EU i dagens aviser tirsdag den 29. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Tusindvis af georgiere råber om sidste udkald før russisk overtagelse
I går demonstrerede tusindvis af georgiere mod valgsvindel i hovedstaden Tbilisi, men budskabet var også rettet mod EU, skriver Berlingske. Efter at regeringspartiet Georgiens Drøm vandt valget med flere stemmer end nogen sinde før, lød det fra den georgiske præsident, Salome Zurabishvili, der står i spidsen for oppositionen, at valget er blevet stjålet i en "russisk specialoperation". Hun har kaldt georgierne på gaden for at støtte hendes kamp for at få tilkendt sejren til oppositionen. Flere EU-lande udtrykker solidaritet med Georgien, hvor Polens udenrigsminister har opfordret Europa til at stå sammen med det georgiske folk. EU-lande som Litauen betvivler valgets frihed og fairness, og både EU og USA kræver efterforskning af rapporterede uregelmæssigheder. "Vi fordømmer alle overtrædelser af internationale normer, og vi tilslutter os opfordringerne fra internationale og lokale valgobservatører om en fuld efterforskning af alle meldinger om valgrelaterede overtrædelser," lyder det i udtalelsen fra USAs udenrigsminister Antony Blinken. Imens lykønskede Ungarns premierminister, Viktor Orbán, regeringen, hvilket faldt sammen med protester foran parlamentet i Tbilisi. Giorgi Kandelaki, tidligere parlamentsmedlem for oppositionen, og som nu arbejder med russisk desinformation i Georgien for organisationen SovLab, understreger, at EU stadig har stor indflydelse i Georgien og kan modvirke russisk indflydelse, men det kræver handling. "Hvis Vesten ikke vil miste Georgien fuldstændig til Rusland, skal der handling bag erklæringerne," siger Giorgi Kandelaki og fortsætter: "EU har stadig en enorm indflydelse i Georgien. Det betyder utroligt meget for samfundet, hvad EU gør." Kandelaki påpeger desuden, at der også er nogle af Georgiens Drøm-vælgerne, som stadig håber på en fremtid i EU. Den russiske regering har som forventet afvist beskyldninger om indblanding i Georgiens valg, og fra Dmitrij Peskov, talsmand for Ruslands præsident, lyder det ifølge Kristeligt Dagblad: ”Vi afviser på det kraftigste disse beskyldninger. Der var ingen indblanding. Disse beskyldninger er fuldstændig grundløse.”

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det kunne ikke være mere symbolsk. Mandag, efter oppositionen i Georgien stadig var ved at komme sig over chokket efter nederlaget til Georgiens Drøm, indledte en særlig gæst et todages besøg i landet. Det var Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ansigtet på undermineringen af demokratiet og retssamfundet i EU indefra. Allerede før valgresultatet på 54 procent af stemmerne til regeringspartiet var blevet offentliggjort lørdag, var han ude at lykønske med sejren. "Folket i Georgien ved, hvad der er bedst for landet, og lod deres stemme høre i dag," lød det på X. Med sit besøg var Orbán med til at blåstemple et valg, som er blevet skæmmet af anklager om voldelige overfald ved valgsteder, valgsnyd, stemmekøb og intimidering. Orbáns Ungarn har endda det roterende formandskab i EU, hvis egen udenrigschef, Josep Borrell, søndag udtrykte sin bekymring over valgprocessen og en "unfair konkurrence" og en "splittende atmosfære". At Orbán nu kommer anstigende som repræsentant for det EU, som oppositionen drømmer om en fremtid i, må føles som at få en sviende lussing. Oppositionen havde fremstillet lørdagens valg som et valg mellem EU og Rusland, som et valg mellem demokratiets håb og autokratiets mørke. [...] Forud venter nu en svær opgave for EU, som allerede tidligere på året har suspenderet Georgiens kandidatstatus til EU fra 2022 på grund af de demokratiske tilbageskridt i landet. Man må stille sig selv de vanskelige spørgsmål om, hvorfor lande som Georgien og Moldova glider længere væk fra EU i disse dage? […] Balancen skal findes mellem på den ene side at anlægge en endnu strammere kurs mod regeringspartiet Georgiens Drøm og dets antidemokratiske tendenser og vise med al tydelighed, at dette ikke er vejen til at få åbnet porten til EU. [...] Men man skal samtidig på den anden side styrke opbakningen til det civilsamfund, der lige nu oplever den sorteste stund. De skal vide, at der stadig findes håb og en anden vej end den, som Viktor Orbán, Bidzina Ivanisjvili og deres lige betræder."

Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, som blandt andet skriver: "Det var Europas tunge skyts, der blev rullet frem. Et geopolitisk trumfkort. Rusland havde kampvogne og bombefly, men Europa kunne tilbyde noget, som Putin ikke kunne: en fremtid i EU. […] Men siden er det ikke gået som håbet. Det illustrerer to nervepirrende valg i Georgien og Moldova de seneste otte dage. [...] De internationale observatører rettede hård kritik mod uregelmæssigheder i valghandlingen i form af blandt andet overvågning af vælgere og pres på offentligt ansatte til at stemme på det regerende parti. Men de internationale valgobservatører går ikke så langt som til at konkludere, at valget ikke kan kaldes et valg, og det gør officielle udtalelser fra EU og USA indtil videre heller ikke. [...] Alt tyder imidlertid på, at Georgiens forhandlinger om EU-medlemskab lægges på is. Moldovas europæiske drøm ser lysere ud. Men meget afhænger af anden runde i et præsidentvalg, der afholdes på søndag. Her advarer eksperter om endnu en "informations-krig i alle domæner". Og at Moskva pumper så store ressourcer i at påvirke de to landes valg viser i sig selv, at Kreml deler analysen af, at EU er vejen til at vride sig ud af Ruslands dominans. Samtidig kan Moskva konstatere, at landets angrebskrig mod Ukraine har spredt så meget rædsel i nabolaget, at der er stemmer i at tale Moskva efter munden, hvis man samtidig vifter med et EU-flag."
Kilder: Berlingske, s. 4, 5; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Global vagthund: Der er håb derude - men Europa er “alvorligt” udfordret
Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA), erkender udfordringer i Europas grønne omstilling, men er globalt optimistisk, skriver Børsen. IEA’s nyeste rapport viser en stigende efterspørgsel på energi og stigende CO₂-udledninger, men også fremgang: Vedvarende energikapacitet forventes at vokse med 20 procent i år, elbilsalget er steget 25 procent, og investeringer i grøn energi er fordoblet på seks år. Fatih Birol fremhæver to udfordringer for Europa: de høje energipriser, der svækker konkurrencen for industrier som stål og cement, og den langsommere udvikling i fremtidens teknologier som solpaneler og elbiler sammenlignet med Kina og USA. Han foreslår en fælles “industriel masterplan” for at styrke Europas konkurrenceevne, især gennem mere statsstøtte. “Jeg mener, at hvis Europa ønsker at forblive en global økonomisk og dermed politisk magtfaktor i internationale anliggender, er Europa nødt til at bevæge sig så meget som muligt med en samlet strategi. Det er den eneste måde, Europa kan konkurrere med de andre store økonomier i verden,” siger Fatih Birol, og understreger, at den nye EU-Kommissions tre vigtigste opgaver bliver “konkurrenceevne, konkurrenceevne og konkurrenceevne”. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er enig og har lovet at sætte de store lovprogrammer Green Deal og Net-Zero Industry Act øverst på dagsordenen for den nye kommission. EU er endnu ikke blevet enige i at fortsætte lempelser i reglerne for grøn statsstøtte, som i øjeblikket gælder til og med 2025. “Danmark har flere vigtige områder, særligt inden for havvind og flere andre teknologier. Men her vil jeg også påpege, at regeringerne - ikke kun den danske, men også andre europæiske regeringer - er nødt til at se på, hvad der sker i USA og Kina med hensyn til statsstøtte til fremtidens energiteknologier. Og jeg mener, at tiden er inde til, at Europa gør det samme - ikke kun fra de nationale hovedstæder, men også fra Bruxelles,” siger Fatih Birol.
Kilde: Børsen, s. 4-5

Udenrigspolitik: Vinder Trump, kan EU få et “eksistentielt problem”
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Er det amerikanske præsidentvalg om en uges tid et spørgsmål om liv eller død? Bogstaveligt talt, ja. Antallet af dræbte og sårede i en uvis fremtid i Ukraine er entydigt forbundet med, om det er Donald Trump, eller om det er Kamala Harris, der bliver USA's 47. præsident. Det er et faktum. Omvendt er det umuligt at foregribe, hvilken sejrherre i USA der vil få størst indflydelse på krigens gang i Ukraine. [...] Ukraine er presset, men ikke så hårdt presset, at præsident Zelenskyj vil afgive de ca. 20 pct. af Ukraine, russerne har besat. Omvendt er Putin heller ikke tvunget til at forhandle. Over for hele verden viste han på BRIKS+-topmødet i sidste uge, hvor mange venner han har over hele verden. [...] Rusland har for længst omstillet sig til en fuldtonet krigsøkonomi, mens beslutningsprocessen i EU er alt for langsom til at accelerere våbenproduktionen. [...] Falder USA med Donald Trump som præsident helt eller delvist ud af den ukrainske ligning, så “står EU og hele Europa over for et bogstaveligt eksistentielt spørgsmål,” skriver senior fellow Jacob Funk Kirkegaard, tænketankene Bruegel i Bruxelles og PIIE i Washington, i et mailsvar på spørgsmålet om konsekvenserne af, hvis Trump virkeliggør sine trusler. [...] EU har ikke selv kapacitet til at producere våbnene - ikke engang nok artillerigranater. Men vil EU den vej, så bliver man nødt til, skriver Jacob Funk Kirkegaard videre, at “tage et endeligt opgør med Viktor Orbán, da han ellers vil blokere for begge løsninger, og man kommer sikkert ikke udenom en meget stor finansiel bestikkelse af Robert Fico”, Slovakiets premierminister, der er på Orbáns Putin-venlige side. “Så vil det under alle omstændigheder være et helt fundamentalt forandret EU og Europa uden en reel forsvarsalliance med USA, der er konsekvensen, hvis Trump træffer en sådan beslutning,” understreger Funk Kirkegaard. Men med den fhv. estiske premierminister og Putin-høg Kaja Kallas som ny spydspids for EU's fælles udenrigspolitik er tanken om et EU på egne ben ikke umulig. EU bevæger sig som bekendt frem, når kriserne er dybest. Og som Economist skriver: “I exceptionelle tider er der brug for exceptionelle svar. Europa kan overraske igen.”
Kilde: Børsen, s. 8

Andre EU-historier

Klima: Heunicke afviser kritik af dansk biodiversitetsplan: "Det er et spørgsmål om, hvordan man definerer målene"
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er som Danmarks repræsentant sendt afsted til FN's biodiversitetstopmøde, COP16, i Colombia, skriver Altinget i dag. Flere miljøorganisationer kritiserer Danmark for at nøle med sin plan for at nå internationale mål for biodiversitet, men miljøministeren afviser kritikken og siger, at det snart "bliver meget mere konkret". Efter man for to år siden landede, hvad der kaldes biodiversitetens Paris-aftale til FN's naturtopmøde i Montreal, er implementering nu topmødets store tema. "Det er nu, det bliver vigtigt at få omsat de her meget flotte mål til konkret handling, så vi får bremset tabet af biodiversitet inden 2030," siger miljøministeren og understreger, at Danmark er på rette kurs med de to meget store initiativer. "Vi er på vej med meget konkret, reel handling både til lands og til havs. Med vores nye havplan er vi nu oppe på 31 procent beskyttet natur på havet, og til lands står vi med en trepartsaftale, der grundlæggende vil ændre det danske landskab til fordel for naturen," siger han.
Kilde: Altinget, tirsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Investorer splittede om våbenaktier
Statsminister Mette Frederiksen opfordrer danske pensionskasser, banker og investorer til at investere i våbenindustrien, og denne opfordring ser ud til at have nået ud til danske privatinvestorer, skriver Børsen i dag. En undersøgelse fra Danske Invest viser, at næsten halvdelen af danske investorer er interesserede i våbenaktier, hvilket Erik Eliasson, chef for bæredygtige investeringer i Danske Bank, tilskriver den forværrede sikkerhedssituation i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine. EU har vedtaget en ny forsvarsstrategi, og Danmark planlægger at øge produktionen af ammunition, mens regeringen opfordrer pensionskasser med over 4300 mia. kr. i forvaltning til at støtte forsvarssektoren. Interessen for investering i våbenaktier er dog polariseret – 43 procent af de adspurgte er interesserede, mens en lige så stor andel ikke ønsker at investere i sektoren. Interessen er dog steget markant i de senere år, især hos banker som Jyske Bank og Spar Nord, som understøtter forsvarsindustrien som en del af Danmarks Nato-medlemskab.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Konkurrence: Danmark er nr. ét - men Europa halter bagud på innovation
Danmark ligger i toppen af IDA’s innovationsindeks, men på EU-plan ser det langt værre ud, ifølge IDA-cheføkonom Anders Overvad. Sammenlignet med USA og Kina, som begge har fremskridt på innovationsområdet, halter EU bagefter, skriver Børsen mandag. Kina har haft en betydelig fremgang på trods af lavere indeksplacering, og ifølge Overvad skyldes EU’s problemer mest egne svagheder, ikke konkurrenters statsstøtte. EU står uden en samlet strategi, hvilket skader konkurrenceevnen og forsinker udviklingen af fremtidens teknologier. Kristian Strand, som står i spidsen for den globale kompressorforretning i Danfoss, påpeger, at USA’s massive klimapakke, IRA, der giver skattefordele til grøn industri, effektivt fremmer investeringer, mens EU's indsats er fragmenteret. Manglen på fælles europæiske incitamenter gør det svært at opnå den samme investeringsdynamik. USA's målrettede tilgang skaber stabilitet og markedsudvikling, hvorimod EU ofte har forskellige nationale mål og regler, som hæmmer effektiviteten. Overvad og Strand mener, at EU’s innovationskraft kan styrkes uden nødvendigvis at kræve store, nye fælles investeringer eller fælles gæld. De fremhæver, at incitamenter som skattefradrag og øget adgang til kapital samt en fælles “industriel masterplan” vil kunne gøre en betydelig forskel. I stedet for komplekse EU-forhandlinger og nye fonde bør medlemslandene hurtigt fokusere på at etablere klare, direkte incitamenter og at støtte kompetenceudvikling inden for nøgleområder som it og ingeniørvidenskab.
Kilde: Børsen, mandag, s. 1,6-7

Finansielle anliggender: Vil ECB give danske boligejere store julegaver?
Berlingske bringer mandag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Der er årsmøde i Den Internationale Valutafond (IMF). [...] Det er i forbindelse med årsmøderne, at IMF kommer med sin efterårsprognose - i år med en ny nedjustering af vækstudsigterne for den europæiske økonomi. […] Krisen er dyb. Derfor er der også et forhøjet fokus på Den Europæiske Centralbank (ECB). Renten er nu sat ned tre gange med et kvart procentpoint til 3,25 procent. [...] Debatten internt i ECB har været stillet til frit skue i vurderinger, som de enkelte eurocentralbankchefer har præsenteret. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg var budskabet fra ECBs chef, Christine Lagarde, forholdsvis åbent. Lagarde mener fortsat, at man skal ”gå forsigtigt frem,” selvom retningen er klar. Men at den endelige beslutning om størrelsen på rentenedsættelsen vil komme an på de indkomne data. [...] Hvis Donald Trump vinder præsidentvalget i USA, vil det skabe flere handelshindringer og dermed øget modvind for den eksportbaserede europæiske økonomi. Det taler også for en større rentenedsættelse. Omvendt kan det jo også være, at forbrugerne endelig kravler ud fra under spisebordet. [...] Hvis man tror på, at lavere renter vil give mere vækst, så er der grænser for, hvor hurtigt ECB kan tillade sig at sætte renten ned. Måske giver den nylige erfaring i USA også lidt rumlen i maven. For kort tid efter at den amerikanske centralbank satte renten ned med et halvt procentpoint i september, kom en stribe nøgletal, der viste, at økonomien og arbejdsmarkedet har det bedre end forventet. Den situation vil ECB meget nødigt havne i."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Handel: Mejeriforeningen: Danmarks mejerieksport er truet af regeringens besparelser
Altinget bringer et debatindlæg af Esben Egede Rasmussen, direktør for Mejeriforeningen i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Danmark er en lille, åben økonomi og en handelsnation. Et åbent verdensmarked og et velfungerende indre marked i EU er helt afgørende for vores nationaløkonomi og for den danske velfærdsstat. [...] EU-Kommissionen forventer væsentlige økonomiske gevinster ved at indgå de handelsaftaler, som endnu ikke er trådt i kraft. Disse aftaler inkluderer EU's aftaler med Australien, Chile, Indien, Indonesien, Malaysia, MERCOSUR (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay), Mexico, New Zealand, Filippinerne og Thailand. Eksporten af EU's landbrugsprodukter forventes at stige med 27-38 procent, mens importen stiger med 11-14,5 procent. Mejerisektoren er blandt de sektorer, der drager fordel af øget handel, med forventede eksportstigninger på mellem 40-51 procent. [...] I den nuværende geopolitiske situation har regeringen givet udtryk for, at Danmark skal være mindre afhængig og mindre sårbar i forhold til eksisterende vigtige markeder og i stedet have en stærkere kommerciel tilstedeværelse i for eksempel Afrika. [...] Set over dette års finanslov og forslaget til Finanslov for 2025 skal Fødevareministeriet spare cirka 15 millioner kroner på den eksportindsats, som der i den grad er brug for at prioritere, ikke at sætte den i dvale."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj takker Danmark for at investere i Ukraines forsvarsindustri
På et pressemøde på Island mandag, i forbindelse med et nordisk-ukrainsk møde, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der skal investeres mere i Ukraines våbenindustri, skriver flere aviser mandag. Danmark er et foregangsland i forhold investeringer direkte i Ukraines egen forsvarsindustri og fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, lyder det: "Tak til Danmark, tak til Mette Frederiksen." Ifølge Statsministeriet er de nordiske lande blandt de største bidragydere i militær støtte til Ukraine set i forhold til deres størrelse og Mette Frederiksen understreger på pressemødet, at krigen handler om mere end kun Ukraine og landets krig mod Rusland. "Fremtiden for Europa er afhængig af udfaldet af denne krig. Vi skal forsvare ikke kun os selv, men alle europæere," siger hun og nævner desuden, at det er bekymrende, at Rusland også får hjælp fra andre lande, såsom Nordkorea, Iran og Kina. "Vi skal se på realiteterne. Jeg tror ikke, at Rusland kan have ført en fuldtonet krig i to et halvt år uden hjælp," siger hun.
Kilder: Politiken, mandag; Berlingske, mandag; Jyllands-Posten, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Sikkerhedspolitik: Ukraine: Russernes tabstal nærmer sig 700.000 mand
Russerne har mistet tæt på 700.000 mand og krigen har forårsaget massiv mangel på arbejdskraft i Putin-regimet. Det fremgår af opgørelserne fra den ukrainske generalstab, hvis tal regnes for at være nogenlunde retvisende, skriver Politiken. En gennemgang i det uafhængige oppositionsmedie The Bell viste tidligere i år, at for eksempel inden for landbrugssektoren er lønnen for de førhen lavestlønnede steget med 67 procent. Problemerne går igen inden for lagervirksomhed, i produktionsvirksomheder og inden for transport. Situationen forværres af, at regimet siden terrorangrebet i marts på en koncertsal, Crocus City Hall i Moskva, har udvist centralasiatiske migrantarbejdere i titusindvis. Ifølge The Washington Post har yderligere 143.000 fået afslag på at få arbejdstilladelse i landet i årets første halvdel. Imens bruger Putin og hans mænd i Moskva op mod 40 procent af statsbudgettet - næsten 1.000 milliarder kroner - på militæret og sikkerhedstjenesterne, hvor Putin tilsyneladende også forsøger at forstærke sin militære magt med mandskab fra Nordkorea. Putin ser ud til at vinde over et Vesten, hvis politikere ikke har samme vilje til sejr som dets fjender i Moskva, hvor sanktionerne har vist sig ineffektive. "Den besked, det sender til Kreml og Beijing og andre autokratiske potentielle uromagere, er, at Vesten ikke mener det alvorligt. Vesten er mere interesseret i at tjene penge på kort sigt end i at stå fast over for autokrater. Det er hovedbudskabet - og det er stærkt skadeligt," siger en kritiker af den manglende fasthed, Robin Brooks fra den amerikanske tænketank Brookings Institution.
Kilde: Politiken, s. 14

Udenrigspolitik: Ingen sætter foden ned over for Netanyahu
Politiken bringer et debatindlæg af Pelle Dragsted og Trine Mach, politisk ordfører og udenrigsordfører for Enhedslisten. De skriver blandt andet: "Israel lader hånt om Den Internationale Domstol (ICJ), der stadig undersøger den anklage om folkedrab, som Sydafrika har rettet mod Netanyahus regering. [...] Netanyahu ved, hvor han har regeringerne i USA og EU. Han har set, at der aldrig kommer andet end højst en løftet pegefinger - oftest ledsaget af forsikringer om Israels 'ret til selvforsvar'. Han ved, at han kan gøre, præcis hvad han vil. Tilsvarende ligeglad er han, når hundredtusinder israelere demonstrerer i gaderne for en fredsaftale. Ingen sætter foden ned, heller ikke Danmark. Penge, våben, ammunition og opbakning fortsætter dag efter dag med at strømme til Israel fra USA og Europa. Og Israel har stadig med en såkaldte associeringsaftale en særlig privilegeret adgang til handel med EU, hvilket er helt afgørende for landets krigsøkonomi. Men nok må være nok. Det er mere end på tide, at verdenssamfundet - herunder Danmark - siger stop. At det bliver gjort klart for Netanyahu, at medmindre Israel øjeblikkelig respekterer menneskerettigheder og international lov, herunder trækker sig ud af de ulovligt besatte områder, så lukkes der ned for ethvert militært og økonomiske samkvem med Israel."
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Voksende protester mod klimakonference i Aserbajdsjan
Om to uger er Aserbajdsjan vært for FN’s klimakonference COP29, men værtskabet møder stærk kritik, skriver Kristeligt Dagblad. Mange finder det problematisk, at et olieproducerende, autoritært regime som Aserbajdsjans får en central rolle i drøftelser om klimakampen. Præsident Ilham Aliyev har intensiveret undertrykkelsen af opposition og presse op til konferencen, og kritikere, herunder menneskerettighedsorganisationer og armeniere i Europa, anklager ham for at bruge topmødet som et pr-stunt til at dække over både menneskerettighedskrænkelser og fordrivelsen af over 100.000 armeniere fra Nagorno-Karabakh. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker i DIIS, advarer om, at Aserbajdsjan muligvis har yderligere territoriale ambitioner mod Armenien, hvilket truer regional stabilitet. Samtidig har 60 medlemmer af den amerikanske kongres opfordret USA’s udenrigsminister til at lægge pres på Aserbajdsjan for at fremme fred og menneskerettigheder. Aserbajdsjan har afvist kritikken som propaganda og har også afvist EU's kritik af menneskerettighedssituationen som ”en provokation”.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1,5

Økonomi: Sådan kan de lavere renter skubbe til aktiviteten i dansk økonomi
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hun skriver blandt andet: "Den europæiske centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (FED) er begyndt at sænke renterne igen, efter at renterne blev hævet for at bekæmpe den høje inflation i 2022. [...] En rentesænkning vil forventeligt sætte gang i flere investeringer, hvilket både øger væksten nu og her og øger produktionspotentialet i fremtiden. Så det giver et positivt skub til økonomien, når renterne sænkes. [...] De lavere renter - og formentlig forventningen om yderligere rentefald - har også fået virksomhederne i andre brancher, som industri og service, til at forvente flere investeringer til næste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en naturlig konsekvens af de lavere renter, men det er stadig overordentligt positivt. Hvis der kommer flere investeringer, vil det øge produktionspotentialet i fremtiden og vil formentlig også øge produktiviteten. Produktiviteten (hvor meget hver medarbejder producerer per time) hænger nemlig sammen med antallet og kvaliteten af maskiner og bygninger med videre."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Få virksomheder er klar til omfattende lønkrav
Et flertal af Danmarks største virksomheder er ikke klar til at håndtere EUs kommende krav om løngennemsigtighed, som træder i kraft i 2026, skriver Jyllands-Posten. En undersøgelse fra Rambøll Management Consulting og interesseorganisation Dansk IT viser, at kun 24 procent af landets 1.000 største virksomheder har vurderet konsekvenserne af direktivet, der kræver detaljeret lønstatistik og oplysning om uforklarlige lønforskelle mellem kønnene, især hvis gabet overstiger 5 procent. Virksomheden Tryg har et uforklaret løngab på 10 procent, men HR-chef Mads Nyvold Bojsen-Møller forventer, at forbedrede data og nye barselsordninger vil mindske uligheden inden fristen. EU-direktivet indebærer omfattende ændringer i virksomheders løndatahåndtering og rekrutteringsprocesser og udgør en stor arbejdsbyrde på linje med ESG-rapportering. "Selve regulativet indebærer jo nogle væsentlige reelle ændringer, både når det handler om, hvilken løndata virksomhederne skal kunne præsentere, og de processer, de har om rekruttering, løndannelser og som en væsentlig del af ESG-rapporteringen," siger Line Dybdal, øverste direktør for Rambøll Management Consulting i Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,7

Udenrigspolitik: Israel skal forfølges for de forbrydelser mod menneskeheden, Netanyahu er skyld i
Jyllands-Posten bringer en kronik af Torben Lund, tidl. MF, minister og MEP, som blandt andet skriver: "Den Internationale Domstol i Haag - FN's øverste domstol - har for kort tid siden afgjort, at Israel ikke har ret til at opføre bosættelser i de besatte palæstinensiske områder i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem. [...] Efter Hamas' utilgivelige terrorhandling den 7. oktober sidste år har situationen omkring Israel udviklet sig eksplosivt. […] Chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol har anmodet domstolen om at udstede arrestordrer på tre Hamas-ledere og lederen af terrorstaten Israel, Netanyahu, og forsvarsminister Yoav Gallant. [...] Lad os håbe, at domstolen meget snart udsteder arrestordrer på de ansvarlige Hamas-ledere, Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant. Deres forbrydelser er så veldokumenterede, at der ikke er nogen grund til at tøve. Samtidig bør FN sammen med et overvældende flertal af verdens lande fastlægge, hvorledes en tostatsløsning skal gennemføres med Israel og Palæstina som to selvstændige, uafhængige og levedygtige lande. Det kræver, at de ulovlige jødiske bosættelser på Vestbredden rømmes og fjernes, og at Hamas afvæbnes - begge dele om nødvendigt med FN-styret militær magt. Det kræver tillige, at der gennemføres frie, demokratiske valg i begge lande, og at grænsen imellem de to lande sikres ved en formentlig mangeårig solid og potent militær FN-styrke."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 26