EU i dagens aviser tirsdag den 4. juni 2024

Tophistorier

ECB nærmer sig rentedyk: Alligevel stiger vigtig rente
Der er kun få dage til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks nationalbank ventes at sætte renten ned, skriver Børsen og Jyllands-Posten. “Vi står i en situation, hvor renterne er ved at blive sat ned i centralbankerne, men hvor de lange renter samtidig stiger,” siger Frederik Romedahl, chefanalytiker i Danske Bank ifølge Børsen. Han fortæller samtidig, at selvom ECB er på nippet til at levere den første rentenedsættelse lige om lidt, har investorerne taget bestik af de økonomiske nøgletal de seneste måneder, og de viser, at inflationen er genstridig. “De stærke nøgletal har betydet, at investorerne har nedtonet forventningerne til, hvad der kommer efter den forestående rentenedsættelse,” siger Frederik Romedahl. Tina Winther Frandsen, chefanalytiker i Jyske Bank, er ikke i tvivl om, at renten skal ned, fordi adskillige ECB-direktører den seneste måned har talt for en lavere rente. "Centralbanken har allerede signaleret med stor styrke, at den vil sænke renten. Hvis den lader være, vil den få ridser i lakken," konstaterer hun ifølge Jyllands-Posten. Fra Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, lyder det, at vækstbilledet også er et argument imod, at ECB bør sænke renten. "Uanset hvordan man vender og drejer det, er ECB ikke i mål - og skal centralbanken så korrigere? På det seneste er det blevet sværere at vide, og markederne er da heller ikke så sikre, som de har været," siger han. Tina Winther Frandsen spår, at det vigtigste budskab fra ECB vil være, at centralbanken løfter foden lidt fra bremsen, men holder igen med at signalere, at der venter en serie rentenedsættelser inden for den nærmeste fremtid. "ECB vil holde alle dørene åbne, og de fremtidige inflations- og væksttal vil bestemme, hvor renten skal hen," siger Tina Winther Frandsen, hvilket Las Olsen er enig i og han understreger, at det vil medføre en voldsom markedsreaktion, hvis Christine Lagardes tale efter rentemødet skaber usikkerhed om, hvorvidt der er en yderligere rentenedsættelse i vente.

Jyllands-Posten skriver, at der er meget på spil for virksomhederne, når Den Europæiske Centralbank i denne uge beslutter, om renten skal sænkes. Mange små- og mellemstore danske virksomheder sukker efter faldende renter og Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, understreger, at lavere renter kan have afgørende betydning for virksomhedernes velbefindende. "Vi ser formentlig ind i et par år med ret kraftige lønstigninger. Det vil uden tvivl presse SMV'ernes indtjening, og uden rentenedsættelser øges sandsynligheden for, at der skal fyres ansatte for holde forretningen kørende," siger han. Også fra Allan Sørensen, cheføkonom i brancheorganisationen Dansk Industri, lyder det, at de sidste to års kraftige rentestigninger har sat sit aftryk bredt i hele det danske erhvervsliv. "De renteudgifter har den konsekvens, at erhvervslivet har mindre lyst til at investere," siger Allan Sørensen. Begge økonomer understreger, at det forventede rentefald er i den lave ende og derfor ikke vil få en markant betydning for virksomhederne, men de håber på, at det er startskuddet til, at renten vil blive skruet længere og længere ned, som tiden går.

Børsen har talt med nationalbankdirektør Christian Kettel-Thomsen, som fortæller, at lige nu er nationalbankens billede, at pengepolitikken i ECB passer fint sammen med den pengepolitik, der er brug for i Danmark. Ifølge Kettel er presset på arbejdsmarkedet og lønstigningerne ikke meget forskellige i Danmark og euroområdet. “Hvis den politik, som ECB fører, ikke passer på Danmark, så er det sådan set ikke nationalbanken, der kan løse det. Det er regeringen via finanspolitikken,” siger Christian Kettel Thomsen og fortsætter: “Vi har ikke nogen mening om, at ECB sætter renten ned, og om de gør det en eller to eller tre gange. Men selv efter man har sat renten ned nogle gange, så er pengepolitikken formentlig stadig restriktiv. Så der vil formodentlig stadig komme et lidt negativt vækstbidrag derfra.”
Børsen, s. 10,12,20-21; Jyllands-Posten, s. 1,6-7 (04.06.2024)

Prioriterede historier

Hårdt til højre eller løfter til venstre? Ursula von der Leyens svære valg
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Fem år senere står Ursula von der Leyen i en utroligt delikat balanceakt for at blive genudpeget som unionens vigtigste politiske leder. Fra alle sider er hun blevet mødt af ultimatummer til gengæld for støtten til at forblive i embedet, når Europa-Parlamentet senere i år skal stemme om spørgsmålet. Først skal hun vælges som kandidat til at fortsætte i embedet af et kvalificeret flertal af stats- og regeringslederne i Europa. [...] Det kræver opbakning fra 55 procent af landene - altså 15 - eller lande, der repræsenterer 65 procent af de europæiske befolkninger. Det burde kunne lade sig gøre. Problemerne kommer i stedet i Europa-Parlamentet, hvor det langtfra er sikkert, at von der Leyen har det nødvendige flertal til en ny periode i spidsen for EU-Kommissionen. [...] Socialdemokraterne i S&D og fremtrædende medlemmer af de liberale i Renew har tilkendegivet, at de nægter at samarbejde med von der Leyen, hvis hun gør alvor af sine udtalelser om at samarbejde med dele af den hårde højrefløj i Europa-Parlamentet efter valget på søndag. Det samme gælder de grønne. [...] Von der Leyen forsøger at stille sig på midten - som har bevæget sig mod højre i Europa de senere år - men fra alle sider bliver hun bedt om at vælge side. Hertil kommer, at partierne til venstre og partierne til højre er internt splittede om, hvorvidt de kan forestille sig at stemme på von der Leyen, hvis EU's stats- og regeringschefer beslutter at foreslå hende til en ny periode ved EU-topmødet i slutningen af juni. Så selv hvis hun vælger side, er der ikke nogen garanti for, at partidisciplinen holder. Von der Leyens vej til sejr - altså mere end 361 ja-stemmer i det nye parlament, som bliver dannet efter valget søndag - ser således ekstremt snæver ud. [...] Von der Leyen bliver altså trukket i flere vidt forskellige retninger samtidig, og spørgsmålet er, om hendes politiske troværdighed kan holde til, at hun lover guld og grønne skove til så mange forskellige politiske fraktioner. [...] Von der Leyen er således fortsat favorit til at fortsætte på posten efter valget på søndag. Men hendes politiske platform for genvalg kan vise sig at blive et Frankenstein-program syet sammen af politikker, som hver især umuliggør hinanden. Den største risiko er således en EU-Kommission, som ikke vil have den nødvendige handlekraft - også fordi både Tyskland og Frankrig er ramt af indenrigspolitiske problemer. Risikoen er et handlingslammet europæisk parlament som udtryk for et splittet Europa."
Information, s. 1,8-9 (04.06.2024)

Mette Frederiksen før valg: Det er en stemme på Europa denne gang
Jyllands-Posten bringer et interview med statsminister Mette Frederiksen, hvor hun opfordrer danskerne til ved EU-valget på søndag at stemme på partier, som vil holde sammen på Europa. Hun advarer samtidig om, at Rusland målrettet forsøger at påvirke EU-valget. Statsministeren vil ikke blande sig i, hvem folk stemmer på, men hun har dog en grænse: "Det eneste, som jeg er rigtig uenig i, er, hvis man er prorussisk i Europa. Jeg kan ikke forsvare det, og jeg kan ikke forklare det. Det er at gå Ruslands ærinde på et tidspunkt, hvor de angriber Europa, det kan selvfølgelig ikke under nogen omstændigheder være ok," siger hun og understreger igen, at europæisk sammenhold er det allervigtigste. "Det skal man have i baghovedet, når man går ind og stemmer. Det er en stemme på Europa denne gang," siger Mette Frederiksen. I december indgik regeringen en europapolitisk aftale, som åbner for, at flere beslutninger i EU kan træffes med flertal i dele af udenrigspolitikken for at sikre et mere handlekraftigt og effektivt EU. Landene har dog stadig mulighed for at nedlægge veto, og der skal ifølge statsministeren stadig være områder, hvor et medlemsland ikke kan stemmes ned. "Vi skal værne meget om nationalstaterne, som i mine øjne er det mest legitime demokratiske led, vi har," siger hun og nævner som eksempel, at der skal ikke være flertalsafgørelser, når et land sender soldater i krig. "Det er vigtigt, at der er en direkte sammenhæng mellem regeringen og for vores vedkommende Folketinget og befolkningen," siger hun.

Politiken bringer også et interview med statsminister Mette Frederiksen (S), som understreger, at Europa står i en skæbnestund, hvor de næste 5 år bliver afgørende for de næste 50. Hun siger samtidig, at hun intet udelukker. "Jeg er jo meget enig i meget store dele af den tale, Macron holdt på Sorbonne. Hvis ikke vi passer meget på Europa og får speedet op, taber Europa den internationale konkurrence. Og det vil være fatalt for vores kontinent," siger hun og fortsætter: "Hvis jeg har ret i, at det er vores frihed og vores tryghed, der er på spil, bliver man jo nødt til at tage udgangspunkt i det. Så når nogle lande siger, at den kæmpestore oprustning vil kræve, at de får adgang til noget risikovillig kapital, bliver vi jo nødt til at være lydhøre over for det." Mette Frederiksen vil ikke spekulere i magtalliancer efter EU-parlamentsvalget på søndag, hvor det yderste højre ser ud til at storme frem, men understreger, at hun er parat til at samarbejde med alle undtagen decideret prorussiske kræfter.
Politiken, s. 1,2; Jyllands-Posten, s. 1,6-7 (04.06.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danske Rederier og Radikale: Ilden under EU's grønne industrieventyr skal holdes i live
Altinget bringer et debatindlæg af Nina Porst, klimadirektør, Danske Rederier Sigrid Friis Spidskandidat til Europa-Parlamentet (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale. De skriver blandt andet: "Den 9. juni står Europa overfor et valg, som er afgørende for at komme i mål med Paris-aftalen og opnå klimaneutralitet. Det nuværende parlament har på fem år været med til at forme den politiske ramme for den grønne omstilling på trods af en pandemi, krig i Ukraine, stigende inflation og energikrise. Nu handler det om implementeringen af aftalerne, men arbejdsroen er igen udfordret - denne gang fra de klimaskeptiske politiske yderfløje, som står stærkt i meningsmålingerne og protektionistiske vinde, som hæmmer innovation og fri konkurrence. Det kan i værste fald betyde en tilbagegang i forhold til det mulige væksteventyr, som grønt lederskab kan tilføre Europa. [... ] Den europæiske industri skal styrkes, og den grønne omstilling skal gøres til en europæisk styrkeposition. Vi har brug for en plan, der kan sikre grøn og sikker energi, der er til at betale for alle borgere i EU og ikke mindst vores virksomheder. Øget europæisk konkurrenceevne er fundamentet for en styrkelse Europas strategiske autonomi og modstandsdygtighed i en omskiftelig og konfliktfyldt verden."
Altinget, mandag (04.06.2024)

EU må hjælpe med at stoppe impact-washing, før det får fodfæste
Børsen bringer en kronik af Nora Bavey og Thea Messel, general partners, Unconventional Ventures, Thomas Høgenhaven, managing partner, Planetary Impact Ventures og Morten Halborg, general partner, Climentum Capital. De skriver blandt andet: "Vi efterspørger sammen med 44 investeringsfonde en EU-reguleringsjustering, der sikrer, at kapital styres i retning af virksomheder, der løser miljømæssige eller sociale udfordringer. [...] Når europæerne går til valgurnerne den 6.-9. juni, opfordrer vi kandidaterne i EU-valget til at agere på flere niveauer for at omdirigere kapital mod de løsninger, vi har brug for, for at kunne gennemføre vigtige sociale og miljømæssige omstillinger. I den forbindelse opfordrer vi også Europa-Kommissionen til at adressere den specifikke karakter af “impact investing” i sit rammeværk for bæredygtige investeringer. [...] For at undgå risici forbundet med impact-washing og for at øge investeringer i virkelig positive løsninger er det nødvendigt, at EU fastsætter en tydelig definition af impact-investing. Vi støtter her Europa-Kommissionens forslag om at skabe et såkaldt firekategorisystem med en ny kategori, der specifikt retter sig mod det, der benævnes “produkter, der investerer i aktiver, der specifikt søger at tilbyde målrettede målbare løsninger på bæredygtighedsrelaterede problemer, der påvirker mennesker og/eller planeten”, og fastsætter tydelige og relevante rammer for aktiver med positiv impact. [...] Disse regulative justeringer er nødvendige for at etablere en tydelig og gennemsigtig ramme for impact investing. Vi opfordrer Europa-Kommissionen og fremtidige EU-parlamentarikere til at støtte dem, så kapital i stor skala kan styres mod løsninger på de akutte sociale og miljømæssige udfordringer, vi står over for. Selve grundlaget for vores fælles fremtid står på spil."
Børsen, s. 31 (04.06.2024)

Grundlæggende rettigheder

Ræk ofre for menneskehandel en hånd. EU skal have et fælles alarmnummer
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Pernille Rosenkrantz-Theil (S), social- og boligminister og Christel Schaldemose, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-parlamentsvalget. De skriver blandt andet: "I hele Europa er der hvert år over 7000 mennesker, der bliver ofre for menneskehandel. I Europa er to ud af tre ofre for menneskehandel piger og kvinder. De kommer typisk fra fattigere lande uden for EU. De kommer hertil via kriminelle bagmænd, der enten lokker med løgne om et bedre liv eller tvinger og truer dem. [...] De lever under kummerlige forhold og på de kriminelle bagmænds nåde. De er her ulovligt og kender ikke deres rettigheder. Der er brug for, at vi gør mere for at bekæmpe menneskehandel i hele Europa. Derfor er vi glade for, at det netop er lykkedes i EU at blive enige om ny lovgivning på området. Men én ting lykkedes det ikke at få med. Noget, der helt åbenlyst kunne gøre det nemmere for ofre for menneskehandel at få hjælp: en fælles EU-hotline. Der skal laves ét telefonnummer, som er det samme i hele EU. Ét telefonnummer til den nationale hotline for ofre for menneskehandel. Nogle gange ved ofre for menneskehandel ikke, hvilket land de befinder sig i. Ofte bliver de flyttet fra ét land til et andet af deres kriminelle bagmænd. Det giver ikke mening, at vi i dag har 27 forskellige telefonnumre til de 27 nationale hotlines. [...] Et fælles telefonnummer lyder som en lille ting. Men det vil gøre det meget nemmere for ofre for menneskehandel at få hjælp - uanset hvilket EU-land, de befinder sig i."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (04.06.2024)

Institutionelle anliggender

FUP-KANDIDATEN
Enhedslistens Victoria Velasquez stiller op til Europa-Parlamentet, men når hun er ude til debatter, glemmer hun lige at fortælle, at hun slet ikke vil vælges ind, skriver Ekstra Bladet. Victoria Velasquez vil blive i Folketinget, hvor hun er en af partiets profiler og at hun vælger at putte med informationen om, at hun kun er proforma-kandidat, har fået flere andre kandidater til at rynke brynene. "Jeg mener, at det er en uskik, at man stiller op og beder om stemmer fra danskerne, når man ikke ønsker mandatet. Det er en hån over for demokratiet og de uskrevne spilleregler mellem vælgerne og politikerne, siger Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen og fortsætter: "Det er kritisabelt, at hun ikke fortæller det, når hun deltager i debatter, så det går op for vælgerne, at hun ikke er interesseret i at blive valgt." Victoria Velasquez er ikke den første danske politiker, der stiller op til Europa-Parlamentet uden at ville vælges ind, også SF's Karsten Hønge stillede op ved sidste Europaparlamentsvalg i maj 2019. SF fik et godt valg, og Karsten Hønge blev valgt ind, men han ville hellere sidde i Folketinget. Velasquez har ikke ønsket at stille op til interview.
Ekstra Bladet, s. 14-15 (04.06.2024)

Russiske løgne skal svække Europa
Russisk-støttet propaganda og desinformation er taget til forud for EU-valget og målet er uro i Europa og svækket støtte til Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. Jon Roozenbeek, adjunkt ved King's College Londons afdeling for krigsstudier, hvor han forsker i moderne propaganda og informationskrig, mener, at desinformation er et stort problem for de europæiske demokratier, men påpeger samtidig, at effekten ikke skal overdrives. Han henviser til studier, som viser, at hvis folk allerede har stærke politiske holdninger, så har desinformation stort set ingen effekt i forhold til at ændre folks vælgeradfærd. ”Derfor skal vi ikke forvente, at desinformation har afgørende betydning for EU-valget. Men desinformation kan radikalisere bestemte grupper. Forskning fra USA viser, at det er relativt få, som bruger desinformation, men at de, der gør, gør det rigtigt meget. Stormen på Kongressen i USA den 6. januar 2021 er et godt eksempel på denne radikalisering,” siger han. Yevgeniy Golovchenko, adjunkt ved Institut for Statskundskab og ved Center for Social Data Science (SODAS), Københavns Universitet, er enig, men siger dog samtidig, at der kan være grund til at bekymre sig over de langsigtede virkninger af desinformation. ”Desinformation kan måske have den mere langsigtede effekt på folk, at de ikke længere ved, hvem de kan have tillid til. Den er typisk designet til at have langsigtede virkninger, som først indtræder efter nogle år, såsom at skabe splid i samfund og mistillid til samfundsinstitutioner. Man skal se desinformation som dråber, en enkelt dråbe mærker du knapt nok, den rykker ikke ved dine holdninger her og nu, men efterhånden vokser dråberne til et hav,” siger han.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (04.06.2024)

Unionen er et historisk misfoster
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand.polit. Han skriver blandt andet: "Fortællingen om den europæiske union er også en fortælling om de vestlige eliters falske læsning af historien. Historien i ental. For det er et ondt eventyr om nationalismens hærgen, der smadrede Europa gennem to verdenskrige og siden er blevet tøjlet af internationalt samarbejde. [...] Der var blot 80 suveræne stater før Første Verdenskrig mod små 200 i dag. Derfor er det ikke internationalismens sejr over nationalismen, der er grundlaget for freden i Europa. Det er nationalismens sejr over imperialismen. Som en slags antilære af historien opstod Den Europæiske Union. [...] Som imperium lider unionen af præcis de fatale sygdomme, vi kunne forvente. De store kulturelle forskelle fører til skærpet uenighed. Jo mere unionen forsøger at homogenisere på tværs af kulturer, desto større er modstanden. Den anonyme, kulturløse ledelse fører til monstrøst bureaukrati og politikker baseret på gustne kompromiser og særinteresser. Det er svært at undervurdere graden af tumpet, destruktiv lovgivning fra kolossen. [...] Den Europæiske Unions destruktive adfærd er ikke et resultat af de politikere, vi stemmer på. Det er et produkt af selve konstruktionen. Vi har fået, hvad vi har skabt. Et historisk misfoster."
Jyllands-Posten, s. 17 (04.06.2024)

Vi skal kunne løse krig og kriser samtidig
Berlingske bringer et læserbrev af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale. Hun skriver blandt andet: "Lige nu er realiteten, at der er krig i Europa. Ruslands invasion af Ukraine har ændret alt, og oprustning er blevet en nødvendighed. Våbenproduktion og forsvarssamarbejde er kommet højt på den europæiske agenda. Vi skal støtte Ukraine hele vejen, og det kan vi kun ved at stå stærkere. Sammen. Det er ikke godt for klimaet at føre og være i krig, det giver sig selv. Men krig bliver også en undskyldning for ikke at handle på de andre kriser, vi står i. Vi befinder os i en tid, hvor klimaet ændrer sig hurtigere end nogensinde før, og hvor biodiversiteten er under pres som aldrig før. Hvis vi ikke handler nu, vil fremtidige generationer stå over for konsekvenser, som vi dårligt kan forestille os. [...] Det kræver politisk vilje og mod at handle på flere fronter samtidig, men det er muligt. Vi skal huske, at støtte til Ukraine ikke må blive en undskyldning for at negligere vores ansvar over for klimaet. Tværtimod kan vi bruge denne udfordring som en katalysator for at accelerere vores indsats mod en grønnere fremtid. Samtidig med at vi hjælper Ukraine, kan vi vise, at Europa er i stand til at gå forrest i kampen mod klimaændringer og tab af biodiversitet. Vi har ressourcerne og teknologien til at gøre en forskel. Det kræver, at vi står sammen og arbejder målrettet for at skabe en fremtid, hvor vi både kan leve i fred og samtidig i harmoni med vores planet."
Berlingske, s. 25 (04.06.2024)

Interne anliggender

S-minister angriber SF for "dobbeltansigt" i udlændingepolitikken
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) kommer med benhård kritik mod SF få dage før Europaparlamentsvalget, skriver Berlingske. Han mener, at SF i EU har anlagt en "dybt uansvarlig" linje, der i praksis ville føre til "titusindvis af flygtninge" og "store økonomiske byrder". "Danskerne bliver nødt til at vide, hvad det er, man stemmer for. Jeg synes, det er problematisk, at SF herhjemme fører en fornuftig udlændingepolitik, men at de dernede (i Europa-Parlamentet, red.) har en linje, som er så meget anderledes og for mig at se dybt uansvarlig." Modsat Socialdemokratiet mener SF, at selvom Danmark ikke er bundet af solidaritetsmekanismen på grund af retsforbeholdet, så bør Danmark tiltræde ordningen. "Jeg synes, man (i SF, red.) har et dobbeltansigt, når man herhjemme siger, at man ønsker en stram udlændingepolitik, og man så til EU-valg siger, at man gerne vil have en meget, meget liberal udlændingepolitik," siger Kaare Dybvad og påpeger samtidig, at Danmark sidste år ville have modtaget 7.000 flere asylansøgere, i fald solidaritetsmekanismen havde været i kraft, og Danmark havde tilsluttet sig ordningen. Han tilføjer desuden, at hvis man implementerer den mekanisme, så "er der jo ingen, der ved, hvor mange vi reelt kommer til at tage, fordi vi bliver forpligtede til at tage en procentdel af dem, der er," siger han. Fra SFs spidskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, lyder det: "Der er ingen forskel på SF i Folketinget og i Europa-Parlamentet. Vi stemmer det samme begge steder og er i tæt dialog om de store sager," skriver hun og påpeger samtidig, at Socialdemokratiet derimod som en del af migrationspagten har stemt for solidaritetsmekanismen i både Europa-Parlamentet og EUs ministerråd, men "kritiserer det herhjemme". Til det svarer Kaare Dybvad, at han ikke mener, at den tvungne omfordeling kan ses som et pligtelement.
Berlingske, s. 8-9 (04.06.2024)

Vistisen, du er en hån mod demokratiet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Villy Søvndal, kandidat til Europa-Parlamentet, (SF). Han skriver blandt andet: "Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har valgt at fralægge sig ansvaret som folkevalgt repræsentant. Med sin skandaløst lave deltagelse i udvalgsmøderne svigter han sine vælgere og Danmarks overordnede repræsentation i parlamentet i en tid, hvor det europæiske samarbejde får større og større betydning. For mig at se er Vistisens markante fravær ikke blot en forsømmelse, det er en direkte hån mod de danskere, der har betroet ham deres stemme. Det viser en grotesk mangel på respekt for det mandat, han af vælgerne er blevet givet, at han kun har deltaget i 10 af 138 mødedage i de udvalg. [...] Vistisens nonchalante og uansvarlige attitude til udvalgsarbejdet ikke blot underminerer Dansk Folkepartis mandat, det gør også potentielt ét af - nu 15 - danske mandater i Europa-Parlamentet ugyldigt. Danskerne har brug for stærke, ansvarlige repræsentanter, som tager arbejdet seriøst, især i en krisetid. Så fra mig er beskeden helt klar: Tag dit arbejde seriøst, Vistisen, eller træd tilbage, og giv plads til nogen, der vil!"
Jyllands-Posten, s. 17 (04.06.2024)

Klima

EU's klimapolitik hænger i en tynd tråd
Tirsdag har europæiske landmænd proklameret, at de vil indtage Bruxelles med traktorer for at minde om deres krav forud for europaparlamentsvalget, og meget tyder på, at det kommende parlament vil slække på klimaambitionerne, når de bliver mødt med krav fra landmændene, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Det er primært det hollandske landbo- og regeringsparti Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB), der fører an i kampen, hvorimod den franske landbrugsorganisation FNSEA venter med at gå i aktion, til efter valget er overstået. FNSEA's formand, Arnaud Rousseau, siger dog, at han håber, at den kommende landbrugskommissær bliver lige så stærk, som Frans Timmermans var for klimaet. Det var Frans Timmermans, der sammen med kommissionsformand, Ursula von der Leyen, fik vedtaget den grønne pagt om klimaomstilling i EU, som var dominerende i valgkampen i 2019. Den grønne pagt har i denne valgkamp måttet tage imod mange stød fra især højrefløjen, og ifølge en analyse fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR, kan "pagten hænge i en tynd tråd".
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (04.06.2024)

Konkurrence

EU skærper reglerne for den populære webplatform Temu
Den kinesiske handelsplatform Temu har gjort sit indtog på det europæiske marked, og det har EU noteret sig, skriver flere aviser mandag. I en meddelelse oplyser EU-Kommissionen, at EU nu har kategoriseret Temu som en ''meget stor onlineplatform'' (VLOP). Kategoriseringen som VLOP er en del af EU's DSA-lovgivning for digitale tjenester, som skal regulere onlineplatforme og sikre brugernes sikkerhed omkring onlineplatforme. Temu-platformen har flere end 45 mio. månedlige brugere i gennemsnit og omsætningen lød i første kvartal af 2024 på 82 mia. kroner. Hvis en virksomhed er kategoriseret som VLOP, betyder det, at virksomheden fremover skal leve op til skærpede krav fra EU's side. Hvis Temu ikke overholder de skærpede regler, straffes Temu med en bøde på op mod 6 pct. af platformens omsætning på verdensplan. Dansk Industri mener, at de strammere EU-krav til Temu vil hjælpe med at skabe et mere retfærdigt marked. I et skriftligt svar til Ritzau siger branchedirektør Jacob Kjeldsen, at Temu længe har været en torn i øjet på de europæiske virksomheder og ikke mindst de danske konkurrenter, der opfatter det som unfair konkurrence. "Det er godt, at EU tager alle værktøjer i brug. Det er et godt skridt på vejen mod mere lige konkurrence for danske virksomheder," lyder det.
Børsen, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (04.06.2024)

Mange virksomheder kæmper med ny klimatold
En ny klimatold skal sikre, at Europas virksomheder kan konkurrere trods klimaafgifter, men ordningen har skabt store udfordringer, skriver Børsen. Målet med den nye toldordning var, at EU i kampen for et CO2-neutralt Europa ikke ønsker følgeskader på konkurrenceevne, men en DI-rundspørge blandt virksomheder viser, at de nye regler skaber frygt for ringere konkurrenceevne, prisstigninger samt behov for omlægning af værdikæder og sortiment. “Visionen med CBAM-reglerne er vigtig, men vi ser en række problemer med implementeringen. Virksomhederne står over for meget tunge administrative processer,” siger Anna Ipsen Nielsen, konsulent inden for global handel og investeringer hos Dansk Industri og hun fortsætter: “Så vidt jeg er orienteret, er der rigtigt mange virksomheder, der ikke er lykkedes med at indsende deres CBAM-rapporter. EU-Kommissionen er opmærksom på det og har fået markant færre rapporter end forventet. ” Hun mener desuden, at EU bør tage de europæiske virksomheder med på råd under revisionen af CBAM. “Ordningen skal sikre den grad af konkurrencebeskyttelse, som EU håber på, samtidig med at europæiske virksomheder kan overholde rapporteringsreglerne uden den ekstraordinære administrative byrde, de i dag står over for,” siger hun. Fra Energistyrelsen lyder det, at de danske myndigheder arbejder på at hjælpe med vejledning til Europas nye klimatold.
Børsen, s. 4-5,6 (04.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Europa er lidt for sent ved at vågne op
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Michael Böss, Dr.phil., historiker og forfatter og seniorrådgiver for Tænketanken Prospekt. Han skriver blandt andet: "Efter at have nedkæmpet fascismen og bremset kommunismen var USA, som den vestlige civilisations arvtager, parat til at udbrede den til resten af verden. Det så da også længe ud til at ville lykkes: I sin nye amerikanske iklædning besad den så megen magnetisk kraft, at mange mennesker rundtomkring i verden - især i middelklasserne - begyndte at tage dens værdier og levemåde til sig. Derved var den vestlige civilisation på vej til at blive global civilisation. Samtidig genvandt europæerne deres selvfølelse og skabte et EU, hvis love skulle repræsentere den vestlige civilisations kerneværdier. Blot skete det i ly af Pax America og den transatlantiske alliance. Dette har vist sig at være et problem. For derved kom de europæiske ledere til at nære den illusion, at de ikke for alvor behøvede at forsvare Europa militært, men blot kunne stole på, at EU's værdier havde så stor en tiltrækningskraft, at man kunne klare sig med blød magt. EU ville blive et forbillede for en fredelig indretning af verden. I dag kan vi se, at optimismen var ubegrundet. [...] Stillet over for udfordringerne fra de russiske og islamiske civilisationer er vi i Europa og EU heldigvis, men desværre lidt for sent, i færd med at nå til en forståelse af, at vi ikke længere har et USA at læne os op ad, men at forsvaret af den europæiske civilisation og de værdier, den står for, må ske på egne forudsætninger og med håndfaste midler. Og nok også med betydelig mere bevidsthed om værdien af vores civilisations åndelige oprindelse."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (04.06.2024)

Udenrigspolitik

Bidens slag i luften
Information skriver blandt andet i sin leder: "Præsident Joe Bidens plan for en Gaza-våbenhvile fulgt op af udveksling af israelske gidsler i Hamas-fangenskab må være motiveret af indenrigspolitiske hensyn. Som det er fremgået også af denne avis, er Biden presset af potentielt demokratiske vælgere for ikke at gøre nok for at tvinge Israels regering til at ophøre med nedslagtning af kvinder og børn i jagten på Hamas-militante. [...] Nyhedstapetets omkvæd om, at presset på Netanyahu for at afslutte krigen øges dag for dag, er ikke forkert. Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol har begge afsagt kendelser, der i deres essens pålægger Israel at ophøre med at massakrere kvinder og børn i jagten på fjendtlige militante. I FN's Sikkerhedsråd undlod USA et veto mod kravet om våbenhvile, som de 14 øvrige medlemmer stemte for. Og i EU er der begyndende konsensus - selv med kansler Olaf Scholz' og statsminister Mette Frederiksens samtykke - om misbilligelse af den israelske krigsførelse. Men så længe misnøjen ikke følges op med mærkbare sanktioner, er den virkningsløs. [...] Det triste perspektiv er, at formanden for Israels nationale sikkerhedsråd, Tzachi Hanegbi, er tættest på virkeligheden, når han forudsiger, at Gazakrigen vil vare mindst syv måneder endnu. Man kan uden at være urealistisk tilføje: eller syv år."
Information, s. 20 (04.06.2024)

Udskældt georgisk lov træder i kraft med underskrift
Mandag underskrev formanden for Georgiens parlament, Shalva Papuashvili, en omstridt lov rettet mod organisationer, der modtager penge fra udlandet. "I dag har jeg underskrevet loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse. Målet med denne lov er at styrke Georgiens politiske, økonomiske og sociale systemer, hvad angår ekstern indflydelse, "siger Papuashvili ved en briefing ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass. Loven er blevet kritiseret for at være russiskinspireret og have som formål at slå ned på politiske modstandere og den har ført til store demonstrationer i flere måneder. Tidligere har medier og ngo'er sagt, at de vil gå til landets forfatningsdomstol samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på grund af den omstridte lov. "Alle Georgiens førende ngo'er såvel som medier vil i den nærmeste fremtid indgive en fælles klage til forfatningsdomstolen over den russiske lov," sagde generaldirektøren for Transparency International i Georgien, Eka Gigauri, til AFP torsdag. Også EU har kritiseret loven og adskillige gange sagt, at loven vil blive et problem for Georgiens forsøg på at blive en del af EU-samarbejdet.
Politiken, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag (04.06.2024)

Økonomi

Frankrig er nu en dårligere betaler end Storbritannien
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "I fredags nedjusterede det anerkendte kreditvurderingsbureau Standard & Poor's Frankrigs kreditværdighed. Det er et hak i tuden til den franske selvforståelse. Men det er især et nyrestød til præsident Emmanuel Macron, der i forvejen er i store politiske problemer. I Frankrig ligger den højrepopulistiske Marine Le Pen og hendes parti, Rassemblement National, langt foran Macrons centrumalliance forud for valget til Europa-Parlamentet. Faktisk står le Pen til dobbelt så mange stemmer som Macron. Frankrigs ryk mod højre er en vigtig del af den samlede fortælling om, hvorfor Europa-Parlamentet står til at rykke i den retning efter valget 9. juni. [...] Fransk økonomi har ellers haft gavn af de reformer, som er blevet gennemført siden 2017 med voksende erhvervsinvesteringer og en beskæftigelse, der vokser lige så hurtigt som herhjemme. Men i modsætning til herhjemme hænger de franske offentlige finanser i laser. Helt og fuldstændigt. [...] Det betyder også, at der med den nuværende politik ikke er nogen chance for, at statsgælden, der sidste år lå på 110 procent af BNP, vil falde i de kommende år. Tværtimod forventer Europa-Kommissionen, at gælden vil begynde at stige igen. [...] De store budgetproblemer er en af præsident Macrons største politiske hovedpiner, og det vokser kun. De to sparepakker fra foråret på 20 milliarder euro svarer præcis til, hvad de franske renteudgifter er steget siden 2020. Selvom Den Europæiske Centralbank (ECB) vil begynde at reducere de officielle renter, er der intet, der tyder på, at det vil få de længere markedsrenter til at falde. Renter vil i de kommende år æde stadigt flere af de euro, som staten indkræver. Det vil gøre kravene om budgetstramninger endnu større. [...] Frankrigs problemer er også Europas problemer. Ikke kun fordi Frankrig vækstmæssigt trækker resten ned, men også fordi de økonomiske problemer og udfordringen fra populistiske partier har presset Macron til en række tiltag, der på ingen måder gavner europæisk vækst."
Berlingske, s. 11 (04.06.2024)