Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 3. maj 2022



Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Midt i energikrise barsler EU med sanktioner mod den russiske olie
Ifølge Jyllands-Posten skriver flere internationale medier, at EU-Kommissionen inden for de næste par uger er på vej med den sjette sanktionspakke. Et af forslagene er at indføre sanktioner mod køb af russisk olie med virkning fra udgangen af året. "Sanktionerne har virkelig bevæget sig," siger Peter Thagesen, underdirektør i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri og fortsætter: "Da vi begyndte med sanktionspakkerne, var energi slet ikke i spil. Med sidste sanktionspakke blev kul så inkluderet, og olien rykker tættere og tættere på. Jeg vil sige, at det er overvejende sandsynligt, at der kommer sanktioner mod olie. Det skal så indfases på en måde, hvor medlemslandene har mulighed for at finde alternative leverandører." I sidste uge slukkede Putin for gassen til Polen og Bulgarien og derfor var EU-medlemslandenes energiministre samlet i går for at snakke om, hvad man stiller op, hvis Putin slukker for gassen i resten af Europa. Samtidig vækker det bekymring, at EU barsler med at indføre sanktioner mod olie. Men ifølge polakkerne er det den eneste måde at stoppe Putin på og det er grunden til, at den polske regering foreslår, at EU stopper for al køb af både gas og olie fra Rusland. Den danske klima- og energiminister, Dan Jørgensen, ville forud for mødet ikke forholde sig direkte til det forslag, men han slog fast, at Danmark vil gå langt. "Fra dansk side mener vi, at de sanktioner, som vi laver mod Rusland, skal være så hårde som overhovedet muligt. Det er også klart, at vi i pressen ikke diskuterer, hvad vi konkret forestiller os, al den stund at vi ikke ønsker at vise Putin vores kort. Det er så også vigtigt, at vi står sammen i Europa. Vi skal være helt fælles om de næste skridt, vi tager," sagde Dan Jørgensen.

Information bringer en kommentar af Europa-korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Det er tåkrummende pinligt at høre på Gerhard Schröder, Vestens sidste loyale lobbyist i Putins energiimperium. Men det er også lidt for let at pege fingre ad en gammel stivnakket ekskansler og fortsat bruge løs af den russiske energi. [...] Tyskland kæmper nu sammen med - næsten - resten af Europa om at skabe en olieembargo mod Rusland. Med gassen bliver det langt sværere, for her ligger ledningerne fra Rusland klar, og det er svært at få nok gas fra andre kilder. Nord Stream 2 blev godt nok lagt på is ved krigsudbruddet. Men Nord Stream 1 pumper stadig lystigt videre ligesom de øvrige russiske gasledninger til Europa. Kun Polen og Bulgarien, hvis gaskontrakter sowieso var ved at udløbe, har oplevet at få hanen lukket fra russisk side, fordi Putin her ikke havde meget at tabe. Med Tyskland ser det formentlig ganske anderledes ud. [...] Tyskland er stadig afhængigt af Putins energi, men det er dejligt bekvemt at forestille sig, at landet ikke ville være det, hvis bare den stivnakkede ekskansler ville gå bodsgang. Ellers sagt mindre kønt: Måske skulle tyskerne lukke gashanen, før de beder Gerhard Schröder lukke røven. For ellers køber Putin sig bare nogle andre lobbyister, der i modsætning til Schröder i det mindste har et neutralt ry."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Information, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Centralbanker lægger op til den hurtigste serie rentestigninger i mange år
Markedet har skubbet den amerikanske dollar og renter op til højder, der ikke er set i flere år, alt imens det globale aktieindeks er faldet godt 13,5 procent i år, skriver Jyllands-Posten. "Vi har set renterne eksplodere i år, og det har skabt store udsving på aktie- og valutamarkederne. Men det er stadig for tidligt at positionere sig til en økonomisk nedtur," siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea. I morgen sender amerikanske Federal Reserve (Fed) den første af mindst fire rentestigninger på 0,5 procentpoint stykket ud i økonomien. Torsdag ventes Bank of England også at løfte sine renter, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at sende sine renter op første gang i juli. Alt dette betyder at den amerikanske statsobligation har sendt renterne op fra 1,5 procent til omtrent 3 procent på få uger. Derudover vil centralbankerne både i Europa og USA undlade at genkøbe obligationer, der udløber og på den måde mindske deres balancer. Vækstopbremsning i Kina, USA og Europa, inflation og krigen i Ukraine er med til at gøre markederne nervøse. "Fredagens udvikling viste med al tydelighed, at frygten fortsat dominerer aktiemarkederne. Overordnet set er signalet, at væksten er under pres," skriver Jakob Vejlø, chefstrateg hos Bankinvest. Den amerikanske dollar er også blevet skubbet op fra 6,80 kr. per dollar til omtrent 7,10 kr. per dollar i denne uge. "Den hurtige drejning mod svagere markeder kommer hovedsageligt fra skiftet i den globale likviditet og i mindre grad fra de høgeagtige udmeldinger fra centralbankerne," skrev Matt King, strateg hos Citigroup, forleden.

Fredag formiddag ændredes retningen for det danske obligationsmarked, grundet en rekordhøj inflation i eurozonen i april, hvor initiale rentefald blev neutraliseret, skriver Børsen mandag. Den tiårige danske statsobligation endte ugen med en uændret rente på 1,20 procent. Inflationen i eurozonen blev samlet opgjort til 7,5 procent i april mod 7,4 procent i marts, hvilket var forventet. Dog var kerneinflationen højere end ventet, da den steg til 3,5 procent fra 2,9 procent måneden før. "Det øger presset for, at Den Europæiske Centralbank skal hæve renten i enten juli eller september i forhåbningen om at kunne tøjle den galoperende inflation. Herefter vil der formentlig følge en række renteforhøjelser, der vil bringe ECB's ledende rente i plus hen imod årsskiftet,” skriver seniorøkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

Økonomiske eksperter advarer om, at minusvækst i årets 1. kvartal er et forvarsel om, at USA vil blive ramt af et økonomisk tilbageslag, skriver Jyllands-Posten. "Er verdensøkonomien på vej ind i den perfekte storm, hvor Europa, Kina og USA på samme tid senere i år bliver ramt af et økonomisk tilbageslag? Risikoen for en tredobbelt global recession stiger dag for dag," skriver Kenneth Rogoff, verdenskendt økonomiprofessor ved Harvard University, i en ny vurdering publiceret af Project Syndicate. “Det anses nærmest for givet, at renten bliver sat op med et halvt procentpoint onsdag, da Federal Reserve Bank er tvunget til at sætte inflationsbekæmpelsen over alt andet. De seneste data for privatforbruget og investeringerne vidner om, at indeværende kvartal kan byde på solid vækst. Bekymringen er, at lønningerne for alvor er stigende, og derfor tror vi, at inflationen først vil falde mod årets slutning, men næppe under 4 pct.," udtaler James Knightley, international cheføkonom i hollandske ING. Krigen i Ukraine har medført en ny normal og er nu også kategoriseret som en økonomisk krig mod Rusland, der vil påvirke Europa mere end USA. Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister, har i weekenden understreget, at det tidligst kommer på tale at ophæve sanktionerne den dag samtlige russiske tropper har forladt hele Ukraine. Ikke alle deler samme pessimisme, når det gælder amerikansk økonomi.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14, 15; Børsen, mandag, s. 19

Udenrigspolitik: Danmark gør som andre lande og genåbner sin ambassade i Kyiv
Flere af dagens aviser fortæller, at den danske ambassade nu er genåbnet i Kyiv som den første af de nordiske lande. Danmark viser sin klare støtte til Ukraine med genåbningen af ambassaden i Kyiv, selvom raketangreb stadig hører til dagens orden i Ukraine og så sent som i torsdags slog russiske raketter ned i hovedstaden, skriver Jyllands-Posten. Støtte vises også allerede fra andre EU-lande, som allerede har genåbnet eller bebudet, at de ville genåbne. "Kyiv er et helt andet sted nu end i begyndelsen af krigen. Det betyder også, at vi kan være en direkte støtte og have et direkte samarbejde ved at have vores ambassade og ambassadør i hjertet af den ukrainske hovedstad," udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod i Jyllands-Posten og Berlingske, som også understreger, at sikkerhedssituationen stadig fordrer, at Danmark er nødt til hele tiden at justere sin tilstedeværelse. Den danske ambassade i Kyiv har været lukket siden den russiske invasion af Ukraine den 24. februar. Siden de russiske styrker har trukket sig tilbage fra hovedstaden for at koncentrere indsatsen i Østukraine, er en mere normal hverdag ved at indfinde sig i Kyiv.

Under Jeppe Kofods besøg i Ukraine mødtes han med Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba, skriver Kristeligt Dagblad. "Vi håber, at Danmark proaktivt vil hjælpe Ukraine til at blive kandidatland i EU, og næste chance er i slutningen af juni på et EU-topmøde,” sagde Dmytro Kuleba, som udtrykte skuffelse over Nato under det danske besøg. Kofod lovede Kuleba, at ”vi vil stå side om side med Ukraine og sikre, at Ukraine en dag bliver fuldt medlem af EU."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Interne anliggender: Freds- og forsoningsarbejder: Brexit har en negativ effekt på forsoning i Nordirland
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Ed Petersen, freds- og forsoningskoordinator fra munkeklosteret Clonard Monastery, som mener, at retorikken op til torsdagens parlamentsvalg i Nordirland skader den langsomme normalisering, som ellers var godt i gang. I en valgkamp, hvor særligt de unionistiske partier har ført kampagne mod den Brexit-protokol, som har betydet, at der er kommet restriktioner i samhandlen med resten af Storbritannien, er gamle sår i fare for at blive åbnet igen. ”Særligt fra unionisternes side er der i øjeblikket en stor frygt for, at deres identitet er truet. Det er ikke mindst på grund af protokollen, som stammer fra briternes beslutning om at forlade EU. Jeg tror ikke, at vi i Nordirland var klar til konsekvenserne, der er kommet med Brexit. Vi har haft brug for mere tid til at lære at bo og leve sammen efter Langfredagsaftalen. Vi skal finde vores vej i dagligdagen,” siger Ed Petersen og han fortsætter: ”Brexit har intensiveret ønsket om en national identitet, som vi endnu ikke er klar til at håndtere. Vi ville have nydt godt af mere tid til at finde hinanden. Men de unionistiske partier har fokuseret på, at unionen med Storbritannien er truet.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Sikkerhedspolitik: Der er stadig lang vej til et retsopgør efter Butja
Vestens ledere har skærpet retorikken overfor den russiske præsident efter massakren i Butja, men der skal meget til, før en retssag mod de ansvarlige kan indledes, skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi bliver nødt til at få fat på alle de detaljer, vi kan, så det her faktisk kan retsforfølges ved en krigsforbryderdomstol,” sagde Joe Biden til CNN. Selvom Vladimir Putin ifølge Vestens ledere har forbrudt sig med Geneve-konventionen står Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) overfor et stort arbejde. Det er en kompleks bevisbyrde, som kan tage årevis før, at de ansvarlige militære og politiske ledere bliver stillet for domstolen og hverken Rusland eller Ukraine har tilsluttet sig Rom-statutten, som er grundlaget for ICC. Det kan skabe forhindring, når retsopgøret skal tages. "Når hverken Rusland eller Ukraine har tilsluttet sig ICC, er det ikke muligt for ICC at retsforfølge Putin for aggressionsforbrydelsen. Men de andre internationale forbrydelser, for eksempelvis krigsforbrydelser, er omfattet af deklarationer afgivet af Ukraine i 2014 og 2015, der giver ICC mulighed for at undersøge handlinger, der er sket i landet siden annekteringen af Krimhalvøen,” siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i international ret ved Københavns Universitet. Men selvom der ligger et stort arbejde i at retsforfølge alle dem, som er ansvarlige for de potentielle krigsforbrydelser, er der også håb. USA og EU har nemlig de sidste 10 år ydet støtte til efterforskning af korruption samt organiseret og økonomisk kriminalitet i Ukraine. Men der kommer stadig til at gå lang tid, før en retssag kan indledes, og hvis der kommer fred inden, kan retsopgøret blive bremset af stærke økonomiske interesser. ”Historien har vist, at når freden har lagt sig, kan viljen til at retsforfølge de ansvarlige hurtigt forsvinde. Det har vi blandt andet set i Serbien, hvor Radovan Karadzic og Ratko Mladic først i sidste øjeblik blev stillet for domstolen, fordi Serbien først ikke ville udlevere dem. Europas ledere vil hellere handle med Serbien end at lægge pres på landet,” siger Christian Axboe Nielsen, lektor i historie ved Aarhus Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Kultur: Topjurist skyder hul i regeringens grundlag for udskældt kulturmoms
Ifølge Skatteministeriet kræver en EU-afgørelse, at man i Danmark nu bliver nødt til at introducere moms på kunstnerisk arbejde, som ellers har været fritaget i årtier, men det udsagn er ikke sandt, siger en af Danmarks mest fremtrædende jurister og eksperter i EU-ret fra advokathuset Gorrissen Federspiel, skriver Politiken. Det udsagn får nu en række partier til at lægge pres på skatteministeren. "Den argumentation, som regeringen har brugt igennem hele behandlingen, holder ikke. Der er ikke noget grundlag for, at der skal pålægges moms på kunstnerisk virksomhed, og derfor vil vi opfordre regeringen til at frafalde den," udtaler Louise Schack Elholm, skatteordfører (V). Forslaget om den nye kulturafgift, som betyder at kunstnere skal finansiere udvidelsen af fængselsvæsenet har fra starten mødt hård kritik og 426 personer underskrev i februar et debatindlæg, som støttede opfordringen til at droppe forslaget. Regeringen indgik aftalen med Konservative, SF og Dansk Folkeparti, og hos SF deler de nu deres bekymring i forhold til den forklaring, der ligger til grund for kulturmomsen: "Jamen jeg er også frustreret. Når man siger ja til en finansiering og får at vide, at det er på grund af EU-lovgivning, skal vi jo kunne stole på de oplysninger, vi får fra ministeren," udtaler Charlotte Broman Mølbæk, kulturordfører (SF). Skatteministeren har ikke villet stille op til interview om sagen.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: EU's demokratiske prestigeprojekt anbefaler et hav af traktatændringer: Mindsteløn og fælles forsvar er på ønskelisten
Konferencen om Europas Fremtid, EU's store demokratiprojekt, har nu efter et års samarbejde afleveret 49 forslag til ændringer af EU-samarbejdet. Står det til hundredvis af borgere og politikere, skal der i EU være en fælles mindsteløn og et fælles forsvar, skriver Altinget mandag.
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Læserne mener
I et læserbrev i Politiken skriver Per Bo fra Helsingør, blandt andet: "Afskaf forsvarsforbeholdet! Det skal ikke være på grund af Rusland, men på grund af USA. [...] Jeg stemmer ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. [...] Det skyldes ikke bekymringen om Rusland, men holdningen i USA. [...] Indtil 2017 kunne vi være sikre på, at USA stod bag Nato og musketereden. Derfor har vi behov for et troværdigt EU-alternativ i påkommende tilfælde."
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Hækkerup vrængede fra talerstolen - og nu er han kørt sin vej
Flere af dagens aviser skriver om Nick Hækkerups afsked med justitsministerposten, som Mattias Tesfaye nu overtager. Den afgåede justitsminister har længe signaleret, at han er kørt træt, skriver Berlingske. Faktum er, at Hækkerup gennem regeringens levetid har været central i en stribe problematiske sager, som er havnet mellem flere stole. Blandt andet gælder det hjemtagelsen af de danske børn i Syrien, logningen af danskernes teledata samt ikke mindst hele coronahåndteringen.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Men Tesfaye er langtfra færdig med at udlicitere håndteringen af udlændinge til fremmede stater, for med Justitsministeriet overtager han et lignende prestigeprojekt: Planen om at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo for at afsone deres fængselsstraf. [...] Men kernen i de to planer er den samme: Regeringen overlader 'det beskidte arbejde' til de fattige lande, mens den vifter dem om næsen med pengegaver og krydser fingre for, at menneskerettighederne ikke bliver overtrådt. [...] Og så er der samarbejdet med det lille land Kosovo, som på mange måde minder om Rwanda-modellen, men som er meget tættere på at blive til virkelighed. Kosovo er ikke folkeretligt forpligtet på menneskerettighederne, og som Information har afdækket, har lovforslaget mødt skarp kritik fra blandt andet menneskerettighedsorganisationer, som kritiserer det for at være så ukonkret, at brud på menneskerettigheder reelt kan forekomme."

Berlingske bringer en kommentar af Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret, som blandt andet skriver: "For nogle uger siden holdt jeg møde med EU-Kommissionen. [...] I spørgsmålene til mig var, om jeg kunne give en forklaring på, hvorfor Danmark som et af få europæiske lande ikke har regler om interessekonflikter ved jobskifte mellem politik og erhvervsliv. Ansvaret for, at vi ikke har sådanne regler tilhørte indtil mandag formiddag Nick Hækkerup, der som landets justitsminister har ansvaret for lovgivningen, der skal forebygge korruption. [...] Problemet er, at han åbenbart har været jobsøgende i en periode. Og i den periode, kan have haft personlige interesser i forhold til kommende arbejdsgivere, der bliver påvirket af den lovgivning, han har været ansvarlig for tilblivelsen af. [...] Noget løses med karensperioder som eksempelvis i EU. [...] Jeg håber, at Mattias Tesfaye bliver den første justitsminister, der tager fat på den debat, når rapporten fra EU kommer til sommer; og at det så bliver sidste rapport med anmærkninger herom."
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 27; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 2

Klima: Aktører: Brug af træ i energiproduktionen er vigtig for den grønne omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening, Michael Sheedy Gehlert, skovrider, Skovdyrkerne, og Steen Vincens Riber, divisionsdirektør for skov, HedeDanmark. De skriver blandt andet: "Der er mange myter og fejlagtige informationer på spil i biodiversitetsdebatten. En af de mest sejlivede er, når grønne organisationer igen og igen hårdnakket påstår, at brug af træbiomasse til energi går hårdt ud over den danske biodiversitet, og bruger påstanden som argument for, at træet skal udfases af energiforsyningen. [...] Faktisk vurderer Joint Research Center (JRC), som er EU-Kommissionens forskningscenter, at udtag af træbiomasse fra alle de fire ovennævnte typer af arealer kun har minimal effekt pa biodiversiteten. JRC har gennemført en omfattende evidensbaseret metaanalyse i en række europæiske lande, der viser, hvordan brug af forskellige typer af træbiomasse påvirker biodiversiteten, og her vurderer de blandt andet, at anvendelse af biomasse fra skovrejsninger pa gammel landbrugsjord - som de danske skovrejsninger - ikke har en negativ effekt pa biodiversiteten, også selvom biomassen kommer fra højproduktive monokulturer."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Bestseller: EU-forslag om virksomhedsansvar er en rose med adskillige torne
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Teilmann Petersen, Seniormenneskerettighedsspecialist, Bestseller, som blandt andet skriver: "EU-Kommissionen har efter årelange tovtrækkerier leveret sit forslag til en fælleseuropæisk due diligence lovgivning indenfor miljø, klima og menneskerettigheder. Stort set alle aktører støtter op om, at der stilles krav til virksomhederne på området. Det gør vi også hos Bestseller. [...] Ifølge EU-Kommissionen har tre EU-lande allerede i dag deres egne nationale due diligence-lovgivninger - og endnu flere er på vej. Australien, Storbritannien og USA har også, ligesom flere amerikanske delstater, indført egen lovgivning. Virksomhederne forsøger derfor at navigere gennem junglen af særegne tematikker, sektor-, procedure- og rapporteringskrav. [...] Vi støtter op om forslagets intention. Men spørgsmålet om det er staten eller virksomhedsledelserne, der bestemmer mål og lønninger, er af principiel karakter. Polemikken har allerede forsinket direktivet i flere år. Kritikken må forventes at forblive meget bastant. Spørgsmålet er nok mest af alt, hvor mange nye enkeltstatslovgivninger, som når at blive introduceret, før denne del af forslaget trækkes tilbage. Direktivet er altså en rose med adskillige torne, men det er et længe ventet og velkomment initiativ, der kan skabe fælles retning for og momentum for bæredygtighedsindsatsen i Europa."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Pressefriheden er under pres
Ifølge Kristeligt Dagblad skriver The Guardian, at pressefriheden er under pres i mere end halvdelen af befolkningen i fire tidligere kommunistiske centraleuropæiske lande, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Et betydeligt flertal ønsker ifølge en undersøgelse, at regerings- eller EU-foranstaltninger beskytter den. EU-Kommissionen er ved at udarbejde et lovforslag om pressefrihed, som ledes af kommissionens vicepræsident for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová. Lovforslaget er udformet for at sikre mediepluralisme og uafhængighed midt i stigende bekymringer om ejerskab og potentiel regeringsindblanding.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Udvidelse: Serbien går svær balancegang mellem Rusland og EU
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Jakob Matthiesen, cand.mag. og lektor på Københavns Professionshøjskole, som blandt andet skriver. "Hvad adskiller for øjeblikket gadebilledet i Beograd fra andre europæiske hovedstæder? Det ukrainske flag mangler. [...] En offentligt markeret opbakning til Ukraine kan nemlig opfattes som en kritik af Rusland. Og ruslandskritik er kontroversielt i Serbien, hvor en stor del af befolkningen føler sig tættere knyttet til Rusland end til Vesteuropa. Det fremgår således af en meningsmåling fra august 2021, altså et halvt år før Ruslands invasion af Ukraine, at 54 procent af den serbiske befolkning ser Rusland som en allieret, mens kun 11 procent ser EU som allieret. [...] Vučićs tvetydige diplomati har både historiske og økonomiske begrundelser, men det kan blive svært at fastholde i fremtiden. For EU har lagt Rusland på is og presser på for, at Serbien skal gøre det samme. [...] Efter invasionen af Ukraine har Vučić afvejet den økonomisk begrundede tilnærmelse til EU samt et godt forhold til Rusland ved at lave en helgardering, nemlig at tilslutte sig FN's kritik af Ruslands invasion af Ukraine, men på samme tid undlade at tilslutte sig de sanktionspakker, EU har indført. Den dobbeltkurs kan han næppe fastholde. Regeringen i Serbien har modtaget hård kritik fra højt placerede politikere i EU, som fastholder, at Serbien skal rette ind efter EU's udenrigspolitiske linje, hvis landet skal gøre sig håb om medlemskab. Blandt andet har EU-Kommissionens talsperson Ana Pisonero udtalt, at EU forventer, at Serbien tilslutter sig sanktionerne mod Rusland. Den russiskvenlige vej er blevet sværere at betræde."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Udenrigspolitik: Tidligere ambassadør: For hver million til militært isenkram, bør vi afsætte tilsvarende til diplomatiet
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Metz Mørch, fhv. ambassadør, Letland og Polen, fhv. generalkonsul, New York, som blandt andet skriver: "Efter flere års kastreret virkelighed, hvor alt handlede om covid-19, stærk politisk styring, mink og andre stinkere, kom Ruslands angreb på Ukraine som en "game changer". Maskeballet sluttede med en helt anden brutal virkelighed. Massive myrderier i en gammeldags russisk ekspansionstradition iværksat af en magtsyg og magtmisbrugende diktator, i bedste Peter den Store-stil. [...] Vi lokkede nok også lovligt meget de stakkels ukrainere med "varm luft", erklæringer om vores kærlighed og stærke ambitioner om at få dem med i både Nato og EU. Vi fulgte som vanligt - som den søde skødehund - USA's ubehændige håndtering af den europæiske sikkerhedsarkitektur. Vi overhørte givetvis de klarere og klarere meldinger fra Zar Putin om, at Rusland ikke ville acceptere yderligere udvidelser af "de vestlige alliancer". Det var, som om ingen ville lytte til, hvad Zaren sagde. [...] På det bagtæppe, er der ingen tvivl i mit sind om, at Danmark er nødt til at investere som politisk aftalt i en supplerende præmie på vores sikkerhedsforsikring, Nato. Helt fundamentalt. Men, det er ikke nok. Det er lysende klart, at Danmark hurtigst muligt må komme ud af sin marginale europæiske placering ved at tone fuldt EU-medlemskab. Det gælder på alle tre forbehold. Asap please."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Der er ingen fællesskabsfølelse at hente i den liberale verdensorden
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: "Det kunne af mediernes kampvilje se ud, som om ukrainerne med vore opildnende tilråb og hjælp helt alene kæmper kampen for verdensordenens overlevelse. [...] Hvad der driver ukrainerne, er altså deres nationalfølelse, en følelse af fællesskab. De kæmper for national autonomi. Deri minder de påfaldende om de øvrige østeuropæiske nationer, Polen, Ungarn, Tjekkiet, der i disse år lægger sig på tværs i EU's udviklingsspor, fordi de primært vil konsolidere deres nationalstater, ikke med hud og hår indordne sig i et nyt ”imperium” efter lykkeligt at være sluppet fri af det foregående. Pointen er, at demokrati og rettigheder forsvares nationalt, ikke ”globalt” eller ”universelt”. [...] Det er desuden ikke Putin, der er den værste trussel mod den vestlige verdensorden. Udover Kina er tidens værste trusler de interne i form af ekstrempopulisme og wokeism - post-liberale kræfter på både højre og venstre fløj med USA som arnested, som ikke længere tror på det liberale system. [...] Alle mennesker, der befinder sig inden for statens område, er genstand for lovens beskyttelse, men det er kun dens borgere, der er fulde medlemmer med særlige pligter og rettigheder, herunder stemmeret."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Migration: Det skal hun ikke blande sig i
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af pensionist Svend Johnsen fra Aarhus, som blandt andet skriver: "Flygtningekommissær Ylva Johansson synes ikke om Danmarks planer om et modtagecenter for asylsøgere i Rwanda. Hun mener, det forstyrrer EU's arbejde med at styre migrationen. [...] Den danske regering har for en gangs skyld lavet noget godt og bør ikke kanøfles af en selvglad kommissær."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Udenrigspolitik: Modi til Danmark med en grøn dagsorden og et par elefanter i bagagen
Indiens premierminister Narendra Modi er på et tredages officielt besøg i Tyskland, Danmark og Frankrig og i København skal han møde de fem nordiske statsministre, skriver Jyllands-Posten. Elefanten i rummet er Ukraine, hvor Indien været under hårdt pres fra USA og EU for at tilslutte sig den vestlige alliance mod Rusland. I forrige uge var både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den britiske premierminister, Boris Johnson, på besøg i New Delhi i et forsøg på at skubbe Indien over mod den vestlige lejr. Men alt preller af på den indiske regering og premierministeren, som står fast på sin egen politik, der bygger på et neutralt fundament, nationale interesser og et historisk venskab og samarbejde med Rusland.

Berlingske bringer en kommentar af Michael Kristiansen, journalist, rådgiver og kommentator, som blandt andet skriver: "Med dagens gæst i kongeriget kommer der et nyt eksempel og dilemma. Indiens premierminister Narendra Modi er vel nok statsministerens hidtil fornemmeste gæst - og kronen på værket for en målrettet og langvarig diplomatisk indsats for at genoprette tilliden og samarbejdet mellem Indien og Danmark. [...] Siden statsministerens besøg i Indien har Ruslands invasion af Ukraine ændret verden, og Mette Frederiksen har været en af de vestlige ledere med mindst uld i munden i forhold til fordømmelsen af Putins krig - og opbakningen til Ukraine har både udløst levering af våben til landet, en hel ny aftale om det danske forsvar og en folkeafstemning om det danske EU-forbehold. […] For premierminister Modi er der knap nok tale om en krig og da slet ikke en invasion, nok nærmere en specialoperation. Modi er nemlig en af Putins gode venner og modtager enorme mængder af russiske våben og alt muligt andet derfra. [...] Kritiserer hun Modis holdning til Rusland for skarpt, risikerer statsministeren at kompromittere den gyldne aftale, hun selv underskrev i efteråret - den bliver selvfølgelig ikke revet i stykker, men umærkeligt vil den bare ikke blive til noget. Taler hun derimod diplomatisk sort, vil den danske kritik af statsministeren blive voldsom, og ikke mindst hendes egne vælgergrupper vil opfatte det som om, hun er i lommen på erhvervslivets interesser - og Mette Frederiksen vil miste afgørende troværdighed i forhold til EU-afstemningen om få uger."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Berlingske, s. 24-25

Migration: EU's grænsechef trækker sig efter kritik
Topchef Fabrice Leggeri har trukket sig fra posten efter flere års tilbagevendende kritik af EU's grænseagentur, Frontex, skriver Jyllands-Posten. Frontex er blevet sat i forbindelse med pushbacks, som er i strid med internationale konventioner om grundlæggende menneskerettigheder, som bl.a. retten til at søge asyl. Fabrice Leggeri har været syv år på posten, men allerede sidste år mistede flere partier i Europa-Parlamentet tilliden til Leggeri som fortsat leder af Frontex, men Frontex' bestyrelse bakkede ham op. En talsmand for Tysklands indenrigsministerium udtalte efter Leggeris exit, at "det giver mulighed for fuldt ud at få afklaret beskyldningerne, skabt fuldstændig gennemsigtighed og sikret, at alle Frontex-missioner foregår i overensstemmelse med europæisk lovgivning."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Migration: Vi skal hjælpe flere bedre, men en Rwanda-model er ikke en løsning
Information bringer en kronik af Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Carl Valentin (SF), hhv. medlem af Europa-Parlamentet og udlændingeordfører. De skriver blandt andet: "Der er ingen tvivl om, at det internationale asylsystem er i krise og har været det længe. Rundt omkring i verdens asyllejre kæmper FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, for at hjælpe millioner og atter millioner af mennesker i en udsigtsløs tilværelse for forsvindende få midler. [...] Asylsystemet er ufravigeligt internationalt. Det fungerer gennem transnationale aftaler, rettigheder og garantier, som Danmark har bundet sig til. På flygtningeområdet er dette samarbejde det eneste bæredygtige system til at løfte opgaven, fordi flygtninge netop er mennesker, der bevæger sig på tværs af grænser. EU's Dublinforordning, som blandt andet skulle sikre, at der er stringente regler for, hvem der har ansvaret for en given flygtning, fungerer lige nu langtfra efter hensigten og overlader ansvaret til grænselandene. [...] Løsningen er internationale aftaler i regi af EU og FN, der garanterer, at asylhjælp i nærområderne overholder menneskerettighederne og drives med henblik på at give den beskyttelse, konventionerne fastslår, at flygtninge har krav på. [...] Derfor er Rwanda-modellen en dårlig idé. Den tørrer det danske ansvar af på omverdenen. Den sender flygtninge til en tvivlsom fremtid hos en autoritær stat. Og den repræsenterer dansk enegang i et spørgsmål, hvor internationalt samarbejde og solidaritet er afgørende."
Kilde: Information, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Karen Melchior vender tilbage til Europa-Parlamentet
Europa-parlamentariker Karen Melchior (RV) har været sygemeldt siden februar, men nu vender hun tilbage til Europa-Parlamentet, skriver Altinget mandag og Ekstra Bladet. "Jeg blev valgt på at ville være en stemme for dem, hvis rettigheder bliver lukket ned og som skubbes til kanten af vores samfund. Jeg blev valgt på at ville arbejde for alle dem, der forstår digitalisering og føler, at politikere ikke forstår teknologi. Det arbejde glæder jeg mig over at fortsætte," skriver hun på Facebook ifølge Altinget. Til gengæld dukkede Karen Melchior ikke op til opstillingsmøde i Københavns Storkreds og er nu færdig som partiets kandidat i kredsen, skriver Ekstra Bladet. Karen Melchior vil dog kunne forsøge at opnå opstilling i en anden kreds uden for København men ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver det svært for den kontroversielle politiker, da en opstilling både skal formelt godkendes af partiets hovedbestyrelse og bekræftes på partiets landsmøde. Men ifølge flere kilder, som Ekstra Bladet har talt med, er det ikke med partiets gode vilje, hvis Melchior igen skal repræsentere de radikale oven på sagerne om overfusninger af ansatte mv.
Kilder: Altinget, mandag; Ekstra Bladet, s. 2

Konkurrence: EU: Apple bryder konkurrenceregler
Der er åbnet for en ny tvist mellem Apple og Bruxelles, hvor EU beskylder Apple for at holde konkurrenter ude fra betalingstjenesten Apple Pay, skriver B.T. "Vores foreløbige konklusion, som vi er nået frem til i dag, gælder mobile betalingsmetoder i forretninger, hvor andre udelukkes fra at være med," siger Margrethe Vestager, EU-Kommissionens næstformand og kommissær for konkurrence. Vestager tilføjer, at det er misbrug af en dominerende markedsposition og imod EU's regler, hvis det bevises, at Apple lovligt har beskyttet Apple Pay Wallet mod konkurrence. På Twitter skriver Vestager, at Kommissionen har sendt sine klagepunkter til Apple.
Kilde: B.T., s. 7

Sikkerhedspolitik: Endelig et nordisk forsvarsforbund
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S), som blandt andet skriver: "Vi skal have tilstrækkeligt konventionelt militær til at standse et russisk overfald på et NATO-land, uden at alliancen tvinges til at bruge atomvåben for at slå angrebet tilbage. Det handler om at gøre sikkerhedsgarantien til alle NATO-lande troværdig uden at risikere at udløse Tredje Verdenskrig. [...] Bundlinjen er, at Danmark har en interesse i at styrke vor egen og Europas sikkerhed, både ved øgede bidrag til NATO og friheden til at deltage i forsvarspolitiske initiativer i EU. Det nye og interessante er, at den gamle drøm et nordisk forsvarsfællesskab er i færd med at gå i opfyldelse - inden for NATO og inden for EU: Sverige og Finland bidrager med at melde sig ind i NATO. De er allerede med i EUs forsvarssamarbejde - og dér har Norge også meldt sig ind, selv om landet ikke er fuldt medlem af EU. Det eneste nordiske forbehold ville være Danmarks i forhold til EU. Dette forbehold havde mening i 1992, da jeg selv var med til at skrive det: Vi skulle efter en tabt folkeafstemning finde grundlaget for fortsat deltagelse i det meste af EU-samarbejdet. Men forbeholdets fædre i S, SF og RV er enige om, at det i dag er uden mening og bør ophæves ved folkeafstemningen 1. juni. Med hele Norden samlet omkring bordet kan vi med en helt anden styrke få indflydelse på den forsvars- og sikkerhedspolitiske tænkning både i NATO og i EU."
Kilde: Berlingske, s. 23

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ny EU-politik efterlader Danmark på perronen
Børsen bringer en kronik af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Rasmus Egmont Foss, analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: ” Der var engang, hvor danske ministerier nøjedes med at sende yngste fuldmægtige afsted til møder om EU's industripolitik. […]  I dag sidder topembedsmænd med om bordet, når industripolitik er på dagsordenen i EU, og erhvervsledere lytter nøje med. For efter coronakrisen er emnet igen blevet storpolitik: Under banneret IPCEI (Important Projects of Common European Interest) knopskyder nye initiativer på felter fra mikrochip til sjældne jordarter, anført af Frankrig og Tyskland. De har potentiale til at få stor betydning for dansk erhvervsliv. […] I praksis er der tale om et EU i flere tempi. Mikrochip og cloud services er områder, hvor Danmark har valgt at stå udenfor, mens andre lande former Europas investeringer. De stater, som deltager, skal ikke vedtage ny EU-lovgivning. Men de får som lukket klub en magtfuld position til at forme ny politik og sætte standarderne. Når Kommissionen formulerer politik på et givet felt, vil de som regel lægge sig op ad anbefalingerne fra disse grupper, som dermed støber rammerne til fremtidens union. Hype om den genoplivede industripolitik florerer blandt EU-folk i disse dage, og der er brug for mere klarhed. Men i takt med, at de store EU-landes planer nu tager form, står det allerede klart, at erhvervslivets rammevilkår kan være på spil.”
Kilde: Børsen, s. 34-35

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark