Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. november 2021Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 30. november



Tophistorier

Omikron sætter patenter under fornyet pres
Sydafrika og Indien argumenterer for, at covid-vaccinepatenter skal sættes på pause, efter at den nye coronavariant omikron er dukket op, skriver Børsen. Og EU kan godt risikere at stå alene i deres forsvar af patentrettigheder. USA's præsident, Joe Biden, sendte igen i fredags et signal om, at USA er villig til at "finde løsninger" omkring patenterne. EU, Storbritannien, Norge, Schweitz og Canada vægrer sig ved at sætte patenterne på pause. Og den nye omikrom-variant giver Sydafrika og Indien gode kort på hånden, mener Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver og handelsekspert i Tænketanken Europa. "Varianten giver Sydafrika og ligesindede et rygstød, det er klart. De kan sige: Se selv, det løber fra os, hvis vi ikke får det, som vi ønsker,” forklarer Roed Nielsen, som dog ser det som en fordel, at de fysiske møder om patenterne er udsat på ubestemt tid: "Det gør det vanskeligere at trænge EU op i et hjørne. Ved et fysisk ministermøde er det nemmere at udpege og presse dem, der blokerer," siger Roed Nielsen. EU holder indtil videre fast i argumentet, at patenterne ikke er problemet. "Fra EU's side siger man, at den reelle barriere enten er vilje hos borgerne eller evner i landene til at rulle vacciner ud - så der skydes på det forkerte problem," siger Roed Nielsen. Internt, i Europa-Parlamentet, er der medlemmer, som taler for at stoppe forsvaret af patenterne. Men lande med stor medicinindustri, eksempelvis Danmark, presser tilbage, og der er fra EU's side endnu ikke vist vilje til at indgå kompromiser omkring patenter.

Jyllands-Posten skriver, at måske kan omikrom-varianten være god for pandemikrisen, da corona-varianten muligvis giver mildere symptomer og dermed medfører færre indlæggelser og dødsfald. Det er udtalelser fra Angelique Coetzee, den sydafrikanske læge som først gjorde Sydafrikas myndigheder opmærksomme på omikrom-varianten, som er med til at skabe håb i forbindelse den hastigt spredende, nye covid-variant. Coetzee har de seneste ti dage set 30 patienter med covid-19, som alle er kommet sig, og ikke har haft behov for indlæggelse. De sydafrikanske myndigheder vurderer, at omikrom sandsynligvis findes i 90 procent af alle nysmittede og hver smittet person smitter to andre personer. Foreløbige sydafrikanske data viser, at langt de fleste smittede er ikke-vaccinerede sydafrikanere. Varianten har fået mange lande, samt EU, til at lukke grænserne for fly fra en række lande i det sydlige Afrika. Og nye restriktioner er muligvis også på vej i EU, der ellers, via sit digitale coronapas, har søgt at opretholde den frie bevægelighed for EU-borgere. Portugal kræver fra i morgen, onsdag, negativ test for alle indrejsende, også EU-borgere. "I princippet skal landene afholde sig fra at indføre ekstra restriktioner," siger en talsmand for EU-kommissionen. De portugisiske stramninger indføres efter, at 13 spillere fra fodboldklubben Belenenses er testet positive for omikrom-varianten.
Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 18 (30.11.2021)

Prioriterede historier

Hele EU savner kvalificeret arbejdskraft
Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Europa. Især mangler landbruget, service og restauranter arbejdskraft. Og selv med reformer fra EU, bliver det svært at dække behovet. Det skriver Jyllands-Posten. Fremover bliver kampen endnu hårdere, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft, for selvom EU har 15 millioner arbejdsløse, så er manglen på kvalificeret arbejdskraft stadig stor. Jens Arnholz, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet tvivler på, at EU-tiltag er nok til at løse problemet: "Man kan lave tiltag for at skaffe arbejdskraft indenlands og gøre mere for at trække fra andre EU-lande, men om det er nok til at dække det arbejdskraftbehov, der er, det synes jeg godt, man begrundet kan betvivle," vurderer Arnholz. Det betyder, at mange parter overvejer at importere arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Men med udlændingedebatten i Europa, hvor mange ønsker at bremse indvandringen, kan import af arbejdskraft fra ikke EU-lande blive et politisk risikabelt træk. Alligevel vover Dansk Arbejdsgiverforening (DA) pelsen. De mener ikke, at danske rekrutteringsproblemer kan løses udelukkende ved at jage arbejdskraft inden for EU's grænser. Det samme mener et flertal i Europa-Parlamentet, som i torsdags stemte for at indføre tiltag, som skal gøre det europæiske jobmarked mere attraktivt for ikke-EU-borgere. Blandt de danske partier stemte Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti imod, mens regeringens støttepartier stemte for. "Det er både hovedløst og hjerteløst at stemme imod. Alle kan se, at vi har et dundrende behov for at lave en fælles indsats for at tiltrække lovlig arbejdskraft under ordnede forhold inden for snart sagt alle indkomstgrupper og dermed også få styr på meget af det illegale arbejdsmarked," udtaler Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser administrerende direktør Jacob Holbraad ikke videre positivt på fremtiden: "Hvis ikke vi løser det her ved at skaffe mere arbejdskraft udefra, går det ud over produktionen og vores velfærd, og så risikerer vi, at flere virksomheder flytter ud af landet," advarer Jacob Holbraad. EU har via Eures et samarbejdsnetværk af offentlige arbejdsformidlinger, der skal lette EU-borgernes frie bevægelighed i forbindelse med jobsøgning og -tagning. Men DA kalder databasen for, i bedste fald, mangelfuld og i værste fald, ubrugelig. Socialdemokratiets EU- og arbejdsmarkedsordfører, Henrik Møller, mener dog, at det er forkert at åbne for mere ikke-EU-arbejdskraft: "Hvis det er så svært at tiltrække dem, der bor tættest på, hvorfor skulle det så hjælpe at få folk til at komme længere væk fra, hvis ikke formålet er at tiltrække billigere medarbejdere, som kan presse de danske lønninger?" spørger Henrik Møller, som dog erklærer sig villig til at se på, hvad man yderligere kan gøre for at lokke europæisk arbejdskraft til Danmark - så længe det ikke giver løndumping. Tilbage hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man gerne en sænkelse af kravet til, hvor meget ikke-EU-borgere skal tjene for at få en dansk arbejdstilladelse. De foreslår en sænkelse fra 37.000 til 30.000 kroner i løn om måneden. Dette afviser regeringspartierne, da de frygter, at det vil skabe lønpres.
Politiken, s. 1, 11 (30.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

S i EU: Nyt direktiv skal tæmme platformindustriens giftige forretningsmodeller
I et debatindlæg på Altinget skriver Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet og fhv. næstformand, HK/Privat, blandt andet: "Den moderne økonomi er på paradoksal vis både afhængig og truet af de ustandselige digitale landvindinger. Det er godt, når denne teknologiske udvikling giver os grønne løsninger, der kan afhjælpe klimakrisen, eller gør vores hverdag mere bekvem. Men når det sker på bekostning af menneskers ve og vel, så står jeg af. Platformvirksomhederne er et skræmmende, præcist eksempel på netop dette. Disse virksomheder har draget fordel af en globaliseret, teknologisk verden, og de leverer sikkert en udmærket service til deres kunder. Derfor er der som sådan intet galt med platformsvirksomheder som Uber, Deliveroo og Wolt. Det er deres forretningsmodel, der er giftig. [...] I Belgien er det blevet kutyme, at illegale migranter og mindreårige bruger platformsvirksomhederne til at snige sig ind på arbejdsmarkedet. På online salgsportaler som Facebooks ‘Marketplace’ udlejer belgiske statsborgere og andre med ret til at arbejde i landet deres profiler på platformene til en lav hyre. De udlejes til illegale migranter og mindreårige, som ellers ikke har adgang til arbejdsmarkedet. [...] Det er ødelæggende for Europas arbejdsmarkedsmodeller, og det er ødelæggende for de mange mennesker, der tvinges ud i disse prekære ansættelser. [...] Derfor skal vi tæmme denne branche, der for nu mest af alt minder om det vilde vesten. Her er det kommende EU-direktiv om platformsarbejderes vilkår afgørende. Det skal sikre, at der i et fagligt og politisk samarbejde skabes en skarp definition af arbejdstager og arbejdsgiver. Det skal sikre, at bevisbyrden vendes, så det er platformenes ansvar at bevise, at deres medarbejdere er selvstændige – ikke omvendt. Og endelig skal det sikre, at arbejdstagerne har muligheder for at forhandle overenskomster, som alle andre arbejdstagere. Vi skal handle nu. Ellers kommer platformsvirksomhederne til at rive tæppet væk under vores arbejdsmarked og millioner af menneskers livsgrundlag."
Altinget (30.11.2021)

Det digitale indre marked

Vestager presser på for at stække techgiganters magt
Margrete Vestager (R), EU-kommissær, presser på, for at Europa-Parlamentet og de 27 EU-lande hurtigst muligt vedtager ny regulering, som skal sørge for bedre kontrol med tech-giganter som Facebook, Google, Amazon og Apple. Det skriver Berlingske. "Det er vigtigt, at alle forstår, at det er bedre at få 80 procent nu end aldrig at få 100 procent. Det er en anden måde at sige på, at perfekt ikke er en fjende til meget, meget godt," udtaler Margrete Vestager. Det er de to nye lovgivninger, Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), fremlagt af EU-Kommissionen sidste år, som EU vil bruge til at holde tech-giganterne i kortere snor. Europa Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse stemte for DMA 22. november, og lovforslaget skal derfor til afstemning til parlamentet i december. DSA-regelforslaget har endnu ikke været til afstemning i udvalget, men relevante ministre fra de 27 medlemslande har allerede nikket ja til udkastene til begge lovforslag. Margrete Vestager, holder døren åben for, at de nye regler løbende kan blive gennemset, således, at der er større mulighed for, at de hurtigere kan træde i kraft.
Berlingske, s. 2 (30.11.2021)

Finansielle anliggender

Bankernes vagthunde slår alarm - indtjeningen i finansverdenen er for lav
Børsen skriver i et perspektiv blandt andet: "De danske banker tjente i første halvår 16,8 mia. kr. Det er blot en halv procent mere, end de tjente i første halvdel af 2005. Negative renter og lav efterspørgsel på udlån gør ondt på bankerne. [...] Men bankerne får nu støtte fra en uventet kant. Nemlig de myndigheder, der regulerer og overvåger bankerne. På en stor konference i Paris i slutningen af september gjorde EU's fælles banktilsyn, EBA, status over udviklingen i EU's banksektor de seneste ti år. Og der var bred enighed om, at bankerne ganske vist var blevet betydeligt mere sikre siden finanskrisen, men også at der er mørke skyer over finansverdenen. “Den lave overskudsgrad og en mulig forværring af kvaliteten af bankernes aktiver er nogle af de væsentligste risici, vi står med i dag,” fastslog Europa-Kommissionens finanskommissær, Mairead McGuinness. Og hun blev støttet af bankernes europæiske oversherif. “Siden 1998 har nettoafkastet for investorer i banksektoren været på minus 36 pct., og bankerne handler i dag på omkring 0,6 gange deres regnskabsmæssige værdi. Det synes jeg må give anledning til eftertanke. Det er ikke sandsynligt, at bankerne kan blive ved med at hæve gebyrerne og have lave nedskrivninger på deres udlån, så derfor er bankernes overskudsgrad et helt centralt emne, som man er nødt til at forholde sig til,” lød det på konferencen fra bestyrelsesformanden for det fælles banktilsyn, José Manuel Campa."
Børsen, s. 10-11 (30.11.2021)

Forskere: Hvis Danmark ikke får en e-krone, mister vi mulighed for selv at bestemme
I en kronik i Berlingske skriver Lars Ohnemus, direktør på Center for Corporate Governance ved Copenhagen Business School, Jan Damsgaard, professor ved Department of Digitalization, Copenhagen Business School, Jonas Hedman, professor MSO ved Department of Digitalization, Copenhagen Business School; Lars Christensen, økonom og ejer af rådgivningsfirmaet Markets and Money Advisory, Hanne Søndergaard Birkmose, professor og institutleder på Juridisk institut ved Syddansk Universitet, Alexandra Andhov, associate professor på Juridisk fakultet ved Københavns Universitet, og Rasmus Kristian Feldthusen, professor på Juridisk fakultet ved Københavns Universitet blandt andet: "Introduktionen af digitale valutaer rejser dog en række principielle demokratiske, pengepolitiske, sikkerhedsmæssige og juridiske problemstillinger, som vil være essentielle at få belyst set fra en dansk synsvinkel. Vi er derfor en række forskere, der er bekymrede over den nuværende passive position som den Danmarks Nationalbank indtager vedrørende muligheden for at introducere en dansk digital e-krone og mener, at denne beslutning må diskuteres i et åbent forum. [...] Man oplever globalt set samtidig en voldsomt stigende efterspørgsel efter digitale valutaer. Det er derfor indlysende, at ECB, den svenske, den schweiziske, den britiske og en række andre europæiske central banker aktivt arbejder med denne udfordring og de muligheder, som kan opstå med denne teknologiske udvikling. Ligesom ved introduktionen af den første danske pengeseddel i 1713 vil denne udvikling kunne give en produktivitetsgevinst. [...] Der vil samtidig i stigende grad være risiko for, at den digitale infrastruktur ikke længere tilhører danske eller nordiske aktører, hvilket senest er sket med Mobile-Pay. Lanceringer af diverse digitale valutaer og såkaldte wallets vil i stigende grad være en udfordring for mindre åbne økonomier som Danmark. [...] Valget af de forskellige tekniske løsningsmodeller og teknologier vil have vidtrækkende konsekvenser, især hvis de bliver leveret eller ejet af en part uden for EU. Hvad vil under de givne omstændigheder tjene landets interesse bedst, eller risikerer vi på sigt at blive afpresset af en fremmed magt som EU oplever med sine gasleverancer?"
Berlingske, s. 24-25 (30.11.2021)

Lad os virkelig håbe, Lars Rohde tager fejl - Inationen skal redde os
I en kommentar i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, avisens erhvervsredaktør, blandt andet: "Vi skal tilbage til en verden, hvor renten ikke er fastsat af centralbanker gennem massive opkøb, hvor renten ikke er kunstigt lav eller negativ og dermed også puster uligheden lige så kunstigt i vejret. Og hvor verden ikke står med et bjerg af gæld, mens regeringer drømmer om at investere i grøn omstilling. [...] Danmark noterede i oktober i år den højeste inflation i ti år, nemlig 3,2 procent, ifølge Danmarks Statistik. Inflationen er endnu højere i EU som helhed. Man fristes derfor til at sige, at hvis man vil vide, hvad vi står overfor, når det gælder inflation, skal man spørge en voksen. Eller måske alligevel ikke. Sandheden er, at man ikke bliver hverken sikrere eller klogere på, hvad der venter os, hvis man spørger økonomerne. [...] Der er også en skole af økonomer, som mener, at inflationen er ved at bide sig fast i USA, mens lav vækst og strukturelle udfordringer i mange år vil holde inflationen i Europa under kontrol. [...] De ekstremt lave renter afspejler ikke mindst tiden under og efter finanskrisen, hvor centralbankerne - især den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB - har holdt renterne i et jerngreb for at undgå at kaste verdensøkonomien ud i en ny, dyb krise. Siden 2014 har ECB opkøbt obligationer for 31.000 milliarder kroner, hvilket ifølge banken selv har bidraget aktivt til at trykke de lange tiårige renter ned mod nul. Det er ikke en rask økonomi i balance, som har brug for, at centralbanker opkøber statsobligationer i stor skala. Det er alvorligt sygdomstegn."
Berlingske, s. 16 (30.11.2021)

Handel

Topmøde aflyst: Verdenshandelsorganisation har kurs mod endnu et nederlag
WTO's tolvte ministerkonference er aflyst på grund af corona - for anden gang. Til mødet havde mange lande håbet på, efter Præsident Joe Biden's nyligt erklærede villighed til at støtte lempelser af covid-vaccinepatenter, en suspension af eksisterende patenter. EU, der er åben for ophævelse af eksportrestriktioner for vacciner og råmaterialer og udvidelse af produktionskapacitet signalerede via EU-Kommissionen i sidste uge villighed til at udvise øget fleksibilitet. Dog understregede Kommissionen, at der ikke ville have eksisteret coronavacciner uden en egentlig beskyttelse af patenter og intellektuel ejendomsret. Indien og Sydafrika har helt frem til aflysningen af mødet holdt fast på, at de ikke ville indgå i nogen aftale, med mindre vidtrækkende suspendering af patentrettigheder bliver indført. WTO's generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, udtalte i den forbindelse, at forhandlingerne var "kørt fast".
Jyllands-Posten, s. 12-13 (30.11.2021)

Institutionelle anliggender

Må man minde om succeshistorien Europa
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Michael Kuttner, journalist på avisen, blandt andet: "Man skal ikke bladre meget i aviser for at bemærke, at Europa har det, der i gamle dage hed problemer og i vor tid udfordringer. Belarus-præsidenten Aleksandr Lukasjenko søger at presse asylansøgere fra alverdens lande over grænsen til EU. I baggrunden anes hans overmand Vladimir Putin, den russiske præsident, som ikke kan være utilfreds med lidt uro. I Tyrkiet optræder den stedlige magthaver stadigt mere uberegneligt. I et lidt overset hjørne skutter Bulgarien og Rumænien sig med næsten konstante, politiske kriser og ekstreme partier, der brænder for at komme i regeringskontorerne. Polen og Ungarn er ligeglade med store dele af EU's principper om retsstatslighed og frie medier. Og så er der corona. Men hvorfor er det egentlig, at så mange mennesker ønsker at komme hertil? Det er, fordi Europa grundlæggende er en succeshistorie. [... ] Høj livskvalitet for almindelige borgere i forhold til øvrige kontinenter. Demokrati. Ytringsfrihed. [...] Guderne skal vide, at der er nok at tage fat på. Og man kan med god ret spørge, som det skete i disse spalter forleden, om unionen kan være en blød magt i en hård verden. Kan EU fastholde sit fokus på humanisme og menneskerettigheder, når andre, for eksempel Lukasjenko, bruger netop disse værdier som et våben mod Europa? Hvordan håndterer man flygtninge- og migrantkrisen, så man bagefter kan se sig selv i spejlet? [...] Forfulgte overalt ser ud til at kende EU's kvaliteter bedre end unionens egne borgere. Intellektuelle og systemkritikere, smidt ud af Lukasjenkos Belarus, Putins Rusland eller Recep Tayyip Erdogans Tyrkiet, befinder sig helt overvejende i EU. En af dem er Ljubov Sobol, en af de nærmeste medarbejdere til Aleksej Navalnyi, Putins hovedmodstander, som også blev interviewet her i avisen forleden. ”Jeg synes, EU gør det rigtige,” har hun sagt i Deadline på DR om sanktioner mod præsidenten og hans mænd; ”men de burde gøre det hurtigere og mere resolut”."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (30.11.2021)

Interne anliggender

Er De Radikale tilbage i centrum?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Noget tyder på, at De Radikale er i færd med at genindtage positionen som et afgørende midterparti mellem rød og blå blok. Det kan får stor betydning for dansk politik. I de seneste 30 år har De Radikale i realiteten været en fast del af rød blok. Blandt visse af partierne i blå blok er De Radikale endda blevet betragtet som et yderligtgående parti og hadeobjekt nummer ét. Det gælder især med hensyn til udlændingepolitikken, hvor De Radikale i mange år stod for den stik modsatte linje i forhold til de partier, som ønsker en stram dansk udlændingepolitik og skrap kontrol med EU's ydre grænser. [...] Hvis de radikale for alvor vælger en ny centrumkurs, kan det få stor betydning for dansk politik. For det første betyder det naturligvis noget for De Radikale selv. Hvis der kommer en ny socialdemokratisk ledet regering efter næste folketingsvalg, bliver det givetvis med radikal deltagelse. Mette Frederiksen må invitere partiet med, for blot det, at De Radikale har åbnet en lillebitte lem for, at man kunne finde på at støtte en anden regering, sætter tommelskruer på Mette Frederiksen. Samtidig vil også De Radikales politiske pris for at støtte en socialdemokratisk regering stige. For det andet gør De Radikales nye midtsøgende position også partiet langt mere interessant for partierne i blå blok. De Radikale er ikke længere skræmmebillede nummer et, når det drejer sig udlændingepolitikken. Lige nu er en ny VKR-regering naturligvis kun en teoretisk mulighed, men hvad sker der fremover? For det tredje er De Radikale i en centrumposition en underminering af Lars Løkke Rasmussens nye partiprojekt i form af Moderaterne, hvis mål netop var at etablere et parti med lidt af den position, som De Radikale nu ser ud til at ville besætte, før Løkkes projekt rigtigt er kommet på benene."
Kristeligt Dagblad, s. 3 (30.11.2021)

Vedtægter kan stå i vejen for Kofods og Messerschmidts plan
I dagens overblik for mandag skriver Altinget, at Dansk Folkepartis egne vedtægter kan sætte en stopper for de planer som formandskandidatpar Morten Messerschmidt (DF) og Peter Kofod (DF), medlem af Europa-Parlamentet har smidt på bordet. Bliver de valgt, bliver Morten Messerschmidt formand for partiet og Peter Kofod næstformand. Men, skulle Messerschmidt i Landsretten blive dømt for svig med EU-midler, vil Peter Kofod overtage formandsposten. Der er dog den hage, at sådan en manøvre kun kan lade sig gøre, hvis Dansk Folkeparti ændrer deres egne vedtægter.I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver avisens politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, blandt andet: "DF's formandsvalg handler først og fremmest om at generobre borgerlige vælgere. [...] Den ene formandskandidat har en fængselsdom hængende over hovedet for svig med EU-midler. Den anden er stadig ikke medlem af partiet og risikerer at komme i fængsel efter en rigsretsdom. Og den tredje sidder uden for Folketinget og er for nylig blevet fyret fra et job i partiets eget sekretariat for illoyalitet. [...] Den nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, erklærede sit kandidatur i Berlingske Søndag, hvor han også lancerede et politisk fempunktsprogram sammen med medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod. Sidstnævnte er udset til at blive ny næstformand og skal erstatte Morten Messerschmidt på formandsposten, hvis udfaldet af Meld og Feldsagen skulle gøre det nødvendigt for ham at trække sig. [...] Et af problemerne for Messerschmidt er, at hans model med Peter Kofod som næstformandskandidat ikke uden videre kan realiseres. Af partivedtægterne fremgår det klart, at folketingsgruppens næstformand også er politisk næstformand, men Peter Kofod er i dag end ikke medlem af Folketinget. Hvis han skal være næstformand vil det derfor som minimum kræve en vedtægtsændring, hvad der foreløbig ikke er lagt op til på det ekstraordinære landsmøde til januar."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Eva Selsing, filosof, blandt andet at "Danmark har brug for DF. [...] Der er intet mindre end forrygende toner fra den formandsskabsopstillende duo Morten Messerschmidt og Peter Kofod. Deres skitse til en mere substantielt borgerlig retning for partiet er ikke bare klædelig for DF, men også dybt tiltrængt for Danmark. De vil eksempelvis have folkeafstemninger om medlemskab af EU, hjemsendelser af utilpassede udlændinge, ikke flere barnebrude (tænk, at man overhovedet skal skrive det!), en revision af de katastrofale borgerlige (!) centraliserende reformer samt en fædrelandskærlig værdikamp for at modgå det kulturelle selvhad, der breder sig fra akademia og ned. Aldeles fremragende."
Altinget, mandag; Berlingske, s. 23; Kristeligt Dagblad, s. 1 (30.11.2021)

Klima

Concito svarer igen: Landbrugets og fiskeriets organisationer misforstår klimadata
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Michael Minter, programleder, Concita, blandt andet: "Landbrug & Fødevarer, Fiskeriforeningen, Dansk Akvakultur og Økologisk Landsforening har i debatindlæg her i Altinget udtrykt modstand mod klimamærkning af fødevarer baseret på generiske klimadata som dem, der indgår i Den store klimadatabase fra CONCITO. Organisationernes skepsis ser ud til at bunde i misforståelser af resultaterne i Den store klimadatabase, urealistiske forventninger til EU’s arbejde med klimadata for fødevarer og fokus på alt muligt andet end det væsentlige i Den store klimadatabase, nemlig vejledning af forbrugerne om fødevaretypers klimaaftryk. [...] Landbrug & Fødevarer, Fiskeriforeningen og Dansk Akvakultur efterlyser et retvisende klimamærke på EU-niveau og peger på, at der er behov for et stort og omfattende udviklingsarbejde, før en klimamærkningsordning kan træde i kraft. Den skal ifølge organisationerne gøre det muligt at sammenligne en flæskesteg fra Spanien med en flæskesteg fra Danmark, og altså være baseret på yderst detaljerede beregninger af specifikke fødevarers klimaaftryk. [...] Men der er meget lang vej til detaljerede og retvisende resultater baseret på EU-standarder, og det er nærmest utænkeligt, at vi nogensinde vil se præcise klimaberegninger af samtlige specifikke fødevarer på markedet. [...]
Altinget, mandag (30.11.2021)

Forsker ser “små sprækker af håb” for dansk natur
En ny status fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, maler mørke skyer over vilkårene for den danske natur. Det skriver Politiken. Rasmus Ejnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet, har ledet udarbejdelsen af en ny status for Danmarks natur. Og statussen tegner et mørkt billede af vilkårene for dansk natur. Det er ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og Rasmus Ejnæs tror ikke, at billedet vil være mindre dystert i 2030, med få undtagelser. "Som en lille positiv overraskelse vil jeg nævne guldsmedene, der er i fremgang som gruppe. Det ser også ud til, at udviklingen af naturen i byerne er tæt på at vende til at være positiv. De små sprækker af håb for, at vi bliver i stand til at give naturen lidt bedre plads - de er der trods alt," siger Rasmus Ejnæs. Rapporten fra DCE lægger sig i halen på en mindre detaljeret rapport ´, der blev indsendt til EU i 2019. EU har for nylig vedtaget naturmål, som skal bremse tilbagegangen i artsrigdom. Naturmålenes ambition er, at 30 procent af arealer til lands og vands skal være beskyttet natur og ti procent skal være afskåret fra menneskelig påvirkning. "Hvis de mål bliver ført ud i livet, vil det helt sikkert hjælpe på naturens tilstand," mener Rasmus Ejrnæs. Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere udtalt, at hun mener, at naturmålene kun er gældende på EU-niveau - ikke for hvert enkelte land. Hun mener ikke, det er muligt, for eksempelvis Danmark, hvor 60 procent af arealerne er landbrugsarealer, vil kunne reservere 30 procent af landets arealer til natur.
Politiken, s. 9 (30.11.2021)

Investorer kræver omstilling men halter med egen politik
Selvom danske investorer går forrest med at skrive under på erklæringer om at stoppe afskovning, så har flere af dem ingen egentlig politik på området, skriver Børsen. Blandt andet har Akademikerpension, Nordea Asset Management, P+, PKA; SDG Invest og Velliv for to år siden skrevet under på en international erklæring, hvor de udtrykker dyb bekymring over "den eskalerende krise med skovrydning og skovbrande i Brasilien og Boliva." I erklæringen påtog de sig pligten som investor at handle og anerkende rollen tropeskove spiller i klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet. I oktober 2020 manglede deres bekymring dog stadig at blive omsat til egentlig handling, ifølge Global Canopy, som beskriver sig selv som en virksomhed, der afslører naturødelæggende virksomheder. Og kun en af de danske virksomheder, Nordea Asset Manegement, havde fået én ud af fire politiker på plads. Til Børsen udtaler PKA, at de "endnu ikke er færdige med at udforme de konkrete politiker, men de er under udarbejdelse.". EU-Kommissionen er i færd med at udarbejde et lovforslag, som stiller krav til varer, der importeres og eksporteres til og fra EU. Forslaget omhandler også afskovning. Forslaget inkluderer dog ikke en række produkter, som gummi, majs og animalske produkter, som alle medvirker til afskovning. Hos Nordea ser man frem til implementeringen af lovgivningen: "Den vil gøre, at den finansielle materialitet kommer på linje med den miljømæssige, det har tidligere været svært at foretage en direkte kobling. Vi vidste, at der var omkostninger for miljøet og planeten på langt sigt, men med loven bliver det svært for selskaber at få et certifikat til at sælge deres produkter i EU, og overholder de ikke det, kan det koste dem omsætning. Derfor er det lettere at arbejde med som investor," siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer, Nordea Asset Management.
Børsen, s. 22-23 (30.11.2021)

Klimakrisen kan ikke løses uden konflikt
I en kronik i Information mandag skriver Maria Cariola, ph.d.-studerende i politisk økologi ved Københavns Universitet, og Lotte Schack, antropolog og ph.d.-studerende i sociologi ved Gøteborgs Universitet, blandt andet: "Den 6. november kritiserer Informations journalister Mathias Sindberg og Martin Bahn de to klimaaktivister Selma de Montgomery og Esther Michelsen Kjeldahl for “at trække klimaet derhen, hvor vi altid bliver uenige: identitetspolitikken”. Det gør de angiveligt, idet de i deres kronik fra 29. oktober insisterer på at se klimaet som forbundet til nedarvede magtstrukturer i samfundet, og særligt dem, der stammer fra kolonialismen, som ifølge Montgomery og Kjeldahl introducerede en “hvid logik” i forholdet mellem mennesker og natur. [...] At insistere på konsensuspolitik som svar på klimakrisen indebærer, at vi kan løse den uden at konfrontere dem, som har interesser i status quo. Vi tror altså, at vi kan afværge katastrofen uden at ændre noget ved magtforholdene i samfundet. Det gør også, at løsningerne, der serveres fra EU-systemet og COP-møderne, fremstår som de eneste mulige, så vi mister blikket for alternativer. [...] Samspillet mellem Europas klimaløsninger og den internationale handelspolitik er et godt eksempel på, hvordan koloniale relationer bliver udtrykt i dag på en måde, der ikke kan forstås og forklares som hvid logik alene. Den europæiske Green Deal fra 2019 bygger i høj grad på elektrificeringen af trafikken frem for at gå efter en netto nedbringelse af privatbilismen og flyaktivitet. EU har ikke på sit territorium adgang til de intense mængder af litium, kobber og kobolt, der skal til i produktionen af elbiler, og har heller ikke kapacitet til at producere den el, man skal bruge for at tilfredsstille fremtidens elektriske bilisme. Gennem handelsaftaler med særligt fokus på råstoffer og energi søger EU at sikre sig adgang til disse ressourcer. Det kunne for eksempel være associationsaftalen mellem EU og Chile, der bliver forhandlet netop nu, og som konkret betyder, at man intensiverer udvindingen af litium på oprindelige folks territorier med voldsomme konsekvenser for deres mulighed for at overleve på længere sigt. Men det betyder også, at hele befolkningen i Chile og EU får begrænset vores demokrati af mekanismer til investeringsbeskyttelse, der forpligter stater til ikke at handle på måder, som kunne gå ud over udenlandske investorers forventninger om fremtidig profit. Det er altså bindende internationale traktater, der ulovliggør grønne alternative politikker, der går imod udenlandske investorers interesser."
Information, mandag, s. 16-17 (30.11.2021)

Landbrug

Fri os fra pesticider
I en kommentar i Information mandag skriver Karen Syberg, journalist, blandt andet: "Selv om neonikotinoider er forbudt i EU, er sprøjtegiftene stadig i vores fødevarer - vi importerer nemlig produkter fra lande uden for EU, der er sprøjtet med gift fra vores egne europæiske storkoncerner. Vi bør sætte en stopper for pesticideksporten. [...] Nu rejser sig kravet til EU om, at også pesticideksporten bliver omfattet af de strenge europæiske regler. Det mener Tyskland sig dog af retlige grunde ikke i stand til at efterkomme, det, der afgør sagen, er modtagerlandenes regler, mener man her. Frankrig vil derimod fra og med det kommende år ikke længere tillade eksport af forbudte pesticider. Hvor mon Danmark står? Så vidt jeg kan se, producerer Bayer og Syngenta ikke længere neonikotinoider i Danmark, men begge koncerner har virksomheder i København, som sælger til landbruget. Og Bayer sælger prothioconazol, der danner nedbrydningsproduktet desthio-prothioconazol, som er skadeligt for fostre! Og så videre ... Der er nok at tage fat på."
Information, mandag, s. 2 (30.11.2021)

Venstre til SF: Fælles EU-regler er afgørende for klimaudfordringen
I et debatindlæg på Altinget skriver Asger Christensen (V), gårdejer og medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Landbrugsreformen er langt om længe blevet vedtaget med et stort flertal i Europa-Parlamentet. Det er jeg stolt af. Desværre stemte venstrefløjen imod. Det ærgrer mig, for det er den grønneste landbrugsreform nogensinde. Og det har ikke været en selvfølge. Den nye landbrugsreform indeholder ambitiøse klima- og miljømålsætninger, der skal hjælpe os med at nå EU’s klimamål. For eksempel skal cirka 40 procent af landbrugsstøtten fremover gå til miljøfremmende formål. For landbruget er en del af løsningen på vores klimaudfordringer. Derfor er det så vigtigt, at vi fokuserer på at udvikle landbruget frem for at udfase det. [...] Forskning viser også, at efterspørgslen på kød og mælk vil stige i fremtiden. Hvis vi skærer i landbrugsproduktionen i Europa, skubber vi derfor bare produktionen til andre lande, hvor klimabelastningen er langt værre. Og så bliver CO2-regningen kun større. [...] I Europa-Parlamentets landbrugs- og miljøudvalg arbejder jeg hårdt for at lægge grønne spor ud for de næste mange års landbrugspolitik. For det er afgørende, at vi får vores nabolande med på vognen. Nye strategier, som Fra Jord til Bord-strategien og Metan-strategien, sætter ambitiøse reduktionsmål for landbruget, og strategierne blev for nyligt vedtaget med stor opbakning. Derfor har vi nu lagt et solidt fundament for fremtidens landbrugspolitik. Og det er helt afgørende, at det er både bæredygtigt og konkurrencedygtigt. [...] Vi er allerede godt på vej, men klimaudfordringerne er grænseoverskridende, og derfor er det vigtigt, at vi laver fælles regler i EU. Sådan når vi bedst i mål sammen. Derfor havde jeg også håbet på opbakning fra venstrefløjen. For landbrug og klima er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod."
Altinget (30.11.2021)

Migration

Dødvande i Den Engelske Kanal
Information skriver i en leder blandt andet: "Onsdag i sidste uge druknede Maryam i det kolde vand mellem Frankrig og Storbritannien i et desperat forsøg på at krydse de få kilometers farvand for at begynde et nyt liv. Sammen med Maryam døde yderligere 26 mennesker, herunder en ung pige. Den værste drukneulykke i fredstid i årtier i Den Engelske Kanal. [...] Og Maryams død giver politiske dønninger på begge sider. I Storbritannien er premierminister Boris Johnson presset for at fyre indenrigsminister Priti Patel. Den britiske regerings forsøg på at finde en diplomatisk løsning med Frankrig og nabolandene er mislykkedes, fordi briterne har opført sig som en elefant i en glasbutik. Johnsons åbne brev til præsident Macron i sidste uge, hvori han foreslår, at Frankrig skal tage imod mennesker, som Storbritannien ikke vil give asyl, var en fejlvurdering af rang. Patel selv er så optaget af at føre indenrigspolitik i den britiske presse, at hun har glemt, at resten af Europa kan læse britiske aviser. “Vi skal ikke være gidsler for deres indenrigspolitik,” sagde den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, søndag efter et møde med en række europæiske lande i Calais, havnebyen, som ligger midt i et område med interimistiske flygtningeteltbyer. Storbritannien var ikke inviteret efter de diplomatiske uoverensstemmelser. EU's Frontex vil nu udstationere et overvågningsfly, og franskmændene lover, at man vil slå hårdere ned på menneskesmuglere. Ifølge Darmanin skyldes krisen, at migranter “risikerer deres liv ved at krydse kanalen, fordi de er tiltrukket af England, især arbejdsmarkedet, hvor man kan arbejde uden id”. Men også, at der “ikke længere er nogen lovlige kanaler til at søge om asyl i England."
Information, s. 2 (30.11.2021)

Sundhed

EU-milliarder giver usete muligheder
I et debatindlæg i Politiken skriver Hans Martens, seniorrådgiver, Europan Policy Centre, og Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies, blandt andet: "EU's medlemslande fik med covid-19 appetit på investeringer i fælles løsninger og “strategisk suverænitet” mht. værnemidler, medicinudstyr og livsvigtige lægemidler. Det nye EU-sundhedsprogram, EU4Health, er under opbygning. Det handler ikke kun om, hvordan man bedst bekæmper pandemier i fællesskab, men også om visioner for at supplere nationale sundhedspolitikker. Overalt i Europa har systemiske udfordringer medført pres på sundhedspersonalet. Den løsning, mange peger på, er flere penge og flere hænder. Men der er mangel på begge dele, og derfor kan en gennemtænkning af systemernes organisering være et godt sted at starte. [...] Man kan også analysere implikationerne af at anvende så mange ressourcer på helbredelse og så lidt på forebyggelse. I Danmark anvender vi f.eks. blot 11,6 pct. af de samlede sundhedsudgifter på den primære sundhedssektor (EU-gennemsnittet er 13,1 pct.). En stor del af de midler går til tandlægebehandling, så egentlig sygdomsforebyggelse er på kun 7,5 pct. At gøre sundhedssystemerne robuste overfor stigende pres og at modstå presset fra pandemier bliver vigtige opgaver for EU4Health. [...] Arbejdet med at forberede Hera begyndte i februar 2021, og organisationen ventes operationel allerede i starten af 2022. I perioden inden da vil man søge etableret samarbejder med medlemslande og virksomheder om forberedende indsatser. Der vil komme offentlige udbud om leverancer til nye lagre, og Hera vil etablere et virksomhedsnetværk, der kan levere i krisesituationer, og som kan nytænke tiltag og produkter til at imødegå trusler. Heras budget indtil 2027 bliver gigastort og vil blive suppleret af medlemslandenes egne satsninger. Samlet set er der gode muligheder for at få del i midlerne - også fra dansk side. Men som alt andet kommer ordrer og samarbejder ikke af sig selv. Spørgsmålet er, om vi i Danmark er godt forberedt til at være med."
Børsen, s. 39 (30.11.2021)

Udenrigspolitik

Danmark skal engagere sig dybt med den nye tyske regering
I en kommentar på Altinget skriver Martin Lidegaard (R), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, blandt andet: "Den nye tyske regering er rent ud sagt guf for en radikal. [...] Det er især, fordi den i sit regeringsgrundlag forsøger at finde oprigtige kompromiser på tidens store og svære spørgsmål, både når det handler om klimaet, om den økonomiske politik og om identitetspolitik. [...] Derfor går den nye tyske regering også langt i forhold til klimaet med målet om 80 procent vedvarende energi i 2030 – men fastholder samtidig en økonomisk ansvarlig politik som grundlaget for de investeringer, der skal foretages. Den vil både investere i et mere socialt lige arbejdsmarked med en højere mindsteløn – og i at sikre digitalisering og nok arbejdskraft til virksomhederne. Den vil både bekæmpe irregulær migration, sikre stærkere grænser og hurtigere hjemsendelse af ikke ønskede udlændinge. [...] På den ene side har Tyskland stået i front for en regelbaseret verdensorden og har taget nogle af de store værdimæssige kampe med blandt andet Tyrkiet. På den anden side har man på det værst tænkelige tidspunkt insisteret på at etablere en ny gasforbindelse med Rusland – NorthStream II – og på at skubbe en ny investeringsaftale mellem Kina og EU igennem, som mange mener godt kunne kræve mere af kineserne. [...] Men måske står vi netop nu i den historiske situation, der kan få Tyskland til at påtage sig et mere stringent og omfattende sikkerhedspolitisk lederskab. For i alle europæiske lande er der ved at opstå en erkendelse af, at Europa bliver nødt til at tage et større ansvar på sig, og at det transatlantiske forhold – uanset om vi ønsker os det eller ej – er under dramatisk forandring. Hvis Trump kommer til magten igen om to år – og det tyder alle meningsmålinger desværre på – vil EU igen stå med et komplet labilt USA i fire år. Og selv med en mere besindig præsident vil USA's fokus nu være på Asien, og amerikanerne vil forvente – med rette – at vi tager langt mere ansvar for vores nærområder selv. [...] Vil Tyskland løfte dette ansvar? Den nye regering vil i hvert fald gerne. Som der står i det nye regeringsgrundlag, er målet en ”demokratisk mere solid, handlekraftigere og strategisk mere suveræn” europæisk union med en ”ægte” fælles udenrigs,- sikkerheds,- og forsvarspolitik. [...] Her kan og skal Danmark engagere sig dybt i og med den nye tyske regering. For vi har meget at byde på og meget at vinde. Og det er i vores aktive interesse, at Europa bliver stærkere, og at det er Tyskland, der tager lederskabet for det."
Altinget (30.11.2021)

EU er bygget på humanisme og demokrati. Holder principperne i praksis?
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Nuno Ferreira, juraprofessor ved University of Sussex, Storbritannien. Han har i mange år beskæftiget sig med krydsfeltet mellem EU-lov og humanitære og civile rettigheder. Og selv om EU for tiden er under pres, på blandt andet flygtningeområdet, så mener han, at EU's udenrigspolitik generelt er karakteriseret som værende human og med stor respekt for menneskerettigheder. "Langt hen ad vejen må man sige, at EU's institutioner og EU som helhed lever op til deres menneskeretslige forpligtelser, men det er ikke det samme som, at der ikke er plads til forbedring eller huller i udførelsen. Arbejdet med at opfylde de formelle krav til humanitære regler og menneskeretslige forpligtelser ophører aldrig. Området for migration og asyl er måske det bedste eksempel. Her er EU under skarpt opsyn for at sikre, at migranter og flygtninges menneskerettigheder bliver respekteret både, når der indføres ny lovgivning, men også når den nuværende lovgivning bliver håndhævet," udtaler Ferreira, som ikke ser EU's humanistiske værdier som en svaghed, hvad udenrigspolitik angår: "Værdierne er afgjort ikke en svaghed. De er centrale i mange henseender: De bidrager til et internationalt samarbejde baseret på solidaritet, social retfærdighed, fremskridt for menneskerettigheder og beskyttelse af demokrati og retssamfund over hele verden. Det er den bedste måde at undgå internationale konflikter, fordrivelser, sult og miljøkatastrofer," forklarer Ferreira. På spørgsmålet om, hvad løsningen er, hvis EU ønsker at fastholde sine bløde værdier i sin udenrigspolitik, uden at blive til et let mål for autoritære stater, svarer Ferreira: "Det er min vurdering, at EU befinder sig i en sårbar situation, primært af to grunde: På den ene side en urimelig stram og ofte uretfærdig asylpolitik. På den anden side afhængighed af energi udefra. Hvis EU ville indføre en ressourcestærk asylpolitik, der behandler migranter, som er tvunget på flugt, retfærdigt - og samtidig ville investere betydeligt mere i vedvarende energi, ville unionen være mindre afhængig af energi fra ikke-EU lande såvel som af deres påvirkning af migrationsstrømmene. Som i tilfældet med Belarus. Det er ikke bare det klogeste set ud fra et økonomisk og politisk perspektiv, men også ud fra et humanitært og retsmæssigt. Det ville også hænge bedre sammen med EU's egne værdier og traktater. Mangel på penge er ikke en undskyldning. Hvis der er politisk vilje, er der også en løsning."
Kristeligt Dagblad, s. 1, 9 (30.11.2021)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. november 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark