EU i dagens aviser tirsdag den 28. december

Tophistorier

Tropeøen og skattelyet Curaçao er et kasinoparadis for danske børn og unge
Voldsomme pengesummer kanaliseres ud til kasinobagmænd, der gemmer sig i verdens skatteparadiser og brugerne er ofte børn og unge, som bliver trukket ind i gamblingen gennem et populært computerspil, skriver Berlingske. Det har fået eksperter og aktører til at efterlyse handling fra EUs side. "Efterhånden er skinbetting nu et veldokumenteret problem, så jeg er sikker på, at EU vil sige: Vi gør rigtig meget for at beskytte europæiske børn, og det vil vi også gøre her. Og det bør EU gøre, for ingen vil tabe på det. Det er en win-win-win-sag for alle parter," siger Troels Ørting Jørgensen, der er tidligere chef for EUs cyberpolitienhed i Europol. Berlingske har fundet frem til firmaerne bag 48 kasinohjemmesider, der udbyder skinbetting og 19 af hjemmesiderne holder til på Curaçao. "Kortlægningen viser, at de fleste skinbettinghjemmesider er registreret i tredjelande - altså uden for EU - og derfor gælder beskyttelseshensynene til forbrugerne i EU ikke. Derfor kan man sige, at jungleloven hersker på det her marked," lyder det fra jurist i Forbrugerrådet Tænk Kim Fogtmann, som håber på, at EU vil gå ind i det her område, så der findes en løsning på europæisk plan. Anne Mette Thorhauge, forsker i eSport og digitale platformsøkonomier ved Københavns Universitet, mener, at det kunne være et emne for EU-Kommissionens ledende næstformand Margrethe Vestager, hvis erklærede mål er at gøre EU klar til den digitale fremtid. "Vi kommer ikke problemet til livs uden en samlet indsats i EU," siger Thorhauge. Der har ikke været muligt at få et interview med Margrethe Vestager til denne artikel.
Berlingske, s. 4-5 (28.12.2021)

Prioriterede historier

Mærsk i kamp med EU-Kommissionen om nye regler for whistleblowere
A.P. Møller-Mærsk er gået forrest for at få EU-Kommissionen til at forstå konsekvenserne af kravet om decentrale whistleblowerordninger, skriver Jyllands-Posten. Mærsk mener, at problemet er, at EU-Kommissionen i sin fortolkning af reglerne lægger op til, at alle datterselskaber med mere end 250 medarbejdere nu skal etablere deres egne whistleblowerlinjer, og at det bliver op til whistlebloweren at afgøre, om oplysningerne i henvendelsen må videregives til moderselskabet. ”Hvis det bliver, som EU-Kommissionen har lagt op til, er det noget skidt for de fleste store virksomheder,” siger Michael Villi Møller, chief legal counsel i A.P. Møller-Mærsk-koncernen og fortsætter: "Justitsministeriet har været konstruktiv, og vi har indtil videre fået implementeret loven, så det fortsat er sådan, at datterselskaber her i landet kan få behandlet deres whistleblowersager centralt. Men det er fortsat uafklaret, hvordan resten af EU-landene vil implementere loven, selvom der er begyndende tegn på, at man ikke følger Kommissionens fortolkning uden videre." I A.P. Møller-Mærsk-koncernen håber man på en lignende civil ulydighed blandt de resterende EU-lande, som endnu ikke har implementeret regler om whistleblowere. "Vi krydser fingre for, at der er ”civil ulydighed” over hele linjen, så kommissionens retningslinjer ikke bliver gennemført. Vi støtter whistleblowerdirektivet, men lige dette hjørne har vi et kæmpe problem med. Det virker som en skrivebordsløsning og ude af trit med den virkelige verden," siger Michael Villi Møller.
Jyllands-Posten, s. 3 (28.12.2021)

Stedfortræderkrigen mellem Rusland og Vesten raser i Afrika
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Marie Louise Albers blandt andet: "Skrøbelige afrikanske stater søger i stigende grad hjælp fra russiske lejesoldater til at bekæmpe uro og terrorister. Særligt udviklingen i Den Centralafrikanske Republik er for Vesten et skrækeksempel på Ruslands kontroversielle ageren på det store kontinent. [...] Selv om det officielle Rusland ikke vil bekræfte deres tilstedeværelse, skønnes det, at op mod 3.000 russiske lejesoldater fra det berygtede privatejede sikkerhedsfirma Wagner-gruppen befinder sig i CAR. Wagner-gruppen er blevet hyret af præsident Faustin-Archange Touadéra til at bekæmpe de mange oprørsgrupper, som i årevis har skabt uro og ustabilitet i landet. Men ikke alene det. I dag agerer de også livvagter for præsidenten, der ligeledes har en tidligere russisk efterretningsagent som sin nationale sikkerhedschef. Særligt Frankrig, der som tidligere kolonimagt har været stærkt engageret i landet, ser det som et direkte angreb mod de franske interesser i regionen. [...] Også i EU's udenrigstjeneste ringer alarmklokkerne over de russiske lejesoldaters ageren i CAR. Den udgav i november en rapport, hvori det lyder, at Rusland har ”en solid indflydelse på næsten alle niveauer af Touadéras regering”. Rapporten skønner, at der er ”adskillige hundreder lejesoldater” fra Wagner-gruppen i landet foruden et 2.600 mands stort russisk militærpersonale, der begyndte at komme dertil i 2018 for at træne landets soldater samt donere alt fra skydevåben og ammunition til pansrede køretøjer. Omkring halvdelen af det afrikanske lands årlige statsbudget på knap 500 mio. dollars bygger på penge fra vestlige donorer, særligt fra EU og Verdensbanken, og fra flere sider vokser spekulationerne om, hvorvidt disse penge er blevet brugt af regeringen til at betale for lejesoldaterne. For nylig afslørede mediet EU-Observer, at Wagnergruppens øgede indflydelse endda har ført til, at den har haft kontrollen over mindst én soldatertrup, som er blevet trænet af EU's militære rådgivere i landet. [...] Den 23. december udsendte 15 lande, herunder Danmark, en fælles erklæring, hvori de for første gang officielt erkender og fordømmer, at russiske lejesoldater er i færd med at ankomme til landet. Landene beskylder også den russiske regering for at yde "materiel hjælp" til indsættelsen af Wagner-gruppens folk i Mali. Udenrigsminister Jeppe Kofod uddyber i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at "Danmark på det kraftigste fordømmer al samarbejde med Wagner-gruppen i Mali", og at Danmark ikke vil træne eller samarbejde med maliske tropper, der samtidig samarbejder med russiske lejesoldater.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (28.12.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Ørsted ser kæmpe potentiale i nye markeder i Østersøen
Ørsted er i fuld gang med at erobre en række nye markeder i både USA, Asien og Europa, som skal bidrage til vækstjagten den kommende årrække, hvor markedet for havvind forventes at skulle opleve et markant vokseværk, skriver Børsen. Rasmus Errboe, Ørsteds regionsdirektør for Kontinentaleuropa, ser et generelt stort potentiale i hele Østersøen. “Det er et strategisk marked for os, og vi ser et kæmpe potentiale,” siger han og fortsætter: “Vi ser en politisk vilje, gode muligheder for at lave hybridprojekter, et teknisk potentiale i regionen og et potentiale for over 90 gigawatt, men det er stadig early days." I dag er der opført ca. 12 gigawatt havvind i EU, hvor største delen af kapaciteten i EU er opført i Nordsøen, men EU har en ambition om at have havvind med en samlet kapacitet på 60 gigawatt i 2030 og 300 gigawatt i 2050.
Børsen, s. 2 (28.12.2021)

Finansielle anliggender

Danskerne er vilde med mobilbetaling i netbutikker
Mobilepay-betaling på nettet er nu større end Mobilepay-betalinger i fysiske butikker. 3,4 mio. danskere har i 2021 betalt med Mobilepay i netbutikker, skriver Jyllands-Posten. "Vi har en rigtig fin vækst i de fysiske butikker. Men nethandlen løber bare markant hurtigere og udvikler sig eksplosivt i disse år," siger Claus Bunkenborg, direktør i Danske Bank-ejede Mobilepay. Mobilepay ejes i dag 100 procent af Danske Bank, men er imidlertid på vej til at blive fusioneret med norske Vipps og finske Pivo, hvis fusionen bliver godkendt af relevante myndigheder - herunder EU-Kommissionen. Det ventes at den endelige godkendelse falder på plads i 1. halvår 2022.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (28.12.2021)

Institutionelle anliggender

Hvad skulle Storbritannien egentlig med Brexit?
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det er nu et år siden, Storbritannien og EU indgik den handelsaftale, der færdiggjorde Brexit-processen. Mens coronaen har spillet en hovedrolle i den økonomiske udvikling det forgangne år, ligger Brexit som en skygge hen over udsigterne for det britiske samfund. For hvad skal Brexit egentlig bruges til? Det er endnu mindre klart efter et kaotisk 2021. [...] Johnson vil for altid være kendt som den premierminister, der tog Storbritannien endegyldigt ud af EU. Men året har også været kendetegnet ved en lang række konsekvenser af den måde, Brexit er blevet ført ud i livet på. [...] Blandt konservative Brexit-tilhængere var der et udbredt ønske om, at Storbritannien skulle søge en global fremtid med lave skatter og let regulering som en liberal modpol til de tunge og træge europæiske økonomier. Et net af handelsaftaler skulle skabe rammen om dette Global Britain, eller, som nogle kaldte det, Singapore-on-Thames, med henvisning til den succesfulde bystats forretningsmodel. Det er en model, der på mange måder også har været EUs skrækvision. Dels på grund af den direkte konkurrencefordel, som en sådan samfundsmodel ville give britisk erhvervsliv, men også på grund af det indirekte pres, britisk succes ville lægge på europæiske lande for at bevæge sig i samme retning. [...] Det kan godt være, at Brexit med tiden vil vise sig at blive en succes. Men indtil videre er det svært at se de klare tegn på, at det vil blive sådan. Det er måske også derfor, at mange Brexit-tilhængere i en ny meningsmåling vurderer, at de økonomiske konsekvenser af Brexit har været dårligere, end de havde forventet. Coronaen har været hunden i et spil Brexitkegler. Men det har aldrig været lysende klart, hvad det egentlig er, Storbritannien vil bruge Brexit til."
Berlingske, s. 3 (28.12.2021)

Interne anliggender

"De er ved at knække vores sjæl"
Det kommende år i Italien vil i høj grad handle om, hvordan midlerne fra EU's gigantiske hjælpepakke skal bruges, skriver Politiken. 2021 begyndte med et politisk kaos af dimensioner, da Giuseppe Contes regering faldt, lige inden de vigtige budgetter for EU's hjælpepakke skulle færdigarbejdes, men ind kom Mario Draghi, tidligere direktør i Den Europæiske Centralbank og med ham som ministerpræsident for en bred regering og teknokrater på vigtige poster genvandt Italien tillid på den internationale scene. Draghis hold fik med sved på panden afleveret en detaljeret genopretningsplan til tiden, som EU-Kommissionen godkendte. For få uger siden underskrev Mario Draghi og Emmanuel Macron på vegne af Italien og Frankrig en traktat, som blandt andet skal styrke de to landes position frem mod forhandlingerne om EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Der er mange, som helst ser, at Mario Draghi bliver på posten som ministerpræsident - og styrmand, når genopretningsplanen skal implementeres - så han kan lægge en stabil kurs for fremtidens Italien med masser af grøn omstilling, digitalisering af det offentlige system og større sammenhængskraft mellem det rige nord og det fattigere syd.
Politiken, s. 2 (28.12.2021)

DF-formandskandidat vil fjerne udlændinges ret til ydelser
DF-formandskandidat Martin Henriksen vil have ændret Grundloven, så det fremover ikke bliver muligt for udlændinge at modtage sociale ydelser i Danmark, skriver B.T. og Berlingske. Men fra to eksperter lyder det, at det er lettere sagt end gjort, da det kræver politisk flertal, samt at der udskrives nyvalg, hvorefter det nye folketing skal stemme ja. Sidst men ikke mindst skal forslaget også sendes til folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme ja - uanset hvor mange, der møder op ved stemmeboksen. Hvis ændringen ender med at blive vedtaget, så venter der nye problemer i form af EU, som ikke tillader diskrimination af EU-borgere. "Man bliver nødt til at melde sig længere ud af EU end Norge er, hvis man ikke vil give sociale ydelser. Selv nordmændene skal respektere den frie bevægelighed og de sociale rettigheder, der følger med, når man bevæger sig over grænserne. Så det virker ikke gennemtænkt. Det ligner måske mere et signal, han gerne vil sende," siger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Anne Sofie Allarp er jurist og politisk kommentator, og hun kalder det "lidt en gratis omgang" at foreslå en grundlovsændring og minder samtidig om, at der foruden EU-lovgivningen også er en række andre internationale regler, der blokerer for den forskelsbehandling, som Martin Henriksen foreslår. "Flygtningekonventionen har sine egne bestemmelser om, at man ikke må diskrimineres i modtagerlandet, ligesom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også har det," siger Allarp.
Berlingske, s. 8; B.T., s. 5 (28.12.2021)

Klima

ATP vil presse virksomheder til at dokumentere klimaaftryk
Som noget nyt kræver ATP nu, at alle virksomheder i ATP's investeringsportefølje skal levere CO2-data fra hele deres værdikæde senest i 2025, skriver Jyllands-Posten. "Det er mit klare indtryk, at der er flere end os, der efterspørger CO2-data. Vi har så valgt at udtrykke os mere eksplicit med et specifikt krav, og så håber vi, at flere investorer kommer med. Lidt ligesom det var tilfældet, da vi satte ind over for aggressiv skatteplanlægning for nogle år siden," siger Bo Foged, adm. direktør i ATP. Manglende klimadata er en af de helt store udfordringer for den finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling, men mange pensionsselskaber har allerede mål for, hvordan CO2aftrykket fra investeringerne skal reduceres over de kommende år, og desuden er der EU-krav på vej om klimarapportering. CBS-professor Andreas Rasche, der er specialiseret i bæredygtig finansiering, mener, at ATP's udmelding er ret unik, da han ikke kender til andre internationale investorer, der har meldt så markant ud som ATP, men han vurderer samtidig, at kravet er overskueligt for store europæiske selskaber, der alligevel vil blive pålagt et EU-krav om CO2-rapportering.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (28.12.2021)

Tvivl om politisk vilje gør grøn omstilling usikker
Berlingske bringer en kommentar af Joachim Sperling, direktør hos Axcelfuture. Han skriver blandt andet: "Både virksomheder og borgere blev i 2021 ramt af stigende energipriser, og i skrivende stund er gasprisen steget til hidtil usete højder. Man kan ikke udpege én enkelt årsag, men fakta er, at vi i EU har gjort os dybt afhængige af russisk gas og er ved at afvikle vores egen produktion af fossile brændsler i så hastigt et tempo, at vi står tilbage uden tilstrækkelige alternativer. Senest har den nye tyske udenrigsminister sat endnu en prop i Nord Stream 2, der ellers skulle have sikret forsyningerne af gas til navnlig Tyskland, hvor man er ved at udfase både kul og a-kraft. Det fik gaspriserne til at stige endnu mere, og Tyskland bevæger sig med fuldt overlæg ind i en alvorlig energikrise. Den slags uro smitter af på hele energimarkedet, og derfor ser vi også rekordhøje elpriser i Danmark netop nu. [... ] På den anden side vil stigende energipriser øge det politiske pres for at sætte EUs klimaambitioner i bero. Energikrisen er nemlig kommet samtidig med stigninger i prisen for at udlede CO2 i EUs kvotesystem, der på kort tid er gået fra cirka 25 euro til nu op imod 90 euro. For de østeuropæiske lande, der endnu ikke har omstillet deres energiforsyning, gør det derfor dobbelt ondt. Og når EUs klimaplan "Fit for 55" bygger på fortsatte stigninger i kvoteprisen, ja, så stiger utilfredsheden i de lande, der ikke er særligt langt med omstillingen, og hvor vælgerne i øvrigt ikke bekymrer sig synderligt om klimaet. Løsningen er dog ikke at sætte den grønne omstilling i bero. [...] For at det ikke skal tage luften ud af EUs klimaambitioner, må et flertal af de EU-lande, der tænker grønt og langsigtet, træde i karakter og hjælpe med at få "Fit for 55" vedtaget. Det vil kræve en særlig indsats at få Østeuropa med. Om vi når i mål, vil afhænge af, om der er tilstrækkelig politisk vilje til at prioritere klimaet, når der samtidig er andre udgiftskrævende emner som sundhed og sikkerhed på agendaen i de kommende år. Politisk lederskab og internationalt samarbejde om udfordringerne er i høj grad påkrævet."
Berlingske, s. 16 (28.12.2021)

Migration

Lukkede grænser kan føre til flere afhoppede atleter
At atleter fra fattige lande forsvinder under turneringer for at søge asyl er ikke nyt, men EU's skærpede asylpolitik kan få fænomenet til at vokse, skriver Jyllands-Posten. Under VM i håndbold for kvinder i Spanien i forrige uge forsvandt fire spillere fra Cameroun samt en iransk spiller, som senere dukkede op i en video, hvor hun fortalte, at hun var stukket af for at søge asyl i Europa. Charlotte Slente, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, ser med bekymring på, at der de senere år er kommet færre flygtninge til Europa: "I statistikken fra Eurostat ses et tydeligt fald fra 2015 til nu. Desværre hænger det ikke sammen med, at antallet af flygtninge globalt er faldet. I stedet er det et tegn på, at EU har haft fokus på beskyttelse af grænser i højere grad end beskyttelse af mennesker," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 24 (28.12.2021)

Udenrigspolitik

Drømmen om storhed lever stadig i Putins Rusland
Ruslands præsident Vladimir Putin drømmer stadig om et russisk imperium, skriver Information. "Putin bedriver aktiv historiepolitik, og han spiller på et klassisk postimperialt syndrom: folkets længsel efter forgangen storhed. Især ved den ældre del af befolkningen fænger det, men selvfølgelig ikke ved alle," siger den russiske historieprofessor Andrej Borissovitsj Subov, der har redigeret trebindsværket Ruslands historie i det 20. århundrede. Subov har et meget køligt forhold til Putin og hans regering i Kreml, hvor han i 2014 blev suspenderet som professor ved Moscow State Institute of International Relations (MGIMO), fordi han kritiserede Putins erobring af Krim. "Man skal ikke undervurdere, at det for millioner mennesker føltes som om deres hjemstavn faldt fra hinanden i 1991," siger han. Den bogaktuelle politolog Jens Siegert har boet i Moskva siden 1993, hvor han gennem 16 år har stået i spidsen for den tyske Heinrich-Böll-Stiftelses kontor samt EU-projektet Public Diplomacy - EU and Russia. "Flertallet af russere deler ikke de militære drømme, som Putin måtte have. De vil forbedre forholdet til Vesten, og de ønsker velstand og stabilitet - men til min store skuffelse altså ikke demokrati," siger han og fortsætter: "Men det er en rationel betragtning. Og Putin handler ofte uforudsigeligt og irrationelt, så en intervention i Ukraine kan ikke udelukkes." Jens Siegert mener, at det store spørgsmål er, hvor stærkt eller svagt Vesten og USA står i Putins øjne - altså hvor hård reaktionen vil blive. "Det er cost-benefit. Putin spørger sig selv: Hvad er omkostningerne? Og først og fremmest: Vil det hjælpe mig til at blive ved magten?" siger Jens Siegert. I en aktuel meningsmåling ser 30 procent af russerne en krig som "uundgåelig", mens andre 30 procent ser en krig som "sandsynlig", og tallene er bekymrende, mener Jens Siegert: "Den nationalistiske og imperiale propaganda, der konstant kører i russisk fjernsyn, har åbenlyst gjort sin virkning." Ifølge APF har det russiske forsvarsministerium bekræftet, at NATO-Rusland-rådet for første gang i over to år skal mødes den 12. januar 2022.
Information, s. 10-11 (28.12.2021)

Israel vil fordoble antallet af bosættere i Golan
Regeringen i Israel meddelte i går, at den planlægger at fordoble antallet af jødiske bosættere i Golanhøjderne inden for fem år, skriver Politiken. I 2019 anerkendte USA Israels suverænitet over Golanhøjderne, hvilket blev mødt med kritik fra blandt andet EU. Fra den israelske premierminister, Naftali Bennett, lyder det, at der ikke er tegn på, at den nuværende præsident i USA, Joe Biden, vil rokke ved Trumps beslutning. "Det betyder, at der vil flytte yderligere 23.000 indbyggere til området," hedder det i en pressemeddelelse fra Bennets kontor. Syriens udenrigsministerium fordømmer Israels beslutning om at fordoble antallet af bosættere i det omstridte område og til det statslige syriske tv siger ministeriet, at det er en "farlig og hidtil uset optrapning".
Politiken, s. 2 (28.12.2021)