EU i dagens aviser tirsdag den 28. februar 2023

Tophistorier

EU og Storbritannien når ny aftale om Nordirland
Storbritannien og EU har mandag indgået en aftale om den såkaldte Nordirland-protokol, der har givet store udfordringer, siden briterne forlod EU for godt to år siden, skriver flere af dagens aviser. Aftalen er døbt Windsor-aftalen og skal erstatte den såkaldte Nordirland-protokol, der i sin tid kom på plads i 11. time under forhandlingerne om Storbritanniens udmeldelse af EU. "Det er en historisk aftale, som indeholder langsigtede løsninger for vores samarbejde. Det er meget vigtigt, for vi står overfor store udfordringer i verden," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på et pressemøde med Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak. Ursula von der Leyen mener, at principaftalen vil beskytte EU's indre marked og freden i Nordirland, samtidig med at det vil give virksomheder og borgere lettere adgang til varer, der skal transporteres til Nordirland. Rishi Sunak ser også principaftalen som et konkret eksempel på et tættere samarbejde med EU og han fremhæver desuden, at Storbritannien og EU i de seneste måneder har koordineret tæt omkring sanktionerne mod Rusland og indsatsen for at hjælpe Ukraine.

Børsen skriver, at i Bruxelles fik EU-landenes ambassadører en briefing om den nye aftale mandag eftermiddag. Ursula von der Leyen kaldte resultatet “ekstraordinært” og roste den nye britiske premierminister for sin “meget konstruktive tilgang” og for at have lyttet og søgt pragmatiske løsninger. Hun lovede også, at så snart den nye aftale er endeligt på plads, vil briterne igen kunne få adgang til EU's forskningsprogram Horizon, hvilket også har været stridspunkt mellem parterne. Jyllands-Posten skriver, at der stadig er lang vej for den nye aftale, da den først skal sælges til de mange skeptikere i baglandet og i Nordirland. Det er stadig uafklaret om Sunaks eget konservative og EU-skeptiske bagland i partiet vil modtage det kompromis, som mandag faldt på plads. Derudover er det helt afgørende, hvordan reaktionen er fra unionisterne i Nordirland og sidst men ikke mindst skal det britiske parlament stemme om Windsor-aftalen, hvor det på pressemødet lød fra Sunak: "Resultatet af afstemningen vil blive respekteret."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af Storbritannien-korrespondent Nilas Heinskou, som blandt andet skriver: "Rishi Sunak har fået indrømmelser fra EU, som hans forgængere kun kunne drømme om. Men den nye Brexit-aftale vil møde modstand fra gamle kendinge. [...] På det fælles pressemøde med Rishi Sunak mandag eftermiddag blev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, spurgt, hvordan det kan være, at dagens aftale ikke var mulig under det foregående britiske premierministre. Ursula von der Leyen fik svaret, at aftalen havde krævet "god vilje og viden". Det kan Boris Johnson så tænke lidt over. I EU-Kommissionens svar kan man også finde omridset af endnu en grund til, hvorfor Rishi Sunak nu er villig til at risikere sine EU-skeptiske partifællers vrede. Rishi Sunak viser i praksis, at han er den pragmatiske problemknuser, han har solgt sig selv som. Hvis han kan 'ordne Brexit', kan han måske også overbevise vælgerne om, at han kan ordne den kriseramte britiske økonomi og det udsultede sundhedsvæsen. Han viser, at han er et modstykke til Boris Johnson og Liz Truss, der begge forsøgte at true EU til indrømmelser med en lovgivning, som ville give Storbritannien ret til egenhændigt at rive dele af den oprindelige Brexit-aftale i stykker. Den lov har Rishi Sunak nu droppet, hvorfor Storbritannien i stedet for en mulig handelskrig med EU nu har kurs mod et udvidet samarbejde med Bruxelles. [...] Rishi Sunak kan dog på ingen måde være sikker på, at aftalen finder nåde hos de hårde brexiteers i Det Konservative Parti eller hos DUP, det store britisksindede parti i Nordirland, som siden maj har blokeret for regeringsdannelse i Nordirland i protest mod den oprindelige Brexit-aftale. De vil nu granske aftalens finere detaljer for uappetitlige kameler."

Altinget bringer en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen. Han skriver blandt andet: "Tre år efter Storbritanniens formelle afsked med EU håber begge parter endnu en gang at have indgået en aftale, der kan åbne for positivt samarbejde i fremtiden. "Vi har haft vores uenigheder før i tiden, men vi er allierede. Dette er begyndelsen på et nyt kapitel i vores forhold," sagde den britiske premierminister, Rishi Sunak. Den nye aftale handler om Nordirland, og Sunak betegner den som et "afgørende gennembrud". [...] Alt i alt ligner den nye aftale lidt af en sejr for de tanker om et mere fleksibelt system bygget på gensidig tillid, som flere premierministre har forsøgt sig med forslag om i de senere år. De første reaktioner fra Nordirlands skeptiske unionister i partiet DUP syntes da også relativt positive mandag aften. Men det vil vise sig, om både DUP og høgene i Rishi Sunaks eget konservative parti kan acceptere en aftale, der til gengæld ikke flytter noget ved EU-Domstolens status som øverste juridiske instans i forbindelse med også den nordirske protokol. I en gestus til DUP indeholder den nye aftale en nødbremse, der kan tillade en gruppe på mindst 30 procent af medlemmerne af Nordirlands regionale parlament i Stormont at kræve særlig problematiske EU-regler taget op til genovervejelse. "EU-Domstolen er og bliver den eneste og øverste instans for prøvelse af EU-retten. Men denne Windsor-rammeaftale styrker muligheden for, at Nordirland og Storbritannien kan gøre indsigelser i særlige nødstilfælde," sagde Ursula von der Leyen, som også besøgte Kong Charles. Hun udtrykte håb om, at den nye aftale kan bane vej for det store og brede samarbejde om handel, forskning, sikkerhed, migration og meget andet, som foreløbig har været svært at få i gang. [...] Den nye aftale kræver ikke egentlig ratificering i EU, eftersom det ikke er en ny traktat, men dele af den vil kræve vedtagelse af nye europæiske lovbestemmelser. Det kan tage nogle måneder, sagde kilder i Bruxelles mandag aften. Rishi Sunak har på sin side gjort det klart, at det britiske parlament vil komme til at stemme om Windsor-aftalen, "når alle har haft god tid til at se på den," som han sagde. Han afstod fra at svare direkte på, om han forventer støtte eller modstand fra tidligere premierminister Boris Johnson. "Det her handler ikke om mig eller om andre politikere. Det handler om mennesker og virksomheder i Nordirland. Denne aftale vil forbedre livet for dem," sagde Sunak."
Børsen, s. 20; Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 18; Politiken, s. 8; Altinget (28.02.2023)

Prioriterede historier

Mindst 62 dræbt på Middelhavet i forlis, der betegnes som den værste italienske tragedie siden 2013
Antallet af døde, efter et skib knækkede over i to ud for den italienske kyst, er nu oppe på 62, men det endelige tal kan blive væsentligt højere, skriver Politiken. "Tallene er svære at få hold på, vi må bare vente og se. Måske kommer der flere døde ind, når havet er faldet til ro, måske først om en uge," siger Sergio Tedesco, chef for det lokale politi. Giulia Spagna, landechef for Dansk Flygtningehjælp i Italien, fortæller, at de overlevende taler om mindst 250 passagerer og derfor frygter hun, at søndagens kæntring kan blive en af de mest dødelige drukneulykker ud for Italien siden oktober 2013, hvor 350 mennesker omkom. Giulia Spagna mener, at det både er de italienske myndigheder og politikere, der må bære en stor del af ansvaret for tragedierne, men siger også, at EU har en del af skylden. EU's grænsesamarbejde, Frontex, holder øje med farvandet, hvor de allerede lørdag aften spottede skibet fra et af deres fly 74 kilometer fra den italienske kyst. "Så myndighederne vidste i god tid, at skibet var der. Mange timer senere, uden nogen hjælp, kæntrede skibet," siger hun og fortsætter: "Det, vi ser nu, er ikke nogen 'invasion'. Antallet er helt klart håndterligt - hvis man kunne løse opgaven solidarisk i Europa og deles om dem, der kommer med en gyldig grund til at søge asyl. Men det sker ikke. I stedet prøver EU at forhindre folk i at rejse. Men som vi har set, er det desperate mennesker, der ikke har noget andet valg. De er nødt til at gøre det. Det eneste, man opnår ved det, er at gøre ruterne farligere, så flere mennesker dør undervejs."

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Martin Tønner, som blandt andet skriver: "Hvem har skylden, når en nyfødt og et tvillingepar i tumlingealderen skyller op på en syditaliensk strand sammen med, foreløbig, 70 andre druknede migranter? Er det smuglerne, der sender dem afsted? Ngo-redningsskibe, der - angivelig - lokker dem til? Eller regeringen i Rom, som netop har strammet lovgivningen? Det eneste, italienerne kan blive enige om efter den største druknekatastrofe i ti år, er at sende en vigtig del ansvaret videre til resten af Europa. Og det er næppe helt uretfærdigt. I hvert fald hører det til sjældenhederne, at Sergio Mattarella hæver stemmen. Med sin stilfærdige principfasthed har Italiens præsident gennem de seneste otte år garanteret et minimum af stabilitet i det politisk omskiftelige sydeuropæiske land. Men da det uhyggelige omfang af søndagens forlis ud for Calabriens kyst gik op for statschefen, havde han svært ved at skjule sin harme og indignation. "Det er helt nødvendigt, at EU langt om længe tager ansvar i bestræbelserne på kontrollere migrationen," skrev Mattarella i en usædvanlig skarpt formuleret udtalelse og tilføjede: "Kun i fællesskab kan vi bekæmpe menneskesmuglerne og støtte udviklingen af lande, hvor manglende fremtidsudsigter tvinger især de unge til at rejse væk." [...] EU bliver nødt til at træde i karakter, hvis tragedier som søndagens forlis skal forhindres. Det er kun et par uger siden, at migrationspolitikken var til behandling under et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Ved den lejlighed blev Italiens bøn om hjælp viftet af med en uforpligtende opfordring til "styrket samarbejde" om kontrollen med det centrale middelhavsområde. Kan forliset ved Cutro fungere som en øjenåbner og bane vej for konkrete tiltag? I søndags ankom opfordringerne til, at medlemslandene sætter i gang, ganske vist "planmæssigt" fra blandt andet kommissionsformand Ursula von der Leyen, konstaterer Corriere della Sera. Men avisen tror ikke meget på det: "Det er bare ord, som risikerer at opløse sig i Middelhavets bølger - endnu en gang."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 12-13 (28.02.2023)

Regelbyrde truer virksomheders konkurrenceevne
EU vil sætte globale standarder for brugen af nye teknologier som kunstig intelligens, men nu advarer flere aktører om, at bjerge af dokumenter og regler vil tære på erhvervslivets kræfter på et kritisk tidspunkt, skriver Jyllands-Posten. "Der kommer en tsunami af reguleringer ud fra Bruxelles i øjeblikket. De kommer på samme tid, og de kommer med stor intensitet," siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og han pointerer, at den aggregerede mængde af regulering er en kæmpestor udfordring for rigtig mange virksomheder. Jan Høst Schmidt, der er seniorrådgiver i Tænketanken Europa og tidligere direktør i EU-Kommissionen, mener også, at det er et enormt pres, der er sat på virksomhederne, men siger samtidig, at det ikke er helt uden bagtanke, at EU forsøger at eksportere sine værdier. "Så længe vi sætter standarden internationalt, bliver det billigere for vores virksomheder, fordi vi ikke skal til at leve op til de andres standarder," siger Jan Høst Schmidt. Fra Andrej Savin, professor og leder af CBS LAW på Copenhagen Business School, lyder det: "Lige pludselig er man gået i gang med en masse ting, fordi man gerne vil opnå ”Bruxelles-effekten”, hvor man med GDPR har sat en global standard. Det er meget fint. Men det løser ikke noget, hvis man ikke er konkurrencedygtig." Han peger samtidig på, at man fra EU's side skal være opmærksom på at ramme den rette balance. Den opgave ligger hos EU-Kommissionen, der foreslår ny europæisk lovgivning. "Vi skal altid være opmærksomme på, at regulering på den ene side er en byrde for erhvervslivet, men på den anden side også kan være en fordel," siger Roberto Viola, EU-Kommissionens generaldirektør med ansvar for den digitale dagsorden. Han forklarer, at man netop arbejder på at balancere innovation og regulering og han mener, at det er positivt, at EU er et forbillede for andre lande, der lader sig inspirere af den europæiske tilgang. Derudover peger han på, at flere af lovgivningspakkerne fra EU ikke kun er til besvær for de mindre selskaber. Roberto Viola er til gengæld afvisende for, at presset på virksomhederne fra ny regulering er decideret kvælende. "Jeg mener, at vi giver god tid og er meget opmærksomme på den progressive ikrafttrædelse af alt dette. Det er klart, at hvis alle disse ting træder i kraft samtidigt, uden at alt det omkringliggende i forhold til compliance er på plads, så kommer det ikke til at gavne," siger han.

Altinget bringer et debatindlæg af Ellen Marie Friis Johansen og Morten Jung, hhv. CSR.chef og markedschef for offentlig-privat samarbejde, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Fra den 1. januar 2024 træder et EU-direktiv om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i kraft, også kaldet CSRD. Formålet med direktivet er at harmonisere virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, så investorer kan sammenligne og følge udviklingen over tid. Helt så simpelt kommer efterdønningerne fra direktivet dog ikke til at ramme. [...] Erhvervslivet er allerede i gang med at forberede sig på den tsunami af datakrav og rapportering, der bliver den nye virkelighed. Det til trods for, at det endnu ikke er endeligt vedtaget, hvilke og hvor mange datapunkter der skal rapporteres på. [...] Virksomheder, der leverer til det offentlige, skal ikke oversvømmes med ukoordineret rapporteringskrav. Derfor er det afgørende, at de kommende krav til bæredygtighedsrapportering, som kommer fra EU, oversættes til offentlige indkøb i praksis. Danske virksomheder er nemlig i front med bæredygtige løsninger, og bidrager med svar på nogle af verdenssamfundets største problemer. Skal de blive ved med det, kræver det de rigtige rammevilkår, herunder en strømlinet tilgang til bæredygtig rapportering og data."
Jyllands-Posten, s. 1,6-7; Altinget, mandag (28.02.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

SF: Velfærdsforringelser er den forkerte måde at øge arbejdsudbuddet på
Altinget bringer et debatindlæg af Sigurd Agersnap, Lisbeth Bech-Nielsen, MF (SF), som blandt andet skriver: "Regeringen vil hæve arbejdsudbuddet med 45.000 mennesker i 2030. [...] Fra 2013 til 2016 hævede tilgangen af europæiske borgere til Danmark arbejdsudbuddet med 32.000 mennesker. På tre år kunne man hæve arbejdsudbuddet med tre fjerdedele af det, regeringen lægger op til at hæve arbejdsudbuddet med, på otte år bare ved at rekruttere fra resten af Europa. Og i denne uge har vi kunnet se det paradoks, at både beskæftigelsen og arbejdsløsheden steg samtidig. Det skyldes arbejdskraft fra EU. Den arbejdskraft er der meget af, og vi er i Danmark dårlige til at rekruttere fra andre EU-lande. I Norge har man 100.000 flere EU-borgere i job, end vi har i Danmark. I Sverige har man 70.000 flere. En af løsningerne er, at danske virksomheder skal blive bedre til at slå stillinger op i den fælles europæiske jobbank Eures. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at når virksomheder i Danmark har slået en stilling op i EU's fælles jobbank, så har man i Norge, Sverige og Finland slået mellem 11 og 21 ledige stillinger op. [...] Vi bør styrke 'Work-in-Denmark', så flere rundt om i Europa kan opdage jobmulighederne i Danmark. Man kan oprette europæiske jobkontorer på de danske konsulater og ambassader."
Altinget, mandag (28.02.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Investeringer nedgraderet for milliarder i udlandet
Købelysten på investeringer, der ser godt ud i klimasammenhæng, er eksploderet de seneste år, og udbuddet er fulgt med indtil nu, skriver Børsen. Kapitalforvaltere i Europa har igangsat en bølge af nedgraderinger, hvor investeringer for 175 mia. euro, der tidligere blev set som de mest klimavenlige, på tre måneder er blevet nedklassificeret til mindre klimavenlige. De danske udbydere har dog ikke nedgraderet en eneste og fra blandt andet forbrugerrådet Tænk vurderes det, at danske investorer er blevet ført bag lyset. I Danske Invest afventer man klarere regler fra EU, lyder det fra vicedirektør i Danske Invest, Morten Rasten. “I Danske Invest forholder vi os løbende til myndighedernes forventninger og de regulatoriske vejledninger i forhold til kategorisering af vores fonde. For nuværende afventer vi yderligere vejledning fra EU-Kommissionen vedrørende kategorisering af produkter, der følger CO2-reduktionsmål gennem et klimabenchmark,” skriver han i en e-mail til Børsen.
Børsen, s. 10, 22 (28.02.2023)

Det digitale indre marked

Ministerier splittet om brugen af Tiktok på telefoner og tablets
USA's regering, EU's ministerråd og EU-Kommissionen har alle forbudt Tiktok og Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) har også i sidste uge frarådet anvendelse af Tiktok på tjenstlige enheder for bl.a. ministre og embedsmænd med behov for højt sikkerhedsniveau, skriver Jyllands-Posten. Flere centrale danske ministerier forbyder nu den kontroversielle kinesiske app Tiktok på medarbejdernes mobiler og tablets, men forbuddet er ikke konsekvent. Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert i ingeniørforeningen IDA og medlem af bestyrelsen for Rådet for Digital Sikkerhed, opfordrer hele staten - og ikke kun nogle af ministerierne - til at standse brugen af Tiktok. "Regeringen bør i mine øjne forbyde Tiktok helt og ikke kun anbefale det," siger han og forklarer, at der er en risiko for, at appen bliver brugt til at aflytte folk eller til at hacke statsadministrationen.
Jyllands-Posten, s. 14 (28.02.2023)

Finansielle anliggender

EU-optimisme i langsom bedring varsler endnu flere rentehop
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Efter fire måneder i træk med stigninger snublede optimismen i euroområdet i februar. Tillidsbarometret ESI fra EU-Kommissionen var stort set uforandret sammenlignet med januar, men der var ventet en yderligere forbedring i lyset af endnu lavere energipriser og en generelt mere positiv stemning omkring europæisk økonomi. [...] I Danmark faldt optimismen, og helt generelt har signalerne fra dansk erhvervsliv og forbrugere været mere deprimerende det seneste år end i euroområdet som helhed. [...] Tillidsbarometeret har de seneste uger peget i retning af, at europæisk økonomi er ved at grave sig ud af det mørke og sortsyn, der var dominerende i efteråret. Meget tyder nu på, at det værste er bag os, og at vi kommer gennem vinteren uden at skulle tale om en decideret krise. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) kan glæde sig over, at forbrugernes forventninger til inflationen om et år er kollapset de seneste måneder sammen med energipriserne. Men når man ser på erhvervslivet, er signalerne langt mindre positive i forhold til at opnå en hurtig nedbringelse af inflationen. Prissignalerne fra industrien er godt nok faldet kraftigt fra sidste års rekorder, men er fortsat højere, end det var målt før inflationsudbruddet. Her vil konkurrence fra kinesiske fabrikker med ledig kapacitet presse priserne. I servicesektoren er prissignalerne fortsat på det højeste niveau målt. [...] Da denne sektor af naturlige årsager er meget beskyttet mod konkurrence fra omverdenen, er det også i den forbrugervendte servicesektor, at der er størst risiko for en spiral af stigende lønninger og stigende priser. Alt dette vejer i ECBs rentekurv. ECBs chef, Christine Lagarde, sagde i et interview i går, at man vil blive ved med at sætte renten op for at få inflationen ned på to procent. "Det vil kræve det, som det kræver," sagde Lagarde og tilføjer, at "vi ikke bare vil komme ned på to procent, men vil sørge for, at inflationen vil holde sig der". Det er et signal om, at der både venter flere renteforhøjelser, men også at foden vil blive holdt på rentebremsen i lang tid. [...] På næste møde 16. marts vil ECB sætte den toneangivende rente op til tre procent og samtidig komme med nye prognoser for inflation og vækst, der vil danne grundlag for rentepolitikken frem mod sommeren. Det vil blive med en markant opjustering af udsigterne for den økonomiske vækst, og selvom den samlede inflation vil blive nedjusteret på grund af energipriserne, vil det være den træge del af inflationen - ikke mindst i servicesektoren - der vil være i centrum."
Berlingske, s. 12 (28.02.2023)

Institutionelle anliggender

Centerledere: Danmark halter bagud på fremmedsprog, og det kan koste indflydelse i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). De skriver blandt andet: "NCFF noterer med glæde, at Altinget i sin interessante artikel "Nye tal: Danskere er en truet art i EU-hovedkvarteret" sætter fokus på det lave antal af ansatte med dansk baggrund i EU's institutioner. Lav dansk repræsentation i EU er nemlig et problem, som kun forstærkes af, at for få danskere består den såkaldte concours, som er adgangsprøven til ansættelser i EU. Men netop denne fremmedsproglige dimension og danske unges sprogkompetencer synes imidlertid at være næsten fraværende i Altingets artikel. Og det er lidt ærgerligt al den stund, at disse er krumtappen for den danske repræsentation. Danmark kan være i stor fare for at miste indflydelse i Bruxelles, hvis udviklingen fortsætter. Derfor er det også godt, at regeringen - som den selv siger - vil "gøre noget ved" at få flere danskere til EU, hvor et af midlerne ser ud til at blive en særlig danskerprøve, ligesom regeringen vil igangsætte tiltag, så flere unge betragter EU som en mulig karrierevej. [...] Mange, herunder EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark, gør en stor indsats for at sætte fokus på oversætter- og tolkeområdet i EU blandt sprogstuderende på de videregående uddannelser med initiativer, som strækker sig ud over egne rækker, så der også åbnes op for at fortælle om jobmulighederne i blandt andet Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Domstolen. [...] Ser vi på udviklingen i optagelsestallene til de videregående sproguddannelser, ringer alle alarmklokker, for her sætter det markante kompetencefald sig tydeligst igennem. Dermed er fødekæden til at sikre fremtidens danske sprogberedskab i EU også i fare. Så lad os huske på at fortsætte med at understøtte sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Det er til gavn både for Danmark og for EU."
Altinget (28.02.2023)

Danske politikeres magt til at uddele statsborgerskaber er enestående i EU. Nu siger europæiske professorer, at det ikke burde forekomme i en retsstat
Danmark skiller sig ud i EU ved årligt at lade folketingspolitikere afgøre flere hundrede ansøgninger om statsborgerskab, skriver Altinget mandag. Flere udenlandske professorer mener, at det både er "bemærkelsesværdig" og "problematisk". "Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag," siger juraprofessor Patrick Wautelet fra Universitetet i Liège i Belgien. Professor Maarten Vink fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien, mener også, det er en forældet praksis og siger: "I EU er det virkelig usædvanligt. Jeg kender ikke et andet EU-land, der gør det her. I dag afspejler denne skønsmæssige procedure udført af politikere i Danmark en forældet praksis i Europa, og det er i det hele taget en meget usædvanlig praksis i retsstatsbaserede demokratier rundt i hele verden." Han mener desuden, at der er en risiko for diskriminerende afgørelser, for det er uigennemsigtigt, hvad de danske politikere baserer deres skøn på. René de Groot, professor emeritus i komparativ ret fra Maastricht Universitet, mener også, at det er meget problematisk, at et land i EU lader det være op til politikere, om borgere skal have statsborgerskab, når det foregår uden at give grunde til afslaget og ikke giver borgerne mulighed for at udfordre afgørelsen. Udlændinge- og integrationsordfører Kaare Dybvad Bek (S) anerkender, at Danmark har et system "der er anderledes end i mange andre lande" og skriver i en skriftlig kommentar: "Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu engang sådan, det er beskrevet i Grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips." Derudover henholder han sig til, at beslutningerne "beror på en konkret og individuel vurdering af den enkelte ansøger, om der bør meddeles dispensation".
Altinget, mandag (28.02.2023)

Verden kommer ikke til at mangle olie i 2023
Der sker store forskydninger i verdensmarkedet på grund af sanktionerne mod Rusland, men verden kommer ikke til at mangle olie i 2023, skriver Jyllands-Posten. "Mange iagttagere fokuserer snævert på den økonomiske krig mellem Vesten og Rusland og overser i den forbindelse, at prisloftet ikke har til formål at bremse Ruslands produktion af olie, men derimod at mindske den russiske stats indtægter og dermed den langsigtede evne til at føre krig samt genopbygge våbenarsenalerne," siger Jim Burkhard, vicedirektør for S&P Global Commodity Insights. Foreløbige data viser, at prisloftet på russisk råolie, der er indført af EU- og G7landene, har den ønskede effekt, da russiske olieselskaber må give betydelige rabatter for at finde afsætning på verdensmarkedet og tidligere på måneden meddelte energiministeriet i Moskva, at Rusland fra marts vil sænke sin olieproduktion med en halv million tønder i døgnet som følge af de vestlige sanktioner. Det Internationale Energiagentur (IEA) skriver i sin månedsrapport for februar: "Udmeldingen er et tegn på, at russiske olieselskaber enten har svært ved at sælge al den olie, der produceres, eller også er det et forsøg på at tvinge oliepriserne i vejret." Siden Ruslands invasion af Ukraine for et år siden er USA's olieeksport til Europa steget 38 pct., og EU's største økonomier, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, har øget importen med 88 pct. Data fra USA's energiministerium viser, at eksporten fra den 15. til 17. februar nåede op i rekordhøje 4,6 mio. tdr. i døgnet. Ved International Energy Week 2023 advares der fra mange om konsekvenserne for de fremtidige forsyninger af olie og naturgas, hvis investeringerne svækkes. Der er nemlig intet, som tyder på, at den globale olie- og gasefterspørgsel er i nærheden af at kulminere. Stadig flere prognoser ventes tidligst at se olieefterspørgslen kulminere mod slutningen af dette årti, og der er under forudsætning, at der globalt ses en mere aggressiv klimapolitik end den, der hidtil er meldt ud fra landene bag FN's klimaaftale.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (28.02.2023)

Klima

Concito: EU's grønne omstilling besluttes nu - Danmark har oplagt mulighed for at gå forrest
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, EU-programchef, Concito. Han skriver blandt andet: "I de seneste par år har den politiske energi i EU kredset om den enorme Fit for 55 pakke, der har til opgave at oversætte EU's klimamål om mindst 55% reduktioner i 2030 fra vision til virkelighed. Men inden pakken for 2030 overhovedet er færdigforhandlet, er diskussionen om EU's næste klimamål og fremtidige klimaarkitektur allerede ved at tage til. EU-Kommissionen forventes at åbne en offentlig høring allerede i marts, hvor interessenter og borgere kan komme med input til, hvilket ambitionsniveau EU bør sætte for 2035 og 2040. Her har Danmark en oplagt mulighed for at præge diskussionen om EU's fremtidige klimamål. Regeringen har fremrykket målet for, hvornår Danmark skal være klimaneutral til 2045. Men det kan faktisk ske endnu tidligere. Concito har for nylig fremlagt et scenarie, der gennem fremtidsbilleder på sektorniveau anviser en vej til et klimaneutralt Danmark allerede i 2040. Det er muligt, hvis der tilrettelægges en hurtigere grøn omstilling indenfor energi, industri, transport og landbrug. [...] Såfremt Danmark fremskynder klimaneutralitetsmålet yderligere, vil det ikke blot placere os i fortroppen af lande på den dimension, det vil også positionere os godt til den kommende diskussion i EU. [...] De seneste rygter fra Bruxelles tyder på, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, allerede i september i år vil præsentere et forslag til et 2040-mål, muligvis i form af et spænd. Hvis processen går som forventet, er det muligt, at EU's stats- og regeringsledere allerede i midten af 2024 vil nå til enighed om ikke bare målet, men også principperne bag implementeringen. Og netop de principper skal derefter guide udformningen af både rammer og virkemidler for EU's grønne omstilling de næste årtier. [...] Det bør Danmark sætte sig i spidsen for, både på hjemmebanen, forhåbentlig inspireret af Concitos fremtidsbilleder, og på europæisk plan."
Altinget, mandag (28.02.2023)

Dansk Miljøteknologi: Regelbrud på dansk mærkesag er ikke uden konsekvenser
Altinget bringer et debatindlæg af Signe Sonne-holm, miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi. Hun skriver blandt andet: "Det er ved at være fem år siden processen med at revidere det europæiske drikkevandsdirektiv startede. Reglerne trådte i kraft i januar 2021, og inkluderede en løbetid på to år til at indarbejde reglerne i national lovgivning. Men på trods af en lang implementeringsfrist er Danmark ikke kommet i mål. Det skyldes i bedste fald en naiv tro på, hvor hurtigt lovændringer kan gennemføres. Og i værste fald nøl. [...] En vigtig årsag til den langstrakte proces findes i forhandlinger mellem Miljøministeriet og Boligministeriet om, hvem der skal agere ressort for de dele af direktivet, der relaterer sig til Legionella-håndteringen. En ansvarsfordeling der i skrivende stund endnu ikke er afklaret. Det ville ellers være passende, hvis ét af ministerierne snart tog ejerskab, for smitte med Legionella i Danmark er en opadgående kurve, og det er vigtigt at komme ud over stepperne. Siden 2017 har Danmark ligget rekordhøjt med omkring 270 smittede hvert år. Også internationalt skiller de høje danske tal sig ud. Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme (ECDC) overvåger Legionella-forekomster på tværs af EU-lande, og i den seneste analyse overgås vi kun af Slovenien (2020)."
Altinget (28.02.2023)

Heunicke afviser forbud mod PFAS i pesticider
I et samråd i fredags lød det fra miljøminister Magnus Heunicke (S), at sprøjtemidler er reguleret af EU-lovgivning, og derfor skal Danmark ikke have et forbud mod PFAS i pesticider. Det skriver Altinget. "Aktivstofferne i sprøjtemidler er reguleret under pesticidforordningen (EU-lovgivning, red.), som stiller meget mere omfattende krav. Kun aktive stoffer, hvor industrien kan vise, at der er sikker anvendelse for sundhed, miljø og grundvand kan blive godkendt," sagde Magnus Heunicke. Det var Mai Villadsen, miljøordfører for Enhedslisten, som havde indkaldt til samrådet, hvor hun gentagne gange advokerede for at gøre Danmark til et foregangsland og lave et nationalt forbud mod PFAS i pesticider. Ifølge miljøministeren udgør pesticider to procent af det totale salg i EU af stoffer, der opfylder PFAS-definitionen og han manede derfor til besindighed og bad om at få proportionerne med i diskussionen. Samtidig meddelte han, at EU-kommissionen i forslaget om et EU-forbud opfordrer til en opdatering af blandt andet pesticidforordningen.
Altinget (28.02.2023)

Miljøkatastrofe lurer fra enorm mængde europæisk tøjaffald
En ny rapport fra EU's Miljøagentur (EEA) viser, at på bare tyve år er eksporten af brugt tøj fra Europa til resten af verden tredoblet, så eksporten i 2019 var oppe på 1.703.000 ton, skriver Børsen. “Det er ca. en fjerdedel af, hvad vi forbruger i EU, så det er voldsomme mængder,” siger ekspert i tekstiler og cirkulær økonomi i EEA Lars Fogh Mortensen, der står bag rapporten. Tekstil er den fjerdestørste klimasynder og derfor er den kommet højt op på EU's dagsorden. I 2025 skal alle EU-lande indsamle alle brugte tekstiler, hvilket ifølge EEA vil fordoble den mængde affaldstekstiler, vi har i dag. Det er netop det, diskussionen går på i EU-Parlamentet lige nu, fordi Kommissionen med sin tekstilstrategi, der blev lanceret i sommer, ønsker at mindske tekstilaffaldet ved bl.a. at indføre et udvidet producentansvar, sådan som der f.eks. allerede er på elektronikområdet. Det udvidede producentansvar vil betyde, at tøjproducenterne får ansvaret for sine produkter hele vejen gennem værdikæden og reelt kommer til at betale for indsamling og sortering af de varer, de sender på markedet. Miljøminister Magnus Heunicke bakker op om, at strategien lægger op til ens EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler og ifølge ministeren har Miljøministeriet igangsat en undersøgelse med bred inddragelse af mode- og tekstilbranchen om de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler. “Det skal give os en viden, som vi kan bruge i arbejdet med et evt. kommende udvidet producentansvar,” siger Magnus Heunicke og fortsætter: “Vi skal væk fra den brug-og-smidvæk-kultur, som modeindustrien i dag er præget af. Vi skal omstille os til en produktion og et forbrug, der ikke slider på kloden. Jeg mener, at rapporten fra EEA understreger, at vi skal mindske den miljø- og klimabelastning, vores forbrug af tekstil skaber.”
Børsen, s. 8-9 (28.02.2023)

Nick Hækkerup: EU-forslag underminerer vores retursystem og går ud over miljøet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Nick Hækkerup, direktør, Bryggeriforeningen, som blandt andet skriver: "Europa-Kommissionen ønsker med et forslag til en ny forordning at gøre emballager mere miljøvenlige.Et af midlerne er, at hvert enkelt bryggeri og tapperi pålægges et bindende krav om, at 10 procent af deres øl, læskedrikke og mineralvand i 2030 skal tappes i genbrugsemballager, og at andelen i 2040 skal være 25 procent. Det krav kan være fornuftigt i lande, hvor emballagerne ellers fortsat vil ende i affaldet. Men via velfungerende pant- og retursystemer indsamler den nordiske bryggeri- og tapperibranche både genbrugsflasker og engangsemballager, og vi tager miljømæssigt allerede hånd om begge emballagetyper. [...] Kommissionen foreslår også, at de nationale pantmærker, som forbrugerne allerede kender godt, skal erstattes med et EU-pantmærke. Men de nordiske bryggerier og tapperier har gennem mange år investeret betydeligt i at opnå en høj kendskabsgrad hos forbrugerne til de nuværende nationale pantmærker, og vi høster nu gevinsten i form af meget høje returprocenter. Det risikerer EU at sætte over styr, hvis de kendte nationale pantmærker skal udskiftes med et nyt og ukendt EU-pantmærke. [...] Det undrer mig meget, at kommissionen foreslår at indføre genbrugsmål for emballage til øl og læskedrikke, når vores branche allerede løfter producentansvaret for vores flasker og dåser og indsamler dem via pantsystemerne. At Kommissionen samtidig foreslår betydeligt lavere genbrugsmål for vin og helt fritager spiritus giver slet ingen mening. Som forslaget ser ud nu, vil det med stor sandsynlighed svække de opnåede positive miljøgevinster fra Nordens pant- og retursystemer. Derfor har de nordiske bryggeri- og tapperiforeninger skrevet til deres respektive miljøministre med en opfordring om at miljøforbedre udspillet fra Europa-Kommissionen."
Altinget, mandag (28.02.2023)

Skal vi afblæse frygten for mikroplast i havet?
En ny videnskabelig artikel fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, viser, at mikroplastic i danske farvande bliver ikke ophobet i de fisk, vi spiser. Men eksperter mener, at det er for tidligt at frikende plasticen, skriver Kristeligt Dagblad. Kristian Syberg, lektor ved Institut for naturvidenskab og miljø ved Roskilde Universitet, efterlyser en overordnet risikovurdering, inden man vælger at konkludere, hvorvidt mikroplastic er problematisk eller ej. Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, mener, at DTU-forskernes konklusioner går for langt. ”Selvfølgelig kan de ikke bruges til at sige noget om, hvordan situationen er i dele af Asien og Afrika, hvor plasticforureningen er en helt anden. I Danmark er vi jo rige nok til at eksportere vores plastic til andre dele af verden. EU og USA har længe eksporteret sit affald, og jeg er bekymret for, at man nu bruger vandloppens reaktion på mikroplast til at frikende mikroplast fuldstændig, ” siger Henrik Beha Pedersen og fortsætter: "Baggrunden for, at man på onsdag (i morgen, red.) i EU skal stemme om et forbud mod mikroplast i kosmetik og på kunststoffodboldbaner, er jo, at risikovurderingen fra de forskere, som rådgiver EU-Kommissionen, tilsiger, at der er behov for regulering. Simpelthen fordi, man frygter, det kan ophobe sig i fødekæden.”
Kristeligt Dagblad, s. 3 (28.02.2023)

Konkurrence

Amerikanerne træder statsstøtte-speederen i bund, mens EU har svært ved at finde den
Altinget bringer mandag et debatindlæg Morten Helveg Petersen, MEP (R), som blandt andet skriver: "Den amerikanske præsident Joe Bidens energipakke, der har det misvisende navn 'Inflation Reduction Act' (IRA), vil tildele massiv statsstøtte til grønne virksomheder på amerikansk jord. Det er en hovedpine på alle EU's øverste etager. IRA udfordrer den europæiske tænkning og måde at gøre tingene på. Det kræver nye svar. [...] Det er glædeligt, at amerikanerne nu vil en masse på det grønne område. Men det udfordrer os, fordi ikke mindst de amerikanske skattefradrag tilbyder hastighed, gennemsigtighed og forudsigelighed. Alt det vi kan savne på europæisk plan. Europæisk industripolitik får en renæssance. Balancegangen bliver at sikre, at vi ikke skal konkurrere med amerikanerne på subsidier. Hvis EU-landenes modsvar til IRA udelukkende baserer sig på mere national statsstøtte i EU, vil der være oplagt risiko for, at stærke økonomier som Tyskland og Frankrig styrker egne virksomheders konkurrenceevne på bekostning af lande med færre økonomiske ressourcer. Derfor taler meget for, at der (også) udvikles fælles europæiske svar. Der er masser af penge i omløb allerede gennem genopbygningsmidlerne. [...] Håndfaste tidsfrister var måske en vej frem også i forhold til sagsbehandlingstider i forbindelse med de forskellige økonomiske puljer. Måske kunne man arbejde med, hvad der kunne kaldes et omvendt forsigtighedsprincip. Altså at hvis ikke der er vigtige indvendinger, er der grønt lys til at køre derudaf. Hvis ikke vi gør noget i den retning, kører amerikanerne fra os."
Altinget, mandag (28.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Lykke Friis: Putins krig har iværksat tektoniske forandringer af europakortet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Siden 24. februar har EU kastet sig ud i stribevis af tiltag, som før forekom helt utænkelige. Hvem havde for eksempel set det komme, at EU ville blive enige om en fælles uafhængighedserklæring af russisk energi? For slet ikke at tale om, at EU refunderer medlemsstaters indkøb af våben til Ukraine? Når alt det er sagt, har krigens første år også udstillet EU's begrænsninger. Uden USA havde det ikke være muligt for Europa at assistere Ukraine med at holde Rusland stangen. [...] Forude venter blandt andet vanskelige diskussioner om fælles investeringer i Europas forsvar, en ny industripolitik og EU's fremadrettede forhold til Rusland. [...] Midt i en tid med stor usikkerhed om krigens videre forløb kan al debat om medlemskab forekomme som utidig science fiction. Pointen er imidlertid, at medlemskab i den grad er med at holde ukrainernes moral oppe og vise Putin, at Ukraine vitterlig ikke længere er et grænseland. Kort sagt: udvidelsespolitik er på ny blevet sikkerhedspolitik. Derfor er det en hastesag, at EU indleder realitetsdrøftelser om, hvordan kandidatlandene allerede nu kan knyttes tættere på EU, uden først at skulle overholde alle optagelseskriterier til punkt og prikke. Ellers tager det simpelhent alt for lang tid. [...] Når Europa er forandret, nytter det i hvert fald ikke at insistere på en udvidelsespolitik, der følger reglerne fra før Europa gik af lave."
Altinget, mandag (28.02.2023)

Udenrigspolitik

Hvor stor er den globale støtte til Rusland?
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Efter sin tredje rundrejse i Afrika siden Ruslands invasion i Ukraine udtalte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, den 10. februar, at ”Vestens forsøg på at isolere Rusland har slået fuldstændig fejl”, og at Rusland ”forstærker forbindelserne til den internationale majoritet”. Men ét er Lavrovs udtalelser, noget andet er de konkrete målepunkter, der siger noget om den globale stillingtagen til invasionen. [...] Et år efter Ruslands invasion af Ukraine kan de globale reaktioner bedst beskrives som blandede. Det er udtryk for, at mange lande står med håndgribelige dilemmaer, når de skal forholde sig til Ruslands invasion. [...] I et nyligt interview gav EU's udenrigschef, Josep Borrell, udtryk for, at resten af verden ikke skal tage EU's hidtidige niveau i udviklingssamarbejde, klima og nødhjælp for givet. Dermed er der overvejende risiko for, at også EU skyder sig selv i foden. De kræfter i navnlig Rusland, men også i Kina, som ønsker at gå en anden vej, gør det modsatte. De bruger de mange milliarder, som de blandt andet har tjent på kraftigt øget samhandel med Vesten, til at øge deres indflydelse i ”det globale syd”. I denne uge ændrede eksempelvis Angola sin stemme i FN's Generalforsamling fra at have stemt imod Rusland til at afstå fra at stemme. Den sandsynlige forklaring er, at Ruslands udenrigsminister, Lavrov, i slutningen af januar besøgte Angolas hovedstad, Luanda. Det vil være en stor overdrivelse at give Lavrov ret i, at ”Rusland forstærker sine forbindelser til den internationale majoritet”, men Danmarks, EU's og Vestens bløde magt er udfordret. Hvis Danmark og EU effektivt skal stå imod, er det nødvendigt at øge engagementet, undgå dobbeltmoral og aktivt vise, at vi tager problemerne i ”det globale syd” alvorligt. Kun derved kan Europa gøre sig håb om at øge sin indflydelse i den nye verdensorden."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (28.02.2023)

Højspændt situation øger frygt for, at Putins krig breder sig til Moldova
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalist Kristian Stoffer Nielsen blandt andet: "Den russiske krigsmaskine, som Vladimir Putin slap løs for et år siden, har hidtil begrænset sig til Ukraine. Men trods at ukrainerne i vid udstrækning har holdt russerne stangen, har deres brutale angrebskrig haft omfattende konsekvenser for de omkringliggende lande. Hvor nabolandene er skånet for den russiske hærs fremfærd, krydser krigen grænser i form af flygtningestrømme, strømnedbrud, stigende energipriser, galopperende inflation og nedfaldne missiler. Værst ramt er Moldova, den fattige, landfaste stat som ligger geografisk klemt mellem Ukraine og Rumænien. Her frygter ledende politikere nu, at landet er næste mål i Kremls blodige felttog. [...] For nylig beskyldte Kremls talsmand, Dmitry Peskov, Moldovas regering for at bedrive "antirussisk hysteri" og beskrev landenes forhold som "meget anspændt". Dage forinden hævdede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, at Vesten vil forvandle Moldova til "det næste Ukraine". Det sagde han i et interview med et russisk medie, hvor han også rettede en skarp kritik af landets EU-ambitioner og postulerede, at Moldovas præsident, Maia Sandu, er "indsat" af Vesten, og at hun agter at ansøge om medlemskab af Nato. Sandu har ikke annonceret nogen planer for et Nato-medlemskab, tværtimod har hun for nylig udtalt, at det er "urealistisk". Præsidenten har siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig været stærkt kritisk over for Moskva, og Moldova har trods sin udbredte fattigdom taget imod et stort antal ukrainske flygtninge. Som varm fortaler for EU-integration var det en sejr for hende, da Moldova i sommer blev godkendt som EU-kandidatland på samme dag som Ukraine. [...] Flemming Splidsboel, som forsker i det postsovjetiske rum ved Dansk Institut for Internationale Studier, er overbevist om, at russerne "eksekverer planer og påvirker den politiske situation" i Moldova gennem f.eks. demonstrationer. Splidsboel mener, at russernes interesse for Moldova skal læses ud fra både historiske og aktuelle bevæggrunde. Ligesom Ukraine retter Moldova sig i stigende grad mod Vesten og med deres nye status som EU-kandidatlande, er Putin i et kapløb mod tiden for at holde de forhenværende sovjetrepublikker inden for russisk indflydelse."
Jyllands-Posten, s. 16-17 (28.02.2023)

Løkke drages ind i sag om mulige sanktionsbrud
Efter at Børsen har berettet om mistanke om sanktionsbrud via Tyrkiet har Dansk Folkeparti nu bedt om en redegørelse fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det drejer sig om salget af træpiller fra Tyrkiet til Danmark, som fra 2021 til 2022 voksede fra et rundt nul til 2 mio. kg. Børsen har tidligere skrevet, at der er mistanke om, at der reelt er tale om sanktionsbrud og salg af træ, der stammer fra Rusland. Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, vil også bede Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, om at stille spørgsmål til EU-Kommissionen. “Hvis der foregår en handel, som strider mod de blokeringer og sanktioner, der er lavet, så skal det jo høre op - og det skal have konsekvenser.” Messerschmidt mener, at Tyrkiet, som medlem af Nato, har et særligt ansvar. “Tyrkiet er jo del af den vestlige alliance. Det er klart, at man ikke kan ride på to heste, hvis man samtidig er en slags mellemhandler på vegne af Putin. Derfor må EU-Kommissionen tage fat i den tyrkiske regering og undersøge, hvad der foregår,” siger han og tilføjer, at “hvis der er nogle lande, som ikke overholder de principper og sanktioner, vi har lavet, skal vi jo heller ikke handle med dem”. I et skriftligt svar oplyser Udenrigsministeriet, at “implementering, håndhævelse og omgåelse af sanktioner kommer til at spille en stadig større rolle fremadrettet, og skriver også, at der skal sættes ind både på nationalt plan, på EU-niveau og i samarbejde med andre allierede.
Børsen, s. 15 (28.02.2023)

Udvidelse

Tænketanken Europa: Et fuldbyrdet Ukrainsk EU-medlemskab kræver mange år og reformer - også af EU
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "For et år siden var der ikke den store appetit på en udvidelse af Den Europæiske Union, men nu, et år inde i krigen, er Moldova, Ukraine og en række lande i Vestbalkan blevet kandidatlande. Det var det rigtige at gøre, og kandidatstatus har givet landene en model, som de kan opbygge deres reformer efter. Det har dog også skabt et stort forventningspres fra ukrainerne om, at et medlemskab kan opnås på rekordtid. [...] Ukrainerne arbejder benhårdt på at gennemføre de nødvendige reformer, hvilket kommissionsformand Ursula von der Leyen også pointerede ved topmødet i Kyiv. Uanset om man kigger på kvaliteten af den lovgivning, der vedtages, retsstatsprincipper eller - ikke mindst - korruption haltede Ukraine før krigen efter de eksisterende kandidatlande, som igen var bagefter de nyeste medlemslande, som igen var bagefter de oprindelige. Med andre ord var Ukraines udgangspunkt inden krigen langt fra EU's standarder. Til efteråret vil vi for alvor blive klogere på Ukraines fremskridt, og forhåbentlig har krigen sørget for, at alle kræfter trækker i samme retning. Der er nemlig fremskridt, når Ukraine på trods af krig også kan finde tid til at gøre op med korruptionen. Men selvom det er dybt imponerende, betyder det altså ikke, at vi fra EU's side skal give afkald på Københavnerkriterierne i optagelsesprocessen. [...] Både Ukraine og EU står over for er en stor opgave. Dilemmaerne er til at få øje på. Hvis EU insisterer på at tale udfordringerne op, risikerer EU på den ene side, at modet falder i en krigsplaget befolkning. Og hvem ved, måske Putin kan blive fristet af at tro, at EU i sidste instans slet ikke vil optage Ukraine? På den anden side vil en for blåøjet tilgang, hvor EU vækker forhåbninger, som unionen ikke kan leve op til, udløse knuste drømme i Ukraine. En tankevækkende parallel er Tyrkiets kuldsejlede ansøgning. [...] Kort sagt: Øvelsen må gå ud på gradvist at sluse landene ind i EU frem for, at de først kommer ind, når de er i stand til at leve op til EU's ca. 100.000 siders lovgivninger. Hvis ikke udvidelsen bliver gradvist, risikerer der ganske enkelt at gå alt for lang tid, før landene kan blive optaget. Og det har hverken Ukraine eller EU råd til."
Altinget (28.02.2023)