
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Forlængelse af sanktioner mod Rusland trods ungarsk modstand
Ifølge Ritzau forventer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, at EU's udenrigsministre vil forlænge sanktionerne mod Rusland, trods modstand fra Ungarn. Kallas udtaler, at "vi skal diskutere situationen i Ukraine, og jeg forventer en beslutning om at forlænge de eksisterende sanktioner." EU's sanktioner mod Rusland skal forlænges hver sjette måned og kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har truet med veto, men USA's præsident, Donald Trump, har valgt at fastholde USA's sanktioner og lægger pres på Rusland for en fredsaftale. Dette pres fra USA anses som positivt af Kallas. EU's troværdighed står på spil, da en manglende enighed vil betyde, at sanktionerne bortfalder. Kallas udtaler at sanktionerne vil fortsætte med at "fratage Moskva indtægter til at finansiere sin krig". Ungarns premierminister, Viktor Orbán, truede med veto, hvilket kunne have undermineret EUs troværdighed. Et ophør af sanktionerne ville have tilladt Rusland at genoptage salg af olie og gas samt import af krigsmateriel, og det kunne have frigivet indefrosne midler fra den russiske centralbank, som EU-landene ønsker at bruge til genopbygningen af Ukraine.
Kilder: B.T., mandag; Børsen, mandag; tirsdag, s. 11; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Politiken, tirsdag, s. 9
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Løkke Rasmussen: Danmark har fuld EU-opbakning i striden om Grønland
Ifølge Ritzau har Danmark modtaget fuld opbakning fra EU-landene i striden om Grønland, især efter tidligere udtalelser fra Donald Trump. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte tilfredshed efter et møde med EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles. Han udtalte: "Der er ikke nogen i Europa, der ikke forstår den særlige konstruktion omkring Grønland." Mødet bekræftede for ham, at Danmark har fuld europæisk støtte i denne sag. Ifølge Kristeligt Dagblad står Danmark i en vanskelig situation, da USA's præsident Donald Trump ønsker kontrol over Grønland. EU's rolle i denne konflikt er ikke direkte nævnt, men der er en opfordring til at overveje, hvilken rolle EU og de nordiske lande kan spille i fremtiden. Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet mener, at Danmark bør tage Trump alvorligt og overveje, hvordan man kan forhandle med USA. Han siger: "Selvfølgelig er Grønland til salg, men ikke på den måde, Donald Trump forestiller sig det." Centerleder Ole Wæver mener, at Danmark hidtil har håndteret krisen godt ved at lade andre lande protestere mod USA's krav. Samtidig har Danmark arbejdet på at forstå USA's egentlige ønsker, som kan omfatte sikkerhedspolitik og råstofadgang. Ifølge en artikel på Altinget.dk besøger tre danske EU-parlamentarikere Grønland for første gang siden Donald Trumps indsættelse som amerikansk præsident. Besøget, der finder sted den 28. januar, inkluderer Stine Bosse, Morten Løkkegaard og Sigrid Friis samt Valerie Hayer, præsident for den liberale gruppe Renew Europe. Besøget er en reaktion på Trumps tidligere ønske om at købe Grønland, og deltagerne ønsker at sende et andet signal. Stine Bosse udtaler: "Grønlands fremtid er op til grønlænderne selv. I den tid, vi lever i, er det imidlertid svært at stå alene." Under besøget skal de mødes med EU-Kommissionens kontor i Grønland og grønlandske ledere. Ifølge en artikel fra Ritzau har EU's udenrigsministre diskuteret Grønland og forholdet til USA på et møde i Bruxelles. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har inviteret USA's udenrigsminister, Marco Rubio, til et møde med EU's udenrigsministre og er parat til at rejse til Washington. Kallas udtaler: "Vi er stærke, når vi står sammen i EU – også i de svære situationer, der måtte opstå for de enkelte medlemslande. Men USA er vores tætteste allierede, så vi skal samarbejde med dem." Hun understreger, at EU ikke vil forhandle om Grønland, men støtter Danmark og Grønland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt vilje til at købe mere amerikansk energi for at udligne handelsbalancen, men EU er også klar til at indføre modforholdsregler, hvis nødvendigt.
Hakon Redder, Børsens udenrigsredaktør, analyserer i sin artikel de potentielle konsekvenser af Donald Trumps aggressive politik for Danmark og EU. Colombia har allerede bøjet sig for Trumps krav, og nu er Mette Frederiksen i dialog med EU-ledere som Olaf Scholz og Emmanuel Macron for at sikre støtte mod lignende pres. "Jeg fik at vide, at Trump er ret seriøs omkring Grønland, og det bliver en kæmpe udfordring for EU, hvis vi ikke reagerer kraftigt på det," siger Zaki Laïdi, professor ved Sciences Po. Artiklen understreger, at Danmark, som medlem af EU og NATO, har en vis beskyttelse, men at Trumps uforudsigelighed kræver stærk europæisk solidaritet. Faren for dansk eksport er mere overhængende end nogensinde, og EU kan blive nødt til at reagere med modforanstaltninger, hvis Trump pålægger Danmark straftold.
Kilder: B.T., mandag, Berlingske, mandag, Jyllands-Posten, mandag, Børsen, mandag, Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 1,4; Altinget.dk, tirsdag
Udenrigspolitik: EU forbereder gradvis ophævelse af sanktioner mod Syrien
Ifølge Ritzau forventes EU-landene mandag at blive enige om en køreplan for gradvis ophævelse af sanktionerne mod Syrien efter Assads fald. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Vi forventer at blive enige om en køreplan for, hvordan vi lemper sanktionerne i dag." Sanktionerne blev oprindeligt indført mod det tidligere Assad-styre, som faldt i december, da oprørsgrupper indtog Damaskus. Selvom der er håb om en afslutning på den lange borgerkrig, er der usikkerhed om HTS, der står på EU's terrorliste. Kallas understreger en forsigtig tilgang: "Vi vil tage en skridt for skridt-tilgang til ophævelsen af sanktionerne." EU overvejer også en "snap back-mekanisme" for hurtig genindførelse af sanktioner, hvis HTS-styret ikke respekterer rettigheder.
Kilder: B.T., mandag; Børsen, mandag; Berlingske, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag
Udenrigspolitik: EU og allierede afviser falsk valg i Belarus
Ifølge Ritzau har EU sammen med Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada fordømt det nyligt afholdte præsidentvalg i Belarus. I en fælles erklæring beskriver de valget som et "falsk præsidentvalg" og understreger, at "intet valg kan betragtes som frit, retfærdigt eller i overensstemmelse med internationale standarder, når det afholdes i et klima med vedvarende undertrykkelse". Valget, der fandt sted søndag, resulterede i, at Belarus' valgmyndigheder erklærede den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, som vinder med 86,78% af stemmerne ifølge Den Centrale Valgkommissions Telegram-konto. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, der opfordrer EU til at afvise det nylige præsidentvalg i Belarus som "et fupnummer". Valget, hvor Aleksandr Lukasjenko igen erklærede sig som vinder, er blevet kritiseret af både oppositionen og uafhængige iagttagere. Lukasjenko, der har været ved magten siden 1994, udtalte under et pressemøde: "Nogle valgte fængsel, andre valgte eksil. Vi har aldrig tvunget nogen ud af landet." EU, sammen med USA og Storbritannien, anerkender ikke Lukasjenko som Belarus' præsident.
Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad, fremhæver, at EU står over for udfordringer fra diktatorer i øst, især Belarus og Rusland. Svetlana Tikhanovskaja, belarusisk oppositionsleder, understreger, at "der kan ikke blive fred i Ukraine uden demokrati". Worning kritiserer EU's ineffektivitet i at modvirke autokratiske regimer, trods økonomisk og civilisatorisk styrke. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, fordømte det belarusiske valg, men en fælles EU-erklæring blev blokeret af Ungarn. Worning påpeger, at EU's sanktioner mod Rusland og Belarus ikke har haft den ønskede effekt, og at EU's udvidelsesproces er stagneret. Han konkluderer, at EU skal finde en ny kurs for at beskytte sine værdier og sikre fred i Europa.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11; B.T., mandag; Berlingske, mandag, Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 5
Andre EU-historier
Klima: Katherine Richardson: Trumps klimamodstand kan åbne nye døre for samarbejde
En artikel i Børsen fokuserer på Katherine Richardson og hendes syn på klimakampen i lyset af Donald Trumps præsidentskab. Richardson, der er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet, mener, at Trumps modstand mod klimaaftaler kan føre til nye samarbejdsmuligheder. Hun fremhæver, at erhvervslivet spiller en central rolle i klimakampen: "Erhvervslivet er - og har altid været - den vigtigste brik i spillet." Richardson påpeger, at EU's vejrtjeneste Copernicus har rapporteret, at 2024 blev det varmeste år nogensinde, hvilket understreger behovet for handling. Hun opfordrer til at gentænke internationalt samarbejde og mener, at USA's tilbagetrækning fra klimaaftaler kan føre til, at andre lande "rotter sig sammen" for at finde nye løsninger.
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 6
Konkurrence: EU og Danmark risikerer at sakke bagud teknologisk uden bedre vilkår for elektronikbranchen
I en kronik i Børsen advarer Bo Lybæg om, at EU og Danmark sakker bagud teknologisk, hvis ikke der skabes bedre vilkår for elektronikbranchen. Artiklen fremhæver, at EU's andel af den globale PCB-produktion er faldet drastisk, og at der er behov for mindre bureaukrati og en klar strategi for innovation. "USA innoverer, Kina kopierer, og EU regulerer," udtaler Mette Frederiksen, hvilket understreger behovet for handling. Artiklen kritiserer EU's ensidige fokus på mikrochipproduktion og advarer om farlig afhængighed af komponenter uden for EU. For at styrke Europas konkurrenceevne foreslås investeringer i forskning, kunstig intelligens og kvanteteknologi samt lavere energiomkostninger og skattesatser. Artiklen opfordrer til en europæisk Electronic Act for at fremme innovation og sikre, at EU ikke bliver distanceret yderligere.
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 22
Udenrigspolitik: Afrika står over for en ny æra af vold og konflikt
En artikel i Jyllands-Posten beskriver en stigende tendens til krig i Afrika, hvor kontinentet er gået ind i en ny æra af vold. Ifølge Paul D. Williams, professor i international politik, er "organiseret vold i hvert fald værre end på noget andet tidspunkt i det 21. århundrede." Denne udvikling er delvist forårsaget af svag regeringsførelse, magtkampe mellem eliter, og væksten af bevæbnede islamistiske grupper. Det Arabiske Forår i 2011 svækkede Den Afrikanske Union, som tidligere kunne inspirere til bedre regeringsførelse. Williams påpeger, at "vestlige lande skal arbejde på at skabe mulighederne for fredsaftaler," for at modvirke den negative udvikling.
Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 10
Migration: Italiens genoptagelse af asylcentre i Albanien møder juridiske udfordringer
I Politiken Martin Bjørck analyserer Italiens genoptagelse af asylcentre i Albanien, et projekt, der har mødt juridiske udfordringer. Italiens højrefløjsregering, ledet af Giorgia Meloni, har investeret betydeligt i projektet, der sigter mod at udlicitere asylbehandling til et land uden for EU. Tidligere forsøg blev blokeret af en italiensk domstol, der henviste til EU-Domstolens vurdering af, at migranterne ikke kom fra sikre hjemsendelseslande. Regeringen har siden justeret lovgivningen og opdateret listen over sikre lande. Italiens højesteret har delvist støttet regeringen, men juridiske udfordringer kan fortsætte. Andrew Geddes bemærker: "De italienske myndigheder øjner et juridisk manøvrerum til at genoptage brugen af centrene i Albanien." EU-Domstolen skal snart vurdere sagen, mens menneskerettighedsorganisationer kritiserer aftalen for at krænke migranters rettigheder.
Kilder: Politiken, mandag
Institutionelle anliggender: Europa ved en skillevej hvor føderalisme kan blive løsningen
I et debatindlæg i Information argumenterer Asmus Vilster for, at Europa står ved en skillevej, hvor føderalisme kan være løsningen på de udfordringer, kontinentet står overfor. Artiklen fremhæver, at EU's nuværende struktur ikke er tilstrækkelig til at håndtere det 21. århundredes problemer, såsom klimaforandringer, økonomisk ustabilitet og geopolitiske spændinger. "Retten skal aldrig bøje sig for magten," skrev Immanuel Kant, og dette citat understøtter argumentet for en juridisk forpligtende union af stater. Føderalisme ses ikke som et tab af national suverænitet, men som en måde at placere beslutninger på det rette niveau og styrke Europa som helhed. Artiklen understreger, at et føderalt Europa kan beskytte nationale særpræg og sikre stabilitet i en usikker verden.
Kilder: Information, mandag
Handel: Canada søger fælles strategi mod Trumps toldsatser
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP søger Canada at koordinere et modsvar med EU mod de toldsatser, som USA's præsident, Donald Trump, har varslet. Canadas udenrigsminister, Melanie Joy, planlægger at tale med repræsentanter fra EU, Storbritannien og Mexico for at finde en fælles strategi. Joy udtaler: "Det centrale i mine samtaler med briterne og europæerne vil være, hvordan vi skal reagere på toldsatserne. Vores tilgang er, at det er noget, som skal koordineres." Trump har antydet, at varer fra EU også kan blive pålagt told, men har endnu ikke specificeret detaljer om satsen eller tidspunktet for implementeringen.
Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag
Udenrigspolitik: Regeringen kritiseres for manglende fokus på forsvarsudfordringer
Helle Ib's meningsartikel i Børsen diskuterer de udfordringer, som den danske regering står overfor i forhold til både indenrigs- og udenrigspolitik, især i lyset af den transatlantiske krise og behovet for øgede forsvarsudgifter. Artiklen kritiserer regeringens tendens til at fokusere på indenrigspolitiske point snarere end at skabe en samlet front. Der er en opfordring til at tage ansvar for at forbedre forsvarshistorier og økonomistyring for at sikre folkelig opbakning til de nødvendige investeringer. Donald Tusk, Polens premierminister, understreger nødvendigheden af at øge forsvarsudgifterne til 5% af BNP for Europas overlevelse: "Nogle mennesker synes, det er ekstravagant, eller det er en brutal eller ondsindet advarsel, når vi siger, at vi skal bruge op til 5 pct. af bnp på vores sikkerhed."
Kilder: Børsen, tirsdag, s. 24
Interne anliggender: Tysk valg kan afgøre Europas fremtidige kurs
En artikel i Information diskuterer den kommende tyske regerings potentielle indflydelse på EU og Europas fremtid. Den konservative Friedrich Merz fra CDU forventes at blive kansler og har lovet at styrke Tysklands rolle i EU. Merz har udtalt, at han vil indføre strengere grænsekontrol og deportationer, hvilket har skabt debat om Tysklands fremtidige kurs. EU's største økonomi står over for udfordringer som migration, økonomisk stagnation og sikkerhed. Merz har understreget, at "Europa venter på Tyskland", hvilket indikerer et ønske om at genoprette Tysklands lederskab i EU. Valget den 23. februar vil afgøre, om CDU vil samarbejde med SPD eller De Grønne for at danne en stabil regering.
Kilder: Information, mandag
Sikkerhedspolitik: Mette Frederiksen rejser for at styrke europæisk sammenhold
Ifølge en artikel fra Ritzau skal statsminister Mette Frederiksen besøge Berlin, Paris og Bruxelles for at diskutere europæisk sammenhold med Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Nato-generalsekretær Mark Rutte. Møderne fokuserer på Europas alvorlige situation med krig og geopolitiske forandringer. Mette Frederiksen udtaler: "Europa står i en alvorlig situation. Med krig på kontinentet og skift i den geopolitisk virkelighed. I sådan en tid er det afgørende med sammenhold." Olaf Scholz har tidligere understreget, at nationale grænser er ukrænkelige, og Frankrigs udenrigsminister Jean-Noël Barrot har udtalt, at EU ikke vil tillade angreb på sine suveræne grænser.
Kilder: B.T:, mandag, Børsen, mandag, Kristeligt Dagblad, mandag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark