EU i dagens aviser tirsdag den 3. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: En tredjedel af vælgerne stemte på AfD - tysk politik er groggy
Flere af dagens aviser skriver om delstatsvalgene i det østlige Tyskland, hvor AfD blev den suveræne vinder i Thüringen med næsten 33 procent af stemmerne, mens BSW, et venstrepopulistisk parti ledet af Sahra Wagenknecht, også opnåede stor fremgang. Valget har betydelige konsekvenser for tysk og europæisk politik, ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, der bemærker, at AfD’s historiske sejr markerer en skillelinje i tysk politik. AfD og BSW deler en modstand mod Vestens og Tysklands støtte til Ukraine samt en stærk holdning mod migration. Dog er de politisk meget forskellige, og samarbejde mellem partierne er udelukket, understreger Wagenknecht. Den tyske efterretningstjeneste er bekymret over AfD’s leder i Thüringen, Björn Höcke, som de betegner som højreekstremistisk og en fare for demokratiet. Delstatsvalgene har også fremhævet spørgsmålet om, hvorvidt de traditionelle partier, især CDU, vil holde fast ved deres politik om at udelukke AfD fra indflydelse. Forbundskansler Olaf Scholz opfordrer til, at alle demokratiske partier bestræber sig på at danne regeringer uden AfD, og Lykke Friis mener ikke, at denne 'brandmur' vil falde. Valgresultaterne påvirker også Tysklands position i EU. Ifølge Lykke Friis er Tyskland nu svækket og vil have mindre indflydelse på EU’s udvikling. Hun fremhæver Polen som et vigtigt land for EU's fremtid og Ursula von der Leyen, der fortsat leder EU-kommissionen, som en central figur i den europæiske politik.

Berlingske bringer en analyse skrevet af Uffe Taudal, Berlingskes internationale korrespondent. Han skriver blandt andet: "På en historisk valgdag forsvandt noget af den politiske stabilitet i Tyskland. Den store sejrherre måtte samtidig indkassere et ydmygende nederlag - og de tyske konservative får svært ved at finde en passende grimasse. [...] Hvis man aldrig tidligere har orket at beskæftige sig med tyske delstatsvalg, er det her tidspunktet, hvor man måske bør gøre en undtagelse. Partiet BSW kommer vi tilbage til. Først er det værd at hæfte sig ved, at det udskældte AfD nu for alvor er slået igennem i tysk politik. [...] AfDs succes kommer, efter at partiet har bevæget stadig længere ud på den alleryderste højrefløj. Liberale økonomiske fritænkere, der var med til at grundlægge AfD for 11 år siden, er blevet presset væk. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet vurderede den franske højrepolitiker Marine Le Pen, at AfD nu var for ekstremt til at indlemme i en europæisk alliance. [...] Ingen partier vil samarbejde med AfD, men kun ved at slå knuder på sig selv og binde sig til traditionelle politiske modstandere, kan det lykkes at danne delstatsregeringer, konstaterer Frankfurter Allgemeine. Det er en brat opvågning for Tyskland, påpeger Bild. [...] Partiet BSW - anført og skabt af Tysklands mest kendte socialist Sahra Wagenknecht - blev dannet i januar i år. Ved delstatsvalgene fik partiet Bündnis Sahra Wagenknecht 15,8 procent af stemmerne i Thüringen og 11,8 procent i Sachsen. Nu fremstår 55-årige Wagenknecht nærmest som forsvareren af det tyske demokrati. Med hendes velvilje ser det ud til, at det med møje og besvær kan lade sig gøre at regere i Thüringen og Sachsen uden AfD og uden Höcke."

I Kristeligt Dagblad kan man læse en nyhedsanalyse af Tysklandskorrespondent Tobias Stern Johansen. Han skriver blandt andet: "Med AfD's jordskredssejr i søndags er et delvist højreekstremt parti for første gang siden Tysklands efterkrigstid blevet største parti i et tysk parlament. Det vil lamme kansler Scholz' regering og Tysklands evne til at lede Europa [...] Valgets store taber blev den socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz' centrum-venstre-regering, og valgets store vindere blev partierne på yderfløjene - ikke alene AfD, men også det nydannede Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), som ligeledes fik et tocifret valgresultat. AfD og BSW tilhører umiddelbart hver sin fløj, AfD den yderste højrefløj og BSW den yderste venstrefløj, men partierne mødes i enderne af den politiske hestesko med en stram migrationspolitik, langt mindre magt til EU og fredsforhandlinger med den russiske præsident, Vladimir Putin. [...] CDU har skærpet sin konservative profil og er endelig ved at finde sine ben efter Merkelårene, og spørgsmålet er, om partiet overhovedet magter denne politiske spagat uden at gå i opløsning. Facit: Tyskland, EU's de facto-leder, vil være plaget af politisk ustabilitet i de kommende måneder. Bedre bliver det næppe ved parlamentsvalget til næste år."

I Børsens Indsigt af international korrespondent Louise With kan man i dag blandt andet læse: "Resultatet var ventet, men er ikke mindre markant og opsigtsvækkende af den grund: For første gang siden Anden Verdenskrig har det yderste højre sejret ved et delstatsvalg i Tyskland. Fløjpartiet AfD bliver ifølge foreløbige resultater største parti i delstaten Thüringen med tæt på 33 pct. af stemmerne. Partiet står desuden til blive næststørst i delstaten Sachsen med tæt på 31 pct. af stemmerne. Den tyske kansler Olaf Scholz og hans arbejderparti SPD fik to elendige valg, og det samme gjorde de to andre nationale regeringspartier, det grønne parti Die Grünen og det liberale FDP. [...] Kansler Olaf Scholz siger i en første kommentar til nyhedsbureauet Reuters, at resultaterne er “bekymrende” og “bitre”, og at han opfordrer alle andre partier til at danne koalitioner uden “højreekstremister.” “Vores land kan ikke og må ikke blive vant til dette. [...] Om godt et år kommer en langt større og vigtigere prøve: Det næste tyske parlamentsvalg, som er planlagt til 28. september 2025. Så noget skal der ske. På landsplan ligger AfD til at blive næststørste parti. I et gennemsnit af meningsmålinger hos EU-mediet Politico står partiet i øjeblikket til 18 pct. af stemmerne. Og CDU har med 31 pct. samme opbakning som de tre nuværende regeringspartier tilsammen. [...] Hvad betyder det så for alle os andre rundt om i Danmark og Europa? Søndagens resultater bekræfter kun yderligere det billede, der har tegnet sig siden EU-valget i juni: At Europas to største lande og tungeste økonomier, Tyskland og Frankrig, har svækkede ledere og svækkede regeringer, som er nødt til at vende fokus indad og bruge tid og kræfter på deres egne interne forhold. Det bliver ikke fra den kant, vi skal forvente hverken energi, store visioner eller nye innovative idéer lige foreløbig."

Kurt Strand, journalist, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad blandt andet: "AfD er stærkt indvandrer- og EU-skeptisk, men rummer også politikere med udtalte sympatier for nazistiske slogans, ligesom tyske medier har afsløret problematiske forbindelser til Rusland. Til forveksling noget, som synes set og hørt før, og som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver demokratisksindet europæer. [...] Men valgresultaterne i Thüringen og Sachsen er meget mere end blot en intern, indenrigspolitisk affære. Vælgernes krydser er nemlig også en stor og nedadvendt tommel mod kansler Olaf Scholtz' koalitionsregering i Berlin. Og resultatet bliver, som Tænketanken Europas direktør, Lykke Friis, udtrykte det i radioen mandag morgen, at ”Tyskland vender blikket indad”. Hendes vurdering er, at vi skal forbi det næste forbundsdagsvalg i september 2025, ”før Tyskland kan stemple ind i Europa igen”. [...] Delstatsvalgene og den bekymrende AfD-fremgang kan derfor være en passende anledning for danske medier til at skrue gevaldigt op for tysklandsdækningen. Tyskland bør fylde mere - meget mere - i medierne."
Kilder: Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3, 9; Politiken, s. 4; Børsen, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Mit bidrag har skubbet os i den rigtige retning, men det har ikke løst problemet
Dagens Kristeligt Dagblad skriver om Margrethe Vestager, der snart afslutter sin tid som EU-kommissær. Siden 2014 har hun arbejdet på at regulere techgiganternes magt og øge sikkerheden på sociale medier, især for børn og unge. Vestager satte hurtigt et markant præg med store bøder og skærpet lovgivning, men spørgsmålet er, om hun har nået sine mål. David Madsen, autoriseret psykolog med speciale i digital sundhed, mener, at udviklingen er gået i den forkerte retning. "Det er gået i den helt forkerte retning og er stukket fuldstændig af inden for de seneste 10 år. De unge bliver eksponeret for selvskade, selvmord og spiseforstyrrelser," siger han. Ifølge Madsen har techgiganterne udnyttet børns og unges sårbarhed med algoritmer, der fremmer skadeligt indhold. "Det er en kommerciel industri, der for alt i verden ønsker at fastholde børnene og er fuldstændig ligeglad med, om det sker gennem volds- og overgrebsvideoer. Vi er oppe imod en industri, som buldrer af sted, og samtidig har vi et politisk system, der er langsomt og ikke kan følge med," siger han. Undersøgelser viser, at tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har oplevet ubehageligt indhold online, og mere end halvdelen af danske drenge i alderen 11-19 år ser ikke deres venner uden for skolen. Vestager har trods udfordringer stået bag lovgivning som Digital Services Act, der trådte i kraft i 2023 og forpligter sociale medier til at tage større ansvar for brugernes sikkerhed. Rasmus Egmont Foss, analytiker i Tænketanken Europa, fremhæver Vestagers betydning. "Digital Services Act er banebrydende og kommer til at lave helt nye retningslinjer for online platforme," siger han. Foss påpeger dog, at Vestagers høje bøder og strenge reguleringer ikke altid har haft den ønskede effekt, og at mange sager mod techgiganterne blev tabt, hvilket har undermineret kommissionens indsats. Vestager selv erkender, at der stadig er langt igen. "Jeg synes, at mit bidrag har skubbet os i den rigtige retning, men det har ikke løst problemet. Det skorter ikke på vores ambitioner om at sørge for børns sikkerhed, men det har taget meget længere tid, end vi havde håbet, det ville gøre," siger hun. Vestager understreger, at implementeringen af nye regler tager tid, og at techvirksomhederne fortsat har stor magt. "Vi har sat vores system op med en hastighed, som adskiller sig fra det normale. Det er benhård lovgivning med sanktioner, som nu er kommet på plads, og som kommer til at gøre sociale medier til et mere trygt sted at være," fortsætter hun. Vestager erkender, at det er svært at håndhæve de nye regler effektivt, og hun opfordrer EU-landene til at være mere proaktive. "Der er ingen tvivl om, at landene i EU kan gøre mere og være hurtigere til at sige, hvilke myndigheder der skal stå for den nationale udmøntning af lovgivningen. Når der er svagheder ved vores EU-samarbejde, er det fordi, vi ikke har viljen til at blive enige," siger hun. Vestager håber, at de næste skridt vil bringe mere vilje til at sikre, at lovgivningen bliver håndhævet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 4

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Flyselskaber bør automatisk udbetale kompensation ved forsinkelser og aflysninger
På Altinget mandag kan man læse en kommentar af seniorrådgiver for Miljø og Transport i Forbrugerrådet Tænk Vibeke Myrtue Jensen. Hun skriver blandt andet: "Jeg håber Altingets læsere har haft en god sommerferie. At de fik slappet godt af, kom ubesværet frem til deres feriedestinationer og lige så ubesværet hjem igen, og at de nu er veludhvilet og klar til hverdagslivets travlhed. [...] Ifølge EU-reglerne har de rejsende selvfølgelig ret til at få billetprisen refunderet ved aflysninger fra selskabets side men også ret til yderligere kompensation, hvis flyet aflyses eller bliver forsinket i lang tid, som følge af forhold, som flyselskabet kunne have påvirkning på. Så hvis for eksempel et fly bliver aflyst, når selskabets egne ansatte strejker og i øvrigt har anmeldt strejken i rimelig tid, så har forbrugeren krav på både refusion og en passende økonomisk kompensation. [...] Desværre er der ingen flyselskaber – hvad vi er bekendt med – der automatisk udbetaler kompensation eller refusion, og derfor mener vi, at det bør være et lovkrav ligesom selskaberne bør forpligtes til at informere forbrugerne om baggrunden for forstyrrelsen på rejsen. EU-kommissionen er opmærksom på at forbrugerne kan have svært ved at opretholde deres rettigheder. I juli kom de med en ny fortolkningsvejledning til passagerrettighederne, som gjorde det endnu tydeligere, at flyselskaber skal oplyse passagererne om deres rettigheder og vejlede dem i for eksempel at søge kompensation. Det er et skridt i den rigtige retning, for tal fra Eurobarometer viser, at 63 procent af danske passagerer ikke føler sig velinformeret om passagerrettigheder i forbindelse med fly. [...] Det kræver dog, at for eksempel Danmark bringer det til bordet og sørger for, at det bliver en del af vores grundlæggende passagerrettigheder. Under alle omstændigheder er ændring af reglerne i EU ikke lige om hjørnet, og derfor vil vi opfordre flyselskaberne til allerede nu at begynde på den automatiske udbetaling."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Troels Lund om nyoprettet ministerpost: Den er kommet for at blive
I mandagens udgave af Altinget kan man læse, at Danmark igen har fået en europaminister. Ministerposten bliver genindført som en del af Danmarks forberedelse til EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Forsvarsminister og Venstres formand Troels Lund Poulsen (V) mener, at det er afgørende at have en europaminister i lyset af Europas nuværende situation, og han udtrykker ønske om, at ministerposten forbliver fast i dansk politik. Den nye europaminister bliver afgående digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), som vil lede formandskabet for EU’s Ministerråd. Hun flytter ind i Udenrigsministeriet, da europaministeren ikke får sit eget ministerium, men vil blive betjent af Udenrigsministeriets personale. Bjerre ser sin nye ministerpost som en permanent styrkelse af europapolitikken i Danmark og mener, at posten bør blive en fast del af dansk politik. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har dog ikke klart udtalt, om posten vil være permanent efter næste valg. Han understreger, at formandskabet og den nødvendige opfølgning er en stor opgave, der ikke slutter med årsskiftet 2025, og bemærker, at vi derefter er inde i en valgårsperiode. Venstre har længe efterspurgt en fast europaministerpost i dansk politik, primært anført af Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet. Argumentet er, at europapolitikken kræver mere opmærksomhed og tid end udenrigsministeren kan afse, da han også skal varetage andre internationale opgaver som FN-generalforsamlinger og erhvervsfremstød i udlandet.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Professor: Værdiskabelse eller ressourcespild? Bæredygtighedsrapportering er en svær balance
Karin Buhmann, professor i Business & Human Rights og centerleder på CBS, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Er EU's nye bæredygtighedsregler eksempler på politiske krav til virksomheder, som gør det vanskeligt at drive forretning? [...] Formålet med de nye regler er, at skabe øget bæredygtighed til fordel for både samfund og erhvervsliv. Værdiskabelsen for samfundet skal ske ved at mindske negativ indvirkning for mennesker, miljø og til dels klima og dermed samfundsmæssige ressourcetab. [...] Det er en udbredt misforståelse, at CSRD indfører noget helt nyt. CSRD udvider eksisterende rapporteringskrav, som går tilbage til 2014-direktivet om ikke-finansiel rapportering. Direktivet omfatter flere virksomheder og er mere specifik i sine krav med blandt andet anvendelse af de nye ESRS (European Sustainability Reporting Standards, red.) og præcisering om due-diligence-rapportering. [...] Det korte svar er, at virksomheden bør tilgå bæredygtighedsrapportering og due diligence som mere end opfyldelse af lovkrav (compliance). Den skal gå til opgaven med et mål om, at de investerede ressourcer skal give værdi lige som alle andre investeringer. Dermed kan den skærpe sin opmærksomhed om, at rapportering og due diligence kan og skal øge dens forståelse af egne og forretningspartneres aktiviteter og samfundsmæssige risici, som kan omsættes til større eller mindre justeringer og skabe den tilsigtede eksterne og interne værdi. [...] Man kan også spørge, om EU har valgt den rigtige reguleringsstrategi i forhold til at øge virksomhedernes forståelse af, hvordan de kan gøre mindre samfundsmæssig skade og måske også mere gavn. Udgangspunktet for både CSRDs og CSDDDs bæredygtigheds-due-diligence er FNs vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). [...] Kan man omsætte en ledelsesproces til et straf-sanktioneret lovkrav, uden at miste essensen, som netop ikke er at friholde virksomheden for ansvar gennem compliance, men at øge dens løbende, dynamiske og kontekstuelle forebyggende og genoprettende arbejde med de risici den skaber? Det er måske det allermest centrale spørgsmål i forhold til værdiskabelse gennem de ny krav."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Lektor: Med Dan Jørgensen valgte statsministeren klogt at sætte kvalifikationer over køn
David Munis Zepernick, director, Member Engagement and Communication i Medicon Valley Alliance, skriver i et debatindlæg mandag på Altinget blandt andet: "Valget af fremtidig dansk EU-kommissær faldt ikke overraskende på den snart forhenværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, socialdemokraten og den ciskønnede mand Dan Jørgensen. [...] Argumentet er, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtrykt ønsket om flere kvinder i Kommissionen, og at Danmark ved at indstille en kvinde ville kunne gøre sig forhåbninger om at få en forlomme til en tungere post. I Danmark har debatten og spekulationerne omkring indstillingen af en dansk kommissær pudsigt nok primært handlet om køn. Spørgsmålet om kommissærkandidatens kompetencer og erfaring med de strategiske udfordringer, som EU står over for, har næsten været fraværende i debatten. [...] De færreste har direkte anfægtet, at Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, forhenværende fødevareminister og forhenværende EP-medlem, Dan Jørgensen, var et både stærkt og særdeles kvalificeret bud på en ny kommissær. Når en gruppe kvindelige danske Europa-parlamentarikere alligevel forsøger at stikke en kæp i hjulet for en åbenlyst kvalificeret mandlig kandidat som efterfølger til Margrethe Vestagers to perioder som kommissær, så lyder det derfor mere som et kønsideologisk korstog end som et forsøg på at få indstillet en stærkere og mere kvalificeret (kvindelig) kandidat. [...] Vi skylder EU og os selv at tage opgaven seriøst, lade fornuften råde og ikke lade forskellige identitetspolitiske hensyn definere, hvem vi sender til Bruxelles."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Grønne organisationer: Kommunerne forbliver sorte, selvom EU kræver grønne bygninger
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Katrine Bjerre Milling Eriksen, direktør, Synergi, fhv. næstformand, Djøf Privat og Annemarie Munk Riis, adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri. De skriver blandt andet: "I dag er der ingen krav om at energirenovere eller spare på energien i kommunernes bygninger. Men nye EU-krav gør, at vi fremadrettet ikke længere kan vende det blinde øje til. [...] Og nu hvor de nye EU-direktiver kræver det, er der endnu mere grund til at komme i gang. Der hviler dermed en tung opgave på de kommunale skuldre. Energieffektiviseringsdirektivet pålægger nemlig blandt andet den offentlige sektor årligt at renovere tre procent af sit bygningsareal til en høj energistandard. [...] Men når pengene er til at låne, og investeringerne er gode for både økonomien og klimaregnskabet, hvad er så årsagen til, at de ikke foretages? En stor del af svaret findes i anlægsloftet, som kommunerne ofte banker hovedet mod, når de vil foretage grønne investeringer. Uanset hvor rentable de så end måtte være. Anlægsloftet er således en stor barriere for kommunerne, når de snart skal realisere de nye krav fra EU, fordi det tvinger dem til at vælge mellem grønne renoveringer og andre vigtige byggeprojekter, de måtte have på tegnebrættet. [...] For Danmark bør være et grønt foregangsland og bane vejen for resten af EU. Pengene er til at låne. Nu skal vi blot give kommunerne de strukturelle rammer til at gøre det. På den måde kan vi male de sorte bygninger grønne."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: SF svarer Morten Helveg: Du kan tro, at De Grønne ikke sover i timen
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Folketinget for SF, skriver i en kommentar på Altinget mandag blandt andet: "Det mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Morten Helveg Pedersen (R) har som bekendt valgt at forlade politik. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at han valgte at dedikere et helt indlæg i Altinget til De Grønnes valgresultat og vores rolle i Europa-Parlamentet. Måske burde Helveg overveje, om hans energi ikke var bedre brugt på at reflektere over sin egen gruppe, Renew Europe, som også oplevede betydelige tab ved europaparlamentsvalget i 2024. [...] Det er overraskende, at Morten Helveg efter ti år i Europa-Parlamentet føler sig usikker på vores politik – for det er egentlig simpelt nok. De Grønne stemmer konsekvent for initiativer, der lever op til målsætningerne i Parisaftalen. Det er et ansvar, vi tager alvorligt – både over for vores vælgere og over for planeten. [...] Det politiske klima er massivt forandret, og den grønne kamp har det svært i disse år, hvor der bliver valgt flere og flere højreorienterede og klima-bremsende kræfter i europæisk politik. Derfor har De Grønne kæmpet hårdt for at trække det nye Europa-Parlament i en grønnere retning ved at sikre et pro-europæisk koalitionssamarbejde, fremfor et flertal baseret på ECR, som dele af Morten Helvegs egen gruppe bestemt ikke var lukkede overfor. Det lykkedes vi med. Det er vores fortjeneste, at vi får et nyt 2040-klimamål og en opdatering af EU's klimalov, investeringer i grønne teknologier, fokus på farlig kemi, samt en havpagt og en kommissær for havet."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ingen bryder sig om statsstøtte, men ræset fortsætter
I dagens udgave af Børsen kan man læse, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) har bevilget 500 millioner kroner til statsstøtte rettet mod grøn omstilling næste år, oven i den milliard, der er afsat i år. Bødskov forklarer, at Danmarks grønne styrkepositioner er udfordret af konkurrencen fra Kina, USA og andre europæiske lande, og at regeringen derfor må handle. "Vi må forholde os til landkortet. Vores grønne styrkepositioner er udfordrede af Kina, USA og andre europæiske lande, og det er vores opgave at forsvare og forstærke dem," udtalte Bødskov mandag. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Renew Europe, udtrykker også forbehold over for statsstøtte, selvom han nu arbejder for at gøre den lettere tilgængelig i EU. "Principielt mener jeg, at det er en uskik. Men da vi skrev vores program, konsulterede vi med folk, også i erhvervslivet, og var nødt til at slå op i banen og sige okay, virkeligheden har overhalet os," siger Løkkegaard og påpeger, at konkurrencen med USA’s Inflation Reduction Act og Kinas omfattende støtte til grønne sektorer kræver EU’s midlertidige og målrettede støtte. Lars Sandahl, topchef i Dansk Industri, er også modvillig tilhænger af statsstøtte og understreger, at EU som helhed bør fokusere på at håndtere den eksterne konkurrence frem for interne stridigheder. "Danmark kan kun blive en taber i det der. Det er vi jo født til at være tabere i," siger han og advarer om, at konkurrencen inden for EU kan skade mindre lande som Danmark. Kira Marie Peter-Hansen (SF), næstformand i Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, har også ændret holdning til statsstøtte på grund af den globale situation. Hun mener, at fokus bør være på konkurrencen mellem EU og andre store markeder fremfor indbyrdes konkurrence i Europa. "Jeg har rykket mig gevaldigt på statsstøtte, og tror, at det globalt set er nødvendigt," siger hun og understreger vigtigheden af et samlet EU i kampen mod de andre store markeder.
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Regeringen må på banen i kampen mod ulovlige og farlige produkter
Børsen bringer i dag en kronik af Esben Grønborg Geist, vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk. Han skriver blandt andet: "Da vi i Forbrugerrådet Tænk for nylig skulle indkøbe produkter på Temu til en undersøgelse af sikkerhed og mærkning, blev vi overraskede. [...] En rangle til 11,09 kr., en iPhone-oplader til 22,04 kr. eller måske en lampe med svømmende gopler til 89,59 kr.? For tilbudsglade danskere er de lave priser forståeligt nok tillokkende. Men hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det typisk, fordi det faktisk er for godt til at være sandt. [...] Det er blandt andet legetøj, der ikke lever op til de europæiske regler og sikkerhedskrav og dermed udgør en kvælningsfare for børnene, og opladere, som - i strid med reglerne - er konstrueret på en måde, hvor de kan give livsfarlige elektriske stød. [...] Problemet er, at handelsplatforme som Temu i dag ikke kan holdes ansvarlig for de produkter, de sælger på samme måde som en almindelig webbutik, fordi de definerer sig som en platform, der blot formidler kontakten mellem køber og sælgeren uden for EU, og dermed udnytter et hul i EU-loven. [...] Regeringen har hidtil ment, at problemet skal løses i EU ved at give handelsplatforme som Temu et såkaldt importøransvar for de produkter, de sælger. Det er en ambition, som vi helhjertet støtter, men som der ikke har været flertal for i EU, og som derfor har lange udsigter. Imens betyder den langsommelige EU-proces, at danske forbrugere udsættes for produkter, der ikke overholder de regler for sikkerhed og mærkning, som vi som samfund har aftalt og indført."
Kilde: Børsen, s. 31

Klima: Naturen i Europa brænder væk med rekordfart
Dagens Politiken skriver om de hyppige og intense naturbrande i Europa, som følge af stigende temperaturer forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer. Data fra EU's klimaenhed, Copernicus, viser, at antallet af naturbrande i Europa er steget markant siden 2006. De to værste somre for naturbrande i Europa var i 2017 og 2022, hvor næsten en million hektar land brændte hvert år. Jens Hesselbjerg Christensen, klimaprofessor ved Niels Bohr Instituttet, forklarer, at Europa er det kontinent, hvor temperaturen er steget mest, hvilket skaber gunstige forhold for naturbrande. "Betingelserne for naturbrande bliver simpelthen bare bedre og bedre," siger han. De stigende temperaturer og tørken gør, at brande kan starte af noget så simpelt som et cigaretskod eller en gnist fra en byggeplads. En væsentlig faktor er dårlig infrastruktur og byplanlægning, hvor beboelsesområder er bygget tæt på skov og krat, som ikke er brandsikret. Ifølge Hesselbjerg Christensen kræver det mere brandsikring og bedre kompetencer hos europæiske brandvæsener, såsom kontrollerede afbrændinger og bedre brandovervågning. Naturbrandene har store konsekvenser for klimaet, da de frigiver store mængder CO2 og kan accelerere ørkendannelsen i Sydeuropa, hvor vegetation har svært ved at komme igen efter brande. "Varmen og tørken har gjort det svært for mange planter at gro lige så godt som før i tiden," siger Jens Hesselbjerg Christensen, og advarer om, at disse områder vil være særligt sårbare over for ørkendannelse i fremtiden. Selvom de mange naturbrande har store konsekvenser, kan brande i nogle områder føre til færre brande de kommende år, da det brændbare materiale er væk. "Ofte tager det 8-10 år, før et område er helt tilbage i risikozonen," forklarer Hesselbjerg Christensen, men understreger, at klimaforandringer gør det stadig vanskeligere for vegetationen at komme tilbage.
Kilde: Politiken, s. 10

Institutionelle anliggender: Keir Starmer ønsker ambitiøs genstart af det svære forhold til EU
Kristeligt Dagblad skriver, at Storbritannien, under premierminister Keir Starmer, ikke ønsker at vende tilbage til EU, men at Labour-regeringen vil forbedre relationerne med EU og genåbne dele af Brexit-aftalen. På et pressemøde i Berlin sidste uge understregede Keir Starmer, at han er klar til at genstarte forholdet til Europa, uden at omgøre Brexit eller genindtræde i det indre marked eller toldunionen. Labour sigter mod tættere samarbejde på områder som økonomi, forsvar og kulturelle udvekslinger. Christine Nissen fra Tænketanken Europa bemærker, at selvom Labour ikke vil tilbage i EU, søger de et tættere handelsforhold, der minder om en toldunion. "Jeg hører, at Labour vil gå rigtig langt for at forbedre forholdet, og at målet er en form for toldunion, som så bare hedder noget andet," siger hun. Jannike Wachowiak fra tænketanken EU in a Changing Europe påpeger, at Labours ambitioner er beskedne set i lyset af Brexit’s økonomiske konsekvenser og fokuserer på områder som lettere adgang til fødevareeksport, gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og samarbejde inden for forsvarsindustrien. Møderne mellem Starmer og tyske ledere har lagt grundlaget for en mulig fremtidig aftale inden for forsvarsindustrien, især på grund af den fælles støtte til Ukraine. Christine Nissen forklarer, at krigen i Ukraine har været et vendepunkt, der har fået Storbritannien til at orientere sig mere mod EU igen på sikkerhedsområdet. EU er interesseret i et forbedret forhold til Storbritannien, men ændringer i handelsaftaler kræver, at EU får noget retur, såsom bedre fiskeriadgang eller rettigheder for EU-studerende i Storbritannien. Jannike Wachowiak bemærker, at Labour står over for udfordringer, da EU vil være tilbageholdende med at justere aftalerne uden at få noget til gengæld. Christine Nielsen understreger vigtigheden af, at EU ikke skaber præcedens for, at lande kan melde sig ud og derefter frit vælge fordele. Hun påpeger, at det er afgørende, at det ikke opfattes som om, man kan bruge EU som et "tagselvbord", hvor man kun vælger de områder, der giver fordele uden at bidrage solidarisk.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Støtten til Zelenskyjs krig må genovervejes
Klaus Kondrup, Ph.d. i politisk sociologi, kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling samt master i statskundskab, skriver i en kommentar i Information i dag blandt andet: "Det nylige angreb ind i Rusland vidner om, at Kyiv er desperat. Og desperationen har bredt sig videre til NATO, helt til Danmark, hvor regeringen har udtalt, at de våben, vi giver til Kyiv, kan bruges til at skyde ind i Rusland. Vi blander os meget aktivt i en konflikt, som vi helt tydeligt ikke forstår meget af. [...] Når man er fanget i en nedslidningskrig mod en væsentligt stærkere magt, er det et spørgsmål om tid, før man har tabt. Og når man taber en krig, er den efterfølgende fred på sejrherrens nåde. Det er den vej, det går for Kyiv. [...] Der er stadig mennesker i Ukraine, som har tiltro til deres regering og den fortælling, som kommer derfra, selv om det er gået helt anderledes, end de håbede. Zelenskyj vandt præsidentvalget med over 70 procent af stemmerne på valgslogans om fred med Rusland og lavere korruption. Det skete ikke, og nu er det vanskeligt at se, hvordan Ukraine kan fortsætte med at eksistere som stat. [...] Med angrebet ind i Kursk fik Kyiv chokeret Kreml, og det gav en kort opblomstring af optimismen i den vestlige presse, men for mig at se er det tydeligt, at denne operation var en propagandamission, som vi har set det så mange gange før. [...] Tyskland genovervejer nu sin støtte til Ukraine. Slovakiet, som før gav mange våben til Kyiv, har trukket støtten. Ungarn mener, at EU helt skal stoppe støtten. Herhjemme debatterer vi ikke Ukrainekrigen og vil stå uforberedte, den dag Kyiv kapitulerer. [...] Når man er havnet i krig, kan det være godt at se det fra den anden side også. Hvad vil de have, så der kan blive fred? Regimet i Moskva har understreget, at der for dem at se ikke er nogen at forhandle med. Rusland ser sig selv som stormagt, så efter Kursk var det forventeligt. I EU betragter vi også os selv som stormagt og ville have reageret på samme måde. At forstå fjenden er ikke at sympatisere med fjenden: Moskva ser invasionen i Kursk som ledet af NATO og ønsker NATO ud af Ukraine. Så længe der er kampe, kommer Kyiv ikke ind i NATO-folden, så Kreml har ikke travlt."
Kilde: Information, s. 17

Udenrigspolitik: Danmark er begyndt at håndhæve forbud mod 27 russiske skibe
Information skriver om Danmarks nye håndhævelse af EU's seneste sanktionspakke mod Rusland, hvor russiske skibe nu nægtes adgang til danske havne og ankerpladser. Beslutningen er en del af EU’s 14. sanktionspakke, der blandt andet rammer 27 russiske skibe, som anses for at være en del af en såkaldt skyggeflåde, der transporterer russisk olie gennem danske farvande. Ifølge en intern vejledning fra det danske statslodseri, DanPilot, er det nu forbudt at levere tjenester som bunkring og skibsforsyninger til de sanktionerede fartøjer. Skyggeflåden består af aldrende og nedslidte tankskibe, der ejes via uigennemsigtige firmaer i skattely og ofte mangler forsikringsdækning. Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen advarer om udfordringerne ved at forbyde disse skibe at anløbe danske faciliteter. "Selvfølgelig kan man godt bunkre i åben sø, men det er farligere, dyrere og kræver bedre vejr. Det bliver meget sværere at holde støttesystemet op til de her gamle, ringe skibe," siger han. Danmark står i frontlinjen med implementeringen af de nye sanktioner, hvilket ifølge Marie Dumoulin fra European Council on Foreign Relations gør landet udsat for risici som olieulykker. "Danmark er virkelig på frontlinjen, når det kommer til at implementere de nye sanktioner, og I er mere udsat for katastrofer fra skyggeflåden i tilfælde af en olieulykke eller lignende," siger hun. Rusland har tidligere truet Danmark med gengældelse for sådanne ”uvenlige handlinger”. Jacob Kaarsbo, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, understreger nødvendigheden af sanktionerne for at svække den russiske krigsmaskine: "Det her er noget, man skal gøre for at svække den russiske krigsmaskine," siger han. Han forventer, at Rusland vil reagere med trusler, men vurderer, at det næppe ændrer Danmarks trusselsbillede. "Jeg kan ikke se, at det ændrer trusselsbilledet for Danmark. Vi er et mål allerede," siger han. Håndhævelsen af sanktionerne kompliceres af de uigennemsigtige ejerskabsstrukturer, og skibene skifter ofte navn, flagstat og skibsbestyrer, hvilket gør det svært at holde dem ansvarlige. "Du kan fortælle Gabon, at gabonesiske skibe bryder reglerne i Danmarks territorialfarvand, og intet vil ske," forklarer Marie Dumoulin. Rusland ventes muligvis at udfordre forbuddet yderligere ved bevidst at lade skibe forsøge at kaste anker i dansk farvand, hvilket kan kræve magtanvendelse fra Forsvaret, ifølge Jens Wenzel Kristoffersen, forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis. Sanktionerne er en del af en større europæisk indsats mod Ruslands olieeksport, som er en af landets hovedindtægtskilder. Det anslås, at over 1.400 fartøjer siden februar 2022 har transporteret russisk olie, og skibe fra skyggeflåden har været involveret i flere ulykker, herunder i danske farvande, hvilket øger presset på Danmark til at håndhæve sanktionerne effektivt.
Kilde: Information, s. 4-5