EU i dagens aviser tirsdag den 30. april 2024

Tophistorier

Ursula von der Leyen: Valget handler om demokratiet i Europa
I den første spidskandidatdebat, hvor alle grupper i Europa-Parlamentet deltog, fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at valget frem for alt handler om demokrati, skriver flere aviser mandag. Ursula von der Leyen understregede behovet for at beskytte demokratiet i Europa og EU mod polarisering: "Et stort fokus i denne periode har været at holde kursen. Med det som udgangspunkt så ønsker jeg et stærkt Europa i stedet for svaghed. Jeg ønsker enighed frem for polarisering," sagde von der Leyen, som ankom afslappet til spidskandidat-debatten i Maastricht mandag aften. Under debatten opstod der skarpe konfrontationer med Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der repræsenterede ID-gruppen i EU-Parlamentet. Vistisen udtalte i tråd med den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, at EU er blevet til en sump, der trænger til at blive tømt. "Vores kampagneløfte er, at vi vil fyre 10.000 EU-bureaukrater. Og jeg vil gerne begynde med dig, Ursula von der Leyen," sagde Vistisen og fortsatte: "Din periode i EU-Kommissionen har været en katastrofe. Millioner af illegale migranter er kommet ind i vores kontinent på din vagt. Du har været i fokus for Pfizer-skandalen, og ikke én europæer kunne stemme på dig første gang du fik posten. Og de kan heller ikke stemme på dig denne gang. Det er ikke et europæisk demokrati værdigt." Anders Vistisen anklagede også von der Leyen for at føre en klimapolitik, der skader EU's jobmarked og konkurrenceevne ved at sætte strengere krav end både Kina og USA. Fra Ursula von der Leyen lød det: "Når jeg ser, hvad dine kolleger fra Alternative für Deutschland (AfD) har gjort, så er de under efterforskning for at være i lommen på Putin. Og hvis du ser på deres valgprogram, så vil du se, at det er et ekko af løgnene og propagandaen fra Kreml. Så ryd op i dit eget hus, før du kritiserer os." Anders Vistisen svarede hårdt igen: ”Du, von der Leyen, var som minister i Tyskland direkte ansvarlig for Tysklands energipolitik. Du gjorde os alle sammen mere afhængige af russisk gas og russisk olie." Tidligere i april rapporterede Altinget, at arrangørerne havde besluttet ikke at invitere Anders Vistisen til debatten, fordi han ikke opfyldte et specifikt deltagelseskriterium. For at være spidskandidat skal man være sin gruppes bud på den næste formand for EU-Kommissionen. Anders Vistisens ID-gruppe mener dog ikke, at positionen som kommissionsformand skal være en del af valgkampen, idet det er regeringerne i EU-landene, der i sidste ende vælger kommissionsformanden. Efter pres fra den europæiske sammenslutning af yderliggående højrepartier reviderede arrangørerne deres beslutning sidste uge.
Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag (30.04.2024)

Prioriterede historier

EU spiller på frygt for tab af demokrati i valgkampagne
EU-Parlamentets kampagne blev mandag præsenteret på et pressemøde i Bruxelles, skriver flere aviser mandag. Målet med EU-Parlamentets kampagne forud for valget, der holdes den 6. til den 9. juni i de 27 EU-lande, er at få flest mulige vælgere til at stemme. Men Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, mener, at kampagnen er "dybt kritisabel". "Kampagnen har helt klart en politisk slagside. Budskabet er, at mere EU er godt. Og at folk, der ikke er begejstret for et overnationalt EU, er en trussel," siger Anders Vistisen. I en tv-kampagne ses bedsteforældre fra forskellige EU-lande, der formodentlig stemmer for sidste gang, give en hjertevarm advarsel til deres børnebørn om, at demokratiet står på spil. "Det har ligget mig på sinde i mange år. Jeg tænker på det hver morgen, men jeg taler ikke om det," udtaler en fransk bedstemor i kampagnen. Anders Vistisen kritiserer dog kampagnens historiske fremstilling. "Det var ikke for at fremme, at Storbritannien skulle ledes overstatsligt fra Bruxelles. Man forsøger at tage patent på historieskrivningen og få den til at passe ind i et projekt, der handler om, at EU skal have mere magt," siger Vistisen. EU-Parlamentets talsmand, Jaume Duch Guillot, afviser, at kampagnen overdrevent spiller på frygt og understreger, at valget er en vigtig chance for EU-borgerne til at påvirke unionens politiske fremtid og styrke demokratiet gennem aktiv deltagelse. Han fremhæver, at kampagnen viser personer, der forstår demokratiets værdi og dets rolle i et frit samfund. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet indrømmer, at hun ville have foretrukket en kampagne, der lagde mere vægt på EU's fremtidige beslutninger. "Men når det er sagt, så er det en kampagne, der skal virke i hele EU. Og med det vi ser på de sociale medier af desinformation og brug af kunstig intelligens, så er det mange år siden, at demokratiet har været så udfordret, som vi ser nu," siger Schaldemose.
Berlingske, mandag; B.T., mandag (30.04.2024)

EU frygter vælgerflugt på grund af misinformation
Risikoen for spredning af misinformation til vælgerne er betydelig forud for valget til EU-Parlamentet i juni, hvor man i Bruxelles frygter, at en kombination af sociale medier og udenlandsk påvirkning vil afholde vælgere fra at stemme, skriver flere aviser mandag. På et pressemøde i Bruxelles mandag fremlagde stedfortrædende talsmand for EU-Parlamentet, Delphine Colard, en række af de trusler, som EU-Parlamentet forventer vil kunne ramme valgkampen. Delphine Colard påpeger, at der er tre tilbagevendende narrativer i de nationale valg over de sidste to år. Ifølge talsmanden fremgår det af misinformationskampagner, at valget vil blive "stjålet" gennem valgsvindel af specifikke partier, at visse vælgergrupper ikke får deres stemmer registreret, og at vigtige emner overtages af polariserende og falske budskaber. "Disse narrativer er designet til at afholde folk fra at stemme," udtaler Delphine Colard. Hun understreger med eksempler fra medlemslandenes seneste valg, hvordan sådanne misinformationstaktikker også kan påvirke EU-parlamentsvalget. Eksemplerne inkluderer fejlagtige oplysninger om stemmeprocedurer og mere bizarre påstande, som at der vil blive brugt kuglepenne med forsvindingsblæk i stemmeboksene, så stemmer ikke registreres korrekt. "Vi har observeret dette i Slovenien, Spanien, Finland og Estland. Desuden har vi set falske bombetrusler mod valgsteder i Bulgarien, Spanien og Polen," fortæller Delphine Colard.
Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (30.04.2024)

Det digitale indre marked

Eksperter advarer om en stigende trussel mod vores demokrati
Deepfake-videoer skabt af kunstig intelligens er snart så overbevisende, at man ikke kan se forskel på virkelighed og manipulation. Det vil ifølge eksperter sætte vores demokratiske processer på prøve allerede ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, skriver Jyllands-Posten. Denne type manipuleret indhold blev genstand for debat, da Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sidste fredag på store bededag delte en video, der påstod, at statsminister Mette Frederiksen (S) nu ville afskaffe både pinse, påske og jul. Videoen, som var markeret som AI-genereret satire, var let at afsløre som falsk, men alligevel har brugen af deepfake i dansk politik vakt kritik fra både politikere og teknologieksperter. De anklager Morten Messerschmidt for at fremme en skadelig tendens, der kan underminere det danske demokrati. Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, beskriver udviklingen som meget farlig, fordi risikoen er, at vælgere begynder at tvivle på, hvad politikere siger og mener. "Det kan i værste fald nedbryde vores ellers så høje tillid til institutionerne," siger lektoren. For nylig blev misinformation og desinformation identificeret som nogle af de væsentligste trusler mod menneskeheden i de kommende år ifølge en "global risiko-rapport" fra World Economic Forum. Disse trusler blev sat i samme kategori som klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener. Rapporten påpegede særligt, at mis- og desinformation skabt ved hjælp af kunstig intelligens har potentialet til at fremkalde globale kriser. Fra Aske Mottelson, adjunkt på IT-Universitet i København lyder det: "Man skal være naiv, hvis man ikke tror, at den teknologi bliver brugt til både gode og ondsindede formål. Det vil degradere sandhedsværdien i videomateriale i en grad, som vi formentlig ikke helt har forstået endnu."
Jyllands-Posten, s. 1,6-7 (30.04.2024)

Finansielle anliggender

Inflation i to gear i Europas største økonomi
Tal fra det tyske statistikkontor Destatis viser lidt højere inflation og lidt lavere kerneinflation i Tyskland, skriver Børsen. Priserne var i april steget med 2,4 pct. i Tyskland, når man sammenligner med samme måned året før, som blev målt til 2,3 pct. Kerneinflationen i april landede derimod på 3 pct., hvilket var et dyk i forhold til de 3,3 pct. i marts. De tyske tal nærstuderes af Den Europæiske Centralbank for at finde ud af, hvornår tiden er moden til at sænke renterne i Europa. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, vurderer, at det samlede billede er, at inflationen lige nu står i stampe i Tyskland, men fordi kerneinflationen falder for tiende måned i træk, er døren stadig åben for en rentenedsættelse hos ECB i juni.
Børsen, s. 18 (30.04.2024)

Vestlige banker fylder Putins statskasse op
Sidste år indbetalte de største vestlige banker, som stadig er aktive i Rusland, over 800 millioner euro i skatter til den russiske regering. Dette beløb er mere end en firedobling sammenlignet med før Ruslands invasion af Ukraine, rapporterer Financial Times ifølge Berlingske. Disse betalinger viser, hvordan finansielle institutioner bidrager til finansieringen af præsident Vladimir Putins krigsførelse i nabolandet, på trods af Vestens økonomiske sanktioner. En del af bankernes indtægter stammer fra øget rentabilitet af de midler, de ikke har mulighed for at hæve fra Rusland. Derudover tiltrækker vestlige banker også velhavende russiske kunder, da russiske banker er afskåret fra adgangen til internationale betalingssystemer. Raiffeisen Bank International har flere gange erklæret en intention om at reducere og sælge ud af deres russiske aktiviteter, men det er endnu ikke sket, hvilket kritiseres af både Den Europæiske Centralbank og USA. For det er i Ruslands interesse, at disse vestlige banker opretholder deres tilstedeværelse i landet, hvilket tjener som en økonomisk forbindelse mellem Moskva og Vesten.
Berlingske, s. 9 (30.04.2024)

Institutionelle anliggender

En europæisk krigsunion
Information bringer en kommentar af Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister og stifter af det paneuropæiske parti DIEM25. Han skriver blandt andet: "Europa er ikke til at kende igen. [...] I 2022 gav Josep Borrell, EU's udenrigschef, os en forsmag på skiftet fra kosmopolisme til eurocentrisk etnoregionalisme, da han beskrev EU som "en smuk have", der trues af den lurende ikkeeuropæiske "jungle" hinsides kontinentets grænser. Og for nylig bad Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, europæerne om ikke blot at forberede sig på krig, men også forlade sig på våbenindustrien som ny garant for EU's økonomiske vækst og teknologiske fremskridt. Efter fiaskoen med at overbevise Tyskland og andre 'sparsommelige' stater om behovet for en regulær finanspolitisk union taler de nu for en krigsunion. [...] EU's økonomi er nu brudt sammen. Den tyske forretningsmodel, som plejede at være unionens bankende hjerte, er i hastig tilbagegang. Da man anlagde en kun halv strategi, dømte EU sig til to årtier med minimale investeringer og forpassede en chance for at udvikle de teknologier, som Europa behøver: grøn teknologi og onlinebaseret kapital. [...] EU's inkompetence er nu blevet den fredselskende proeuropæers sidste håb. Jeg savner de tider, da proeuropæere fejrede EU, hvor hykleriske de end var, som et projekt, der skulle få grænser til at falde og sponsere åbenhed, forskellighed og tolerance. Men det Europa er færdigt, ødelagt, på fuld retræte. En ny ideologi har vundet indpas. I stedet for en mangfoldig demokratisk føderation, der appellerer til befolkningerne uden for dens grænser, forestiller man sig et hvidt kristent rige omkranset af dyre missilaffyringsramper og høje elektriske hegn. Det er ikke et Europa, vores unge kan være stolte af. Eller som resten af verden vil tage alvorligt."
Information, s. 2 (30.04.2024)

To navne svækker Mette Frederiksens chancer
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Et politisk drama i Spanien sluttede mandag formiddag med meldingen om, at Pedro Sánchez har besluttet sig for at fortsætte som spansk premierminister. Sánchez sendte chokbølger gennem nationen - og resten af Europa - da han onsdag i sidste uge meldte ud på det sociale medie X, at han ville tage en tænkepause og overveje, om han ville blive på posten som regeringschef eller gå. [...] Den politiske tumult er straks blevet faktureret ind i spekulationerne om den store kabale af topposter, der snart skal lægges i EU. Kan Sánchez nu have fattet fornyet interesse for et EU-job og en enkeltbillet til Bruxelles? Og kan hans mulige kandidatur svække den danske statsminister Mette Frederiksen? [...] De 27 EU-landes ledere skal sætte nye navne på unionens topposter som hhv. kommissionsformand, udenrigschef og formand for Det Europæiske Råd - også kaldet EU-præsident. Det er de poster, som hhv. Ursula von der Leyen, Josep Borrell og Charles Michel sidder på i dag. Forventningen har længe været, at kabalen skulle lægges på et EU-topmøde 27.28. juni. Men fordi EU-valget i år falder to uger senere, end det gjorde sidste gang, har parlamentet meldt ud, at man ikke regner med at kunne nå at godkende en ny kommissionsformand i juli. Hvis Ursula von der Leyen fortsætter, hvad der er udbredt forventning om, kan hun formentlig først blive godkendt af parlamentet i september. Og hvis den tidsplan holder, er det muligt, at EU-lederne også vil vælge at udskyde deres kabale til august eller september, især hvis de har svært ved at blive enige. [...] Flere pile peger i retning af enten Costa eller Sánchez frem for Frederiksen. Hvis tyske von der Leyen og estiske Kaja Kallas f.eks. snupper de to andre poster, er der kun nord- og østeuropæere på holdet. Og dermed ville det være oplagt at give den sidste post til Sydeuropa."
Børsen, s. 13 (30.04.2024)

Klima

Politikere: EU må ikke bremse indsamling af genbrugstøj
Der skal findes en løsning, så et EU-direktiv ikke kommer til at spænde ben for indsamlingen af genbrugstøj, lyder det fra flere ordførere i Folketingets Europaudvalg ifølge Kristeligt Dagblad. Røde Kors, Kirkens Korshær og interesseorganisationen Isobro frygter, at en ændring i et EU-direktiv - det såkaldte affaldsrammedirektiv - vil slå bunden ud af det danske genbrugsmarked. Organisationerne mener, at direktivet kan gøre det vanskeligere at samle ind i tøjcontainere og derudover kan det medføre en masse administrativt bøvl. Ifølge de nyeste tal fra 2022 udgør indtægter fra salg af genbrugstøj en stigende del af de humanitære og kirkelige foreningers indtægter og beløber sig til i alt 312 millioner kroner. Formanden for Folketingets Europaudvalg, den konservative Niels Flemming Hansen, mener dog, at der nok skal findes en løsning og pointerer, at ændringerne i direktivet ikke må sætte en stopper for indsamling af tøj til velgørenhed.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (30.04.2024)

“CO2-aftrykket er en ny valuta, og kursen stiger i høj fart”
Børsen bringer en kommentar af Mark Meier, vice president for Norden og Baltikum, BASF, som blandt andet skriver: "Der er brug for at øge efterspørgslen på produkternes CO2-aftryk. Det kommer til udtryk i Antwerpenerklæringen, en fælles opfordring til det kommende Europa-Parlament fra virksomheder og organisationer i Europa. De første skrev under på erklæringen i februar 2024, men flere kommer løbende til og tæller i skrivende stund mere end 800, herunder også danske virksomheder. Formålet med de mange underskrifter er at opfordre til en plan for, hvordan Europa når i mål med Den europæiske grønne pagt og bliver et klimaneutralt kontinent senest i 2050, samtidig med at Europa bevarer sin konkurrencedygtighed. [...] I BASF forfølger vi som nævnt en ny standard, men der er mange forskellige metoder i spil, og dokumentationen kommer i mange forskellige varianter. Det er produkternes CO2-aftryk et eksempel på. Et nyt parameter, der kan indgå i prissætningen af ethvert produkt ligesom f.eks. egenskab, holdbarhed, brandværdi og kvalitet. CO2-aftrykket er en ny valuta, og kursen stiger i høj fart. Derfor kan de nye dokumentationskrav blive win win for klima og bundlinjer, hvis det lykkes at nå frem til fælles standarder og derved den samme valuta."
Børsen, s. 15 (30.04.2024)

“EU-krav bliver en kæmpe cirkulær gamechanger for cement- og betonbranchen”
Børsen bringer en kommentar af Ulrikke Nelboe Møllegaard, rådgiver i cirkulært byggeri, Rådet for Grøn Omstilling. Hun skriver blandt andet: "Krav til indhold af genanvendt materiale, højere CO2-pris, bæredygtighedskrav i forbindelse med grønne offentlige indkøb og øgede cirkulære krav fra investorer. Det er kun et lille udsnit af det cirkulære pres, som cement- og betonbranchen kan forvente rammer dem, når EU's lavine af krav kommer rullende i løbet af de næste par år. [...] Det er konklusionen i Rådet for Grøn Omstillings kortlægning “EU's kommende krav - en cirkulær gamechanger for cement- og betonbranchen”, som viser, at cement- og betonbranchen vil blive ramt fra flere sider. [...] EU har med deres ambition om at styrke bæredygtig finansiering også sat ind for at aktivere det private marked. Her spiller særligt EU-taksonomien en stor rolle med helt specifikke krav til cement og beton, hvis en aktivitet eller investering skal kunne kaldes bæredygtig på baggrund af cirkularitet. [... ] Samlet set vil de kommende EU-krav altså være en kæmpe cirkulær gamechanger for cement og betonbranchen, som må forvente at nye klima-, miljø og cirkulære krav lurer lige rundt om hjørnet. Og kigger man på den store opgave som cement- og betonbranchen står over for, hvis de skal producere inden for de planetære grænser, så bør branchen allerede nu begynde at forberede sig på et cirkulært gearskift."
Børsen, s. 14 (30.04.2024)

Udenrigspolitik

Bag EUs hårde Kinalinje lurer splittelsen
Berlingske bringer en analyse af Alexander Sjöberg, korrespondent i Asien, som blandt andet skriver: "Først kom afsløringen af kinesiske spioner i Europa. Så gik EU i kødet på urimelig kinesisk handelspolitik. Derefter ransagede myndighederne en kinesisk sikkerhedsvirksomhed. Sådan er status efter en særdeles begivenhedsrig uge, hvor Europas og Kinas forhold er sat på en alvorlig prøve. En uge, der tjener som bister opvarmning til Xi Jinpings ankomst til Europa i næste måned. Men samtidig en uge, der viser en splittelse i Europa. [...] Nu skal Xi Jinping derfor gå en svær linedans, når han ankommer til Europa. Han har dog en fordel. Ser man alene på denne uge, kunne det se ud, som om EU står sammen og står stærkt. Det kunne også se ud, som om EU nærmer sig USAs hårde og Kina-kritiske linje, hvor alt fra TikTok-forbud til bekymringen over havnekraner med kinesisk teknologi optager politikerne. Men faktum er, at en splittelse lurer. Tidligere på måneden besøgte den tyske kansler Olaf Scholz Beijing, hvor han indgik en aftale med Xi Jinping om at "fordybe" og "styrke" samarbejdet mellem Kina og Tyskland, EUs største økonomi. Tyskland, der sidste år slog sin egen rekord for direkte investeringer i Kina, har dermed lagt en linje, der peger på, at EU og Europa både rummer Kina-kritik og et ønske om et fortsat samarbejde. Det har Scholź kritikere straks set og advaret imod. Og det er Xi Jinping uden tvivl også bevidst om. Skal Xi derfor have succes i Europa, hvor han besøger Frankrig, Ungarn og Serbien, kan han nu udnytte denne usikkerhed til sin fordel. For selvom EU er gået i kødet på Kina, findes der dem, der ønsker en mere forsonlig linje."
Berlingske, s. 12 (30.04.2024)

Rusland og Iran står styrket i Afrika
Med Frankrigs og nu også USA's tilbagetrækning fra Niger får Rusland og Iran scenen for sig selv i det afrikanske Sahel-bælte, der spiller en vigtig rolle for både migration og terrorgrupper, skriver Kristeligt Dagblad i dag. Den 16. marts opsagde Nigers nye stærke mand, Abdourahamane Tiani, militæraftalen med USA og kun tre uger senere landede russiske lejesoldater fra Africa Corps, det nye navn for Wagnergruppen, i Niamey. Iran er også på vej ind i Niger, der råder over fem procent af verdens beholdning af uran. Det amerikanske udenrigsministerium har gjort det klart over for Nigers regering, at man ikke kan acceptere, at det vestafrikanske land går til Rusland for sin sikkerhed og til Iran for at indgå en aftale om sine uranforekomster. Ulf Laessing, leder af Sahelprogrammet ved den tyske tænketank Konrad Adenauer Stiftung, formoder, at det er disse spændinger, som har ført til militærjuntaens opsigelse af aftalerne med USA. Han mener, at selvom både USA og regeringen i Tchad forsøger at nedtone uenighederne, så er risikoen, at de vestlige lande mister de sidste muligheder for at overvåge både de væbnede grupper, der destabiliserer Sahel, og migrationsruterne gennem Sahara til Libyen og Middelhavet. Nigers militærregering har ophævet det forbud mod transport af migranter fra Agadez, som blev indført efter pres fra EU og Ulf Laessing, som netop nu opholder sig i Agadez, fortæller, at der hver tirsdag kører køretøjer med op til 12.000-13.000 migranter om måneden mod Libyen.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (30.04.2024)

Russiske milliardærer stortrives trods Vestens sanktioner
I månederne efter Ruslands angreb på Ukraine oplevede den russiske finanselite stor usikkerhed, og de frygtede for både interne repressalier fra Kreml og smertefulde vestlige sanktioner. Men nu viser det sig, at krigen ikke blot har skabt nye forretningsmuligheder - de vestlige sanktioner har i stor udstrækning også vist sig at være ineffektive, skriver Jyllands-Posten. Ifølge det amerikanske magasin Forbes' seneste opgørelse er antallet af russiske dollarmilliardærer steget til 125 fra 110 sidste år, hvilket svarer til en nettoformue på over ca. 7 mia. kr. hver. Samlet set er denne gruppe 537 mia. dollars værd, hvilket er næsten 68 pct. mere end i 2022 lige efter det russiske angreb på Ukraine. "Jeg mener, at vi nu er et sted, hvor vi tydeligt kan se, at de tiltag, der hidtil er taget, ikke fungerer efter intentionerne. Jeg mener ikke, det ville skade at eksperimentere lidt. Desværre har EU hidtil gjort det modsatte: Man udvider simpelthen bare sin liste over forbudte varer og sanktionerede individer. Vil det rokke ved russisk økonomi? Helt sikkert ikke," sagde Aleksandra Prokopenko, Ruslandsekspert ved Carnegie-tænketanken, til det tyske magasin Spiegel.
Jyllands-Posten, s. 2 (30.04.2024)

Økonomi

EU-lande siger ja til nye regler for gæld og underskud
Mandag vedtog EU's medlemslande nye regler for håndtering af gæld og underskud, skriver flere aviser mandag. I en pressemeddelelse siger den belgiske finansminister, Vincent Van Peteghem, at de nye finanspolitiske regler vil sikre bæredygtige offentlige finanser, anspore til reformer, øge investeringerne og skabe mere beskæftigelse. Formålet er at tillade EU-landene at investere i prioriterede områder inden for unionen, selv mens de arbejder på at reducere deres gældsbyrde. Som en del af aftalen forpligter EU-Kommissionen sig til at sikre, at reglerne overholdes, hvilket betyder, at EU-landene ikke længere kan undgå ansvar, hvis de overskrider deres budgetter. Dette tiltag er tænkt som en forberedelse for EU-landene til at kunne håndtere fremtidige kriser. Kritikere ser dog disse regler som et skridt tilbage til en stram økonomisk politik, tre år efter at budgetreglerne først blev sat på pause på grund af coronapandemien og senere på grund af krigen i Ukraine.
Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; B.T., mandag (30.04.2024)