuelle styrkeposition til Kina og USA. [...] Det er vores store håb og ønske, at regeringen og Folketinget vil gøre anbefalingerne fra Life Science Rådet til konkret politik - og at sundhedsvæsenets aktører efterfølgende aktivt vil samarbejde om at få dem gjort til virkelighed."
Kilde: Børsen, s. 23

Beskæftigelse, vækst og investeringer: For 104 millioner kroner skal der svaret på et spørgsmål: Hvorfor pokker får vi nu så få børn?
I Politiken kan man læse, at danske og internationale forskere, anført af professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet, har påtaget sig opgaven med at undersøge årsagerne bag de dalende fødselsrater i Europa. Med en bevilling på 104 millioner kroner fra EU, skal de over de næste ti år afklare, om de færre fødsler skyldes biologiske, sociale eller samfundsmæssige forhold. Dette forskningsprojekt kommer i kølvandet på en bekymrende tendens, hvor kvinder i hele EU, inklusiv Danmark, får færre børn, hvilket truer med at reducere befolkningstallene betydeligt over tid. Cecilia Ramlau-Hansen fremhæver, at der ikke er en enkel forklaring på de lave fødselsrater, men at det er afgørende at forstå forholdet mellem forskellige påvirkningsfaktorer. Hun pointerer, at tidligere forventninger om en stigning i fødselsraten efter finanskrisen ikke er blevet indfriet. Tværtimod ser man nu en nedadgående trend i hele Europa, hvor velstand og højere uddannelsesniveauer ikke har medført en øget fertilitetsrate. Projektet vil inddrage et tværfagligt hold af forskere, herunder læger, demografer, epidemiologer, antropologer, og biologer for at belyse de komplekse årsager bag den dalende fertilitet. Et særligt fokus vil være på undersøgelser af dansk sædkvalitet og dets potentielle indvirkning på fertilitetsrater, idet tidligere studier har indikeret en forringelse af sædkvaliteten over generationer. Situationens alvor understreges yderligere af en prognose fra Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi og leder af Biodemografisk Enhed Sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet, der viser en dramatisk nedgang i Danmarks befolkningstal over de næste tre generationer, hvis fertilitetsraten forbliver på det nuværende niveau på 1,5 barn pr. kvinde. Dette vil have langsigtede konsekvenser for samfundet, herunder potentielle udfordringer med at opretholde arbejdsstyrken. Forskningen er derfor afgørende for at adressere et problem, der kan have dybtgående indvirkning på hele Europas fremtid.
Kilde: Politiken, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Danskerne er blevet afkrævet ulovlige gebyrer for et tocifret milliardbeløb
I dagens Jyllands-Posten kan man læse, at Forbrugerombudsmanden har identificeret et problem med gebyropkrævning i Danmark, som strider imod EU-regler fastsat i 2011. Reglerne forbyder erhvervsdrivende at opkræve højere gebyrer end de reelle omkostninger ved brug af betalingsservice (BS) og indbetalingskort. Trods dette har danske forbrugere betalt milliarder i unødvendige gebyrer over en periode på 11 år, fordi virksomheder ofte opkræver langt højere gebyrer end deres faktiske omkostninger. For eksempel oplyser Mastercard, ejer af Betalingsservice, at BS-opkrævninger koster op til 4,89 kroner, mens udsendelse af et girokort som standardpost koster 13,30 kroner. Men forbrugerne har set gebyrer langt over disse beløb. Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, pointerer, at det manglende gebyrloft har kostet forbrugerne et tocifret milliardbeløb. En forkert implementering af EU-reglerne i dansk lovgivning i 2013 har ført til, at virksomheder i dag kan opkræve disse ulovlige gebyrer. Denne fejltolkning omfatter ikke direkte debiteringer som Betalingsservice, hvilket gør opkrævningen lovlig ifølge dansk lovgivning, selvom det strider imod EU-reglerne. Jonas Hedman, professor i digitalisering ved CBS, samt Forbrugerrådet Tænk, understreger, at gebyrerne opkræves i strid med EU-lovgivningen. Sagen har dog ikke set nogen fremgang hos Justitsministeriet, som ikke har reageret på Forbrugerombudsmandens henvendelse siden 2019. Dette til trods for at Forbrugerombudsmanden direkte har anmodet om ministeriets syn på vurderingen af reglerne. Justitsministeriet undersøger i øjeblikket, om EU-reglen om gebyrloftet er implementeret korrekt i dansk ret, uden at angive en tidsramme for, hvornår en afklaring kan forventes.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Landbrug: Landbrugslobbyens sejrsfest
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Det kom som et chok, da Ungarn i sidste uge pludselig annoncerede, at landet alligevel ikke vil stemme for EU's naturgenopretningsplan, som EU's medlemslande ellers havde indgået en aftale med Europa-Parlamentet om. Det kan betyde, at hele naturgenopretningsloven bliver sparket til hjørne. Og risikerer aldrig at blive til virkelighed. [...] I sidste øjeblik forsøgte de lande, som gerne vil have loven, at lægge pres på lande som Finland og Østrig for at få dem til at skifte side og stemme for. Ét land ville være nok. Men forgæves. Spørgsmålet er, om lande som Tyskland og Frankrig, som normalt har stor vægt og kan overtale andre lande med løfter og sød tale, har gjort nok for at overtale tvivlerne til at stemme for. Samtidig mødes EU's landbrugsministre tirsdag i Bruxelles - med varsler om traktordemonstrationer i gaderne - for at vedtage lempelser af begrænsninger af landbrugets muligheder for at forurene. Det sker af hensyn til konkurrenceevnen. [...] Det forventes til gengæld at glide ganske smertefrit igennem i Ministerrådet. Sagen kommer oveni, at en række lande med Polen og Frankrig i spidsen forsøger at indføre begrænsninger på import af landbrugsvarer fra Ukraine af hensyn til EU's egne landmænd. Dermed får ukrainsk landbrug sværere ved at afsætte varer, samtidig med at EU netop har givet grønt lys for 50 milliarder euro i støtte til Ukraines økonomi."
Kilde: Information, s. 2

Klima: Danmark skal ikke være CO2-skraldespand
Jan Brunchmann, civilingeniør, skriver i en kommentar i Information i dag blandt andet: "'Blandt anbefalingerne er, at Danmark skal importere CO2, som kan lagres eller bruges til at producere fremtidens klimaneutrale brændstoffer - de såkaldte electrofuels.' Sådan lød det i en pressemeddelelse i juni 2021, da et 'Advisory Board' under DI Energi, bestående af 34 af de største danske virksomheder, præsenterede syv anbefalinger til regeringen. [...] Vi skulle altså først og fremmest importere for at have nok til at producere. Men hvis det var rigtigt, kunne vi jo klare os med meget lidt lagerplads, da det skulle ud af lageret igen og anvendes. Men det er, som om den ambition i mellemtiden er glemt. [...] Den vigtigste udtalelse om import finder vi desværre nu i regeringens udspil fra august-september 2023, hvor der står: 'GEUS anslår, at Danmarks undergrund har plads til i alt 12-22 milliarder ton CO2, hvilket svarer til op til 500 års udledninger fra Danmark. Der er således plads til både dansk og udenlandsk fanget CO2, og det kan potentielt både skabe job og blive en god forretning for det danske samfund. En hurtig udvikling af CCS-markedet kan betyde både store investeringer og flere grønne job i Danmark.' [...] Også EU kigger den vej. I unionens pressemeddelelse fra den 2. februar 2024 tales der om en tværeuropæisk tilgang og etablering af et (tværeuropæisk) atlas over aktører, herunder lagringsaktører. Der tales også om et tværeuropæisk handelssystem til understøttelse af udveksling af CO2 på tværs af landegrænser. [...] Både Danmarks og EU's udspil taler om styrkelse af rammevilkår. Med andre ord at der skal meget mere over i regi af private aktører. En tanke, som industrien selvfølgelig roser regeringen for. Profitkravet kommer altså stormende ind ad døren, og energivirksomhederne såvel som kommunerne kan drømme om at lægge hænderne på guldæggene."
Kilde: Information, s. 17