EU i dagens aviser tirsdag den 26. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: Klimatopmødet i Baku er slut - hvad kom der ud af det?
På COP29 blev der efter intense og forsinkede forhandlinger vedtaget en klimaaftale, der dog har mødt mere kritik end ros, skriver flere af dagens aviser. De største stridspunkter handlede om beløbets størrelse og fordelingen mellem klimatilpasning og erstatning for klimaskader. Udviklingslandene i G77-gruppen ønskede et langt større beløb og var utilfredse med de rige landes forpligtelser. Samtidig blev der ikke taget væsentlige skridt til at reducere brugen af fossile brændstoffer, hvilket skabte frustration. Generelt er aftalen blevet mødt med skuffelse. Konflikterne mellem udviklingslande og industrilande samt mellem oliestater og andre aktører er dog blevet endnu tydeligere. Inden COP30 i Brasilien skal alle lande opdatere deres nationale planer for CO2-reduktion og klimatilpasning. Arbejdet med disse planer bliver afgørende for, om man kan opnå større fremskridt ved næste klimatopmøde. COP29 har vist, at der fortsat er dybe kløfter mellem verdens lande i klimakampen. Selvom der blev opnået en aftale, er mange uenige om dens betydning og effektivitet, hvilket skaber usikkerhed om fremtidens internationale klimahandlinger. Næste års klimamøde i Belém bliver afgørende, hvor nye nationale klimamål skal indsendes. Danmark får en nøglerolle som EU-formand og skal lede forhandlinger om blandt andet klimakreditter. Resultaterne i Baku sætter dog lavere forventninger til mødet.

Altinget skriver mandag, at de skandinaviske ministre både fik små sejre og stor utilfredshed med hjem fra klimatopmøde. EU's Klimakommissær Wopke Hoekstra roste, at man faktisk nåede frem til en aftale: "COP29 vil blive husket som begyndelsen på en ny æra inden for klimafinansiering," sagde han, hvilket de skandinaviske deltagere var enige i. Fra Romina Pourmokhtari, Sveriges klima- og miljøminister, lød det: "EU er gået med til omfattende kompromiser for at sikre det globale samarbejde, så vi kan forlade mødet med resultater og ikke udskyde vanskelige beslutninger til fremtidige møder." Tidlig søndag morgen kom Klimaministeriet med en pressemeddelelse, hvor der står, at de "i nat blev enige om en ny aftale om klimafinansiering, der er både ambitiøst og realistisk, som vi har arbejdet for." Men klimaminister Lars Aagaard var dog også skuffet over det lave ambitionsniveau i COP29-aftalen, når det kom til at mindske anvendelsen af fossile brændsler. Til Jyllands-Posten siger han blandt andet: "Det er enormt trist, at man kan holde et klimatopmøde uden at rykke sikkerheden for, at der kommer reduktioner, ud i den anden ende. Det er skuffende, og jeg er på Danmarks vegne ked af det. Men det lykkedes oliestaterne at blokere for, at vi kunne bekræfte det, der blev aftalt sidste år." Tonerne efter topmødet er dog noget anderledes fra USA's præsident og formanden for EU-Kommissionen. Joe Biden kalder aftalen for et "betydeligt skridt" i kampen mod global opvarmning, og Ursula von der Leyen betegner det som "en ny æra i klimasamarbejdet". Ifølge Børsen ser Lars Aagaard de nye regler for handel med CO2-kreditter som et af klimatopmødets lyspunkter. “Klimaet er jo ligeglad med, om reduktionerne kommer på den ene eller den anden måde. Det kan føre til, at man får billigere reduktioner, og dermed kan man jo også krydse fingre for, at vi får flere reduktioner,” siger Aagaard, som selv været med til at forhandle aftalen på EU's vegne. “Vi har ikke fået alt, hvad vi ønskede os, men jeg mener, at vi har fået presset det rigtige kvalitetsniveau igennem,” siger han, men påpeger samtidig, at meget endnu bliver afgjort, når reglerne skal konkretiseres over de kommende måneder. 

Berlingske skriver, at der er fem ting, vi lærte af klimaslaget i Baku. 1. Oliestater bør ikke være værter. Klimamødet i Baku viste udfordringerne ved at lade en oliestat som Aserbajdsjan lede COP-forhandlingerne. Præsident Ilham Alijevs kontroversielle udtalelser om fossile brændsler som en "gave fra Gud" og hans diplomatiske fejltrin skabte spændinger. Prominente aktører opfordrer FN til at reformere COP-strukturen, så oliestater uden klimaambitioner ikke kan være værter. 2. USA's rolle på COP29 var begrænset, med få konkrete løfter om klimafinansiering. Baggrunden kan være indenrigspolitiske overvejelser og frygten for en mulig ny Trump-administration, der kan underminere amerikanske klimaforpligtelser. 3. Uenigheder mellem det globale nord og syd blev tydeligere. De rige lande forpligtede sig til 300 milliarder dollar årligt til klimafinansiering, men udviklingslande mente, at beløbet var utilstrækkeligt. Samtidig blev Kinas rolle som største udleder, men klassificeret udviklingsland, problematiseret. 4. Saudi-Arabien forsøgte at svække beslutninger om udfasning af fossile brændsler, hvilket resulterede i mindre ambitiøse formuleringer i årets aftale. Dette er en tilbageskridt fra tidligere COP-møder. 5. Resultatet af COP29 øger risikoen for, at Parisaftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 1,5-2 grader ikke nås. Uden tilstrækkelig støtte fra rige lande risikerer udviklingslandene at udbygge energisystemer baseret på fossile brændsler.

Information bringer en analyse af journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen, som blandt andet skriver: "Det her er ikke en historie om fjeren, der blev til fem høns, som H.C. Andersen fortæller den i eventyret. Det er snarere historien om, hvordan fem høns blev til én fjer eller - i de mest pessimistiske udlægninger - til ingenting overhovedet. Det handler om COP29, klimamødet i Baku i Aserbajdsjan, der sluttede søndag, 35 timer inde i overtiden, med slappe klapsalver og højlydte protester, da en aftale om et nyt mål for den globale klimabistand blev trumfet igennem af mødets formandskab. Det skete trods klare protester fra store udviklingslande som Nigeria og Indien - sidstnævntes forhandler kaldte resultatet "en vittighed". [...] Verdensbanken meldte ved COP29's start, at bankerne sammenlagt regner med at udvide deres ramme for klimabistand til 185 milliarder dollar i 2030, primært ved reformer, der øger bankernes muligheder for at låne på det private marked. Hvis man til dette beløb lægger, hvad ilandene allerede giver i klimabistand, og hvad der skønnes at kunne mobiliseres af private investeringer, så når Joe Thwaites, ekspert i klimabistand hos amerikanske Natural Resources Defence Council, NRDC, frem til en sandsynlig samlet klimabistand allerede i 2030 på 239 milliarder dollar. [...] Fra afsættet i den ekspertanbefalede ambition om 1.300 milliarder dollar i bistand fra 2035 kan det ikke udelukkes, at man med teksten fra Baku ender med, at det meget mere beskedne vedtagne mål nås næsten uden yderligere anstrengelser fra ilandene ud over det, der allerede er aftalt, er på vej eller er forventet. I øvrigt er der ingen sanktionsmekanismer i aftalen over for rige lande, der ikke leverer - ud over nye vrede og skuffede røster fra ulandenes repræsentanter, når man mødes til de kommende COP-møder."
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 8-9; Information, s. 8; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Merkel: Trump er fascineret af Putin
Tirsdag udgiver Tysklands tidligere kansler Angela Merkel sine erindringer, skriver flere aviser. I den næsten 700-sider lange bog kalder Merkel Donald Trump en udfordring for verdensfreden og advarer også mod, at demokratiet risikerer at forvitre. I sin bog ’Freiheit’ forsvarer hun flere af sine politiske beslutninger og reflekterer samtidig over de valg, hun traf som Tysklands kansler. Hun afviser dog kritikken af sin politik i 2008, hvor hun modsatte sig en proces for at indlemme Ukraine og Georgien i NATO. Ifølge Merkel ville en sådan beslutning ikke have ændret Putins adfærd, da han ikke ville have accepteret denne midlertidige status som afskrækkelse. Hun understreger, at andre lande, herunder Frankrig, delte hendes holdning på det tidspunkt. Merkel afviser også, at det ville have gjort en forskel, hvis hun havde stoppet de russiske gasleverancer til Tyskland efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Hun påpeger, at invasionen af Ukraine skete, inden Nord Stream 2 blev taget i brug, og at andre lande i dag finansierer Putins krigskasse. Merkel fastholder, at det var hendes opgave som kansler at sikre billig gas til den tyske økonomi, og hun mener ikke, at der dengang var hverken et politisk flertal eller støtte fra industrien til at afslutte samarbejdet med Rusland. Hun tilføjer desuden, at Polen og Ukraine accepterede gastransporten, så længe de modtog betaling for transitten over deres territorier. De udtalelser har skabt debat i Tyskland, hvor mange har været vant til at se Merkel som en leder, der tog ansvar i krisetider. Nogle har derfor kritiseret hendes tilsyneladende manglende vilje til at indrømme fejl eller drage læring af fortiden. Merkel selv giver dog udtryk for, at hun har det godt med sine beslutninger og har trukket sig tilbage fra ansvaret. 

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Angela Merkel, der regerede godt 16 år og var 10 dage fra at være det moderne Tysklands længst siddende kansler (den rekord tilhører stadig Helmut Kohl), var trods sin afdæmpede facon en central skikkelse i Europa i de to første årtier af dette århundrede. [...] Angela Merkels eftermæle var, da det blev skrevet i 2021, det måske fineste i moderne europæisk politik. Men tre år kan være meget lang tid i politik, og når Merkels selvbiografi ”Frihed” rammer hylderne tirsdag, er det beske kommentarer fuldt så meget som nostalgi efter en svunden epoke, der vil karakterisere modtagelsen. Indenrigspolitisk og økonomisk er Tyskland gået fra krise til krise de senere år, og en del af dem har ubetvivleligt rod i manglen på reformer i Merkel-perioden, hvor fokus var på stabilitet fremfor forandring. [...] I den nye tid blev det tydeligt, at pragmatikken også havde været Merkels begrænsning. Der var ikke i tilstrækkelig grad tænkt i at fremtidssikre velstanden, ikke truffet de nødvendige og svære valg om at forsvare det opnåede militært, og ofte var synet på Vestens modstandere som Vladimir Putin og Xi Jinping utilgiveligt naivt. Derfor er det kun ret og rimeligt, at vi nu får en ærlig snak om Mutti, hendes dyder og mangler. Det er de høje standarder, Merkel satte for kanslerembedet, som har fået hendes efterfølger, Olaf Scholz, til at ligne en substansløs letvægter. Men når historikerne med tiden skal tage mål af hendes indsats, vil hun formentlig syne mindre end i samtiden; en forsigtig, bevarende kraft, der efterlod sit land og Europa for dårligt forberedt til fremtidens store udfordringer."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, 24; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier

Klima: Tidligere direktør for Miljøstyrelsen: EU-direktiv sætter skub i den grønne trepart
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Gade, foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "På mandagens pressemøde om 'Aftalen om implementering af et Grønt Danmark' var den vigtigste årsag til, at aftalen er så god og omfattende, som den faktisk er, stort set fraværende. Nemlig EU's vandrammedirektiv. Og dermed det afgørende årstal 2027. Trepartens minister fik lige med nød og næppe nævnt ordet, da han skulle forklare, at der naturligvis kommer en aftale med Sverige og Tyskland om fælles farvande. De skal jo også til den samme eksamen hos EU-Kommissionen i 2027. På trods af den kummerlige omtale er det uden tvivl den vigtigste årsag til, at man i dag tør tro på, at Danmark nu endelig tager de fleste af de nødvendige skridt for at komme ud af Danmarks største miljølidelseshistorie: Den manglende indsats mod kvælstofforureningen. [...] Danmark bør sætte sig i spidsen for i EU at få langt sikrere og hårdere muligheder for EU-Kommissionen til at kontrollere og gribe ind overfor lande, der ikke lever op til de miljøkrav, som landene har vedtaget sammen. Hvis vi havde givet Kommissionen mere power på kvælstofområdet, var Danmark for længe siden blevet kaldt til orden, og vandmiljøet var måske reddet til tiden."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Tænketanken Europa får to millioner på finansloven
Tænketanken Europa styrker sin kapacitet frem mod Danmarks EU-formandskab i andet halvår af 2025, skriver Altinget mandag. Regeringen, SF og Radikale har afsat to millioner kroner på finansloven til formålet. Midlerne skal bruges til at ansætte flere analytikere og eksperter, hvilket vil øge tænketankens aktivitetsniveau, især i forhold til at følge det danske formandskab tæt. Tænketanken, som blev oprettet i 2013 af CO-Industri og Dansk Industri, arbejder for at styrke EU-debatten i Danmark. Med øget bevilling vil fokus være på forhandlingerne om EU’s næste syvårsbudget samt på aktuelle udfordringer som intern splid i EU, et svækket Tyskland og Frankrig, og potentielle globale konsekvenser af en ny Trump-administration i USA. Ifølge kommunikations- og administrationschef Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er der stigende efterspørgsel i Danmark efter indsigt i EU’s arbejde og muligheder i en tid med komplekse udfordringer. Under ledelse af direktør Lykke Friis siden 2019 vil tænketanken bidrage til at kvalificere debatten om Europas fremtid.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Seniorrådgiver: Ole Birk Olesen er i lodret modstrid med EU's naturpolitikker
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jesper Leth Bak Seniorrådgiver, Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience, formand, Luftkonventions Effektgruppe (UNECE). HAn skriver blandt andet: "Jeg deltog for nyligt i en radiodiskussion med Ole Birk Olesen (LA) på Radio IIII. […] Ole Birk Olesens synspunkt var, at vi i Danmark stort set ikke har rigtig beskyttet natur, men at vi fremover skal have ti procent strengt beskyttet natur. Dels for at man i Danmark fremover kan have naturoplevelser som i Amazonas eller på den afrikanske savanne, dels for at leve op til en EU-målsætning om ti procent strengt beskyttet natur samlet for EU-landene. [...] Ole Birk Olesens synspunkt er her, at man i Danmark skal lave nye naturområder på ti procent af landarealet i form af indhegnede områder, hvor der skal udsættes store græssende dyr som heste og køer, og hvor overskuddet af populationen løbende tages ud. Dette flugter ikke med EU's guidelines. Det behøver ikke at være afgørende for dansk politik, men hvis man anvender EU-mål som argument for sin politik, bør der vel være en form for konsistens. [...] Ole Birk Olesens og LA's syn på EU's naturpolitikker er bekymrende og vil kunne få meget alvorlige konsekvenser, hvis det omsættes til praksis. [...] Aftalen om Grøn Trepart er lige faldet på plads og der skal starte en implementering af Naturgenopretningsforordningen. Aftalen om Grøn Trepart omfatter seks nye Naturnationalparker og en omlægning af Kalvebod Fælled til bynær Naturnationalpark. Aftalen omfatter imidlertid et langt større udtag af landbrugsjord. Det vil her være vigtigt, at der kan etableres et samspil med Naturgenopretningsforordningen, så der også kan etableres større sammenhængende områder af Habitatnatur og sikres en udvikling mod gunstig bevaringsstatus for områderne."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Tidligere formand for EU's grønne gruppe skal rådgive von der Leyen
EU-Kommissionen skriver ifølge Altinget mandag i en pressemeddelelse, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har fået en ny rådgiver på det grønne område. Den belgiske politiker og EU-parlamentariker, Philippe Lamberts, som i en årrække været medformand for De Grønne/Europæiske Frie Alliance i Europa-Parlamentet, skal rådgive von der Leyen inden for EU's grønne omstilling til en klimaneutral økonomi frem mod 2050. Han skal blandt andet være med til at understøtte EU's 2030-klimamål ved at opsøge relevante interessenter og bygge bro mellem erhvervsliv, civilsamfund, politiske aktører og administrationer i tæt samarbejde med von der Leyen og hendes kabinet. "Samarbejdet med de Grønne/EFA-gruppen i det nuværende mandat har været konstruktivt, og de spillede en vigtig rolle i at sikre et pro-europæisk flertal ved mit genvalg som kommissionsformand i juli. Jeg opfatter de Grønne/EFA-gruppen som en del af det pro-europæiske flertal i Europa-Parlamentet og en del af den platform, jeg ønsker at fortsætte samarbejdet med på områder som at nå vores klimamål, Clean Industrial Deal, mindre bureaukrati og globalt engagement," siger hun i pressemeddelelsen.
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: EU drukner i bureaukrati, mens USA og Kina buldrer afsted
Børsen bringer et debatindlæg af Alexander Ryle (LA), digitaliseringsordfører, og Simone Skovshoved, politisk chef, Danske Iværksættere. De skriver blandt andet: "Mens USA og Kina investerer massivt i fremtidens teknologier og udvikler løsninger, der gør livet lettere for iværksættere og borgere, sidder EU fast i sit eget bureaukrati. I stedet for at give talentfulde europæiske iværksættere frihed til at skabe morgendagens løsninger kvæler vi dem med tungt bureaukrati og uklar regulering. [...] EU har skabt en ‘bekymringsindustri', der har vendt reguleringen på hovedet, så den domineres af frygt frem tillid. Ja, vi har brug for regulering, men den skal udformes som retningslinjer, der guider os fremad - ikke barrierer, der holder os tilbage. Europa har ikke råd til at sidde fast i ‘mid-tech' og industrier fra det forrige århundrede. Vi skal op i gear - ikke kun for at blive førende inden for nye teknologier, men også for at sikre, at vores eksisterende industrier kan forblive konkurrencedygtige. Hvis Europa skal indtage en global førerposition, kræver det, at vi giver iværksætterne frihed og plads til at skabe fremtiden. EU må tage ansvar og sikre harmoniserede og gennemtænkte rammer, der fremmer innovation og sikrer, at vi ikke bliver efterladt på sidelinjen."
Kilde: Børsen, s. 27

Institutionelle anliggender: Med Trump lukker et grønt marked, kan EU udfylde hullet?
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation, og tidl. rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske chef. Han skriver blandt andet: "Da Trump blev præsident første gang, trak han USA ud af Paris-aftalen. Selvom det ikke satte en stopper for den grønne omstilling, reducerede det klimaindsatsen i en periode. […] Da demokraterne overtog regeringsmagten, åbnede de for store investeringer i grøn energi og satte nye rammer for energiproduktion, især solenergi med skattelettelser. Men Biden har på det seneste bevæget sig væk fra de grønne engagementer. [...] I EU's nye politik er der en central sammenhæng mellem klima og sikkerhed. EU ønsker at samarbejde med globale partnere for at fremme gensidig forståelse og håndtere fælles udfordringer. EU vil arbejde tæt med lande i det østlige og sydlige naboskab, det vestlige Balkan, Afrika, Asien og andre regioner. Sammen med klima- og energipolitikken vil EU intensivere det grønne diplomati. [...] Trump vil tiltræde med et mere homogent team og forsøge at reducere internationale spændinger, samtidig som han søger at fokusere på indenrigspolitiske interesser - især hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Den kommende præsident synes at mene, at globale frihandelsprincipper arbejder imod amerikanske interesser, og han er derfor imod indadvendte økonomiske kilder som import og immigration, men positivt stemt over for udenlandske investeringer. Omstilling væk fra fossile brændstoffer er nødvendig for at sikre bæredygtige forhold og adressere miljøudfordringerne. Som Mario Draghi skrev til EU-lederne, er der behov for et nyt indre marked. En stærk økonomi, fremgangsrigt erhvervsliv og grøn omstilling er tæt forbundne forudsætninger for hinanden."
Kilde: Børsen, s. 26

Institutionelle anliggender: Hun vil åbne flere miner i EU: “Vi har virkelig sat os selv i en svær situation”
Sigrid Friis, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale Venstre, mener, at EU skal styrke sin uafhængighed af Kina ved at sikre egen forsyning af kritiske råstoffer, der er afgørende for den grønne omstilling. Hun fremhæver, at EU’s afhængighed af Kina skyldes et ensidigt fokus på lave produktionsomkostninger fremfor strategisk autonomi. Friis ønsker, at EU tør prioritere selvforsyning og handlekraft, selvom det indebærer økonomiske og miljømæssige udfordringer.
EU-Kommissionen har allerede taget initiativer, herunder vedtagelsen af Critical Raw Materials Act, der blandt andet kræver, at mindst 10 pct. af unionens årlige råstofforbrug udvindes inden for EU. Grønland nævnes som en potentiel partner på grund af sin råstofrigdom, men minedrift i Europa står overfor finansieringsvanskeligheder og miljømæssige dilemmaer. Friis foreslår at involvere Den Europæiske Investeringsbank og statsstøtte for at reducere risikoen for investorer og kickstarte mineindustrien i Europa. For Friis er det afgørende at finde en balance mellem klima og miljø. Hun understreger, at EU skal være villig til at betale en højere pris for at sikre både CO2-reduktion og beskyttelse af biodiversitet. Dette kræver en kombination af politisk vilje og økonomisk støtte for at fremme en bæredygtig udvikling inden for minedrift og råstofforsyning i Europa. "Vi står i et Europa, der er bygget på idealer om fred, frihandel og liberalt tankegods. Og når vi så kigger ud i verden, så er den fyldt med krige, konflikter, rivaliseringer og statsstøtte. Det er vi nødt til at forholde os til, fordi vi er en del af den verden. Og der bliver statsstøtte så et af svarene på, hvordan Europa skal lykkes. Men det må aldrig være det eneste svar," siger Sigrid Friis.
Kilde: Børsen, s. 12-13

Administration: Marine Le Pen i retten: Svindel kan koste præsidentposten
Svindel med EU-midler for millioner kan koste Marine Le Pen muligheden for at stille op til det franske præsidentvalg i 2027, skriver Børsen og Berlingske i dag. Hvis hun bliver dømt, risikerer hun fem års fængsel, en bøde på over 2 mio. kr. og fem års udelukkelse fra at stille op til politiske embeder. Le Pen erklærer sig ikke skyldig og mener, at retssagen mod hende er politisk motiveret. “Anklagemyndigheden går bevidst efter at udelukke mig og forhindre franskmændene i at stemme på den, som de måtte ønske," tordnede Le Pen ifølge Berlingske. Men i Europa-Parlamentet mener man ifølge Børsen, at Marine Le Pen har haft en central rolle i systematisk underslæb af EU-midler, hvor penge, der skulle være brugt på at hyre assistenter til Rassemblement Nationals politikere i Bruxelles, i stedet er endt hos partiet i Paris i årene mellem 2004 og 2016. “Le Pen har været på platforme overalt i det franske medielandskab med sin påstand om, at hermed kan man se, hvorledes hele det officielle Frankrig forfølger hende politisk. Og at man dermed berøver franske vælgere deres stemme,” siger Kirsten Biering, seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere ambassadør i Frankrig. Hvis Marine Le Pen bliver udelukket fra præsidentvalgkampen, står Rassemblement National partiets kronprins og egentlige formand, Jordan Bardella, klar. Han er stormet frem på den politiske scene og kandiderede til at blive fransk premierminister ved parlamentsvalget i juli. Retssagen mod Marine Le Pen løber frem mod 27. november, og dommen forventes at falde i starten af næste år.
Kilder: Børsen, s. 16; Berlingske, s. 13

Interne anliggender: Flere blå end røde vælgere: Ukraine bør indgå fredsaftale trods tab af land til russerne
En ny meningsmåling fra Verian afslører, at mens der stadig er bred opbakning til Ukraine blandt danskerne, er 30 pct. åbne for en fredsaftale, der kan koste Ukraine besatte områder, skriver Berlingske. Holdningen er mest udbredt blandt vælgere fra den blå opposition, hvor 39 pct. er enige eller overvejende enige i, at Ukraine bør indgå en sådan aftale, sammenlignet med 30 pct. af regeringens vælgere og 23 pct. af den røde oppositions vælgere. Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet finder det bemærkelsesværdigt, at højrefløjen, som traditionelt er kendt for at støtte militær magt, viser større pragmatisme i denne sag. Venstrefløjen lægger i højere grad vægt på idealisme, hvilket kan forklare forskellen. Ifølge valgforsker Rune Stubager er højrefløjens holdning muligvis også påvirket af russiske trusler om atomvåben og frygt for en større verdenskrig. Professorerne påpeger også, at der ikke er tegn på krigstræthed blandt danskerne, da støtten til våbenleverancer og anden hjælp til Ukraine forbliver høj. Spørgsmålets formulering, især hvad angår definitionen af "besatte områder," kan dog have påvirket besvarelserne. Politiske kommentarer reflekterer også splittelsen, hvor statsminister Mette Frederiksen har fastholdt Danmarks utvetydige støtte til Ukraine, mens Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti har udtalt, at EU’s støtte til Ukraine bør have en "udløbsdato."
Kilde: Berlingske, s. 5

Konkurrence: Tænketank går i rette med Berlingske: "Det ville være et stort fejltrin"
Berlingske bringer et debatindlæg af Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank, og Christina Kjær, forskningschef i Erhvervslivets Tænketank. De skriver blandt andet: "EU skabte CSRD af mange årsager, og en af dem var de mange forskellige metoder, som virksomhederne brugte ved deres bæredygtighedsrapportering. Derfor er CSRD også en nødvendig form for standardisering. Men den vigtigste årsag til CSRD var, at EU gerne vil sætte barren højt for eksempelvis klimaforandringer, råvaremangel, arbejdsmiljø og biodiversitetskrise. [...] Alligevel møder CSRD hård kritik, blandt andet i Berlingskes spalter, og stærke kræfter, også i andre lande, arbejder nu for at rulle indsatsen tilbage. Det ville være et stort fejltrin. Vi er udmærket klar over, at europæiske virksomheders konkurrencekraft er udfordret. [...] Omvendt kan vi se, at innovationen spirer mange steder i EU inden for kemisk industri, robotteknologi og life science. Så selvom EU er udfordret, har EU også sine styrker. [...] Berlingskes kritik af CSRD rammer dog ikke helt forbi skiven. Draghi-rapporten udstiller EUs svage sider, for eksempel at vi ikke vælter USA og Kina af pinden med en papirtiger. Men vores foreløbige analyser peger på, at CSRD langt fra er en papirtiger. Virksomhederne har hurtigt taget CSRD til sig og bruger det til at få en afgørende forankring af bæredygtighed i øverste ledelsesslag for herved at gøre driften mere bæredygtig og dermed også modstandsdygtig på sigt."
Kilde: Berlingske, s. 17

Interne anliggender: Han vandt præsidentvalg på TikTok
Politiken bringer et portræt af højrefløjsoutsideren Calin Georgescu, som overraskende vandt første runde af præsidentvalget i Rumænien. Calin Georgescu er blevet rasende populær på det kinesisk-ejede sociale medie TikTok, hvor han har 274.000 følgere blandt det primært unge publikum, og hans videoer har fået mere end 3,5 millioner likes. Georgescu var ikke spået blandt favoritterne og stillede ikke op for noget parti, men alligevel lykkedes det ham at få mere end 22 procent af stemmerne. Calin Georgescu har under valgkampen markeret sig som en kontroversiel stemme i rumænsk politik med skarpe holdninger til EU, NATO og Ukraine-krigen. Han har kritiseret EU for at undertrykke Rumænien og udtrykt modstand mod den økonomiske støtte til Ukraine, som han mener dræner europæernes ressourcer. Hans budskaber har fundet resonans i Rumænien, et af EU’s fattigste lande, hvor inflation og energikrise har ramt hårdt. Georgescu har også kritiseret Rumæniens NATO-medlemskab og argumenteret for, at alliancen ikke gavner landet. Han hævder, at Rumænien ikke kan stole på NATO’s støtte i tilfælde af et angreb, selvom alliancen netop styrker sin tilstedeværelse i landet. NATO-basen Mihai Kogalnicea, som bliver den største i Europa, har han kaldt en unødvendig provokation mod Rusland. Georgescus prorussiske holdninger er tidligere kommet til udtryk, blandt andet i ros til Vladimir Putin, som han har kaldt en sand leder, og Viktor Orbán, som han har fremhævet for sine forhandlingsevner. Hans popularitet kan skyldes hans kritik af Ukraine-krigen eller hans fokus på at styrke Rumæniens egen landbrugs- og energisektor frem for at støtte udenlandske interesser. Anden runde afholdes 8. december.
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Skal Danmark udlevere Netanyahu til straffedomstol?
Den Internationale Straffedomstol har udstedt arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forhenværende forsvarsminister Yoav Gallant. Indtil videre har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nøjedes med skriftligt at svare, at ”Danmark selvsagt overholder sine folkeretlige forpligtelser, og hvis der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges”. Kristeligt Dagblad har talt med to politikere, som er uenige om, hvorvidt ordren skal håndhæves. Retsordfører for De Radikale, Zenia Stampe, er ikke i tvivl om at Netanyahu skal arresteres og udleveres til domstolen i Haag i Holland. ”Det synes jeg af samme grund, som jeg synes, at alle i Danmark bør efterleve det danske retssystem. Dette er jo ikke en politisk beslutning, men en juridisk beslutning. Vi har tilsluttet os Rom-statutten, og derfor er vi altså forpligtet til at efterleve disse ordrer, hvis Netanyahu, Gallant eller Mohammed Deif skulle dukke op i Danmark,” siger hun. Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, er langt mere skeptisk over for Den Internationale Straffedomstol, som han betegner som en ”pseudoretslig institution” og beskriver hele diskussionen som en akademisk øvelse, der formentlig aldrig vil føre til noget konkret. ”Man skal håndhæve reglerne ens, og når en række af verdens værste diktatorer og despoter ikke har arrestordrer fra domstolen mod sig, så viser det meget tydeligt, at dette er et instrument, der bruges politisk,” siger han og tilføjer, at han allerhelst så, at Danmark meldte sig ud af domstolen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Udenrigspolitik: Trump kan sno sig ud af meget. Men næppe en fiasko i Ukraine
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thomas Johannes Erichsen, debattør, foredragsholder, forfatter. Han skriver blandt andet: "Trump kan skabe fred i Ukraine. Det er han ikke i tvivl om. Hvorvidt det kan lade sig gøre, afhænger imidlertid mere af Zelenskyj og Putin. Kan Zelenskyj acceptere, at de erobrede områder i Ukraine bliver russiske, kan Putin holde sig i skindet, hvis freden falder på plads? Den amerikanske fredsplan går foreløbig ud på at skabe en bufferzone mellem de stridende parter, hvor EU-tropper skal udstationeres. En lang fredspatrulje med soldater fra Polen, Finland, Baltikum, Danmark, for at nævne de mest oplagte. Sker det, vil det svare fuldstændig til, at Ukraine blev optaget i Nato, fordi et russisk angreb på EU-tropperne, der givetvis vil være Nato-soldater, vil svare til et angreb på militæralliancen. [...] Vejret bliver brugt som våben i Ukraine, missilerne slår ned i kraftværkerne, civile fryser ihjel, men der skal mere til at knække det ukrainske folk. Hvad der imidlertid kan få Ukraine til at bukke under, er, hvis den amerikanske militærstøtte forsvinder. Det kan Trump true med, hvis ikke Zelenskyj makker ret i forhandlingerne, men omvendt ønsker Trump heller ikke at være den amerikanske præsident, der tabte Europas største land til den russiske krigsmaskine. Hvem blinker først? Trump kan skabe fred i Ukraine. I hvert fald ifølge ham selv. Kansler Scholz forsøgte med et opkald til Putin, det fik han ikke noget ud af, højst et tilbud om billig gas. Hvordan vil Trump gribe Putin an? Sikkert venskabeligt, som da Tucker Carlson interviewede diktatoren. Det kommer til at foregå på de helt store skærme, hvad ellers, men også med afgørende politisk kapital på spil. Trump kan sno sig ud af meget, men næppe ud af en fiasko i Ukraine. Good luck, Mr President, du har haft det indtil videre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26