Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 31. maj 2022



Tophistorier

I tvivl om, hvad du skal stemme? Her er argumenterne for og imod at afskaffe forsvarsforbeholdet
Flere af dagens aviser skriver om valget om forsvarsforbeholdet den 1. juni og de forskellige argumenter for at stemme ja og nej. At få indflydelse på EU's forsvarspolitik på niveau med andre medlemslande er det mest grundlæggende argument for at afskaffe forsvarsforbeholdet. "Forbeholdet afskærer Danmark fra at være med, når EU engagerer sig ude i verden. Og det afskærer Danmark fra at beslutte, hvad EU's forsvarspolitik skal gå ud på. Det vil give os mere indflydelse og mulighed for at spille på en ny bane at afskaffe det," fortæller Christine Nissen, som forsker i europæisk sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ifølge Information. Tvivlen om den amerikanske sikkerhedsgaranti igennem Nato, som tidligere præsiden Trump gav udtryk for har også været en motivation for at få afskaffet forsvarsforbeholdet. Hvis NATO-landene "ikke lever op til deres forpligtelser over for os", giver det måske ikke længere mening for Washington at forsvare dem, udtalte Trump dengang. Vi kan ikke længere forvente, at USA træder til, skulle der opstå konflikter i Europa, mener Christine Nissen, ifølge Information. Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær mener dog, at forsvarssamarbejdet kan styrke Nato: "Hvis man begynder at bygge konkurrerende strukturer og overlappende kapaciteter, vil det ikke styrke os. Men det har været meget klart fra EU's side, at det, man ønsker, er ikke at konkurrere med eller duplikere Nato, men at supplere Nato. Så når EU's forsvarssamarbejde f.eks. handler om at udvikle nye kapaciteter som fly eller droner sammen i Europa, gennem f.eks. EU's forsvarsfond, eller det handler om at styrke europæisk forsvarsindustri eller investere mere i forsvar, så er det godt for Europa og for Nato," siger Stoltenberg ifølge Jyllands-Posten. Dog er der også bekymringer for, at hvis Danmark går ind i et EU-forsvarssamarbejde vil det naturligt betyde mindre samarbejde med Nato. "På Christiansborg ser der ud til at være bred enighed om, at Nato altid vil trumfe EU. Men de styrker, vi sender ud i EU-regi vil jo ikke være tilgængelige i Nato-regi. Jo flere samarbejdspartnere, vi engagerer os med, jo større en prioriteringsøvelse vil det være,” siger Anne Ingemann Johansen, ph.d. ved Center for War Studies på Syddansk Universitet, ifølge Kristeligt Dagblad. Desuden mener flere af Folketingets ja-partier, at det har en stærk signalværdi, hvis Danmark stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. "Den allervigtigste forskel er, at vi viser de andre, at vi er en del af det sammenhold, der står imod Putin og ufred," som Sofie Carsten Nielsen, De Radikales formand tidligere har udtalt. Mens argumenterne imod at afskaffe forbeholdet lyder på, at det ikke forhindrer Danmark i at at udføre den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vi ønsker, samt at det er uklart, hvad det reelt vil få af betydning, hvis forbeholdet afskaffes. Suveræniteten er en anden faktor, som fylder i debatten. Nye Borgerliges Pernille Vermund har tidligere sagt: "Nej tak til at afskaffe forsvarsforbeholdet og afgive mere suverænitet til EU". Men et modargument hertil er at, hvis Danmark afskaffer forbeholdet bestemmer vi selv, hvilke militære missioner i EU, vi vil deltage i og ja-partierne har allerede givet en forsikring om, at der vil komme en ny folkeafstemning, skulle EU skulle udvikle sig i en overstatslig retning, hvor Danmark mister sin vetoret. Til slut er der det juridiske og diplomatiske pres som Danmark vil føle fra resten af EU, hvis forbeholdet afskaffes. Men det afviser Christine Nissen blankt. "Der er for lidt pres fra EU, til at de rigtig kan få nok soldater sendt afsted. Det her pres, der er meget snak om, er i hvert fald ikke det, man skal være bange for," udtaler hun ifølge Berlingske. Hans Engell er ikke enig. "Vi er et land, hvor institutionerne - uanset om det er EU, FN eller NATO - vil lægge et pres," udtaler han ifølge Berlingske og fortsætter: "Den bekymring, som nejsiden kan have, er meget reel. Det er en reel bekymring at frygte, at der pludselig vil komme et pres, for at vi skal kaste os ind i EU-aktioner, som har meget langt sigt."

Flere af dagens aviser skriver om, at flere vælgere er i tvivl om, hvad de skal stemme grundet frygten for en EU-hær, hvis de stemmer ja. Men selvom, at EU-Kommissionen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron har talt varmt om en eventuel europæisk hær, er der protokoller i EU-traktaten, som indeholder bestemmelser om oprettelsen af en europæisk hær, skriver Jyllands-Posten. Desuden vil det kræve en grundlæggende ændring i EU-traktaten. EU kan ikke tvinge noget medlemsland til at stille med soldater eller tvinge dem til at deltage i en operation ifølge disse bestemmelser. Det bakker viceadmiral Hervé Bléjean, der leder EU's militærstab og træningsmissionerne i Afrika, også op, ifølge Altinget mandag. Bléjean håber på, at et flertal af danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni. I forhold til om EU er i gang med at oprette en EU-hær afviser han det blankt. "Nej, det gør det ikke. Faktisk forbyder Lissabontraktatens regler om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik at have militære EU-operationer inden for EU's egne grænser," udtaler han og fortsætter: "EU er medlemslandene. Enhver beslutning skal tages i fællesskab af alle medlemslandene - altså i øjeblikket af de 26 medlemslande i forsvarspolitikken, måske snart alle 27, lad os se! Men det er altid medlemslandene i fællesskab, der beslutter." På trods af at man som medlemsland selv bestemmer, hvilke missioner man kan deltage i, er der alligevel frygt hos nogle partier, blandt andet ved Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, skriver Berlingske. "Det er faktisk også den eneste bekymring, jeg kan have ved at afskaffe det. Det er, at jeg ikke har vanvittig meget tillid til, at Jakob Ellemann vil sige nej til missioner, der åbenlyst ikke er i dansk interesse, fordi det bliver sådan: 'Ej, det er jo EU, så skal vi gøre det'," udtaler Vanopslagh.
Information, s. 4, 6, 8; Jyllands-Posten, s. 10-11; Altinget, mandag; Berlingske, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4 (31.05.2022)

Stem ja - til at fjerne forsvarsforbehold og populismen fra EU-politikken
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, ledere, læserbreve og kommentarer af personer, der stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Afstemningen handler først og fremmest om at melde Danmark ind i EU's forsvarssamarbejde. Men med et stærkt ja er der ydermere en unik chance for at mindske magthavernes fristelser i retning af populistisk EU-skepsis, en chance for at fortælle vores politikere, at vi som vælgere godt kan håndtere den nøgne sandhed om vores vilkår i verden. Tænk, hvis vi kunne sige farvel til de sidste 50 års EU-politiske limbodans. [...] Dansk EU-politiks forbandelse har været, at nej-siden har kuet ja-siden til at hykle. Som da Mette Frederiksen for at blive valgt til statsminister følte, at hun skulder ved skulder med daværende DF-formand Kristian Thulesen Dahl skulle garantere, at de fire EU-forbehold var “grundlaget” for dansk EU-politik. [... ] Måske er den rolige og nøgterne ja-kampagne et udtryk for, at politikerne faktisk har lært af fortiden. Katastrofalt skingre skræmmekampagner, værst af alle Nyrup-regeringens eurokampagne, var EU-modstandernes bedste kort. [...] Med et ja kan vi komme til at stå side om side med de lande, som vi har mest til fælles med - i alle de alliancesammenhænge, der ser ud til at kunne bidrage positivt til vores sikkerhed for fremtiden.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Hvis det i morgen ender med et ja til at fjerne EU-forsvarsforbeholdet, er det ikke kun på grund af, men også på trods af den kampagne, ja-partierne har ført. [...] Præsident Putins uprovokerede angrebskrig på et naboland har radikalt rokket ved de præmisser, på hvilke vi kan tale om forsvar i de demokratiske lande. For Danmark er det blevet akut tydeligt, at vores hængekøje-tilgang til egen sikkerhed ikke længere går. [...] Når Danmark alligevel bør melde sig helt og fuldt ind i EU også på forsvarsområdet, skyldes det, at det ret sandsynligt er den eneste måde, vi kan sikre vores langsigtede militære modstandsdygtighed. Vores forsvarspolitiske loyalitet har med fuld ret og solide historiske argumenter ligget i den amerikansk ledede forsvarsalliance, Nato. Et ja i morgen må ikke være med til at rykke ved den grundlæggende solidaritet, der eksisterer og bør eksistere mellem Europa og Nato. Men med et USA, der fuldt forståeligt vender sit strategiske fokus mere og mere mod en militær inddæmning af Kina, bliver EU gradvist og ganske sikkert nødt til at levere en stigende del af sit forsvar mod et aggressivt Rusland selv. [...] Danskerne må spørge sig selv, når de står i stemmeboksen i morgen: Hvad ville Putin ønske, at jeg stemmer? Og så gøre det modsatte."

Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S), som blandt andet skriver: "Jeg håber inderligt, at vi ikke igen skal opleve et nej, men at vi får høj valgdeltagelse og et stort ja. [...] I øvrigt synes jeg ikke at nejsigerne er kommet med hverken gode, lødige eller korrekte argumenter. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige lyver ligefrem, når de postulerer en modsætning mellem NATO og EU i forsvarssagen. [...] Påstanden om en kommende EU-hær, som danske soldater kan tvangsudskrives til, kan aldrig blive en realitet, EU kan enes om: Ligesom vi selv bestemte at deltage i for eksempel Afghanistan, så bestemmer vi selv, hvilke EU-missioner vi eventuelt vil deltage i. Og som hidtil vil det altid kun være med professionelt, frivilligt mandskab. [...] Der er bred politisk enighed om, hvor stort forsvarsbudgettet skal være, og disse rammer vil ikke blive berørt af, om nogen af ressourcerne bruges i missioner, som EU er spidsen for - i god i forståelse med NATO. Samarbejdet om europæisk våbenproduktion vil ikke - som påstået - føre til, at der kommer mere isenkram, krudt og kugler end uden dette samarbejde. Det handler alene om, at Europas bidrag til det fælles forsvar i højere grad kan føre til arbejdspladser og teknologiudvikling hos os i stedet for i USAs våbenindustri. [...] Jeg kan som nævnt ikke finde argumentet for nej. Derimod kan jeg finde et ekstra for ja: Det kan godt være at Putin - med de enorme problemer, han har givet verden og sig selv - har mindre fokus på, om Danmark som eneste land i EU og Norden ikke vil deltage forsvarssamarbejde i EU. Men han vil nok alligevel kunne få et lille smil frem, hvis Danmark i den nuværende situation afviser et nærmere samarbejde med sine nærmeste venner og naboer om et forsvarspolitisk spørgsmål."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Simon Kollerup, Erhvervsminister, MF (S), som blandt andet skriver: "Vi har alle måttet overveje vores forhold til Rusland. Også til det russiske marked og vores erhvervspolitik. For pludselig er sikkerhedspolitik allestedsnærværende - også i erhvervspolitikken. [...] Vi skal bruge to procent af vores BNP på forsvaret. Og vi skal styrke samarbejdet om forsvar i både Nato og EU. [...] I dag er vi det eneste land i EU, der ikke er fuldt med i EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det mener jeg ikke er holdbart i en tid, hvor der er krig og usikkerhed i Europa. [...] Vores forbehold forhindrer i dag Danmark i at være med til at lægge de store linjer for, hvilke forsvarskapaciteter der skal udvikles i EU. [...] Når vi ikke er med politisk i beslutningerne om at etablere projekter mellem landene, så er de øvrige nationer ikke ivrige efter at række ud til danske virksomheder, selvom de formelt set gerne må deltage på trods af forbeholdet. [...] Som erhvervsminister ser jeg meget gerne, at Danmark i fremtiden kan bidrage endnu mere til sikre sejlruter til gavn for vores skibe og søfolk i det europæiske fællesskab. Men forbeholdet har ikke kun konsekvenser til lands og til vands - det har også konsekvenser i cyberspace. Afskaffer vi forbeholdet, vil Danmark kunne deltage i EU's operative cybersamarbejde, hvor vi har en særlig interesse. [...] Men frem for alt, så vil det være til gavn for samarbejdet om europæisk sikkerhed. [...] Når Vesten står sammen om at styrke vores fælles sikkerhed, skal Danmark være en del af sammenholdet. Et stærkt forsvarssamarbejde i EU er forudsætningen for et stærkt Nato."

Børsen bringer et debatindlæg af Kim Valentin (V), EU- og europaordfører og Torsten Schack Pedersen (V), erhvervsordfører. De skriver blandt andet: "En overset, men vigtig pointe i debatten om forsvarsforbeholdet er, at forbeholdet koster ordrer til nogle af vores førende virksomheder på forsvars- og sikkerhedsområdet. De oplever nemlig at blive fravalgt til fordel for tilsvarende virksomheder i lande, som ikke har et forbehold på forsvarsområdet. [...] Set med vores øjne er det unikt, at danske virksomheder har udviklet teknologiske landvindinger til at understøtte frihed og fred i verden. Hvis vi får mulighed for at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde uden forbehold, vil vores virksomheder på forsvars- og sikkerhedsområdet i højere grad kunne appellere til EU-lande, som Danmark i forvejen har veludviklede handelsforbindelser med. [...] Hvis danske virksomheder samtidig kan få lov til at bidrage til Europas fred ved at udbrede deres produkter til andre EU-lande, er det jo en ren vindersag. I begge tilfælde kræver det imidlertid, at vi pensionerer forsvarsforbeholdet den 1. juni."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ulrik Federspiel, formand, Det Udenrigspolitiske Selskab og Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab. De skriver blandt andet: "Vi repræsenterer Det Udenrigspolitiske Selskab. [...] Deres formål var at oprette et debatforum for kvalificeret oplysning om udenrigspolitik, men ikke partipolitisk. [...] Danmark burde føre, mente de, en aktiv udenrigspolitik i det dengang nyoprettede Forenede Nationer. [...] Springer vi frem til den folkeafstemning, vi står over for, kan vi naturligvis ikke vide, hvad selskabets fædre ville mene. Men vi kan gætte på følgende: De gik ind for, at Danmark skulle spille en aktiv rolle i og påvirke de internationale forhold. Vi skulle ikke passivt lade andre bestemme. [...] EU har nu en forsvarsstrategi fra i år, der sigter mod en medlemsdrevet udrykningsstyrke på 5.000 mand, og ikke en kampstyrke eller hær, et styrket cyber- og hybridsamarbejde, et forsvarsmateriel samarbejde og endelig partnerskaber med Nato, FN og lande som USA og Norge. Fædrene til selskabet ville utvivlsomt have hilst dette samarbejde mellem EU's forsvarsdimension og Nato velkommen på samme måde, som Natos nuværende og tidligere generalsekretær har gjort det. De ville ikke blande begreberne sammen. [...] På et tidspunkt ender krigen i Ukraine med fredsforhandlinger. Her kommer EU og dets forsvarsdimension utvivlsomt til at spille en rolle. Ja, overvejelserne herom er vel allerede undervejs, men vi ved det ikke, da vi ikke deltager. Men vi ved, at modstandsbevægelsen i sin tid og selskabets fædre ville ønske, vi spillede en rolle."

Politiken bringer et debatindlæg af Christine Nissen og Jakob Dreyer, hhv. forsker i EU’s forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ph.d.-studerende på statskundskab, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "For et lille land som Danmark er internationale alliancer og samarbejde en forudsætning for sikkerhed og indflydelse. Her har Danmark traditionelt opdelt sin udenrigspolitik i forskellige søjler. Økonomi er blevet varetaget i EU, sikkerhed i Nato og udvikling i FN. [...] EU's udvikling som sikkerhedspolitisk aktør blev katapulteret yderligere frem af Brexit og Donald Trump. Brexit medførte, at Storbritannien forsvandt som stopklods for sikkerhedspolitisk handling. Valget af Trump gjorde, at en stærkt EU-kritisk præsident fik residens i Det Hvide Hus, en præsident, der gentagne gange såede tvivl om Nato. Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU bevæget sig yderligere på det sikkerhedspolitiske område. Unionen organiserer blandt andet medlemslandenes militære støtte til Ukraine, forhandler sanktioner og foretager sikkerhedsoperationer. Nato er fortsat ansvarlig for den konventionelle afskrækkelse og beskyttelse af Nato-landenes territorium. Men EU's økonomiske, diplomatiske og politiske ressourcer gør, at unionen spiller en historisk stor rolle. [...] På få år er EU's forsvars- og sikkerhedspolitik for første gang begyndt at handle om egentlig 'forsvar', hvor landene frivilligt koordinerer og udvikler deres militære indsatser og kapaciteter. Et centralt eksempel er et nyt såkaldt permanent, struktureret samarbejde om forsvar (Pesco), som blev oprettet af 25 EU-lande (alle undtagen Danmark og Malta) i 2017. [...] Uden et forbehold vil Danmark derfor forventeligt vælge at deltage mere i EU's arbejde om militært isenkram. Også andre projekter som f.eks. Pesco-projektet om militær mobilitet, hvor 24 EU-lande, samt 3 Nato-lande (USA, Canada og Norge) vil formentlig være et tilvalg, som de danske politikere vil deltage i, hvis forbeholdet afskaffes. Forsvarsprojekter som disse i EU-rammen giver økonomisk mening, ligesom det vil styrke samarbejdet om forsvarspolitikken i Europa, hvis man har de samme forsvarssystemer og bedre infrastruktur."

Altinget bringer mandag en kommentar af Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator og forhenværende redaktør, Berlingske Business, som blandt andet skriver: "Forsvarsindustrien i Danmark fylder ikke meget i den samlede danske økonomi. Faktisk er det svært helt klart at afgrænse, hvad der tælles med, og hvad der ikke tælles med. [...] Med en omsætning på knap fire milliarder dog pænt stigende over de senere år. Økonomisk set er dansk erhvervsliv således ikke i voldsom grad afhængig af, om vi er inde eller ude af de globale militære institutioner. Men, fordi der er nemlig et stort men. Danmark har en af de mest åbne økonomier i verden, og de største, globale danske spillere internationalt som Novo, Mærsk, DSV, Carlsberg, Lego, Danfoss med mange flere er voldsomt afhængige af frie og åbne markeder. [...] Derfor er dansk erhvervsliv stærkt optaget af effektive sikkerhedspolitiske institutioner som Nato, EU med videre, der sammen med eksempelvis WTO kan opretholde frie og åbne markeder. [...] Også formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, anbefaler et klart ja til at afskaffe forbeholdet. "Det gør jeg, fordi en af de ting, vi har lært af krigen i Ukraine, er, at den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation har stor betydning for lønmodtagere i Danmark. Krig i Europa påvirker i den grad energipriser, realløn og job," siger hun."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter, som blandt andet skriver: "Det er enhver stats primære opgave at være i stand til at forsvare sine borgere mod udefrakommende trusler. [...] Forsvarsforbeholdet kan blive stående, og det kan blive fjernet, uden at det måske gør den store forskel i det større billede. [...] Vi elsker vort land, som skrevet står, men man kan sagtens både besidde en stærk nationalfølelse og være EU-skeptiker og så sige ja på onsdag. [...] Der er andre områder af EU-samarbejdet, man burde være mere kritisk over for end lige forsvarssamarbejdet, f.eks. EU-Domstolen og Menneskeretsdomstolen, som så ofte har trukket deres utålelige, men bindende afgørelser ned over øjnene på os. [...] Gør det så nogen forskel, om vi er med eller ikke i det forsvarssamarbejde? Ja - i den nuværende tilspidsede situation vil det gøre en stor forskel på et ikke uvæsentligt symbolsk plan, om vi sagde nej. Et slapt signal, lidt for typisk. [...] Hvis tingene eskalerer videre i retning af en decideret cyberkrig, er det mildt sagt en håbløs idé at insistere på, at vi skal være uden for et europæisk forsvarssamarbejde på dette område."

Bent Winther, politisk kommentar på Berlingske skriver i en analyse blandt andet: "Nejvognen, der tidligere er kommet først over målstregen i sikker stil, kan nok stadig slæbe sig fremad i et lavt humpende tempo på to flade dæk, men den er for længst blevet overhalet. [...] Venstrefløjens nej er ganske enkelt punkteret. De røde partier er samlet set med til at sikre et ja. [...] De seneste måneder har på ubarmhjertig vis vist, hvor svært Enhedslisten har det med sin sikkerhedspolitiske linje. Der er uenighed, om Danmark skal meldes ud af NATO, om Danmark skal levere våben til Ukraine, om Vesten har et medansvar for krigen i Ukraine. Og senest viste Enhedslistens årsmøde, at der også er dyb uenighed om kursen over for EU. [...] Efter at fremtrædende profiler havde rost EU for Unionens miljø- og klimapolitik, for håndteringen af coronakrise og flygtningestrøm og andet, endte partiet for nylig på en ny EU-politisk kurs, der siger, at dansk udmeldelse ikke længere er "en målsætning", men "et perspektiv". Det er en afspejling af, at Enhedslistens vælgere og EU har flyttet sig over årene. Og det er svært at fortænke de af partiets vælgere, der har fulgt den interne debat, i at undre sig over, hvorfor de nu bliver anbefalet at stemme nej igen. [...] Ud over kollapset for det røde nej skyldes det især, at partierne i centrumvenstre og centrumhøjre har et godt tag i deres egne vælgere, det gælder især Venstre og De Radikale. Det samme gælder Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Mens også Liberal Alliances vælgere er delt i to næsten lige store lejre. I kølvandet på Brexit er danskerne blevet markant mere EU-positive, og med den markante tilbagegang for den venstreorienterede EU-skepsis, er det ikke utænkeligt, at den nuværende eller en kommende regering vil forsøge at få afskaffet endnu et forbehold. Det skal ske, inden nejvognen får lappet de to hjul i venstre side."

Information bringer et læserbrev af Celine Emma la Cour, som skriver speciale i fredsforskning. Hun skriver blandt andet: "Der er krig i vores baghave, og derfor er det vigtigt, at vi sidder med ved bordet, når der diskuteres forsvarspolitik i EU. Kun her kan vi være med til at præge, hvad EU skal prioritere på forsvarsområdet. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler nemlig om meget mere, end hvor Danmark kan sende militære styrker hen og med hvem. Det handler også om militærtræning, udvikling af militærteknologi og indkøb af militærudstyr. [...] Hvad det til gengæld vil betyde, er, at vi i koordination med andre EU-lande ville kunne effektivisere det forsvarsbudget, som vi allerede har, og som til enhver tid bestemmes af Folketinget. [...] Forsvarsagenturet (EDA), som Danmark i dag står uden for, er et forum, hvor EU-medlemslande koordinerer, hvem der mangler hvad på forsvarsområdet, og derudfra går sammen om indkøbsaftaler med storkøbsfordele. I PESCO-samarbejdet, som Danmark også står uden for, går mindre landegrupper på frivillig basis sammen om projekter om for eksempel efterretningsindhentning, cybersikkerhed og droneteknologi. Tilsammen producerer EDA og PESCO praktiske fordele, viden og erfaring, som Danmark ikke må gå glip af. [...] Ved enhver forøgelse af forsvarsbudgetterne i både Danmark og andre EU-lande er det uhyre vigtigt, at pengene bliver brugt effektivt. Så stem nu ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det handler ikke kun om, om Danmark skal sende soldater til de nuværende EU-missioner, men om, at Danmark skal præge, hvad EU skal i fremtiden."
Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 28, 29; Information, s. 18; Børsen, s. 35, 36; Berlingske, s. 13, 23; Politiken, s. 5 (31.05.2022)

Nej-siden sætter Folketinget på spil
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, ledere, analyser og læserbreve af personer, der stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Endnu en EU-folkeafstemning sætter det danske folkestyre under pres. Og endnu en EU-folkeafstemning viser, hvor svært yderfløjene har det med at fastholde det repræsentative demokrati. [...] Nej-sigerne har ikke tillid til, hvordan Folketinget vil agere, hvis det fremover skal sige enten ja eller nej til, at dansk forsvar indgår i en EU-mission. [...] "Når vi fra Jakob Ellemann-Jensen hører, at han har haft et ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet i 29 år, så har jeg meget svært ved at forestille mig, at han - med et garderobeskab fyldt med EU-sokker - vil kunne sige nej, når Bruxelles ringer," lød det fra Morten Messerschmidt under Folketingets afslutningsdebat. [...] Faktum er, at uanset hvor mange EU-sokker Jakob Ellemann-Jensen - eller for den sags skyld Mette Frederiksen - måtte have i klædeskabet, så giver det dem ikke magten til ene og alene at bestemme, om danske soldater skal sendes ud. [...] Tricket med at sætte spørgsmålstegn ved folkestyrets legitimitet er velkendt og bruges gerne af populister. [...] Enhedslisten synger samme sang. Heller ikke her udtrykkes der stor tiltro til, at de folketingsmedlemmer, som vælgerne har betroet magten, er i stand til at forvalte den. Også hos Nye Borgerlige spilles der på modsætningen mellem folk og folkevalgte. [...] Det er fair at være uenige om, hvorvidt forsvarsforbeholdet gavner Danmark eller det modsatte. Men det er farligt, når man i sin argumentation for ikke at afskaffe det, begynder at pille ved troværdigheden hos demokratiets bærende institution."

Altinget bringer mandag et debatindlæg af Pelle Dragsted, rådmand, medlem, Magistraten (EL), Frederiksberg Kommune, bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond, som blandt andet skriver: "Jeg har altid været stærkt kritisk overfor Danmarks følgagtighed overfor USA's aggressive og neoimperialistiske udenrigspolitik. Den har ført os ind i ødelæggende og mislykkede krige, der har gjort verden mere usikker. [...] Hvorfor er jeg så endt med et nej? For det første fordi, der ikke er noget som helst, der tyder på at en deltagelse i EU's militære dimension vil gøre Danmark mindre følgagtig overfor USA. [...] Alle de gamle regeringsbærende magtpartier har gjort helt klart, at der ikke er tale om et alternativ til den tætte alliance med USA og Nato. Men om et yderligere militærsamarbejde oven på og ved siden af. Konsekvensen bliver, at vi i fremtiden ikke bare vil følge USA, men også EU ud i ødelæggende neokoloniale krige rundt omkring i verden. Altså endnu mere dansk krigsdeltagelse. [...] Hvis Trump kommer tilbage til magten og fortsætter sin utilregnelige adfærd, kan det være, at der engang rent faktisk bliver tale om et reelt kursskifte i dansk udenrigspolitik væk fra den tætte alliance med USA og Nato. Et kursskifte, der går i retning af et europæisk sikkerheds-samarbejde, som måske tilmed er mindre aggressivt og imperialistisk motiveret. Men så lad os diskutere forbeholdet til den tid. [...] Jeg er dybt bekymret over den politiske konsensus om, at permanent oprustning skulle være vejen frem til en mere sikker verden. [...] Så for mig er en nej-stemme også en måde at vise, at vi faktisk er mange, der stiller os kritiske overfor den nye, spirende konsensus-militarisme. [...] Endelig må jeg også indrømme, at ja-sidens ufine kampagne spiller en rolle for mit valg. Det starter allerede med misbruget af krigen i Ukraine til at komme af med det forbehold, som ja-partierne har været imod, lige siden det blev vedtaget."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Benny Jensen, selvstændig erhvervsdrivende, Silkeborg, som blandt andet skriver: "Hvis vi stemmer ja, får vi aldrig mulighed for at stemme nej. Hvis vi stemmer nej, får vi muligheden for et ja senere. [...] Vi skal styrke vort forsvar gennem Nato. Det er trods alt USA, der har reddet os i både Første og Anden Verdenskrig. Så svaret er ikke vanskeligt: Stem nej, så kan vi jo altid stemme ja senere. Ikke mere EU."

Information bringer et læserbrev af Lave K. Broch, medlem af Folkebevægelsen mod EU, som blandt andet skriver: "Frankrig er klar til at bruge vetoretten i FN's sikkerhedsråd for at varetage egne interesser især i tidligere koloniområder - selv når det skader FN's fredsarbejde, og Frankrig sælger åbent våben til diktaturstater og andre regimer, der vedvarende krænker menneskerettighederne. Frankrigs adfærd er ofte til skade for verden. [...] Det er desuden bevist, at der er ukrainere, der er blevet dræbt af våben, som er produceret af det fransk-hollandske firma Thales. Thales er blandt de våbenvirksomheder, der får mest økonomisk støtte af EU, og EU fik i øvrigt først sat en stopper for salg af våben til Rusland den 8. april i år - altså lang tid efter at den russiske invasion af Ukraine begyndte den 24. februar. [...] Den franske præsident har gjort det klart, at han ønsker en EU-hær. Den franske regering ønsker derudover, at der skal laves traktatændringer i EU, som vil begrænse vetoretten i EU - også inden for forsvarspolitikken. [...] Hvis Frankrig lykkes med en indskrænkelse af vetoretten, vil Danmark altså ikke få mere medbestemmelse - tværtimod. Når vi stemmer om forsvarsforbeholdet den 1. juni, bør vi have Frankrigs adfærd med i vores overvejelser."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Henrik Skov, Esbjerg, som blandt andet skriver: "Tusinder af vælgere er fortsat i tvivl. Skræmmekampagnen er nået så langt, at beskæftigelses-kortet nu også bliver kastet. Således træder dansk forsvarsindustri nu også ind for at støtte ja-debatten. De klynker lige pludseligt over et muligt nej. [...] Virksomhederne advarer ligefrem ud af det blå, at et nej vil koste arbejdspladser. Sikke en omgang fordrukkent sludder: Vi har haft forbeholdet i 30 år, og det er først nu, de klynker her få dage før afstemningen. [...] Der er kun et forsvarsbudget - en pengesæk - selv om vi vil øge det til to procent af bnp. Så øget militært bidrag til EU vil - med enkel hovedregning - trække penge væk fra vores enormt vigtige Nato-samarbejde. Det vil dræne - udhule Nato."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Jørgen Andersen, Glostrup, som blandt andet skriver: "Ja-partierne har så travlt med at fortælle, at på grund af den ulykkelige krig i Ukraine er det nødvendigt at fjerne forsvarsforbeholdet. [...] Det er Nato og kun Nato, der med musketer-eden alene er vores garant mod et eventuelt angreb fra Rusland. Så sent som i efteråret udtalte statsministeren, at hun aldrig har oplevet, at de danske forbehold har været nogen begrænsning ude i Europa. Nu har tonen fået en anden lyd. [...] EU blander sig i mere og mere. Arbejdsmarkedet, vores pensioner og velfærdssystemer. [...] Bliver forbeholdet afskaffet, er der ingen vej tilbage. Så fanger bordet."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af John Havmann Eriksen, Frederiksberg, som blandt andet skriver: "Når vi ikke engang kan blive enige i EU om at sanktionere fælles mod Rusland, hvordan skal vi så blive enige om en EU-(angrebs) hær? For Danmarks bedste: Stem nej."
Jyllands-Posten, s. 28, 29; Ekstra Bladet, s. 16, 17; Information, s. 18; Altinget, mandag (31.05.2022)

Ny måling spår, at kun hvis noget »helt uforudsigeligt« sker, kan nejsiden vinde
Flere af dagens aviser skriver om det seneste nyt indenfor afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. I følge den seneste megafon måling er 19 procent af vælgerne fortsat i tvivl om, hvad de skal stemme mens 65,4 procent vil stemme ja og 34,6 procent vil stemme nej, skriver Kristeligt Dagblad og Politiken. "Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke det bliver et ja på onsdag. Hver gang der er en, som stemmer imod, er der to, som stemmer for. Der skal ske et eller andet helt uforudsigeligt de næste par dage, og det er ikke noget, kampagner kan rykke på. Jeg har næsten ikke fantasi til at forestille mig, hvad det skulle være, der kunne rykke på det," siger Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet, ifølge Politiken. Flere eksperter mener, at det har været en usædvanligt afdæmpet valgkampagne op til EU-afstemningen, skriver Kristeligt Dagblad. "Ja-kampagnen er kommet utrolig sent i gang. Der har været meget få plakater oppe, og ja-sigerne har været tilbageholdende med at stille op i debatter. Det er, som om man fra ja-siden har lagt en strategi om, at jo mindre man kunne tale om forsvarsforbeholdet, desto lettere ville det nok være at få danskerne til at stemme ja," mener Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti og fortsætter: "Ja-siden har valgt at bruge den ulykkelige krig i Ukraine som omdrejningspunkt for afstemningen, selvom alle godt ved, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil få nogen som helst betydning i forhold til Putin. Når afstemningen foregår på bagtæppet af en krig i Ukraine, så vil mange danskere måske ikke tænke så meget over de senere konsekvenser af et militært samarbejde. En hel del danskere vil de kommende måneder og år blive overraskede over at se, at EU's primære engagement er i Afrika." Jens Joel, Socialdemokratiets EU-ordfører synes dog ikke at kunne genkende Messerschmidts holdning til, at debatten forud for EU-afstemningen har været tam. "Tidligere har man ofte beskyldt ja- og nej-siden for at føre skræmmekampagner. Denne gang har kampagnen været rimelig saglig. Det har været en folkeafstemningsvalgkamp som mange andre, men jeg oplever, at der har været en større alvor og eftertænksomhed end tidligere, og det synes jeg klæder den alvorlige sikkerhedspolitiske situation i Europa," siger han. Formanden for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, mener at politikerne har lært af tidligere skræmmekampagner. "Man kan ikke skræmme folk til noget. Vi har helt bevidst været meget anerkendende over for tvivlen og helt klart mere afdæmpede. Jeg synes ikke, vi fører mindre kampagne, men måske mindre aggressivt, mindre in your face - vel vidende, at hvis man overfuser folk, kan de godt få nok. Vi skal have tillid til, at danskerne nok skal få gjort deres mening op, og de vil i hvert fald ikke fortælles, hvad de skal stemme. Det er der ingen af os, der kan lide," siger hun og fortsætter: "Det der med at sige, at hvis vi ikke stemmer ja, kommer der pædofile til Danmark, går ikke. Sådan noget tror jeg, vi har lært af." Sune Steffen Hansen, partner hos Rud Pedersen og tidligere politisk rådgiver i Socialdemokratiet mener, at der har været "en ikkeeksisterende kampagne," siger han ifølge B.T. Han har de sidste par uger afviklet fokusgrupper, for at finde ud af danskernes tanker i forhold til afstemningen. "Generelt har langt de fleste efterspurgt mere viden om forbeholdet, og hvilke konsekvenser det vil have at fjerne det. Men de vil ikke have den viden fra politikerne," siger han.

Pernille Vermund, Nye Borgerlige har skrevet i en kommentar på Facebook, at hun tror på et ja, selvom hun selv stemmer for et nej, skriver B.T. Vermund og Morten Messerschmidt (DF) har ingen tricks til at overtale vælgerne til at stemme nej de sidste par dage op til valget. Dog har Messerschmidt lige inviteret Geoffrey Van Orden, mangeårigt medlem af Europa-Parlamentet, til Danmark, for at tale om, hvorfor Van Orden mener, at Danmark ikke skal droppe forbeholdet og i stedet fokusere mere på Nato. Dog er Mai Villadsen, Enhedslistens politiske ordfører, gået 100 procent ind de sidste par dage inden valget, da der fortsat er "rigtigt mange, som ikke har bestemt sig endnu" og "derfor er vi meget aktive på sociale medier, vi er til stede på gaden og har banket på døre på danske kollegier."

Information skriver i dag om Enhedslisten og Dansk Folkepartis modstand mod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet og deres valgplakater. Enhedslisten har produceret tre valgplakater, hvor ordet 'bevar' er skrevet med rødt. Dans Folkeparti har fokus på Nato på deres valgplakater og domineres af teksten 'Nej til mere EU'. Desuden har Inger Støjberg for nylig givet stærkt udtryk for at stemme nej til afskaffelse af forbeholdet 1. juni. Ekstra Bladet har også opfordret stemmerne til at stemme nej og lancerede en stor nejkampagne både på avisforsider og bybusser, som skabte stor kritik fra flere eksperter.
Politiken, s. 8; B.T., s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3; Information, s. 9 (31.05.2022)

Prioriterede historier

Olien er stadig EU's største problem i forholdet til Rusland
Et forbud mod import af russisk olie skaber splittelse mellem EU-landene. Det skriver Jyllands-Posten. EU's olieembargo bliver, hvis den vedtages, en del af EU's sjette sanktionspakke overfor Rusland. Olieembargoen skal træde i kraft om otte måneder, men blandt andet Ungarns premierminister, Viktor Orban, føler sig udfordret af embargoen. "Ud af det blå har vi så fået en idé om embargo og sanktioner på olie, der ikke håndterer Ungarns udfordringer med forsyningssituationen," udtaler Viktor Orban blandt andet. Samtidig er der uenighed om, hvordan man skal håndtere kommunikationen med Rusland og landets præsident, Vladimir Putin. Lørdag talte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron og Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler med Vladimir Putin i 80 minutter. En samtale, som formanden for udenrigsudvalget i Estlands parlament kaldte for "hjernedød". "Det er utroligt, hvordan Frankrig og Tyskland utilsigtet baner vejen for nye voldshandlinger fra Rusland," sagde Marko Mihkelson. Statsminister Frederiksen (S) udtaler generelt, at "selvfølgelig kan man ikke tale med Rusland på samme måde, som vi har gjort igennem mange år. Man skal aldrig sige nej til dialog, men jeg synes, man skal være varsom med, hvad man foretager sig i den her situation, når der er så voldsomt et angreb på et demokratisk og indtil for kort tid siden frit europæisk land," udtaler Mette Frederiksen.

Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler, siger, at EU-landene arbejder konstruktivt for at nå til enighed om en olieembargo mod Rusland. Det skriver Berlingske. Det er nu mere end tre uger siden, at EU-Kommissionen fremlagde udspillet til den sjette sanktionspakke. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er ikke helt sikker på, at man når til enighed foreløbig, og forventer, at der skal bruges mere tid, før man er klar til at indføre et embargo mod russisk olie. "EU-Kommissionen og det franske formandskab har arbejdet intensivt i de seneste dage på at fremme dagsordenen. Vi er der ikke endnu, men sagen er helt sikkert modnet," udtalte Ursula von der Leyen inden denne uges ekstraordinære topmøde i Bruxelles. "Mine forventninger er lave i forhold til at løse sagen inden for de næste 48 timer. Men jeg er overbevist om, at der er en mulighed derefter, uddybede Ursula von der Leyen og fortsatte: "Vi har en nøgle til succes: Det er solidaritet med Ukraine og enighed i EU.". Ungarn vil gerne støtte op om en embargo, men det kræver, at der først findes en løsning på energimanglen i blandt andet Ungarn. "ssionen, at man har foreslået sanktionerne, inden man har fået en løsning på energimanglen, som en olieembargo vil forårsage. "Vi er klar til at sige ja til den sjette sanktionspakke. Men det kræver, at vi får en løsning først. Det har vi ikke fået," udtaler Viktor Orban. Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det uhyre vigtigt, at EU-landene bliver enige om den sjette sanktionspakke. Det skriver Politiken. "Vi skal lægge så hårdt et pres på Rusland som overhovedet muligt for at få stoppet krigen i Ukraine, og derfor er det vigtigt at få den sjette sanktionspakke, som jo indeholder olie, og som derfor vil være et effektivt våben i forhold til Rusland. Så det er meget, meget vigtigt, og det er også det vigtigste i de her dage," udtaler Mette Frederiksen, som deler den ungarske kritik af sanktionspakken. "Jeg synes, der er en tendens til altid at skyde skylden på nogle andre og gøre det til et processpørgsmål. Der er ikke nogen, der kunne forudsige den krig, der er i Ukraine nu. Heldigvis har vi vedtaget mange sanktioner fra starten af, nu skal vi videre med den sjette. Og vi ved jo, at Ungarn og et par andre lande står i en særlig udfordring, fordi man er meget afhængig direkte af den russiske olie, og det må vi så forsøge at finde en løsning på. Men min opfordring vil være, at vi får den sjette sanktionspakke på plads og får lagt det hårdest mulige pres på Rusland," siger Mette Frederiksen, som forklarer, at Danmark er tilhænger af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. "Det er helt rigtigt, at Danmark fra starten har sagt, og det kommer jeg også til at gentage på mødet i dag og i morgen, at vi er tilhængere af de hårdest mulige sanktioner. Vi skal have lagt et endnu hårdere pres på Rusland, så vi får stoppet krigen og de forbrydelser, der bliver begået i Ukraine. Vi har også sagt fra starten, og det vil jeg også gentage i disse dage, at vi ønsker, at EU står samlet med vores øvrige allierede, og at vi får en sjette sanktionspakke på plads i enighed. Og det er jo så det, vi forhåbentlig finder et resultat af inden for de næste dage."

Prisen på benzin presses for tiden op, blandt andet af EU's forhandlinger om den sjette sanktionspakke mod Rusland. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. 28. maj var benzinpriserne steget 40 procent i forhold til samme tid sidste år.

Og sanktionskrigen mellem EU og Rusland kan sende olieprisen i vejret og øge prisen på benzin. Det vurderer Jyske Bank i en prognose, skriver Børsen. Jan Bylov, Oliestrateg i Jyske Bank kalde de mulige scenarier forude for "ekstreme," og siger, at et EU stop af import af russisk olie og gas vil få "store konsekvenser."

I en leder i Ekstra Bladet skriver Mads Kastrup, avisens opinionsredaktør, blandt andet: "Priserne løber amok. Vi taler krig, rentestigninger, inflation, splintrede sparegrise og fordyrede offentlige byggerier for milliarder. Og så er der os forbrugere. [...] Hvordan kan priser på et angiveligt liberalt marked som netop dagligvarer være så enslydende? Med henvisninger til stigende udgifter for fødevareproduktionen, transport med mere når alle Coop- og Salling-supermarkeder på mærkværdig vis frem til nogenlunde lige høje priser. Smører virksomhederne lidt ekstra på prisen? Hvorpå vi henvises til at forbande russerne? Alene mistanken burde være nok til at nedsætte en priskommission. Vi har som bekendt mange kommissioner i Danmark. Det er en måde at blotlægge ting af væsentlig betydning for demokrati såvel som borgere og forbrugere på. [...] ENHVER KAN konstatere, at priserne er steget overalt i verden. Men hvem vil ikke gerne se eksempelvis en prissammenligning EU-landene imellem? Danske priser har før været knap en halv gang dyrere end EU's gennemsnit. Og hvor står vi nu? Snart vil en liter benzin efter sigende runde 20 kroner. Hvilket måske har sin åbenlyse forklaring i krigen i Ukraine. Men at alle andre varer synes at følge med i stigningen, er ikke helt logisk, heller ikke selvom man taler åbenlyst højere energi- og transportomkostninger."
Jyllands-Posten, s. 8, 13; Berlingske, s. 2, 13; Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 28; Børsen, s. 2 (31.05.2022)

Når Ørsted siger nej til Putins krav, kan Danmark mangle gas til næste vinter
Efter Ørsteds udmelding om, at man ikke vil betale for russisk gas med rubler, er mere end halvdelen af den danske gasforsyning truet. Det skriver Politiken. Gazprom har lukket for gashanerne til Finland, Bulgarien og Polen, efter at de tre lande har afvist at betale med rubler. "Det er en alvorlig situation. Min vurdering er, at vi kommer til at mangle gas til næste vinter. Det kan komme til at se lidt grimt ud", siger seniorforsker Trine Villumsen Berling, forsker i energi- og sikkerhedspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med særlig fokus på den russiske naturgas. Trine Villumsen Bering forklarer, at en lukning af hanerne betyder, at EU-landene i højere grad skal begynde at tage fra gaslagrene allerede denne sommer. "Hvis vi bruger af lagrene nu, kommer vi til at mangle gas til virksomhederne og til husene til vinter", forklarer Trine Villumsen Bering. Mandag manede Energistyrelsen til ro. "Vi har stadigvæk gas i Danmark, og forbrugerne kan stadig få leveret gas. Vi forventer ikke, at det vil blive ændret, selv hvis Rusland stopper salg af gas til Ørsted. Men vi har planer klar, hvis situationen bliver forværret", udtaler Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, i en pressemeddelelse. Selvom EU-Kommissionen flere gange har fastslået, at det vil være et brud på EU's sanktioner mod Rusland, at betale for gas med rubler, så har der ifølge medier været intensiveret dialog mellem EU-Kommissionen og Frankrig og Tyskland om at acceptere kravet om betaling for gas i rubler. Indtil videre har det store italienske energiselskab ENI accepteret at betale for gas med russiske rubler. Følger flere efter, så er det lykkes Putin at forstyrre den Europæiske konsensus, siger Trine Villums Bering: "Målet er at udstille Europas blinde vinkel på energi. Det er at forsøge at sætte en kile ind i den enighed, der var opnået i EU i begyndelsen af Ukraine-krigen," forklarer Trine Villums Bering.

Berlingske skriver, at både Tyskland og Italien har givet deres energiselskaber tilladelse til at benytte sig af en omtalt fremgangsmåde med flere konti hos Gazprom-bank, da man ikke anser denne fremgangsmåde som værende et brud på EU-sanktionerne. Ifølge Politico har også selskaber i Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien accepteret Gazproms krav.

For at være rustet til en eventuel lukning af russiske gasleverancer har Ørsted indkøbt gasreserver og fyldt lagre i Tyskland og Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. Derudover indkøbes der så meget biogas som muligt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bakker op om Ørsteds afvisning af de russiske betalingskrav. Det skriver Berlingske og B.T.. "Vi bakker Ørsted op. Det er et uacceptabelt krav fra russisk side, at der skal betales i rubler. Det er en del af den måde, Rusland udfordrer os allesammen på. Så vi bakker Ørsted op i deres beslutning. Og også i de ord, der er faldet i dag," udtaler Mette Frederiksen.
Politiken, s. 12; Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 7, 8; B.T., s. 11; Børsen, s. 4, 4 (31.05.2022)

Det digitale indre marked

Kollerup presset til at trække regulering af sociale medier tilbage
Altinget skriver mandag, at EU-Kommissionen har tænkt sig at blokere den danske regerings forslag om regulering af de sociale medier og at erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu har trukket lovforslaget tilbage.
Altinget, mandag (31.05.2022)

Nye stramninger i omstridt logningslov glæder teleselskaberne
Tele- og internetselskaber er glade for EU-dom, som tvinger Justitsministeriet til at ændre på den to måneder gamle lovændring om indsamling af danskenes tele- og internetoplysninger. Det skriver Berlingske. "Som konsekvens af den seneste EU-dom står det klart, at den såkaldte generelle og udifferentierede logning kun må bruges til bekæmpelse af terror og nationens sikkerhed, hvilket vi er enige i. Derfor vil man nu ændre reglerne, så det præciseres, at indsamlede oplysninger alene kan udleveres til sådanne sager," forklarer Jacob Willer, direktør for telebranchens organisation, Teleindustrien Danmark. Som konsekvens ophørte teleselskaberne øjeblikkeligt efter EUs domsafsigelse med at udlevere de indsamlede data. Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er indkaldt til åbent samråd i Folktingets Retsudvalg torsdag kl. 10.15. Udvalget ønsker en redegørelse for, hvilken indflydelse EU-dommen vil have på indsamlingen af danske borgeres data, samt hvilken betydning det vil have for politiets efterforskning af alvorlige forbrydelser.
Berlingske, s. 9 (31.05.2022)

Finansielle anliggender

Riskoappetit og inflation sendte renten op
Inflation er endnu en gang i søgelyset forud for næste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB, skriver Børsen og Jyllands-Posten. "Højere end ventet inflation vil presse renterne op, da det vil øge sandsynligheden for en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint på Den Europæiske Centralbanks rentemøde i juli," skrev Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i en analyse mandag morgen, ifølge Børsen og Jyllands-Posten. Christine Lagarde, ECB's øverste chef, indikerede desuden i sidste uge, at der vil forekomme renteforhøjelser på 25 basispoint i juli og september.
Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20 (31.05.2022)

Interne anliggender

Kasper Støvring: Dansk Folkeparti har forspildt en oplagt chance
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har begge mål om dansk EU-exit, men de kæmper begge om at være det mest EU-kritiske parti i Folketinget, selvom et flertal af det ene partis vælgere vil egentlig helst blive i EU, skriver Berlingske. En undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at for de adspurgte, som ville stemme på Dansk Folkeparti ved næste valg, ville 49 procent blive i EU, hvor det for Nye Borgerliges vælger kun er 23,9 procent. "Tidligere var DF virkelig skarpe på EU, fordi de havde det for sig selv. Og Morten Messerschmidt fik kanonvalg i både 2009 og 2014. Nu er han nærmest den eneste af Dansk Folkepartis politikere, der taler om EU. Han er en enmandshær, men det kan ikke konkurrere med det meget skarpe budskab, som Nye Borgerlige repræsenterer," siger den konservative forfatter og debattør Kasper Støvring.
Berlingske, s. 25 (31.05.2022)

Når EU bliver altings målestok
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af Anders Thyrring Andersen, sognepræst og litteratur-historiker, som blandt andet skriver: "I morgen skal der stemmes om forsvarsforbeholdet, og den 5. juni skal Danmarks Grundlov fejres. [...] Der er tilsyneladende ingen bundgrænse, når det gælder at lokke befolkningen til en stadigt højere grad af myndighedsafgivelse til EU. [...] Midt i det almindelige traditionstab, som kulturradikalismen og marxismen i nogle årtier udsatte landet for, gik med i købet den bevidsthed om Grundlovens ukrænkelige betydning, der historisk set er fundamentet for den lighedstanke, de samme kræfter partipolitisk ivrede for. [...] Skræmmeeksemplet er medlemskabet af EF/EU. [...] Baggrunden var, at Danmark skiller sig ud fra de øvrige EU-lande, idet Grundlovens paragraf 20 slår fast, at beføjelser, som ellers tilhører danske myndigheder, kan overdrages til mellemfolkelige organisationer i nærmere bestemt omfang. [... ] Marlene Wind ”peger på, at de øvrige EU-lande har moderniseret deres grundlove, så de bedre passer til den måde, man samarbejder internationalt i dag”. [...] For det første konstaterede en professor i statskundskab med beklagelse, at Grundloven ikke er moderniseret i tilstrækkelig grad. Dermed bekræftes samtlige de skrækforestillinger, danske EU-modstandere har haft og ytret lige siden den første afstemning i 1972. Når målestokken er EU, er det forfærdeligt generende at have en forældet grundlov, der kræver folkeafstemninger for at afgive landets suverænitet. [...] For det andet forudså professoren, at der snart ikke vil være mere at sende til folkeafstemning, fordi landets suverænitet allerede er afgivet i næsten fuldstændigt omfang."
Kristeligt Dagblad, s. 6 (31.05.2022)

Sag om stemmesedlen mørkelægges og trækkes i langdrag op til valgdagen
Udenrigsministeriet ikke vil udlevere dokumenter, før danskerne skal stemme og det kritiserer nej-sidens Morten Messerschmidt, som er formand for Dansk Folkeparti, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. "Det er så tydeligt, at denne folkeafstemning er omgærdet af både manipulation og nu også mørkelægning i et omfang, så den formodentlig må gå over i danmarkshistorien som den mest forrykte" siger Messerschmidt. Jyllands-Posten har spurgt, hvorfor ministeriet ikke udleverer alle sagens akter i god tid inden valgdagen, men det svarer ministeriet ikke på. I stedet forklares det i en skriftlig kommentar, at sagen trækker ud, fordi der er tale om "et meget stort antal dokumenter", som nu behandles efter offentlighedslovens regler. Ekstra Bladet har også forsøgt at få en kommentar fra Undenrigsministeriet, men de er ikke vendt tilbage.
Jyllands-Posten, s. 8; Ekstra Bladet, s. 4-5 (31.05.2022)

Klima

Central klimateknologi står foran svær opskalering
Danske elektrolysevirksomheder som Topsoe og Green Hydrogen Systems står over for udfordringer og udenlandsk konkurrence i kampen om at producere fremtidens grønne brintanlæg, skriver Børsen. "Udfordringen for alle elektrolyseselskaber er lige nu, om vi kan opskalere nok til at møde den efterspørgsel, der kommer. Alle vil gerne komme først. Vi forudsiger, at vi kan bygge fabrikker og producere til visse priser, men vi bliver nødt til at besvare spørgsmålet om opskalering," siger Peter Blennow, chefforsker ved Topsoe. En række EU-lande har i kapløbet om opskalering af brintprojektet modtaget en såkaldt IPCEI-støtte, der gives til projekter af særlig væsentlighed for hele EU. Der er imidlertid ingen støtte på vej til Danmark. "Med sådan en ballast står man meget stærkere i at styre risiko, og produktionsopbygningen og konkurrenceevnen bliver også landets problem og ikke kun den enkelte virksomheds. Det er en kedelig situation for danske elektrolysevirksomheder," siger Henrik Lund Frandsen, seniorforsker ved DTU.
Børsen, s. 10 (31.05.2022)

Der skal ske et paradigmeskifte for at rette op på biodiversiteten
Børsen bringer en kommentar af Mads Steinmüller, chef esg-specialist, Danica Pension, som blandt andet skriver: Biodiversiteten er under stort pres, og det forværrer klimakrisen og har en potentiel stor social og økonomisk slagside. [...] Naturen er livsgrundlaget for samfundet, virksomheder og mennesker, og det stillede FN skarpt på den 22. maj med International Day for Biological Diversity. [...] Alle lande bruger flere ressourcer, end naturen giver på et år, og det overtræk resulterer i et alarmerende tab af biodiversitet. [...] Naturen, økosystemerne og dyrelivet er nemlig vigtige brikker i at indfri Parisaftalen, da de absorberer en stor del af vores CO2-udledning. I dag arbejder danskernes store pensionsformue på ca. 5000 mia. kr. for den grønne omstilling, og den kan også blive sat i spil til gavn for biodiversiteten. [...] Senere i år afholdes topmødet COP15, hvor verdenslandene forhåbentligt bliver enige om biodiversitetsmål. I lighed med Paris-aftalen vil det give virksomhederne nogle sigtelinjer og øge incitamentet til at passe på naturen, og vi vil kunne kanalisere pensionsinvesteringer til projekter og virksomheder, der har viljen til at gøre en positiv forskel for miljøsystemerne. [...] Fra dansk side kan man med fordel løfte biodiversitet ind i de eksisterende klimapartnerskaber, hvor Danmark har sat hegnspæle for, hvordan forskellige sektorer bidrager til Danmarks 2030-klimamål. Det vil skabe en fælles retning og sikre, at Danmark bidrager til at løse to af verdens største udfordringer på samme tid. Vi vil også kunne bygge videre på klimapartnerskabernes succes med offentlig-private samarbejder, som har været med til at sætte danske virksomheders klimaløsninger og grønne pensionsinvesteringer på verdenskortet. [...] Biodiversitet er en del af den kommende lovgivning i EU, den såkaldte EU-taksonomi."
Børsen, s. 11 (31.05.2022)

Minister indleder forhandlinger om 6,3 mia ton plastikaffald
Danmarks miljøminister Lea Wermelin (S) deltog i sidste uge på et topmøde i Schweiz til World Economic Forum, hvor toppen af det globale erhvervsliv og politikere skulle diskutere forurening af plastiskaffald, skriver Børsen. En kontrakt mellem 200 af verdens nationer er så småt gået i gang på topmødet. Wermelin havde fokus på plastikaftalen, som skal være afsluttet ved udgangen af 2024: "Engangsplastik kan aldrig blive bæredygtigt, og derfor har vi allerede i EU taget initiativ til at gøre op med den del af produktionen. Det er blandt andet det momentum, vi skal bruge, når vi indleder forhandlingerne," siger hun samtidig med, at hun erkender, at det ikke er alle erhvervsinteresser, der er lige glade for at begrænse produktionen af engangsplastik. EU og medlemslandene har taget initiativ til at løse problemet med et såkaldt udvidet producentansvar, som skal træde i kraft senest i 2025. Det vil betyde, at virksomheder, som sender plastik på markedet selv skal finansiere sortering og indsamlingen af affaldet.
Børsen, s. 2 (31.05.2022)

Konkurrence

Vestagers højre hånd går til investeringsbank
Kim Jørgensen, som har tidligere været kabinetschef og højre hånd for konkurrencekommissæren, Margrethe Vestager, forlader nu jobbet til fordel for et job i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), skriver B.T. og Altinget mandag. Stina Soewarta bliver den nye kabinetschef for Vestager, hun er uddannet advokat fra København og Lund og har bestredet en række stillinger i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. "Jeg glæder mig meget til at byde Stina ombord. Jeg kender hendes færdigheder, måden hun arbejder på og jeg værdsætter og deler hendes tilgang til samarbejde," lyder det fra Margrethe Vestager ifølge Altinget mandag.
B.T., s. 10; Altinget, mandag (31.05.2022)

Migration

Dansk sygeplejerske i Belarus: Nu sender Rusland migranter mod EUs grænser
Sygeplejersker Kamma Skaarup fra Læger Uden Grænser, beretter, at antallet af ikke-ukrainske flygtninge i Belarus igen er stigende. Denne gang kommer de også fra Rusland, hvorfra de sendes imod EUs grænser. Det skriver Berlingske. I efteråret søgte tusindvis af verdens flygtninge mod Belarus, som lokkede med visa og genvej til EU. Det var Belarus måde at hævne sig på EU over unionens sanktioner mod landet. I 2015 lagde Rusland pres på den finske grænser ved hjælp af migrantstrømme. Men, det er ikke dokumenteret, at Russerne denne gang også hjælper migranterne, eller om de blot lader dem rejse fra mod Belarus og EU. Vladimir Barbin, Ruslands danske ambassadør, afviser beskyldningerne, og påpeger, at Rusland har meget stramme visumregler for personer fra "migrationsfarlige lande". "Disse krav er der ikke blevet slækket på," siger Vladimir Barbin.
Berlingske, s. 18 (31.05.2022)

Mette Frederiksen taler om sammenhold, men går solo på et helt centralt område
Berlingske bringer en kommentar af Michael Kristiansen, journalist, rådgiver og kommentator, som blandt andet skriver: "Den russiske invasion af Ukraine har skabt en ny og barsk virkelighed i Europa, der ifølge ikke mindst statsministeren har fået EU-landene til at rykke historisk tæt sammen. [...] Nu handler afstemningen således om sammenhold med vores vigtigste allierede. [...] Og dog. For sideløbende med statsministerens insisteren på nødvendigt europæisk sammenhold fortsætter regeringens bestræbelser på at etablere et dansk flygtningecenter i Rwanda med uformindsket styrke. Udover landets ubestridte udfordringer med overholdelse af elementære menneskerettigheder, anslag mod homoseksuelle og meget andet problematisk, så er projektet i hele dens tankegang det stik modsatte af sammenhold og solidaritet med vores europæiske allierede. [...] Det nuværende europæiske asylsystem er brudt sammen, det er usolidarisk (det rammer nu primært ikke Danmark), det er inhumant med tusindvis af druknede mennesker på åbent hav, det understøtter kriminelle menneskesmuglere, og det hjælper nødvendigvis ikke de mennesker, der har allermest brug for hjælp. EU har endnu ikke magtet at finde på holdbare løsninger, og svaret er ikke "wir shaffen das", for det gør vi ikke. [...] Indtil nu er regeringens planer om centret i Rwanda omgivet af næsten lige så meget mystik og hemmeligholdelse som landforræderisagerne imod tidligere FE-chef Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Men protesterne fra "vores vigtigste allierede" er allerede skarp, fordi det netop er et usolidarisk og egoistisk forsøg på at undslå sig ansvaret for et fælles europæisk problem. [...] Det vigtigste er ikke selve centret, men at Danmark får sendt et klart signal til både menneskesmuglere og mennesker på flugt om, at I kan godt slette Danmark fra jeres liste. Det virker sandsynligvis. Men det har intet med sammenhold at gøre. Slet ikke med vores vigtigste allierede."
Berlingske, s. 26 (31.05.2022)

Retlige anliggender

Glem ikke erhvervslivets retssikkerhed
I Kroniken i Børsen skriver Merethe Eckhardt, udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen blandt andet: "Når der afsiges dom i en sag, er dommen altid vigtig. [...] For den siger noget om, hvordan afgørelser i lignende sager vil falde ud. Derved føjes nye mønstre til det fintmaskede net, som danner retspraksis i Danmark, og som giver virksomhederne en høj grad af retssikkerhed. Det øger incitamentet til at investere i Danmark, fordi man ved, hvad der gælder; ved, at man kan støtte ret på sin kontrakt; og ved, at alle bliver behandlet lige efter loven. [...] I vores nylige brugerundersøgelse var det erhvervslivet, der var mindst tilfreds med sagsbehandlingstiden ved retten. [...] Hvis en virksomhed vælger at gå til domstolene, er den sikret en afgørelse af høj faglig kvalitet, der bygger på gældende ret og tidligere praksis. [...] I EU's årlige Justice Scoreboard 2022 vurderes Danmarks domstoles uafhængighed desuden igen helt i top - både ifølge den danske befolkning og det danske erhvervsliv. For at vi kan bevare den høje retssikkerhed, er det dog en forudsætning, at der hvert år bliver behandlet et vist antal civile sager ved domstolene. [...] Men retssagerne er fortsat meget vigtige. Det er dem, der offentliggøres, så alle kan kigge med, drøfte rigtighed og orientere sig i for at kunne forudsige deres egen retsstilling i lignende sager. De er derfor grundfundamentet for vores samfund. [...] Hos Danmarks domstole ser vi løbende på, hvordan vi kan sikre bedre og mere smidige processer for brugerne fra erhvervslivet. Det handler selvfølgelig om at arbejde for, at sagsbehandlingstiden bliver kort. Et andet af vores mål er at sikre brugerfokus. [...] Det er min oplevelse, at det er en god dialog, der fører brugbare løsninger med sig. For erhvervslivet er en vigtig bruger af retsvæsenet, og domstolene er et centralt forum for at løse erhvervslivets tvister. Det er vigtigt, at virksomhederne ved det og bruger domstolene."
Børsen, s. 34-35 (31.05.2022)

Sikkerhedspolitik

Det amerikanske forbehold kan holde mig vågen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jimmy Burnett Nielsen, tidligere rektor fra Kokkedal, som blandt andet skriver: "En morbid morsomhed går igennem Europa: Vi er villige til at udkæmpe næste europæiske krig til sidste amerikanske soldat. Det kommer dog ikke til at ske, for USA har sit helt eget forsvarsforbehold, som ikke er det, vi danskere skal stemme om den 1. juni. [...] Der er intet, der varer evigt. Hverken Nato eller EU. Og slet ikke, som vi kender dem i dag. Tiderne skifter, og begge sammenslutninger vil undergå forandringer. Nato kommer helt sikkert til at gøre det, for USA kan ikke smøre sit sikkerhedspolitiske smør så tyndt ud på jordskorpen og samtidig være i stand til at håndhæve sine interesser i Stillehavet. EU tør jeg af mange årsager slet ikke spå om. At satse sikkerhedsmæssigt kun på Nato vil svare til at lægge alle sine æg i én kurv. Som en god pensionskasse bør vi sprede vores investeringer og sikkerhedsmæssigt satse både på et fremtidens Nato og et fremtidens EU. Så kan vi både være på vagt og sove trygt om natten."
Jyllands-Posten, s. 29 (31.05.2022)

Det er Vestens sammenhold, der bekymrer Erdogan, ikke deres støtte til kurdere
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Mustafa Kemal Topal, Ph.D, adjunkt, København, blandt andet: "Tyrkiets præsident Erdogan har igen overrasket verdenssamfundet ved at udtrykke sin betænkelighed ved at imødekomme Sveriges og Finlands ansøgning om optagelse i Nato. Hans begrundelse er, at de to lande støtter og huser terrorister - nærmere bestemt kurdere, som ifølge den tyrkiske præsident støtter PKK-bevægelsen. Men hvorfor skulle Sverige og Finland støtte PKK, når disse to lande er medlem af EU, som allerede betragter PKK som en terrororganisation, og hvorfor skulle Erdogan først nu brokke sig over dem? Svaret skal findes i, hvordan Erdogan og hans tilhængere reagerede på Vestens, især EU's, reaktion mod Putin. Erdogan var bange! Og i chok. Det er derfor, der kom en sen udmelding fra Erdogan om Putins invasion i Ukraine. Erdogan forventede ikke, at Vesten ville reagere i samlet flok mod Putin. Og Erdogans støtter begyndte for første gang at overveje, om Vesten også kan gøre det sammen mod Erdogan? Det gik også op for Erdogan, at verden nu var på vej i en ny retning. [...] Det skræmmer Erdogan at opleve, at EU fra den ene dag til den anden opsiger en livsvigtig gasaftale med Rusland. Det betyder, at EU også kan gøre det samme for flygtningeaftalen med Tyrkiet og muligvis også vil bede Tyrkiet om at undgå at destabilisere sine nabolande, hvor Tyrkiet med alle midler støtter jihadister. Erdogan har dog fundet lidt ro, da Tyrkiet er blevet udpeget til at mægle mellem Ukraine og Rusland i forhold til en mulig fredsaftale. Og udsigten til, at Putins oligarker i fremtiden kan bruge Tyrkiets banker, og at Tyrkiet som nabo til Rusland muligvis kan fritages for EU's sanktioner mod Rusland, skaber en vis optimisme - som der er hårdt brug for. Den tyrkiske økonomi ligger nærmest i ruiner for tiden. USA og EU begyndte fra krigens begyndelse at anvende et mere venligt sprog mod Erdogan i håbet om hans støtte til fredsaftalen, og der sporedes en optimisme for, at Tyrkiet måske ville lægge lidt afstand til Rusland, som Tyrkiet ellers i de seneste mange år har opbygget en alliance med. [...] Det, som Erdogan især er bekymret for i forhold til Sverige og Finland, er, at disse to lande med deres hidtidige neutralitet og et øget fokus på menneskerettigheder muligvis kan være med til at ændre magtbalancen i Nato. Medlemslandene har ikke nødvendigvis været glade for Tyrkiets militære aggressioner mod nabolande og lande som Libyen, hvilket man af strategiske årsager har vendt et blindt øje til."
Jyllands-Posten, s. 31 (31.05.2022)

Finland og Sverige som Nato-medlemmer vil gøre Danmark til en baglinjestat
Altinget bringer en kommentar af Mikkel Vedby Rasmussen, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "Finland og Sverige bliver med al sandsynlighed medlemmer af NATO i løbet af efteråret. Men allerede inden traktaterne er underskrevet, har Storbritannien og USA givet sikkerhedsgarantier, som reelt betyder, at et angreb på dem vil være at regne for et angreb på et NATO-land. Finland og Sveriges medlemskab af NATO er det bedste, som kunne ske for Danmark i den nye sikkerhedspolitiske situation. Med Putins erobringskrig kunne vi ikke længere fortrænge, at Rusland udgjorde en trussel, men vi og vores allierede var sårbare overfor et russisk angreb i Østersøområdet. Havde Putin valgt at slå til mod de baltiske lande i stedet for Ukraine, havde NATO haft mere end svært ved at forsvare dem. [...] Danmark vil uden tvivl være taknemlig både for det militære og politiske bidrag som Finland og Sverige giver. Flere nordlige medlemmer vil holde NATO's opmærksomhed på regionen også efter Ukrainekrigen er slut. Men med vores nordiske broderfolk i alliancen skal vi dele amerikanernes opmærksomhed og dele det bidrag i form af territorium, som hidtil har været Danmarks alene."
Altinget (31.05.2022)

Fransk EU-journalist: Det handler om det signal, Danmark vil sende til verden
Afstemningen om det danske EU-forsvarsforbehold betyder meget for danskerne, men knapt så meget for resten af Europa, siger den franske EU-korrespondent Jean Quatremer. Det skriver Berlingske. Stemmer danskerne nej på onsdag vil det ikke komme som en overraskelse, mens et ja måske vil kunne afføde lidt mere spalteplads i de franske aviser, mener Jean Quatremer, som sammenligner Danmarks rolle i EU med Storbritanniens før Brexit. "Storbritannien er et gammelt verdensrige, så for dem var det utåleligt ikke at spille en central rolle i EU. Det er lettere for Danmark at acceptere at spille en marginal rolle i EU, fordi det er et lille land med et par millioner indbyggere. Man ser ikke sig selv som en verdensmagt," siger Jean Quatremer og fortsætter: "Vi har aldrig forstået, hvorfor Danmark ikke ville være med i det europæiske forsvar. I øjeblikket er det endda kun en idé. Men at tro, at fordi vi har Joe Biden i Washington, så er vi beskyttet imod amerikansk isolationisme, det er en alvorlig fejl. Hvis der i morgen kommer en isolationist som Trump, så er spørgsmålet om europæisk forsvar igen centralt. Og hvad vil danskerne så der? En begyndelse på et europæisk forsvar, som eventuelt kunne gøre, at vi modstod en russisk invasion - eller intet?"
Berlingske, s. 12 (31.05.2022)

Margrete Auken: Danmark skal have en stemme for at blive hørt
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken, MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation, som blandt andet skriver: "Forbeholdsdebatten har stort set kun handlet om hvilke missioner vi (ikke) kan være med i med vores forbehold. Men meget vigtigere og nok så spændende emner er reelt på bordet. Skønt EU's forsvarspolitik har været i traktaten i mange år er der reelt sket meget lidt på vigtige områder som eksempelvis samordning af våbensystemer. Men det vil sandsynligvis ændre sig. Europa må tage et langt større ansvar for sin egen sikkerhedspolitik, herunder også i sine nærområder, Balkan, Mellemøsten og Afrika, det har både amerikanske præsidenter (ikke kun Trump), Natos generalsekretær Stoltenberg og flere sikkerhedseksperter fastslået. Selvom samarbejdet er og forbliver mellemstatsligt og frivilligt, kommer der givetvis til at ske noget nu. Det er derfor på høje tid vi får afskaffet forbeholdet så vi kommer fuldt med, får stemmeret og dermed for alvor noget at skulle have sagt i det samarbejde. [...] For det er da tumpet helt frivilligt at give afkald på overhovedet at kunne gøre sig gældende i dette frivillige, men supervigtige samarbejde."
Altinget (31.05.2022)

Udenrigspolitik

EU's dilemma: Hvordan taler man med en mand som Putin?
Karin Axelsson, EU-korrespondent på Politiken skriver i en analyse blandt andet: "Kan man tale med Putin, hvis man betragter ham som en krigsforbryder? [...] Hen over weekenden har den tyske kansler, Olaf Scholz, og den franske præsident, Emmanuel Macron, brugt timer i telefonen med den russiske præsident for at afsøge mulighederne for våbenhvile og humanitære korridorer. Og det blev taget lunkent imod af nogle af kollegerne, da EU's 27 stats- og regeringschefer mødte op til topmøde i Bruxelles mandag. [...] "Man skal jo aldrig sige nej til dialog, men jeg synes, man skal være varsom med, hvad man foretager sig i den her situation, når der er så voldsomt et angreb på et indtil for kort tid siden frit demokratisk land", lød det fra Mette Frederiksen. Dermed lægger Danmark sig op ad de østeuropæiske og de baltiske lande, som har skubbet på for en uforsonlig linje over for Putin a la 'manden er for utroværdig og upålidelig til, at man overhovedet skal forsøge', mens de tre store lande, Frankrig, Tyskland og Italien, forsøger sig med en udstrakt hånd. [...] Samtidig er der rundt om bordet også en erkendelse af, at man ikke kommer uden om at tale med Putin. Blandt andet fordi russerne har belejret Sortehavet og dermed adgangen til den vigtige havneby Odesa, hvorfra Ukraine plejer at sejle langt størstedelen af sin korneksport. [...] Inden topmødet lod Putin forstå, at han kun var med på at diskutere sådan en løsning, hvis der samtidig bliver lempet på EU's sanktioner mod Rusland. Det vil ingen af landene høre tale om. [...] Også den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, begynder at mærke krigstrætheden og se enigheden knage i fugerne i unionen. [...] Da han mandag aften tonede frem på skærmen til EU-topmødet, betonede han i stedet vigtigheden af, at landene fortsat står sammen, både i forhold til sanktioner og til tilgangen til Putin. For uenighed kan den russiske præsident udnytte."
Politiken, s. 10 (31.05.2022)

Fødevarer: Blokade skaber sult i Afrika og uenighed i Europa
Ruslands blokade af Ukraines korn- og majseksport skaber hungersnød særligt i lande i Nordafrika og Mellemøsten, skriver Politiken. FN og EU og regeringer verden over har i flere uger forsøgt at finde en løsning udenom blokaden, men uden held. Derfor kontaktede Tysklands kansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Ruslands præsident Vladimir Putin i lørdags for at finde ud af, om Putin vil åbne den centrale havneby Odesa. Scholz og Macron "bemærkede den russiske præsidents løfte om at tillade skibe at tilgå havnen for at eksportere korn uden at det bliver brugt militært af Rusland," men "det vil helt sikkert kræve ophævelse af de relevante sanktioner," ifølge Putin. David Beasley, der leder FN's fødevareprogram, WFP, forklarede, at det vil være "en krigserklæring mod den globale fødevaresikkerhed," hvis det lykkes at få åbnet havnene i Odesa-regionen.
Politiken, s. 12 (31.05.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
31. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark