EU i dagens aviser tirsdag den 27. januar 2026

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Rutte afviser Nato-rolle i Grønlandsforhandlinger
Ritzau skriver, at Natos generalsekretær, Mark Rutte, under en debat i EU-Parlamentet afviste at have mandat til at forhandle om Grønland på vegne af Danmark og Grønland. Rutte understregede, at Nato ikke er involveret i diskussionerne mellem USA, Grønland og Danmark, men vil bidrage til det bredere arbejde med at styrke sikkerheden i Arktis. Den danske EU-parlamentariker Villy Søvndal (SF) deltog i debatten og udtalte: "Trump og Rutte har udtalt sig i to forskellige retninger. Men det er selvfølgelig betryggende, at der ikke er blevet lavet en forhandling uden om Danmark." En arbejdsgruppe er nedsat for at håndtere uenigheder mellem parterne. Kristeligt Dagblad skriver, at historiker Katja Hoyer mener, at Danmark og Europa bør lære af nederlaget i 1864 og tage USA's interesser i Grønland alvorligt. Hoyer påpeger, at Europa inden for EU har været for optaget af interne konflikter og småting til at tage USA's interesser alvorligt. Hun udtaler i et interview: "Inden for EU har man været så optaget af konflikterne mellem nationalstaterne, af europæiske interesser, af en masse småting, at man ikke tog USA’s interesser alvorligt." 

I en kommentar skriver Ulrik Harald Bie, at Donald Trumps planer om amerikansk dominans er dyre og forudsætter massive forsvarsinvesteringer, hvilket forværrer USAs allerede eksploderende statsgæld. USAs militærudgifter i 2024 var næsten 1.000 milliarder dollar, mens EU-landene og Storbritannien tilsammen stod for omkring 17 procent af verdens militærudgifter. Trumps forslag om at hæve forsvarsbudgettet med 500 milliarder dollar er problematisk, da han gentagne gange har lovet at bruge de samme toldindtægter til forskellige formål. 

I en kommentar i Politiken skriver Marianne Rathje om sprogets betydning i international politik, især i relation til Donald Trump og Grønlandskrisen. Hun forklarer, at Trumps 'tariffs' bedre oversættes til 'straftold' på dansk. Artiklen introducerer også begrebet 'handelsbazooka', et nyt ord der beskriver et værktøj, EU kan bruge som modtræk mod økonomisk pres. Rathje påpeger en sproglig misforståelse i medierne vedrørende ordet 'imødegå' i forbindelse med en samtale mellem den britiske premierminister og Trump om amerikanske sikkerhedsinteresser i Grønland. Hun understreger, at 'imødegå' betyder 'hindre', mens det korrekte ord i konteksten skulle have været 'imødekomme', som betyder at være villig til at indfri krav.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 6,7; Jyllands-Posten, mandag; Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 5; Politiken, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Indien vil sænke biltold i ny handelsaftale med EU
Berlingske skriver, at Indien vil fjerne en stor del af tolden på europæiske biler som led i en ny handelsaftale med EU. Premierminister Narendra Modis regering vil sænke tolden på omkring 200.000 biler fra EU med en importpris på over 15.000 euro, hvilket vil gøre adgangen lettere for europæiske bilproducenter. I første omgang gælder det kun benzinbiler, men efter fem år vil det også omfatte elbiler. Hverken Indiens handelsministerium eller Europa-Kommissionen vil kommentere oplysningerne, men en officiel udmelding ventes snart.  

I en kommentar i Jylllands-Posten skriver Lukas Lausen og Søren Holm Johansen, at Danmark og EU står over for store omvæltninger, der kræver nye markeder, og Indien fremhæves som en afgørende samarbejdspartner med solid vækst. EU indgår en samarbejdsaftale om handel med Indien, som omtales som 'alle aftalers moder', og som forventes at skabe nye job og muligheder. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og hele EU-Kommissionen besøgte New Delhi for at sætte skub i forhandlingerne. Von der Leyen og rådsformand António Costa er æresgæster ved Indiens Republic Day-fejring, hvor en samarbejdsaftale underskrives. Aftalen er et skridt mod en endelig frihandelsaftale, der nu ser ud til at blive en realitet. EU har indset, at Indien er uundgåelig i den nye geopolitiske balancegang. 

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 2; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11

Det digitale indre marked: EU undersøger X og Grok for AI-deepfakes
Ritzau skriver, at EU-Kommissionen har indledt en formel DSA-undersøgelse mod Elon Musks X og AI-chatbotten Grok for manglende risikohåndtering efter spredning af AI-genererede seksuelle deepfakes. Sagen omfatter også mulig udbredelse af antisemitisk indhold. EU-kommissær for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati Henna Virkkunen siger: “Ikke-konsensuelle seksuelle deepfakes af kvinder og børn er en voldelig og uacceptabel form for nedværdigelse.” EU-Kommissionen vil indsamle beviser og kan pålægge midlertidige foranstaltninger.

Kilder: B.T., mandag; Børsen, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Sikkerhedspolitik: Finland og EU styrker overvågning af undersøiske kabler i Østersøen
Ritzau skriver, at Finland søsætter et maritimt overvågningscenter for at styrke beskyttelsen af undersøiske kabler i Den Finske Bugt. Andre lande i Østersøregionen og EU-Kommissionen deltager i initiativet. Danmark bekræfter sin deltagelse og fremhæver, at det under dansk EU-formandskab har været en prioritet at styrke beskyttelsen af kritisk undersøisk infrastruktur gennem EU's handlingsplan for kabelsikkerhed. Mikko Hirvi fra den finske grænsevagt udtaler, at det er nødvendigt at tænke mere på forebyggelse, hvilket inkluderer sensorer og kunstig intelligens.  

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Kommentarer: EU må styrke Europas sikkerhed uden USA
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Nikolaj Bøgh, at den amerikanske sikkerhedsgaranti er ved at forsvinde, og at Danmark derfor hurtigt må styrke alliancerne i Norden og Europa. Ifølge Bøgh står EU over for et afgørende valg: Enten samler unionen sig om handel, sikkerhed og udenrigspolitik – eller risikerer svækket sikkerhed og økonomi. EU’s styrke ligger i fælles handling, støtte til Ukraine og fokus på de store strategiske opgaver frem for bureaukrati.

I en analyse skriver Carl Bildt i Information, at der er et presserende behov for at genoplive den gamle vestlige europæiske union (WEU) for at styrke Europas forsvar og sikkerhed. Hverken NATO eller EU er fuldt rustet til at imødegå nuværende udfordringer, især i lyset af Ruslands krig i Ukraine og USA's svingende engagement. Bildt argumenterer for at institutionalisere denne koalition, da "Europas sikkerhed kan ikke vente."

Kilder: Jyllands-Posten, mandag; Information, mandag

Udenrigspolitik: Debat: Von der Leyen erklærer den liberale verdensorden for død
I et debatindlæg i Berlingske skriver Simon Bødker, at Ursula von der Leyens tale til Europa-Parlamentet markerer en formel begravelse af optimismen om den liberale verdensorden. Kommissionsformanden beskriver et "seismisk" og permanent skifte i den internationale orden, hvor rå magt definerer verden. Hun konkluderer, at Europa må kunne stå alene, da USA ikke længere agerer som systemets vogter. Hendes ord signalerer et farvel til tre årtiers europæisk udenrigspolitik, og at den ældre logik, hvor geografi og militær kapacitet er afgørende, vender tilbage.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 17

Økonomi: Trumps stormagtsdrømme presser USA’s statsgæld
I en kommentar skriver Ulrik Harald Bie, at Donald Trumps planer om amerikansk dominans er dyre og forudsætter massive forsvarsinvesteringer, hvilket forværrer USAs allerede eksploderende statsgæld. USAs militærudgifter i 2024 var næsten 1.000 milliarder dollar, mens EU-landene og Storbritannien tilsammen stod for omkring 17 procent af verdens militærudgifter. Trumps forslag om at hæve forsvarsbudgettet med 500 milliarder dollar er problematisk, da han gentagne gange har lovet at bruge de samme toldindtægter til forskellige formål. USAs statsgæld er nu 38.315 milliarder dollar, og ifølge IMF vil USA snart have et større gældsbjerg end Grækenland og Italien. 

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 6,7

Finansielle anliggender: Advarsler mod passiv investering og markedsrisiko i Europa
Børsen skriver, at passive investeringer, der lover markedsafkast billigt, er blevet dominerende i USA og vokser i Europa. Forskere advarer dog om, at denne tendens kan true aktiemarkedet ved at skabe systemiske risici og øge volatiliteten. Ifølge Den Europæiske Centralbank (ECB) kan udbredelsen af passiv investering svække den finansielle stabilitet. Andrzej Sowiński, medforfatter til en ECB-analyse, udtaler: "Vi er ikke bekymrede for korrektioner i sig selv, men mere for, hvis korrektionerne bliver mere kaotiske." Debatten handler om, hvorvidt markedet kan forblive effektivt med færre aktive investorer.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 6,7

Økonomi: EU Inc. skal gøre det lettere at skalere virksomheder i Europa
Børsen skriver, at Ursula von der Leyen har lanceret initiativet EU Inc. på World Economic Forum i Davos. Dette 28. direktiv for virksomheder, der ønsker at skalere på tværs af Europa, kan blive et vendepunkt for europæiske iværksættere. Jeppe Rindom, adm. direktør og stifter af Pleo, udtaler, at det europæiske erhvervslandskab er meget vanskeligt at navigere i, men at EU Inc. har til formål at forenkle, hvordan virksomheder etableres og drives. Han pointerer: "Når Europa fungerer som ét marked, medfører det skalering og udvikling." EU-Kommissionen anerkender, at bureaukrati har holdt iværksættere tilbage, og initiativet skal reducere friktion og fremme innovation.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 20

Økonomi: Topchefer advarer: EU halter på konkurrenceevnen
Jyllands-Posten skriver, at europæiske topledere advarer om fyringer, udflytning og faldende investeringer, hvis EU ikke hurtigt styrker konkurrenceevnen. En BCG-undersøgelse viser markant faldende optimisme og voksende frustration over langsomme beslutninger og politisk splittelse i EU. Flere ledere foreslår, at en mindre gruppe lande driver reformer frem for konsensus blandt alle 27. Kritikken peger på, at manglende handlekraft svækker EU’s globale konkurrenceposition.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag

Miljø: Grundfos advarer: Vand er ikke længere en selvfølge i EU
Børsen skriver, at Grundfos' direktør for industridivisionen, Inge Delobelle, opfordrer europæiske virksomheder til at tænke strategisk over vandforbrug, da vand ikke længere er en selvfølge. Klimaforandringer og forurening presser Europas vandressourcer, og EU har lanceret en Water Resilience Strategy. Delobelle udtaler: "I meget lang tid er vand blevet taget for givet som en ressource, der altid vil være til rådighed. Men desværre er vand ikke længere en selvfølge." Hun efterlyser en harmoniseret politisk ramme på tværs af EU for at fremme genbrug af vand, da teknologierne allerede findes.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 8,9

Energi: Europa frygter ny energiafhængighed af USA
Politiken skriver, at Europas afhængighed af amerikansk flydende naturgas (LNG) kan blive et politisk pressionsmiddel, ligesom russisk gas tidligere var. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 øgede USA sine LNG-leverancer til Europa, hvilket erstattede russisk energi. Henning Gloystein fra Eurasia Group udtaler: "Vi har skiftet én massiv afhængighed ud med en anden." Bekymringen vokser for, at en Trump-administration kunne bruge USA's stærke position inden for olie og gas til at presse Europa, selvom nogle analytikere tvivler på, at leverancerne vil blive reduceret direkte.

Kilder: Politiken, mandag

Det digitale indre marked: AI-søgeresuméer spreder misinformation om Grønland
Kristeligt Dagblad skriver, at kunstig intelligens (AI) på søgemaskiner som Google spreder misinformation om spiralsagen i Grønland, hvor AI-resuméer fejlagtigt hævder, at tusindvis af kvinder ufrivilligt fik opsat spiral. Professor Mikkel Flyverbom fra CBS advarer om, at AI-resuméer kan forstærke problemer med misinformation og gøre Google sårbar over for fjendtlige aktører. Christel Schaldemose, næstformand i Europa-Parlamentet, kalder det problematisk og vil spørge EU-Kommissionen om problemet. Hun udtaler: "Vi må have en forventning om, at Google står til ansvar for de informationer, den spreder ud til hele verden."

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 3

Udenrigspolitik: Europas højrefløj tager afstand fra Trump
Politiken skriver, at Europas yderste højrefløjspartier, som tidligere hyldede Donald Trump, nu tager afstand fra ham efter hans trusler om Grønland og straftold. Rassemblement Nationals formand, Jordan Bardella, har kaldt Trumps politik "uacceptabel". Pierre-Romain Thionnet fra Europa-Parlamentet for partiet understreger, at Europas interesser ikke er identiske med USA's, og at partiet altid har holdt afstand til Maga-bevægelsen i udenrigspolitikken. Han udtaler: "Europas interesser er ikke identiske med USA’s."

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7

Klima: USA’s exit fra Paris-aftalen rammer især USA selv
Børsen skriver, at USA's tilbagetrækning fra Paris-aftalen for et år siden ikke har den samme globale betydning som tidligere, ifølge klimaekspert Michael Oppenheimer. Han udtaler: "Man må spørge sig selv: Afhænger EU’s klimapolitik virkelig af, hvad USA gør?" Oppenheimer mener, at konsekvenserne primært rammer USA selv, da andre lande og EU fortsætter den grønne omstilling uafhængigt af amerikansk lederskab. Kina spiller en større rolle i dag, og den globale energisektor bevæger sig mod vedvarende energi.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 4,5

Transport: Kritik: Danmark halter på brint til tung transport
Børsen skriver, at Robert Borin, direktør for Cavendish Hydrogen, kritiserer den danske regerings politik for grøn omstilling af tung transport. Han mener, at statens afventende holdning til brintinfrastruktur fastholder lastbiler på diesel, hvilket skader klimaet og Danmarks position i den grønne teknologi. Borin fremhæver, at infrastrukturen skal komme først, som det skete med elbiler. Han advarer om, at Danmark risikerer at tabe førerpositionen til andre europæiske nationer eller Kina, hvis der ikke handles nu. Det er 'direkte alarmerende', at EU-Kommissionen og transportministeren vurderer, at tilgængeligheden af brintkøretøjer og omkostninger er den største flaskehals, snarere end infrastrukturen.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 11

Klima: EU strammer reglerne mod greenwashing
I en kronik i Børsen skriver Christina Blak, at EU's Empowering Consumers-direktiv (2024/825) fra den 27. september 2026 vil skærpe reglerne for miljøudsagn og frivillige labels i Danmark for at bekæmpe greenwashing. Direktivet vil gøre dokumentation til en afgørende konkurrencefordel, da virksomheder, der ikke kan underbygge deres grønne udsagn, mister retten til at bruge dem. Reglerne forbyder vage og generiske miljøudsagn uden dokumentation og kræver, at frivillige mærker er uafhængigt certificerede. Dette markerer en ny normal for grøn markedsføring, hvor både greenwashing og greenhushing kræver aktiv ledelsesbeslutning.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 10