EU i dagens aviser tirsdag den 3. oktober 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Mislyde fra Slovakiet og USA antyder begyndende slinger i støtten til Ukraine
Flere af dagens aviser beretter om, hvordan forskellige hændelser over weekenden kan give Ukraines præsident Zelenskyj panderynker i forhold til den fortsatte støtte i krigen mod Rusland. Mandag var ellers en bemærkelsesværdig dag, da EU's udenrigschef Josep Borrell sammen med EU's 26 udenrigsministre, herunder Lars Løkke Rasmussen (M), mødtes med Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba i Kyiv. Det skriver Politiken. Det er første gang, at EU's udenrigsministre mødes uden for EU, og Kuleba påskønnede besøget med ordene: "Det er et historisk øjeblik og et stærkt signal om støtte til Ukraine." Et skår i glæden var imidlertid, at den amerikanske kongres hen over weekenden fjernede 6 milliarder dollars i Ukraine-støtte fra det nødbudget, republikanere og demokrater forhandlede på plads, for i stedet at prioritere en styrket grænsekontrol mod Mexico. Til trods for at præsident Joe Biden efterfølgende forsikrede Ukraine om, at de fremadrettet kan regne med USA's støtte, har det alligevel skabt nervøsitet i Europa. Lars Løkke Rasmussen understregede under mødet i Kyiv, at den amerikanske udmelding øger behovet for endnu stærkere støtte fra EU. "Europa betaler allerede sin del, men vi skal være klar til at gøre mere, både for at støtte Ukraine, og for at sende et stærkt transatlantisk signal om, at det, der foregår på europæisk jord, tager vi selvfølgelig et stort ansvar for," lød det fra Løkke Rasmussen. Josep Borrell meddelte, at EU allerede har støttet Ukraine med 645 milliarder kroner, og han lovede at der kommer mere. Det årlige EU-budget, hvor der drøftes uforudsete udgifter, som f.eks. Ukraine-støtte, er netop genåbnet. En anden hændelse, der skabte uro i forbindelse med mødet, var resultatet af weekendens valg i Slovakiet, hvor den kontroversielle Robert Fico endte som vinder efter en prorussisk og Ukraine-kritisk valgkamp. Han sagde på en efterfølgende pressekonference, at "Europa har større problemer end Ukraine" og lovede, at Slovakiet nok skulle støtte en genopbygning af Ukraine, når krigen er slut. Men han ønskede ikke at yde militær støtte. Hovedparten af EU-kredsen er bekymret for, hvad det kan få for betydningen for den videre støtte og også diskussionerne omkring medlemskab til Ukraine. Denne snak indledes på et topmøde i Granada i Spanien på fredag. "Vi er i en fase, hvor det er vigtigere end nogensinde, at vi står sammen, og at vi ikke sætter nationale interesser foran de fælles europæiske interesser", sagde Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, som gik mod den sædvanlige kutyme om ikke at omtale andre landes valg, da han blev spurgt til valget i Slovakiet: "Det hele ligger ikke i Ficos hænder, og det er godt for EU. Vi har ikke brug for statsministre, som på lange stræk holder med Putin og på flere områder ikke udviser solidaritet med EU", sagde han og advarede om, at det ikke kun rammer EU, men også ens eget land, hvis man svigter EU-fællesskabet.

Berlingske bringer en analyse af Simon Kruse, avisens sikkerhedspolitiske korrespondent. Han skriver blandt andet: "Hjælpen til Ukraine er under pres på begge sider af Atlanten. Er det så skidt, som det ser ud? [...] Vladimir Putins talsmand tøvede ikke et sekund med at rose sejrherren ved valget i NATO-landet Slovakiet. [...] Få minutter før fristen udløb, undgik den amerikanske Kongres med nød og næppe en pinagtig nedlukning af den amerikanske forbundsstats finanser. Prisen var dog et midlertidigt stop for dele af den amerikanske hjælp til Ukraine, og det fik Kreml til at finde de store "hvad-sagde-jeg" skilt frem. [...] For at samle opbakning blandt skeptiske republikanere måtte en del af den fremtidige hjælp til Ukraine pilles ud af lovteksten. En vigtig årsag var, at republikanere på højrefløjen kæder hjælpen til Ukraine sammen med styrkelse af USAs grænse mod Mexico og - endnu vigtigere - med et politisk opgør med Joe Biden. [...] Den gode nyhed set fra Ukraine er, at der samlet set er solidt flertal for at fortsætte støtten til Ukraine i Kongressens to kamre. Den mindre gode er, at et internt opgør med yderfløjen i det republikanske parti alligevel kan spænde ben for en del af støtten i de kommende måneder. [...] Stemningen på mødet blev dog næppe løftet af weekendens valgresultat fra Slovakiet. Slovakiet har under sin tidligere regering været en stålsat støtte af Ukraine, og valgsejren til Robert Ficos parti blev hos nogle set som endnu et tegn på, at opbakningen er vigende. [...] Dermed kan Ungarns Moskva-venlige enegænger Viktor Orbán måske få en forbundsfælle i EU og NATO, omend de to befinder sig på hver sin politiske fløj. EU står nemlig i de kommende måneder over for skelsættende beslutninger om blandt andet at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Det er beslutninger, der skal tages i enstemmighed. [...] Senest har Ungarn blokeret for en hjælpepakke på 500 millioner euro til Ukraine med krav om at få en ungarsk bank fjernet fra en sanktionsliste. [...] EUs udenrigschef, Josef Borell, lovede på sin side, at EU-landene vil skrue op - ikke ned - for den vestlige støtte til Ukraine. Men det kan komme til at kræve flere sværdslag end tidligere."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen. Han skriver blandt andet: "Provestlige og liberale dagsordener er under pres i Centraleuropa, hvor de kommende uger kan ændre det politiske landskab og skabe øget usikkerhed for det trængte Ukraine. [...] Det blev også understreget i weekenden, da venstrepopulisten Robert Fico, der ikke rødmer ved at trykke Ruslands præsident, Vladimir Putin, på næven, sikrede sig en ganske komfortabel sejr i Slovakiets parlamentsvalg og nu ligger i pole position til at danne en ny regering. Et nærmere kig på realiteterne i Polen giver heller ikke anledning til voldsom optimisme på liberalismens vegne: Det regerende nationalkonservative Lov og Retfærdighed-parti har et klart forspring inden valget den 15. oktober - 38 pct. mod 30 pct. til det liberale og vestvendte Borgerplatformen ifølge et gennemsnit af målingerne fra mediet Politico. [...] Ungarn er under premierminister Viktor Orbán, der har siddet på posten siden 2010, blevet en slags model for populistisk revanche i lande, hvor det demokratiske muldlag ikke altid stikker voldsomt dybt. [...] Før man bliver svimmel ved tanken om en prorussisk falanks i EU's og Natos østlige hjertekammer, er der dog et par faktorer, man bør tage i betragtning. For det første er landene i regionen særdeles forskellige med hver deres historiske, kulturelle og politiske særtræk. [...] For det andet er kritik af Kyiv ikke ensbetydende med et ønske om en nær alliance med Moskva. [...] Det er de store og vedvarende uligheder trods årtiers økonomiske markedsreformer, korruption, demokratisk underskud og et ineffektivt statsapparat, som nærer populismen og længslen efter den stærke mand."

Politiken skriver i sin leder i dag blandt andet: "Det er både forstemmende og trist, at Robert Fico ser ud til at blive den næste leder af Slovakiet efter valget søndag. [...] Det er et ufortjent comeback for den korruptionsanklagede tidligere premierminister og en styrkelse af de prorussiske kræfter i EU. Fico har ligesom Ungarns stærke mand, Victor Orbån, længe været kritisk over for EU's militære støtte til Ukraine og imod sanktionerne mod Rusland. Men er Ficos valgsejr et tegn på, at det i sin tid var en fejl at gøre Slovakiet til EU-medlem? Nej, naturligvis ikke. Næsten tværtimod. For hvordan gik det, sidst Fico var ved magten? Der viste han sig langt mere moderat i sin EU-politik, end han var i valgkampen. [...] Krigen i Ukraine har - stik mod Putins forhåbninger - revitaliseret det europæiske fællesskab. EU's styrke er, at medlemskabet og dets lukrative marked og støtteordninger er en modererende kraft. [...] DERFOR BØR Ficos valgsejr heller ikke få EU-lederne til at ryste på hånden, når de senere på ugen mødes i Granada med de ni lande, som har søgt optagelse i klubben. [...] Let bliver det helt sikkert ikke. [...] Men udfordringerne er gode for begge parter. Kandidatlandene har brug for EU-perspektivet til at få reformeret deres økonomi og politiske system. Og EU er bedst, når det er i bevægelse og i udvikling."

I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Robert Fico kan for tredje gang blive premierminister i Slovakiet. Nu på løfter om ikke at sende flere våben til Ukraine. [...] Når EU og Nato handler i forhold til militær, økonomisk og politisk støtte til Ukraine, er enstemmighed enten et krav eller foretrukket. Melder Slovakiet sig ind på Ungarns Putin-venlige side, bliver det sværere at skaffe enighed i de to sammenslutninger, der er altafgørende for, at Ukraine kan fortsætte kampen mod den russiske invasion. [...] Om kort tid, 15. oktober, er der valg i Polen, og regeringspartiet Lov og Retfærdighed, der ikke vil sende flere våben til Ukraine, har ifølge meningsmålinger store muligheder for at bevare magten. Og for at fuldende en uhellig treenighed er der usikkerhed om USA's finansielle støtte til Ukraine efter weekendens finanslovsdrama i Kongressen. [...] Fredsforhandlinger med præsident Putin afvises blankt i Kyiv, indtil russerne har forladt samtlige besatte områder. Desuden, skriver Ukrajinska Pravda, så ved man ikke, hvad der sker med den slovakiske produktion af pansrede køretøjer og ammunition til Ukraine. Håbet er, at den ikke afbrydes, fordi militærproduktionen betales med EU-midler og skaffer slovakiske job og indtægter. [...] Så sprækkerne i EU-enigheden tager til. Og det er ikke den slags sprækker, hvor lyset kommer ind."

Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Skyerne samler sig over Ukraine. Krigen trækker i langdrag. Den er ved at blive hverdag. [...] Desto flottere var den demonstrative opbakning fra EU's kreds af udenrigsministre, der mandag for første gang afholdt et møde i et land uden for EU; i Ukraines hovedstad, Kyiv. [...] Alt for meget trækker lige nu i den forkerte retning. I USA blev prisen for at udvide det såkaldte gældsloft, at en ny støttepakke til Ukraine til 6 mia. dollars blev pillet ud. [...] Også weekendens valg i Slovakiet var et dårligt varsel for Ukraine. [...] Flere taler om, at det snart må komme til direkte forhandlinger med Rusland, fordi videre krigsførelse er udsigtsløs. [...] Det er sværere at fastholde fokus på, at Ukraine reelt tager kampen for os alle. Rusland har angrebet hele den velkendte sikkerhedsorden i Europa efter Anden Verdenskrig. Hvis Rusland vinder i Ukraine, varsler det ilde for hele Europa. [...] Støtten til Ukraine bliver en generationsopgave ligesom selv krigen og genopbygningen. EU vakler tilsyneladende ikke. Danmark heller ikke. Det er den gode melding - trods alt."
Kilder: Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 15, 22; Politiken, s. 1, 6; Børsen, s. 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udvidelse: Lars Løkke Rasmussen: Balkan skal trækkes tættere på EU
Kristeligt Dagblad bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter hans besøg i Serbien og Bosnien-Hercegovina, som er to af de otte nuværende kandidatlande til EU. Politikerne har længe diskuteret, hvordan man kunne gøre EU mere relevant for medlemslandene, og krigen mellem Rusland og Ukraine har i høj grad fået landene til at rykke sammen, og også drøfte behovet for en ny EU-udvidelse. "Krigen i Ukraine har vist os, at magtens tomrum ikke findes. Og den har vist, at hvis lande i vores egne nærområder ikke har et europæisk perspektiv, bliver de genstand for provokationer og omklamring fra anden side. Så det er jo et valg, vi står med. Om vi vil forsøge at trække de her lande, som er europæiske, tættere på Europa, eller om vi vil lade dem sejle deres egen sø med risiko for, at de havner i hænderne på nogle andre, som ikke vil Europa noget godt," siger Lars Løkke Rasmussen. Et scenarie der illustreres af, at der blandt befolkningen i Serbien næsten er lige så stor tilslutning til medlemskab af BRIKS-landene som til EU. Løkke Rasmussen erkender dog, at en optagelse af Balkan-landene ikke vil være ukompliceret, da der fortsat er stor ustabilitet mellem de etniske grupperinger, der stadig hænger ved efter krigene i eks-Jugoslavien i 1990'erne. Og netop de spændinger mellem etniske grupper blokerer for medlemskab, da landene ikke lever op til de såkaldte Københavnskriterier - en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde, og som blandt andet inkluderer et krav om stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal. Løkke Rasmussen antyder, at Danmark kan spille en rolle i form af bilateralt samarbejde inden for områderne informationsteknologi, energi og sundhed. "Hvis vi kan yde et bidrag til, at de får vækst og velstand og en lavere arbejdsløshed, så øger vi også sandsynligheden for, at de tænker, at de skal bevare stabilitet og fred og samtidig undgå genoprustning og etniske konflikter," siger Lars Løkke Rasmussen. Han mener dog ikke, at lande som Serbien og Bosnien-Hercegovina bliver en del af EU i morgen. I stedet vurderer han, at EU i højere grad bør gentænke, hvordan en indslusningsproces kan se ud. "Kan vi lave nogle stepping stones? Det er der faktisk nogle muligheder for i EU. For eksempel, at man kan blive en del af Erasmus+ (EU-program, som støtter tiltag inden for uddannelse, ungdom og idræt, red.), eller man kan få en gradvis nemmere markedsadgang og gradvist foretage flere strategiske investeringer. De muligheder tror jeg, at man skal prøve at fintænke," siger udenrigsministeren.

Et andet land der står på kandidatlisten til optagelse i EU er Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. Landets udenrigsminister, Dmytro Kuleba, sagde inden EU-udenrigsministrenes møde i Ukraines hovedstad, Kyiv, mandag, at han håber, at landet efter krigen vil kunne blive medlem af EU. "For det er første gang nogensinde, at udenrigsministrene mødes uden for EU's grænser. Men mødet foregår inden for de fremtidige grænser for EU. Det er et budskab i sig selv," sagde Dmytro Kuleba. Ukraine opnåede sidste år status af kandidatland, selvom landet allerede før krigen var et af Europas fattigste og præget af korruption.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, forfatter og lektor emeritus. Han skriver blandt andet: "Hvorfor denne evige mani i EU med at tilbyde medlemskab til alle og enhver? Det forekommer at være en besynderlig blanding af imperialisme og røvskjold. Det er jo ikke, fordi man ikke godt fatter, at der ”fremadrettet” kan blive problemer med Europas sikkerhed i en verden, hvor der ikke blot er uafsluttelig krig i nærområdet, men hvor man heller ikke længere kan stole på USA, som i disse år er mest optaget af at pille i sine private problemer med siddende og forhenværende præsidenter. [...] Men er vejen med at ville feje alle små som store øst- og balkanlande ind under forklædet den rette? [...] Hvis et af EU's sikkerhedsproblemer er Rusland, er det så alle tiders idé at overtage ansvaret for Ukraines 2.300 km lange grænse til Rusland? [...] Er flere EU-udvidelser vejen frem eller i grøften? [...] Det er sådan set ikke, fordi der har været den store lyst i EU til at udvide. [...] Krigen i Ukraine har med et slag bragt Ukraine tættere på medlemskab, hvilket der ellers tidligere var absolut modstand mod blandt EU-staterne, og det af mange udmærkede grunde, herunder korruptionen og den ambivalente nærhed til Moskva. Nu har følelserne taget over. [...] Spørgsmålet er i den forbindelse: Hvad er egentlig vores eget kontinent? Det er Vest- og Centraleuropa. Punktum. Grænsen mod øst er og har altid været flydende og farlig. [...] Hvad er der galt med garantier og samarbejdsaftaler?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Jyllands-Posten, s. 22

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Løkke gør op med dansk tilgang til EU, men forbeholdene består
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager et opgør med både sin egen og Danmarks tilgang til EU, når han tirsdag indleder forhandlinger om en ny europapolitisk aftale, hvor ambitionen er at nå til enighed om, hvad Danmarks perspektiv er på Europa. Det skriver Jyllands-Posten i dag. På Løkkes liste over emner står der: et styrket EU på den globale scene, tæt og økonomisk samarbejde, grøn omstilling, udvidelse og EU's værdier, ro ved Europas ydre grænser og reform af EU's asylsystem. Ud over regeringspartierne har Løkke også inviteret De Radikale, De Konservative, Liberal Alliance, og SF. Under sin tid som statsminister talte han om at begrænse EU's indflydelse på visse områder, og han er stadig fortaler for et nærhedsprincip, hvor EU ikke bør blande sig i eksempelvis den danske model på arbejdsmarkedet og barsel til mænd. "Den diskussion er ikke irrelevant. Der er bare en, der er vigtigere. Mens vi snakker om de små ting, så kører den store dagsorden," siger Lars Løkke Rasmussen og henviser til, at Europa står i en helt anden situation end i 2008, da den seneste europapolitiske aftale blev indgået. Han nævner også diskussioner om budget, landbrugsstøtte og strukturstøtte, og hvordan et udvidet EU kan fungere. På spørgsmålet omkring det danske forbehold over for asyl- og migrationsområdet svarer han, at Danmark trods alt har noget at byde på. "Rwanda-konceptet skal testes i europæisk sammenhæng," lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Klima: Besværlig omstilling har "højeste prioritet" for minister
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) peger på, at Ukraine-krigen har skabt barrierer i forhold til danske virksomheders bidrag til grøn omstilling i form af godkendelse af blandt andet solceller og nye fødevarer, men det er noget, regeringen har "fuldt fokus" på, skriver Børsen. "Det er selvfølgelig også sager, som er på ikke bare min, men også regeringens radar. Danmark er verdensledende på en hel række grønne styrkepositioner og på samme måde, som vi kæmper for hurtigere sagsbehandlingstider, hurtigere godkendelsesprocedurer, smidigere regler og mere gennemskuelige regler i EU, så skal vi selvfølgelig også sørge for, at det er tilfældet i Danmark," siger erhvervsministeren og henviser til, at klimaminister Lars Aagaard (M) har nedsat arbejdsgruppen Nekst, der skal mindske denne type problemer. Klimaministeren siger hertil: "Vi skal gøre, hvad vi kan for, at Danmark på områder for grøn teknologi og for grønne energikilder er både et udviklingsland, men også et produktionsland. Det er klart, at det kræver, at vi også er med til at sikre, at rammebetingelserne er til stede - både når det handler om godkendelsesprocedurer, tilskudsmuligheder og sagsbehandlingstider. Det arbejder vi selvfølgelig med."
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Flere europæiske lande sætter klimaplaner på pause
Over de seneste par uger har flere af Europas største lande nedjusteret på deres klimaambitioner, hvilket har medført, at regeringerne sættes under pres fra klimavenlige organisationer. Det skriver Børsen i dag. Regeringerne beskyldes dels for at stille for høje krav af forbrugere og virksomheder, som i forvejen er hårdt ramt af energi- og inflationskrise. Dels kritiseres de for ikke at gøre nok for at nå klimamålene. Regeringerne i Storbritannien, Tyskland og Frankrig har således måttet nedjustere deres mål. Senioranalytiker Nicolai Bech Kofoed fra tænketanken Concito siger, at de tre store europæiske landes regeringer er pressede både politisk og økonomisk: "Der er også forskelle, men der er i hvert fald det fælles mønster, at alle tre regeringer er under pres. De står svagt i meningsmålinger, og deres økonomier er udfordrede. Der er en frygt for, at de høje energipriser kan komme igen til vinter, og de kæmper alle tre med et stærkt pres fra oppositionen på forskellig vis." Derfor leder de efter nogle "lidt mere folkelige eller populistiske forslag, som de håber, kan skabe noget opbakning og vise, at de lytter til modstanden", siger han: "Men set fra en klimavinkel er det dybt alvorligt, hvis de grønne ambitioner bliver taget som gidsel i noget, der reelt er socialpolitik." Konsekvensen er, at klimaomstillingen forsinkes, hvilket ikke er godt nyt forud for COP 28 i Dubai, hvor både EU og Storbritannien deltager. Også i andre EU-lande er klimaambitionerne under pres, eksempelvis Italien, Holland og Polen. At sætte fart på omstillingen har været et centralt politisk projekt for den nuværende EU-Kommission med formand Ursula von der Leyen i spidsen. Kommissionen har fremlagt en klimaplan, kaldet Green Deal, og en gigantisk lovpakke med titlen Fit for 55. En række forslag er vedtaget, mens andre er på vej gennem lovprocessen.

I det kommende år kommer der en række vigtige valg inden for EU: EU-Parlamentet, Polen, Holland, Spanien og Østrig, og Susi Dennison, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, vurderer sammen med sin kollega Mats Engström, at det bliver "knald eller fald" for EU's klimapolitik. Det skriver Børsen. Vil EU være villig til at betale de økonomiske og politiske omkostninger ved at komme videre med den foreslåede model i Green Deal. Adspurgt til udsigterne, hvis klimaplanen ikke kan gennemføres efter planen, svarer hun: "Det er et meget pessimistisk scenarie, men der kan komme et punkt, hvor vi ikke længere kan nå at holde opvarmningen på 1,5 grader. I øjeblikket er det stadig muligt ifølge FN's eksperter. Men hvis vi kommer forbi det punkt, tror jeg, vi kan se en negativ dynamik." Hun hæfter sig dog ved, at ingen lande endnu har tilbagerullet deres klimapolitik, men "blot" sat den på pause eller udsat, da der er pres på EU for at finde penge til Ukraine, udvidelse af EU med videre. En anden stor udfordring er, hvordan vi fordeler udgifterne i EU. "Tyskland har f.eks. både råd og vilje til at give statsstøtte til grønne industrier. Men jeg tror, der er brug for en større accept af, at grøn omstilling er en fælles udfordring ligesom pandemien - og at vi kan blive nødt til at oprette endnu en fælles fond og investere i de lande, der ikke selv har råd," siger Dennison. Nicolai Bech Kofoed, senioranalytiker i Tænketanken Concito, siger at der allerede er truffet vigtige beslutninger omkring EU's 2030-mål om CO2-reduktion. "Men hvis vi ser videre frem mod 2040, er det et andet billede. Der skal virkelig skrues op, og EU's budget skal indrettes, så det understøtter reduktioner - i en tid hvor mange lande har økonomiske problemer,” siger han. Det er især omstillingen af landbruget, som en vigtig sektor, der "slet ikke er kommet i gang endnu", ligesom der skal ske mere inden for transport og bygninger: "Der kommer til at være endnu mere rift om de EU-midler, der er til rådighed. EU's grønne lederskab vil afhænge af, om rige lande som Danmark bruger politisk kapital på at være budgetstrammere eller klimaambitiøse," konkluderer han.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: Armenien melder om skudofre i grænseområde
Armenien har meldt om sårede eller dræbte i et grænseområde mellem Armenien og Aserbajdsjan, hvor aserbajdsjanske styrker ifølge armenske kilder i går åbnede ild. Aserbajdsjan afviser beskyldningerne. I går anmodede Armeniens regering EU om at indføre sanktioner mod Aserbajdsjan på grund af militæroperationen i eksklaven Nagorno-Karabakh, hvor aserbajdsjanske styrker har taget kontrol efter en lynoffensiv, der har sendt over 100.000 armeniere på flugt fra Nagorno-Karabakh i løbet af en uge. Armeniens udsending til EU, Tigran Balayan, advarer om, at Aserbajdsjan muligvis vil angribe Armenien, hvis ikke Vesten giver Armenien støtte på sikkerhedsområdet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Økonomi: 18 kølige måneder venter forude
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, CEO Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: "I årevis er økonomier og investorer blevet hjulpet igennem krisetider med statsstøtte og billig likviditet. Det er nu forbi, men den kølige modvind ser ud til at vare ved. Jeg er virkelig spændt på, hvordan den globale bnpvækst falder ud i dette 3. kvartal. Hele verden rundt kan man mærke, at der skal arbejdes for at holde væksten i gang. Min vurdering er, at eurozonen får det sværest, og nu ser jeg kølig modvind helt ind i 2025. [...] Det overraskede tilsyneladende mange, at Europas største økonomi rutsjede ned i et økonomisk hul med negativ bnp-vækst. Og at komme op af hullet igen kræver en kraft, som Tyskland p.t. ikke besidder. Det gælder særligt politisk, men reelt set også økonomisk. [...] Den evige nummer sjok i europæisk økonomi, Italien, kan for tiden bryste sig af ikke at have så dårlig en bnpvækst som Tyskland. Og der har været en vis budgetdisciplin, men det rækker dog kun fra et for stort underskud på statsfinanserne til knap så stort et underskud i normale tider. [...] Den helt store trussel, jeg vurderer som stigende, er yderligere kreditnedvurderinger af italiensk økonomi. Landet er allerede meget tæt på ”junk”-status, og det vil være en nedtur for eurozonen, hvis den situation indtræder. [...] Husker man tilbage til covid-19-tidens hjælpepakker, så var det tidspunktet, hvor den største økonomiske pakke i EU's historie blev strikket sammen, med navnet ”Next Generation EU”. Den var på over 800 mia. euro, hvoraf ca. 200 mia. euro er tiltænkt Italien, og man kunne spørge sig selv, om den slags penge ikke kunne hjælpe en smule? [...] Italien er udpræget udsat, men jeg anser eurozonen som værende det klart svageste led i den globale vækstkæde, hvilket kan blive meget tydeligt de næste 18 måneder. For den realitet, der bliver tydeligere, for hver dag der går, er, at den kølige økonomiske vind kommer til at blæse i længere tid end først antaget."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Danmark åbner nyt ambassadekontor i Ukraine
Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark forstærker sin diplomatiske tilstedeværelse i krigsramte Ukraine og åbner nyt ambassadekontor i havnebyen Mykolajiv i det sydlige Ukraine. Det skriver Information. Det bliver 28-årige Franciska Kirkegaard Flugt, der skal lede ambassadekontoret i Mykolajiv, hvor hun i tæt samarbejde med ambassaden i Kyiv vil understøtte byens udvikling. "Ud over det praktiske element viser vi nu også ukrainerne, at vi tager vores rolle og vores ansvar seriøst. At det her ikke bare er noget, vi har sagt. Det er faktisk noget, vi gør," siger Franciska Kirkegaard Flugt. Åbningen af ambassadekontoret i havnebyen kommer på opfordring af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som har givet Danmark "et særligt ansvar for at genopbygge" Mykolajiv.
Kilde: Information, s. 11

Institutionelle anliggender: Venstre vil have en permanent Europaminister
Med en række vigtige udenrigspolitiske beslutninger i den nærmeste fremtid mener Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, at Danmark får behov for en permanent europaminister hurtigst muligt. Det skriver Berlingske i dag. Regeringen indleder i dag forhandlinger om at opdatere Folketingets seneste europapolitiske aftale fra 2008 - fundamentet for den danske EU-politik - og her vil Venstre advokere for, at der skal etableres en stilling som europaminister. Hensigten er, at hovedparten af EU-stoffet skal høre ind under den position. Løkkegaard og hele Venstre mener, at tiden er inde: "Nemlig at sikre, at europapolitikken får sin egen faste, politiske repræsentant - ikke bare i Bruxelles og til at klare forholdet til os (i Europa-Parlamentet, red.) og Rådet og de ting, der foregår dér, men også herhjemme. Altså sørge for, at der er én, der hæver Europa-fanen i regeringen, i Folketinget og tager de sager, der er i Europaudvalget. Der er behov for en opgradering hele vejen rundt." I 2025 overtager Danmark formandskabet for EU, og der har tidligere været tradition for at udnævne en europaminister ved de lejligheder. I 2002 var det Bertel Haarder (V), i 2012 Nicolai Wammen (S). Morten Løkkegaard bemærker, at de fleste EU-lande har en europaminister, og det er dem, der for nylig mødtes for at drøfte en udvidelse af EU. "Dér er Danmark ikke repræsenteret ved en minister. Sikkert ved en dygtig embedsmand, ingen tvivl om det. Men der er efter min og vores mening behov for, at man er repræsenteret på ministerniveau," siger Løkkegaard. Adspurgt om der er behov for en ministerrokade, så man får udskilt noget af Lars Løkke Rasmussens ressort, svarer Løkkegaard: "Danmark har en fremragende og meget initiativrig udenrigsminister. Så det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er et spørgsmål om både-og."
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Danmark poster 100 millioner i fælles EU-indkøb af ammunition til Ukraine
Forsvarsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at den danske regering har besluttet at bidrage med 100 millioner kroner til fællesindkøb af 155 millimeter artilleriammunition til Ukraine under Det Europæiske Forsvarsagentur. "Ukrainerne står fortsat i en situation, hvor de akut mangler artilleriammunition. Det skal vi gøre noget ved," lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen. Projektet om artilleriindkøb løber over otte år, og Det Europæiske Forsvarsagentur er kontraktindehaver og koordinerer våbenindkøbene. Der kan under projektet gennemføres konkrete fællesindkøb, som medlemsstaterne fra gang til gang tager individuel stilling til, hvorvidt de ønsker at bidrage. Under et forsvarsministermøde i Toledo i Spanien i slutningen af august i år sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, at der hidtil er leveret 224.000 artillerigranater og omkring 2300 missiler til Ukraine.
Kilder: Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Sundhed: EU's asbestreform skal beskytte håndværkere og forhindre dødsfald
Tirsdag stemmes der i EU-Parlamentet om godkendelse af et asbestdirektiv, der skal sænke grænseværdierne, skriver Kristeligt Dagblad og Børsen. Det nye direktiv sænker EU's grænseværdi for asbest i arbejdsmiljøet fra 100.000 fibre per kubikmeter til 2.000 over en periode på seks år. Fra vedtagelsen bliver grænsen 10.000. I Danmark ligger grænseværdien på 3.000 fibre per kubikmeter. EU-parlamentsmedlemmerne Nikolaj Villumsen (EL) og Marianne Vind (S) frem til afstemningen, da asbestrelaterede sygdomme fører til flere end 300 dødsfald om året i Danmark.
Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag