EU i dagens aviser tirsdag den 4. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU forbereder robust modsvar mod USA's trusselsbillede om told
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP har EU-lederne, herunder Olaf Scholz, Emmanuel Macron og Mette Frederiksen, advaret om et modsvar, hvis USA's præsident Donald Trump indfører told på europæiske varer. EU-landene mødtes i Bruxelles til et "uformelt reflektionsmøde", hvor Trumps trusler om told overtog dagsordenen. Den tyske kansler Olaf Scholz udtalte: "Som et stærkt økonomisk område kan vi selv organisere tingene og kan også reagere med toldpolitikker." EU-Kommissionen har allerede advaret om et "fast svar" på "uretfærdige" toldsatser. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, opfordrer til en løsning for at undgå handelskrig, mens Mette Frederiksen understreger behovet for at diskutere EU's modsvar. Ifølge en artikel fra Ritzau er EU klar til en "robust, men konstruktiv dialog" med USA efter præsident Trumps trusler om at indføre told på europæiske varer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, at EU vil svare igen, hvis unionen rammes uretfærdigt eller vilkårligt af nye toldsatser. "Hvis EU angribes uretfærdigt eller vilkårligt, så vil vi reagere håndfast på det," siger von der Leyen. Ifølge en artikel fra Ritzau opfordrer Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til, at EU forsøger at forstå baggrunden for USA's præsident Trumps trusler om told og søger løsninger for at undgå en handelskrig. EU er ved at forberede et "robust modsvar", hvis Trump indfører told på europæiske varer. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har foreslået at købe mere amerikansk LNG-gas for at udligne handelsunderskuddet, som Trump anser for urimeligt. Lars Sandahl Sørensen udtaler: "Det er godt, at vi fra europæisk side samler kræfterne og forbereder os på et modsvar." Han understreger dog vigtigheden af at lytte til de krav og analyser, der ligger til grund for Trumps udmeldinger. I et interview i Kristeligt Daglad kritiserer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, Trumps toldsatser mod Mexico, Canada og Kina som "forvridende og ødelæggende for verdenshandelen". Olsen udtrykker bekymring for, at Trumps politik kan føre til usikkerhed for virksomheder og strider mod eksisterende handelsaftaler. Derudover nævner han, at Trump har varslet told på EU-varer, hvilket kan påvirke dansk eksport. Olsen påpeger, at "den frie verdenshandel har løftet den globale velstand enormt, og den bliver nu mindre fri". Han advarer om, at handelsrestriktioner kan øge korruption og skade virksomheder, især dem med produktion i Mexico. Altinget.dk rapporterer, at Emmanuel Macron udtaler, at Europa må reagere, hvis de bliver angrebet handelsmæssigt. Mette Frederiksen støtter dette og siger: "Vi bliver desværre nødt til at give et meget robust modsvar." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, advarer om, at der "ingen vindere er" i en handelskrig mellem USA og EU. En artikel i Børsen diskuterer de økonomiske konsekvenser af USA's præsident Trumps handelskrig, som også kan påvirke EU. Trump har indført straftold på import fra Canada, Mexico og Kina, og EU kan være det næste mål. Den kendte økonom Larry Summers kritiserer denne strategi og advarer om, at det kan føre til økonomiske problemer. Summers bemærker, at "job i det industrielle hjerteland vil gå tabt, når amerikanske producenter ikke kan konkurrere på grund af højere inputomkostninger." Han forudser, at Federal Reserve muligvis bliver nødt til at hæve renten igen, hvilket kan påvirke den globale økonomi, herunder EU. Summers mener, at Kina vil drage fordel af situationen, hvilket kan have strategiske konsekvenser for USA's allierede, herunder EU. Berlingske skriver, at ved et EU-topmøde i Bruxelles udtalte Frederiksen, at Europa "desværre er nødt til at give et meget robust modsvar", hvis Trump realiserer sine planer mod EU. Hun understregede, at handelskrig vil ramme almindelige mennesker og virksomheder på begge sider af Atlanten. En artikel i Jyllands-Postenbeskriver, hvordan Donald Trumps nye straftold kan føre til en global handelskrig, og EU kan snart blive næste mål. Trump har allerede indført en 25% told på varer fra Canada og Mexico og en 10% forhøjelse på kinesiske varer. EU er også i Trumps sigtekorn, og han har udtalt, at "de aftager ikke vores biler, de aftager ikke vores landbrugsprodukter." Trumps tilgang til handelspolitik er præget af en opfattelse af, at adgang til det amerikanske marked er et privilegium. EU's handel med USA er betydelig, og Trumps udtalelser kan føre til spændinger mellem parterne.

Bent Winther skriver i sin meningsartikel i Berlingske om en ny, markant stil fra statsminister Mette Frederiksen i forhold til USA, efter den amerikanske vicepræsident J.D. Vance har kritiseret Danmark som en dårlig allieret. Frederiksen afviser kritikken og understreger Danmarks historiske støtte til USA, især i militære operationer. Winther bemærker, at Frederiksen »vil ikke have det siddende på Danmark«, at vi er en dårlig allieret. Han påpeger, at denne skarpe retorik kan være et svar på efterspørgslen efter en mere markant holdning over for USA, især under Trumps administration. Winther fremhæver, at det er vigtigt for danskernes selvrespekt, at statsministeren siger klart fra.

I en artikel i Børsen analyserer Hakon Redder konsekvenserne af Donald Trumps politik for USA's internationale troværdighed. Trump har på kort tid undermineret USA's position som en pålidelig handelspartner ved at bryde internationale aftaler og indlede handelskrige. Dette har skabt et magttomrum, som Kina potentielt kan udfylde. EU har reageret mere forhandlingsvenligt end USA, hvilket kan styrke Kinas position i det transatlantiske forhold. "Kineserne er godt klar over den skade, Trump har gjort og endnu gør på USA's troværdighed og indflydelse globalt," siger Evan S. Medeiros. Artiklen fremhæver, at USA's handlinger skaber spændinger med traditionelle allierede, mens forholdet til lande som Rusland og Kina forbliver relativt uændret.

Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske, analyserer i sin artikel de potentielle konsekvenser af præsident Trumps handelskrige, som kan blive et større selvmål end Brexit. Bie påpeger, at Trumps politik kan skade både amerikanske og europæiske økonomier, især hvis EU vælger at svare igen med straftold på amerikanske varer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har understreget, at EU's styrke ligger i ikke at have en imperialistisk stat i ryggen, hvilket kan give europæiske virksomheder en fordel. Bie bemærker, at "det mest oplagte handelssvar fra EU er - ligesom sidste gang - straftold på en lang række amerikanske produkter." Handelskrigen kan føre til, at EU indgår flere handelsaftaler med andre lande, hvilket vil styrke EU's globale handelsnetværk. Trumps handlinger kan også skade USA's omdømme og økonomiske interesser i Europa.

En leder i Berlingske kritiserer Trumps straftold på Canada, Mexico og Kina som en økonomisk krig, der også kan ramme EU og Danmark. Chrystia Freeland, tidligere vicepremierminister i Canada, kalder det "et forræderi over for USAs bedste ven". Artiklen roser Mette Frederiksen for at varsle "et robust modsvar" mod en potentiel straftold på EU. Trumps retorik og handlinger beskrives som uhæderlige, og det stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor den amerikanske kongres tillader dette. Artiklen argumenterer for, at EU bør svare med præcise modforanstaltninger og understreger, at det amerikanske folk stadig er venner og allierede. Artiklen opfordrer til at modsige Trumps handlinger vedholdende og konkret.

En meningsartikel i Politiken argumenterer for, at EU og Europa bør fastholde frihandel, selv uden USA's deltagelse. Donald Trumps angreb på global frihandel og indførelse af høje toldsatser mod lande som Canada, Mexico og Kina kritiseres for at være økonomisk skadelige. Artiklen fremhæver, at USA's tilbagetrækning fra frihandelssystemet, som de selv har opbygget, er en "uforståelig tragedie". EU opfordres til at opbygge alternative strukturer og fortsætte med at indgå handelsaftaler, som den nylige aftale med Mercosur-landene. Artiklen understreger, at frihandel er afgørende for Danmarks og EU's velstand, og at Trumps handlinger bør modgås, mens den globale frihandel bevares.

Henrik Hoffmann-Hansens ledende artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer Donald Trumps aggressive toldpolitik, som han har indført mod Mexico, Canada og Kina. Artiklen kritiserer Trumps toldkrig som "DEN DUMMESTE HANDELSKRIG I HISTORIEN" og påpeger, at tolden kan føre til højere inflation og lavere økonomisk vækst, hvilket vil skade både amerikanske forbrugere og verdensøkonomien. Artiklen fremhæver, at EU har en plan for at modsvare Trumps potentielle told på europæiske varer. EU's strategi er at gengælde med lignende foranstaltninger i håbet om, at Trump vil indse sin fejltagelse. Artiklen afsluttes med en opfordring til Trump om at ophæve tolden, inspireret af Ronald Reagans berømte opfordring til Mikhail Gorbatjov: "Mr. Trump, riv den toldmur ned!"

Jørgen Ullerup, i sin analyse i Jyllands-Posten, diskuterer Donald Trumps kaotiske indflydelse på verdensordenen under hans anden præsidentperiode. Trump udfordrer traditionelle alliancer og frihandelsaftaler, hvilket skaber usikkerhed blandt USA's allierede, herunder EU. Hans "America First"-politik og trusler om straftold har allerede påvirket lande som Colombia og Mexico. EU kan snart blive næste mål for Trumps aggressive handelspolitik. "Løfter afgivet, løfter holdt," siger Karoline Leavitt, mens vicepræsident J.D. Vance forsvarer Trumps handlinger som et udtryk for demokrati. Trumps handlinger skaber bekymring om, hvorvidt han kan opretholde sammenholdet i den frie verden, især i lyset af hans modvilje mod internationalt samarbejde.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 2,8,9; Børsen, mandag, tirsdag, s. 7; Politiken, tirsdag, s. 1; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 3,9; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 4,5,9; Ekstra Bladet, mandag; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU støtter Danmark i Grønlandsspørgsmål og afviser kritik fra USA
Ifølge Ritzau har EU erklæret sin støtte til Danmark i spørgsmålet om Grønland. EU's præsident, António Costa, udtalte på et pressemøde i Bruxelles, at EU vil opretholde principperne om suverænitet og territorial integritet. Costa sagde: "EU støtter fuldt ud kongeriget Danmark." Dette sker i kølvandet på USA's præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland. Statsminister Mette Frederiksen udtrykte tilfredshed med EU's opbakning og understregede behovet for, at Europa tager større ansvar for egen sikkerhed. Natos generalsekretær, Mark Rutte, deltog også i mødet og arbejder på at styrke forsvaret af Arktis, hvilket kan imødekomme Trumps bekymringer om sikkerheden i regionen. Ifølge en artikel fra Ritzau deltager Natos generalsekretær, Mark Rutte, i et møde i Bruxelles med EU-landenes stats- og regeringschefer for at drøfte sikkerheden i Arktis, herunder Grønland. Rutte understreger behovet for en fælles Nato-løsning for at beskytte det høje nord og nævner, at "det handler ikke kun om Grønland, men også Island, Norge, Finland, Sverige, Canada og USA selv." Forslaget om en Nato-udvidelse i Arktis, som kan mindske spændinger om Grønlands status, diskuteres uformelt. USA's præsident, Donald Trump, har tidligere udtrykt interesse i at købe Grønland, hvilket har skabt bekymringer om sikkerheden i regionen. Ifølge en artikel fra Ritzau afviser Mette Frederiksen kritik fra USA's vicepræsident om, at Danmark ikke gør nok som allieret. Frederiksen understreger, at Danmark er en af USA's bedste allierede og er klar til at samarbejde om Arktis. Udtalelsen kommer forud for et "uformelt reflektionsmøde" for EU-landenes stats- og regeringsledere i Bruxelles. Frederiksen siger: "Vi er en af USA's vigtigste og bedste allierede. Derfor vil jeg heller ikke have det siddende på Danmark, at vi er en dårlig allieret." Kritikken fra USA's vicepræsident, J.D. Vance, går på, at Danmark ikke har gjort nok for at beskytte Grønland og overvåge området, som har stigende sikkerhedspolitisk betydning. Ifølge en artikel fra Altinget.dk afviser statsminister Mette Frederiksen anklager fra USA's vicepræsident J.D. Vance om, at Danmark er en dårlig allieret i Arktis. Frederiksen udtaler fra Bruxelles, hvor hun deltager i et EU-topmøde om europæisk forsvar, at Danmark har været en "god og loyal allieret" i NATO og understreger, at "Grønland er i dag en del af Kongeriget Danmark. Det er en del af vores territorium og er ikke til salg." Hun anerkender, at Danmark kan gøre mere i Arktis, men påpeger, at dette gælder alle arktiske stater. Frederiksen søger "fuld europæisk opbakning" til at sikre, at grænserne respekteres. Berlingske skriver, at den danske politiker Rasmus Jarlov kalder kritikken fra Vance "urimelig" og "faktuelt forkert" og understreger Danmarks mangeårige støtte til USA.

Jørgen Ravn Elkjær, lektor emeritus, analyserer i sin artikel i Kristeligt Dagblad Grønlands komplekse forhold til Danmark og de udfordringer, der følger med selvstyreloven. Han fremhæver, at Grønland søger uafhængighed, mens Danmark ønsker at bevare rigsfællesskabet. Grønlands økonomiske afhængighed af Danmark er en central problematik, da indtægter fra råstofudvinding, som skulle erstatte danske tilskud, endnu ikke er realiseret. Elkjær påpeger, at "Grønlandsk selvstændighed ser ikke umiddelbart ud til at kunne realiseres," hvilket understøttes af de økonomiske og politiske udfordringer. Desuden er der en kulturel og sproglig dualitet i Grønland, som komplicerer forholdet yderligere. En europæisk topdiplomat spørger, om Grønland vil være en del af Nordamerika eller rigsfællesskabet og EU, hvilket understreger de strategiske valg, Grønland står overfor.

Karin Axelsson skriver i sin analyse i Politiken om EU-landenes fælles front mod Donald Trumps trusler og deres støtte til Danmark. EU-landene er klar til handelskrig med USA efter kritik fra USA's vicepræsident JD Vance, som kaldte Danmark en dårlig allieret. EU-rådsformand Antonio Costa understregede vigtigheden af at løse tvister mellem venner med respekt for fælles principper. »National suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed«, sagde han. Donald Tusk, EU-formand, advarede mod en handelskrig og opfordrede USA til fornuft. »Vi er nødt til at gøre alt for at undgå denne stupide og fuldstændig unødvendige handelskrig«, sagde han. Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, er klar til at reagere, men har endnu ikke haft succes med at kontakte Trump. Macron opfordrer til at prioritere europæisk produktion, mens Mette Frederiksen vælger en diplomatisk tilgang.

I en analyse i Jyllands-Posten beskriver Jesper Kongstad den danske statsministers skarpe reaktion på kritik fra USA's vicepræsident J.D. Vance, der har kaldt Danmark en "dårlig allieret" i forhold til Grønland. Mette Frederiksen afviser kritikken og understreger Danmarks historiske støtte til USA, herunder deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Hun siger: "Jeg vil ikke have det siddende på Danmarks navn og renommé, at vi skulle være en dårlig allieret." På et EU-topmøde i Bruxelles drøftede stats- og regeringscheferne styrkelse af det europæiske forsvar og håndtering af Trumps trusler mod EU. Frederiksen modtog støtte fra europæiske ledere som Olaf Scholz og Emmanuel Macron, samt fra Natos generalsekretær. EU's opbakning til Danmark i Grønlandsspørgsmålet blev også bekræftet.

Julie Schneider, i sin analyse i Berlingske, diskuterer hvordan Donald Trumps politik påvirker europæisk sammenhold. EU's ledere forsøger at fremstå som en samlet enhed i lyset af Trumps "America first"-politik og trusler om handelskrig. Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, reagerer skarpt på USA's vicepræsident J.D. Vances kritik af Danmark som en "dårlig allieret". Frederiksen understreger, at Danmark ikke vil tolerere at blive betragtet som en dårlig allieret. Trump foretrækker bilaterale aftaler, hvilket kan true EU's enhed. Donald Tusk, Polens premierminister, advarer mod "åndssvage toldkrige". "I EU spekuleres der i, om en eventuel toldkrig kan komme til at blive designet sådan, at den rammer nogle europæiske lande hårdere end andre." Mette Frederiksen søger europæisk opbakning i Grønlandsspørgsmålet, mens NATO's generalsekretær, Mark Rutte, arbejder på en samlet løsning for Arktis.

Kilder: B.T., mandag; Børsen, mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 10,11; Jyllands-Posten, mandag, tirsdag, s. 13; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 9; Politiken, mandag; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Israels beslutning truer Syriens skrøbelige overgang
I en analyse i Information skriver Lasse Ellegaard om situationen i det nye Syrien, der står over for udfordringer i kølvandet på Israels beslutning om at gøre besættelsen af en bufferzone permanent. "Det israelske skridt risikerer at skade en fredelig overgang i den skrøbelige stat," advarer FN's Syrien-udsending, Geir Pedersen. EU og FN arbejder på at lempe sanktioner mod det nye HTS-styre, der har rødder i al-Qaeda, for at støtte genopbygningen af Syrien. Artiklen fremhæver også, at den nye præsident, Ahmed al-Sharaa, har forsikret om, at Syrien vil være et åbent samfund, men der er bekymringer om graden af islamisering. Der er også usikkerhed om, hvordan forskellige væbnede grupper vil blive integreret i en ny militær struktur.

Kilder: Information, mandag

Konkurrence: EU-plan kan lempe bæredygtighedskrav for virksomheder
En artikel i Børsen diskuterer EU's nye femårsplan for konkurrenceevne, præsenteret af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, som kan påvirke op til 31.000 virksomheder. Planen indebærer en mere omfattende ændring af bæredygtighedsrapportering, end tidligere udmeldt, hvilket kan lette byrden for mindre virksomheder. Andreas Rasche, professor på CBS, udtaler: "Det står klart, at der ikke længere er tale om en simplificering, men en deregulering." Dette kan have konsekvenser for EU's Green Deal. Tyskland og Frankrig kan spille en central rolle i den endelige udformning af direktivet. Christina Kjær fra erhvervslivets tænketank påpeger, at det er for tidligt at vurdere, om der er tale om en tilbagerulning eller forenkling af direktivet.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 12,13

Klima: DF og europæiske alliancer vil suspendere Green Deal
Ifølge en artikel på Altinget.dk ønsker Dansk Folkeparti og højrefløjsgruppen Patrioter for Europa at suspendere EU's Green Deal, som de mener hæmmer Europas konkurrenceevne. Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti udtaler, at Green Deal har gjort energiproduktionen dyrere og skabt unødvendig regulering. Han foreslår at stoppe implementeringen og genoverveje lovgivningen. Jordan Bardella, formand for Patrioter for Europa, advarer om, at Europa risikerer at ende i "verdens periferi" ved at prioritere "grøn ideologi frem for fornuft". EPP's Peter Liese afviser forslaget med ordene: "Til Bardella vil jeg bare sige nej." Henrik Dahl fra Liberal Alliance mener, at Green Deal er et skridt i den rigtige retning for at løse klimakrisen.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Klima: Faldende ESG-interesse, men EU-regler sikrer fortsat fokus
Anders de Lichtenberg, medstifter og managing director, Position Green Denmark, analyserer den faldende interesse for ESG blandt virksomheder og investorer i en artikel i Børsen. Han påpeger, at ESG-boblen nåede sit højdepunkt i 2022, men nu er mange virksomheder begyndt at nedjustere deres klimaforpligtelser. "EU's bæredygtighedsrapportering (CSRD) kan være en byrde, men EU's krav udgør en konkret modvægt til greenwashing og uregulerede markeder," understreger de Lichtenberg. Han fremhæver, at selvom ESG-entusiasmen er dalende, er klimarisikoanalyse stadig en vigtig faktor for investorer som Blackrock. EU's reguleringer kan hjælpe med at sikre, at virksomheder fortsat fokuserer på bæredygtighed gennem realistiske omstruktureringsplaner og risikostyring.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 14

Sundhed: Sveriges miljøkommissær vil fremskynde EU's kemikalielov
Altinget.dk rapporterer, at Jessika Roswall, den nye svenske miljøkommissær, fokuserer på at modernisere EU's kemikalielovgivning, især REACH, sammen med den franske industrikommissær Stéphane Séjourné. De skal præsentere en opdatering inden årets udgang. Roswall arbejder også på at begrænse PFAS-stoffer, men processen er kompleks og tidskrævende. "Jeg har virkelig forsøgt at presse på, for at det skal gå lidt hurtigere, men det virker ikke," siger hun. Roswall understreger vigtigheden af at lytte til alle parter og balancere industribehov med miljøkrav. Hun mener, at "konkurrenceevne og miljø går hånd i hånd" og understreger, at EU's grønne omstilling er en konkurrencefordel.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Sikkerhedspolitik: EU-lande presser på for flere investeringer i forsvarsindustrien
Altinget.dk rapporterer, at EU's medlemslande og EU-Kommissionen drøfter med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) muligheden for at øge investeringerne i den europæiske forsvarsindustri. 19 EU-lande, herunder Danmark, har sendt et brev til EIB's direktør Nadia Calviño med forslag om at lette støtten til forsvarsindustrien. Forslagene inkluderer investering i krigsmateriel uden civil dobbeltfunktion og øremærkning af flere midler til forsvarsinvesteringer. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte, at "EIB's udlånspolitik havde været en del af statsledernes diskussion om at styrke den europæiske forsvarsindustri."

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Migration: Meloni under pres: Magtmisbrugssag og migrantkrise ryster Italien
Ifølge Berlingske er den italienske premierminister Giorgia Meloni under efterforskning for magtmisbrug efter løsladelsen af den libyske general Osama Elmasry Njeem, der er eftersøgt for krigsforbrydelser. Meloni beskylder "dunkle kræfter" for at konspirere imod hende og hævder, at "nogen ønsker ikke, at Italien skal forandre sig til det bedre." Sagen har skabt spændinger mellem Italien og Den Internationale Straffedomstol, der kræver en forklaring. Meloni og hendes regering har fokus på at opretholde gode relationer med Libyen for at kontrollere migrationen, en politik, der også har EU's opmærksomhed.

Mads Frese analyserer Italiens vaklende flygtningepolitik under Meloni-regeringen i en artikel i Kristeligt Dagblad. Regeringens forsøg på at behandle asylansøgere i Albanien er blevet afvist af italienske domstole tre gange, og sagen er nu under vurdering af EU-Domstolen i Luxembourg. Regeringen håber på, at et fremtidigt fælles asylsystem i EU vil muliggøre udlicitering af asylsager. Frankrig og Danmark støtter Italiens tilgang. Samtidig kritiseres Italien for at have løsladt den libyske politichef Osama Najim Almasri, der er mistænkt for alvorlige forbrydelser. Esther Major fra Amnesty International udtaler, at "det er et alvorligt slag for ofre og overlevende og for den internationale retsorden." Almasris løsladelse har skabt spændinger og øget migrantstrømmen fra Libyen til Italien.

Kilder: Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 5

Finansielle anliggender: ECB sænker renten, mens inflation og handelsrisici truer EU
Ifølge en artikel fra Ritzau viser de seneste tal fra EU's statistikbureau, Eurostat, en lille stigning i inflationen i eurolandene til 2,5 procent i januar. Dette skyldes primært stigende energipriser. På trods af denne stigning forventer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten yderligere i de kommende måneder. Han siger: "Hvis Trump åbner en flanke mod Europa, hælder vi til, at det kan få ECB til at sænke renten mere, end investorerne forventer." Dette skyldes, at USA's toldtrusler kan påvirke væksten i eurozonen negativt. ECB's rente forventes at falde til 1,5 procent ved udgangen af 2025. En artikel i Børsen diskuterer den aktuelle økonomiske situation i EU med fokus på inflation og potentielle handelskonflikter. Christine Lagarde, ECB's chef, udtrykte optimisme og sagde: "Inflationen er på rette vej. Den har kurs mod 2 pct." Der er dog bekymringer om, at en mulig handelskrig med USA, som præsident Trump har antydet, kan påvirke væksten og inflationen i Europa negativt. Økonomer forventer, at ECB kan blive nødt til at sænke renten yderligere for at modvirke disse risici.

Kilder: Børsen, mandag; B.T:, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Konkurrence: Danskerne opfordres til at købe europæisk for grøn omstilling
Ifølge en artikel fra Berlingske opfordres danskerne til at købe europæisk for at støtte den grønne omstilling og EU's bæredygtighedsmål. Mange danskere køber billige varer fra Kina, hvilket hæmmer europæiske virksomheders bæredygtige produktion, der er reguleret af EU-lovgivning. EU har vedtaget flere forordninger for at fremme bæredygtig vækst, men manglende efterspørgsel efter bæredygtige varer begrænser effekten. Mario Draghi advarer om, at Europa kan blive fattigere og mindre sikkert uden øget innovation og investeringer: "Europa risikerer at blive et fattigere og mindre sikkert sted at leve." Forbrugernes valg kan påvirke denne udvikling positivt ved at støtte europæiske produkter.

Kilder: Berlingske, mandag

Klima: Regeringen i dialog med EU om regulering af ulve
Ifølge Ritzau har minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, indledt drøftelser med EU-Kommissionen om regulering af ulve i Danmark. Ulven er beskyttet under EU's habitatdirektiv, men ministeren ønsker flere muligheder for at håndtere såkaldte problemulve, der ikke viser skyhed over for mennesker. Jeppe Bruus udtaler: "Vi har for få dage siden indledt drøftelser med EU-Kommissionen om, hvordan vi får bedre muligheder for at regulere ulven." Debatten om ulve er blevet intensiveret efter observationer af ulve i et villakvarter i Oksbøl, hvilket har skabt utryghed blandt beboerne. Grøn trepartsordfører Ida Auken understreger behovet for at finde "den rette balance mellem mennesker og natur" og overvejer, om definitionen af problemulve skal revideres.

Kilder: B.T:, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Udenrigspolitik: Storbritannien ønsker tættere samarbejde med EU om forsvar og sikkerhed
Ifølge en artikel fra Ritzau ønsker Storbritannien at styrke samarbejdet med EU inden for områder som forsvar og sikkerhed, men uden at genindtræde i unionen. Premierminister Keir Starmer deltager i et møde med EU's 27 medlemslandes ledere i Bruxelles, inviteret af EU's præsident, António Costa. Starmer understreger vigtigheden af at deltage i EU-mødet og siger: "Denne aften er meget vigtig, fordi vi skal tale om forsvar og sikkerhed." Han afviser dog en tilbagevenden til EU, idet han refererer til folkeafstemningen, der førte til brexit. Starmer ser muligheder for samarbejde om forsvar, energi, handel og økonomi, som gavner både Storbritannien og EU.

Kilder: B.T., mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag; Politiken, mandag

Udenrigspolitik: Trump overvejer byttehandel med Ukraine for sjældne jordarter
Ifølge en artikel fra Ritzau undersøger Donald Trump muligheden for en byttehandel med Ukraine, hvor USA's støtte til landet byttes for sjældne jordarter, som er afgørende for produktionen af elektronik og den grønne omstilling. EU har i de senere år øget fokus på sjældne jordarter for at mindske afhængigheden af Kina, verdens største leverandør af disse kritiske råstoffer. Trump udtaler, "Vi arbejder på at lave en aftale med Ukraine, hvor de kan sikre sig det, vi giver dem, gennem sjældne jordarter og andre ting." Der er interne uenigheder i den amerikanske regering om fortsat støtte til Ukraine, og leveringer af våben blev kortvarigt indstillet, men er nu genoptaget.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag