Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4 Januar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 4. januar 2022



Tophistorier

EU farver atomkraft og fossil gas grønt. Ifølge forsker giver det ingen mening
Naturgas, fossil gas og atomkraft bliver kategoriseret som grønne teknologier og bæredygtige investeringer af EU-Kommissionen og der er mange delte meninger om, hvad der er grønt, prishensigtsmæssigt og bæredygtigt, skriver Politiken og Børsen. Politiken skriver, at atomkraftværker kan forventes at blive regnet som grøn overgangsteknologi, hvis de bliver godkendt inden 2045. Frem til udgangen af 2030, kan kraftværker der fyrer med fossil gas, godkendes som bæredygtige ifølge EU-definitionen. Branche og Miljøstyrelsen i Danmark tager sig til hovedet og kritiserer voldsomt. "Naturgas og atomkraft er kun overgangsløsninger, som muligvis er et nødvendigt onde i nogle lande. Men den bedste løsning er at sætte speed på den grønne omstilling og kanalisere investeringerne til for eksempel sol og vind. Vi havde derfor gerne set, at EU var hoppet ud af overgangen tidligere, men må erkende, at store kræfter i nationalstaterne har lagt deres lod i vægtskålen i forhold til at presse kommissionen, " siger vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi. Der er stort pres på EU-Kommissionen efter, at unionens to største lande er uenige. Tyskland er i gang med at afvikle deres atomkraftværker, hvorimod Frankrig opbygger deres. Danmark, Østrig og Luxembourg er de hårdeste modstandere af atomkraft, og Østrig har truet EU-Kommissionen med sagsanlæg. "Danmark kæmper imod greenwashing af naturgas og atomkraft. De bør ikke tildeles særlige favorable forhold i EU ved at blive kaldt grønne på linje med vedvarende energi. Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige," lyder det i en skriftlig kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen (S). CO2-udledningen skal være nedbragt med 55 procent i 2030 i følge EU's klimaplan og klimaneutral i 2050. Den konservative EU-parlamentariker Pernille Weiss mener, at det er helt umuligt at nå uden atomkraft og gas. "Naturgas er alt andet lige mindre sort end olie og kul, og vi kommer simpelthen ikke igennem til tiden med den grønne omstilling, hvis ikke vi har både moderne atomkraft og naturgas med på vejen," siger hun.

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Atomkraft skal fremover blåstemples som grøn energi. Sådan lyder udspillet fra EU-Kommissionen, der dermed vil putte kernekraft ned i samme kasse som vind, jordvarme og solenergi. Fremtidige milliardinvesteringer i atomenergi vil dermed officielt kunne blive kaldt bæredygtige. [...] Men lad os slå fast: Atomkraft i Danmark giver ingen mening. Og det er faktisk svært at se, at atomkraft skal kunne spille en langsigtet rolle i den europæiske energiforsyning. Grundlæggende forholder atomkraftens forkæmpere sig ikke til det faktum, at det er omkring tre gange billigere at producere strøm via vind og sol. [...] Betyder det, at EU bør kaste atomkraft ned i den fossile fy-fy-kasse? Nej. Det haster med at opnå klimaneutralitet, og vi har ikke råd til at afskrive nogen potentielt lovende energikilder. Men den grønne omstilling koster i forvejen virksomheder og statskassen et svimlende milliardbeløb. Der er ingen grund til at gøre de nødvendige klimamål dyrere, end de allerede er."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Verden er for broget til kategoriske imperativer. For beskidt til moralsk ren politik. Og for modsætningsfuld til europæiske beslutninger uden smertefulde kompromiser. Men det udkast til den »grønne taksonomi«, som EU-Kommissionen fik lusket ud nytårsaften, er alligevel så broget, beskidt og modsætningsfuldt, at det skriger til himlen. Kort fortalt skulle taksonomien være en klassificering af bæredygtige investeringer, altså en grøn europæisk guldstandard, som skal tiltrække private investorer på vejen mod europæisk klimaneutralitet i 2050: Det handler om mange år og om mange milliarder euro. Alligevel skal den grønne taksonomi ifølge EU-Kommissionen indeholde den dyre atomkraft, hvor både driftssikkerheden og især lagringen af det ekstremt giftige atomaffald er enorme og uløste problemer. Og taksonomien skal indtil 2030 også indeholde fossil gas, som godt nok er et fleksibelt supplement til de svingende vedvarende energier, men som i modsætning til atomkraften udstøder betragtelige mængder CO2. [...] Den tvivlsomme greenwashing er dog ikke bare et nederlag for grønne idealister, som drømmer om en verden uden global opvarmning og uden atomkraft. Den er også et nederlag for hele EU-Kommissionens hensigt med den grønne taksonomi som en central del af EU's Green Deal: I stedet for at blive en holdbar guldstandard for grønne investeringer er standarden barberet ned til den laveste fællesnævner og kan derfor ende med ikke at få nogen afgørende grøn effekt. [...] Det europæiske kompromis er derfor deprimerende nyt for den politiske styring af den grønne omstilling i EU - en omstilling, som markedet åbenlyst heller ikke driver af sig selv. Man fristes til at sige: En god intention, der endte som et tilbageskridt. Eller som et selvbedrag, selv i en broget, beskidt og modsætningsfuld verden."

Altinget bringer et debatindlæg af Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Nu venter det første vigtige slag mod gas i Bruxelles inden for de kommende uger og måneder. Og den danske regering har alle tiders mulighed for at blive europæisk klimahelt. [...] Begyndelsen først: Hvis vi skal nå det europæiske klimamål om at reducere udledningerne med 55 procent i 2030 og være klimaneutrale i 2050, er grønne investeringer helt afgørende. Rigtig store investeringer. Derfor har EU-kommissionen lavet den såkaldte "taksonomi", som er en fælles klassificering af bæredygtige investeringer med det sigte, at grønne investeringer dermed kan få billigere finansiering end sorte investeringer. Taksonomien spiller dermed en vigtig rolle i den markedsdrevne grønne omstilling, fordi den hjælper med at guide kapital hen mod bæredygtige løsninger på fair vis. [...] Dansk Erhverv bakker varmt op om taksonomien som et redskab til at skubbe på for grønne investeringer. Men taksonomien skal være funderet på fakta, så vi skaber troværdige investeringsrammer, hvor de bedste idéer, teknologier og virksomheder driver den grønne omstilling. Det kræver, at gas ikke bliver klassificeret som en grøn investering. Derfor vil vi varmt opfordre den danske regering til at bygge videre på succesen fra Glasgow og gå forrest i kampen for en taksonomi, der ikke "green washer" gas og andre fossile brændsler."
Politiken, s. 1, 6; Børsen, s. 10; Altinget; Information, s. 20 (04.01.2022)

Prioriterede historier

Tvillingens hævn førte til Polens opgør med EU
Polens mægtigste mand, 72-årige Jaroslaw Kaczynski, der er leder af regeringspartiet PiS, har mere end nogen anden defineret Polens stormløb på de liberale frihedsværdier i EU, skriver Berlingske, som bringer historien om, hvordan han er endt som en af EU's nye autokrater. Brødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski var det tætteste makkerpar, man kan tænke sig og de kørte parløb i livet og i polsk politik, lige til de nåede toppen i 2006, hvor de beklædte både premierministerposten og præsidentposten. I 2010 tabte Jaroslaw Kaczynski regeringsmagten til den liberale supereuropæer Donald Tusk. Da PiS i 2015 fik magten tilbage, var Jaroslaw Kaczynski stadig partileder, men havde ikke længere interesse i at være premierminister. Politico.eu mener, at Kaczynskis formål aldrig var at erklære krig mod EU-systemet og princippet om domstolenes uafhængighed, men i dag er der flere EU-lande, som er begyndt at betvivle, om folk får en fair rettergang, hvis de bliver udleveret til Polen. I 2021 erklærede EU-Domstolen, at dele af det polske juridiske system ikke længere er kompatibelt med EU-systemet og det har fået EU-Kommissionen til at tilbageholde de 24 milliarder euro, Polen skulle have haft i coronahjælp fra EU. Det kan også komme til at gå ud over de godt 120 milliarder euro, som Polen ellers står til i regionale udviklingsmidler frem til 2027. Fra analytikere lyder det, at Kaczynski ikke politisk kan holde til at bøje sig for EUs pres, hvis PiS vil genvinde magten ved næsten parlamentsvalg og derfor fortsætter kampen. Det næste parlamentsvalg skal afholdes senest i efteråret 2023.
Berlingske, s. 16 (04.01.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Øget diversitet og ligestilling er til gavn for os allesammen
Formand for Djøf Privat, Henrik Funder, skriver blandt andet i sin Kronik i Børsen: "Hvis ligestilling og øget diversitet skal finde vej til direktionsgangene, kræver det klare politiske signaler frem for de sædvanlige skåltaler. [...] Heldigvis er der lys forude. Igen, som det var tilfældet med EU's barseldirektiv, der øremærker minimum ni ugers barsel til hver af forældrene, må EU træde til med en hjælpende hånd og sikre vi får det nødvendige skub fremad. EU har netop lanceret et nyt CSRD-direktiv, som Folketinget skal gøre til del af dansk lov med virkning fra 2023. Formålet med “Corporate Sustainability Reporting Directive”, som direktivet hedder i fuld længde, er at få EU's virksomheder til at rapportere langt mere transparent, pålideligt og ensartet på bæredygtighedsområdet end i dag. [...] En arbejdsplads med diversitet, lige rettigheder og muligheder er en berigende og givende arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor der er plads og muligheder for de næste generationer, lige meget hvilket køn de er. Det er meget værd - også langt mere værd, end hvad der kan måles på bundlinjen."
Børsen, s. 31 (04.01.2022)

Det digitale indre marked

It-topchefer: Danmark misser oplagte CO2-besparelser
It-sektoren er ikke i sig selv stor udleder af CO2, men digitalisering kan være nøglen til CO2-besparelser i andre brancher, mener de administrerende direktører i tre af it- og telesektorens helt store virksomheder. Det skriver Børsen. "Når man ser på udfordringer med for eksempel energieffektivisering eller udbygning af vores el-infrastruktur, så er det i høj grad datadrevet. Der skal f.eks. data til for at forudse, hvornår vi har brug for strømmen og minimere de sorte timer. Den digitale og den grønne transformation bliver nødt til at være parallel, som jeg ser det," siger adm. direktør i Microsoft Danmark og formand for klimaudvalget i Dansk Industri, Nana Bule. Ifølge EU-Kommissionens Digital Economy and Society Index er Danmark placeret som det mest digitaliserede land, men kommissionen påpeger i samme rapport, at Danmark ligger i den stik modsatte ende af skalaen, når det handler om at udnytte digitaliseringen til grøn omstilling.
Børsen, s. 14-15 (04.01.2022)

Finansielle anliggender

Høj inflation og negative renter: Det er ikke kun skørt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank, blandt andet: "I dagene op til jul har debatindlæg i flere aviser undret sig over, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder en rente, der både er negativ og historisk lav, når nu inflationen er nået op på 4,9 pct. i euroområdet - langt over målsætningen på 2 pct. Det må skyldes frygt for, hvad en højere rente vil gøre ved de dybt forgældede statskasser i middelhavslandene, kan man læse flere steder. Jeg vil nødig påtage mig rollen som ECB's forsvarer i den danske debat, og man kan bestemt godt diskutere mange af bankens beslutninger, for eksempel om den nogensinde skulle have indført negative renter. Jeg tror også, at der i ECB virkelig er stor bekymring for, hvad det vil betyde i de mere udsatte lande, hvis renten for alvor stiger. Men ud fra ECB's egen logik er det altså ikke så svært at forklare, at centralbanken gør, som den gør. [... ] De fleste prognoser for inflationen de seneste 10 år har skudt helt forkert. Blandt andet derfor har inflationen i euroområdet også været markant under målsætningen det meste af tiden. Og forud for coronakrisen var det meget tydeligt, at tilliden til, at ECB ville få inflationen varigt op på 2 pct. igen, var stort set væk. I det lys giver det mening, hvis ECB nu hellere vil løbe risikoen for et par år med måske 3 pct. i inflation end risikoen for en ny periode med inflation på 1 pct."
Jyllands-Posten, s. 13 (04.01.2022)

Institutionelle anliggender

Macrons præsidentvalgkamp kan koste Danmark dyrt
Berlingske bringer en analyse af Europa-korrespondent Solveig Gram Jensen, som blandt andet skriver: "Det kommer sandsynligvis til at koste danske interesser dyrt det næste halve år. Her har Frankrig EUs formandskab. Det vil Emmanuel Macron bruge i sin valgkamp, når han i foråret forsvarer posten som Frankrigs præsident. Det betyder to ting. Til en start ved alle, at det bliver et »kort« formandskab. Senest fra marts handler fransk politik kun om præsidentvalget. Skal der ske noget på EU-plan, skal det gå hurtigt. Det forstærker næste konsekvens: Macron er klar til at sætte bulldozeren ind, hver gang et europæisk lovforslag har betydning for hans valgkamp. Ingen, slet ikke danske særinteresser, vil blive forskånet. [...] S elv når Danmark har sværvægteren Tyskland på sin side, rækker det ikke altid over for Emmanuel Macron. Det stod klart på sidste dag i 2021. Mens danskerne sendte raketter op i tågen, stod EU-Kommissionen klar med en ordentlig moppedreng af en bombe: I udkastet til en længe ventet liste over de energiformer, der skal regnes som grønne, foreslår Bruxelles at tilføje atomkraft. [...] Listen over stikpiller og beskidte tricks mellem København og Paris er langt fra skrevet færdig. De næste seks måneder har Frankrig bolden. Danmark står på mål."
Berlingske, s. 15 (04.01.2022)

Statsministerens europæiske varmluftsballon
Information skriver blandt andet i sin leder: "Stemningsskiftet i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale var tydeligt. Frem for at tale om EU som noget fremmed, som vi skal sætte grænser for, talte hun for, at Danmark skal "være i hjertet af vores eget kontinent". For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt Vesten. Verden har behov for det modsatte«. Så langt, så godt. Et tydeligt signal, om at hun ønsker at lægge debatten, om at hun er en euroskeptisk statsminister, bag sig. Men også en melding, som ikke lægger konkrete linjer for den europæiske politik, hun vil føre. Det var overskrifter, ikke politisk indhold. Derfor bør næste skridt være, at hun fremlægger en europapolitik, som går i detaljen. [...] Den danske gruppe af alliancepartnere er svundet ind, og Danmark står ved en korsvej, hvor vi skal vælge, om vi ønsker at være en småstat i periferien, bedste venner med Polen og Ungarn eller indtage en aktiv rolle i samarbejdet. Det kunne være med Spanien eller Portugal, som begge har proeuropæiske socialdemokratiske regeringer. Men det kræver, at vi er villige til at gå på kompromis med mangeårige danske positioner. Og det kræver konkret europapolitik."
Information, s. 2 (04.01.2022)

Interne anliggender

Godt nytår, Danmark. Store udfordringer venter
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Da Mette Frederiksen rykkede ind i Statsministeriet, havde hendes rådgiver en stor hvid tavle med. Røde, gule og grønne magneter skiftede plads, i takt med at det enten gik fremad, stod stille eller måske lige frem tilbage med de erklærede målsætninger. Lad os forestille os, der på et af felterne kunne stå udenrigspolitik eller mere specifikt værdibaseret udenrigspolitik, som er den varebetegnelse, som regeringen selv bruger: Danmark skal føre en værdibaseret udenrigspolitik. Hvad den mere præcist går ud på, står endnu ikke helt klart. [...] Men endnu er der ikke kommet nogle konkrete bud på, hvad regeringen vil. Statsministeren bidrog til spændingen, da hun i oktober 2021 holdt festtalen ved Det Udenrigspolitiske Selskabs 75-års jubilæum og slog fast, at Danmark skal være i hjertet af EU og i hjertet af Nato, og at "der ikke skal være et A4-ark mellem Europa og USA". I nytårstalen gentog hun, at "vi skal stå fast på vores værdier", og at "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent". Hvad betyder det? Det svar har regeringen ikke givet endnu. For så vidt angår EU, så er tilgangen, at Danmark først skal spille ud, når andre har budt ind. [...] Kort og godt er der mange spørgsmål, som regeringen har udskudt at svare på. Den arktiske strategi blev lagt på is, da Grønland skiftede regering, og er endnu ikke kommet. Den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som lå klar med alle sine værdier, blev skyndsomt sat på hold, da Taliban rykkede frem i Afghanistan, mens Danmark og de øvrige allierede måtte skynde sig ud. Mon udenrigspolitikken får plads på regeringens tavle i 2022?"
Jyllands-Posten, s. 18 (04.01.2022)

Hvordan skal Danmark være i Europas hjerte?
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Der lød nye toner i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Nogle af tonerne handlede om Danmarks placering i en meget urolig verden. Særligt EU blev fremhævet. [...] Selvom Mette Frederiksen aldrig har argumenteret for, at Danmark skulle træde ud af EU, er hendes nye udtalelser alligevel bemærkelsesværdige. For hidtil har hun signaleret alt andet, end at Danmark skulle være i Europas centrum. Op til grundlovsdag i 2016 lød det eksempelvis fra hende i et interview med Berlingske, at EU befandt sig i en ”dyb legitimitetskrise” og burde indskrænke sig til at fokusere på tre politiske emner: lønmodtagernes rettigheder, sikring af unionens ydre grænser samt kampen mod skattely. [...] Spørgsmålet er nu, hvad det konkret betyder? Skal det danske forsvarsforbehold over for EU ophæves? Skal alle fire forbehold fjernes? Og hvornår skal de danske forsvarsudgifter hæves til to procent af bruttonationalproduktet, som Nato-landene forpligtede sig til allerede i 2014, og som statsministeren har bakket op om?"
Kristeligt Dagblad, s. 11 (04.01.2022)

Præsident Macron maler sin valgkamp blå med stjerner på
Præsident Emmanuel Macron vil udnytte landets EU-formandskab i første halvår 2022 i sit forsøg på at blive genvalgt, skriver Altinget. Han har store ambitioner for blandt andet europæisk forsvar, grøn omstilling, industripolitik og mindsteløn og da han holdt sin nytårstale i Elysée afsluttede det med, at billedet af Emmanuel Macron på præsidentpaladsets facade blev oplyst i blåt med en cirkel af stjerner.
Altinget (04.01.2022)

Landbrug

Fødevareeksport har sat kurs mod nye rekorder
I år ventes den danske fødevareklynges eksport for første gang nogensinde at runde 170 mia. kroner, skriver Jyllands-Posten. "Efterspørgslen er solid, og samtidig har den globale produktion af mælk været vigende det seneste halve år. Det har udløst markante prisstigninger, som har øget værdien af de varer, mejerierne eksporterer," påpeger Martin Kristian Brauer, cheføkonom hos L&F. Der er også udsigt til rekordeksport af fisk og skaldyr, hvor sektoren ellers efter brexit har været ramt af et tilbageslag i eksporten til Storbritannien, men de har kompenseret ved at øge eksporten til lande som Italien, Frankrig og Holland. Til gengæld viser en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Ifro, at landbrugets indtjening styrtdykkede i 2021 med 4,6 mia. kr. til omkring 7,4 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes de enormt høje energiudgifter. Det ventes, at erhvervets indtjening vil falde yderligere til omkring 7 mia. kr. i år. Indtjeningen er inklusive sektorens EU-støtte, der beløber sig til omkring 7 mia. kr. om året. Landbrugets indtjening bliver holdt oppe af blandt andet EU-støtten og de historisk lave renter.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (04.01.2022)

Migration

Ngo: 4.404 druknede eller forsvandt på vej mod Spanien
Den spanske ngo, Caminando Fronteras, som sporer og følger op på data fra både i havsnød rapporterer, at i forhold til året før er mere end dobbelt så mange migranter døde eller forsvandt i 2021 i forsøget på at nå til De Kanariske Øer eller andre steder i Spanien. "Antallet af migranter, der ankom til Spaniens Kanariske Øer i Atlanterhavet, er blevet forøget siden slutningen af 2019, hvor antallet af patruljer i havet blev forøget dramatisk fra EU's side, hvilket førte til stærke fald i antallet af migrantbåde i Middelhavet," skriver ngo'en ifølge Information. Fra det spanske indenrigsministerium lyder det, at mindst 37.385 migranter ankom til Spanien sidste år.
Information, s. 9 (04.01.2022)

Sikkerhedspolitik

Velkommen til en ny kold krig
Journalist Anders Jerichow skriver i Signatur i Politiken blandt andet: "En ny kold krig har meldt sig. Og endnu værre: Flere varme krige truer - hvor Rusland og Kina kan regne med, at USA og Vesten ikke vil blande sig, og med, at Putin og Xi militært kan gøre, som det passer dem. Putin bliver truet med amerikanske og europæiske sanktioner, hvis han sender sine soldater ind i det østlige Ukraine, ligesom han erobrede Krim. Han truer med vold. Vesten truer med sanktioner. Vi er bange for volden. Spørgsmålet er, om han er bange for sanktionerne. [...] Pyt, kunne vi sige. Pyt med Ukraine, det får Putin. Pyt med Hongkong og Taiwan, dem får Xi. Pyt med Syrien, den klarer Khamenei. Og pyt med Yemen, det tager kronprinsen i Riyadh sig af. Og pyt med, at Putin skaffer sig dominerende indflydelse på EU's energiforsyning med sine gasledninger. Pyt med, at Xi sætter sig på råstoffer i Afrika. Pyt med, at Khamenei etablerer en iransk interessesfære gennem Irak, Syrien og Libanon. Og pyt med, at Saud-prinsen forsøger at tage Yemen med magt og international indflydelse med investering i alle hånde selskaber ude i verden fra industri til fodboldklubber. Pyt, pyt, pyt. Ingen af os drømmer vel om, at Vesten for evigt skal slås ude i verden. I den nye kolde krig har det bare en pris. Ikke kun i form af mindre krige, som især Putin og Xi gerne tager på udgiftskontoen. Men i form af en mindre fri verden, som Vesten har opgivet at dominere og opgivet at slås for - og ikke aner, hvordan vi ellers kan fremme."
Politiken, s. 7 (04.01.2022)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
4 Januar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark