Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 29. august 2023



Tophistorier

Kinesiske sprækker kan være en fordel for Vesten
For første gang i mere end to år er Kina ramt af deflation, og ifølge den amerikanske kapitalforvalter Pimco vil det få konsekvenser for verdensøkonomien, hvis den fortsætter, skriver Jyllands-Posten. "Svagheden i Kinas økonomi og de dalende priser vil sandsynligvis smitte af på verdensmarkederne, hvilket på kort sigt er gode nyheder for de vestlige centralbankers slagsmål med den øgede inflation," siger Tiffany Wilding, amerikansk cheføkonom i milliardforvalteren Pimco. Mens USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i mere end et år har været nødt til at hæve de toneangivende renter for at sænke inflationen, er Kina nødt til at tage andre værktøjer i brug for at få den op, da Kina ikke har mærket til en inflation udløst af solid efterspørgsel og begrænset udbud, efter at landet skrottede sin nultolerancestrategi over for covid-19 og genåbnede i starten af året. "For Kinas vedkommende afgøres risikoen for et mere mærkbart pres fra deflationen af regeringens politik de kommende måneder. Tilstrækkelig finanspolitisk stimulans, som øger den indenlandske efterspørgsel, kan sætte fart på inflationen, mens forsinkede eller utilstrækkelige politiske tiltag kan medføre en nedadgående spiral," bemærker Tiffany Wilding.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Bankerne har travlt med at nedjustere deres vækstskøn for Kina, der også er blevet Danmarks fjerdestørste eksportmarked. USA's præsident, Joe Biden, er også tydeligt nervøs. Uanset at USA ikke har gjort meget for at give Kina en hjælpende hånd. Biden-regeringen fastholder Donald Trumps handelskrig med høje importafgifter på mange kinesiske varer. Desuden har USA indført eksportforbud til Kina på avancerede computerchip, som mange af Kinas it-virksomheder er dybt afhængige af. Alligevel kalder Biden Kinas økonomi for en “tikkende, tidsindstillet bombe”. Han talte om “problemer” i økonomien med “den aktuelt højeste arbejdsløshed. Det er ikke godt, når dårlige mennesker har problemer, så gør de dårlige ting”, sagde Biden i en tale i Park City i Utah 11. august. Men Kina-situationen er kompleks. På trods af handelskrigen er den generelle samhandel ikke faldet. Og tre relativt nylige besøg i Kina af udenrigsminister Antony Blinken, finansminister Janet Yellen og særlige klimaudsending John Kerry får i fire dage i denne uge et nyt lag diplomatisk fernis af handelsminister Gina Raimondo, der i Beijing siger, at hun vil “beskytte det, vi skal, og promovere, hvor vi kan”. [...] I oktober sidste år advarede den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, sine EU-kollegaer om en “massiv finanskrise” i Kina, hvis ikke Beijing fik styr på især krisen i ejendomssektoren. Intet positivt at sige? Jo, Kina på kanten af deflation trækker inflationen ned i resten af verden. Og fordi Kina siden 2001 har stået for knap to tredjedele af stigningen i den globale CO2-udledning, er lavere vækst godt for klimaet."
Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 7 (29.08.2023)

Prioriterede historier

Med flodpramme vil EU bryde den russiske kornblokade
EU vil med en flåde af flodpramme og masser af lodser bryde den russiske blokade og sikre Ukraines eksport af landbrugsvarer til verdensmarkedet, skriver Jyllands-Posten. Ukraine er fortsat en af verdens største landbrugsnationer og tegner sig normalt for en stor del af forsyningerne af hvede, majs og byg til verdensmarkedet, men de russiske angreb truer imidlertid med at blokere eksporten, hvilket er grunden til, at EU - anført af Rumænien - arbejder intenst på at åbne nye transportveje. "Det er vigtigt for EU at vise, at man ikke er afhængig af aftalen med Rusland om kornkorridoren. Det kan man demonstrere ved at åbne alternative transportveje, hvor Rumænien bruges som transitland," forklarer Palle Jakobsen fra det danske firma Agrocom, der rådgiver kornproducenter og forhandlere. EU's import af korn fra Ukraine er det seneste år vokset 152 pct. til 22 mio. tons, hvilket er mere end halvdelen af hele EU's kornimport. EU frygter, at lukningen af kornkorridoren medfører, at Ukraines eksport til de fjerne markeder standser, hvorefter hele landets korneksport vil vælte direkte ind i EU og slå bunden ud af priserne, som har været en tendens det seneste år. Det skabt så stor vrede i landbruget i de østligste EU-lande, at disse i en periode slog grænsebommene ned og afviste import af ukrainsk korn. I første omgang fik EU-Kommissionen løst problemet ved at tildele de østeuropæiske landmænd særlige støtteordninger og samtidig indføre bestemmelser om, at det ukrainske korn kun må passere igennem de østlige EU-lande. "Den ordning flytter bare det ukrainske korn og dermed prispresset længere mod vest til blandt andet Tyskland. Den rigtige løsning er helt klart at holde Ukraines adgang til verdensmarkedet via Sortehavet åben. Noget af kornet vil stadig ende i EU, men det vil være langt mindre end i en situation, hvor eksporten via Sortehavet er lukket," påpeger chefanalytiker John Jensen, Agromarkets.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (29.08.2023)

EU-præsident vil speede proces op
EU-præsidenten, Charles Michel, meldte sig mandag ind i debatten med et forslag om at sætte tidsfrist på: Senest i 2030 skal EU være klar til at optage nye lande. I en tale under et besøg i Slovenien lød det fra Charles Michel: “I forberedelsen af EU's næste strategiske agenda må vi sætte os et klart mål. Vi må være klar, på begge sider, til at udvide i 2030.” Seniorforskerne Piotr Buras og Engjellushe Morina fra tænketanken European Council on Foreign Relations anbefaler en trinvist udvidelsesforløb med flere aspekter. De foreslår at fastsætte en deadline for udvidelsen inden 2030 og opnå enighed blandt EU-landene om de nødvendige interne reformer. Desuden bør der lægges større vægt på at opnå enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitikken i forhold til ansøgerlandene. Der er i alt ti lande, som står i kø til medlemskab. Otte har formelt fået status som kandidatlande, mens to er potentielle kandidater og hvis alle ansøgerlandene lukkes ind, vil unionen i fremtiden have 37 medlemmer, som potentielt skal have hver sin plads ved bordet til topmøder og ministermøder samt hver sin EU-kommissær.
Børsen, s. 10 (29.08.2023)

Finansielle anliggender

Nyd nedturen - bare vi lærer af den
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Carsten Valgreen, partner, AGM Research, som blandt andet skriver: "Europa er på vej i recession. Enten bliver den dyb, eller også bliver den mild. Og efter den skal der nok komme et opsving, når ECB sætter renten ned igen. Arbejdsløsheden kommer til at stige - mere eller mindre. Og så falder den igen. Det kommer til at gøre ondt - men det er ikke det værste. Det værste er, at bnp pr. beskæftiget ikke er steget i de seneste fem år, og at indtjeningen i europæiske virksomheder ikke er steget mærkbart de seneste 15 år - selv målt i løbende priser. [...] Der er ingen ledige ressourcer, økonomien er overophedet, renterne har været for lave, finanspolitikken for lempelig, og inflation har været den naturlige konsekvens. Nu har den lempelige økonomiske politik i det seneste årti indhentet os. Vi har et inflationsproblem, som ultimativt formentlig kun kan løses med højere ledighed i en lang periode. [... ] Man kan håbe, at den kommende krise ryster europæiske politikere og befolkninger tilstrækkeligt til at gribe i egen barm og gøre op med bureaukrati, futile planøkonomiske løsninger på klimaproblematikken og beskyttelse af særinteresser. Men jeg vil ikke satse på det. Det er altid nemmere at give eksterne årsager skylden: Det bliver ECB's skyld. Eller EU's. Eller markedets. Eller noget helt tredje. Tilbage står at nyde nedturen. Det vil stadig være rart at leve i Europa. Vi vil stadigt være rige.Men vi kommer ikke til at blive rigere."
Børsen, s. 26 (29.08.2023)

Institutionelle anliggender

22 konservative støtter Weiss som EP-spids
Der er 22 medlemmer af De Konservatives bagland som mandag i et brev har indstillet Pernille Weiss som spidskandidat til EU-parlamentsvalget næste år, skriver flere af dagens aviser. Beslutningen kommer efter, at partitoppen tidligere på året opfordrede Weiss til at træde tilbage som følge af en intern granskning af det utilfredsstillende arbejdsmiljø på hendes kontor. Formand for Konservative, Søren Pape Poulsen, meddelte i maj, at der var konsensus om ikke at have Weiss som frontfigur i næste valg. Fra regionsrådsmedlem i Region Nordjylland, Kim Frost, som er en af underskriverne, lyder det ifølge Ekstra Bladet: "Man kan ikke midt i det hele fjerne en så indflydelsesrig person i Europa-Parlamentet som spidskandidat. Derfor har vi vejet hendes kvalifikationer så tungt, at vi mener, hun skal fortsætte."
Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 4; Ekstra Bladet, s. 4-5; Berlingske, s. 10 (29.08.2023)

Tidligere særlig rådgiver bliver EP-kandidat for Venstre
Venstre i Nordsjælland indstiller folketingskandidat og 1. suppleant til Folketinget, Marianne Lynghøj, som den eneste EP-kandidat, skriver Altinget mandag. Hun har et indgående kendskab til EU-politik, som hun har erhvervet sig gennem sin tidligere stilling som særlig rådgiver i Europa-Parlamentet. "Jeg er meget glad for og ydmyg over den store opbakning, som jeg har fået fra Venstre i Nordsjælland. Dem, der kender mig fra folketingsvalgkampen ved, at den grønne dagsorden fylder meget i mit politiske hjerte," udtaler hun og fortsætter: "Med erfaring fra det private erhvervsliv har jeg konkret viden om, hvordan danske og europæiske virksomheder hver dag arbejder for at skabe en grøn fremtid. Den erfaring vil jeg tage med mig i Europa-Parlamentet."
Altinget, mandag (29.08.2023)

Klima

CIP Fonden: Danmark har en gylden mulighed for at skabe et grønt brinteventyr
Altinget bringer et debatindlæg af Torben Möger Pedersen og Charlotte B. Jepsen, hhv. formand og ledende partner, CIP Fonden, som blandt andet skriver: "I 2030 skal Danmark præstere en drivhusgasreduktion på 70 procent. I 2045 har den nuværende regering en ambition om, at Danmark er klimaneutralt. For begge målsætninger gælder det, at brint er en afgørende brik, hvis vi skal være i stand til at levere. EU-Kommissionens rapport slår da også fast, at det er muligt at nedbringe de globale CO2-udledninger med helt op mod 95 procent inden 2050, hvis vi gør brug af grøn brint og sætter gang i en massiv udbygning af vedvarende energikilder som sol- og vindenergi. Det kræver, lyder det i rapporten, at vi allerede nu etablerer den nødvendige infrastruktur, så vi dermed har den rygrad, som hele vores grønne energiomstilling skal bygges op om. Det bør vække genklang på Christiansborg. For Danmark har en gylden mulighed for at skabe et grønt brinteventyr, som ikke blot bidrager til CO2-reduktioner, men også giver enorme eksportindtægter. [...] EU-Kommissionen understreger det energibehov, som CIP Fonden også har estimeret med: Ifølge rapporten kommer 80 procent af energiforbruget til at være baseret enten på brint eller el, når vi når 2050. [...] CIP Fonden ser derfor meget frem til, at Folketingets partier i det kommende folketingsår skal forhandle rammerne om en brintinfrastruktur på plads. Den bliver afgørende for, om Danmark når sine langsigtede klimamål herhjemme og bidrager til at nedbringe CO2-udledningerne globalt."
Altinget, mandag (29.08.2023)

Hvorfor pumper vi offentlige midler i at modarbejde grøn mad?
Børsen bringer en kommentar af Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening. Han skriver blandt andet: "Den industrielle animalske fødevareproduktion har et gigantisk klimaaftryk, både hvad angår udledning af drivhusgasser og vand og arealforbrug. At ændre den måde vi spiser på, er en af de mest effektive måder, vi kan nedbringe vores klimaaftryk. Hvis vi skal nå klimamålene, skal den animalske sektor reduceres. Så enkelt er det. [...] Hele 70 pct. af de tildelte EU-midler gik i Danmark til at fremme det animalske. Eksempelvis er der blevet brugt millioner på kampagner, der skal overbevise unge om, at de skal spise mere svinekød, og EU har brugt 27 mio. kr. på at støtte en kampagne, der opfordrede borgerne til at blive “beefatarians”. Sidstnævnte blev kritiseret fra flere sider for direkte at modarbejde EU's egen strategi om at promovere en grønnere og mere plantebaseret kost. [... ] Hvordan kan det lade sig gøre, at de officielle kostråd anbefaler os at spise langt mere grønt og langt mindre kød, både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed, alt imens der både nationalt og på EU-niveau pumpes offentlige midler i at modarbejde den grønne udvikling? Det er det glade samfundsøkonomiske vanvid."
Børsen, s. 12 (29.08.2023)

Materialer i kredsløb kan åbne potentiale på 52 mia. kr.
En ny analyse fra Boston Consulting Group (BCG) viser, at hvis vi fordobler industrien for cirkulær økonomi herhjemme, kan der hentes en ekstra værdi af 52 mia. kr., skriver Børsen. “De nordiske lande bliver samlet set betragtet som bæredygtige foregangslande. Men de har en hel del at forbedre sig på for bare at nå det europæiske gennemsnit for cirkulær økonomi,” siger Esben Hegnsholt, partner i BCG's danske kontor og konsulenthusets førende ekspert i bæredygtige forretningsstrategier i Norden. I 2020 udgav EU-Kommissionen en handlingsplan for den cirkulære økonomi, som indeholder nye initiativer, der skal “modernisere og omstille vores økonomi, samtidig med at vi beskytter miljøet”. En undersøgelse fra DTU Sustain viste tidligere i år, at langt de fleste virksomheder er åbne over for at omlægge fra lineær til cirkulær økonomi, men kun en fjerdedel er i gang med egentlige cirkulære initiativer. “Der er et kæmpe potentiale, men der skal en kæmpe indsats, investering og adfærdsændring til i virksomhederne,” siger partner og cheføkonom i Deloitte Majbritt Skov, som ikke tror på, at vi inden 2030 kan nå at hente så stor en merværdi, som BCG-analysen peger på.
Børsen, s. 8-9 (29.08.2023)

Sådan bliver vi afvænnet fra det fossile energifix
I Kroniken i Politiken i dag skriver Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Det er som om, at vi har ramt flere klimatiske tipping points. Vi brager gennem det 1,5 graders mål, man opstillede på FN's klimatopmøde i Paris for otte år siden. Globalt har vi kurs mod 2,8-3,2 grader mere end det førindustrielle niveau. Det kan blive værre, for nedsmeltningen og varmegraderne ved polerne stiger hurtigt. Vi er ved at miste grebet om vores fremtid. [...] Der er udsigt til meget vildere klimaforandringer, der kan koste mange menneskeliv, sende hundreder af millioner af mennesker på flugt fra de hedebølgeplagede lande og forværre biodiversitetskrisen. Politikerne burde være alarmeret. Og de burde nedsætte nationale operative kommandoer til at gøre noget årsagerne til klimakrisen. Nu. [...] Danmark har en flertalsregering, der har magt til at gennemføre de nødvendige reformer, men den leverer hverken på 2025 og 2030 målene i klimaloven eller på EU's krav. Engang var Danmark et grønt foregangsland, men det er vi ikke mere. Andre steder i Europa er klimabenægtere kommet til regeringsmagten, og selv Frankrigs præsident Macron er bange for sin skygge og kræver en grøn reformpause. Det store sorte tilbageslag skyller gennem Europa. I EU og globalt har vi aldrig fyret med så mange fossile brændsler og udledt så mange drivhusgasser. Trods alle løfterne ved FN's klimatopmøder går vi baglæns og blinde frem mod stadig større klimaødelæggelser. [...] Afbrændingen af fossil energi er hovedårsagen til klimaforandringerne. Kul, olie og gas står bag 86 pct. af CO2udledningerne. Derfor er det bedste og mest effektive svar på klimakrisen at nedtrappe de fossile brændsler hurtigt. [...] I 2030 kan vi godt fjerne op imod 80 pct. af vores CO2e-udledninger, og senest i 2040 kan Danmark blive et klimaneutralt land, hvis forslagene gennemføres. Men lige nu har regeringen svært ved at nå klimalovens reduktionsmål. Så kom nu i arbejdstøjet. Uden en hurtig udfasning af de fossile brændsler i alle sektorer, kommer vi aldrig i mål."
Politiken, s. 5-6 (29.08.2023)

Konkurrence

Tænketanken Europa: Dansk erhvervsliv bør bidrage til et fælles EU-modsvar til USA og Kina
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Overvad og Svend Roed Nielsen, hhv. chefanalytiker og seniorrådgiver, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "De seneste års kriser har rykket ved de globale spilleregler og tydeliggjort, at verden er blevet mere usikker, og verdenshandlen er blevet mindre fri. Derfor har regeringen nedsat et nyt virksomhedsforum for globale risici. Det skal rådgive regeringen med konkrete input til, hvordan danske virksomheder bedst kan navigere i en ny geopolitisk virkelighed og forholde sig til samspillet med EU's industripolitik. Det er et vigtigt initiativ, for når man i EU former industripolitikken, vil det have stor indflydelse på de danske virksomheder. Derfor skal erhvervslivet naturligvis forholde sig til de diskussioner, der på nuværende tidspunkt foregår i resten af EU. [...] Starter man med spørgsmålet om statsstøtte, har EU allerede forlænget den midlertidige lempelse af statsstøttereglerne fra corona-tiden, fordi der var behov for et modsvar til statsstøtten i USA og Kina. Det har gjort det relativt mindre attraktivt at investere i EU, selvom EU's statsstøtte i størrelse faktisk svarer til den amerikanske. Men i EU har statsstøtten været rettet mod innovation og udvikling frem for produktion som i USA, hvor midlerne desuden er langt mere tilgængelige. Men udformningen af EU's statsstøtteregler indeholder mange dilemmaer. Lige nu lægger EU-Kommissionen op til et fokus på kendte grønne teknologier, men ved at fastlægge teknologierne på forhånd risikerer vi at satse forkert, da alle fremtidens grønne løsninger ikke nødvendigvis er kendt endnu. [...] Dansk erhvervsliv bør komme med deres bud på, hvordan vi fra dansk side sikrer et samlet EU-modsvar til Kina og USA og gøre EU i stand til at konkurrere eksternt på statsstøtten uden at sætte den interne konkurrence i EU's indre marked ud af kraft. [...] Når industripolitikken fylder meget i EU, skyldes det, at EU gerne vil kunne mere selv, da man er for afhængig af omverdenen. Russisk energi har her været det mest illustrative eksempel. I denne situation har EU-Kommissionen luftet ideen om, at der skal kunne nedlægges forbud mod, at virksomheder investerer i strategisk vigtige sektorer uden for EU. Det er et potentielt ret vidtgående indgreb i virksomhedernes investeringsfrihed. Dertil ser Kommissionen gerne, at eksportkontrol fremover koordineres tættere i EU. Da dette vil kunne få store konsekvenser for erhvervslivet, er det vigtigt, at Danmark får sat præg på den konkrete lovgivning."
Altinget, mandag (29.08.2023)

Udenrigspolitik

Aldrig mere magelig neutralitet
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Da 75-året for samarbejdspolitikkens sammenbrud blev markeret for fem år siden, gav den daværende regering alle levende modstandsfolk, tjenestegørende i allieret skibstjeneste, indsatte i kz-lejre og deres efterladte en hædersgave på 10.000 skattefrie kroner i respekt for deres ofre for Danmark. Skulle nogen få samme tanke i dag, hvor det er 80-årsdagen for, at den danske regering sagde fra over for den nazistiske besættelsesmagt og trådte tilbage, ville det være en endnu billigere omgang. For der bliver i sagens natur færre og færre levende vidner fra modstandskampen. [...] Men netop fordi de oprindelige forsvinder, er det endnu vigtigere, at vi andre husker og minder hinanden om, hvad det var, der var på spil. Det mindede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om for 20 år siden i en tale på 60årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud. [... ] Anders Fogh Rasmussens budskab er også et opgør med den neutralitet, som havde præget dansk politik i næsten 80 år. [...] Det gjorde modstandsbevægelsen op med og mindede datidens politikere om. Danmark tog det til sig; vi meldte os ind i verden - FN, Nato og EU - dog ikke uden undervejs at sætte vores forhold til vores venner og allierede på prøve med fodnoter. Men også det har vi lært af, så der i dag - aktuelt i Ukrainekrigen - ikke er tvivl om, at vi for længst har indset, inspireret af modstandsbevægelsen, at neutralitet ikke er en mulighed. Det er slut med at dukke sig og se, hvor historiens vinde blæser hen, inden man vælger side. [...] 80 år efter samarbejdspolitikkens sammenbrud og 20 år efter Anders Fogh Rasmussens tale er det stadig nødvendigt at minde om. Måske endda mere end nogensinde på et tidspunkt, hvor regeringen giver køb på værdierne over for statsledere i Mellemøsten."
Jyllands-Posten, s. 22 (29.08.2023)

Danmark sender F-16 til Ukraine, mens EU styrker Putin med milliarder
Holland og Danmark vil sende F-16-fly til Ukraine for at bekæmpe den russiske præsident, Vladimir Putins, invasion og i flere EU-lande hyldes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og ukrainernes heltemod. Alligevel bidrager EU med milliarder af kroner til den russiske statsøkonomi - penge, som Rusland kan bruge til at finansiere krigen i Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Ifølge nye tal fra den europæiske tænketank Bruegel udgør russisk gas p.t. omkring 15 pct. af EU's samlede import, og fra marts 2023 til februar 2024 vil EU tilføre mere end 20 mia. euro til den russiske økonomi, hvis EU fortsætter samme gasforbrug som nu. "Det udstiller, at EU er svag over for Rusland, når det gælder gas. Man frygter, at det vil have store økonomiske konsekvenser, hvis man stopper for importen," siger Ben McWilliams, der rådgiver om energi- og klimapolitik og er dataanalytiker i tænketanken Bruegel og påpeger samtidig, at flere europæiske lande stadig er dybt afhængige af russisk gas, særligt lande som Bulgarien, Slovakiet, Spanien og Østrig. Martin Lidegaard, politisk leder for De Radikale, mener, at der ikke er nok fokus fra regeringens side på problematikken. "Jeg savner samme handlekraft og det samme resolutte fokus fra regeringen ift. at stoppe EU's import af russisk gas, som vi har set med donationen af F-16-fly," siger han og mener, at udbygningen af fjernvarme og vedvarende energi går for langsomt. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail svarer han, at det er at sætte tingene på spidsen at sige, at Danmark har indflydelse på, om gassen kommer fra Putin eller fra Nordsøen. Han henviser samtidig til tal fra Det Internationale Energiagentur, der ifølge ham viser, at Europa kommer til at bruge fossil gas i mange år fremover, "også selv om Danmark ikke gør".
Jyllands-Posten, s. 8 (29.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark