Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 30. januar 2024



Tophistorier

FN's livsnerve til de civile i Gaza er truet
Israelsk terroranklage mod FN's Palæstina-hjælpeorganisation UNRWA får vestlige regeringer til at standse økonomisk støtte, men Israel fortsætter sit eget samarbejde med organisationen, skriver Politiken og Berlingske. Selvom nøden aldrig har været større i Gaza, så har USA og en række andre lande, der samlet tegner sig for omkring 75 procent af UNRWA's budget sat deres finansiering på pause. Ifølge Wall Street Journal viser en efterretningsrapport, at ti procent af UNRWA's medarbejdere har forbindelse til Hamas eller Islamisk Jihad. Israel har påstået, at 12 af de 13.000 medarbejdere, som FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten har ansat i Gaza, medvirkede til Hamas' terrorangreb 7. oktober. Beskyldningerne fik UNRWA til at tage øjeblikkelig affære, de fyrede de anklagede medarbejdere, som stadig var i live, og igangsatte en undersøgelse. Samtidig har USA, EU og en lang række europæiske og andre enkeltlande indstillet den økonomiske støtte til organisationen i forargelse over forbindelsen. FN har kaldt beslutningen en kollektiv afstraffelse af to millioner palæstinensere og kraftigt opfordret landene til at gentænke deres beslutning. Selvom Israel i årevis har kritiseret UNRWA for at beskytte Hamas og for anti-israelsk undervisning i FN-organisationens skoler, så samarbejder landet tæt med UNRWA om distribution af nødhjælp. Den israelske kommentator Anshel Pfeffer mener, at problemet er, at medmindre Israel er parat til selv at brødføde Gaza, har det intet alternativ til UNRWA. Det er næsten alene UNRWA, der står for at koordinere distributionen af den mad, medicin, vand og anden nødhjælp, som Israel tillader at lukke ind i Gaza. Derudover er omkring 150 af organisationens skoler siden krigen blevet brugt som shelter for over en million internt fordrevne. FN har advaret om, at UNRWA kan blive nødsaget til at indstille sine ydelser inden for måneder eller uger, hvis kassen løber tør og spørgsmålet er så, at hvis ikke UNRWA skal løfte den humanitære opgave, som både USA og EU har kaldt enorm, hvem skal så?

Berlingske og Børsen skriver i dag, at New Zealand også har valgt at sætte sin støtte til UNRWA på pause. New Zealands premierminister, Christopher Luxon, siger tirsdag lokaltid, at landet har sat støtten på pause, indtil beskyldningerne er blevet efterforsket. USA, Australien, Storbritannien, Japan og Tyskland er blandt de andre lande, der allerede har suspenderet støtten til UNRWA og mandag krævede EU en "hastende" gennemgang af UNRWA, da EU også genovervejer støtten til FN-organisationen.

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Israels beskyldninger om, at FN-ansatte var involveret i Hamas' terrorangreb den 7. oktober, er dybt foruroligende. En undersøgelse af UNRWA - FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge - bør straks igangsættes, og det højeste efterforskningsorgan i FN-systemet, Office of Internal Oversight Services (IOS), bør være gennemsigtig omkring hele den interne revision. [...] Flere lande i Vesten - UNRWA's største donorer - har valgt at masseafstraffe hele organisationen. I weekenden tilbageholdt USA, Storbritannien og EU den økonomiske støtte til organisationen, indtil revisionen er gennemført - datoen er ikke fastsat. Blandt andre Norge, Spanien og Danmark fastholder støtten. Timingen af tilbageholdelsen af støtten til UNRWA er især uheldig, fordi situationen i øjeblikket er så kritisk. [...] Blandt palæstinenserne hersker der nu en følelse af undergang. UNRWA har ingen strategiske reserver og løber angiveligt tør for midler i begyndelsen af februar. Hvis ikke nødhjælpen strømmer ind til Gaza, er der kun afmagt, død og flugt tilbage. Og mange palæstinensere mistænker, at det netop er planen med tilbageholdelsen af midlerne: At umuliggøre selv det mest uværdige liv i det nu sønderbombede Gaza for at uddrive dem. [...] Hvis palæstinenserne tvangsfordrives ud af Gaza, er det en krigsforbrydelse. Verdenssamfundet må ikke lade dette ske. Send midlerne til UNRWA, og retsforfølg de mistænkte FN-ansatte. At tolv mænd måske har begået terror, og at der givetvis er flere lokalansatte i UNRWA, der måske nærer en sympati for Hamas, kan ikke retfærdiggøre masseafstraffelsen af en så betydningsfuld organisation, der holder et helt folk i live på et så kritisk tidspunkt."
Politiken, s. 1,4; Berlingske, s. 10, tirsdag; Information, s. 2; Børsen, tirsdag (30.01.2024)

Prioriterede historier

Afsløring: Dansk-russisk kirke samlede penge ind til præst i frontlinjen af Ruslands invasion
I dag kan Jyllands-Posten afsløre, at pengene fra Moskvapatriarkatets indsamling er gået til at støtte den stærkt nationalistiske feltpræst Dimitry Krotkovs arbejde. Den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU har anklaget ham for at bruge netop midler indsamlet som ”velgørenhed” til at købe angrebsdroner, termiske kameraer og antidrone-våben i store mængder og han har personligt leveret våbene og udstyret til russiske tropper ved fronten i Kherson, Zaporizjzja og Donetsk. Dimitry Krotkov er nu eftersøgt og anklaget for forbrydelser mod Ukraine. Førende eksperter vurderer, at penge indsamlet i Danmark sagtens kan være endt som hjælp til Ruslands invasion af Ukraine. "Med tanke på, at Moskvapatriarkatet er en del af informationsfronten og siden invasionen af Krim-halvøen i 2014 har støttet krigsindsatsen, er det ikke overraskende, hvis ukrainerne har ret i, at penge indsamlet til nødhjælp er gået til den russiske hær," siger Yevgeniy Golovchenko, adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "helt uacceptabelt, hvis midler indsamlet i Danmark er gået til at støtte den russiske hær". Han udtaler i en skriftlig kommentar: "Sanktioner virker bedst, hvis de indføres i EU-regi. Vi blev kort inden jul enige om at indføre EU-sanktioner mod to centrale enheder med relation til Moskva-patriarkatet. Jeg vil presse på for, at vi sammen bliver ved med at stramme skruen, også gerne mod patriarken selv og andre dele af Moskva-patriarkatet, der støtter Ruslands ulovlige krig mod Ukraine."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Søren Pape Poulsen (K), partiformand, og Helle Bonnesen (K), MF, udenrigsordfører. De skriver blandt andet: "Pengestrømmen til de russisk-ortodokse kirker går gennem patriark Kirill, der aktivt støtter Putin i krigen mod Ukraine og ikke mener, at Rusland har angrebet nogen. Kun forsvaret sig. De russiske soldater vil ifølge ham få vasket alle synder væk, hvis de dør i kamp. Dette trossamfund med denne hadprædikant i spidsen får lige nu taletid i Danmark. Det er helt grotesk. Det er utilstedeligt, at man vil bilde både danskere og europæiske allierede ind, at man går hårdest muligt til Ruslands forfærdelige krigstogt, når russiske hadprædikanter kan sende midler til at bedrive pro-russisk propaganda på vores egen jord. Det er også stærkt bekymrende, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har valgt at ignorere en klokkeklar indstilling fra Udlændinge- og Integrationsstyrelsen om at sætte Moskvapatriarkatet på en særlig forbudsliste. Det skete i maj 2023, samtidig med at udenrigsministeren støttede EU's 11. sanktionspakke mod Rusland. Det er første gang, at en indstilling til forbudslisten fra Udlændinge og Integrationsstyrelsen er blevet direkte modsagt af en minister. [...] Flere europæiske lande har allerede sanktioneret Moskvapatriarkatet og patriark Kirill, men det er ikke en linje, som Danmark har fulgt. Frygt for negative udenrigspolitiske konsekvenser skulle have ligget til grund for udenrigsministerens afvisning. [...] Ukrainerne kæmper ved frontlinjen og forsvarer deres land, men herhjemme vil vi ikke engang forbyde Moskvapatriarkatet i vores egen baghave. Det er ganske enkelt respektløst over for vores allierede i krig og resten af Europa. Vi er ivrige efter at høre udenrigsministerens forklaring på, hvorfor han ikke aktivt vil sanktionere hårdest muligt, som både han og statsministeren har forsikret om gentagne gange. Derfor har vi kaldt Lars Løkke Rasmussen i samråd på baggrund af Jyllands-Postens afsløring."
Jyllands-Posten, s. 6-8,24 (30.01.2024)

Lækket papir: EU truer med at ramme Orbans pengepung
Ifølge et læk overvejer EU-lederne at ramme den ungarske premierminister, Viktor Orban, på pengepungen, hvis han fortsat blokerer for en kæmpe hjælpepakke fra EU til Ukraine, skriver Børsen. Torsdag samles Europas regeringschefer i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde for endnu en gang at slås med Ungarns premierminister, Viktor Orban, om hans blokade af en kæmpe hjælpepakke til Ukraine. Financial Times skrev mandag på baggrund af et lækket dokument forfattet af europæiske embedsmænd, at hvis ikke den ungarske leder stopper med at nedlægge veto over en europæisk budgetpakke, så kan Ungarns vækst og ungarske job stå på spil. “Ungarn har forsinket processen fuldstændig unødvendigt. Og det kan medlemslandene ikke leve med længere. Derfor er det et meget stærkt signal, der kommer om, at nu går den ikke længere. Og at man er villig til at tage voldsomme midler i brug for at stoppe Ungarn,” siger Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, om det lækkede dokument. Ungarn har undervejs signaleret, at landet vil stemme for budgetpakken på betingelse af, at EU's regeringschefer får mulighed for at revidere én gang om året. Men europæiske diplomater mener, at det er en meget dårlig idé, da det vil betyde, at Orban hvert år får mulighed for at blokere penge til Ukraine, afpresse landene til at frigive Ungarns EU-midler eller andre indrømmelser. Anders Overvad kalder også det ungarske forslag for en “dårlig strategi”, da det så vil være Orbans humør, der bestemmer, hvor meget støtte der vil blive givet til Ukraine.

Flere aviser skriver dog mandag, at senere på dagen oplyste en højtstående EU-embedsmand, at der er tale om et baggrundspapir, som ikke “afspejler den nuværende status i forhandlingerne” og at EU ikke har planer om at straffe Ungarn økonomisk, hvis de ikke godkender hjælpepakken til Ukraine på 50 milliarder euro i EU-midler.
Børsen, s.12; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag (30.01.2024)

Lettisk europaparlamentariker har angiveligt været agent for Rusland
Lækkede e-mailbeskeder viser, at den lettiske EU-parlamentariker Tatjana Zdanoka har været agent for den russiske efterretningstjeneste FSB siden 2004, skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. E-mails viser, at der har været kommunikation mellem Zdanoka og kontakter i FSB, hvor den 73-årige parlamentariker blandt andet videresender interne EU-diskussioner og informationer om kommende aktiviteter. Zdanoka benægter ikke, at de e-mails, som den svenske avis Expressen er kommet i besiddelse af, er rigtige, men erklærer dog, at hun ikke har haft viden om, at hun skulle have været i kontakt med FSB-agenter. Ifølge Politiken skriver talsmanden for EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, mandag aften: "Formanden tager disse påstande meget alvorligt og henviser sagen til det rådgivende udvalg for adfærdskodeksen. Det betyder, at der er indledt undersøgelser i Europa-Parlamentet. Hun vil også bringe spørgsmålet til Parlamentets Formandskonference på onsdag. " Parlamentets pressetjeneste er kommet med en henvisning til de lettiske myndigheder, hvor de gør opmærksom på, at parlamentet kun kan suspendere og retsforfølge Tatjana Ždanoka, hvis hendes parlamentariske immunitet bliver løftet og dette kan kun ske gennem EU-Parlamentet på anmodning fra Letland.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

EUs tvungne tidsregistrering
Berlingske bringer et debatindlæg af Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Han skriver blandt andet: "Hvis du i fremtiden bruger to minutter på at læse en mail fra arbejdet, mens du har fri, skal du registrere det for at overholde loven. Det skyldes EUs seneste skud på stammen af socialaktivistisk symbolpolitik, der for et par dage siden blev implementeret i dansk lov. Loven træder i kraft 1. juli 2024. [...] Foruden at medføre en masse bureaukratisk bøvl for danskerne ser den tvungne tidsregistrering også ud til at blive en dyr fornøjelse for danskerne. [...] Sagen er et symptom på et generelt problem: Nemlig at EU alt for ofte laver skøre love, som der aldrig ville være opbakning til, hvis medlemslandenes suverænitet blev respekteret. Det må efterhånden stå klart for enhver, at EUs nærhedsprincip - der netop blev sat i verden for at forhindre, at unionen kunne tromle hen over det enkelte medlemslands eget demokrati - i praksis er lagt i graven. Det er et problem, som over tid vil få langt større konsekvenser, end at vi skal leve under formynderisk lovgivning. For hvis vi vænner os til, at EU forsømmer sine kerneopgaver for i stedet at gennemføre virkelighedsfjern symbolpolitik, vil det uvægerligt få danskernes tillid til unionen til at dale. EU kan nemlig kun fungere, hvis vi har en tro på, at vi ved at samarbejde med andre lande kan opnå noget, der ville være umuligt, hvis hvert land stod alene. Derfor har vi ikke råd til, at EU underminerer nærhedsprincippet for at spytte socialaktivistiske direktiver ud, som danskerne ikke selv går ind for. For uden tillid til unionen kommer vi aldrig til at løse de mange vigtige udfordringer, som Europa står over for."
Berlingske, s. 19 (30.01.2024)

Platformsøkonomier bør ikke reguleres ihjel
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Politikere og lønmodtagerorganisationer jublede - men lige før jul faldt aftalen så alligevel til jorden. En række lande, herunder Frankrig, sagde nej til EU-Parlamentets og ministerrådets foreløbige aftale om at gribe ind over for platformsøkonomier, så flere arbejdere efter en formodningsregel ville blive kategoriseret som lønmodtagere - og altså ikke som soloselvstændige. [...] EU-toppen har utvivlsomt ædle intentioner om, at alle skal have et godt, sikkert og trygt arbejdsliv. Men for nogle mennesker er alternativet til et løsere platformsarbejde måske slet ikke en fast lønmodtagerstilling i et stærkt konkurrencepræget europæisk marked for serviceydelser - men snarere ingenting. Det kan handle om kompetencer, personlige valg og muligheder. Man skal derfor ikke begræde, at EU-systemet er blevet banket tilbage og har fået en påmindelse om, at stiler man for højt med en fælles reguleringstrang, kan idealerne støde imod virkelighedens mur. Dén virkelighed forsvinder ikke. Lovgiverne bør derfor finde en balance, så man ikke skaber en illusion om, at regulering kan fjerne alle hårde vilkår overalt. Har det været vanskeligt at enes om arbejdsmarkedsforhold indtil nu, bliver udfordringen kun endnu større, når nye lande med andre traditioner, uddannelsesniveauer og regler for social sikring kommer med i EU."
Børsen, s. 24 (30.01.2024)

Det digitale indre marked

Den endelige version af AI-loven vækker kritik - tillader mere ansigtsgenkendelse
Den endelige version af EU's banebrydende forordning om kunstig intelligens, der afventer endelig godkendelse, er ændret på flere afgørende punkter efter de afsluttende forhandlinger, skriver Altinget mandag. "Når det kommer til ansigtsgenkendelse og biometrisk identifikation, er det virkelig alvorligt. Vi ser en meget eftergivende holdning, der endda kan legitimere visse indstillinger, siger Ella Jakubowska, der er seniorpolitisk rådgiver i organisationen European Digital Rights, som arbejder for at forsvare og fremme digitale rettigheder. I december afsluttede forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, EU-regeringerne og EU-Kommissionen, hvor de politiske rammer for indholdet af AI-forordningen blev fastlagt. Men det er først for nylig, at lovteksten blev klar, og flere EU-parlamentarikere og repræsentanter for frivillige organisationer har siden advaret om, at den endelige udgave adskiller sig væsentligt fra de rammer, som EU-institutionerne er blevet enige om.
Altinget, mandag (30.01.2024)

Institutionelle anliggender

Vi må ikke tage Europa for givet
Berlingske bringer et debatindlæg af Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet (EPP). Hun skriver blandt andet: "Dette år bliver det største globale valgår i historien. En stor del af verdens befolkning bliver bedt om at stemme. Det gælder også for Danmarks befolkning og over 400 millioner andre europæere. Det er derfor, at dette år bliver afgørende. For Danmark, for Europa og for verden. Når du stemmer på medlemmer af Europa-Parlamentet, er du en del af den største transnationale valghandling i verden, og din stemme gør en forskel. Den betyder noget for os allesammen, vores frihed, vores rettigheder og for vores levevis. Frie valg er hjørnestenen i det europæiske demokrati, men alt for mange tager dem for givet. Ved det seneste valg fandt 66 procent af danskerne vej til stemmeurnerne. Jeg håber, at endnu flere vil bruge deres stemme denne gang. [...] Imod alle odds har vi bevist, at Europa kan levere på de udfordringer, der betyder allermest for europæerne. Udfordringer, som intet land kan løse alene. Dermed ikke sagt, at den Europæiske Union er perfekt. Jeg deler bestemt mange af frustrationerne over nogle af vores arbejdsgange, men jeg mener, at Europa kan gøre endnu mere, hvis vi fortsat handler i fællesskab. For i en verden, hvor krig ikke længere er utænkelig, og færre mennesker lever i et demokrati end uden for et, er vores Europa blevet rettighedernes, frihedernes og velstandens supermagt. Måske er vi med årene blevet for sikre på, at det ikke kunne ændre sig. Det har givet plads til populistiske kræfter, der kun giver nemme svar på komplekse spørgsmål. Det skaber et farligt, forsimplende narrativ, der kan true vores demokrati indefra. Det er den udfordring, vi står over for her i månederne op til Europa-Parlamentsvalget. Det er derfor, den danske befolkning skal hæve stemmen 9. juni. Fordi der er meget på spil."
Berlingske, s. 19 (30.01.2024)

Klima

Concito: Et svagt bygningsdirektiv fra EU kræver stærk, dansk implementering
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Lasse Fredslund og Michael H. Nielsen, hhv. senioranalytiker og seniorrådgiver, Concito. De skriver blandt andet: "Energiforbedringer, flere solceller og udfasning af fossilbaseret opvarmning. Det er hovedelementerne i den aftale, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet indgik i december 2023.[...] I Concito anbefaler vi en ambitiøs tilgang i den danske implementering. Men fordi energieffektivisering hidtil har spillet en så lille rolle i Danmark, kan vi være bekymrede for, at der arbejdes efter en såkaldt minimumsimplementering. EU har tidligere kritiseret Danmarks begrænsede bestræbelser på at øge energieffektiviteten i bygninger, samt at der har manglet klarhed over, hvordan planlagte politikker, foranstaltninger og finansiering bidrager til EU's energieffektivitetsmål. [...] Implementeringen af de to direktiver - EPBD og EED - er en oplagt mulighed for, at Danmark kan gå forrest og vise de andre lande i EU, hvordan der kan skabes rentable, energieffektive og klimavenlige bygninger. Men det hele starter med, at direktiverne implementeres via en ambitiøs national strategi med konkrete målsætninger og virkemidler og en handlingsplan, der realiserer indsatsen i praksis."
Altinget, mandag (30.01.2024)

Strammere lov mod greenwashing på vej fra EU
EU er på vej med den hidtil vigtigste lovgivning mod greenwashing på europæisk plan, skriver Børsen. I sidste uge vedtog Europa-Parlamentet sit nye direktiv, der forbyder greenwashing i form af vildledende produktinformation, ved f.eks. at kalde et produkt “miljøvenligt” uden at være i stand til at fremlægge klar dokumentation. Derfor skal danske virksomheder forberede sig på at være endnu mere varsomme med, hvad de kalder deres produkter, hvis ikke det kan bevises. Loven mangler dog fortsat godkendelse i Rådet, og derefter vil medlemslandene have to år til at gøre direktivet til gældende lov. I Danmark fører Forbrugerombudsmanden allerede tilsyn med området, men Martin Jørgensen, advokat og chefkonsulent i Dansk Erhverv, mener, at med den nye EU-lov vil der være bedre mulighed for at sanktionere. “Det er en stramning af kravene. Der har været vejledninger i mange år, men det får selvfølgelig en betydning, at det ikke længere er et fortolkningsbidrag, men at det bliver indskrevet i loven,” siger han.
Børsen, s. 10-11 (30.01.2024)

Landbrug

Vrede landmænd ”belejrer” Paris
Information bringer an analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: Franske landmænd tog mandag en konflikt med regeringen til et nyt niveau. I lange kolonner af traktorer kunne man på fransk tv følge dem køre mod Paris for efter eget udsagn at "belejre" hovedstaden på ubestemt tid, indtil de får deres vilje. [...] Trods de gennemsnitlige lønstigninger tjener mange landmænd mindre end mindstelønnen. 18 procent af de franske landmænd lever under fattigdomsgrænsen, viser tal fra det franske statistikkontor Insee. De stigende indkomster er således ujævnt fordelt. Og vreden over de lave indkomster blandes med utilfredsheden over miljøkrav og EU-normer. [...] Landbrugsprotesterne kan således blive et vigtigt emne ved valget til Europa-Parlamentet om under et halvt år, og de sætter spørgsmålstegn ved, om de europæiske regeringer er i stand til at gennemføre den grønne omstilling af europæisk økonomi. Det er i det lys, at man skal se den ”strategiske dialog”, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge åbnede med landbrugets organisationer og civilsamfundsorganisationer. Her påpegede hun, at landbruget spiller en vigtig økonomisk rolle, ikke mindst i yderområderne, og når det kommer til fødevaresikkerhed. ”De konfronteres med en lang række udfordringer, lige fra klimaforandringer til inflation og ustabile markedspåvirkninger,” lød det fra von der Leyen, der har givet gruppen en tidsramme frem til sommeren for at komme med forslag. Spørgsmålet er, om den nye dialog kan finde en løsning på den gordiske knude mellem landbrugserhvervet og EU's grønne mål. I Holland lød det i 2022 fra regeringen, at konsekvensen af at gennemføre de grønne mål er, at nogle landbrug må lukkes helt. Intet tyder på, at regeringerne i de andre EU-lande eller EU-Kommissionen er parat til at levere det budskab til de europæiske landmænd."
Information, s. 1,10-11 (30.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Vejen til fred
Information bringer en kommentar Carl Bildt, tidligere stats- og udenrigsminister i Sverige. Han skriver blandt andet: "Dødstallet blandt palæstinenserne i Gaza meldes at have passeret 25.000. Stadig er ingen våbenhvile i sigte. Og lige så lidt har vi fået klarhed over Israels strategiske mål. Hvad skal der ske efter krigen? USA opfordrer højlydt til fornyet indsats for en tostatsløsning, hvilket i årevis også har været EU's og det meste af det internationale samfunds politik. Det Arabiske Fredsinitiativ sigter ligeledes mod at etablere to stater for de to folkeslag, der bor mellem Middelhavet og Jordanfloden. Men Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, afviser det - og nu så eksplicit som nogensinde. [...] Den ekstreme israelske version af 'fra floden til havet', som nu åbent foretrækkes af dele af Netanyahus regering, lægger op til foranstaltninger, der kan 'anspore' de over fem millioner palæstinensere, der bor i Gaza og på Vestbredden, til at forlade området. Nogen vil dog nok blive tilbage, og de vil så være frataget politiske rettigheder. Med det resultat, at Israel bliver en stat, der bygger på en kombination af etnisk udrensning og eksplicit apartheid. At gå den vej vil højst sandsynligt føre til nye udbrud af vold og konflikt. Og kaste regionen ud i mere kaos. [...] Netanyahu afviser en tostatsløsning, men kommer ikke med noget bud på, hvad han i stedet foretrækker. Uden retningssans vakler han fra krise til krise. Bevidst eller ubevidst fører han dermed Israel ud ad den enstats-vej, hans ekstreme allierede foretrækker. Og stadig længere væk fra en mulig fred. Holdt op mod sådanne alternativer - som ikke kan kaldes løsninger - forbliver tostatsmodellen den eneste bæredygtige mulighed for fred. Når de nuværende kampe slutter (jo før, jo bedre), må alle bestræbelser for fredsdiplomati og genopbygning koncentrere sig om at bringe regionen tilbage på tostatsvejen.
Information, s. 2 (30.01.2024)

Udenrigspolitik

Amerikansk våbenhjælp til Ukraine hænger i en tynd tråd
Information bringer en analyse af USA korrespondent Martin Buchardt, som blandt andet skriver: "USA, der indtil slutningen af 2023 har været den ulig største leverandør af våben til Ukraine, er støt og roligt ved at afkoble sig fra de europæiske NATO-landes bidrag til Ukraines forsvarsstyrker. Efter at have spenderet 44 milliarder dollar siden februar 2022 er kassen tom. I september sidste år begærede præsident Joe Biden Kongressen om en pakke på 45 milliarder dollar for indeværende år 2024. Men skepsis og modstand i Det Republikanske Parti og et krav om at sikre USA's grænse mod Mexico, førend Ukraines grænse mod Rusland er sikret, har kastet grus i Bidens planer. Med denne pinlige situation som baggrundstæppe måtte forsvarsminister Austin krybe til korset i sit indlæg og indtrængende bede allierede og partnere om at træde i USA's sted, i bedste fald midlertidigt. ”Jeg påskynder medlemmerne af denne gruppe til at grave dybt ned i deres finanser og finde midler til at redde Ukraine ved at levere landbaseret antiluftskyts,” sagde han. Udsigten til yderligere amerikansk våbenstøtte til Ukraine er ikke opløftende. [...] I den republikanske lejr drejer forhandlingerne sig ikke kun om at få Biden til at stoppe indvandringen og pr. automatik give samtykke til 45 milliarder dollar i våbenhjælp til Ukraine. De vil have Biden til at fremlægge en plan for, hvordan krigen i Ukraine ender, inden man bevilger flere penge. Og indtil nu har præsidenten ikke villet forpligte sig til det.”
Information, s. 9 (30.01.2024)

Gør Europa til et bedre kontinent: Ud med Ungarn, ind med Ukraine
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "Ungarn under Viktor Orbán har længe været en tragedie, men ligner før EU's særlige topmøde denne torsdag en farce, som tager alt for meget af Europas tid. Farcen består i, at EU-opvigleren Orbán med udgangen af juni, helt og aldeles turnusmæssigt, overtager EU's formandskab og således den daglige kontrol - om medlemslandene ellers vil finde sig i det - med unionens indre og ydre anliggender. [...] Vil stats- og regeringscheferne senere på ugen forlade Bruxelles med deres politiske integritet i behold, må de nødvendigvis trække Orbán, denne slimede ål, op af Donaus mudder og vise ham frem for offentligheden som det, han er: en trussel mod Europa. Fico er mindre nævenyttig, men ikke mindre slimet. [...] Topmødet i Bruxelles giver EU-lederne en mulighed for at vise sig som statsmænd og statskvinder. De kan udstøde Orbán af deres kreds, om ikke formelt, så i praksis. Fico kan formentlig bankes på plads. Kan Orbán? Måske. Den ungarske regeringschef er ikke i bedste politiske form, efter at hans kontubernal i Putins forgemak, Tyrkiets præsident Erdogan, har opgivet sin modstand mod Sveriges medlemskab af Nato. Orbán må bringes til at garantere, at hans håndgangne parlament vil følge Tyrkiets eksempel, når det samles i Budapest den 26. februar. Stiller han sig på bagbenene, må de glødende jern bringes i anvendelse. […] Det er utåleligt, at en eller flere småstater - som EU finansierer med milliardbeløb - kan afspore, hvad snesevis af seriøse medlemslande anser for kontinentets rigtige og nødvendige kurs. Der er brug for en stramning af EU's regler, så vidt at disse ikke længere lader sig anvende mod Europas sikkerhed, velstand og demokrati. Vetoretten må gradvist fjernes, og flertalsretten styrkes."
Jyllands-Posten, s. 23 (30.01.2024)

USA: Ukraines krig i 2024 giver ingen gevinst
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Både EU og USA har svært ved at skaffe politisk enighed om at sende penge og våben til Ukraine, i det omfang henholdsvis EU's Ministerråd og præsident Joe Biden ønsker. Ukrainernes muligheder for at bekæmpe Putins invasionsstyrker er nu dybt og kompliceret sammenfiltret med amerikansk indenrigspolitik. [...] EU har et tilsvarende problem personificeret ved Ungarns premierminister, Viktor Orban, der ikke vil frigive 50 mia. euro til Ukraine. Men det problem kan være løst på fredag. Ifølge ft.com vil man lukke for EU-støtte til Ungarn og gå “målrettet efter Ungarns økonomiske svagheder, bringe dets valuta i fare og skabe et kollaps i investorernes tillid i et forsøg på at skade job og vækst”. Men eventuel enighed i EU er utilstrækkeligt for Ukraine, der i uge- og månedsvis nødtvungent har måttet rationere brug af bl.a. 155 artillerigranater, som russerne har langt flere af. Der skal mere til. Biden-regeringen forbereder derfor en fælles aftale med knap tre dusin lande, der skal give garantier for langsigtet militær og økonomisk hjælp. I USA vil man over for præsident Putin gerne demonstrere, at Vestens vilje til at stå op mod hans invasion er usvækket. Men det har, siger regeringskilder til Washington Post, også den pris, at krigen vil fortsætte i 2024 som en frozen conflict. Fordi Ukraine selv med Vestens hjælp ikke kan genvinde terræn, og fordi præsident Putin på den anden side håber på en sejr til Donald Trump ved præsidentvalget 5. november og dermed få sig en form for allieret i Det Hvide Hus. Trump har som bekendt flere gange sagt, at han kan afslutte krigen på et døgn; dog uden nogen form for forklaring på, hvordan det skal ske. [...] Frankrig ventes at være det næste store land, der kommer med sin del af den lovede støtte over en årrække, når præsident Emmanuel Macron inden for nær fremtid besøger Ukraine. Men kommer USA ikke med sin store del af den militære og økonomiske støtte, kan det blive skæbnesvangert for Ukraine. “Vi kan ikke overleve uden støtte fra USA, det er et faktum,” sagde præsident Zelenskyj i sidste uge i et tv-interview. Det var præcis det faktum Jens Stoltenberg, Nato-generalsekretær, forsøgte at adressere, da han søndag i USA var på Fox TV."
Børsen, s. 13 (30.01.2024)

Økonomi

EU klar til at sende profit fra russiske midler til Ukraine
Sent mandag aften oplyste formandskabet for Det Europæiske Råd på det sociale medie X, at EU-landenes ambassadører er nået til enighed om et forslag, som lægger indtjeningen fra de indefrosne russiske midler til side til Ukraine. De russiske aktiver generer milliarder i indtjening, hvilket især skyldes stigende renter. Både EU-systemet og flere EU-lande har været tilbageholdende med at bruge de indefrosne midler, fordi det er kutyme, at midlerne returneres uberørt, når sanktionerne udløber og derfor har der været fokus på overskuddet, der er tjent på de indefrosne aktiver og ikke på selve aktiverne. Forslaget skal dog fortsat formelt vedtages og inden midlerne sendes videre til Ukraine, kræver det yderligere arbejde med juraen. Størstedelen af midlerne opbevares af den internationale indskudsorganisation Euroclear, som har base i Belgien.
Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag; Børsen, tirsdag (30.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark