EU i dagens aviser tirsdag den 3. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Mette Frederiksens kovending flytter mere magt til Bruxelles
Flere aviser skriver om statsminister Mette Frederiksens ændrede holdning til at optage fælles EU-lån. 

I weekenden blev Mette Frederiksen i et interview med Ritzau citeret for at sige, at "fælles lån er en mulighed for at ruste Europa til fremtiden", og "vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse". Det skriver Børsen netavis mandag. Også Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har for nylig meldt ud, at Venstre bakker op om fælles europæiske gældsætning. Dermed er to af partierne i regeringen enige om ikke længere at bekæmpe fælles gældsættelse i EU, om end de ikke er helt enige om metoden. Ifølge senioranalytiker hos Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, skyldes ændringen ikke mindst de kommende forhandlinger om EU's næste syvårsbudget, som sættes i gang under det danske EU-formandskab næste efterår. Økonomiminister Stephanie Lose (V) oplyser i en kommentar til Børsen, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på en fælles position omkring fælles EU-gæld, men påpeger, at EU allerede har optaget gæld for at give lån til Ukraine. Hun vurderer også, at EU kommer til at optage fælles gæld for at kunne give Ukraine lån til landets langsigtede genopbygning, når krigen slutter.

Børsen skriver i sin leder tirsdag blandt andet: "Det er bemærkelsesværdigt, at statsminister Mette Frederiksen (S), som tidligere har været argumenterende modstander af fælles hæftelse for gæld på tværs af landene i EU, nu anser det som helt nødvendigt, når vi skal finansiere de øgede forsvarsudgifter og det massive investeringsløft, EU har brug for. Baggrunden for udmeldingen er dyster. Europa sakker både økonomisk og militært bagud i konkurrencen med USA og Kina. Erkendelsen er ikke ny. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har bedt den tidligere europæiske centralbankchef Mario Draghi udarbejde en rapport om Europas fremtidige konkurrenceevne, og rapporten, som udkom i september, er opsigtsvækkende. Blandt rapportens mange anbefalinger er et massivt løft i de offentlige investeringer i Europa. Det forudsætter fælles gæld, da mange lande i Europa har så stor offentlig gæld, at yderligere individuel gæld kan virke destabiliserende. [...] Reelt burde man dog i højere grad kigge på bureaukratiet, det indre markeds mangler og fraværet af en kapitalmarkedsunion. Men da det er tæt på utopisk at tro på kvantespring frem her, kan et markant løft i de offentlige investeringer yde et positivt bidrag til den langsigtede europæiske vækst og sikkerheden. Selvom der derfor er grund til at rose statsministeren for at tage hul på diskussionen, så afhænger succesen af fælles gæld helt af implementeringen. Mange europæiske lande har gennem årtier forsømt at gennemføre reformer, der sikrer sunde økonomiske strukturer. De er derfor finansielt bundet på hænder og fødder. Sådan er det ikke i Danmark, hvor vi har gennemført de vanskelige, men nødvendige reformer. Det gør, at vi i udgangspunktet ikke har behov for at stifte gæld. Frem for at være dem som direkte drager fordel af den fælles gæld, vil vi være blandt landene, der løber en finansiel risiko. Den risiko kan være værd at løbe, hvis den fælles gæld baner vej for fornuftige initiativer, som løfter produktivitetsvæksten i hele Europa - men det er altså ikke uden risici. [...] Vi lever i en vanskelig tid, hvor man ikke blot kan læne sig tilbage og håbe, at markedet klarer ærterne. Det er derfor også fornuftigt at forlade rolle som evig nejsiger i EU. Men vi skal stille store krav."

Berlingske tirsdag bringer en analyse af Bent Winther, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Med sin accept af fælles EU-lån til statsstøtte, forsvarsindustri og bedre konkurrenceevne, stempler statsministeren ind i hjertet af Unionen. [...] De overtog magten det samme år. Det var i 2019, året før coronakrisen brød ud. Tyske Ursula von der Leyen blev formand for Europa-Kommissionen, og Mette Frederiksen blev statsminister i Danmark. I de første år var der langtfra noget varmt forhold mellem de to. Mette Frederiksen kaldte von der Leyens første budget for "fuldstændig gak" og rejste under pandemien selvstændigt til Israel for at sikre sig leverancer af vacciner. I dag - adskillige kriser senere - er det helt anderledes. [...] Ursula von der Leyen fik i sidste uge overbevisende godkendt sine nye kommissærer i Europa-Parlamentet og står parat til at tackle udfordringer både når det gælder konkurrenceevne og krigen i Ukraine. Det er ikke mindst i det lys, at man skal se Mette Frederiksens kovending omkring fælles optagelse af lån i EU. I modsætning til tidligere siger statsministeren nu, at fælles lån er en mulighed for at ruste Europa til fremtiden. "Jeg kan ikke se, hvordan vi skal finansiere det hele med velkendte midler," siger hun i et interview med Ritzau efter at Venstre for nylig skiftede holdning til fælles lån i EU og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) som den første i regeringen har udtalt sig til fordel for europæisk gældsætning. "Europa vil smuldre, og det vil have fatale konsekvenser for alle, inklusive hver enkelt dansk familie," siger Mette Frederiksen om konsekvenserne af ikke at gøre noget på EU-plan. [...] Unionens optagning af lån er igen kommet øverst på den europæiske dagsorden, efter at den tidligere europæiske centralbankchef, Mario Draghi, for nylig leverede en dyster rapport om Europas konkurrenceevne og om, hvordan EU sakker bagud i forhold til Kina og USA. [...] Optagelse af fælles gæld er et stort skridt mod mere integration, det som EU-skeptikerne engang kaldte "mere Union". Det giver EU og ikke mindst Europa-Kommissionen langt større muskler at kunne optage lån, og før eller siden fører det givetvis også til, at EU får adgang til egne indtægter i form af skatter, afgifter, toldindtægter eller lignende. Det betyder, at de europæiske lande bliver indbyrdes mere afhængige, og at Den Europæiske Union kommer til i højere grad at ligne USA. [...] Meldingen fra den danske statsminister kommer, godt et halvt år før Danmark overtager formandskabet i EU fra 1. juli næste år. Her bliver EUs kommende budget en vigtig dagsorden. Siden Danmark var med i EUs "sparebande" af lande, som stod for mådehold og var imod fælles lån, har stemningen i Danmark ændret sig betydeligt i forhold til EU. Kun Dansk Folkeparti markerer i dag fuldtonet EU-modstand, og medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF) var i weekenden hurtigt ude og markere sin modstand mod Mette Frederiksen og den fælles gældsætning. "Fælles gæld er ikke løsningen på EUs udfordringer - det er en del af problemet. Vi skal stå fast på, at Danmark skal have ret til at styre sin egen økonomi," skrev han. Trods forslagets store ideologiske rækkevidde, vil det næppe volde statsministeren problemer på hjemmefronten. Dertil er EU-modstanden i Danmark for svag og krisebevidstheden for stor."
Kilder: Berlingske, s. 6, 10; B.T., mandag; Børsen, mandag, s. 28; Weekendavisen, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Endnu en Putin-venlig ultranationalist kan få magt i et EU-land
Information bringer en analyse af avisens sydeuropakorrespondent Martin Gøttske. Han skriver blandt andet: "Højrepopulisten Călin Georgescu kan vinde præsidentvalget i Rumænien lørdag og være med til at underminere EU's støtte til Ukraine. Men centrum-venstres sejr ved søndagens parlamentsvalg kan tøjle ham. Endnu en Putin-venlig og NATO-kritisk ultranationalist fra den ekstreme højrefløj står klar til at underminere EU's støtte til Ukraine og den fælles front mod Rusland. [...] For ganske få uger siden stod Georgescu til at få under en procent af stemmerne, men han sejrede yderst overraskende i første valgrunde forrige weekend, ikke mindst på grund af en bemærkelsesværdig succesfuld valgkampagne på Tik-Tok, der ifølge kritikere var inficeret af propaganda a la Putin. Der luftes nu mistanker om udenlandsk indblanding i valget, og Georgescus politiske rivaler advarer om en russisk påvirkningskampagne. Siden præsidentvalgets første runde har Bruxelles holdt vejret. Men kan dog ånde en lille smule lettet op, da rumænerne ved endnu et valg - søndagens parlamentsvalg - gav flertallet til traditionelle mainstreampartier, der bakker op om et stabilt forhold til både EU og NATO. Det kan være med til at holde Călin Georgescu nogenlunde inden for stregerne, hvis han rent faktisk bliver præsident. [...] Georgescu gik til valg uden et parti i ryggen og uden at deltage i de store tv-debatter, men satsede stort set udelukkende på de sociale medier. Han har slået sig op som en gudfrygtig kristen, der vil redde især den del af de i alt 19 millioner rumænere, der kæmper med fattigdom i landdistrikterne. Der er en vrede i befolkningen over stigende leveomkostninger, og de traditionelle magtpartier ses som fedtede ind i korruption. Rumænien har EU's største andel af folk, der er i risiko for fattigdom, den højeste inflationsrate og det største budgetunderskud i unionen. [...] I sin kampagne har han fokuseret på at reducere Rumæniens import af energi og fødevarer og desuden på at sætte en stopper for støtten til Ukraine. Blandt Europas tidligere kommunistiske nationer har Rumænien været et af de mest skeptisk indstillede over for Kreml, men Georgescu har åbent udtrykt beundring for Ruslands leder, Vladimir Putin, mens han er stærkt kritisk over for både EU og NATO - han mener, at krigen i Ukraine er fremprovokeret af den amerikanske krigsindustri. [...] Hvis Georgescu bliver præsident, kan han slå pjalterne sammen med sine ligesindede, Viktor Orbán og Robert Fico, premierministrene i Ungarn og Slovakiet, og gøre deres modstand mod europæisk støtte til Ukraine mere slagkraftig. Det kan gøre det yderst vanskeligt for EU at overtage mere ansvar for forsvaret af Ukraine, hvis USA's kommende præsident, Donald Trump, ender med at trække stikket for den amerikanske støtte. [...] Georgescus modstander på lørdag, Elena Lasconi, mener, at rumænerne står over for en "eksistentiel kamp" for deres demokrati, og hun ser valget som i høj grad et valg for og imod EU, NATO, Ukraine og Rusland. Hun advarer om, at Georgescu kan bringe landet ind i den russiske sfære igen, og beder til de højere magter: "Må Gud velsigne Rumænien i EU og NATO," sagde hun denne weekend. "Hvis vi står sammen, så kan russiske bots på TikTok ikke ødelægge vores demokrati."
Kilde: Information, tirsdag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Skal danske soldater snart til Ukraine?
Med blot syv uger til at Donald Trump indsættes som præsident i USA og dermed måske udsigten til, at USA delvist trækker sin støtte til Ukraine, drøfter flere europæiske ledere, hvorvidt danske og europæiske soldater skal udsendes til en fredsstyrke i Ukraine. Det skriver Børsen i dag. EU's nye udenrigschef Kaja Kallas besøgte i weekenden Kyiv og talte ifølge tyske medier åbent om, at en mulig aftale om våbenhvile kan sikres med soldater fra EU-landene. Det skete efter, at den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyj i fredags sagde, at han godt kunne forestille sig en våbenhvile, hvor den del af Ukraine, der ikke er besat, kommer "under en Nato-paraply". En kilde i Trump-lejren sagde til Wall Street Journal efter Trumps valgsejr, at der er flere overvejelser i spil: At fastfryse frontlinjen og etablere en demilitariseret zone. Give Putin løfte om, at Ukraine ikke bliver Nato-medlem i 20 år frem. Og indsætte en international styrke for at sikre freden. USA vil fortsat levere våben, træning og støtte - men ingen "boots on the ground", lød det: "Vi sender ikke amerikanske mænd og kvinder for at opretholde freden i Ukraine. Og vi betaler ikke for det. Få polakkerne, tyskerne, briterne og franskmændene til at gøre det," lød det fra en af kilderne. Efter artiklen blev bragt konkluderede professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, at "Danmark inden for det næste halve år skal tage stilling til, om vi vil stille soldater til en stabiliseringsstyrke i Ukraine". Flere ledere har forsigtigt ytret mulighed for at stille med soldater i Ukraine. Også den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock sagde 13. november, at Tyskland "ikke vil dukke sig", hvis det bliver aktuelt at sikre en fredsløsning i Ukraine. Det er dog endnu uklart, om det skal ske i Nato- eller EU-regi, eller eventuelt via en koalition af villige lande. Under et besøg i København i sidste uge, sagde Frankrigs særlige Ukraine-udsending, Pierre Heilbronn, at Trumps valgsejr giver "mange bekymringer - men om de er berettigede eller ej, får vi se. Der er nok mest af alt en bekymring for uforudsigelighed. At ingen ved præcis, hvor USA står i fremtiden." Han lagde vægt på, at uanset situationen i USA, skal Europa fortsætte med at opruste, og advarede om at vi ikke skal "styrke et russisk narrativ" om, at krigen snart vil slutte. En europæisk fredsstyrke er fortsat udefineret: Har Europa tilstrækkelige tropper og materiel? Hvad er mandatet? Vil styrkerne få assistance fra Nato, hvis de kommer i kamp med russiske styrker? Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er idéen om en europæisk fredsstyrke "intet mindre end et mestertræk" fra amerikansk side. "Tør europæerne stille op ved fronten i Ukraine, så har de i praksis leveret det nye Nato, som Trump har argumenteret for. Tør europæerne ikke stille op, så kan Trump og hans folk vaske deres hænder og lade Europa tage skylden, når kampene blusser op igen i Ukraine," lyder hans overvejelser i mediet Ræson.
Kilde: Børsen, s. 10-11

Udenrigspolitik: Zelenskyj er stoppet med at grine af sin egen joke om russerne
Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Danmark i juni 2023 i forbindelse med, at han var blevet lovet F-16-jagerfly, jokede han med, at Ukraine ville blive nødt til at opgive besat territorium for at blive medlem af Nato. "Vi er klar til at bytte Belgorod for et medlemskab af Nato," lød det fra Zelenskyj, efter at proukrainske russere havde gennemført angreb ind i Ruslands Belgorod-region. Men nu har Zelenskyj ændret sin retorik, og sagde til Sky News i fredags: "Hvis vi vil stoppe krigens varme fase, skal vi have den del af Ukraine, som vi har kontrol over, under Natos paraply. Vi skal gøre det hurtigt. Og hvad angår de besatte dele af Ukraine, kan vi få dem tilbage på diplomatisk vis". Det skriver Jyllands-Posten i dag. I søndags besøgte EU's nyudnævnte udenrigskommissær, Kaja Kallas, Ukraine, og på et pressemøde drøftede de muligheden for en fredsaftale. Zelenskyj nævnte, at det er nødvendigt med "et godt antal" langtrækkende våben sammen med Nato-beskyttelsesgarantier og både EU og Nato som forhandlere på Ukraines side. "Først når vi har alt dette, og vi er stærke, først derefter skal vi til den meget vigtige agenda om at mødes med den ene eller anden af morderne," sagde Zelenskyj om udsigten til at forhandle med Rusland. Til det svarede Kaja Kallas: "Vi skal helt sikkert diskutere det her. Hvis Ukraine beslutter sig for at trække en streg i sandet, hvordan kan vi så sikre fred, så Putin ikke går endnu længere?" Valentina Matviyenko, formand for Ruslands overhus, svarede på den kommentar efterfølgende til nyhedsbureauet Tass: "Vi skal fortsat arbejde uafhængigt for at opnå vores mål, hvilket vi er i gang med," og tilføjede, at fastfrysning af frontlinjen ikke er i Ruslands fokus - det handler udelukkende om præsident Putins egne betingelser. Fra USA's side har den nyligt udpegede særlige udsending for Ukraine og Rusland, pensioneret generalløjtnant Keith Kellogg, tidligere udtalt: "Vi siger til ukrainerne: ”I er nødt til at komme til forhandlingsbordet, og hvis I ikke kommer, vil støtten fra USA ebbe ud.” Og man siger til Putin: ”Du er nødt til at komme til forhandlingsbordet, og hvis du ikke kommer, så vil vi give ukrainerne alt, hvad de har brug for for at dræbe jer på slagmarken". Det er dog uklart, om den udtalelse står for hans egen regning. Et af de store spørgsmål i forhold til forhandlinger og sikkerhedsgarantier, handler om Ukraines forventninger. Håber de på et medlemskab af Nato? Eller en sikkerhedsgaranti uden medlemskab? Eller en tredje model helt uden om Nato og med bilaterale sikkerhedsgarantier fra navnlig USA direkte til Ukraine?
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Andre EU-historier

Migration: Efter fem hårde år udskiftes EU's migrationskommissær: "Jeg har været i stand til at gøre en forskel"
Altinget mandag bringer et interview med den svenske EU-kommissær Ylva Johansson, som i fem år har stået i spidsen for asyl- og migrationspolitik og indre sikkerhed. Hun beretter om fem intense år med meget hårdt arbejde. "Det bliver rart at være en fri kvinde og leve et andet liv," siger Johansson. Hun har stået overfor en række vanskelige sager, men er tilfreds med sin indsats; især arbejdet med organiseret kriminalitet og ikke mindst den såkaldte migrationspagt, som hun selv kalder en "historisk succes". "Jeg har haft en masse frihed, og jeg har haft en meget stærk og god tillid fra min formand. Det er en af de bedste ting ved denne periode: Jeg følte en meget stærk selvtillid fra Ursula von der Leyen. Hun har givet mig støtte i det, jeg har ønsket at gøre med min portefølje," lyder det fra Johansson.
Kilde: Altinget, mandag

Konkurrence: Bestyrelsesprofil advarer: Vi kan have skabt et bureaukratisk monster i EU
Jesper Brandgaard, tidligere mangeårig finansdirektør i Novo Nordisk og bestyrelsesformand og -medlem i en række bestyrelser, opfordrer til, at der skal gøres op med mængden af bureaukrati i EU, hvis ikke vi skal sakke længere bagud. Det skriver Børsen i dag. Brandgaard mener, at EU lægger unødvendige bureaukratiske byrder på virksomhederne, men at EU reelt set ikke har konkurrenceevnen til at lade det ske. "Jeg er bekymret for, at vi har skabt et for stort bureaukratisk monster i EU," siger Jesper Brandgaard. Flere erhvervsledere har de seneste år advaret om, at EU's konkurrenceevne er i frit fald i forhold til USA og Asien, og senest har tidligere ECB-chef Mario Draghi konkluderet, at der er behov for 800 mia. euro årligt i investeringer, hvis den europæiske konkurrenceevne skal overleve. Jesper Brandgaard konkluderer, at de nye rapporteringskrav i csrd-direktivet, der gælder fra det indeværende 2024-regnskabsår, vil svække europæiske virksomheder yderligere i konkurrencen med USA og Kina. "De krav, der er til europæiske virksomheder for rapportering på csrd, er ude af sync med de krav, der bliver lagt på andre virksomheder rundt om i verden. Jeg vil håbe, at kloge politikere husker, at grunden til, at vi skabte EU, var at skabe et stærkt indre marked med fri bevægelighed af varer, arbejdskraft og kapital. Det var hovedidéen, og det synes jeg, vi skal holde fast i og ikke pålægge uforholdsmæssige byrder på landene." I oktober pegede topchef i Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, på, at "Europa har alvorlige udfordringer", og at den nye EU-Kommissions tre vigtigste opgaver bliver "konkurrenceevne, konkurrenceevne og konkurrenceevne". EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sat konkurrenceevne øverst på dagsordenen for sin kommende periode og har udpeget Letlands Valdis Dombrovskis som kommissær med særligt ansvar for "implementering og simplificering". Brandgaard foreslår, at flere ting skal ligge hos de enkelte lande. "Der er noget, man kan regulere hensigtsmæssigt på europæisk niveau, og så er der en hel masse, man kan gøre mere hensigtsmæssigt på landeniveau," konkluderer Brandgaard.
Kilde: Børsen, s. 6

Interne anliggender: Le Pen gør klar til at fælde den franske regering
Frankrigs regering står til at falde inden for de kommende dage på grund af uenighed om landets finanslov, som premierminister Michel Barnier forsøger at tvinge igennem. Den handling har fået Marine Le Pen højrefløjspartiet Rassemblement National til at indgive et mistillidsvotum mod Michel Barnier, skriver Børsen i dag. Også venstrefløjen vil stemme for et mistillidsvotum, og dermed kan Frankrig komme til at stå uden regering for anden gang på et halvt år. Mindretalsregeringen har ikke formået at skabe flertal for finansloven, og Barnier har derfor anvendt et smuthul i den franske forfatning. "Det er nu op til jer, nationens parlamentarikere, at beslutte, om vores land vedtager ansvarlige finanslove, der er uundværlige og nyttige for vores medborgere. Eller om vi i stedet går ind på ukendt territorium," lød det fra Barnier, da han opfordrede parlamentarikerne til at prioritere "nationens fremtid" frem for "særinteresser". Finansloven har lagt op til at skære 60 mia. euro af det franske statsbudget næste år og få landets budgetunderskud ned på 5 pct. af bnp fra over 6 pct. af bnp i år. Det sker efter, at EU-Kommissionen har bedt Frankrig om at rette op på budgetunderskuddet, der er dobbelt så højt, som EU's regler tillader. "Franskmændene forventer stabilitet på et tidspunkt, hvor vores land har brug for at forsvare sine interesser og sin indflydelse i Europa og i verden," sagde Barnier til Nationalforsamlingen. Barnier har forhandlet med Rassemblement National om finansloven, men Le Pen-lejren har stået fast på de fire krav, som de havde fremsat, hvoraf Barnier kun opfyldte de tre. Det sidste krav handlede om franskmændenes pensionsydelser, som Barnier afviste at lade stige i takt med inflationen. Krisen kan betyde, at Frankrig står uden finanslov og premierminister, og det har lagt massivt pres på præsident Emmanuel Macron, som har afvist at gå af. Der kan dog udstedes en midlertidig bevillingslov, når det nye år starter, som sikrer, at staten kan opkræve skatter og finansiere "essentielle udgifter".
Kilde: Børsen, s. 4

Klima: Verden kan ikke enes om at stoppe flodbølgen af plastik
Politiken bringer tirsdag en nyhedsanalyse af klimaredaktør Magnus Bredsdorff. Han skriver blandt andet: "Hvis det skal lykkes at begrænse forureningen med plastik, må verden ikke ende med samme suppedas som med klimaet. Sammenbrud på topmøde viser, at det bliver svært at undgå. [...] Heller ikke på det femte topmøde lykkedes det FN-landene at nå frem til en aftale om at begrænse forureningen med plastik, som udgør en af de største forureningskilder overalt på kloden. For to år siden lovede landene ellers hinanden at forhandle en aftale på plads. Enden på topmødet i Busan blev, at der skal flere måder til. Hvornår er endnu ikke fastlagt, men den franske energiminister, Olga Givernet, udtrykte håb om, at det bliver i første halvdel af 2025. Hun bebrejdede "en minoritet af lande" for at "obstruere" forhandlingerne. Hun nævnte ingen navne, men det var ikke nødvendigt, for alle de tusindvis af delegerede vidste, at hun refererede til de olieproducerende lande, herunder Saudi-Arabien, Iran og Rusland. De modsatte sig et krav fra EU og i alt over 100 lande om et loft over produktionen af plastik. [...] I FN skal alle lande være enige for at kunne indgå en aftale, og saudierne rokker sig ikke. [...] I EU har vi regler, der begrænser forureningen: Forbud mod visse typer plastprodukter, herunder sugerør og engangsservice, og lister over sundhedsskadelig kemi, som ikke må indgå i plastproduktion. I de fleste lande har man desuden systemer til at indsamle affald, hvilket ulandene mangler. EU og en koalition af lande med "høje ambitioner", som de selv beskriver det, stod fast på, at en aftale skal indeholde en "juridisk forpligtelse" til at reducere produktionen af plast. [...] Selv nok så mange tænkepauser kan dog ikke få saudierne til at acceptere et plastikloft. Det efterlader EU og de over 100 allierede lande med to muligheder: Enten kan de nøjes med en aftale om at begrænse forureningen, øge genanvendelsen og støtte op om bedre affaldssortering. Eller de kan gøre, hvad der heller ikke virker overbevisende på klimatopmøderne: Forlade FN-forhandlingerne og indgå en aftale uden at have alle landene med. En kombination af de to er også en mulighed. [...] Plastiktraktaten forhandles under FN's miljøagentur, Unep, der har danske Inger Andersen som generaldirektør. "I næste runde af samtaler har verden mulighed for endelig at gøre løftet om at tackle plastikforurening til virkelighed. Den mulighed har vi ikke råd til at misse", siger hun i en pressemeddelelse. Men hvis ikke landene kommer med en ny plan til de næste møder, så bliver det mere op ad bakke, end generaldirektøren lader ane."
Kilde: Politiken, s. 10

Konkurrence: Dan Jørgensen bør have EU's konkurrenceevne på sin nye to do-liste
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi. Hun skriver blandt andet: "Et nyt EU-hold har sat sig i kommissærstolene. [...] Foran dem venter en stor opgave med at skabe et grønnere, sikrere og mere uafhængigt Europa. Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at den nye kommission formår at stabilisere EU's vaklende konkurrenceevne. Den opgave ligger også på Dan Jørgensens skrivebord. For der skal tages livtag med EU's høje energipriser, hvis vi skal styrke konkurrenceevnen. Vi skal være meget bekymrede for EU's aftagende vækst og haltende konkurrenceevne. Det var ordene og konklusionen i den omfattende rapport, som økonom og tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, fremlagde tilbage i september. For mens både USA og Kinas produktion er stigende, kæmper EU for at følge med, og det presser de europæiske virksomheder, som i mange tilfælde oplever en dalende efterspørgsel og derfor må nedskalere deres produktion. EU bør i højere grad investere i at udbygge den grønne energi og dermed gøre sig mindre afhængig af sort energi udefra. Og selvom den danske økonomi fortsat topper i EU, er bekymringens flag også hejst herhjemme. Tilbage i maj fremlagde Erhvervsministeriet en rapport, der, ligesom Draghis, understreger, at EU's konkurrenceevne er presset, blandt andet fordi Europas produktivitet i en årrække har haltet efter USA's. [...] Én af de ting, vi kan gøre, er at nedbringe energiudgifterne for på den måde at gøre det billigere for vores virksomheder at producere. For energi er dyrt i EU - elektriciteten er to til tre gange dyrere, mens gassen er cirka fem gange dyrere end i USA. Samtidig importerer vi fortsat mere end halvdelen af vores forbrug. Det gør det dyrere at producere og drive virksomhed i EU. [...] EU bør i højere grad investere i at udbygge den grønne energi og dermed gøre sig mindre afhængig af sort energi udefra. Samtidig skal vi nedbringe energiudgifterne ved at mindske vores energiforbrug, der er langt større, end det kunne være. Det er en af de opgaver, der står højt på Dan Jørgensens to do-liste, når han om lidt indtager rollen som ny energi- og boligkommissær. Heldigvis har vi allerede et effektivt og grønt værktøj liggende, som Dan Jørgensen kan hive frem af værktøjskassen. [...] Det kan vi blandt andet gøre med moderne teknologistyring, der kan beregne og styre, at for eksempel opvarmning og nedkøling i industri og bygninger sker, når det er nødvendigt, og når energien er billigst. Det kan også ske gennem øget elektrificering, der kan mindske behovet for fossile brændsler, der importeres til EU, og hvor prisen derfor er uforudsigelig. Vi skal også udnytte de enorme mængder overskudsvarme, der i dag lukkes ud i atmosfæren fra for eksempel fabrikker og datacentre. Ved at udnytte det energispild, der finder sted i dag, kan vi mindske efterspørgslen på energi betydeligt. [...] Vi skal skabe bedre incitamenter for de europæiske virksomheder til at investere i energieffektivitet. Dermed ligger en stor del af arbejdet med at forbedre EU's konkurrenceevne også på Dan Jørgensens skrivebord. Med de rette investeringer kan han fra sin nye plads bidrage til både en styrket konkurrenceevne, øget forsyningssikkerhed og et grønnere EU."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Minister vil have ny EU-Kommission til at indføre ID-kort
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sammen med syv andre EU-lande, herunder Tyskland og Slovenien, mandag opfordret den nye EU-kommission til at give alle EU-borgere et særligt digitalt pas for sociale ydelser og på sigt udvide det til et ID-kort for udstationerede. Det skriver Altinget mandag. Det skal kunne anvendes af myndighederne til at se på, hvilke sociale ydelser man har ret til, hvis man arbejder og opholder sig i et andet medlemsland. Socialdemokratiet ser ID-kortet som et middel i kampen mod social dumping. "Kommissionen opfordres til at fremme et europæisk digitalt socialsikringspas i hele EU, som både kan sikre arbejdstageres rettigheder og samtidig forbedre opholdslandets kontrol og håndhævelse," skriver Ane Halsboe-Jørgensen således i en orientering til Folketingets Europaudvalg. For tre år siden iværksatte EU-Kommissionen et forsøg med digitalt kort for sociale rettigheder, og det er altså det, som regeringen ønsker at udvide til at omfatte alle borgere samt ansættelsesvilkår.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen ansætter vicekabinetschef
Danmarks nye EU-kommissær for energi og boligpolitik, Dan Jørgensen, (S) har ansat Wioletta Dunin-Majewska som vicekabinetchef. Hun har tidligere været vicekabinetchef for den tidligere kommissær for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira. Det skriver Altinget mandag. Dunin-Majewska har en kandidat i internationale relationer og international økonomi og har tidligere været regionalchef ved EU-repræsentationen i London. Hun har også tidligere været konsulent ved Verdensbanken og Economist Intelligence Unit. Tidligere har Dan Jørgensen udpeget Martin Engell-Rossen som kabinetchef.
Kilde: Altinget, mandag

Migration: Kontroversiel præsident besøger Danmark
Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, kommer på statsbesøg i Danmark fredag og lørdag for at drøfte migration, handel og klima, og det er et besøg, der skaber røre, skriver Kristeligt Dagblad. al-Sisi kom til magten ved et kup i 2014 og er beskyldt for brud på menneskerettighederne, herunder fængsling og tortur af dissidenter. Rasmus Boserup, er tidligere leder af Dansk Egyptisk Dialoginstitut i Kairo, og desuden seniorforsker med fokus på Egypten hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Han er i dag direktør i menneskerettighedsorganisationen Euro-Med Rights, og han ser klare interesser fra regeringens side for at få en dialog om migration. Han understreger, at Nordafrika er vigtig for migrationen i EU. "Egypten er et vigtigt partnerland i at få lavet grænsekontrol," siger Boserup. Mange lande i EU har været forsigtige i deres tilgang til al-Sisi efter hans kup, men samtidige har migrationen fra det afrikanske kontinent nødvendiggjort en dialog. De seneste år har al-Sisi startet det, som af nogle betegnes som en menneskerettighedsstrategi, hvor han har indledt en dialog med både oppositionen i landet og flere organisationer. "Det har en række europæiske politikere peget på som en grund til at starte en ny politisk dialog op. Der er løsladt nogle fanger - der er så også smidt nogle nye fanger i fængsel undervejs," siger Rasmus Boserup. Statsminister Mette Frederiksen (S) skal også mødes med al-Sisi og fortæller, at hun vil lægge vægt på migration. "Vi skal hjælpe Egypten med at løfte den store opgave som vært for mange flygtninge og migranter. Og vi skal stå sammen om at finde løsninger på det massive irregulære migrationspres, der påvirker landene i både Europa og Nordafrika," siger hun i en pressemeddelelse fra Statsministeriet. Mette Frederiksen siger endvidere i pressemeddelelsen: "Jeg ser frem til at byde velkommen til den egyptiske præsident, som jeg har et tillidsfuldt samarbejde med." Det skriver Ekstra Bladet.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4; Ekstra Bladet, s. 2

Finansielle anliggender: Nyt rentehug ned ad
Fredag indledtes med et rentefald for de 10-årige statsobligationer, og rentefaldet fortsatte mandag, da kerneinflationen i eurozonen fredag var lavere end ventet. Det lagde pres på markedsrenterne og giver tro på en stor rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ved rentemødet 12. december. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Martins Kazaks, lettisk medlem af det styrende råd, udelukkede mandag ikke en stor rentenedsættelse på 50 basispoint, men manede dog ECB til at være forsigtige til rentemødet. "Vi vil helt sikkert diskutere dette. Men en ting, man skal huske på, er, at usikkerheden stadig er meget stor. Vi er stadig i en situation med mange geopolitiske risici. Vi ved derudover ikke, hvordan USA vil gennemføre toldforhøjelser, og derfor skal vi stadig være forsigtige," lød det fra Kazaks.

B.T. netavis bringer mandag en kommentar af boligredaktør og redaktionschef Thomas Ambrosius. Han skriver blandt andet: "12. december træder medlemmer af Den Europæiske Centralbanks (ECB) magtfulde styrelsesråd sammen for sidste gang i år for at beslutte, hvor meget renten skal sættes ned. Markedet har indpriset en vis forventning til, at ECB-chef Christine Lagarde leverer en dobbelt rentesænkning på 0,5 procentpoint på rentemødet. Men med den fortsat rekordlave ledighed i oktober er det min vurdering, at den notorisk forsigtige Lagarde vil nøjes med at sænke renten med 0,25 procentpoint i denne omgang. 
Det betyder, at boligejere med F-kort-lån må tage til takke med en rentesænkning på cirka ét procentpoint, når de får ny rente til januar. [...] Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe eurolandenes arbejdsmarked kan blive ved med at holde folk ude af arbejdsløshedskøen. Der er lagt i kakkelovnen til massefyringer i den tyske bil- og stålindustri, og før siden vil det sætte sig i stigende ledighed, selvom for eksempel forsvarsindustrien kan aftage en del af arbejdskraften fra den svært udfordrede bilindustri. Mit bedst bud er, at vi vil se ledigheden kravle op ad i de første måneder af 2025. Og som jeg tidligere har skrevet, tør jeg godt sætte en flaske veltempereret Barolo på højkant på, at Christine Lagarde leverer en dobbelt rentesænkning på ECBs rentemøde 6. marts eller på det efterfølgende rentemøde 17. april næste år, hvis ledigheden begynder at stige i eurolandene, og Tysklands økonomi fortsat hænger gevaldigt i bremsen i januar og februar næste år. Jeg håber det ikke, men jeg er bange for, at jeg får ret."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; B.T., mandag

Det digitale indre marked: Cybertruslen vil bare vokse
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Munksgaard, CEO, Risma. Han skriver blandt andet: "Forestil dig en hverdag, hvor din telefon ikke virker, togrejser bliver aflyst, og kritiske data går tabt. Det kunne være virkeligheden, hvis Danmark blev ramt af et koordineret cyberangreb. [...] NIS2-direktivet, som er skabt for at styrke cybersikkerheden i EU, stiller skærpede krav til kritiske sektorer som transport, energi og telekommunikation. For danske virksomheder betyder det investeringer i robust it-sikkerhed, risikohåndtering og hændelsesberedskaber. Disse investeringer er ikke blot et lovkrav, men en nødvendighed. [...]Ifølge Center for Cybersikkerhed er truslen fra cyberkriminalitet og -spionage mod Danmark blandt de højeste i Europa. Kritisk infrastruktur er oplagte mål for både statslige og kriminelle aktører. Men NIS2 handler ikke kun om at minimere skader. Effektiv implementering kan også styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Med stærkere it-sikkerhed kan vi tiltrække investeringer og bevare tilliden til Danmark som digital frontløber. Regeringens og erhvervslivets fokus bør være at sikre, at de nødvendige ressourcer og kompetencer er til rådighed. Det kræver investeringer og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Cybertruslerne forsvinder ikke - de vokser. Torsdagens hændelser viser, hvor hurtigt vi kan blive påvirket, og hvor alvorlige konsekvenserne kunne være. Danmark har en unik mulighed for at styrke vores digitale forsvar gennem NIS2. Hvis vi forsømmer denne chance, kan det koste dyrt - ikke kun økonomisk, men også i form af tillid og stabilitet. Tiden er inde til at handle, før det er for sent."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Klima: Det store grønne bluffnummer
Information bringer en kronik af forfatter og seniorrådgiver Jens Wraa Måge. Han skriver blandt andet: "I Norge er hver fjerde bil en elbil. Men Danmark må ikke lade sig inspirere i jagten på at blive en stolt, grøn nation - for elbilen er slet ikke bæredygtig, hvis man ser på hele produktionen og forsyningskæderne. Det International Energiagentur (IEA) slog i 2021 fast, at en elbil kræver seks til syv gange flere mineraler end en konventionel bil med forbrændingsmotor at producere. Og så må man spørge: Hvor skal alle disse mineraler og råstoffer komme fra? Et skøn over mængden af mineaffald fra produktionen af elbiler og dens råvarer viser, at hver eneste elbil skaber 1.000 ton miljø- og sundhedsskadeligt affald under produktionen, mens en konventionel bil vil have 150 ton på samvittigheden. [...] De mest kritiske råstoffer har i dag en genanvendelsesprocent tæt på nul. For nogle af disse, såsom litium, er det usandsynligt, at genanvendelse kan ske til en kvalitet, der kan bruges i nye batterier, altså bliver det nok aldrig hverken bæredygtigt eller økonomisk. EU's nye regler for batterier og kritiske råvarer vil hjælpe europæisk selvforsyning af disse metaller lidt, men mest symbolsk, da kravet om en moderat andel genanvendte råvarer i nye batterier først gælder efter 2031. [...] Emissionerne fra udvindingen af råstoffer til grøn energi er store. Selv om investeringer i og produktion af vedvarende energi i nogle tilfælde stiger kraftigt, er produktionen og brugen af fossil energi globalt ikke faldende. [...] At EU kræver, at batterier skal sælges med produktpas og LCA-dokumentation på klimaaftryk fra 2025 giver et håb, men hvordan sikrer man, at det ikke bare bliver mere greenwashing?"
Kilde: Information, s. 16-17

Naboskabspolitik: I Georgien strides der lige nu om, hvilken retning landet skal gå i
Efter at højrefløjspartiet Georgiens Drøm vandt valget og blev regeringsparti har der været demonstrationer i hovedstaden Tbilisi, og demonstrationerne er taget til, efter at samarbejdet med EU er blevet kasseret i forrige uge. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Demonstrationerne sammenlignes med situationen i Ukraine for ti år siden, da ukrainerne demonstrerede i gaderne og væltede den nyvalgte præsident Viktor Janukovitsj, da han droppede en associeringsaftale med EU og i stedet indgik en handelsaftale med Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13