Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. juli 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 4. juli 2023



Tophistorier

Stor efterforskning skal afdække ansvaret for invasion af Ukraine
Flere af dagens aviser beretter om iværksættelsen af en international efterforskning, der skal placere et juridisk ansvar for at indlede invasionen af Ukraine - en handling der anses som ulovlig. Jyllands-Posten skriver, at det er første gang siden Anden Verdenskrig, at man søger et retsopgør, men man mangler en domstol. Det er et hold af efterforskere fra Estland, Letland, Litauen, Polen og Ukraine, der samler beviser imod den russiske præsident Vladimir Putin og hans stab. EU støtter arbejdet igennem agenturet Eurojust, mens de øvrige andre medlemslande kan bidrage med beviser via en ny database. Anklagere fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) og USA assisterer også. Alle beviser og relevante dokumenter oversættes til både engelsk og ukrainsk, da det endnu ikke er besluttet, hvilken domstol der skal køre sagen. Ukraine og flere østeuropæiske allierede ønsker et internationalt særtribunal, mens blandt andre USA foreslår en domstol baseret på ukrainsk lov. Den ukrainske chefanklager, Andrij Kostin, kalder det for et definerende øjeblik og siger, at det har betydning for ukrainerne, at "den civiliserede verden ikke kun giver udtryk for, men også viser igennem konkrete handlinger, at ansvarlighed er det, der betyder mest". Allerede sidste år begyndte Andrij Kostin at indsamle materiale til brug for en kommende retssag. Han oplyser, at Ukraine allerede har rejst tiltalt mod 312 personer for aggressionsforbrydelsen ved landets nationale domstole, hvoraf 20 er dømt in absentia. Som andre statsledere har Putin og hans topfolk dog immunitet ved nationale domstole i udlandet. De kan derfor kun dømmes ved en international domstol eller et særtribunal med bred opbakning fra verdenssamfundet igennem FNs generalforsamling. Mandag nævnte den europæiske kommissær for retlige anliggende, belgiske Didier Reynders, en tredje mulighed for retsforfølgelse. "Den bedste løsning vil være at gå til ICC. Det er grunden til, at jeg i mine drøftelser med medlemsstaterne har bedt dem om at fremsætte et ændringsforslag til Rom-statutten for at give ICC kompetencen (til at dømme i sagen, red.)," sagde Reynders. ICCs chefanklager, Karim Khan, der i marts stod bag en international arrestordre på Putin, "mener bestemt, at det er en mulighed". Men det er op til andre at afgøre, lød det. Under et nyligt EU-topmøde med deltagelse af medlemslandenes stats- og regeringsledere, blev det fastslået, at "tribunalet bør have den mest omfattende tværregionale støtte og legitimitet".

På en pressekonference mandag i Haag, præsenterede EU-kommissæren for retlige anliggender, Didier Reynders, det nye retlige våben mod Rusland: Det Internationale Center for Retsforfølgelse af Aggressionsforbrydelser mod Ukraine (Icpa). "De kan ikke gemme sig for retfærdighed," lød det fra kommissæren. Det skriver Information i dag. Initiativet foregår inden for rammerne af Den Internationale Straffedomstol (ICC), en straffedomstol, hvis jurisdiktion Rusland ikke accepterer. I princippet kan ICC ikke føre sager om Ruslands invasion af Ukraine. ICC kan derimod retsforfølge for mere specifikke krigsforbrydelser mod befolkningen.

Altinget mandag bringer et debatindlæg af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Statsminister Mette Frederiksen fik en særlig rolle under Europarådets seneste topmøde i Reykjavik. Men den danske presse var vanen tro aldeles fraværende. Her var ellers blandt andet både krig, menneskerettigheder og kunstig intelligens på programmet. [...] Statsministeren pegede på, "at Europarådet er mere relevant end nogensinde før." Denne opfattelse skal ses i forlængelse af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens tilkendegivelse i Folketinget i april: "Det er en prioritet for Danmark at sikre Europarådets unikke og vigtige rolle i forhold til at fremme demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Europa." [...] Topmødet udtalte støtte til den ukrainske ti-punkts fredsforslag, herunder oprettelse af et særligt krigsforbrydertribunal, og til bestræbelser på at genforene tvangsdeporterede ukrainske børn med deres familier. [...] EU var repræsenteret af Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. EU har ydet et væsentligt bidrag til startomkostningerne. Registret får sæde i Haag (sæde for FN's Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol ICC) med et satellitkontor i Ukraine. [...] Europarådets generalsekretær, Marija Pejčinović Burić, har kaldt beslutningen om skaderegistret for Ukraine "historisk" og vurderet, at topmødet vil blive husket som et vendepunkt for organisationen: "I de senere år har dele af Europa lidt under tilbagevenden af populisme og ekstrem nationalisme," har hun understreget og anført, at visse stater har undermineret demokrati, menneskerettigheder og retsstat. [...] Sammen med beslutningen om skaderegistret er hovedresultatet fra topmødet, at de 46 medlemsstater kollektivt har forpligtet sig til at efterleve organisationens værdier og standarder og "at omsætte dem i praksis," som understreget af generalsekretæren. [...] På mødets anden dag udtalte statsministeren (Mette Frederiksen, red.) blandt andet, at der må skaffes kompensation til dem, der har mistet deres hjem i den meningsløse krig forårsaget af Rusland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fremstår som et af de bedste eksempler på, hvordan menneskerettigheder kan sikres."
Jyllands-Posten, s. 11; Information, s. 9; Politiken, s. 2; Altinget, mandag (04.07.2023)

Prioriterede historier

Italien bekæmper regnbuefamilier ved at slette homoseksuelle forældre fra deres børns fødselsattest
Italiens højrepopulistiske regeringsparti, Italiens Brødre, med Giorgia Meloni i spidsen vil gøre surrogatmoderskab strafbart og indføre fængselsstraf og millionbøder. Det skriver Politiken i dag. At benytte sig af en rugemor har været ulovligt i Italien i 20 år, og derfor har barnløse italienske par søgt mod udlandet, for eksempel USA og Canada. Ministerpræsident Giorgia Meloni sagde i sin valgkampagne sidste år: "Ja til naturlige familier. Nej til LGBT-lobbyisme". Hun og Italiens Brødre står for et konservativt katolsk værdisæt, og partiet er imod både surrogatmoderskab, og at homoseksuelle par på den måde kan blive forældre. "Det er en praksis, der skal stoppes. Hvis der er nogen, der bryder loven, bliver de straffet, når de kommer tilbage til Italien," sagde Melonis partifælle Carolina Varchi. Homoseksuelle par må hverken adoptere eller modtage fertilitetsbehandling i Italien, og mange i LGBT-miljøet ser regeringens seneste tiltag som en hetz over for LGBT-personer, der ønsker at få børn. Alessia Crocini, præsident i Rainbow Families, som varetager homoseksuelle forældres interesser, siger: "Folk, der lige nu venter på, at deres babyer fra rugemoren bliver født, ved ikke, hvad der sker, når de kommer til Italien. Mange mennesker er meget bekymrede og meget bange". Debatten har skabt megen virak i Italien. Alessandro Zan fra det socialdemokratiske parti PD betegner regeringens tiltag som statshomofobi. "Man gør børn forældreløse ved lov. Det er umenneskeligt og ondskabsfuldt", siger han. Milano står midt i en proces, hvor 20 nyfødte børn venter på at blive registreret. Hver enkelt sag skal vurderes af en dommer, før der kan foretages registrering. Der har også været reaktioner i Europa-Parlamentet. Gruppen Forny Europa, som består af 101 medlemmer fra liberale og socialliberale partier, har opfordret den italienske regering til at droppe loven, som de skriver "uundgåeligt vil føre til forskelsbehandling af ikke kun par af samme køn, men også primært deres børn". Forny Europa er af den holdning, at der er tale om et direkte brud på børns rettigheder i henhold til FN-konventionen. Trods problemer med faldende fødselstal og en forestående demografisk krise, står Giorgia Meloni og regeringen fast. "Jeg vil have et land, hvor det ikke er en skandale at sige højt, at vi bliver født af en mand og en kvinde, og hvor det ikke er et tabu at sige, at man ikke kan leje en livmoder", sagde Giorgia Meloni sidste måned på en politisk konference, der handlede om, hvordan Italien tackler problemet med det faldende fødselstal. Forpersonen i Rainbow Families, Alessia Crocini, mener, at det seneste lovforslag også har til formål at fjerne opmærksomheden fra andre af regeringens presserende udfordringer. "De ønsker at distrahere befolkningen, for eksempel fra økonomiske udfordringer såsom at bruge EU-midlerne fra corona-hjælpepakken ordentligt. Så laver de anti-LGBT-propaganda i stedet", siger hun.
Politiken, s. 8 (04.07.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

DAGENS BREV: Skab ro om Danmarks styrkepositioner
Berlingske bringer et debatindlæg af Claus Jensen, formand for Dansk Metal, og Torben Carlsen, CEO for DFDS samt formand for Danske Rederier. De skriver blandt andet: "Her i Berlingskes spalter har erhvervsstøtte fyldt mere end almindelig meget den seneste uge. Først ville partierne spare to milliarder kroner. Men nu kan vi forstå, at flere organisationer vil spare op mod fire milliarder kroner på erhvervsstøtten. Det danske system med erhvervsstøtte er ikke en konstruktion, hvor politikerne kan fjerne byggeklodserne uden konsekvenser. Fjerner man de forkerte byggeklodser, risikerer flere af Danmarks absolutte styrkepositioner i værste fald at brase sammen. Det vil vi kraftigt advare imod. [...] Politikerne har skruet fornuftigt på skatteordningen gennem flere år, så danske rammevilkår hele tiden er fulgt med tiden. Det betyder for eksempel, at verdens største vindmøllerederi, Cadeler, nu får base i København. [... ] Et andet eksempel på afgørende erhvervsstøtte er de såkaldte GTS-institutter. Den danske industri er i dag i den digitale førertrøje. [...] Derfor kigger hele Europa imod os, og derfor er der god grund til at bevare de dele af erhvervsstøtten, som styrker industriens grønne og digitale omstilling. [...] Vores anbefaling er klar. Der sidder allerede et udvalg og kigger på, hvor der kan spares på erhvervsstøtten. Lad dem nu få ro - i stedet for en omgang overbud om, hvem der kan finde flest teoretiske besparelser. Og lad samtidig Danmarks styrkepositioner få mulighed for at udvikle sig til gavn for den grønne omstilling, de små- og mellemstore virksomheder og ikke mindst for at fastholde og sikre danske arbejdspladser."
Berlingske, s. 29 (04.07.2023)

Finansielle anliggender

Finanstilsynet advarer imod uregulerede handelsplatforme
Finanstilsynet oplyser, at flere forsøger at få danske investorer til at benytte handelsplatforme, der ikke er underlagt tilsyn i Danmark. Det skriver Information i dag. Mindst tre danske finansielle influencere, såkaldte "finfluencere", har de seneste måneder annonceret kraftigt på sociale medier med store profitter og eksklusive forbrugsgoder som blikfang. Men de reklamerer for uregulerede platforme, som ikke må henvende sig til danske privatinvestorer, og Finanstilsynet har derfor udsendt advarsler om to handelsplatforme med base på Vanuatu og Seyschellerne. Den 8. juni indsendte BEUC, den europæiske forbrugerorganisation, sammen med blandt andre danske Forbrugerrådet Tænk en klage til Europa-Kommissionen over Instagram, YouTube, TikTok og Twitters rolle i at facilitere vildledende og ulovlig markedsføring af finansielle produkter - særligt kryptovaluta. Ifølge BEUC lokkes europæiske forbrugere i stigende grad ud i risikable "get rich quick"-investeringer gennem annoncer og finfluencere på nettet, og den udvikling er de sociale medier i høj grad ansvarlig for, mener Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Det finansielle ankenævn. En rapport har vist, at 44 procent af beboerne i otte EU-lande har set annoncer, der reklamerede for potentielle finansielle fupprodukter på sociale medier. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) sagde i april til Politiken, at regeringen havde igangsat en undersøgelse, der skulle se på reguleringen af influencere herhjemme. Og for knap en måned siden blev der vedtaget nye regler på området for kryptovaluta i EU, der træder i kraft ved udgangen af 2024. De nye regler betyder, at finfluencere kan betragtes som investeringsrådgivere og dermed pålægges strafansvar, hvis de vildleder investorer og forbrugere, oplyser Tobias Thygesen, kontorchef for Finanstilsynets kontor for fintech, betalingstjenester og governance.
Information, s. 6 (04.07.2023)

Institutionelle anliggender

Skotske øer drømmer om en fremtid i selvstændighed
Orkneyøerne ud for Skotland diskuterer i dag et forslag om 'alternative regeringsformer'. Og her er en af mulighederne at blive et selvstyrende område under Norge, skriver BBC. Det skriver Politiken i dag. James Stockan, leder af det lokale regionsråd, Orkney Islands Council, siger, at der kigges på de bedste muligheder for fremtiden. "Vi ønsker at undersøge alle muligheder, og vi har sagt, at vi er særligt interesserede i den måde, I i Danmark gør det på med Færøerne," lyder det fra Stockan. Årsagen til drøftelserne skyldes en stigende utilfredshed i befolkningen med at være en del af Skotland og dermed Storbritannien. "Vi er lige nu dårligere stillet, til dels i forbindelse med den støtte, vi får fra Storbritannien til serviceydelser på øerne. Vi får ingen støtte fra dem til at udskifte vores yderst vitale færgeservices. Men vi får heller ikke støtte til rent faktisk at udvikle nogle af de gode muligheder, vi har for vedvarende energi eller andre ting, som vi mener kan bidrage til verden, som den bevæger sig fremad", siger lederen af regionsrådet. Orkneyøerne har mangeårige kulturelle forbindelser til Norge og fejrer desuden Norges grundlovsdag. " Men selvfølgelig kunne Danmark være en mulighed. Det ville også tage os tilbage til EU, og vi var de største tilhængere af, at Storbritannien skulle forblive en del af EU", siger James Stockan.
Politiken, s. 4 (04.07.2023)

Klima

Afslag til vindprojekter: Overvejer nyt skridt
En officiel afgørelse fra Energistyrelsen, som European Energy har modtaget, konkluderer, at det er en politisk aftale om fremtidig brug af Danmarks havareal, der har sat en endegyldig stopper for seks vindmølleprojekter, som vindudvikleren European Energy havde på tegnebrættet. Virksomheden overvejer nu, om de vil klage over beslutningen. Det skriver Børsen i dag. "Grundlæggende har det efterladt sektoren for vedvarende energi rystet. Vi har arbejdet ud fra en lovgivning og opfyldt den til punkt og prikke. Og alligevel kan man ikke regne med, at det er den, vi skal arbejde ud fra," siger Andreas Karhula Lauridsen, offshorechef hos European Energy. Energistyrelsen sagsbehandlingen i bero i februar, da man frygtede, at vedvarende energi var blevet så attraktivt at opføre, at der reelt var tale om ulovlig statsstøtte, når virksomhederne kunne få ret til arealerne uden at betale og efter et først til mølle-princip. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) har til Børsen oplyst, at det er endeligt afklaret, at åben dør-ordningen er i strid med EU's statsstøtteregler. Derfor er det usikkert, om projekterne overhovedet får godkendelse. Men regeringen forsøger at finde en overgangsordning for tre projekter, der ligger inden for det areal, politikerne har udpeget til vedvarende energi. European Energy har udviklet projekter inden for åben dørordningen i mere end ti år. "Vi er dedikerede på at få etableret de projekter, vi har. Og så må vi kigge andre steder hen for at lave grøn energi i andre lande, bl.a. de baltiske. Vi er også interesserede i de danske udbud," siger Andreas Karhula Lauridsen om selskabets fremtidsplaner. "Statsstøtteproblemstillingen ville vi gerne gå konstruktivt ind i. Men det kan vi jo ikke, når et politisk flertal laver en havplan, der rydder dem af bordet," tilføjer han slutteligt.
Børsen, s. 12 (04.07.2023)

Danmarks Naturfredningsforening: Vild natur er vores pligt og vores chance
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: "I lederartiklen den 27. juni kalder avisens politiske redaktør rigtig mange danskeres ønske om mere vild natur for en drøm, der i virkeligheden er et mareridt. Det er synd. For skribenten har helt åbenlyst misforstået både hensigten med vild natur og mulighederne for den. Kort fortalt er 95 procent af de danske naturtyper i ”ugunstig” eller ”stærkt ugunstig” bevaringstilstand. [...] De risikerer altså at uddø. [...] Jeg er grundlæggende af den holdning, at vi mennesker ikke har ret til at udrydde andre væsener. [...] Forskerne peger samstemmigt på, at naturen har for lidt plads, og den gror til. [...] FN og EU kalder det strengt beskyttede områder, og alle lande er forpligtet til at sikre, de udlægges nationalt. Også Danmark. [...] Det er en kæmpestor opgave. Ifølge Biodiversitetsrådet kan blot 2,3 procent af Danmarks landareal med sikkerhed karakteriseres som beskyttet, mens intet af det danske landareal med sikkerhed kan karakteriseres som strengt beskyttet, så vi er i dag lysår fra at leve op til FN og EU's målsætninger om 30 procent beskyttet natur - heraf 10 procent strengt beskyttet. [...] Her i verdens mest intenst opdyrkede land bør det faktisk være enkelt at acceptere lidt mindre landbrug, lidt mindre fiskeri og lidt mindre skovbrug. For det her handler ikke, som lederskribenten skriver, om grådige landmænd eller om at regulere skarv eller sæl hist og pist. Det handler om ordentlighed. [...] At få beskyttet og sikret den vilde natur er således vores pligt, men også vores chance."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (04.07.2023)

Udenrigspolitik

Dyhr og Messerschmidt om Løkkes Kina-strategi: Vores udenrigspolitik skal ikke bestemmes af eksporterhvervene
Berlingske bringer en kronik af Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti, og Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. De skriver blandt andet: "Vi to er uenige om mange ting, men vi er enige om, at Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager alvorligt fejl, når han siger, at han vil forny og endda styrke "det strategiske partnerskab" med Kina. Vi mener tværtimod, at et parti- og militærdiktatur som Kina aldrig kan blive en strategisk partner for Danmark - eller andre lande i den frie, demokratiske verden. Danmark kan nok have kommercielle forbindelser med Kina, men vi kan ikke have langsigtede interesser med et stormagtsdiktatur, som truer Vesten såvel som sine nabolande og undertrykker sine egne borgere. Vi ser, at Lars Løkke Rasmussens "strategiske partnerskab" får tilslutning fra dele af dansk erhvervsliv. [...] USA afskærer nu systematisk Kina adgangen til de mest avancerede mikrochip, som Kina har desperat brug for både i sin industri og sit militær. Alle vestlige firmaer og enkeltpersoner, som bidrager til at styrke Kina teknologisk, vil blive ramt af amerikanske sanktioner. [...] Kina står for 62 procent af udvindingen og for over 90 procent af raffineringen af de såkaldte sjældne jordarter, som indgår i batterier, magneter, tele- og IT-teknologi. Europas forsøg på at udvikle alternativer til fossile brændstoffer kan blive effektivt hæmmet af en kinesisk embargo. [...] I alle vestlige lande ser vi, at firmaer med interesser i Kina lægger pres på de folkevalgte, når Kina truer og straffer med uofficielle sanktioner. Da EU ville indføre en told på kinesiske materialer, lagde vindmøllefirmaet Vestas pres på Udenrigsministeriet for at Danmark skulle stemme imod - selv om det ville have skadet mindre danske virksomheder. [...] Men det kræver sammenhold og solidaritet mellem frie, demokratiske stater, som Kina ikke skal kunne spille ud imod hinanden og straffe én for én. Vi to er enige om, at dét er det vigtigste strategiske perspektiv for Danmark og langt mere moralsk forsvarligt og anstændigt end udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens kræmmeragtige tilgang til Kina. I Washington, Bruxelles og de europæiske hovedstæder har den erkendelse vundet indpas - men åbenbart ikke på Asiatisk Plads i Udenrigsministeriet."
Berlingske, s. 26-27 (04.07.2023)

Ruslands rubel i stort fald gavner Putins krigsmaskine
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Ruslands økonomi er kommet bedre gennem de seneste 15 måneder med krig og sanktioner, end det var troet muligt. Alligevel er rublen faldet kraftigt i år. For staten og præsident Vladimir Putin er der en positiv sidegevinst, der gør det nemmere at finansiere krigen i Ukraine. Det er igen husholdningerne, der kommer til at betale prisen. Den russiske rubel bare falder og falder. Efter den seneste tids politiske uro er det gået stærkt, og rublen har nu mistet en femtedel af sin værdi i år. Rublen begyndte sin nedtur i slutningen af sidste år, da EUs seneste sanktionspakke trådte i kraft. Hvis man ser bort fra de første par krigsuger sidste år, er rublen på det svageste niveau nogensinde - både over for dollaren og euroen. [...] Ruslands økonomi har vist sig overraskende modstandsdygtig, blandt andet fordi man i et vist omfang har været i stand til at erstatte import fra vestlige lande med kinesiske varer. Kina er nu suverænt Ruslands største samarbejdspartner. Samtidig har olieeksporten holdt sig på et højt niveau med Kina og Indien som de største kunder. [...] Der sker dog en langsom nedslidning af det russiske samfund som følge af den manglende adgang til teknologi. Det vil også blive mærket i oliesektoren. Samtidig betyder krigen, udvandring og mobilisering, at der i stigende grad mangler kvalificeret arbejdskraft. Russiske husholdninger vil gradvist mærke konsekvenserne i form af en lavere købekraft. Det betyder samlet set, at vestlige forhåbninger om, at Rusland vil udmattes gennem økonomisk dårligdom, ikke kommer til at ske hurtigt. Sipri konkluderer, at "som i de fleste krige vil denne krig også blive afgjort på slagmarken". Det vigtigste vestlige bidrag til en nedslidning af Rusland er nok en vedvarende overførelse af moderne våben til Ukraine. Jo mere Rusland bliver tvunget til at overføre ressourcer til et våbenkapløb med Vesten, desto mere vil de russiske statsfinanser lide under det - og i sidste ende stiger den økonomiske pris for de russiske husholdninger."
Berlingske, s. 7 (04.07.2023)

Økonomi

EU's strammerklub burde forstå princippet 'Invester nu, spar senere'
Information bringer en kommentar af Herman Beun, forsker ved Sustainable Finance Lab, en akademisk økonomisk tænketank i Holland. Han skriver blandt andet: "Danmark og Holland bør støtte de reformer af EU's budgetregler, som EU-Kommissionen foreslår, og gå imod den økonomiske strammerkurs, som Tyskland vil tilbage til. EU er i denne tid i gang med at revidere sin stabilitets- og vækstpagt, der skal sikre, at EU-landene følger relativt stramme udgiftspolitikker og holder statsgælden på et lavt niveau. Det sker på et tidspunkt, hvor EU står over for store udfordringer for sin fremtid. Krigen i Ukraine har ført til genovervejelser af EU's udenrigs- og forsvarspolitik og skabt pres for at bryde afhængigheden af Rusland og Kina. COVID-19-krisens efterdønninger påvirker stadig EU's økonomi trods vedtagelse af en genopretningsfond - det hele på en baggrund af stadig flere alarmerende vidnesbyrd om klimaforandringernes konsekvenser. [... ] EU-landene diskuterer nu et reformforslag fra EU-Kommissionen om at skrotte den generelle 20-årige reduktionsregel. I stedet foreslår Kommissionen individuelle stier til gældsnedbringelse, hvor hvert land skal udarbejde reform- og udgiftsplaner. Resultatet bliver en landespecifik udgiftsregel for de årlige offentlige udgifter. [...] 'Sparsommelige' lande som Danmark og Holland ved godt, at det nogle gange er nødvendigt at investere nu for at spare senere. [...] Men i det mindste bør de støtte de beskedne reformer af EU's budgetregler, som foreslås af EU-Kommissionen. Og modsætte sig den økonomiske strammerkurs, Tyskland foretrækker og især gerne vil pålægge andre."
Information, s. 17 (04.07.2023)

Få nationer kan matche råstyrken i dansk økonomi
Flere eksperter vurderer, at Danmark står godt rustet til at stå imod en ventet afmatning i den globale økonomi, skriver Jyllands-Posten i dag. "Dansk økonomi er i verdensklasse. Vi ligger godt på næsten alle ranglister. Der er ingen grund til at frygte en hård opbremsning i dansk økonomi," lyder det fra Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) er vokset med næsten 8 pct. siden slutningen af 2019, hvilket er mere end de øvrige nordiske lande og USA og mere end dobbelt så meget som i euroområdet. Det kan vi særligt takke vores konkurrenceevne for, mener økonomerne. Ifølge Danske Bank har konkurrenceevnen været med til at skabe en vækst på hele 21 pct. i vareeksporten siden udgangen af 2019. Det seneste år er beskæftigelsen steget med 42.000 personer trods energikrise og historisk tab af realløn. "Fordi vi har en god konkurrenceevne og nogle produkter og brancher, som er mindre følsomme over for nedgang, så vil vi også komme bedre igennem en nedtur i den globale økonomi," lyder det fra Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. Trods energikrise og inflation havde danskerne ifølge Eurostat det næsthøjeste forbrug i EU sidste år, kun overgået af Irland. Det lå omkring 30 procentpoint over gennemsnittet i EU. Danskerne har også en høj opsparing, og den er sammen med den stærke konkurrenceevne med til at holde overskuddet på betalingsbalancen i den absolutte verdenstop. I 2022 svarede overskuddet på betalingsbalancen til omtrent 13 pct. af bnp, hvilket er blandt de højeste i verden. Vi har gennem mange år med overskud opbygget et tilgodehavende i udlandet svarende til to tredjedele af bnp, ifølge Nordea. Det store overskud på betalingsbalancen er også med til at skabe efterspørgsel efter danske kroner fra udlandet, som igen er med til at give Nationalbanken råderum til ikke at følge med i hver eneste rentestigning, som Den Europæiske Centralbank laver. Overskuddet på de offentlige finanser er ligeledes helt i toppen. Sidste år landede det på samlet set 97,4 mia. kr. - det højeste i EU målt i forhold til økonomiens størrelse - og på 103,5 mia. kr. i 2021. Helge Pedersen vurderer, at regeringen kan spænde et langt stærkere sikkerhedsnet ud under økonomien, hvis det skulle blive nødvendigt, end stort set alle andre lande i EU vil være i stand til. En situation der kan blive aktuel de kommende årtier, hvor en aldrende befolkning vil kræve mere pleje og ikke bidrager med skattekroner.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (04.07.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. juli 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark