EU i dagens aviser tirsdag den 31. oktober 2023

Tophistorier

Hamas anklages af Israel for at placere bunker under hospital
Flere af dagens aviser beretter om situationen i Israel og Gaza og de reaktioner, den afføder rundt om i verden. Der er generel uenighed om, hvor store tabstallene er i Gaza. Ifølge Information hævder Israel og USA's præsident Joe Biden, at Hamas overdriver tallene. FN og ngo'er mener derimod, at tallene formentlig er troværdige. Det er Gazas sundhedsministerium, som er en del af den Hamas-kontrollerede regering, der opgør tabstallene, og repræsentanter fra hospitalerne i enklaven rapporterer ind i et fælles computersystem. Efter angrebet på al-Ahli Arab-hospitalet rapporterede Hamas om 471 døde, og amerikanske efterretningstjenester oplyste et tal mellem 100 og 300. Det er uvist, hvordan tjenesterne nåede frem til disse tal, men det er tilsyneladende dem, der ligger til grund for Bidens mistænkeliggørelse af Gazas sundhedsministeriums tal. FN og andre internationale organisationer og eksperter siger derimod, at Hamas gør et grundigt stykke arbejde for at indsamle korrekte tal. Mange af de læger og bureaukrater, der indsamler tal, er ifølge The Wall Street Journal ikke affilieret med Hamas. Og fordi tallene tidligere har været nogenlunde retvisende, mener både FN-kilder og ngo'er, at der er grund til også at tro på Hamas i den aktuelle krig. Chefen for Human Rights Watch i Israel og Palæstina, Omar Shakir, siger til The Guardian, at han ikke ser noget, der peger på, at tallene skulle være manipuleret. "Vi har monitoreret brud på menneskerettigheder i Gazastriben i tre årtier, og vi har generelt fundet, at data, der udgives fra sundhedsministeriet, er troværdige," siger han til avisen.

Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Stop bombardementerne, pas på de civile, lad hjælpen komme ind, og respektér krigens love. Det har i forskellige former den seneste uge været opfordringen fra regeringer, institutioner og organisationer til den israelske kriseregering. Der er uenighed om, hvorvidt det skal være humanitære pauser eller decideret våbenhvile. Om omfanget af nødhjælp og fortolkningen af krigens love. Tallene er også usikre, fordi den palæstinensiske myndighed, som er kilden til oplysningerne, er kontrolleret af Hamas, der selv er part i krigen. Men uanset de præcise tal synes det sikkert, at tusinder af palæstinensere er blevet dræbt i Gaza, herunder en stor del børn, og at flere hundrede tusinder er fordrevet fra deres hjem, og at den civile orden, som skulle sikre sundhed, et minimum af sikkerhed og livsfornødenheder i Gaza, er ved at bryde sammen. At hospitaler kører på nøddrift, at syge ikke kan få medicin, og at det kun bliver værre, hvis det fortsætter. [...] Israel har ubetinget ret til at forsvare sig mod en organisation, som den 7. oktober gennemførte en decideret terrorinvasion i landet, og hvis mål er at udslette staten Israel. [...] Og hvis en opfordring til våbenhvile ikke også er et krav til Hamas om at frigive alle gidsler, som tæller alt fra spædbørn til meget gamle, er den uden legitimitet. Det vanvid, som må stoppes, er således også Hamas' misbrug af civile og militære eskalering. [...] Enhver krigsførelse er begrænset af krigens love og FN's konventioner. Det er disse begrænsninger, som Israels historiske allierede i Europa og USA er blevet mere og mere tydelige om. Fredag vedtog EU efter lange forhandlinger mellem uenige medlemsstater en resolution, som fordømte Hamas' "terrorattentater over hele Israel" og stærkt understregede Israels ret til at forsvare sig selv. Men som også "udtrykker den dybeste bekymring for den stadigt værre humanitære situation i Gaza og opfordrer til den fortsatte, hurtige, sikre og uhindrede adgang for hjælp til dem, som er i nød, med alle tænkelige midler, hvilket inkluderer humanitære korridorer og pauser til humanitær assistance." [...] Men de forskellige opfordringer fra USA og EU, fra FN's generalsekretær og humanitære organisationer har tilsyneladende meget lille effekt på den israelske regering, som i weekenden inde i Gaza indledte en massiv militær operation. [...] I den her situation har Israels venner, Danmark, EU og USA, et akut ansvar for at trække grænser for ødelæggelserne og insistere på i det absolut mindste humanitære pauser i krigsførelsen nu."

Politiken bringer et debatindlæg af avisens kronikredaktør Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: "Bevidstløs følgagtighed over for Hamas' terror eller Israels meningsløse besættelse hjælper ingen af dem. De har brug for at hjælp til at komme videre, ikke opbakning til fejlslagen vold. Både palæstinensernes og israelernes venner svigter fælt, når de sætter deres solidaritet på automatpilot. [...] Israelerne er stadig i chok over, at Hamas kunne gå efter at myrde civile i så overvældende et blodbad. Palæstinensere er i chok over, at israelske bombefly lægger civile beboelseskvarterer i ruiner i Gaza. Men fordi de mister besindelsen i Mellemøsten, behøver vi andre ikke gøre det i Europa. Palæstinenserne og israelere har brug for at komme videre, ikke for ryggesløse forsvar for meningsløs vold. De er blevet svigtet i årtier. [...] Hvis de skal turde satse på forsoning, har de brug for en arm. Magtfulde arabiske stater som Saudi-Arabien, Egypten, Jordan og Qatar er nødt til at engagere sig i det palæstinensiske samfund. De kan hjælpe palæstinensere til at tro på et alternativ til vold. Magtfulde vestlige stater som USA, Storbritannien, Frankrig og EU er samtidig nødt til at engagere sig i at få Israel ud af den meningsløse besættelse. Sammen kan arabiske og vestlige regeringer stille sig imellem palæstinensere og israelere. [...] Rigtige venner indser, at hverken palæstinensere eller israelere kan nedkæmpes eller trylles bort. De har brug for at dele landet i to, ikke brug for at slås om eneretten til at bestemme. Brug for hjælp til at lægge våbnene, ikke til nye ladegreb."

Altinget mandag bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP (R). Han skriver blandt andet: "At fremstille, at jeg og andre danske europaparlamentarikere ikke ønsker våbenhvile, er en bevidst vildledning fra Nikolaj Villumsens side. Han taler mod bedre vidende og demonstrerer dermed, hvilke metoder Enhedslisten åbenbart finder rimelige at anvende. [...] "Hvordan stemte de danske partier i Europa-Parlamentet om Enhedslistens forslag om, at EU skal kræve våbenhvile i Gaza? Kun to var for! Del billedet, og kræv handling," lyder det fra Enhedslistens europaparlamentariker Nikolaj Villumsen på diverse sociale medier. Det har borgere gjort i hobetal. Fordømmelsen er stor over, at danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Moderaterne ifølge Enhedslistens konspiratoriske udlægning ikke vil arbejde for fred og for at sikre, at nødhjælp når frem til den palæstinensiske civilbefolkning. Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen. [...] Sagen handler om en resolution fra Europa-Parlamentet, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i Strasbourg 19. oktober. Venstrefløjen i Europa-Parlamentet ønskede ordet "våbenhvile" i teksten, men det mødte bred modstand i Europa-Parlamentet. Blandt andet mener mange europaparlamentarikere, at ordet "våbenhvile" legitimerer terrororganisationen Hamas som forhandlingspartner. I den endelige tekst hedder det i stedet "humanitær pause", men i praksis er der ikke nogen forskel. Europa-Parlamentets endelige resolutionstekst arbejder ubetinget for fred, en to-stats-løsning og sikring af nødhjælp til Palæstinas civilbefolkning. At fremstille, at jeg og andre danske europaparlamentarikere ikke ønsker våbenhvile, er derfor en bevidst vildledning fra Villumsens side."
Information, s. 8-9, 20; Politiken, s. 6, 7; Altinget, mandag (31.10.2023)

Prioriterede historier

Tysk inflation aftager kraftigt: Tirsdag får vi tal for eurozonen
Flere af dagens aviser rapporterer om økonomien i Europa og denne uges nøgletal. De seneste tal fra Tyskland viser, at inflationen aftager mere end ventet, og det vil formentlig kunne afspejles i de ventede inflationstal fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der udkommer i dag, skriver Børsen. "Mandagens tal peger på, at vi kan forvente et rimeligt stort fald i den samlede inflation for euroområdet," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar. Han forudser, at den europæiske inflation kommer ned på 3 pct. i oktober: "Det vil ECB være godt tilfredse med, men dels skal prispresset endnu længere ned, og dels skal det fortsætte mange måneder endnu, før man kan snakke om at være i mål," skriver Sillemann. Inflationen i Tyskland lander på 3 pct. i oktober imod 4,3 pct. i september, men det skyldes i høj grad, at energipriserne er faldet kraftigt sammenlignet med sidste år. På seneste rentemøde i ECB blev renten holdt i ro. Centralbankchef Christine Lagarde sagde, at renten nu har nået et så højt niveau, at det vil være tilstrækkeligt til at bringe inflationen tilbage mod de 2 pct. "Mandagens tal har ikke ændret på, at der skal ske en væsentlig forværring af inflationsbilledet, før der kan komme en renteforhøjelse mere på banen," skriver Bjørn Tangaa Sillemann.

Denne uge kommer til at byde på en række vigtige nøgletal, skriver Berlingske i dag. Mandag blev den tyske inflation krydset af - tirsdag kommer tal for den samlede prisudvikling i eurozonen, og den japanske centralbank afslutter sit rentemøde ligeledes tirsdag, hvor den amerikanske centralbanks begynder. Onsdag kommer den amerikanske rentemelding, og fredag sluttes ugen af med det amerikanske jobtal. Ifølge Jyllands-Posten siger Lars Hytting, chef for aktiehandel i Artha Kapital: "Vi ser ind i en uge, der kan flytte lidt, og som især er datadrevet. Underliggende er der optimisme, mens vi kigger mod inflationen i EU tirsdag, rentemøde i den amerikanske centralbank onsdag og en amerikansk jobrapport på fredag. Det er et kortsigtet marked, der er ekstremt skizofrent med ret store udsving. [...] Og krigen i Mellemøsten og i Ukraine følges fortsat".
Børsen, s. 21, mandag; Berlingske, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, s. 20 (31.10.2023)

Det digitale indre marked

Joe Biden beordrer mere regulering af kunstig intelligens
Flere medier skriver mandag aften, at USA's præsident, Joe Biden, har udstedt et dekret om kunstig intelligens (AI), hvor regulering skal minimere de risici, der følger med den hastige teknologiske udvikling på området. Præsidenten sagde på et pressemøde mandag, at USA vil arbejde tæt sammen med allierede om at skabe et internationalt regelsæt for AI. Blandt de allierede er EU, som også arbejder på at iværksætte lovgivning for kunstig intelligens.
Børsen, mandag; B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (31.10.2023)

Kære topchefer, drop cyberlappeløsninger
Børsen bringer en kronik af Ruth Wisborg, direktør for digital transformation, KMD. Hun skriver blandt andet: "Topledelsen tildeles med EU-direktiv direkte ansvar for cybersikkerheden - derfor skal I få styr på jeres sikkerhedssetup. Den internationale cybersikkerhedsmåned finder sted her i oktober, og det sker på et bagtæppe af cyberangreb, som har ramt danske myndigheder, institutioner og virksomheder. Offentlige hjemmesider blev så sent som i september lagt ned af russiske ddos-angreb, og de skrev sig ind i rækken af angreb, som det seneste halve år har haft store og varige konsekvenser for driften hos medier som Jyllands-Posten og TV2, uddannelsesinstitutioner som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Via University College eller Forsvarsministeriet. Cybersikkerhed får ofte først en plads i rampelyset, når hackerne har været på besøg i vores dyrebare data eller lagt store dele af vores digitale infrastruktur ned. [... ] Inden længe vil net- og informationssikkerhedsdirektivet, nis2, som EU-medlemslandene har vedtaget, stille krav til, at virksomheder og organisationer prioriterer deres strategier for cybersikkerhed på et niveau, som svarer til den øvrige forretningsstrategi. Topledelsen tildeles et direkte ansvar for cybersikkerheden og for at sikre, at virksomheden overholder de øvrige krav. Nis2-direktivet har været omdiskuteret, da der mangler en dansk afklaring af direktivets reelle betydning, og hvem der skal leve op til det allerede om et år. Derfor har Dansk Erhverv eksempelvis efterspurgt en nis2-taskforce, der skal afklare netop de spørgsmål. [...] Øget digitalisering og automatisering stiller krav. Også til arbejdet med cybersikkerhed, og vi skal kunne træffe beslutninger på baggrund af indsigt, grundige analyser og en mere værdibaseret tilgang til cybersikkerhed. Og vigtigst af alt så skal de kortsigtede lappeløsninger inden for cybersikkerhed droppes én gang for alle."
Børsen, s. 34-35 (31.10.2023)

TikTok åbner kontor i Danmark og afviser, at det er en reaktion på dårlig omtale
Det sociale medie, TikTok, skriver i en pressemeddelelse, at det åbner sit første kontor i København. Det sker som en reaktion på den popularitet, mediet har i den danske befolkning, hvor 1,3 millioner danskere er aktive brugere hver måned, skriver Politiken og Børsen i dag. TikTok skriver endvidere, at det nye kontor skal være med til at styrke "dialogen med danske brugere, annoncører, virksomheder, medier, ngo'er og politikere". Liv Sandberg, der er general manager for global business solutions for TikTok i Norden og Centraleuropa, tilføjer, at TikTok vil forsøge at påvirke den politiske proces, hvis det skulle komme til en regulering af appen. Et scenarie, der ikke er utænkeligt efter den negative opmærksomhed TikTok har oplevet i både Danmark og flere andre europæiske lande. Således frarådede Center for Cybersikkerhed (CFCS) i februar alle ansatte i staten at have appen TikTok installeret på tjenstlige enheder. Bytedance, de kinesiske ejere af TikTok, er mistænkt for at videregive oplysninger til det kommunistiske styre i Beijing, og frygten i USA, Canada, EU og andre lande har været, at TikToks data om dets brugere kan misbruges af styret i Kina til spionage og datalæk af eksempelvis myndighedspersoner. Liv Sandberg vil forsøge af afmystificere nogle af de misforståelser, der er opstået omkring TikTok. "Vi er ikke en kinesiskejet virksomhed, og vi har ingen som helst forbindelse med den kinesiske regering," siger hun. Derudover peger Liv Sandberg på TikToks nye sikkerhedsprojekt, Project Clover, med datacentre inden for EU's grænser. Her har man etableret et datacenter i Dublin og planlægger yderligere to - et i Norge og endnu et i Irland.
Politiken, s. 3; Børsen, s. 24 (31.10.2023)

Finansielle anliggender

Professor til grønne investorer: "Vi er ved et vendepunkt"
Investeringer i etik og bæredygtighed er ikke lige så populære som tidligere, men ifølge Andreas Rasche, der er professor på CBS og ekspert i ESG (virksomhedernes klimamæssige og sociale forhold samt ledelse), står vi ved et vendepunkt, hvor den type investering er ved at "vokse op og blive mere moden". Det skriver Jyllands-Posten. I EU har man indført nye regler for at regulere ESG-produkter. Men den såkaldte Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) har i stedet skabt større uklarhed om, hvornår en fond egentlig er bæredygtig. Dette har fået flere fonde til at nedtone deres egen ESG-mærkning, også kaldet greenhushing, simpelthen af frygt for at blive gransket eller anklaget for at bryde nogle regler. For nylig meldte topchef i Blackrock, Larry Fink, under stor offentlig omtale ud, at han ikke længere vil anvende begrebet ESG, fordi det er blevet misbrugt af forskellige politiske bevægelser. Det bekræfter ifølge Andreas Rasche, at selve betegnelsen ESG bliver mindre relevant. "I stedet for brede ESG-fonde burde vi måske have mere specialiserede fonde, der retter sig mod klima, vand og menneskerettigheder. Vi ville være bedre stillet til at tale om specifikke problemer. Dette ville også have den fordel, at de kunder, der køber ESG-produkter, har en bedre idé om, hvad der er inkluderet - og ekskluderet," mener han.
Jyllands-Posten, s. 8 (31.10.2023)

Institutionelle anliggender

Folkebevægelsen lægger de politiske ambitioner på hylden
På et landsmøde i weekenden besluttede Danmarks ældste EU-modstandsbevægelse, Folkebevægelsen mod EU, at omdanne sig til en tænketank for fremover at kunne spille en større rolle i EU-debatten uden for politik. Det skriver Altinget mandag. Bevægelsen vil således koncentrere sig om at levere viden og analyser til den danske europadebat fremfor at forsøge at generobre det mandat til Europa-Parlamentet, som partiet efter 40 års repræsentation tabte ved seneste valg. Det sker i erkendelsen af, at det ikke er realistisk for bevægelsen at blive opstillet til næste års EU-valg. "Jeg er enormt glad for, at det blev besluttet," siger Susanna Dyre-Greensite, organisationens formand. Selv om hverken midlerne eller det praktiske er på plads endnu, forventer bevægelsens formand, at de kan være parate til at levere indspil til forårets EU-valgkamp.
Altinget, mandag (31.10.2023)

Interne anliggender

Regeringen møder strøm af kritik efter droppet særskat på energikøbmænds milliardjackpot
De heftige diskussioner om energikøbmændenes enorme profitter i 2022 førte til, at regeringen satte sig for at undersøge, om man kunne beskatte "overnormal profit". I fredags kom der nyt om SVM-regeringens beslutning: Det kan ikke betale sig at særbeskatte energihandlerne i Danmark, sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) i et interview til Finans. Derfor vil regeringen nu droppe særskatten, skriver Berlingske. Sidste år blev EU's medlemslande enige om at lave et "indtægtsloft", så landene hver især kunne kræve en ekstra andel i skat for de energiselskaber, der tjener ekstra mange penge. Men elhandlerne endte med at gå fri i EU-forordningen. Nu er Skatteministeriets embedsmænd så kommet frem til fire måder at særbeskatte energihandlerne på. Et af dem er forslag om en engangsbetaling, et solidaritetsbidrag, med tilbagevirkende kraft. Det minder om den model, som EU-forordningen tidligere i år pålagde andre dele af energisektoren, men som altså undtog energihandlerne. Kort fortalt er Skatteministeriets konklusion for alle modeller, at det samlede provenu for statskassen vil være så beskedent eller sågar negativt over tid, at det ikke kan betale sig, blandt andet fordi selskaberne måske vil flytte ud af Danmark senere. Pelle Dragsted fra Enhedslisten anerkender, at der er en risiko for, at selskaberne bare flytter ud af Danmark, men det "mest ærgerlige" ifølge ham, er, at man fra dansk side ikke tidligere skubbede på for at lave en aftale på EU-niveau. "Men vi kigger jo ind i en vinter, hvor det samme kan ske igen, og jeg håber virkelig, at regeringen vil gøre alt, hvad de kan, for at få en fælles EU-aftale om at beskatte energihandlerne, så de ikke vil kunne svare på en skat ved at flytte hovedkvarter ud af Danmark," siger Pelle Dragsted.
Berlingske, s. 4-5 (31.10.2023)

Klima

Hvis Danmark skal være cirkulær, er genanvendelse ikke nok - mængden af emballage skal på skrump
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Jens Bomann Christensen, direktør, Brancheforeningen Cirkulær. Han skriver blandt andet: "Min seneste klumme kredsede om Circularity Gap-rapporten, som noget nedslående konkluderer, at Danmark kun er fire procent cirkulær, og at vores materialeforbrug per indbygger er 37 procent højere end EU-gennemsnittet. Konklusionerne i rapporten er ikke særlig opløftende. [...] Samtidig viser EU-Kommissionens såkaldte early warning-rapporter fra lige før sommerferien, at Danmark er et af kun otte medlemslande, der er godt på vej til at nå EU's mål for genanvendelse af affald - herunder også målene for emballageaffald. [...] For mig er det derfor opløftende at se ambitionsniveauet i EU-Kommissionens udspil til en ny såkaldt emballageforordning - altså en fælles europæisk regulering af design, produktion, forbrug og affaldshåndtering af emballager. [...] Mindre opløftende er det, at emballageforordningen er udsat for et voldsomt lobbypres netop nu, hvor Ministerrådet og EU-Parlamentet forhandler om de endelige reduktions- og genbrugsmål. [...] Selvom mængderne af emballager er minimale sammenlignet med for eksempel mængden af byggeaffald, er det værd at anerkende politikerne og embedsfolkene i EU-Kommissionen for deres mod til at sætte en helt ny retning. Opfordringen herfra til europaparlamentarikerne og EU's miljøministre er derfor også at stå fast, ikke udvande målene, og fortsat insistere på, at vores materialeforbrug skal ned."
Altinget, mandag (31.10.2023)

Migration

Handlekraft handler mere om at tale vælgerne trygge end om at gøre noget
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter. Han skriver blandt andet: "I Tyskland har kansler Olaf Scholz nu bebudet et Migrationswende. Der er alt for mange illegale migranter i Tyskland. Der er behov for at udvise afviste asylsøgere. "Vi har brug for i stor skala at udvise dem, der ikke har ret til at være her," erklærer han. I Frankrig lyder der lignende toner fra indenrigsministeren, som udpeger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som den alvorligste stopklods i forhold til at få udvist afviste asylsøgere. [...] Der udvises med andre ord en betydelig forandringsvilje og handlekraft hos store europæiske statsmagter i lyset af terrortruslen mod Europa. [...] Baggrunden for disse og lignende vælgervandringer er det kolossale svigt, som ikke mindst EU-toppen igennem årtier har udvist ved på ingen måde at være i stand til at sikre Europas ydre grænser og på trods af de seneste 10 års løbske illegale indvandring stadig ikke at være det. Eftertidens dom vil være, at Europa blev ledet af en flok tåber. Men hvad taler jeg om? Bliver Europa overhovedet ledet? EU's fejlslagne grænsebevogtning er livsfarlig. Kan europæerne i fremtiden være trygge i eget land? [...] Havde det været overladt til nationalstaterne enkeltvis at sørge for egne grænser, havde det næppe udviklet sig sådan. Eller det ville i hvert fald hurtigt være holdt op. [...] Der er imidlertid en tryghed, som er langt mere fundamental, end om man kan blive godt behandlet på hospitalet i fremtiden, og det er den tryghed, der kommer af bevidstheden om, at hoveddøren er forsvarligt låst for natten."
Jyllands-Posten, s. 22 (31.10.2023)

Retlige anliggender

Klimasager ved EU-domstol kan ende på danske politikeres bord: "Ret opsigtsvækkende"
Tre principielle retssager skal i slutningen af året afprøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og de kan ende med at få stor betydning for den danske regerings klimapolitik, skriver Børsen i dag. Det kan således fremover blive de danske domstole, der skal vurdere, om den siddende regerings klimaplan er tilstrækkelig, siger Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder. De tre sager er anlagt af private personer fra henholdsvis Frankrig, Schweiz og Portugal, og handler alle om krænkelse af menneskerettigheder som følge af klimaforandringer. I dag er det en politisk beslutning, om penge skal anvendes på eksempelvis sundhed eller uddannelse, men sagernes udfald vil kunne gøre det til et retsligt spørgsmål, hvor meget staten skal investere i klimatiltag. Sune Fugleholm, partner hos Poul Schmith/ Kammeradvokaten, siger, at flere europæiske lande formentlig ikke havde skrevet under på Paris-aftalen, hvis de skulle stå til regnskab over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og miste muligheden for selv at bestemme, "hvor store reduktioner, de var klar til at investere i og hvornår."
Børsen, s. 4-5 (31.10.2023)

Slut med skattely: Pres på giganter
En ny rapport fra den europæiske skattevagthund, EU Tax Observatory, viser, at store internationale selskaber ved hjælp af smuthuller i lovgivningen lykkedes med at sende 7000 milliarder kroner i skattely i 2022, skriver Børsen. Den uafhængige esg-virksomhed, Engagement International, er gået i dialog med store investorer for at ændre de multinationale selskabers skatteadfærd. Niels Johannesen, skatteekspert og professor ved Københavns Universitet, finder det bemærkelsesværdigt, at investorer nu opfordrer virksomheder til at udøve ansvarlig skatteadfærd, et fænomen, han ikke tidligere har bemærket. "Selvom der endnu ikke findes beviser for, at investorer som pensionskasser og banker kan ændre virksomheders adfærd ved at stille krav, vil jeg ikke udelukke, at investorpres kan medføre en øget gennemsigtighed. Potentielt kan virksomheder bliver mere åbne og ikke skjule eventuel brug af skatteunddragelse og skattely," siger han, men mener, at for at se den største forandring skal initiativet komme fra myndighedernes side.
Børsen, s. 14 (31.10.2023)