Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser tirsdag den 5. april 2022


Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Politikere kræver hårde sanktioner efter Butja. Hvor langt kan de gå?
Videooptagelser og billeder af flere hundrede døde civile i den ukrainske by Butja har fået flere toppolitikere til at varsle nye straffe mod Rusland, skriver flere af dagens aviser. Stats- og regeringschefer står i kø med fordømmelser af Rusland og EU-præsident Charles Michel kalder det "en massakre", mens NATO-chefen Jens Stoltenberg taler om "en brutalitet mod civile, som vi ikke har set i Europa i årtier". I dag mødes EU-landenes økonomi- og finansministre for blandt andet at diskutere, hvilke nye sanktioner de skal sende i retning mod Rusland og præsident Vladimir Putin, men det helt centrale spørgsmål er, hvor ondt må det gøre på EU-borgernes pengepung. "Jeg tror, der er for stor uenighed om sanktioner på EU-plan med gas og olie. Weekendens forfærdelige billeder har ikke ændret på, at rørene stadig løber fra øst mod vest, og at EU-landene stadig er meget afhængige af gassen og olien. Det gælder især for Tyskland, der forsøger at skære ned på sit forbrug, men en decideret sanktion mod russisk gas vil virkelig ramme landet hårdt,” siger Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ifølge Kristeligt Dagblad. Hun regner dog med flere nationale tiltag fra de enkelte lande i Europa.

Litauens premierminister, Ingrida Simonyte, meddelte allerede lørdag, at landet vil stoppe importen af ”den giftige russiske gas”, skriver Berlingske. Landets præsident, Gitanas Nauseda, skrev efterfølgende i et opslag på Twitter en direkte opfordring til de andre EU-lande: "Hvis vi kan gøre det, så kan resten af Europa også!" Fra Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), lyder det: "Litauen stod i 1990erne i en situation, der ligner den, EU står i nu, og måske endda lidt værre. Men siden har landet gennem en ambitiøs politik og store investeringer gjort sig i stand til at kunne sige, at de ikke længere vil købe russisk gas. I lørdags så vi kulminationen på en succesfuld energiomstrukturering i Litauen, der har taget dem over to årtier, men særligt tog fart i 2011 og 2012, da man besluttede sig for at leje en LNG-terminal i Norge."

EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, var i Kyiv fredag, kun 25 kilometer fra den by russiske soldater nu har forladt, og hvor billeder af massegrave og lig i gaderne vælter frem, skriver Politiken. "Europa må speede op for et totalt gasstop fra Kreml, gøre Europa helt fri af russisk energi og stoppe den her indirekte finansiering af Putins bomber. Det er nu, vi skal handle. Vi kan ikke overlade det til fremtidige generationer at se tilbage på Butja, på Mariupol og Irpin og sige aldrig mere. Vi kan gøre noget nu." lød det fra Metsola. EU-toppen har varslet, at nye sanktioner vil ramme Rusland de kommende dage og efter en samtale med Zelenskyj fortalte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, at man har tilbudt Ukraine at samarbejde om at kortlægge og efterforske de brutale mord, herunder sende eksperter til et undersøgelsesteam. I en skriftlig kommentar skriver von der Leyen: "Bagmændene til disse afskyelige forbrydelser skal ikke slippe ustraffet." Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lyder det i følge flere aviser i en pressemeddelelse på vegne af EU-landene: "EU fordømmer i stærkest mulige vendinger de rapporterede grusomheder udført af russiske styrker i flere besatte ukrainske byer, som nu er blevet befriet."

The Guardian og andre udenlandske medier beretter om, at kvinder og unge piger i ukrainske byer bliver udsat for rædselsvækkende seksuelle voldshandlinger fra de invaderende russiske soldater, skriver B.T. Melinda Simmons, den britiske ambassadør i Ukraine, advarede på Twitter om, at russiske soldater begår voldtægter som 'et krigsvåben'. "Selvom vi endnu ikke kender det fulde omfang af dets brug i Ukraine, er det allerede klart, at det var en del af Ruslands arsenal. Kvinder bliver voldtaget foran deres børn, piger foran deres familier, som en bevidst underkuelse. Voldtægt er en krigsforbrydelse," skriver hun. Fra præsident Joe Biden lyder det ifølge Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, at der bør føres 'en retssag om krigsforbrydelser' mod Vladimir Putin. "I kan måske huske, at jeg blev kritiseret for at kalde Putin en krigsforbryder,” siger Biden ifølge britiske Sky News og fortsætter: "Men sandheden er, at I også har set, hvad der er sket i Butja, og det retfærdiggør det. Han er en krigsforbryder."

Rusland afviser pure at stå bag grusomhederne i Butja, skriver flere aviser. Udenrigsminister Sergej Lavrov har kaldt det en "iscenesat" situation og Kreml-talsmand Dmitrij Peskov har talt om, at billederne fra Kyiv-forstaden er "blevet forfalsket". Fra flere eksperter lyder det dog, at det ikke er overraskende, at Rusland benægter alt. "Lige nu ser vi Rusland bruge en standardprocedure, som landet altid griber til, når det udsættes for beskyldninger - uanset, hvor stærke beviserne er. Man taler om de tre D'er: Deny, deflect and discredit (benægt, afled og miskrediter)," siger André Ken Jakobsson, forsker på Center for War Studies hos Syddansk Universitet (SDU) ifølge Berlingske. Han fortsætter: "De skyder bare forskellige forklaringer ud i håb om at forvirre folk. Og så håber de, at noget bider fast i nogle af alle de her konspirationsteorier, som florerer. For så kan det få sit eget liv. Alt tyder på, at der i den russiske befolkning er et stort ønske om at tro på, at det her har landets soldater ikke gjort. Og det er jo forståeligt. For russerne har ikke lyst til at se sig selv som et folk, der henretter civile midt på gaden og voldtager små piger."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group, som blandt andet skriver: "Det er ikke sikkert, at Putin bliver dømt som krigsforbryder. Men han har ruineret Rusland og russernes omdømme i mange årtier frem. [...] Politik kan ikke vente på ICC, krigen kan ikke vente, og derfor vil EU's femte pakke med sanktioner mod Rusland være lige om hjørnet - olie, kul og russiske skibes adgang til europæiske havne kan være på listen. Gas vil fortsat være et ømtåleligt emne for EU og den europæiske industri og væksten i Europa på grund af vores afhængighed af gas. [...] Under alle omstændigheder - og inden vi kender resultatet af efterforskningen og sagernes rette sammenhæng - så er Ruslands internationale omdømme sønderknust for en generation. Lørdagen efter invasionen sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, at vi er i konflikt med Putin, ikke med russerne. Det er desværre allerede en fjern fortid, for krigens logik er, at russere stigmatiseres som sådan af Putins krig. Det er ikke Putin, der har været i Butja - det er russiske soldater og befalingsmænd. Almindelige russere."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Efter anklager mod præsident Putins Rusland om “folkedrab” og “krigsforbrydelser” synes EU-landene uventet hurtigt parate til at tage et ganske stort skridt op af sanktionsstigen. [...] I Vesten har USA og Storbritannien allerede stoppet for import af russisk olie, der i forvejen ikke fyldte meget i de to landes energiforsyning. EU kan allerede onsdag træffe en tilsvarende beslutning, når de 27 landes EU-ambassadører i Bruxelles skal diskutere EU's samlede svar på de tragiske begivenheder i Ukraine. [...] Mandag udtalte den franske præsident til radiostationen France Inter, at “på kul og olie synes jeg, vi må være i stand til at træffe beslutninger. Vi skal indføre flere sanktioner, vi kan ikke acceptere det”. Den franske præsident, der er den europæiske leder, der har haft de fleste og de længste samtaler med Vladimir Putin for at stoppe krigen, taler også om “hundreder af civile, der kujonagtigt er blevet myrdet”, i Ukraine. [...] Men uden Tysklands accept af energisanktioner kommer EU ingen vegne, og det er uvist, hvor den tyske trepartiregering står. Holdningen i Berlin har hidtil været, at sanktioner ikke må gøre mere ondt på EU end på Rusland, men det står åbent, om det grundlæggende synspunkt er ændret efter anklager om folkemord og krigsforbrydelser. Regeringschefen, forbundskansler Olaf Scholz, sagde søndag aften på tv, at man går ind for flere sanktioner, men nævnte intet om hverken russisk olie eller gas. [...] I Polen siger vicepremierminister Jarosław Kaczyński til tyske Welt am Sonntag, at “man kan ikke blive ved at støtte en stormagt som Rusland med milliarder ved køb af energi”. Den polske minister understreger, at “Tyskland må langt om længe få en klar holdning til det. Ud fra både et moralsk og politisk synspunkt er det uantageligt”.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Man savner ord for at beskrive den ondskab, som åbenbares i ruinerne af den russiske retræte i det nordlige Ukraine. Vi troede ikke, at vi skulle se det igen efter Anden Verdenskrig og Srebrenicamassakren i 1995, men billederne og beretningerne giver indtryk af et uhyggeligt civilisationsmæssigt tilbagefald. [...] Til alle, som opfordrer Ukraine til at afstå territorium til Rusland for at få fred, må man sige: Husk billederne fra Butja, husk Irpin, Kharkiv og Mariupol. Der er en god grund til, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, så nødig vil acceptere, at Rusland kan sætte sig på større områder af Ukraine. Han ved, hvilken skæbne hans landsmænd risikerer, hvis Rusland vinder. Ukraines kamp handler om overlevelse, og derfor kan vi fra vestlig side ikke nøjes med at udtrykke sorg og sympati. Vi skal støtte indsamlingen af beviser, så Putin eller hans håndlangere en dag kan blive bragt foran Den Internationale Straffedomstol i Haag, men det er heller ikke nok. Der er behov for en ny stramning af EUs sanktioner mod Rusland, så vi lukker helt ned for russiske banker og afviser at betale en eneste euro, endsige en eneste rubel, for russisk olie og gas, så længe Rusland fører krig mod Ukraine. Vi skal også gøre mere for at støtte ukrainerne militært. [...] Vi må ikke lade barbariet få frit spil."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 3, 5; Berlingske, s. 10-11, 8-9; B.T., s. 11; Politiken, s. 4, 5; Ekstra Bladet, s. 23; Jyllands-Posten, s. 4, 20; Børsen, s. 4, 25

Interne anliggender: Orbán vandt sikker sejr ved at fremstille sig som fredsmager
Trods sin valgsejr går Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, en svær tid i møde med inflation, isolation og færre allierede end før Ukraine-krigen, skriver Kristeligt Dagblad. "Vi har vundet en kæmpe sejr. En sejr så stor, at den kan ses fra månen, og i hvert fald fra Bruxelles,” lød det drilagtigt fra Orbán, som i årevis har været på kant med EU-lederne længere mod vest. Flere iagttagere mener dog, at Orbáns genvalgte regering går en svær tid i møde på trods af den overbevisende valgsejr. Den polske regerings opbakning til Fidesz ser ud til at være slut på grund af de to landes vidt forskellige syn på Ruslands invasion i nabolandet, og i EU står Ungarn derfor endnu mere isoleret end før krigens udbrud. Foruden den igangværende inflation og budgetunderskud er der også det stadig åbne spørgsmål om energisanktioner mod Rusland. ”Det kan koste Ungarn dyrt, hvis EU-landene bliver enige om at gå den vej. Kombineret med den politiske isolation i Europa går den nye Orbánregering en svær tid i møde uden for landets grænser,” siger Julia Lakatos fra tænketanken CFPA, Center for fair politisk analyse.

Den ungarske professor og eksminister Andras Bozoki mener, at Viktor Orbáns suveræne sejr skyldes illusoriske løfter om fred, frihed og billig energi. Det skriver Information. "Der var ikke tale om et fair eller frit valg. Men med undtagelse af Budapest og to-tre andre byer var støtten til Orbáns regering større end forventet og nærmest suspekt homogen," siger Andras Bozoki og fortsætter: "Orbán betonede i valgkampen igen og igen, at oppositionen er uerfaren og splittet mellem seks meget forskellige partier, og at de derfor ikke kan styre landet gennem en tid med krig i vores naboland. I udgangspunktet var krigen utroligt dårlige nyheder for Orbán på grund af hans tætte forhold til Putin. Men han har formået at dreje perspektivet og udnytte krigen optimalt til egne formål." Andras Bozoki vurderer, at oppositionsfronten vil lede efter de skyldige og formentlig gå helt i opløsning i et halvt eller et helt år. "Men jeg formoder, at oppositionen vil samle sig igen, fordi den simpelthen ikke har noget andet valg. Det vil også afhænge af den økonomiske situation. Ungarn står foran en større økonomisk krise som konsekvens af krigen, og Orbáns regering vil blive tvunget til at indføre reformer og besparelser. Det kan skade regeringen - og give oppositionen et nyt sammenhold," siger han.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Uffe Taudal, som blandt andet skriver: "Valget i Ungarn sikrede premierminister Viktor Orbán en sejr så stor, at "den kan ses fra Månen", som han selv udtrykte det. For EU kan det blive et stort problem - men også for ungarerne selv. [...] Valget foregik sideløbende med en for EU-Kommissionen og EU-Parlamentet kontroversiel folkeafstemning, der begrænser retten til beskrive homoseksualitet og transkønnede i landets skoler. Det kan blive den første nye konfrontation, som man må forholde sig til i Bruxelles og i øvrige EU-lande efter Orbáns knusende sejr ved søndagens valg. Men henvisningen til Bruxelles er også en henvisning til adressen for NATOs hovedkvarter. Orbán har hidtil tøvende på vegne af Ungarn bakket op om sanktioner mod Rusland. I modsætning til andre EU-lande og NATO-lande har han derimod ikke villet levere våben til det ukrainske forsvar. Han har heller ikke tilladt våbentransporter gennem Ungarn til nabolandet. Den balancegang kan blive endnu sværere for Orbán og Ungarn, hvis krigen mellem Ukraine og Rusland trækker ud. [...] Men høj inflation, rundhåndede og kostbare valgløfter og en afhængighed af den løbende tildeling af milliarder af kroner i EU-støtte er problemer, som den ungarske premierminister må forholde sig til. EU-domstolen har i år sagt god for, at EU-Kommissionen kan tilbageholde EU-støtte på grund af begrænsning af uafhængige domstole og korruption med tildelte midler. Det kan blive en nervekrig mellem Orbán og Bruxelles. Trods den klare valgsejr er den ungarske premierminister de seneste uger blevet betydeligt svækket og isoleret i EU. Det nære samarbejde med Polen er blevet lagt på is af den polske regering, der ønsker en langt tydeligere Ungarsk stillingtagen imod Putins Rusland. Men tilbage står, at det første valg i EU efter den russiske invasion langt fra blev et signal til Putin om europæisk sammenhold. Næste valg om få dage er i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macrons hovedudfordrer er højrepolitikeren Marie Le Pen."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Orban vandt som i forrige valgperiode et to tredjedeles flertal, der giver ham ganske frie hænder i det ungarske parlament, og de mange, der håbede på et opgør med den nationalkonservative Putinven lige midt i Den Europæiske Union, må i stedet indstille sig på en række kraftige efterskælv. [...] Selv om Ungarn har indvilliget i hovedparten af de hidtidige EU-sanktioner rettet mod Kreml, så er man imod våbenleverancer til Ukraine og kan ventes at ville gøre sig ud til bens, hvad angår mere vidtgående økonomiske tiltag mod Moskva. Orbán har gennem årene ikke lagt skjul på sin respekt for Vladimir Putins Kreml, og han benyttede søndag aften bl.a. lejligheden til at lange ud efter nabolandets Ukraines præsident - og Putins store nemesis - Volodymyr Zelenskyj."

Politiken bringer en analyse af journalist Jesper Thobo-Carlsen, som blandt andet skriver: "Der sukkes dybt i mange europæiske hovedstæder, efter at Viktor Orbån og hans Fidesz-parti har genvundet regeringsmagten i Ungarn med en ny jordskredssejr. Omvendt triumferes og hoveres der på højrenationalisters SoMe-konti over hele verden. [...] Fidesz-sejren handler i betydelig grad om penge. Ungarn har haft økonomisk vækst og øget beskæftigelse de seneste mange år, og Viktor Orbån har op til dette valg sendt enorme summer direkte til mange udvalgte vælgergrupper. Den økonomiske kurs kaldes uholdbar af eksperter, og der venter måske økonomiske indgreb. En betydelig del af pengene kommer ironisk nok fra de stærke liberale økonomier i Vesten og det udskældte Bruxelles, der længe har overvejet, om Viktor Orbåns udhulning af EU's retsstatsprincipper skal betyde, at man tilbageholder økonomiske overførsler. Nu møder de en ungarsk regeringschef med ny selvtillid. [...] De tre øvrige medlemmer af Visegradgruppen, Tjekkiet, Slovakiet og Polen, meldte afbud til et møde med Ungarn. Den højrenationale polske regering er ellers på Viktor Orbåns side, når EU kritiserer Ungarns demokratiske underskud. Og omvendt. Nu kan EU udnytte chancen til at splitte den autokratiske alliance i spørgsmålet om retsstatsprincipperne, mener de to forskere Tom Theuns og Jakub Jaraczewski. Orbån er blevet "giftig, ja, radioaktiv" for den polske regering, skriver de i et indlæg på nyhedsmediet Euractiv. Peter Kreko, der leder den ungarske tænketank Political Capital Institute, mener også, at EU måske kan lokke Polen tilbage på sporet. På den anden side står Orbån med sit argument om ubrudt magt. Viktor Orbån reagerer krigerisk ved at trække Volodymyr Zelenskyj, hvis land er truet af udryddelse, med ind i det, han fremmaner som en stor international konspiration mod ham selv og Ungarn."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "I læ af Ukraine-krigen scorede Europas enfant terrible, Viktor Orbán, søndag endnu en kanonvalgsejr i Ungarn, den fjerde i træk. [...] For EU udløser Orbáns valgsejr en gedigen hovedpine. Det er ikke tiden til at kaste sig ud i en principiel kamp med EU-medlemmet Ungarn, mens Ukraine-krigen tværtimod kalder på sammenhold. Kommissionen har fået grønt lys fra EU-Domstolen til at indefryse EU-midler til Ungarn, men et åbent opgør lige nu vil være helt forkert. Kampen mod Putins Rusland må sættes over selv nok så nødvendigt et forsvar mod Orbáns tilsidesættelse af basale EU-værdier. Dertil kommer, at Ungarn på linje med Polen yder et stort bidrag til at klare tilstrømningen af ukrainske flygtninge i EU. Orbán vinder på den ulykkelige baggrund tid i forhold til EU. Ungarn under en styrket Orbán vil forblive et europæisk problembarn. Han selv er formentlig ligeglad. Han profiterer ligefrem af det. Ligeglad kan resten af EU ikke være. Netop nu, mens Putin i Ukraine angriber de europæiske værdier, må vi stå særligt fast på dem i egne rækker."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Et parlamentarisk "superflertal"? Det lyder praktisk og effektivt. Men i Ungarn er det en løbende demokratisk katastrofe, som EU akut er tvunget til at stoppe, hvis EU skal bestå som statsfællesskab baseret på fælles ret. [...] EU må gribe i egen barm. EU-Kommissionen og den konservative gruppe i EU-Parlamentet har længe ført en eftergivenhedspolitik over for Fidesz. Det var dog EU-parlamentet, som i 2018 udløste en Artikel 7-proces mod Ungarn. Dermed kan Ungarn miste sin stemmeret i EU-rådet, hvis det - måske ved hjælp af den dybe uenighed om Putin - ender med, at den autokratiske alliance mellem Polens PiS-regering og Ungarns Fidesz går i stykker. Dermed vil de to lande ikke længere kunne dække over hinanden. En mulighed for at hjælpe den splittelse lidt på vej kunne være at give Polen lidt længere snor, for Polen har klart et problem med sin retsstat, men er ikke nær så korrupt som Ungarn. [...] Der står svære tider foran os i EU. Men vi er tvunget til at minimere skaden, før den ødelægger hele butikken."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Orbán er en tragedie for Ungarn. Ikke for EU. [...] Det er en tragedie, at landet nu fortsætter på vejen væk fra demokrati og åbenhed, som Viktor Orbån i de senere år har ført det ind på. En tragedie, at vælgerne igen faldt for den giftige kombination af løgne, skræmmekampagne og populistisk finanspolitik, som Orbån og hans allierede skamløst benytter sig af. Og en tragedie, at der ikke umiddelbart er nogen at øjne i det politiske landskab i Budapest, som kan slå Orbån. Til gengæld er Viktor Orbåns sejr forhåbentligt ikke nogen stor krise for resten af Europa. Hvor det for relativt kort tid siden var en reel bekymring, om hans iliberale form for demokrati ville sprede sig og undergrave EU's værdier, står Orbån nu dybt isoleret. Ruslands invasion af Ukraine har udstillet Orbåns skamløse leflen for Putin som det, den er: skadelig og dybt uansvarlig. Ikke bare de vestlige demokratier i EU og EU-Kommissionen tager klart afstand fra den ungarske leder. Selv blandt hans allierede i de såkaldte Visegrad-lande - Polen, Tjekkiet og Slovakiet - er Orbån ved at blive en persona non grata. [...] Helt er faren ikke drevet over, og valget i Frankrig senere på måneden bliver også afgørende. Men netop derfor bør EU ikke bare holde fast i presset mod Orbån, men i den kommende tid intensivere det. Gøre alvor af truslen om at stoppe EU-støtten. Det er ingen grund til at sende milliarder af euro fra Bruxelles til Ungarn, så længe Orbån og hans regering bliver ved med at bruge EU som syndebuk og at udhule de liberale retsprincipper, som unionen er bygget på."

Berlingske bringer en kommentar af Julie Hassing Nielsen, lektor, ph.d. på Institut for statskundskab, Lund Universitet, som blandt andet skriver: "Med 53 procent af stemmerne har EUs hovedpine - den konservative Viktor Orbán fra Fidesz-partiet - genvundet magten for en fjerde periode og sikret sig en såkaldt "supermajoritet", altså to tredjedele flertal. [...] Den snigende demokratiske afmontering kombineret med EUs manglende redskaber til at håndtere "orbanismen", har forsinket EUs svar. Men med etableringen af den såkaldt "retsstatsmekanisme" fra 2020 har EU dog svaret ganske kraftfuldt. Mekanismen sætter demokratiske kriterier for adgang til EU-midler, en forordning som uden held blev afprøvet ved EU-domstolen af netop Polen og Ungarn. Dommen faldt kun uger før Ruslands invasion af Ukraine, og Kommissionen tilbageholder nu coronastøtte til Ungarn. Orbán står altså over for et EU, som er kommet ind i kampen, og har udviklet muskler til at adressere demokratisk tilbagegang. Dem fik Orbán at smage under valgkampen, hvor han grundet flygtningekrisen anmodede om udbetaling af coronastøtte, men fik nej. Holder EU den linje, og lægges dertil en større isolering i Østeuropa, så vil en stærkere Orbán også møde et stærkere EU. Det kræver, at fokus på Ungarn fastholdes. Ellers kan EU meget let befinde sig i den paradoksale situation at kæmpe for demokratiet i Ukraine kun for samtidig at se det falde på anden europæisk jord."
Kilder: Politiken, s. 1, 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 24; Information, s. 10-11, 2; Berlingske, s. 12, 26

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Mette Frederiksen vidste besked om omdiskuteret stemmeseddel
Statsminister Mette Frederiksen vidste besked om omdiskuteret stemmeseddel, selvom hun under besøget i Letland i sidste uge benægtede det, skriver Jyllands-Posten. "Nej. Det har vi ikke. Og jeg vil sige, at af alt det, som vi bruger tid på, så er det ikke sådan, at nogle partiledere på den måde har været en del af det arbejde. Det er Udenrigsministeriet, der fremsætter et lovforslag," svarede Mette Frederiksen. Men nu har Udenrigsministeriet oplyst til Jyllands-Posten, at statsministeren var blevet orienteret om spørgsmålet til folkeafstemningen, der er fordelt på to forskellige lovforslag. "Statsministeren har som led i regeringsprocessen været orienteret om de to lovforslag og spørgsmålet på stemmesedlen forud for offentliggørelsen af lovforslagene," skriver Udenrigsministeriet, som samtidig oplyser, at lovforslagene er blevet til i samarbejde med flere ministerier, primært Justitsministeriet, men også andre har været inddraget, nemlig Forsvars-, Indenrigs-, Finans-, Erhvervs-, Uddannelses- og Statsministerierne.

To sprogeksperter mener, at den sætning, der skal stå på stemmesedlen ved afstemningen om det danske forsvarsforbehold, er klodset skrevet, skriver Politiken. Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, kalder formuleringen for tvetydig: "Hvis man svarer ja, kan det både betyde, at man stemmer ja, men det kan også betyde, at ja - jeg stemmer ja eller nej. Hvis man svarer nej, kan det både betyde, at man stemmer nej, men det kan også betyde, at nej, jeg stemmer overhovedet ikke". Carsten Madsen, lektor i retorik på Aarhus Universitet, kalder sætningen "ubehjælpsomt formuleret": "Når der skal træffes et valg, skal man enten ændre status quo eller bevare tingenes tilstand. Der er det vigtigt, at formuleringen entydigt gør opmærksom på, hvad det er for en tingenes tilstand, der skal ændres. Det er manipulerende, men det er så også klodset skrevet." Udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at spørgsmålet på stemmesedlen er "meget klart og forståeligt" og lægger ikke op til at ændre formuleringen: "Jeg synes ærlig talt, at kritikken er ved at blive for søgt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at danskerne godt ved, hvad et ja og et nej betyder. Også her har jeg stor tiltro til danskernes fornuft," udtaler Kofod.

Politiken bringer en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane, som blandt andet skriver: "En lortesag. Det er det, teksten på stemmesedlen til folkeafstemningen 1. juni, hvor vi skal krydse ja eller nej til at afskaffe forbeholdet over for EU's forsvarspolitiske samarbejde, er ved at udvikle sig til for regeringen. Og personligt for udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Efter et nationalt kompromis, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på rekordtid fik samlet de fem gamle partier, ændret den danske forsvars- og sikkerhedspolitik og taget livtag med forbeholdsdelen af EU-politikken, er det nu teksten på stemmesedlen, der bliver ved med at gøre knuder. Så meget, at SF og Radikale Venstre åbner for at ændre teksten - selv om det er regeringens lovforslag og derfor også regeringen, der formulerer teksten i lovforslaget og dermed teksten på stemmesedlen. [...] Sagen om ordene på en stemmeseddel illustrerer med al tydelighed, hvor meget der er på spil for ja-partierne. Ingen af dem er sikre på at få et ja hjem 1. juni - selv om en krig på europæisk grund burde være det stærkeste argument for at ophæve forsvarsforbeholdet. [...] I 2015 skulle et opgør med retsforbeholdet sikre, at vi kunne forblive som fuldgyldigt medlem af Europol. Det begyndte også med en diskussion om stemmesedlen, som regeringen valgte at sidde overhørig. Afstemningen gik som i 2000: Knap 53 procent sagde nej tak. Nu er det op til Jeppe Kofod at beslutte, om der skal ændres i teksten eller ej. Det er ikke en garanti for et ja, men måske kan det berolige nerverne i det ellers så sammentømrede kompromis."

Politiken bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard, folketingsmedlem, DF, som blandt andet skriver: "Ja-partierne manipulerer med danskerne, når de sender landet ned og stemme om et urimeligt formuleret spørgsmål. Og de gør det helt bevidst. [...] Over de senere år har EU intensiveret samarbejdet på forsvarsområdet betragteligt. Og nok kan EU ikke, som reglerne er i dag, tvinge Danmark til at stille soldater til aktioner i Afrika, men det er ikke mange år siden, at Folketinget vedtog Lissabon-traktaten, der overførte 68 områder fra enstemmighed til kvalificeret flertal, uden at danskerne blev spurgt først. Danskerne vil helt grundlæggende ikke have mere EU, og det forstår jeg godt, for hele motoren i EU er at trække flere og flere beslutninger væk fra nationalstaterne og til Bruxelles og Strasbourg og dermed væk fra der, hvor danskerne har indflydelse på beslutningerne. Jeg håber og tror, at danskerne er kloge nok til at gennemskue, når de bliver manipuleret, og stemmer nej 1. juni. Det gør jeg selv uanset ja-partiernes vildledning."

I Groft Sagt i Berlingske skriver Hans Hauge: "Eleverne - også kaldet "danskerne" - på den danske statsfolkehøjskole, skal som bekendt til eksamen 1. juni om "forsvarsforbeholdene". Det er et vanskeligt spørgsmål, mener skolelærerne fra især nok Venstre. De er simpelthen nervøse for, at spørgsmålet er for vanskeligt for disse bonderøve, og at de fleste dumper. Derfor har de besluttet at fjerne dette svære ord "forsvarsforbehold", og så erstatter de det med: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?" Det er jo usædvanligt, at der bruges det joviale "du" på en stemmeseddel. Lærerne har også slettet EU og skriver "europæisk", skønt ikke der findes et sådant "europæisk" samarbejde. Er Schweiz med? Eller Serbien? Eller Ukraine - som er en del af Europa? Men de danske bønder bliver nervøse, hvis man skriver sandheden. Man skulle tro, vi levede i Rusland."

Ekstra Bladet bringer et læserbrev af B. Torn fra Dragør, som blandt andet skriver: "Skal vi afskaffe det EU-forsvarsforbehold, som vi har haft siden 1993 - ja eller nej? Er det det, der står på stemmesedlen, når vi skal stemme 1. juni. Nej. Der kommer i stedet til at stå følgende: 'Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed?' Jeg håber da, at vores politikere ved, at Europa er større end EU, og at der i det mindste burde havde stået 'EU-samarbejdet om forsvar og sikkerhed' - men man kommer i tvivl! [...] I øvrigt undrer det mig, at statsminister Mette Frederiksen (S) nærmest proppede 800 soldater ned i halsen på Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, længe før han havde bedt om det. Hvad er meningen? Havde statsministeren en folketingsbeslutning i ryggen? Jeg har i hvert fald ikke hørt om det! Eller handler hun ligesom i minksagen helt uden om Folketinget? Gid vi snart får et folketingsvalg?!"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 16; Berlingske, s. 28; Politiken, s. 7, 8, 9

Andre EU-historier

Klima: Danmark bliver Europas dyreste land at sætte solceller op i
Danmark bliver det dyreste land i Europa at opstille vindmøller og solceller på land, hvis nye afgifter, som ligger til godkendelse hos Forsyningstilsynet, bliver til virkelighed, skriver Politiken. Det er en ny analyse fra konsulentfirmaet Ea Energianalyse, som viser, at Danmark risikerer at gå glip af mere end 80 procent af de forventede solceller, hvis afgifterne bliver indført ved årsskiftet som planlagt. Selskaberne European Energy, Better Energy og GreenGo Energy, som udvikler vindmølle- og solcelleparker, forudser alle, at hvis de nye afgifter bliver indført 1. januar 2023, så vil mange projekter blive skrottet. "At vi lige pludselig, når vi har allermest travlt med den grønne strøm, indfører så høje afgifter, giver et chok i markedet. Det forsinker den grønne omstilling og gør, at vi på kort sigt kommer til at bruge mere kul, gas og biomasse," fastslår Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse. Green Power Denmark er også ekstremt kritisk over for, at der skal indføres tariffer nu og fra Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion, lyder det: "Det er en samfundsopgave at udbygge elnettet til grøn strøm. Det er ikke nu, når vi har brug for at sætte turbo på udbygningen med vedvarende energi, at vi skal indføre producentbetaling." Nye havmøller omkring en energiø i Nordsøen vil tidligst snurrer fra 2032, påpeger administrerende direktør i European Energy, Knud Erik Andersen, og siger: "Hvis vi skal have grøn energi inden da, skal vi ikke have lovgivning, som potentielt gør Danmark til verdens dyreste land at opstille vedvarende energi i. Jeg håber ikke, at det er politikernes målsætning."
Kilde: Politiken, s. 1,7

Udenrigspolitik: Putins angreb på Ukraine vidner om behovet for en ny verdensdagsorden
Politiken bringer et debatindlæg af Hardy Jensen og Kjeld Aakjær, hhv. Netværket For Velfærd og Demokrati og tidligere forbundsmand, FN-forbundets MR-gruppe. De skriver blandt andet: "Ruslands brutale invasion af Ukraine har skabt millioner af flygtninge og er et brud på folkeretten og FN's charter. Lidelserne, som flygtningene og de internt fordrevnes oplever, er ubeskrivelige og skaber traumer. Verdenssamfundet har ikke værktøjerne til at stoppe Putin, og i stedet bruges økonomiske sanktioner over for Kremls magthavere, men de rammer lige såvel den russiske befolkning. [...] EU er blevet udsat for store udfordringer i samarbejdet. Nu gælder det ikke kun handelssamarbejdet, men også europæernes egen sikkerhed og demokratiske værdier har givet nogle voldsomme interne diskussioner. Emner, der desværre har været givet lav prioritet, fordi politikerne og befolkningerne ikke troede, at europæernes demokrati og sikkerhed var truet. [...] Antonio Guterres opfordrede FN's medlemsstater til at give højere prioritet og politisk støtte til projektet ’vores fælles dagsorden'. Alene Putins blodige angreb på Ukraine bevidner behovet for en ny dagsorden for fred. Derfor er det vigtigt at få aktiveret den danske regering, Folketingets partier, organisationer og medlemmer af ngo-samfundet. I det hele taget at få aktiveret det danske samfund i udviklingen af vores fælles dagsorden. Første skridt kan være, at regeringen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tager initiativ til et møde med alle interesserede parter i processen. Dermed vil dansk støtte til 'vores fælles dagsorden' være med til at bidrage til verdenssamfundets nye sikkerhedssituation."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: EU-lande udviser 75 russere
Mandag meddelte de to EU-stormagter Frankrig og Tyskland, at de udviser en række russiske diplomater på grund af krigen i Ukraine. Det skriver B.T. og Politiken. Den tyske regering oplyste, at den har erklæret 40 russiske diplomater for persona non grata og fra den tyske udenrigsminister lyder det, at de udviste diplomater ”har arbejdet hver dag i Tyskland mod vores vilje og uden samhørigheds med vores samfund.” Frankrig har valgt at udvise 35 russiske diplomater "som en del af et europæisk initiativ". Allerede mandag aften reagerede den russiske regering, hvor det russiske nyhedsbureau Interfax skrev, at Rusland har tænkt sig at komme med et modsvar på landenes udvisninger.
Kilder: Politiken, s. 2; B.T., s. 2

Finansielle anliggender: Et førende land indenfor kryptoaktiver
Børsen bringer et debatindlæg af Alexandra Andhov, lektor, Juridiske Fakultet, KU, Stéphan Blemus, postdoc, Juridiske Fakultet, KU, Omri Ross, lektor, Datalogisk Institut, KU og Johannes Jensen, gæsteforsker, Datalogisk Institut, KU. De skriver blandt andet: "Danmark hører til blandt de europæiske lande med de højeste digitale vækstindikatorer, største andele af onlinesalg og mest udbredte brug af digitale platforme til bankvirksomhed og diverse offentlige formål. Desuden er Danmark et vigtigt blockchain-knudepunkt i Norden og Europa. [...] På EU-niveau vil der blive vedtaget to vigtige forordninger om digitale aktiver i år. MICA-forordningen fastlægger en juridisk ramme for forskellige typer af kryptoaktiver, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen, herunder stablecoins, utility tokens og andre digitale aktiver. Den omhandler endvidere rettigheder og forpligtelser for diverse markedsdeltagere. Henset til Danmarks digitaliseringsniveau er der ingen tvivl om, at Danmark også kan blive førende inden for økonomien for digitale aktiver. Men uden et dedikeret arbejde med de gældende danske regler i de kommende måneder er der en reel risiko for mismatch og modsætninger mellem de nye EU-regler for digitale aktiver og den danske lovgivning, hvilket vil være skadeligt for store danske virksomheder, startups og digitale markeder. "
Kilde: Børsen, s. 35

Migration: Ukrainske flygtninge i tusindvis har sendt regeringen ud på dybt vand
I Perspektiv i Børsen skriver politisk korrespondent Jesper Hvass blandt andet: "Putins krig i Ukraine er på alle måder en katastrofe, og konsekvenserne er uhyrlige. Millioner af ukrainere har mistet deres hjem og sikkerhed. Ifølge tal fra UNHCR er mere end fire mio. allerede flygtet ud af Ukraine, og endnu flere er internt fordrevne. Tallet stiger dag for dag. [...] Tusinder er allerede kommet til Danmark, og regeringen har bebudet, at man forbereder sig på 100.000 eller flere flygtninge fra krigen. “Det er en meget voldsom opgave, men der er ikke et alternativ,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview på TV2 News samme dag som Zelenskyjs tale. Og udfordringen er yderligere kompliceret af, at regeringen på lange stræk famler i blinde: Ingen ved præcist, hvor mange ukrainske flygtninge der allerede er kommet til Danmark eller vil komme. Der er ikke overblik over udgifterne. [...] Ifølge Børsens oplysninger har regeringen ikke lagt sig fast på en finansiering. Regeringstoppen er gået i tænkeboks, lyder det. Og selv om flere partier har opfordret til forhandlinger, har regeringen endnu ikke indkaldt partierne. Fra regeringskilder lyder det, at det ville være uansvarligt på nuværende tidspunkt at lægge sig fast på, hvor pengene skal findes - for eksempel ved at skære i den grønne omstilling eller velfærden. Det kræver et bedre overblik over, hvor mange der kommer, og hvad regningen bliver, lyder det. Til gengæld er der overvejelser i regeringen om, hvorvidt flygtningestrømmen fra Ukraine kan betragtes som særlige omstændigheder af en midlertidig karakter. I så fald kan regeringen finansiere udgifterne uden om de finanspolitiske rammer for offentligt underskud og budgetlofter. EU har stadig suspenderet kravene til medlemslandenes underskud og gæld i 2022 på grund af corona. Regeringen har endnu ikke truffet en beslutning, der også vil afhænge af, hvor mange flygtninge, der kommer til Danmark, lyder det. Finansminister Nicolai Wammen (S) har endnu ikke kommenteret finansieringen, men statsminister Mette Frederiksen antydede på TV2 News en retning: “Jeg tror ikke på, at der er noget europæisk land, der kommer igennem det her, uden at vi også kommer til at låne til noget af det"."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Klima: Danske topchefer hiver klimamål med ind i strategien
En ny undersøgelse fra PwC viser, at seks ud af ti danske topchefer nu har mål for udledning af drivhusgasser i den langsigtede strategi, mens lidt mere end hver tredje ikke har forpligtet sig til nuludledning, skriver Børsen. Susanne Stormer, partner og leder af sustainability i PwC, mener, at det er afgørende. “Det skal være en del af forretningsstrategien, så der bliver sikret ressourcer og lagt en klar plan for, hvordan man afdækker risici og udnytter muligheder. Vi ser flere og flere virksomheder, som har aflønning knyttet til det, mens flere har banklån og finansiering knyttet op på krav om konkrete mål inden for bæredygtighed, hvor klimamål er med i dem alle,” siger hun.
Kilde: Børsen, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Stine Bosse: Danmark vinder kun en udsat position, hvis vi bevarer forsvarsforbeholdet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Der er noget ved den tid, vi lever i, som er grundlæggende usikkert. Mellem særligt USA, Kina og Rusland foregår en styrkeprøve, som ingen kan forudsige det endelige udfald af. 24. februar blev vi, med Ruslands invasion af Ukraine, kastet ind i en større usikkerhed. [...] Danmark skal blive EU-voksen og træde ind i indflydelsen, lukke huller i kæden og vise despoten i Rusland, at vi naturligvis står tæt sammen i EU. Helt uden at ændre et komma i relationen til Nato. Lad mig kort uddybe de risici, vi lever med, og som de seneste uger er blevet fremkaldt for øjnene af os. I vores egen baghave har vi en despot, som ikke skyer nogen midler. Lytter man til Natos generalsekretær Jens Stoltenberg lyder den klare melding, at Putin ikke har tænkt sig at stoppe med Ukraine. Det er overordentligt vovet for Danmark at stå uden for intensiverede samarbejder i EU-forsvarsregi, fordi vi dermed også risikerer at udgøre hullet i EU's forsvarskæde. [...] Det er endvidere værd at huske på, at Trump, kort efter sin tiltræden i 2016, åbent såede tvivl om, hvorvidt USA ville stå ved Natos musketér-ed; altså princippet om, at et angreb på ét Nato-medlemsland er et angreb på alle Natos medlemslande. Dette, i kombination med hans begejstring for Putin, sænker vores oplevede sikkerhed via Nato. Netop dét faktum, at vi ikke partout kan regne med USA, er et afgørende argument for, at vi styrker EU's fælles forsvarsevne. Læg dertil, at EU's medlemslande ifølge alle befolkningsprognoser i fremtiden vil udgøre en stadig mere lille andel af denne mere usikre verden. Ikke blot målt på andel af verdens befolkning, men også andelen af BNP. Der er i denne verden simpelthen ikke et farbart alternativ til at stå sammen! Og derfor må vi afskaffe forsvarsforbeholdet og kaste os helhjertet ind i forsvaret for EU's grundværdier med resten af vores europæiske naboer. I øvrigt de selv samme værdier, som ukrainerne netop i disse uger kæmper hårdt og uden tøven for at bevare."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Ngo'er opfordrer ungarerne til at stemme ugyldigt ved Orbáns kontroversielle folkeafstemning
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Vibe Termansen, journalist og historiker, som blandt andet skriver: "Ungarerne skal ikke bare stemme om en ny regering, når de går til valg søndag. De skal også sætte deres kryds ved en stærkt kritiseret folkeafstemning om seksualundervisning til børn, som er led i premierminister Viktor Orbáns kamp mod LGBT-rettigheder og det, han mener er dekadent vestlig kønsideologi. [...] Der er fire spørgsmål, ungarerne skal tage stilling til ved folkeafstemningen søndag 3. april. Spørgsmålene lyder: Støtter du seksualundervisning til mindreårige i offentlige uddannelsesinstitutioner uden forældrenes samtykke? Støtter du promoveringen af kønsskifteterapi til mindreårige? Støtter du mindreåriges ubegrænsede eksponering for seksuelt eksplicit indhold, der kan påvirke deres udvikling? Støtter du at medier viser indhold om kønsskifte til mindreårige? [...] Meningsmålingerne siger, at afstemningen vil blive erklæret ugyldig, ligesom den regeringen fik gennemført i 2016 om muslimsk indvandring. Mindst halvdelen af de ungarske stemmeberettigede skal aflevere en gyldig stemmeseddel, før afstemningen er gyldig. Det vil sige, at sofavælgere også vil gavne ngo'ernes sag og skade regeringens. Men det er ikke det, menneskerettighedsorganisationen Helsinki Komiteen håber på, forklarer Zsolt Szekeres, der er jurist i afdelingen i Budapest. "Vi opfordrer ikke folk til at blive hjemme," siger Zsolt Szekeres. "Vi opfordrer dem til at bruge deres demokratiske ret og stemme ugyldigt på spørgsmål, der er ugyldige. Folkeafstemninger er dyre og vigtige. De burde være forbeholdt vigtige emner, ikke emner, der ikke giver mening og bare pisker had op."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Forsker: Regeringen skal tage udenrigspolitik seriøst igen, hvis diplomatiet skal genoplives
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Her kan man blandt andet læse: "Ruslands afstumpede krig i Ukraine kræver et historisk modsvar, hedder det i Nationalt kompromis for dansk sikkerhedspolitik. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Regeringen og Folketingets partier er da også i gang med at tage en række drastiske skridt, senest med udenrigsministerens parathed til at udsmide og afskære russerne for diplomatiske relationer til Danmark. [...] Danmarks sikkerhed øges ikke nødvendigvis gennem en gammeldags oprustning. Det er lokkende at konkludere, at trusler, der realistisk set ville kunne skubbe Danmark ud i en konflikt, så absolut ikke kan afværges eller ’vindes’ gennem en oprustning af forsvarets materiel eller teknologi alene (og ja, selvfølgelig handler oprustningen også om, hvad for eksempel tyskerne har valgt at gøre). Danmarks relative sikkerhed findes snarere gennem diplomati, internationalt samarbejde og en regelbaseret verdensorden, som nok er udfordret, men som ikke er lagt i graven. I hvert fald ikke før vi stopper med at tro på den og praktisere den. Og så selvfølgelig gennem vores europæiske og internationale partnere (læs: amerikanerne). [...] Derfor skal vi foretage en grundig analyse af, hvor vi gerne vil være til stede og understøtte netop de diplomatiske missioner mest muligt. Med dyb og blivende tilstedeværelse er det nemlig mere sandsynligt, at man får dyb faglighed og indsigt i de pågældende politiske forhold. Hvis ikke der er råd til markante tilstedeværelser, bør vi hellere sørge for (højniveau) sekunderinger til eksempelvis EU-ambassaderne eller andre multilaterale institutioner og missioner, der ligeledes kan sikre dansk politisk indflydelse. [...] ’Tiden kalder på et gearskifte’ hedder det i det nationale kompromis. Det gearskifte, vi har brug for, er at den danske regering tager udenrigspolitik seriøst igen, og ikke mindst den udenrigspolitiske værktøjskasse, som igennem årtier er blevet beskåret, nedprioriteret og rettet mod kommercielle interesser."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Er Danmark klar til verden efter pandemien?
Politiken bringer en kronik skrevet af Dansk Konkurrenceevneråd. Her kan man blandt andet læse: "Den verden, Danmark vender tilbage til efter covid-19, er en radikalt anden end den, vi lod tilbage, da vi for 2 år siden lukkede landet ned. Ruslands invasion af Ukraine og coronapandemien udgør hver især verdenshistoriske begivenheder, der vil få vidtrækkende konsekvenser i årtier frem. Tilsammen indvarsler de begyndelsen på en helt ny tidsalder. [...] Den gode nyhed er, at Danmark som samfund besidder en række erkendte, veletablerede konkurrencefordele. En højtuddannet arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked, et højt digitaliseret samfund, en god datainfrastruktur, en høj grad af tillid, en effektiv offentlig sektor, en lav grad af korruption, et liberalt erhvervsklima, god work-life-balance, høj social mobilitet, lige muligheder og ikke mindst et sæt af værdier som ordentlighed, dannelse, pragmatisme, samarbejdsevne og tolerance. [...] SOM I ALLE livets forhold afhænger meget af øjnene, der ser. Og det er selvsagt svært alene på dette grundlag at udtale sig om Danmarks aktuelle 'globale parathed'. Derfor har vi også i regi af Dansk Konkurrenceevneråd ladet et nyt 'Globalt Parathedsindeks for Danmark' udarbejde. Indekset udgives for første gang i dag og giver overblik over 50 internationale indeks, der sammenligner landenes relative præstationer inden for fremtidens nye potentielt 'vindende' konkurrenceparametre. Indekset kaster dermed lys over de områder, hvor Danmark netop nu fremstår parat og mindre parat til fremtiden. Indekset bekræfter, at vi har grund til betinget optimisme. Danmark placerer sig for eksempel som nr. 1 i Environmental Performance Index fra Yale University og i EU-Kommissionens Digital Economy and Society Index. Men indekset afslører samtidig en række betydelige danske efterslæb. I hele 21 af de 50 undersøgte indeks falder Danmark uden for global top-10. Danmark står f.eks. påfaldende svagt, når det gælder digitale kompetencer og teknologiforståelse, og rangerer blot som nr. 17 i det videnskabelige forlag Wiley's Digital Skills Gap Index."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Der er opstået tre nye virkeligheder efter krigsudbruddet i Europa
Politiken bringer et debatindlæg af Bertel Heurlin, Statskundskab, Københavns Universitet, leder af China Security Studies, Center for Militære Studier, UCPH. Han skriver blandt andet: "Tre nye virkeligheder er til at få øje på. 1. Genkomsten af en traditionel, forældet og omfattende krigsførelse midt i Europa. 2. Genkomsten af et nyt selvbevidst Europa. 3. Genkomsten af en geopolitisk russisk-kinesisk splittelse. Det nye er opstået med direkte indflydelse fra russiske massive, vedvarende og dybtgående sikkerhedspolitiske krav til Vesten, krav, som ville tilintetgøre Nato. Dernæst fra USA's massive, vedvarende dybtgående påstande om, at Rusland stod over for et umiddelbart totalt angreb på Ukraine. [...] Hvem bliver tabere og vindere på den globale og regionale kampplads i forbindelse med krigen i Europa? Vinderen er USA. Diplomatisk står USA stærkere end nogensinde. USA vil undgå krig. USA sidder som verdenslederen i sit gigantiske netværk af globale relationer. Der holdes øje med alle lande, der hjælpes, opfordres, pålægges, trues. USA følger alle større konflikter. Demokrati er et fundamentalt mål, som holdes oppe af store konferencer og topmøder. Ukraine-krigen bevirker en massiv støtte til den demokratiske kampagne. Nu bliver der kæmpet for demokrati, mobiliseringen er fænomenal. Demokrati er gået fra at være blød magt til hård magt. Styrkelsen er åbenbar. Afskrækkelsessituationen er udvidet. USA har kapaciteten til at eskalere og deeskalere. Alliancefronten trives: Nato er styrket, enigheden er total. En alliance med EU er reetableret. G20 arbejder."
Kilde: Politiken, s. 5

Finansielle anliggender: Stormskyer over europæisk økonomi
Jyllands-Posten skriver, at flere storbanker nu advarer om, at jo længere krigen i Ukraine varer, jo større bliver slaget mod europæisk økonomi. "Mens den amerikanske vækst for længst er vendt tilbage til sin trend fra før pandemien, så er økonomierne i mange lande i eurozonen stadig mindre. Eftersom de rammes hårdere af krigen i Ukraine end USA, vil de også se en større afmatning i væksten den kommende tid," skriver Christian Nolting, investeringsdirektør i Deutsche Bank, ifølge Jyllands-Posten. Hvis Rusland stopper salget af gas til EU - eller hvis de europæiske lande selv beslutter sig for at sige stop - vil det ifølge Deutsche Bank, Jyske Bank og UBS dog sende hele eurozonens økonomi direkte ind i en teknisk recession med to kvartalers negativ vækst. For flere lande i Østeuropa og Tyskland, hvor afhængigheden af russisk energi er størst, kan det endda blive endnu værre. Inflation kan ifølge Nordea tvinge Den Europæiske Centralbank til at fremskynde stramningen af sin pengepolitik - som blot vil fungere som endnu en bremse på væksten ved blandt andet ved at ramme boligmarkedet. Markedet venter ifølge Nordea således nu, at ECB og Nationalbanken vil hæve sine renter hele fire gange de kommende 12 måneder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Økonomi: Krigen kaster Tyskland ind i ny økonomisk virkelighed
I Jyllands-Posten kan man læse, at krigen i Ukraine har kastet Tyskland ind i en ny brutal økonomisk virkelighed. For tysk erhvervsliv har invasionen og de økonomisk-politiske sanktioner været et chok, da skaden ved at trække aktiviteterne ud af Rusland har sat tanker i gang om de tab, der kan komme i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan, og det fører til krav om, at virksomheder i Vesten indstiller deres aktiviteter i Kina. "De økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine vil først og fremmest ramme Europa, da de negative konsekvenser af højere energipriser og forsyningsrisici er mere udtalte i den del af verden. I konsekvens heraf nedjusterer vi forventningerne til den økonomiske vækst i eurozonen til 2,8 procent, hvilket er 1,6 procentpoint lavere end hidtil antaget. Tilsvarende har vi hævet inflationsforventningerne i hele regionen med i gennemsnit 2,7 procentpoint," siger Madhavi Bokil, senior vicepræsident i Moody's Investors Service. I en ny analyse peger Ifo Institute på de udfordringer, som udviklingen afstedkommer: "Hvis Tyskland brat afkobles fra kinesisk økonomi, vil det kunne ramme specifikke forsyningskæder af stor værdi for tysk industri. Derfor er det såvel på nationalt som europæisk niveau nødvendigt med planer for at diversificere værdikæderne. EU bør hurtigt ratificere handelsaftalen med Mercosur og give handelsforhandlingerne med Australien og Indien højeste prioritet. Herigennem kan europæiske virksomheder hurtigt få øget markedsadgang og dermed mindske eksponeringen til store markeder som Kina," lyder det i analysen. EU-Kommissionen er i færd med at accelerere planerne for at reducere importen af russisk naturgas med to tredjedele allerede i år. For at det lade sig gøre, skal importen af flydende naturgas op på maksimal kapacitetsudnyttelse af modtageanlæggene, ligesom overgangen til vedvarende energi skal stige mere end planlagt. Endvidere vil det på grund af den økonomiske krig mod Rusland i en periode blive accepteret, at forbruget af kul stiger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Grundlæggende rettigheder: Skarp kritik fra Institut for Menneskerettigheder: Træk lovudkast om afsoning i Kosovo tilbage
Institut for Menneskerettigheder har afleveret et høringssvar til justitsminister Nick Hækkerups lovudkast om, at udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU og EØS fra næste år kan afsone deres fængselsdom i Kosovo. Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing, mener, at justitsminister Nick Hækkerups (S) lovudkast om, at udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU og EØS fra næste år kan afsone deres fængselsdom i Kosovo, er for upræcist og for stor bemyndigelse til forvaltningen. "Det er et helt usædvanligt bredt skøn, som lovudkastet vil overlade til forvaltningen. Jeg mindes i hvert fald ikke at have set det før. Vores høringssvar forholder sig til de menneskeretlige problemer og uklarheder, som vi har identificeret i lovudkastet, og da det er temmelig mange, er høringssvaret også blevet temmelig langt," siger Peter Vedel Kessing og fortsætter: "Konkret vil det betyde, at en indsat vil kunne miste den beskyttelse, vedkommende har som individ i kraft af EMRK og torturkonventionen. Den indsatte mister også muligheden for at klage til Den Europæiske Menneskeretsdomstol eller til FN's torturkomité over tortur eller umenneskelig behandling." Også Advokatrådets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton kritiserer i rådets høringssvar de "særdeles vidtgående bemyndigelser", som lovudkastet indebærer. "Det forekommer ikke betryggende at udformningen af sådanne fravigelser af loven ikke er undergivet parlamentarisk kontrol. Derfor opfordrer også Advokatrådet til, at lovudkastet tages op til fornyet genovervejelse," siger han.
Kilde: Information, s. 12-13

Udenrigspolitik: Kan Serbien blive ved med at balancere mellem Putin og EU?
Martin Gøttske, Europakorrespondent på Information, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Serbiens præsident Aleksandar Vučić, der har pralet af sit nære forhold til Putin, vandt søndag genvalg med en jordskredssejr. Nu vil presset vokse for, at han skal vælge side mellem Rusland og EU. [...] Siden Vučić kom til magten i 2017, har han forsøgt at balancere mellem øst og vest. Han har dyrket et stadigt tættere forhold til Rusland, og han har pralet af sit venskab med den russiske præsident, Vladimir Putin. Men samtidig har han også satset på gode relationer til EU, som Serbien siden 2012 har ansøgt om at blive medlem af. [...] Selv om Serbien i FN har stemt for at fordømme Putins invasion af Ukraine, så har Vučić nægtet at tilslutte sig europæiske sanktioner mod Rusland på trods af, at EU har gjort det klart, at man forventer, at ansøgningslande bakker op om EU's udenrigspolitik. [...] Oppositionspartierne i Serbien har i valgkampen i vid udstrækning holdt sig fra at angribe Vučić for hans ruslandsvenlige linje, da de var nervøse for at blive straffet af en overvældende prorussisk befolkning. Det vil derfor blive svært for Bruxelles at hive Serbien helt ud af den russiske sfære, og det gør det endnu mindre sandsynligt, at landet vil blive optaget i EU i den nærmeste fremtid. Det vil igen skade EU's geopolitiske position og indflydelse på Balkan, hvor autokratiske kræfter anført af Rusland - og Kina - har øget deres økonomiske og politiske tilstedeværelse betragteligt i flere lande de seneste år."
Kilde: Information, s. 11

Sikkerhedspolitik: Sådan forsvarer vi os bedst
Mogens Lykketoft, forhenværende minister og formand for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Det var et modigt nationalt forsvarskompromis, som Folketingets fem gamle og for tiden største partier indgik i sidste måned som svar på Putins angrebskrig i Ukraine. Statsministeren viste på ny handlekraft og lederskab i en dramatisk forandret international situation, og SFs formand tog et stort, men overbevisende spring ud af fortidens pacifisme. [...] Uden Putins aggression havde det nye råderum, der nu blev frigjort til Forsvaret, været bedre anvendt til mere borgernær velfærd. Nu er den vigtige diskussion, hvordan vi frem mod 2033 skal anvende de efterhånden ekstra fem-seks promille af vores nationalprodukt til forsvar. [...] Desuden bliver en nødvendig del af dansk og europæisk forsvar at give effektivt modspil til den enorme 18 år lange russiske investering i - både ude og hjemme - at sprede den overvældende masse fake news og propaganda, der med stor effektivitet har skabt russernes opbakning til krigen, og som især den nationalistisk-populistiske højrefløj i Europa længe har ladet sig besnære af. Vi skal sammen med andre EU-lande investere i en objektiv public service, der kan modvirke denne smitte og især i dén teknologi, der kan få sådanne informationer om virkeligheden til at gennemtrænge det nye jerntæppe. [...] Afskaffelse af forbeholdet giver os frihed, men ikke pligt til militært at agere sammen med andre EU-lande, hvis USAs engagement i Europa og NATO svækkes - For eksempel fordi amerikanerne gentager katastrofen med Trump. Hvem i Enhedslisten mener virkelig, at det i en sådan situation er bedst at være henvist til at alene at pejle efter Washington, fordi vi ikke kan samarbejde i EU? Det er hvert fald for mig et centralt argument for at af al kraft at kæmpe for at komme af med EU-forbeholdet."
Kilde: Berlingske, s. 23

Konkurrence: Gurli Gris er første offer for ny type russisk "hævn" for vestlige sanktioner
Berlingse bringer i dag en historie om, hvordan Rusland er begyndt ulovligt at kopiere vestlige varemærker. Allerede kort tid efter de første virksomheder trak stikket i Rusland, begyndte der at tikke ansøgninger om registrering af varemærker ind hos den officielle russiske patentmyndighed, Rospatent. Varemærker, som er direkte kopier af vestlige virksomheders produkter. Berlingske har fundet 49 tilfælde, hvor vestlige virksomheder er blevet kopieret. Der er tale om virksomheder som Coca-Cola, Apple, Adidas, Mercedes-Benz, Nike, MasterCard, Nokia og IKEA. I de fleste tilfælde anmodes der om lov til at bruge både fuldstændig identisk navn og logo. I andre tilfælde er der ændret en smule, eksempelvis ved at bytte ét bogstav ud. "Der er en bekymring for, om deres rettigheder bliver undermineret i Rusland, og om de bliver kopieret. Det er på tværs af brancher. Alle dem, der har et stærkt varemærke, er bekymrede for det her. Det er til at tage og føle på, for Rusland har allerede taget nogle skridt mod at bryde intellektuelle rettigheder," siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent hos Dansk Industri. Rusland vedtog allerede en lov 8. marts, der de facto giver grønt lys til at hugge patenter fra "uvenskabelige" lande, herunder alle EU-lande, idet man ikke har tænkt sig at gøre noget ved uautoriseret brug. De 49 ansøgninger er endnu ikke godkendt, men noget tyder allerede nu på, at Rusland er klar til at gå skridtet videre og tillade kopieringen af varemærker også.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Klima: Den globale klimadom: Vi stadig nå at redde verden - hvis vi virkelig skynder os
Berlingske skriver i dag om den nye store rapport fra FN's klimapanel (IPCC), som har hovedbudskabet, at verden stadig kan reddes og at vi har redskaberne til det. Dog siger alle eksperter, at vi får rigtigt travlt, hvis vi skal nå det. I rapporten konkluderer IPCC, at mere end en sjettedel af alle klodens CO2-udledninger siden 1850 er sket inden for det seneste årti - fra 2010 til 2019. Det går med andre ord stærkere og stærkere med udledningerne - så stærkt, at verden allersenest i 2025 bør toppe på udledningsfronten for derefter at gå i et dramatisk og stort set jævnt fald mod et rundt nul i begyndelsen af 2050erne. "Det er en rapport, der utvetydigt fastslår, at det er nu, vi skal handle - at vi har utrolig travlt som planet for at vende denne skude. Det er en rapport uden nogen slinger i valsen og med en markant skærpet retorik i forhold til tidligere," siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Formanden for IPCC, Hoesung Lee, udtrykker det således: "Vi står ved et vejkryds. De beslutninger, vi tager nu, kan sikre en fremtid, der er til at leve med. Vi har redskaberne og den nødvendige viden til at begrænse opvarmningen." Kirsten Halsnæs, klimaprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet, som er den eneste danske hovedforfatter til rapporten, fastslår, at det stadig kan nås, men at det bliver svært. "Det kan stadig nås. Men det kræver, at der handles straks med meget større reduktioner end det, der umiddelbart er lagt op til. Hele verden skal være med. Det nytter ikke, hvis kun EU går foran. Derfor handler rapporten også om, hvordan det her kan blive attraktivt for alle verdens lande - hvordan alle kan få adgang til ikke bare energi, men også uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og i det hele taget sikre, at FNs 17 verdensmål samtidig kan opnås," siger hun.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
5. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark