Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 29. marts 2022
  • Repræsentationen i Danmark
  • 37 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 29. marts 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Nu er ukrainsk neutralitet på forhandlingsbordet
Flere aviser skriver om den militære konflikt imellem Rusland og Ukraine. Kristeligt Dagblad skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, i et interview med russiske journalister, har åbnet op for at forhandle med Rusland. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet fortæller, at Rusland, udover at forlange at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, også har forlangt en demilitarisering af Ukraine. Og det mener, Kenneth Øhlenschlæger Buhl ikke kommer til at ske: "At være neutral er bestemt ikke gratis. Det koster i virkeligheden mere end at være medlem af Nato. Det har vi historisk set i Finland, som har en kæmpe hær, men også i Sverige i perioder. Du skal virkelig investere for at kunne sikre din egen sikkerhed - især med den geografiske placering, Ukraine har," forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl, og fortsætter: "Det er det, som historisk har karakteriseret blandt andre Sverige, Finland og Østrig i varierende former. Neutralitet udelukker dog ikke et eventuelt EU-medlemskab."

I en analyse i Berlingske skriver avisens internationale analytiker Kristian Mouritzen blandt andet: "Sønderbombingen af Mariupol rammer dybt i de vestlige regeringschefers sorte samvittighed. Byen kan gå hen og blive et symbol på Vestens og den vestlige forsvarsalliance NATOs manglende muligheder for at gøre noget. [...] Diplomatiske kilder siger til Berlingske, at Mariupol ofte blev nævnt i korridorerne på de møder, der var i NATO, EU og G7 i sidste uge. Alle forsøgte at finde ud af, om man kunne gøre noget. Men frustrationerne fik frit spil, også fordi NATO er totalt handlingslammet. [...] Den amerikanske præsident, Joe Bidens følelsesmæssige, men personlige udtalelse i Warszawa om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke kan blive siddende på magten, var det mest synlige tegn på den frustration, der har grebet alle. [...] Biden havde nemlig i fire dage i NATO, G7 og EU siddet og diskuteret, hvad man kunne gøre ud over de historiske sanktioner, og at man i realiteten ikke kunne stoppe Putin på den korte og mellemlange bane. Og man er enige om, at det er Putin og alene Putin, der udgør problemet. Ingen andre, som også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sagde i et interview med Berlingske i slutningen af februar. Derfor var det personen Putin, der blev målet for Bidens raseri."

I en analyse i Jyllands-Posten skriver avisens sikkerhedspolitiske korrespondent, Jørn Mikkelsen, blandt andet: "De militære fronter er stivnet i Ukraine. Den russiske invasionshær er tilsyneladende kørt fast og gør kun mindre fremskridt. De ukrainske forsvarsstyrker formår indtil videre nogenlunde at holde linjerne og endda flere steder trykke russerne tilbage igen. [...] Her og nu er en forhandlingsløsning næppe sandsynlig. Der kan komme aftaler om midlertidige våbenhviler og humanitære korridorer, men en storstilet aftale, der regulerer Ukraines videre fremtid, er ikke i sigte. For to uger siden slap et referat fra et af møderne ud. Det blev udlagt derhen, at en løsning var på vej, men viste sig udelukkende at være en oplistning af de velkendte russiske krav: Ukraine skal afbryde tilnærmelsen til Nato og EU, anerkende annekteringen af Krim og lade sig afmilitarisere. I weekenden lagde Zelenskyj selv op til en form for ukrainsk neutralitet. Det har Rusland som et bærende krav med henvisning til lande som Østrig og Sverige. De færreste regner dog med, at Putin vil afbryde sin angrebskrig, der har været forberedt i måske to år, allerede nu. [...] Kreml kan satse på, at de målrettede angreb på byerne og civilbefolkningen i det lange løb gør de ukrainske styrker møre. Omvendt: Er Rusland økonomisk gearet til en meget lang krig, når Vestens sanktioner virkelig begynder at bide [...] I et forsøg på at fremtvinge en afgørelse kan Putin udvide krigen til at omfatte nogle af de Nato-lande, som de vestlige våbenleverancer strømmer igennem. Det vil udløse Natos såkaldte musketered og føre til den krig mellem Nato og Rusland, som Nato for enhver pris vil undgå. Men Putin kan føle sig tvunget til at eskalere konflikten. Nato er i forvejen dybt bekymret for, at den voldsomme oprustning af Ukraine via øst- og centraleuropæiske Nato-lande skal føre til uheld og fejltagelser, som optrapper konflikten. Dette scenario vil indebære, at Ukrainekrigen bliver en europæisk krig."

Information skriver i en leder blandt andet: "“I Guds navn - denne mand må ikke få lov til at blive ved magten,” sagde Biden i en tale i Polen lørdag om Ruslands præsident Vladimir Putin. En utvetydig erklæring om, at USA har opgivet alt håb om at fortsætte normale diplomatiske relationer med Rusland og i stedet vil føre en politik, der har til hensigt at vælte Putin fra magten. USA's strategi er ikke et regimeskifte i Rusland eller noget andet land, fik de medrejsende journalister at vide på vej til lufthavnen i Warszawa. [...] Ret beset er der ingen tvivl om, hvad Biden mente - og det er, at så længe Putin bliver siddende ved magten, vil USA nægte at tale med ham og hans regering. [...] Det egentlige formål var at konsolidere de fælles fodslag, den russiske angrebskrig mod Ukraine har fremkaldt. En for den vestlige alliance usædvanlige enhed mellem USA og Europa - tænk på splittelsen i NATO over Irakkrigen efter 2003. USA frygter, at sammenholdet ikke varer ved, hvis krigen fortsætter i meget længere tid. Den humanitære og økonomiske skade vil være for vanskelig at udstå for Europa."

I en signatur i Politiken skriver journalist på Politiken, Anders Jerichow, blandt andet: "Ups, Biden kom vist til at sige, hvad de fleste uden for Rusland - og sikkert mange inden for Rusland, - tænker: at Putin opfører sig som en slagter i Ukraine, hvor russiske fly på Putins befaling bomber civile, kvinder og børn. Og så slog Biden til lyd for, at Putin ikke burde forblive ved magten i Moskva. [...] Hvis krigen alligevel kommer til at koste Putin magten, vil det være hans egen forbaskede skyld. Intet tvang ham til at invadere Ukraine. Intet tvang ham til at lægge Mariupol i ruiner ligesom Grosjni og Aleppo. Se i dag, hvilken vej ukrainere flygter. Ikke til Rusland, ikke til Belarus, ikke mod nord eller øst. De flygter til samfund i Nato-kredsen. [...] North Stream skulle have været en fælles investering i gensidig afhængighed. Nu bliver det i stedet et sørgeligt bevis på, at frie samfund ikke kan gøre sig afhængige af undertrykkende despoters forgodtbefindende. Uanset al snakken om nyt sammenhold i EU og Nato, er EU-landene ikke i stand til at boykotte Ruslands gas og olie. Tværtimod er EU-stater nødt til at købe olie og gas af Putin i mindst nogle måneder, måske nogle år, endnu - hvis Putin ikke selv standser salget og lægger vores samfund under et sanktionspres. Så afhængige af Putins fossile brændstoffer er vi. Og det bliver værre endnu. EU, Storbritannien og USA har ikke været i stand til at overtale de lande, som har ekstra olie og gas, til at hjælpe med at gøre os fri af Putins Rusland. [...] Det understreger kun, at Europas energipolitik har bragt sig i en ulykkelig afhængighed af ikke kun Ruslands, men også Den Arabiske Halvøs diktaturer."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Rune Selsing, cand.mag i filosofi, cand.polit og blogger, blandt andet: "Forleden holdt Kenyas ambassadør i FN's Sikkerhedsråd en opsigtsvækkende tale. Her angreb han Putin for ikke at respektere de historiske grænser, der blev skabt ved Sovjetunionens sammenbrud. [...] Da Sovjetunionen brød sammen, fik vi ingen større folkeforflytninger, men en række nye selvstændige stater. Nogen med store russiske mindretal. Selvfølgelig giver den slags konflikt. Tjetjenien burde indlysende blive selvstændigt. Ligesom det samme indlysende gælder Krim (og nok også Donetsk og Luhansk). Så længe vi har kunstige stater med store kulturelle forskelle, vil vi have interne spændinger. Rusland tænker stadig som et imperium, og der er ingen udsigt til bedring. Og vi skal i øvrigt passe på med at kaste dom over dem, når vores Europæiske Union så indlysende selv er et forsøg på et genindføre gammel imperial logik. Man kan bedste forstå EU som et tysk forsøg på at genskabe Det Hellige Romerske Rige (962-1806). Russere, amerikanere og tyskere har det til fælles, at de tænker imperialt."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Lars Møller, tidligere dansk officer og jægersoldat blandt andet: "Krigen i Ukraine har udover voldsomme menneskelige lidelser også øget risikoen for en fødevarekrise ikke bare i EU, men i verden. Groft sagt troede derfor, at det ville være smart, at landmænd både herhjemme som i EU begyndte at opdyrke al landbrugsjord, så man i et vist omfang kunne kompensere for den manglende ukrainske og russiske hvede. Det er vores minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, overraskende nok overhovedet ikke enig i. At suspendere EUs direktiv for brakordning på grund af en eskalerende fødevarekrise er derfor kun en nedrig plan fra Venstres europaparlamentsmedlem Asger Christensen, der kun er ude på at ødelægge den grønne klimaløsning."

I et læserbrev i Politiken skriver Jørgen Kirkegaard, Hellerup, blandt andet: "Efter en måneds frygtelig krig ser det håbløst ud med fred i Ukraine. Men for en historiker ser løsningen på ingen måde umulig ud. Afhold dog en folkeafstemning, som vi gjorde i Danmark. En sådan afstemning skal ned på kommuneniveau, og den skal gerne ledes af FN eller OSCE med bistand af kyndige og ukorrupte folk. En ny og retfærdig grænse må så fastlægges, som vi også gjorde i Danmark. Så vil man klart kunne se, hvilke områder der føler sig knyttet til Rusland, og hvilke områder som ønsker fortsat at høre til Ukraine. Krim kunne for den sags skyld også deltage i en sådan folkeafstemning. Ukraine må så erklære sig neutral og uden for Nato, og de kan blive medlem af EU, når tiden er moden. Putin ville kunne afslutte krigen med en erklæring om, at alle trusler nu var afværget, og at de områder, hvor der er russisksindet flertal, er kommet tilbage til fædrelandet. Ukraine vil bevare sin frihed og kunne se en lys fremtid."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 11, 24; Ekstra Bladet, s. 22; Information, s. 20; Politiken, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 25, 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Hastemøde: EU-lande vil have styr på flygtningestrøm
Et hastemøde mellem EU's indenrigs- og udenrigsministre mandag, viser, at EU har massive udfordringer med de store flygtningestrømme. Det skriver Politiken. EU migrationskommissær Margaritis Schinnas udtalte dog på vej til mødet, at "det her er Europa fra den bedste side." På mødet mandag diskuterede ministrene en tipunktsplan fra det franske formandsskab, som foreslår bedre styr på registrering af flygtninge, og etablering af en standardiseret, ens hjælp på tværs af grænser af de flere millioner ukrainske flygtninge, som flygter fra den russiske invasion. "Det er meget vigtigt, at der ikke er forskel på, hvordan de forskellige lande modtager ukrainerne," påpegede den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin. Ifølge EU-kommissær Margaritas Schinnas handler det om at omdanne løfterne i den midlertidige ukrainerlov til virkelig hverdag. Men de enorme flygtningestrømme fra Ukraine, større end flygtningestrømmene fra Syrien, bliver en kæmpe opgave, som kræver midler. ”Der er ikke brug for omfordeling, men for frivillig hjælp landene imellem, og den fornemmer jeg er til stede," udtalte Margaritas Schinnas. En udfordring, EU står med, er hvad man skal stille op med folk uden ukrainsk pas og nationalitet, som også er flygtet fra krigens rædsler i Ukraine. De er ikke en del af særloven, hvilket betyder, at de ikke har samme ret til ophold, som ukrainere har. For at de kan modtage hjælp, skal de kunne dokumentere lovligt ophold og bolig i Ukraine, hvilket kan være svært, når man er flygtet i huj og hast.

I en klumme i Information skriver Slawomir Sierakowski, redaktør på det venstreliberale polske tidsskrift Krytyka Politiczna, blandt andet: "Der skulle en russisk angrebskrig til for at få Polen til at frafalde sin mangeårige modvilje mod flygtninge. I 2015, da Tyskland tog imod en million flygtninge (de fleste fra Syrien), sagde Polen nej til EU's anmodning om at acceptere bare 7.000. Og da Belarus sidste år begyndte at drive mellemøstlige flygtninge over Polens grænser, erklærede Warszawa undtagelsestilstand og indsatte militæret. I ingenmandslandet omkom 12 flygtninge af sult og kulde, men regeringens politik var populær blandt polakkerne, viste meningsmålinger. Nu har Polens regering åbnet grænserne for alle flygtninge fra Ukraine, herunder også for cirka 157.000 ikkeukrainere, hvoraf mange kommer fra Mellemøsten. [...] Denne generøse bistand kan skabe det indtryk, at Polen står godt rustet til at håndtere krisen. Det er dog langt fra tilfældet, og situationen rummer klare risici for Polen og Europa. Hjælper de vestlige regeringer ikke Polen økonomisk og logistisk, kan de snart stå over for en ny nationalistisk modreaktion. [...] Den nuværende vilje til at hjælpe kan snart blive til forbitrelse og frustration, når omkostningerne ved at understøtte så mange flygtninge bliver tydeligere. Polens siddende regering blev valgt på en decideret dæmoniserende kampagne mod flygtninge. Som regeringspartiets Jarosław Kaczyński udtalte i 2015, kan flygtninge bære på sygdomme, der “ikke er farlige i deres egne kroppe, men kan blive farlige her”. Regeringen håber nu utvivlsomt på, at Ruslands invasion og Polens humanitære mobilisering kan nulstille det konfliktfyldte forhold til EU. Måske vil EU-Kommissionen opgive sin lange strid med Polen om retsstatsprincipper og frigøre de EU-midler, som stadig tilbageholdes. Måske kan Polen slippe for at tilbagerulle de 'retsreformer', der gjorde Polens domstole til Lov og Retfærdighedspartiets forlængende arm. Måske vil EU og USA endda acceptere et semiautoritært styre i Polen som en pris, der må betales for den solidariske enhedsfront mod Rusland. I så fald kan det polske demokrati blive endnu et krigsoffer."
Kilder: Politiken, s. 3; Information, s. 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Regeringen forbyder handel med dansk valuta til Rusland
Den danske regering vil indføre en lov, som forbyder alt salg af dansk valuta og værdipapirer til Rusland og Belarus. Ifølge eksperter er vil loven indføres hovedsageligt for at være på linje med gældende EU-sanktioner på området. Det skriver flere aviser. Samtidig har regeringen indkaldt til pressemøde i dag, tirsdag kl. 11.15, hvor den, udover lovforslaget, også vil informere om sanktionernes betydning for dansk pengepolitik. Lars Olsen, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at loven mest indføres for at Danmark kommer på linje med EUs sanktioner og for at lukke eventuelle huller. "Eftersom det er noget, der også indføres i euroområdet, så er det nok en meget god idé, at Danmark indfører det samtidig, også af hensyn til fastkurspolitikken," forklarer Lars Olsen. Lars Rohde, direktør for Nationalbanken vil også deltage på pressemødet i dag.
Kilder: Berlingske, s. 7; B.T., s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: En sær omgang til 120 millioner pund
Unboxed festivallen i Storbritannien var oprindeligt tiltænkt som en festival, der skulle fejre Brexit, Storbritanniens udmeldelse af EU. Men i stedet, synes festivalen at være endt som det modsatte, en slags anti-brexit festival. Det skriver Politiken. Og Brexit-tilhængerne i det konservative parti er rasende. David Jones, medlem af Underhuset, raser, at skilsmissen fra EU skal hyldes på festivallen. "Brexit er genfødslen af Det Forenede Kongerige som en selvstændig nation. Det er noget, vi bør fejre, og dette er en kæmpe mulighed for at gøre det," udtaler David Jones. Festivalen blev iværksat af daværende premierminister Theresa May i 2018, og har et budget på 120 millioner pund.
Kilde: Politiken, s. 1-3

Udenrigspolitik: Ecco holder 250 butikker åbent
Den danske virksomhed Ecco er stærkt repræsenteret i Rusland og har over 250 butikker i landet. "Vi har ikke til hensigt at forlade det russiske marked, som situationen er i øjeblikket. I det øjeblik, EU eller den danske regering beslutter, at vi bør stoppe alt, gør vi det," sagde topchef i Ecco Panos Mytaros torsdag i et interview med Børsen. Ifølge Ecco er det hensynet til deres ansatte i Rusland, der gør, at de ikke forlader landet. "Det betyder, at 1800 mennesker plus deres familier, hvilket ifølge vores estimater udgør 5000 mennesker, bliver sendt på gaden. Vi vil ikke trykke på en aftrækker, der sender 5000 mennesker på gaden i Rusland ," forklarede Mytaros.
Kilde: Børsen, s. 7

Interne anliggender: Mette Frederiksens forårsoffensiv er havnet i grøften: “Alt er oppe i luften”
I Børsens Perspektiv af politisk korrespondent Jesper Hvass, kan man i dag blandt andet læse: "Krigen i Ukraine og afledte sager har lagt store dele af de centrale ministerier ned, stort set alle andre sager ryger ned i bunkerne, og flere planlagte politiske diskussioner er allerede udskudt. [...] Frederiksens liste eller “dosmerseddel” var lang: Der skulle forhandles en ny europapolitisk aftale. En grøn skattereform skulle aftale rammerne for en bred CO2-afgift. Regeringen skulle fortsætte reformerne, efter “Danmark kan mere 1” landede i januar. Der skulle forhandles en sundhedsreform, en medieaftale, en bandepakke samt en ydelsesreform med meget mere. I regeringstoppen mente man, at dette forår var det sidste vindue til at indgå store, væsentlige og brede politiske aftaler. Efter sommerferien, hvor der er mindre end et år til, at næste folketingsvalg skal være afholdt, ville det blive svært om ikke umuligt. [...] Flygtningestrømmen kan potentielt rydde hele den politiske spilleplade i lang tid, lyder det fra regeringskilder. Dermed er der en lang række prioriteter på Frederiksens dosmerseddel, der ikke bliver til virkelighed foreløbigt. For eksempel en ny europapolitisk aftale. Her var håbet, at man kunne blive enige om en bred aftale, der skulle erstatte den gældende europapolitiske aftale fra 2008. Statsminister Mette Frederiksen havde varmet op ved i et interview med Altinget at signalere, at Danmarks plads er i “hjertet af Europa”. En central korrektion i forhold til statsministerens tidligere mere skeptiske signaler i forhold til EU. Men troen på en ny bred aftale om Danmarks europapolitik er forduftet, fordi krigen i Ukraine fik et bredt flertal til at indgå et nationalt kompromis om sikkerhedspolitik. En del af den aftale er, at Danmarks forbehold over for et forsvarssamarbejde i EU skal til afstemning den 1. juni."
Kilde: Børsen, s. 18-19

Interne anliggender: Fransk fyrtårn på usikkert fundament
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Gunnar Olesen, cand. scient.pol., blandt andet: "Macrons Frankrig har fået en central rolle i EU og internationalt. Islamistisk terror og Gule Veste, som beskrevet hos Michel Houellebecq, fik Le Pen til at vejre morgenluft ved det kommende præsidentvalg, men Ukraine-krigen synes at redde Macron. [...] MACRONS AMBITIONER VAR og er store. Han vil liberalisere fransk økonomi, reducere pensioner, styrke international klimaindsats og EU, tale USA og Rusland til fornuft, bygge bro til Mellemøsten, sikre storstilet hjælp til Afrika med undskyldning for Frankrigs koloniale fortid og bekæmpe islamisme. Ikke meget er lykkedes - andet end at markere sig som tidens mest visionære internationale leder, der tænker klima- og migrationsudfordringer sammen med Europas rolle i verden. Blandt andet fordi han blev forfulgt af det islamist-problem, der hjemme fik Le Pens National Samling til at overhale socialister og borgerlige som førende opposition, og ude trak Frankrig ind i en krig mod islamister i Vestafrika, som begyndte at ligne et nyt Afghanistan. Macron blev tvunget til at markere sig som modstander af ”islamisk separatisme” og trække franske tropper tilbage fra Mali. Hvilket ikke forhindrede, at Le Pen så ud til at have gode chancer for vinde til april som national ”socialdemokrat”, EU-skeptiker og globaliseringsmodstander. [...] MACRON HAR ET DILEMMA mellem visioner om at bygge bro til Afrika og Mellemøsten og bekæmpelse af islamisme. Han engagerede sig i problemerne i staten Libanon, der blev oprettet af Frankrig som hjemsted for kristne, og søgte at forklare på al-Jazeera, at verdslighed ikke er anti-muslimsk. Måske med held efter en længere periode uden terror. Kommer der alligevel mere inden valget, vil det forbedre hans modkandidaters chancer."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Interne anliggender: Minister vil give pensionskasser lov til at eje skove
I en række svar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Folketinget fremgår det, at hvis det står til regeringen, så skal det være tilladt for pensionskasser at eje og drive skove, skriver Altinget. EU-Kommissionen skal dog først give grønt lys.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Vesten må omskrive sin fortælling: Ungarn bliver de første til at vise vejen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lasse Skytt, journalist og forfatter, blandt andet: "Vestens narrativ om det evige liberale demokrati er kollapset. Ét europæisk land, Ungarn, har allerede foreslået en anden vej at gå, men også den ligner nu en blindgyde. Om to uger bliver ungarerne de første til at sætte deres kryds i en ny og omvæltet verdensorden. [...] Ungarerne bliver søndag den 3. april de første til at skulle sætte deres kryds i den nye, omvæltede verdensorden. Der er uhyre meget på spil. Og endnu mere nu, end der allerede var lagt op til, før invasionen fandt sted. Premierminister Orbán forudså længe før de fleste andre et svagt Vesten. Hans kritikere hævder, at han i høj grad selv bidrog til svækkelsen, da han vendte sig mod øst og knyttede tætte bånd til Rusland og Kina. [...] Valget i Ungarn står mellem på den ene side Viktor Orbán og hans Fidesz-parti, der i mere end et årti har fremlagt sine alternative løsninger på det 21. århundredes udfordringer. På den anden side en opposition bestående af centrumvenstrefløjspartier og det radicalturned-moderate konservative parti, Jobbik. Den udadtil forenede opposition finder et fælles fodslag i ønsket om at trække Ungarn tilbage i retning mod EU og Vesten. Prognoserne peger på et hidtil uset tæt løb. [...] Det er logisk at vende sig mod Kina og Rusland, når ungarerne føler sig set ned på eller er skuffede over vestlig kapitalisme og EU's moralske pegefingre, sådan som det har været tilfældet for mange ungarere siden Murens fald. [...] Men krigen i Ukraine har også sat den forudseende Viktor Orbán i en uvant situation: Han er ikke længere på forkant med historien. Hans årelange venskab med Putin ser skidt ud, og det får pludselig Ungarns narrativ om at følge den sunde fornuft til at virke noget mindre troværdig. [...] Udefra kan det godt se ud, som om Orbán var blevet taget ved næsen af sin gode ven Vladimir Putin. Og tilbage i EU-zonen stod medlemslandene med ét mere samlet end i årtier, fordi der nu igen var en fjende at stå sammen imod. End ikke de vanlige allierede i Polen kunne Orbán slutte sig til - polakkerne ser langt mere negativt på Rusland end ungarerne. Ungarns leder lignede pludselig én, der stod alene tilbage. Krigen i Ukraine har omvendt fået Vesten, herunder EU og Nato, til at fremstå enig og samlet. Vesten har fået sin chance for en ny narrativ."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Klima: Elbiler er fanget i en ond cirkel
Råvareprisstigninger og langsom udrulning af ladeinfrastruktur bremser EU's målsætning på klimaområdet. Det skriver Jyllands-Posten. Selvom konflikten mellem Ukraine og Rusland har ført til høje prisstigninger på Diesel, så foregår der også kraftige prisstigninger på de råvarer, som bruges i produktionen af elektriske batterier, ligesom det går alt for langsomt med opsætningen af en ladeinfrastruktur i Europa. Samtidig stiger antallet af forbrugere, der køber elbil kraftigt i Europa, men det skaber samtidig et større behov for ladestandere, som man grundet den langsomme infrastrukturelle udrulning af ladestandere ikke kan møde. Og stigningen i salget af elbiler gælder kun personbiler. Når det gælder lastvogne, varebiler og busser er diesel stadig det dominerende drivmidel. Eksempelvis kører 9 ud af ti varevogne i Europa på diesel.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Sikkerhedspolitik: Invasionen af Ukraine har sendt afrikanske lande ud på en svær balancegang
Økomiske og historiske bånd afstår flere afrikanske lande fra at kritisere Ruslands invasion af Ukraine. Men, samtidig forsøger mange af landene at bevare et godt forhold til Europa og Vesten, hvor blandt andet EU i februar lovede at investere 1.000 millarder kroner i Afrika. Det skriver Information. Irina Filatova, forfatter og specialist i russisk og afrikansk historie, kalder det indlysende, at historiske bånd mellem Rusland og en række afrikanske lande, spiller ind, når man i Afrika er henholdende med at kritisere eller kommentere invasionen af Ukraine. Hun kalder det for en afrikansk balancegang. "Landene har ikke glemt, at Sovjetunionen hjalp dem med at bekæmpe kolonialismen, og de forbinder Rusland med den tid, selv om det hverken socialt eller politisk giver megen mening i dag. Derudover er Rusland antivest, og mange afrikanske lande har meget dårlige følelser over for de vestlige lande, fordi de er de tidligere kolonimagter, så enhver kamp mod Vesten er i deres øjne en god kamp,"
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: Diplomatiet pressede politiet til at tage tibetanske flag fra danske demonstranter
Tibetkommissionen retter hård kritik mod Udenrigsministeriet, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har stadig "fuld tillid til alle ambassadører i udenrigstjenesten," og at han "har tillid til, at ministeriets ansatte arbejder fuldt inden for de retlige rammer.". Det skriver Berlingske. I et referat, som nu indgår i Tibetkommissionens beretning 2, fremgår det, at Kinas udenrigsministerium under et møde med den danske ambassadør i Kina, vedrørende statsbesøget i Danmark i 2002, at demonstranter blev holdt på en afstand, der gjorde, at den kinesiske premierminister ikke kunne høre dem. I referatet fremgår det, at demonstranter kunne skade Kina og EU's forhold. Danmark havde det år formandsskabet for EU-Kommissionen og var samme år også vært for det årlige Asien-Europa topmøde. I en intern notits til Udenrigsministeriet fra Asienkontoret blev der skrevet, at "Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovligt anmeldte demonstrationer finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation." Kommissionens konklusion efter flere års afhøringer og gennemgang af dokumenter er, at anti-kinesiske demonstranters grundlovssikrede rettigheder flere gange er blevet krænket, og så langt tilbage som til 2002. Kommissionen påpeger, at Udenrigsministeriet og dansk topdiplomati har gjort sig skyldige i grundlovsbrud ved at efterkomme de kinesiske ønsker.

Andreas Bøje Forsby forsker i dansk og kinesisk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han tror ikke vi kommer til at se lignende skandaler i den nære fremtid. "I praksis vil det ikke få de store implikationer. Det dansk-kinesiske forhold er i mellemtiden blevet så ringe, at vi ikke skal regne med at se nogle kinesiske besøg på højt niveau i de kommende år," forklarer Andreas Bøje Forsby til Kristeligt Dagblad. Derudover er det danske og vestlige syn på Kina blevet langt mere kritisk end tidligere, påpeger han. "Den nye holdning er til dels båret frem af en politisk selvransagelse efter Tibetkommissionens første beretninger. Hertil kommer problematikken omkring Huawei (stor kinesisk teknologivirksomhed, der har forsøgt at få hænderne i dansk digital infrastruktur red.), hvor vi pludselig begyndte at forstå, at det kan skabe sikkerhedspolitiske udfordringer, hvis vi har et for tæt forhold til Kina. Og i de seneste år er landets problemer med menneskerettigheder igen begyndt at spille en vigtig rolle,” forklarer Andreas Bøje Forsby.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, s. 1,3

Sikkerhedspolitik: I dag taler Zelenskyj til Folketinget - men politikerne kan næppe indfri hans højeste ønsker
Ukraines præsident Volodymyr Zelinskij, taler i dag til det danske Folketing. Men flere og eksperter og politikere mener ikke, at Danmark kan opfylde nogle af de ønsker, som den ukrainske præsident vil komme med fra talerstolen. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Volodymyr Zelinskij har tidligere talt til en række andre europæiske parlamenter, og her det gennemgående budskab været, at Ukraine takker for hjælpen, men at landet har brug for yderligere hjælp. Ukraine ønsker sig blandt andet hurtigt EU-medlemsskab, hårdere sanktioner overfor Rusland, flyveforbud over ukrainsk luftrum, våben, kampfly, kampvogne, penge og hjælp til fordrevne ukrainere. Lektor på Forsvarsakademiet, Peter Jakobsen mener dog, at Danmark vil have svært ved at opfylde mange af de ukrainske ønsker. "Statsministeren og forsvarsministeren skal ud at sige, at vi bakker Ukraine op. Men det med kampfly og kampvogne kommer ikke lige til at ske, for der er ting, vi ikke kan gøre, fordi vi ikke vil risikere en tredje verdenskrig." forklarer Peter Jakobsen. Som dog mener, at det kan komme på tale at sende flere våben, og henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S), på et nyligt EU- og NATO topmøde erklærede, at Danmark er parat til at sende flere våben. I Folketinget er der støtte og opbakning til Ukraine, men samtidig er man opmærksom på, at visse udmeldinger og handlinger kan medføre øget aggression fra russisk side. "Jeg tror, EU med dansk opbakning gør alt for at signalere, at vi ønsker en proces, hvor Ukraine på sigt bliver medlem af EU," forklarer Marcus Knuth, udenrigsordfører for de Konservative, og uddyber: "dfordringen ved det er, at en række andre lande ikke mindst på Balkan, vil sige, hvad så med os. Ukraine er et land, der udviklingsmæssigt ligger et stykke bagud i forhold til EU-landene, og at give medlemskab uden at leve op til samme kriterier som andre lande, kan risikere at give bagslag."

Børsen skriver, at den ukrainske ambassadørs budskab om at danske virksomheder bør trække sig fra Rusland , kan være en indikator på, hvad Volodymyr Zelenskijs tale til Folketinget kommer til at handle om. Og den ukrainske præsident har i tidligere taler udskammet virksomheder for deres fortsatte engagement i Rusland, blandt andet bilfirmaet Renault. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, har bemærket et skifte i taleindholdet siden invasionen, når den ukrainske præsident går på talestolen. Under EU-topmødet i torsdags talte han om de forskellige landes indsats og hængte Ungarns premierminister Viktor Orbán ud for hans forhold til Putin og modvilje mod at sende våben til Ukraine. "I er nødt til at gøre op med jer selv, hvem i støtter," sagde Volodymyr Zelenskij. Lykke Friis mener, at den ukrainske præsidents appel om fællesskab begynder at udstille uenighed i EU, men pointerer samtidig, at skiftet i måden at tale på, også signalerer den ukrainske desperathed.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 2

Landbrug: Hård kritik: EU's braksats er politisk finte
Børsen skriver, at den reelle effekt af at opdyrke braklagt jord i EU er minimal set i lyset af den kornmængde, der potentielt bliver tilbageholdt fra Ukraine og Rusland. Det viser nye beregninger. En række forskere og eksperter mener ikke det giver meget mening, at EU giver landmænd i EU lov til at dyrke braklagt jord, da det alligevel ikke giver meget mad. Sådan kan en række forskere og eksperters holdning til EU's nye krisebeslutning for landbruget opsummeres. Klimabelastningen ved at dyrke og pløje markerne er alt for stor sammenlignet med mængden af mad, der kommer ud af idéen. Det sagde Danmarks fødevareminister Rasmus Prehn (S) og bliver bakket op af et europæisk forskerhold på 400 personer. Holdet sendte mandag et åbent brev til EU med samme argument. "I lyset af fødevare- og klimakrisen skal eksisterende landbrugsareal bruges til at dyrke menneskemad frem for dyrefoder, mens bl.a. madspild skal begrænses. Det er den langt bedste løsning for både mennesker og klimaet," lyder det blandt andet.
Kilde: Børsen, s. 11

Institutionelle anliggender: Pensionskasser udfordres af “ægte dilemma” om investering i våbenindustrien Det siger pensionsselskaberne
En krig i Europa kan ændre investeringer i våben og forsvar fra at være sortlistede og ildesete til at blive set som værende ansvarlige og legitime, mener en række aktører. Det skriver Berlingske. Hos Dansk Industri ser man, at den politiske holdning til investeringer i våben har ændret. Eksempelvis via EU's strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, forklarer Joachim Finkielman, forsvars- og sikkerhedspolitisk chef, DI. Blandt andet har medlemslandene godkendt og erkendt, at der er behov for initiativer, som sikrer lettere adgang til offentlige og private investeringskilder. "Det er helt nyt, at statsoverhoveder i et officielt dokument siger, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og privat finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Lederne siger jo her, at det vil blive mere legitimt," vurderer Joachim Finkielman. Hos Oxfam Ibis mener man dog, at investeringer i våben og forsvar fortsat generelt skal være sortlistede. "Hvis du investerer i våben, ligegyldigt om du kalder det forsvars- eller angrebsvåben, kan du ikke undgå, at du risikerer at finansiere våben, der vil blive brugt til at begå grove brud på menneskerettighederne," siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis, og bruger krigen i Yemen som et eksempel, hvor investeringer i virksomheder, som leverede våben til Saudi Arabien, ifølge FN har været med til at forlænge krisen, som betegnes som en af "verdens værste humanitære katastrofer.

Ifølge Børsen, så har Pensiondanmark købt for 400 millioner kroner våben- og forsvarsaktier i 2022. Ulrikke Ekelund, kommunikationsdirektør i Pensiondanmark, skriver i et skriftligt svar til Børsen, at "Vi har suppleret yderligere op i specielt europæiske forsvarsaktier i februar, bl.a. på forventningen om, at det ville blive nødvendigt med en styrkelse af de europæiske forsvarsbudgetter." Pensiondanmark skriver videre, at de ikke har mere at tilføje.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 10

Klima: Grønne aktører: Det er åbenlyst skørt, at Danmark hælder fødevarer i biltanken frem for i sultne maver
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Juul og Kristine Clement, henholdsvis seniorrådgiver i Klima & Transport, og kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace, blandt andet: " Den brutale invasion af Ukraine er netop nu ved at grave et stort hul under den globale fødevaresikkerhed. Både Ukraine og Rusland er nemlig blandt verdens kornkamre. [...] Faktisk er hullet under fødevaresikkerheden så dybt, at Europa-Kommissionen nu opfordrer medlemslandene til at øge produktionen af fødevarer. Dette blandet andet ved reducere forbruget af biobrændstoffer, da det kan føre til "en reduktion af EU's landbrugsareal, der bruges til produktion af biobrændstofråvarer og dermed lette presset på markederne for fødevarer og fodervarer”. [...] Biobrændstoffer fra foder og fødevarer har altså alle dage været en skidt ide. Men i en situation, hvor spanske supermarkeder har indført rationering på solsikkeolie og EU’s miljøministre vil tilsidesætte miljøhensyn af hensyn til fødevaresikkerheden – ja så er det jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver. [...] Vi mener derfor, at klimaministeren bør følge opfordringen fra Kommissionen og fjerne biobrændstoffer baseret på fødevarer og foder fra de danske tankstationer. "
Kilder: Altinget

Det digitale indre marked: EU og USA enige om ny dataaftale efter slagsmål
USA og Europa er blevet enige om en foreløbig aftale om hvordan EU-borgeres personlige data kan overføres lovligt til servere i USA. Aftalen er nået efter, at EU-domstolen dumpede de hidtidige aftaler. Det skriver Berlingske. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, og USA's præsident Joe Biden udmeldte op til weekenden, at aftalen var på plads, og at EU-borgeres data var bedre beskyttet i henhold til krav fra EU-domstolen. "Jeg er meget tilfreds med, at vi er nået frem til en aftale om princippet i en ny ramme for en transatlantisk datastrøm. Dette vil skabe forudsigelige og tillidsvækkende datastrømme mellem EU og USA, hvor man sikrer beskyttelse af privatlivets fred og borgerrettigheder," udtalte Ursual von der Leyen. Den østrigske privatlivsforkæmper og jurist Max Schrems, som har fået EU-Domstolen til at underkende to tidligere dataudvekslingsaftaler mellem USA og Europa kritiserer aftalen for at være mangelfuld, og han vil sammen med sit team gå aftalen grundigt igennem og herefter vurdere, om aftalen skal udfordres ved en domstol.
Kilde: Berlingske, s. 9

Grundlæggende rettigheder: Influencer Jennifer Szomjas vil ikke finde sig i kun at være lesbisk derhjemme
Politiken bringer en artikel om den ungarske og lesbiske Jennifer Szomjas. Hun oplever at det er mange fordomme mod homoseksuelle i Ungarn. Blandt hendes 700.000 følgere er der mange der ikke forstår, hvorfor hun brokker sig, da det ikke er forbudt at være homoseksuel i Ungarn. Ungarns højrenationale Fidesz-regering har skruet op for sin identitetspolitiske krig mod LGBTQ+ og forsøger at gøre den til et centralt tema ved parlamentsvalget 3. april. Regeringen har vedtaget, hvad den kalder en 'børnebeskyttelseslov', der blandt andet har gjort det ulovligt at portrættere homoseksualitet over for mindreårige. Den dæmonisering har fået EU-Kommissionen til at forsvare LGBTQ-miljøet og lægge sag an mod Ungarn, lige som den har gjort mod regioner i Polen, der kalder sig LGBT-fri. Ungarns regering afviser i en mail til Berlingske kritikken. "Bruxelles og ngo'erne, der finansieres af George Soros, såvel som andre medlemmer af Soros-orkesteret angriber Ungarn, fordi vi ikke tillader illegale migranter at komme ind i landet, og og vi ikke tillader LGBTQ-propaganda at komme ind børnehaver og skoler," lyder det.
Kilde: Politiken, s. 10

Økonomi: Respekt for at Carlsberg skrider fra Rusland - presset på Rockwool, ECCO og Hartmann er enormt
I en leder i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, avisens erhvervsredaktør, blandt andet: "Ingen kan være i tvivl om det enorme pres, som Carlsberg har været udsat for i de seneste uger, og som voksede til nye højder, da konkurrenten Heineken i går også sagde farvel til Rusland. For blot få dage siden kom det frem, at den ukrainske regering planlægger en international kampagne rettet mod virksomheder, herunder Carlsberg, der opretholder deres aktiviteter i Rusland: “Vi vil indlede en kampagne mod de selskaber, som fortsat er aktive i Rusland, og vi er på vej med en boykot af Carlsbergs produkter over hele verden,” udtalte Mykhailo Vydoinyk, Ukraines ambassadør i Danmark, torsdag til Berlingske. [...] Det er let at pege fingre ad, at Carlsberg ikke allerede 9. marts, da man varslede, at man ville overveje sin russiske aktiviteter, tog beslutningen om at bortskaffe sine russiske bryggerier. Det har måske også taget for lang tid at sørge for, at Carlsberg kom på den rigtige side af historien. Omvendt skal man også lytte til de klare udtalelser, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) i går afleverede i Dagbladet Børsen: “Jeg synes ikke, at man skal udskamme virksomheder, så længe de følger de sanktioner, der er vedtaget, og gør op med sig selv, om man gør, hvad man kan i situationen,” sagde Simon Kollerup til Børsen. [...] Derfor bør man trods alt i dag trods krigens gru i Ukraine vise en lille smule forståelse for, at det er en stor beslutning for enhver virksomhed at sige farvel til en milliardomsætning og et over ti år langt forsøg på at bygge en sund forretning i Rusland. Man kan eksempelvis lave sammenligningen med Ørsted, som med sine forklaringer i offentligheden om, at energigiganten er bundet af lange gaskontrakter med Gazprom, har fået lukket debatten nogenlunde om Ørsteds enorme gaskøb i Rusland. Erkendelsen - konsensus om man vil - er nu, at Ørsted først lukker for russisk gas den dag, EU-landene enes om at lukke for gassen fra Rusland."

I en leder i Børsen skriver avisens chefredaktør, Bjarne Corydon, blandt andet: "Det er ultimativt politikernes ansvar at lægge kursen over for Rusland og i forhold til andre politiske hensyn. Men det er samtidig åbenlyst, at virksomhederne med stor effekt kan gøre langt mere, end politikerne påbyder. Ja, tilmed langt mere end politikerne fornuftigvis bør påbyde, fordi der skal tages mange hensyn, når sanktionerne udformes: Det skal ske i enighed med EU, i samarbejde med USA - og med mulighed for at skrue effektivt op og ned for trykket på Putin i forsøget på at finde vej til fred. Her har virksomhederne en mulighed for at tage yderligere skridt. Kollerup roser og påskønner dem, der bidrager, men respekterer samtidig, at de alle står med forskellige og komplekse afvejninger - som han afstår fra at blande sig i. Det er ikke et synspunkt, der vil give kaskader af likes på Twitter, men det holder til gengæld i længden."
Kilder: Børsen, s. 36; Berlingske, s. 16

Udenrigspolitik: Schweiz har indefrosset brøkdel af oligarkers penge
Kun en mindre del af de russiske oligarkers penge i Schweitz er blevet indefrosset. Da Schweiz meddelte, at landet fraveg sin normale neutralitet og tilsluttede sig vestlige sanktioner mod Rusland, var der ifølge landets banksammenslutning omkring 1.449 milliarder kroner på konto tilhørende russere. Indtil videre viser det sig, at kun 41,98 milliarder kroner er blevet beslaglagt. "Beløbet er alene et snapshot. Efterhånden som yderligere opgørelser kommer ind og med mulige tilføjelser til EU's sanktionsliste, som Schweiz også vil annamme, er det meget muligt, at det tal vil stige," siger Erwin Bollinger fra Schweiz' statssekretariat for økonomiske forhold, Seco. Den schweiziske socialdemokrat Mattea Meyer efterlyser dog mere handling. "Schweiz har som finansielt knudepunkt og råvarehandelscentrum et medansvar og må gøre alt for at standse pengestrømmen til Putin og hans støtter," siger hun. Den konservative politiker Martin Landolt mener, at den manglende indsats kan skade Schweiz' rygte. "Andre lande, der aktivt leder efter sanktionsramtes aktiver, kan nu pege fingre ad Schwei," mener han.
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Martin Lidegaard: Derfor skal du stemme 'ja' til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, medlem af Folketinget for Radikale og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: "Lige nu er det vores egen plade, der rykker sig, og vi skylder både Europa, freden og os selv at rykke med. Den første grund er Ukraine. Vi skylder det ukrainske folk og de andre europæiske lande at stå utvetydigt sammen med dem tragedien og i vores nye fælles virkelighed. Sammenhold uden forbehold. Fællesskab uden sprækker. [...] Den anden grund er Tyskland. Med den historiske beslutning om at hæve det tyske forsvarsbudget med 100 milliarder Euro, er den europæiske sikkerhedsarkitektur allerede forandret – uanset hvordan Ukraine ender. [...] Det europæiske forsvar skal tænkes sammen med EU’s klimapolitik, energipolitik, migrationspolitik, cyberpolitik, digitaliseringspolitik og – især – EU’s handelspolitik, der er det stærkeste redskab af alle i vores sikkerhedspolitiske værktøjskasse. EU er stadig verdens største marked og det største eksportmarked for stort set alle andre stormagter i verden, herunder USA, Kina og Rusland. Den softpower skal anvendes mere aktivt og kobles mere direkte til EU’s geopolitik. [...] Jeg er helt sikkert ikke den eneste i både USA eller EU, der inderligt ønsker, at dette transatlantiske samspil kan blive normen i de kommende år. Men vi snyder os selv, hvis vi ikke samtidig husker på, hvor vi var med USA for bare to år siden under Trump. [...] Hvis vi kommer i den situation, bliver EU nødt til at kunne mere selv, og Danmark må levere sit bidrag til det europæiske forsvar."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Andre lande vil lade 16-årige stemme om EU - danskerne siger klart nej
Altinget mandag skriver, at stemmeret til 16-årige ved EU-valg er til debat i flere medlemslande. Blandt andre har Østrig, Malta og Belgien allerede nedsat alderen. Et flertal af danskerne mener dog, at valgretsalderen til Europaparlamentsvalg skal forblive ved 18 år.
Kilde: Altinget, mandag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark