EU i dagens aviser tirsdag den 4. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Starmer og Macron leder koalition for fred i Ukraine – EU spiller central rolle
Ifølge en artikel fra Berlingske arbejder Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præbilsident, Emmanuel Macron, på en "koalition af villige" for at sikre fred i Ukraine. EU's rolle i denne koalition er central, da flere europæiske lande overvejer at deltage. "Europa må gøre det tunge arbejde," sagde Starmer, og understregede behovet for amerikansk støtte. Mens lande som Danmark og Sverige er åbne for at sende fredsbevarende styrker, er Tyskland og Italien skeptiske over for planen. Ifølge Jyllands-Posten har Storbritannien under Keir Starmer fået en central rolle i Europas diplomatiske relationer, især i forhold til Ukrainekrisen og forholdet til Trump. Starmer, der er kendt for sin pragmatisme, har formået at opretholde gode relationer til både Trump og Zelenskyj. Christine Nissen fra Tænketanken Europa bemærker, at "vi ved alle, at Trump ikke specielt godt kan lide EU. På den måde kan det siges at være en fordel for Starmer, at hans land står uden for unionen." Europas ledere ser Starmer som en potentiel forhandler i de kommende dage. Ifølge en artikel fra Ritzau udtaler Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, at frontlinjen i Ukrainekrigen rykker tættere på EU, hvilket øger risikoen for krig i Europa. Barrot siger, at en foreslået våbenhvile kan afsløre, om præsident Putin er villig til at forhandle om fred. Han bemærker, at "aldrig har risikoen for krig i Europa og i EU været så høj."  Ifølge Ritzau haster det for Tyskland at nå en aftale om støtte til Ukraine inden EU-topmødet i Bruxelles. Friedrich Merz, leder af CDU, understreger behovet for at enes om finansiering af øgede udgifter til forsvar og bistand til Ukraine. Han udtaler: "Det haster meget for Tyskland at blive enig." EU's 27 stats- og regeringschefer vil diskutere yderligere støtte til Ukraine på det kommende topmøde. Artiklen fra Børsen beskriver et topmøde i London med deltagelse af EU og andre internationale ledere. Fokus var på at støtte Ukraine og sikre europæisk sikkerhed. EU's rolle blev fremhævet i planlægningen af en varig fred og sikkerhedsgarantier. Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, udtalte: "Europa bliver nødt til at gøre mere." Der blev diskuteret en måneds våbenhvile med fokus på at stoppe angreb til vands, i luften og på energiinfrastruktur. EU's støtte til Ukraine fortsætter med militær og økonomisk hjælp.

Jacob Svendsen og Karin Axelsson har skrevet en nyhedsanalyse i Politiken om Europas forsøg på at tage initiativet i forholdet til USA og Rusland. EU's ledere står over for udfordringen med at finansiere militær støtte til Ukraine uden USA's hjælp. "Europæerne forsøger nu ganske enkelt at tage initiativet og dermed magten over fortællingen ud af hænderne på Trump," skriver de. EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, overvejer at løsne budgetreglerne for at muliggøre lån til forsvarsudgifter. Samtidig er der planer om at etablere en fælles oprustningsbank. Rusland ser Europas initiativer som en fortsættelse af krigen, mens USA's præsident Trump kan opfatte dem som en udfordring. 

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, srkiver, at det franske våbenhvileforslag fremhæver uenigheder i Europa om håndteringen af konflikten i Ukraine. Keir Starmer ønsker at lede "en koalition af de villige" med fokus på EU-lande, men uden Putin-sympatisører som Ungarn. Frankrigs præsident Macron og Storbritanniens premierminister er uenige om en våbenhvile, som briternes forsvarsminister Luke Pollard kritiserer, da det kan give Rusland tid til at omgruppere. "Ukrainernes meget reelle bekymring er, at enhver kort pause blot vil give russerne plads til at forstærke sig," siger Pollard. Analysen understreger behovet for større europæisk forsvarsinvestering og politisk enighed i EU.

Bjarne Corydon analyserer i sit debatindlæg  i Børsen den aktuelle politiske situation i Europa i lyset af Trumps indflydelse. Han fremhæver, at EU står over for udfordringer med at skabe en samlet front, især i forhold til Ukraine-konflikten. Corydon påpeger, at EU's politiske handlekraft er "historisk, men også hul", og at der er en afhængighed af USA's militære støtte. Han citerer Tysklands kommende kansler, Friedrich Merz, der udtaler, at Tyskland skal være "uafhængigt" af USA, men samtidig erkender nødvendigheden af samarbejde. Corydon opfordrer til at holde øje med europæiske ledere, der kan modstå "eurotrumpisme" og skabe en stærkere europæisk enhed.

Martin Gøttske skriver i en analyse i Information, at Italiens premierminister Giorgia Meloni spiller en central rolle i at genoprette forholdet mellem Europa og USA, især i lyset af spændingerne omkring Ukraine. Meloni har dyrket et tæt forhold til Donald Trump, hvilket kan gøre hende til et vigtigt bindeled. Ursula von der Leyen, EU-kommissionens formand, understregede vigtigheden af europæisk støtte til Ukraine og sagde, at Ukraine skal blive "et stålpindsvin, som vil være uspiselig for eventuelle angribere." Melonis neutralitet kan dog svække EU's fælles front.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; tirsdag, s. 9; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 8; Politiken, tirsdag, s. 4; Børsen, mandag, tirsdag, s. 15, 28; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 9; Information, mandag; Ekstra Bladet, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: EU udsætter bilindustriens CO2-mål til 2027 efter pres
Ifølge Ritzau vil EU-Kommissionen forlænge fristen for bilproducenters CO2-mål fra 2025 til 2027. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtaler: "Der er et tydeligt behov for mere fleksibilitet angående CO2-målene." Beslutningen kommer efter protester fra bilindustrien. Målet er at fremme produktionen af elektriske køretøjer i Europa, så de kan konkurrere med USA og Kina. Efter meddelelsen steg aktierne for Volkswagen, Mercedes-Benz og BMW.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 13; Politiken, tirsdag, s. 9; Altinget.dk, mandag

Sikkerhedspolitik: EU arbejder på at sikre 200 mia. euro til oprustning af Europas forsvar
Børsen skriver, at EU-Kommissionen arbejder på at finde 200 mia. euro til at styrke Europas forsvar, som præsident Macron mener er nødvendigt for at kunne forsvare sig uden USA. Ursula von der Leyen udtaler: "Vi har uden tvivl behov for en massiv stigning i forsvarsinvesteringer." Torsdag mødes EU-landene i Bruxelles for at diskutere finansiering af oprustning og støtte til Ukraine. Macron og von der Leyen foreslår at bruge ubrugte EU-midler og opfordrer til innovative finansieringsmuligheder, men der er uenighed blandt medlemslandene. Ifølge Ritzau vil EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tirsdag orientere EU-landene om "Rearm Europe"-planen, der sigter mod en massiv oprustning af Europa. Dette sker som reaktion på pres fra USA's præsident, Donald Trump, for at styrke europæisk forsvar. Von der Leyen udtaler: "Vi har brug for en massiv oprustning. Det er uden for diskussion." Hun påpeger, at EU-landene har brug for større finansielt råderum for at øge forsvarsinvesteringerne, og har åbnet for muligheden for at dispensere fra EU's budgetregler.

Kilder: B.T:, mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag, tirsdag, s. 14

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Faldende inflation øger forventningen om rentenedsættelse fra ECB
Ekstra Bladet rapporterer, at inflationen i Eurozonen er aftaget en smule i februar, hvilket får privatøkonom Brian Friis Helmer til at forvente, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten torsdag. "Det er derfor vores klare forventning, at Den Europæiske Centralbank, ECB, på torsdag sænker renten igen," udtaler Helmer. Inflationen faldt til 2,4% fra 2,5% i januar, hvilket er lidt højere end forventet, men stadig tilstrækkeligt til at retfærdiggøre en rentesænkning. Ifølge en artikel fra Eurostat viser nye tal, at inflationen i de 20 eurolande er faldet til 2,4 % i februar, hvilket er en positiv udvikling for ECB forud for deres rentemøde. ECB forventes at sænke renten, da kerneinflationen også er faldet til 2,6 %. "Kerneinflationen er den nål i speedometeret, som ECB kigger på," udtaler Allan Sørensen fra Dansk Industri. Der er dog uenighed blandt ECB-direktørerne om yderligere rentenedsættelser, men svag vækst kan føre til flere sænkninger i år. En artikel i Børsen rapporterer, at den europæiske inflation i februar landede på 2,4 pct., lidt højere end forventet. Dette påvirker Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om rentenedsættelser. ECB's topchef Christine Lagarde har stadig mulighed for at sænke renten, hvilket forventes på det kommende møde. "Selvom inflationen ikke lander lige så lavt som ventet, er der overordnet kommet langt bedre styr på inflationen," udtaler Brian Friis Helmer. Der er dog uenighed blandt ECB-direktørerne om yderligere rentenedsættelser.

Ulrik Harald Bie, i sin analyse i Berlingske, diskuterer de økonomiske udfordringer i Europa og ECB's rolle i at håndtere dem. Inflationen i euroområdet er faldet lidt, men er stadig over målet, hvilket åbner for yderligere rentenedsættelser fra ECB. Bie bemærker, at "ECB er stille og roligt i gang med at flytte foden fra bremsen og hen på speederen," hvilket indikerer en mere lempelig pengepolitik. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået at undtage militærudgifter fra budgetreglerne, hvilket kan påvirke ECB's beslutninger. Christine Lagarde, ECB's chef, forventes at navigere forsigtigt i rentepolitikken for at støtte EU's økonomiske mål.

Kilder: Ekstra Bladet, mandag, Berlingske, tirsdag, s. 10, Jyllands-Posten, mandag; Børsen, mandag

Det digitale indre marked: Digitaliseringsminister vil udfordre EU-lov for at beskytte unge online
Ifølge Ritzau er digitaliseringsminister Caroline Stage klar til at udfordre EU-lovgivning om sociale medier for at beskytte børn og unge. Hun udtaler, at Danmark bør udnytte det nationale handlerum, når EU-lovgivningen er uklar: "I tilfælde hvor EU-lovgivningen er uklar, er jeg meget villig til at prøve rækkevidden af reguleringen af." Dette kan indebære en procesrisiko, hvor EU-domstolen kan underkende dansk lovgivning. Stage har kritiseret TikTok for ikke at beskytte unge tilstrækkeligt.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Politiken, mandag

Handel: Trump varsler ny told mod EU – kritik af handel med landbrug og biler
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's præsident Donald Trump varslet nye toldsatser på landbrugsprodukter fra 2. april. Trump kritiserer EU for ikke at købe nok amerikanske landbrugsprodukter og biler. Han udtalte: "De (EU, red.) køber ikke vores biler, de køber ikke vores landbrugsprodukter." Dette skridt kommer samtidig med en 25 procents toldsats mod Mexico og Canada. Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, har udtalt, at hendes regering har alternative planer klar, hvis tolden bliver en realitet. Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad udtrykker Peter Bay Kirkegaard bekymring over Donald Trumps beslutning om at indføre 25% told på varer fra Canada og Mexico. Dette kan påvirke amerikanske virksomheder og forbrugere negativt. Kirkegaard advarer om, at en lignende told på EU-varer kan føre til en handelskrig. Han siger: "I en handelskrig er vi desværre alle tabere." EU kan blive nødt til at svare igen, hvis Trump udvider tolden til europæiske varer.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, Berlingske, mandag

Nabopolitik: Öcalans udmelding kan styrke Erdogan og påvirke kurdernes situation
Berlingske skriver, at Abdullah Öcalans opfordring til at opløse PKK kan få betydning for kurdiske mindretal i Mellemøsten og gavner i første omgang præsident Erdogan. Öcalans ændrede holdning kan påvirke Tyrkiet og nabolande med kurdiske mindretal. Erdogan har tidligere tilnærmet sig kurderne for at styrke sin politiske position, især i relation til EU. "Erdogan forsøger at konsolidere sin vælgerbase frem mod parlamentsvalget i 2028," siger Hetav Rojan fra Dansk Institut for Internationale Studier. Erdogans tidligere forsøg på at løse det "kurdiske problem" har været ustabile.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 13

Udenrigspolitik: Kinas topmøde fokuserer på økonomi og innovation
Ifølge en artikel fra Kristeligt Dagblad er der store forventninger til kommunistpartiets årlige topmøde i Kina, hvor økonomiske forbedringer er i fokus. EU nævnes i sammenhæng med en udtalelse fra professor Kjeld Erik Brødsgaard, der kommenterer på statsminister Mette Frederiksens udtalelse om innovation: ”USA innoverer, EU regulerer og Kina kopierer”. Brødsgaard påpeger, at Kina nu selv innoverer og har stærke innovationsmiljøer. Mødet forventes at adressere økonomisk vækst og bedre vilkår for private virksomheder i Kina.

Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag, s. 6

Klima: EU risikerer troværdighedstab i klimakampen op til COP30
I en kronik i Berlingske skriver Caroline Bertram, at 2025 bliver afgørende for Parisaftalen, da landene skal indsende nye klimahandlingsplaner (NDCer). EU, der historisk har været en leder inden for klimadiplomati, har ikke indsendt en ny plan, hvilket signalerer en nedprioritering af klimapolitik. "Europa-Kommissionen står nu over for et mere splittet Europa-Parlament," hvilket kan påvirke EUs klimapolitik og troværdighed som global leder. Donald Trumps handelsprotektionisme og USA's udtræden af Parisaftalen komplicerer yderligere den globale klimaindsats. Danmark, der snart overtager formandskabet for EUs Ministerråd, skal navigere i denne komplekse situation ved COP30.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 18

Konkurrence: ESG kan blive Europas konkurrencefordel – hvis reguleringen forenkles
Jesper Kring, adm. direktør, Valified, og partner, Kring, skriver i sit debatindlæg i Børsen, at ESG (Environment, Social, Governance) er nøglen til Europas fremtidige konkurrencekraft og velstand. Han argumenterer for, at ESG ikke blot er en administrativ byrde, men en mulighed for at fremme innovation og økonomisk vækst. Kring kritiserer EU's komplekse reguleringer, der har gjort ESG til et bureaukratisk mareridt, men ser positivt på forenklingen af ESG, der nu kan fokusere på vækst og innovation. Han understreger, at "Governance, den tredje søjle i esg, er måske Europas stærkeste kort" og opfordrer til at skabe et miljø, hvor talent og iværksætteri kan trives.

Kilder: Børsen, mandag

Konkurrence: Uddannelse og innovation afgørende for Danmarks konkurrenceevne
Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat, skriver i et debatindlæg i Børsen om nødvendigheden af at fastholde Danmarks stærke vidensøkonomi for at sikre konkurrenceevnen i en usikker geopolitisk tid. Hun fremhæver, at EU's Draghi-rapport understreger behovet for at styrke EU's innovation gennem investering i kompetenceudvikling, digitalisering og grøn omstilling. Waagstein advarer om, at "uden et massivt løft af netop disse områder kan Europa hurtigt tabe yderligere terræn til USA og Asien." Hun kritiserer politiske beslutninger, der begrænser optaget på nødvendige uddannelser, og understreger vigtigheden af at investere i uddannelse, forskning og innovation for at bevare Danmarks konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, mandag