Dagens EU-tophistorier
Interne anliggender: Ny tysk regering har lange udsigter
Det socialdemokratiske SPD fik 25,7 procent af stemmerne og blev det største parti ved forbundsdagsvalget, men det er ikke ensbetydende med, at partiets kanslerkandidat, Olaf Scholz, også bliver Tysklands niende forbundskansler, skriver Kristeligt Dagblad. CDU fik 24,1 procent af stemmerne, men begge partier har meddelt, at de ikke ønsker at gå i regering sammen. Derfor ligger det umiddelbart til, at det bliver Det liberale parti FDP og miljøpartiet De Grønne, som henholdsvis fik 11,5 og 14,8 procent af stemmerne, som kan afgøre, om det bliver SPD eller CDU, der får kanslerposten. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, forventer, at både Die Grünen og FDP vil sælge sig dyrt, skriver Børsen. “De vil kunne få hver deres aftryk og hver deres store projekt. De liberale vil have finansministerposten og en klar satsning på digitalisering og reformer. De grønne skal have et stærkt klimaministerium og måske også udenrigsministerposten. Der, hvor der for alvor er konflikt, er i den økonomiske politik. Der skal virkelig findes nogle kompromiser,” siger hun.
Politiken skriver, at mandag formiddag stod Scholz pavestolt og redegjorde for, hvordan han efter det tyske valg vil bruge alle sine vågne timer på at forsøge at skrue en "social-økologisk-liberal" regering sammen i selskab med De Grønne og det liberale parti, FDP. Hans håb er at have en regering på plads inden jul. På pressemødet mandag sendte han en varm hilsen mod nord. I valgkampen har Scholz slået på tromme for sin egen rolle bag Tysklands finanspolitiske kursændring under coronakrisen sidste år, der førte til fælleseuropæisk gældsoptagelse for omtrent 800 mia. euro for at finansiere EU's coronahjælpepakker og det var under disse forhandlinger, at Tyskland havnede på kollisionskurs med lande EU's såkaldte sparebande. "Jeg tror, de socialdemokratiske regeringschefer i de skandinaviske lande og den fremtidige regeringschef i Norge glæder sig over, at SPD har vundet dette valg. I hvert fald er det det budskab, jeg har fået fra dem alle," sagde Olaf Scholz med et smil og fortsatte: "Intet medlemsland er stødt på problemer med sin statsfinansiering. Det er ganske, ganske bemærkelsesværdigt. Jeg tror, de skandinaviske lande skal være meget tilfredse med det, vi gør sammen i Europa."
Børsen skriver også, at fra investorer, dansk erhvervsliv og Christiansborg er der positive reaktioner på det tyske valgresultat. Fra Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef hos Dansk Erhverv, lyder det: “Punkt ét for os er stabilitet. Vi vil gerne have, at tyskerne opfører sig nogenlunde stabilt, og det ser ud til at ske, fordi et af de to store partier - CSU/CDU eller SPD - kommer til at indgå i en koalition.” Tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard (R), skriver på Twitter, at han ser muligheder i, at Tyskland nu kan indtage en stor rolle i den bæredygtige udvikling i EU: “Tæt valgresultat i Tyskland og uforudsigeligt efterspil. Men hvis De Grønne og de liberale - den tyske ungdoms foretrukne partier - formår at spille deres kort rigtigt, kan Tyskland blive ny drivkraft for bæredygtig udvikling i hele EU."
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag: "Det bør være Tysklands afgående finansminister Olaf Scholz, der får muligheden for at afløse Angela Merkel i kanslerministeriet som leder af en socialdemokratisk regeringskoalition med det liberale FDP og De Grønne som juniorpartnere efter søndagens valg. [...] Hvis der er noget, som det både værdimæssigt og økonomisk splittede EU har brug for, så er det en stabil tysk forbundsregering, der med pondus - men uden at kanøfle de mindre medlemslande - tør tage teten i de vigtige drøftelser om unionens fremtidige kurs. Selvom udenrigspolitikken på det skammeligste har været næsten totalt fraværende i valgkampen, er Tyskland alene på grund af sin størrelse, økonomiske styrke og sit befolkningstal den mest vægtige spiller i EU, som alles øjne er rettet på. Godt nok har Merkel som krisemanager prøvet at holde sammen på butikken. Men hun har også lurepasset, når det gjaldt om at fremtidssikre EU som et fortsat relevant samarbejde til fordel for dets borgere. Samtidig er der i høj grad behov for at definere en fælleseuropæisk stemme på en verdenspolitisk scene, hvor USA i stigende grad er optaget af sig selv, og Kina buldrer frem. Tysklands nye regering bør være så stabil og stærk, at den kan tage tiltrængte initiativer til at forny EU efter pandemien."
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "EU har haft en trofast og sikker ven i Merkel. [...] Merkels forsigtighed afspejler sig i næsten alt. Hun efterlader et Tyskland, som på mange måder stadig befinder sig i forrige århundrede. [...] Rent ud sagt, så vil Merkels periode blive husket som systembevarende og ikke med de store og afgørende reformer, der kunne sikre en betydelig større tysk fremdrift. Derfor skal De Grønne have ros for to ting, selv om vi langt fra er enige med De Grønnes politik blandt andet i spørgsmålet om atomkraftværker. De Grønne har fået tyskerne til at tænke grønt på en række områder, og de er gået i rette med Rusland og den gasforsyning, som ikke alene truer miljøet, men også gør Tyskland afhængig af Rusland. [...] Hvis Tyskland for alvor vil være en ledende nation i EU, så er det på tide, at landet også tager lederskab ikke alene på det grønne område. Også på det sikkerhedspolitiske. En stærk alliance på det område med andre lande kræver, at man har et toptunet militær med en troværdighed og en afskrækkelse i forhold til en potentiel fjende. Den respekt er der ikke. Man kan håbe, at en ny regeringskonstellation vil føre Tyskland ind i det 21. århundrede også teknologisk og gennemføre meget nødvendige reformer."
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Uvægerligt vil Tysklands nye forbundskansler blive en værkfører snarere end landets nye adm. direktør. Søndagens valg er ensbetydende med en markant ændring i magtstrukturerne i tysk politik. Tiden med stærke og næsten enerådende forbundskanslere er forbi. Uanset om SPD's Olaf Scholz eller CDU/CSU's Armin Laschet afløser Angela Merkel, så skal der nu bygges en bredere koalition end nogensinde før i nyere tysk historie. Det betyder en enorm magt til to mindre partier, det liberale FDP og Die Grünen, både før og efter regeringsforhandlingerne. [...] et udefra er den umiddelbare konsekvens også, at Tyskland i EU, Nato og generelt på den globale scene ikke længere kan stille med en magtfuld forbundskansler. Angela Merkel kunne i princippet altid selv bestemme og derfor forhandle med fuldt mandat på Tysklands vegne. [...] Den gode nyhed fra valget er, at Tyskland fortsat ledes fra midten. Hverken Die Linke eller AfD får politisk indflydelse. Økonomisk er Tyskland fortsat et anker i eurozonen og i EU, men i mulige kommende kriser kan man ikke længere forlade sig på Merkels personlige lederskab. Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil gerne overtage Tysklands rolle, men kan i princippet være fortid efter præsidentvalget til næste forår. Det er ikke nemt at forestille sig andre franske præsidenter med Macrons vidtgående - men uopfyldte - ambitioner om et snævrere EU-samarbejde. Den i årtier fremhævede fransk-tyske motor i EU kan dermed gå i stå. Uanset hvem der bliver tysk kansler, er der enorme sko at udfylde."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; Børsen, s. 6-7, 4-5; Politiken, s. 9; Berlingske, s. 2
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Migration: Advarsel mod pigtrådshegn, som Danmark har sendt til Litauen for at forsvare EUs ydre grænser
I dag rejser udlændingeminister Mattias Tesfaye til Litauen for at drøfte bevogtningen af EUs ydre grænser, skriver Berlingske. Det sker samtidig med, at dødstallet blandt flygtninge og migranter stiger i området. Eksperter kommer med hård kritik mod den danske regering for at sende en type pigtrådshegn til Litauen, som de spanske myndigheder har besluttet at pille ned på grund af flere dødsulykker med den type hegn. "Der har været adskillige dødsulykker med den type hegn ved både Ceuta og Melilla - et forhold den spanske befolkning også har været meget kritiske over for," siger Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker med speciale i migration og konfliktområder ved Dansk Institut for Internationale Studier. Udlændinge- og Integrationsministeriet har i et svar til Berlingske oplyst, at hegnet er sendt afsted og at der er tale om såvel almindelig pigtrådshegn samt det omstridte NATO-concertinapigtrådshegn. Nikolas Feith Tan, seniorforsker med speciale i international flygtningeret og menneskerettighedslovgivning ved Institut for Menneskerettigheder, forholder sig også kritisk til det danske tiltag om at sende den særlige type grænsehegn til Litauen. "De spanske enklaver er kendt for at have de mest intense eksempler på grænsekontrol med flere høje hegn mellem marokkanske og spanske territorier. Derfor er det oplagt interessant, at mens ét lands regering, Spaniens, vælger at tage den type hegn ned, vælger en anden regering, den danske, at bruge det imod migranter. Det er nyt, at Danmark indtager så stor en rolle og udviser så stor interesse for grænsekontrollen af Europa," siger han. Mattias Tesfaye udtaler i et skriftligt svar til Berlingske: "Regeringen støtter fuldt op om, at lande beskytter deres grænser. Det er derfor, at vi har sagt ja til at sælge pigtrådshegn til Litauen, da de rettede henvendelse til os. Det er også i Danmarks interesse. De ydre grænser er også Danmarks grænse. Men selvfølgelig skal alle menneskerettigheder overholdes. Ligesom der skal være mulighed for at søge asyl."
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), som blandt andet skriver: "Her i Kristeligt Dagblad skriver historikeren Brian Patrick McGuire den 22. september, at jeg har givet udtryk for et ønske om at blokere vejen til Vesten med pigtråd. Det kræver en nuancering. Det er korrekt, at jeg mener, at vi skal have styrket de ydre grænser. Men jeg taler ikke for lukkede grænser - jeg taler for regulerede grænser. Der skal være en dør ind til Europa og Danmark. Men det er afgørende at få demokratisk kontrol over, hvem der går ind ad døren. Sådan er det allerede i dag på mange områder. [...] Mere end 18.000 flygtninge og migranter er siden migrationskrisen i 2015 druknet i Middelhavet i forsøget på at nå frem til EU. Nogle dør bag i lastrummet på en lastbil. Andre bliver udsat for overgreb. Og omkring halvdelen af de asylansøgere, der får behandlet deres asylansøgning i EU, får afslag. Det er totalt uholdbart. [...] Vi bliver i et demokrati nødt til at insistere på, at asyltilstrømningen skal være under kontrol. Og derfor er grænsehegn og fysiske barrierer på nogle dele af vores ydre grænse også helt nødvendige. Regeringens ønske er, at de flygtninge, der træder ind ad døren til Danmark, kommer hertil som kvoteflygtninge udvalgt ud fra humanitære principper og i et antal, hvor integrationen kan følge med. Det er både ret og rimeligt."
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; Kristeligt Dagblad, s. 11
Konkurrence: Simon Kollerup kritiseres for nøl i strid om kinesisk prisdumping
I en højaktuel EU-sag, hvor påstået kinesisk prisdumping truer danske job i vindmøllebranchen, kritiseres erhvervsminister Simon Kollerup for at tøve, skriver Jyllands-Posten. "Det undrer mig, hvor Danmark er henne i denne sag. Som jeg hører det, er det lidt uld i mund fra ministerens side. Jeg har altid troet, at Danmark arbejdede for fair konkurrence, og vi synes, at det her åbenlyst er unfair konkurrence," siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Arbejdsgiverforeningen Tekniq. I øjeblikket er EU i gang med at undersøge påstandene om kinesisk prisdumping af tårnene, men ifølge Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, virker sagen forholdsvis oplagt, fordi EU for længst har konkluderet, at kineserne statssubsidierer produktionen af de stålplader, som udgør en stor del af vindmølletårnene. "EU er nødt til at tænke over, hvordan man mere holistisk kan beskytte sine industrier. Når de europæiske myndigheder konkluderer, at den kinesiske stat subsidierer sin stålindustri, vil det automatisk også påvirke andre industrier, hvor stålet bliver anvendt. Det er EU nødt til at kunne håndtere," siger Luke Patey. Simon Kollerup mener dog ikke, at sagen er så klar. "Det er en svær sag, både fordi der er væsentlige, modsatrettede erhvervsinteresser, og fordi sagen kan få betydning for den grønne omstilling i Danmark og i EU," skriver ministeren og uddyber: "Danmark og dansk økonomi har stor gavn af at kunne importere varer fra lande uden for EU. Samtidig er det vigtigt, at der sikres fair konkurrence, og at EU sætter effektivt ind over for unfair handelspraksis fra tredjelande som Kina." EU-ordfører Kim Valentin (V) har forståelse for, at erhvervsministeren afventer EU-Kommissionens undersøgelse, før han går ind i sagen, men understreger samtidig, at det er uacceptabelt, hvis kinesiske virksomheder kan udkonkurrere europæiske virksomheder ved at omgås de internationale spilleregler for statsstøtte. Der er dog ikke noget, som tyder på, at de europæiske vindmøllekæmper Vestas og Siemens Gamesa føler sig truet af kineserne. I øjeblikket forsøger de at få EU til at droppe overvejelserne om en told på de kinesiske tårne, hvor Vestas argumenterer for, at en fleksibel og effektiv global værdikæde er vital, hvis vindenergi fortsat skal være konkurrencedygtigt mod fossile energiformer. Vestas ønsker ikke at kommentere på, hvorvidt man føler sig truet af kineserne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12, 13
Andre EU-historier
Handel: Stort møde med amerikanerne overskygges af transatlantiske spændinger: "Det har været et totalt mareridt"
Altinget bringer en analyse af EU-redaktør Rikke Albrechtsen, hvor hun blandt andet skriver: "Timingen kunne mildest talt have været bedre. Når Margrethe Vestager og hendes sidekick i Bruxelles, Valdis Dombrovskis, der ligesom hende også er ledende næstformand i EU-Kommissionen, onsdag stiller i Pittsburgh til det første møde i et spændt afventet nyt Handels- og teknologiråd mellem EU og USA, sker det på et bagtæppe af ballade i det transatlantiske forhold. I små to uger har særligt franskmændene, men også flere EU-chefer, offentligt raset over, hvordan amerikanerne er gået bag ryggen på europæerne ved at indgå en forsvarsaftale med Storbritannien og Australien. En aftale, der indebærer et salg af ubåde for et trecifret milliardbeløb, som franskmændene egentlig havde aftalt, at de skulle levere down under, men som amerikanerne nu løber med."
Kilde: Altinget
Institutionelle anliggender: Briterne er ved at løbe tør for benzin
I Storbritannien er de ved at løbe tør for benzin, skriver flere aviser. Panikken ramte ironisk nok samme døgn, som den konservative britiske transportminister på morgen-tv fastholdt, at der var rigeligt med benzin. 12 timer senere var landet tæt på tørlagt for benzin, og søndag aften besluttede den britiske regering at ophæve konkurrenceloven for brændstofindustrien, hvilket betyder, at industrien kan få lov til at koordinere forsyninger til landets benzinstationer. Forklaringerne på den britiske krise er flere, men Brexit er den faktor, som tydeligst adskiller landet fra andre europæiske lande, da Storbritannien p.t. mangler to millioner mennesker i arbejdsstyrken, heriblandt 100.000 lastbilchauffører. Nu vil regeringen alligevel midlertidigt tillade 5.000 lastbilchauffører fra EU for at afhjælpe den akutte mangel. Men eksperter mener ikke, at det løser problemet. Edwin Atema fra den hollandske FNV-fagforening, der repræsenterer lastbilchauffører fra hele EU, mener, at forslaget er en "blindgyde". "Jeg tror ikke på, at chauffører fra EU vil tage til Storbritannien på en kort opholdstilladelse for at hjælpe briterne ud af det rod, de har skabt for sig selv," siger han ifølge Politiken.
Kilder: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 13; Jyllands-Posten, s. 14-15
Interne anliggender: Europa-analytiker: Valget i Tyskland kan blive et grønt eksporteventyr for Danmark
Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, giver mandag sit bud på, hvordan fremtiden for tysk politik ser ud. "Tyskland er en helt utrolig vigtig partner for os, både handelsmæssigt, politisk og økonomisk. Det er det land i verden, der er vigtigst for Danmark. Derfor er det vigtigste for os, at Tyskland fortsat er velfungerende og får en stabil regering," siger Thomas Lauritzen og fortsætter: "Vi ved, at uanset om det bliver Olaf Scholz eller Armin Laschet, som bliver kansler, så er det begge to politikere, som efter dansk standard er meget EU-ivrige. Der er ikke nogen, der er skeptikere i forhold til EU-samarbejdet. De mener begge to, at EU skal være meget stærkere på forsvarsområdet som eksempel. Hvis det bliver Scholz, så bliver det interessant at se, hvordan han vil forholde sig til et mere socialt EU på områder som mindsteløn, som Danmark godt kan blive lidt forskrækket over. Også genopretningsplanen i EU, der flytter en del penge fra nord til syd i EU, skal gøres permanent. Det kaldte Merkel jo en engangsforestilling, men på venstrefløjen i Tyskland er det ikke nødvendigvis den holdning, man har. Scholz har været meget forsigtig med at melde noget ud på det punkt."
Kilde: Altinget, mandag
Retlige anliggender: Tænketank kritiserer forslag til hvidvasklov
I kampen mod hvidvask vil Justitsministeriet oprette et nyt forum, hvor banker og myndigheder kan sætte enkeltpersoner under lup, dele information og igangsætte overvågning, men tænketanken Justitia mener, at det krænker retssikkerheden, skriver Børsen. “Det betænkelige ved lovforslaget er, at banker og revisorer får en rolle i efterforskningen af økonomisk kriminalitet. På den måde bliver de en del af myndighedsudøvelsen. Normalt holder du private aktører langt væk fra myndighedsudøvelse,” siger Henrik Rothe, projektleder i Justitia. Kalle Johannes Rose, forsker i hvidvask på Copenhagen Business School, mener dog ikke, at der er grund til bekymring. “Der brydes kun med retssikkerheden i de tilfælde, hvor der er en særlig suspekt mistanke om, at du er kriminel - og der skal meget til, at den mistanke opstår. Det skal have en særlig beskaffenhed. Vi ender med at beskytte kriminelle uden den tilgang,” siger Kalle Johannes Rose og fortsætter: "Vi ser det på EU-plan, hvor medlemsstaterne arbejder sammen. Det er det samme, der nu foreslås på nationalt plan. Det har vi ikke gjort indtil nu, og det betyder, at vi er langt bagud i forhold bekæmpelse af hvidvask."
Kilde: Børsen, s. 14
Det digitale indre marked: Krav om indsamling af data
I regeringens forslag til ny lovgivning om logning fremgår det, at myndighederne fremover skal have lov til at kræve, at der indsamles telefondata generelt og udifferentieret i et år ad gangen, hvis der vurderes at være en alvorlig trussel mod Danmark. Flere domme fra EU-Domstolen har slået fast, at systematisk indsamling af teledata er i strid med EU's regler og derfor ser regeringen sig nødsaget til at ændre de nuværende regler for logning.
Kilde: Børsen, s. 16
Migration: Knud Vilby: Danmark svigter flygtningene i Grækenland
Altinget bringer et debatindlæg af Knud Vilby, fhv. chefredaktør, Information, som blandt andet skriver: "Vi hører stort set ikke længere om de strandede flygtninge i Grækenland. [...] Den internationale migrantorganisation IOM indledte i april 2020 et projekt, der frem til oktober i år søger at hjælpe de allermest udsatte i de græske lejre - herunder 1600 uledsagede børn. Det skal ske ved, at EU's medlemslande tilbyder genbosætning, og dermed både hjælper flygtningene og aflaster EU-landet Grækenland. Programmet, der gennemføres i samarbejde med den græske regering, støttes blandt andet af FN's flygtningehøjkommissær UNHCR og FN's børneorganisation UNICEF, og det finansieres for 75 procent vedkommende af EU's fond for asyl, migration og integration, AMIF. Det er et mindretal af EU's medlemslande, der har budt ind og været med til at løfte byrden. Og Danmark er ikke en del af dette positive mindretal. [...] I Norden glimrer både Sverige og Danmark ved deres fravær på listen. Ser man på befolkningstal, svarer Tysklands indsats til, at Danmark havde taget omkring 180 flygtninge. Der bor 14-15 gange så mange mennesker i Tyskland som i Danmark. På det lidt mere overordnede plan er en række privilegerede EU-lande ikke parat til at hjælpe. Repatrieringsprogrammet løber til udgangen af oktober i år. Der er altså stadig muligheder, men der er ikke noget, der tyder på, at det flertal af EU-lande, der reelt siger nej til at fremme målet om EU-solidaritet, vil ændre holdning."
Kilde: Altinget
Klima: Tilbage til den grønne fremtid
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Europa er blevet ramt af et energiprischok, der er et forvarsel om, hvad der vil ramme europæerne, når løfterne i FN's Klimaaftale for alvor bliver hverdag. Flere faktorer spiller ind i det, der er endt som den perfekte efterårsstorm: ufordelagtigt vejr for vedvarende energi, geopolitik, svigtende gasleverancer og ikke mindst miserable politiske beslutninger. Resultatet er en 16-dobling af priserne på naturgas de seneste 18 mdr., en firdobling af de rå elpriser og i tilgift stigende oliepriser. Bedre bliver det ikke af, at de europæiske naturgaslagre er på et for årstiden foruroligende lavt niveau, der for alvor vil kunne mærkes, hvis den forestående vinter ikke bliver af den milde slags. [...] Med påklistrede smil taler man om den grønne omstillings velsignelser for kommende generationer, mens al viden om de økonomiske og sociale konsekvenser så vidt muligt holdes skjult, da der kun er forbrugerne til at betale. Ja, regeringerne kan sænke energiafgifterne, i takt med at priserne stiger, hvilket letter presset på forbrugerne. Omvendt svinder det statslige indtægtsgrundlag, og dermed bliver der færre ressourcer til de offentlige tjenesteydelser, som europæerne ikke vil undvære. Velkommen tilbage til den grønne fremtid. Den bliver overordentlig kostbar og vil have alvorlig social slagside."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28
Økonomi: Klima og omfordeling skal være økonomiens nye ledestjerner
Information bringer en kronik af Jørgen Lindgaard Pedersen, lektor emeritus i økonomi ved DTU. Han skriver blandt andet: "Økonomiens traditionelle teorier og målsætninger spiller fallit i vores tid, hvor klima og omfordeling er de altoverskyggende problemer. Det kræver politisk regulering og et bredt folkeligt opgør, hvis de superrige skal bidrage til den nødvendige omstilling. [...] Den nuværende og synkrone tilstand med generel mangel på arbejdskraft i USA, EU og Kina er historisk set særdeles usædvanlig. Da USA og EU blev ramt af finanskrisen i 2008, var den næppe mærkbar i Kina, og slet ikke med arbejdsløshed til følge. Tilstanden med generel overefterspørgsel efter arbejdskraft har sandsynligvis kun en kort varighed, der fører til betydelig inflation, stigende renter og efterhånden stigende arbejdsløshed, men dæmpes, når den opdæmmede efterspørgsel efter coronakrisen er tilfredsstillet. Det interessante spørgsmål er nu, hvilken ny politisk økonomi der vil vinde frem. I debatten er der en vis tilslutning til det synspunkt, at keynesianismen vil kunne få en genfødsel. Der henvises eksempelvis til det forhold, at såvel EU som USA under og efter COVID-19 fra begyndelsen af 2020 har kørt deres offentlige økonomier med store underskud, der giver mindelser om finanskrisen i 2008. Problemet med en sådan tilbagevenden til keynesianismen er efter min mening, at den ikke er gearet til at tage hensyn til klima og omfordeling. Men den kan få en vis betydning i en verdensøkonomi, hvor USA, Kina og EU har opgivet frihandel og frie kapitalbevægelser og indført protektionisme og regulering."
Kilde: Information, s. 16-17
Institutionelle anliggender: Tiden efter Merkel bliver sværere end ventet
Berlingske bringer en analyse af Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, som blandt andet skriver: "Udsigten til langvarige regeringsforhandlinger efter det katastrofale valg søndag kan give ubehagelige efterdønninger i Europa og resten af verden på et tidspunkt, hvor alt er oppe at vende, både med de kommende klimaforhandlinger, der begynder 1. november Glasgow, usikkerheden i Europa med den fransk-amerikanske strid og spørgsmålet om Kina. Det mest optimistiske, man kan sige i den forbindelse, er, at den nuværende tyske kansler, Angela Merkel, stadig sidder på sit kontor i Berlin. [...] Merkel var - som de fleste tyske kanslere siden kul- og stålunionen blev dannet i 1951 - den førende skikkelse i det europæiske samarbejde, ofte hånd i hånd med Frankrig, men også ofte uden at Frankrig på den lange bane har kunnet kalde sig ledende i EU. Derfor er det også vigtigt for Macron at vide, hvem der bliver kansler. For Scholz har faktisk i sin tid som finansminister på det monetære og økonomiske område ligget tættere på Macron, som ønsker et tættere samarbejde i EU, også på det økonomiske område, og styrke institutionerne. [...] Merkel har haft et betydeligt mere positivt forhold til både Kina og Rusland, end USA har brudt sig om, ikke mindst af hensyn til økonomien. På grund af fortiden - Anden Verdenskrig - har Tyskland heller ikke markeret sig som den mest effektive militære magt i Europa. Den rolle har været overladt til Frankrig. Og spørgsmålet, alle stiller sig, er, om usikkerheden efter Merkels stabile styre - på trods af ovenstående problemer - kommer til at skade landets position som EUs stærkeste magt, eller om Frankrig kommer til at overtage den rolle. Den situation vil også bringe usikkerhed ind i den kommende tid."
Kilde: Berlingske, s. 13
Interne anliggender: Fem ting, de danske partier kan lære af valget i Tyskland
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: "Danmark er ikke Tyskland, og Folketinget er ikke den tyske forbundsdag. Tænkt hvis den liberale - gule - Alex Vanopslagh og den rødgrønne Pia Olsen Dyhr nu skulle i regering sammen med enten Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen/Søren Pape Poulsen som statsminister. Det er svært at se for sig. Men når det er sagt, så er der en hel del, de danske politikere kan lære af det tyske valg. Det handler om strømninger, om de politiske megatrends, som rammer alle demokratier uafhængigt af landegrænser. Her er fem tendenser, som også de danske partiers kampagnestab må forholde sig til. 1. Socialdemokratiet er tilbage [...] 2. Yderfløjene taber [...] 3. Klimaet er det nye sort [...] 4. Dumheder koster dyrt [...] 5. Vælgerne er troløse som aldrig før [...] Valget i Tyskland var endnu en bekræftelse på, at vælgerne i dag er langt mere troløse end tidligere. Både SPD, de Grønne og CDU/ CSU har oplevet store rutsjeture på mere end 10 procentpoint i meningsmålingerne i løbet af det seneste halve år. I Danmark stiller indtil videre 13 partier op til folketingsvalg næste gang, og valgresultater er blevet langt mere uforudsigelige ned tidligere. Den aktuelle dagsform kan gøre en enorm forskel i begge retninger."
Kilde: Berlingske, s. 11
Interne anliggender: Selv en vinder må forholde sig til tabernes landskab
Jyllands-Posten bringer en kommentar af journalist Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Den tyske tv-station ZDF har valgt farven lyseblå til at markere Tysklands EU- og indvandrerkritiske parti Alternative für Deutschland (AfD). Sort er til gengæld farven, som er tildelt CDU/CSU, og i mange år var det da også skrevet med stenskrift i Tyskland, at der ikke måtte opstå noget parti til højre for det store kristendemokratiske parti. [...] Faktisk er der en hel lyseblå kile imellem SPD's overvejende røde Nordtyskland og det sort-dominerede Sydtyskland. Den ligger i det tidligere DDR: Gera, Zwickau, Görlitz. Midt i det lyseblå landskab ligger byer som Dresden, Chemnitz og Leipzig som sorte eller røde undtagelser. Spørgsmålet er, om den stabilitetsorienterede, forsigtige og fornuftige Angela Merkel havde blik for konsekvenserne af sin egen politik. Italiens tidligere premierminister Mario Monti besvarer indirekte spørgsmålet i et interview med Corriere della Sera. Monti, som er økonom og tidligere EU-kommissær, blev i 2011 sat ind som teknokratisk regeringschef efter Silvio Berlusconi - et træk, som både Merkel og Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy, var meget begejstrede for. I dag er Montis konklusion, at Merkel ikke forstod, hvilke konsekvenser det ville få, når hele eurozonen skulle indstilles efter den tyske sparekurs. [...] I samme interview anklager Mario Monti Merkel for at have sat Tysklands interesser over egne principper ved i lang tid at undlade at tage et opgør med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og at det dermed var med Merkels accept, at EU's første autokratiske styre blev dannet. Uanset hvem der bliver kansler i Tyskland, så kan han ikke se bort fra det lyseblå hjørne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28
Migration: Analytiker: Bo Lidegaard og Andreas Steenberg placerer migranter mellem myter og mure
Altinget bringer et debatindlæg af Alexander Kjærum, senioranalytiker, Dansk Flygtningehjælp. Han skriver blandt andet: "Først var det Bo Lidegaard og senest Radikale i form af politisk ordfører Andreas Steenberg, der var ude og tage afstand fra tidligere tiders naive tilgang til migrantionsdebatten. Nu må mure og pigtrådshegn være svaret på at håndtere migrationen til Europa, skal vi forstå. Og fred være med, at mennesker ændringer holdninger. Det er blot synd, når det tilsyneladende sker på baggrund af misforståelser og myter. [...] Antallet af fordrevne i verden er 82,9 millioner. Kun omkring 3,5 million af dem er i EU - altså cirka fire procent af det samlede antal fordrevne eller svarende til 0,8 procent af befolkningen i EU. Af de 82,9 millioner har omtrent 28 millioner søgt international beskyttelse, mens næsten 49 millioner er internt fordrevne i deres egne lande. [...] Bo Lidegaard og Andreas Steenberg mener tilsyneladende, at en 'Europa først'-politik, hvor sikring af demokrati og menneskerettigheder i EU sker gennem politikker, der vil føre til menneskerettighedskrænkelser for migranter og flygtninge og støtte til illiberale diktaturer, er eneste løsning på ankomsten af flygtninge og migranter. Ser vi på størrelsesordenen af antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Europa, vil det være som at skyde spurve med kanoner. Eller som de har prøvet i Grækenland: At skyde migranter med lydkanoner. Det virker historieløst at advokere for genetablering af pigtråd og mure som en måde at håndtere nødstedte mennesker i søgen efter beskyttelse. Det kender vi resultatet af fra historien, og derfor lavede visionære politikere internationale aftaler for, at det ikke skulle gentage sig.
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. september 2021